Documents/I en kasse for sig.pdf - PBU

More documents

Recommendations

Info

6 I en kasse for sig – træk af pædagogfagets pensionshistorie sen skulle være, beroede på et skøn, og det blev udøvet af sognerådene på landet og byrådene i købstæderne. Reformernes årti Loven, som i øvrigt blev finansieret ved blandt andet en forhøjelse af øl-skatterne, og som på grund af en meget restriktiv praksis ved tildelingen ikke belastede de offentlige finanser ret meget de første mange år, var en blandt flere socialpolitiske reformer i løbet af 1890’erne. Årtiet, hvor meget af det, som har givet den danske socialforsikringsstat dens egenart, blev grundlagt. Andre elementer var den statsligt understøttede sygeforsikring for ubemidlede fra 1892 og den tilsvarende ulykkesforsikring fra 1898. Uden for konteksten kan det anføres, at det også var i 1890’erne, at det danske arbejdsmarked fik sin ”grundlov”. Det skete med Septemberforliget fra 1899, hvis vigtigste grundsætning stadig har gyldighed. Det er den, der siger, at arbejderne anerkender arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet, mens arbejdsgiver anerkender arbejdernes ret til at optimere deres styrke ved at organisere sig og danne fagforeninger. Egeninteressen som motiv Indførelsen af alderdomsforsørgelse var en socialpolitisk revolution og i sin
udformning anderledes end den, der i 1889 havde set dagens lys i Tyskland. Mens finansieringen i vort sydlige naboland beroede på arbejdsgiverbidrag og den enkeltes obligatoriske opsparing i arbejdslivets løb (og i øvrigt stadig gør det), var den danske ordning skattefinansieret og uden bindinger mellem egetbidraget og den senere ydelse. Faktorerne, som udløste reformbølgen i 1890’erne, var forskelligartede, men ikke udpræget altruistiske. De ” Danmark har æren for at have oprettet en aldersdomsforsørgelse, som ikke blot ikke er gennemført i noget andet land, men som vist nok heller ikke nogen anden lovgivende forsamling i verden har tænkt på at gennemføre.« Sælsomt. Hvordan gik det dog til? Svaret er enkelt: Gårdmændene ønskede det, og gårdmændene regerede”. (Professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet, refererer og kommenterer i ”Gårdmandsvenstre – velfærdsstatens far” en samtidig politikers bemærkninger) toneangivende kræfter i partiet Venstre – de store gårdmænd – så en egeninteresse i at få forbedret forholdene for husmændene og landarbejderne, så de ikke rendte af pladsen og tog ind til byerne, hvor de risikerede at falde i dårligt selskab. Regeringspartiet Højre var, efter at have set deres politiske forbillede, den preussiske jernkansler Otto von Bismarck, selv initiere lovgivning om offentlig alderdomsforsørgelse, indforstået med, at der måtte gøres noget. Et underliggende motiv som Venstre og Højre – og i øvrigt også Bismarck – deltes om, var frygten for, at arbejderne skulle falde for socialistiske ideer, hvis deres forhold var for elendige. Man håbede med initiativerne desuden at tage vinden ud af sejlene hos et socialdemokrati på hastig fremmarch. Værdigt trængende Selv om loven om alderdomsunderstøttelse var progressiv for sin tid, havde den også i sig indbygget nogle skavanker. Den største af dem var, at det var overladt til nogle i en vis forstand inhabile menneskers vilkårlige skøn om en person var værdigt trængende, og hvor trængende vedkommende i givet fald var. Holdningen hos de gårdmænd, som sad på magten ude i landsognene, var, at der ikke skulle ruttes med pengene. Dem havde de nemlig et nært personligt I en kasse for sig – træk af pædagogfagets pensionshistorie 7
Page 1 and 2: I En kassE for sIg Træk af pædago
Page 3 and 4: Forord Pædagogers forsørgelse, n
Page 5: I en kasse for sig Træk af pædago
Page 9 and 10: hære regnes for at være de først
Page 11 and 12: ATP Arbejdsmarkedets Tillægspensio
Page 13 and 14: vandt dog ikke gehør hos Folketing
Page 15 and 16: at der i årene forinden vil være
Page 17 and 18: at man som 23 årig startede opspar
Page 19 and 20: Den lune jyde, kreditforeningsdirek
Page 21 and 22: »Men kun under forudsætning af, a
Page 23 and 24: dozer. Ved et uheld, sagde en brød
Page 25 and 26: eslutningsprocesser er medlemmernes
Page 27 and 28: erørt af nedturen. Det var der is
Page 29 and 30: Flagskibet i flåden af PBU-ejendom
Page 31 and 32: mer havde pensionsordninger med fas
Page 33 and 34: Hvad ingen nævnte på konferencen
Page 35 and 36: nærer illusioner om, at opbygninge
Page 37 and 38: se, at deres opsparing til pension
Page 39 and 40: den kan fange en pensionskasse i en
Page 41 and 42: lingen i den enkelte virksomhed. PB
Page 43 and 44: 100.000 pædagoger i tværsnit Nove
Page 45 and 46: Pædagogernes pensionskasse anno 20
Page 47 and 48: Næstformænd, alle medlemmer af BU
Page 49 and 50: ved indførelsen af markedsleje, er
Page 51 and 52: 1991: Din Bank åbner. Fire uger ef
Page 53 and 54: Ny formand for PBU En Venstremand o
Page 55 and 56: I en kasse for sig - træk af pæda

Documents/I en kasse for sig.pdf - PBU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?