Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen

hoereforeningen.dk

Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen

nr • 05 • maj 2009 • udgivet af HØrefOreningen

horelsen

Tema: Musik

Test af DR's nye koncerthus

På besøg hos Menière-forskerne


mind440 - glæden ved at høre

Widex er stolte af at præsentere mind440

– verdens smarteste høreapparat

Exceptionel lyd

Widex ® høreapparater er verdenskendte for deres uovertrufne lyd. Med mind440 er lydkvaliteten nu blevet endnu

bedre – med endnu bedre teknologi og endnu bedre funktioner.

Afslapning og ro

Med mind440 har Widex skabt det revolutionerende Zen-toneprogram, der kan anvendes, når man ønsker ro og

afslapning.

Brugervenlighed

Med SmartSpeak har vi gjort det lettere at betjene høreapparatet. SmartSpeak anvender naturlig, optaget tale til at

give besked om høreapparatets funktioner. Hvis du ønsker det, kan mind440 indstilles til at anvende toner i stedet

for talebeskeder.

Farver og stil

Med mind440 kan du nemt vælge en farve, der passer til din stil og din smag. Vores unikke farveudvalg strækker sig

fra Gyldenbrun teint over Cappucino graduering til Vintersølv.

Fjernbetjening

mind440 høreapparatet kan suppleres med en fjernbetjening, som findes i 2 modeller og tre farver.

Oplev mind440 på www.widex.dk/mind440

eller kontakt Widex på tlf. 4435 5600 for at få tilsendt mind440 info-pakken.

www.widex.dk/mind440


leder indhold

Ny regering

Søren Dalmark,

l a n D S f o r m a n D

En ny statsminister og et par andre rokader,

og vi har en ny regering.

Helt naturligt er der stor bevågenhed om en ny

statsminister, og hvad han mon vil medføre.

Det vil dog nok være for meget at forvente

ændringer på områder som høreproblemer,

tinnitus med mere, da der jo ikke er ændringer

i regeringsgrundlaget.

Til gengæld er der også i denne tid tale om

mange pakker, som skal afhjælpe problemer i

samfundet.

Først bankpakke I som skal redde finanssektoren

fra kollaps, så bankpakke II som skal

sikre virksomhedernes finansieringsbehov og

nu pakken til renovering af ejendomme, som

skal skabe beskæftigelse.

Her kan Høreforeningen også godt komme

med ideer, som for eksempel en hørepakke

hvor vi kan får nedbragt ventetiderne for behandling

af høretab og andre problemer som

Menière og Tinnitus.

Regeringen skal sikre økonomien i regioner

og kommuner og sikre den nødvendige bemanding

til at løfte opgaverne på de audiologiske

afdelinger således, at vi kan få en reel

behandlingsgaranti på dette område, hvilket

der også er på alle andre behandlinger i sundhedsvæsenet.

Økonomisk vil der være tale om en lille bitte

pakke men med stor betydning for rigtig

mange mennesker og deres dagligdag.

4

4

7

9

10

16

18

20

22

24

27

30

32

min bedste musikoplevelse i 15 år

vellyd dæmper tinnitus

musik som medicin

tinnitus ingen hindring: jazzmusiker for fuld udblæsning

nye veje for borgerne i Århus

Bøger

når både hørelse og syn svigter

Hørelsen kan forgiftes

menière træf i maribo

menières sygdom – På besøg hos grundforskerne – 1

en ommer eller bare et par justeringer

dæmp støjen – skru op for det gode læremiljø

nr. 05 • maj 2009 • udgivet af HØrefOreningen

horelsen

redaktion:

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk

tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580

teksttelefon: 3638 8573

ansv. redaktør: irene Scharbau (dj)

Layout: Par no 1 a/s

tryk: Scanprint a/s

20 27

36

38

40

Hvert nummer:

teknikken

mellem medlemmer

aktiviteter og adresser

annoncer: media-people

annoncetelefon: 39200855

mail: info@media-people.dk

deadline for juni-nummeret:

annoncer: 14.05.09

aktiviteter: 04.05.09

Oplag: 11.500 • iSSn 0018-4934.

forsidefoto: tinie W rasmussen

3


4 tema: musik

Min bedste

musikoplevelse

i 15 år

Hørelsen har sendt tre per-

soner med høreproblemer til

koncert i DR´s nye koncert-

hus for at anmelde teleslyn-

geanlægget.

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l

fotoS. tinie W. raSmuSSen

D

et er en våd aften i marts, da vi

– tre hørehæmmede anmeldere,

en medarbejder fra firmaet

Dansk Høreteknik, som har forestået

nedlægningen af teleslyngeanlæggene i

DR´s koncerthus og undertegnede står

af metroen ved DR-byen på Amager.

Det enorme koncerthus tager imod os

som en moderne eventyrfabrik lysende

blåt og grønt midt i tågen.

