s. 6 - Svendborg kommune

More documents

Recommendations

Info

Projekt for førtidspensionister giver større livskvalitet AF MARGIT LOLK OG BIRGIT PEDERSEN. Det har været vigtigt for os at få deltagernes vurdering af det, vi har sat i gang for fortsat at kunne udvikle aktiviteter til førtidspensionister ud fra deres behov og ønsker. Derfor har vi bedt alle deltagerne besvare et spørgeskema (anonymt) om deres udbytte af at være med. Endvidere bad vi tre af deltagerne fortælle Impulser om deres oplevelser: Gitte Mathiasen, Stenstrup Gitte er frisør og blev førtidspensionist i 2004. Hun har i mange år haft skulder og nakkeproblemer, en skavank, som de fleste i fri- Gitte Mathiasen 8 Impulser 1/08 sørbranchen kender til, men da Gitte for 16 år siden blev selvstændig frisør blev det værre og værre. Gitte var meget perfektionistisk, hun arbejdede altid – også når hun havde fri, så kørte hun ud til beboerne på plejehjemmene. På hjemmefronten havde hun også nok at se til som medhjælpende landmandskone med to små børn. Ikke nok med det, så var de også i gang med en større Siden september har godt 30 førtidspensionister deltaget i to nye aktivitetstilbud for førtidspensionister. Dels et undervisningstilbud, hvor deltagerne blev præsenteret for forskellige ”værktøjer” til at håndtere en dagligdag og et liv som førtidspensionist, og dels en ugentligt åbent hus dag med aktiviteter og samvær. Margit Lolk har stået for begge tilbudene. ombygning, som Gitte også deltog i. Man kan vist godt sige, at hun på det tidspunkt ”brændte sit lys i begge ender”. Helbredet havde det ikke godt, nu havde hun også fået migræne, ondt i lænden og i benene. Hun forsøgte med fysioterapi, men intet hjalp. Efter en scanning viste det sig, at hun havde pådraget sig en diskosprolaps, som stadig er ubehandlet på grund af risiko for stivhed i leddet ved operation. Der fulgte nu en fysisk og psykisk nedtur. Hun havde fået et fleksjob i egen salon, men måtte opgive. Har lært at leve med at være førtidspensionist Gitte søgte pension og fik den. Hun fortæller, at det i nuet var en stor lettelse, men at det hurtigt blev til kaos. ”Jeg var jo stadig ung, jeg elskede mit job og levede for at være frisør. Dagene gik med lidt arbejde og hvile, jeg havde intet overskud og ingen glæde ved livet og spørgsmålene kørte hele tiden i hovedet på mig: Hvad skal jeg bruge mit liv til? Hvordan finder jeg mig selv? Jeg følte det nedværdigende at være førtidspensionist, og blev jeg spurgt om, hvad jeg lavede, så Helbredet havde det ikke godt, nu havde hun også fået migræne, ondt i lænden og i benene. var jeg frisør og ikke førtidspensionist. Jeg havde det på alle måder dårligt og begyndte at sætte regler op for mig selv – jeg ville vise, at jeg kunne. Og så kom Svendborg Kommunes tilbud ”Luk døren op for nye muligheder” i Impulser. Det lød som noget for mig, men jeg husker tydeligt den første gang, hvor jeg tænkte: Hvad gør jeg her? Min tvivl blev dog hurtigt gjort til skamme, og jeg følte mig hjemme. Her er en fantastisk god stemning, vi er alle i ”samme båd”, men det bedste er, at jeg har fået ”tømt harddisken”. Jeg har fået masser af energi og overskud og lært at leve med mit liv, som førtidspensionist, og jeg glæder mig hver gang, jeg skal til den ugentlige undervisning, slutter Gitte. Lene Lund, Svendborg Det er ca. 20 år siden, Lene, i forbindelse med sit arbejde som rengøringsassistent på Håndværker Skolen i Ollerup, var så uheldig at glide i vand, der var spildt på gulvet. Hun pådrog sig en diskosprolaps, som hun gik med i 2 år, hvor hun gennemgik en masse behandlinger
for at undgå operation, men uden resultat. Ulykken blev af en eller anden grund aldrig anmeldt som en arbejdsulykke. Lægerne mente dengang Lene var for ung til at søge pension og efter deres mening, var hun heller ikke syg nok. Lene kom efter den første operation i arbejdsprøvning på Grønnemose Værkstederne, derefter blev det Det værste var den psykiske nedtur Lene fik, efter et afslag i 1987, tilkendt mellemste pension i 1992. Der var mange smerter. Men det værste var den psykiske nedtur. Jeg følte alle talte om mig; at jeg nassede på samfundet. Jeg var bange for at gå uden for en dør, og for at undgå yderligere spørgsmål, løj jeg mig mere rask, end jeg i virkeligheden var, men jeg havde det ganske forfærdeligt og lukkede mig mere og mere inde i mig selv. I forbindelse med en venindes død fik hun en angst, som resulterede i mange anfald. Det er nu