Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn

2.6 Tværkommunalt samarbejde og faglige
netværk
Videndeling på tværs af kommuner kan være en stor fordel for sprogstimuleringsindsatsen.
Eksempelvis kan nabokommuner og kommuner med få
tosprogede børn med fordel etablere et samarbejde om § 4 a-tilbuddene.
Erfaringer viser tillige, at det har positiv effekt, at kommuner med få og
kommuner med mange erfaringer i etablering af § 4 a-tilbud indgår i tværkommunale
netværk, hvor videndeling finder sted.
Det kan således anbefales, at de personer, der har ansvar for § 4 a-tilbuddene,
mødes regelmæssigt for at ajourføre viden og høre om de initiativer, der er
taget på området. Et tværkommunalt netværk kan være base for samarbejde
om sprogvurderinger, om organisering af den obligatoriske sprogstimulering,
om konsulentbistand og generel erfaringsudveksling om gode metoder og
materialer og om forældresamarbejde.
Endelig kan netværket danne basis for et samarbejde om uddannelse af
medarbejdere, så de får de nødvendige kvalifikationer.
2.7 Personaleforhold
Kvalifikationer
Folkeskolelovens § 29 a: “Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a,
stk. 3 og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende
tosprogede børn, eller som på anden måde har kvalificeret sig til
opgaven. Aktiviteterne kan forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger,
hvis der ikke findes pædagoger med disse forudsætninger.”
Personale, der skal varetage arbejdet med sprogudviklende aktiviteter i § 4
a-tilbuddene, skal have uddannelse, der er rettet mod pædagogisk arbejde
med småbørn.
Tosprogede børn har samme behov for omsorg, kærlighed og for tilhørsforhold
som alle andre børn, men der er en ekstra dimension i tosprogede børns
liv, som personalet skal tage højde for.
Når man arbejder med børn, der lever med to kulturer og med to eller flere
sprog, kræver det en særlig viden om sprog og identitetsdannelse, samt en
særlig opmærksomhed på børns sproglige tilegnelsesstrategier. Det er dagtil-
25