et år siden Lene tilmeldte sig kommunens pilotprojekt. Da hun så det i Impulser tænkte hun: ”Dét kan da ikke blive et nederlag”. Lene fortæller, at det er det bedste, hun har gjort for sig selv. ”Det har ikke fjernet mine fysiske skavanker, men jeg har fået ”værktøjer” til, hvordan jeg kan give slip på alt det (fortiden), som alligevel ikke kan ændres. Jeg er sluppet af med min angst, og det er ikke længere mine tanker om, hvad andre tænker om mig og mine fysiske skavanker, der styrer mit liv. Jeg ved nu, det er mit liv, det drejer sig om og dermed også mit ansvar, at det jeg gør, også er det bedste for mig, for som Margit Lolk siger, når du er glad, bliver dine omgivelser det også – det smitter! Og sidst men ikke mindst har Lene fået så meget gåpåmod, at hun for første gang i sit liv har stået på de ”skrå brædder”, som aktør hos Tved Dilettanterne. Henning Slot Rasmussen, Svendborg Henning er uddannet smed - og maskinarbejder, men har arbejdet som rejsemontør, sidst på Grønland, hvor han var ansat i 12 år. Han har fået mellemste førtidspension siden 2003 på foranledning af lægen - Henning havde ikke selv det nødvendige overskud til at søge. Det hele begyndte med en banal operation for kravebensbrud i 1998 med 2 efterfølgende re-operatio- ner, da kravebenet var groet forkert sammen. Derefter fulgte store smerter i hoften (der var taget materiale til kravebenet fra hoften) og nedsat blodtryk i benet. Han har fået allergi på grund af indsprøjtet kontrastvæske i forbindelse med undersøgelse. Han har fået en by-pass operation, er opereret for brok, og så har han fået konstateret diabetes.. Man må sige, at det der i 1998 bare skulle være en operation for et Lene Lund til seks år i en beskyttet kontorstilling (fire timer dagligt) på Vester Skerninge Skole. Henning Slot Rasmussen Hun levede i et smertehelvede. Fik en masse behand- skulderbrud har udviklet sig til et sandt helvede for linger og blev opereret fire gange i alt, men har stadig en Henning, som på mange måder har følt sig magtesløs prolaps i nakken. Lene har haft engelsk syge, som barn, hvilket kan være medvirkende til de svage knogler. og frustreret overfor behandlersystemet. Det bedste er de kinesiske øvelser Hvorfor meldte du dig til kommunens tilbud? ”Det gjorde jeg først og fremmest fordi der ikke rigtig fandtes nogen tilbud for førtidspensionister, og så havde jeg måske her en chance for at få vendt mit billede af systemet fra brok til noget positivt”, fortæller Henning. Jeg er utrolig glad for at deltage på holdet i Skallen. Der er en god stemning, og selv om jeg på holdet er eneste ”hane i kurven”, så er det givende at være sammen med ligestillede. Det som for mig har været det bedste ved at deltage, er de kinesiske øvelser (Qigong), vi får hver gang. De er effektive, men samtidig skånsomme, fordi de som Margit (Lolk) siger, tager udgangspunkt i kroppens naturlige funktioner. Henning opfordrer hermed alle førtidspensionister: ”Kom nu ud af busken – det er aldrig for sent, at få mere energi og overskud i hverdagen – og så er det hyggeligt!” jeg løj mig mere rask, end jeg i virkeligheden var, men jeg havde det ganske forfærdeligt Margit Lolk om sig selv: Jeg har så langt, jeg husker tilbage, altid interesseret mig for andres ve og vel, specielt de ressource svage i samfundet, måske fordi jeg selv, som skilsmissebarn i 50’erne, hørte til på det nederste trin af den sociale rangstige. Jeg var alene med min mor, som arbejdede hårdt for at ”holde skindet på næsen” og derfor ikke havde overskud til, at give mig den kærlighed, hun inderst inde gerne Margit Lolk ville og som er grundpillen i et barns opvækst. Det betød, at jeg fra 7 års alderen var overladt til mit eget selskab, når min mor var på arbejde, som ledvogterske med skiftende arbejdstider. Jeg opbyggede min egen lille ”fantasi- Impulser 1/08 9
Page 2 and 3: 2 Udgivet af: Svendborg Kommune Rå
Page 4 and 5: Græshopper - er de ikke udryddet??
Page 6 and 7: Er du trist og har du sorg i sinde
Page 10 and 11: verden” for at ”overleve”, me
Page 12 and 13: 12 Impulser 1/08 Det sker i Svendbo
Page 14 and 15: Inger Lise Nielsen hjælper gerne,
Page 16 and 17: AF BIRGIT JENSEN De fleste tænker
Page 18 and 19: Af Lene Marie Moritzen, Jeanette Ha
Page 20 and 21: Energirige drikkevarer Det er let a
Page 22 and 23: AF BENT AA.RASMUSSEN I forbindelse
Page 24: FJ-TRYK 62 21 37 21 · TEGNESTUEN1.

s. 6 - Svendborg kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?