I foyer-området

På programmet står Brahms´s Requiem

med både orkester, kor og solister,

så vores anmeldere skulle have alle

muligheder for at bedømme lyden fra

teleslyngeanlægget i forskellige sammenhænge.

Men allerførst skal vi igennem foyerområdet

både i stueplan og længere oppe

i det enorme koncerthus. I foyer-området

er der faktisk også installeret to teleslyngeanlæg.

Men de bruges kun, når der er

kammerkoncerter eller fx foredrag.

Akustik

Umiddelbart kunne man forestille sig,

at de store mængder af beton og glas,

som er anvendt særligt i foyer-områderne,

ville skabe en hård lyd med en

meget lang efterklangstid. Men vores

anmeldere har en anden oplevelse.

– Jeg er meget overrasket over, hvor

dæmpet lyden er, siger Judith Hansen.

Marianne Bøtcher er meget tilfreds

med muligheden for at samtale i foyerområdet.

– Vi som står tæt sammen kan sagtens

høre hinanden, men vi hører meget

lidt til alle dem, der står omkring

os, bemærker hun.

Judith er dog lidt generet af kvindernes

høje hæle på betongulvet, mens


Carsten Hussing har en lidt mere blandet

oplevelse.

– Det er rigtigt, at lyden er meget

afdæmpet, men jeg synes alligevel, at

der er meget støj fra alle de mennesker,

siger Carsten.

I salen

Så lyder signalet. Koncerten starter om

få minutter, og vi skal endnu et par

etager op med rulletrappe eller elevator

for at finde vores pladser på 1. balkon.

Alle er enige om, at vi sidder rigtig

godt, og at salen er fantastisk smuk

med alt træarbejdet.

Judith må hen og røre ved væggenes

træoverfladerne.

– Ja, de er virkelig fræset ud.

Ingen flader er lige. Alt buer ligesom

lydbølger og har uregelmæssige overflader

for at opnå den bedst mulige akustik.

Eller som Carsten udtrykker det:

– Intet har været overladt til tilfældighederne

her.

Som en slags opvarmning starter

koncerten med en symfoni af Franz

Schubert. Det er udmærket, men der

medvirker kun et lille orkester, så vi

sidder alle sammen og glæder os til

det store brag, hvor anmelderne virkelig

skal høre, hvad teleslyngeanlægget

duer til.

Efter en pause kom de på scenen –

DR´s Symfoniorkester, koncertkoret og

de to solister, og der var masser af lyd.

Hvordan det lød med høreapparaterne

stillet på telespole, er det op til vores tre

anmeldere at vurdere.

Anmeldelserne

Vi har aftalt, at anmelderne ikke må

diskutere lyden i pausen. Det har vi

gjort for at undgå, at de farver hinandens

oplevelser.

Marianne er den mest positive.

– Normalt hører jeg aldrig musik, selv

musik på radioen har jeg helt droppet,

fordi jeg får så lidt ud af det. Og efter

koncerter synger i ørerne flere dage efter,

fastslår Marianne

Men det her var noget andet.

– Det var en stor stor oplevelse. Det

er min største musikoplevelse i mindst

15 år, siger Marianne.

Hun prøvede under koncerten at slå

teleslyngen til og fra og oplevede en

meget stor forskel.

– I nogle sekvenser, hvor jeg slog telespolen

fra og hørte udelukkende på høreapparaterne,

lød det meget skingert.

Men så snart jeg slog telespolen til, blev

det igen behageligt, siger Marianne.

Hun oplevede lyden i teleslyngen som

både homogen, klar, tydelig og uden dyk.

– Jeg må herind igen, er Mariannes

udgangsreplik.

Carsten er den mindst positive.

– Jeg følte mig lidt lukket inde i en

osteklokke, når jeg havde telespolen

slået til. Så jeg slog ofte mit apparat

over på rent høreapparat. Det gav mig

en bedre lyd. Men den allerbedste lyd

fik jeg ved at kombinere rent høreapparat

og telespole ved at sætte mine apparater

på M+T, og sopranen havde jeg

svært ved at høre, siger Carsten.

Han er enig med Marianne i, at lyden

fra teleslyngen er både homogen,

klar, tydelig og uden udfald. Og det

sidste gjorde han et stort nummer ud

af at tjekke.

– Jeg prøvede at sidde med hovedet

både på skrå og på siden. Og der var

ingen forskel på lyden overhovedet. Der

var ingen udfald, når man vippede hovedet

lidt, som der er på konventionelle

teleslyngeanlæg, siger Carsten.

Selv om han er lidt skuffet, har han

absolut tænkt sig at komme igen, for han

holder rigtig meget af klassisk musik.

– Og så er mit høretab ikke større,

end at jeg godt kan få noget ud af lyden

fra høreapparaterne alene, er hans

udgangsreplik.

Vores 3 anmeldere:

tema: musik

Efterfølgende har Carsten talt med

en audiolog om det overraskende i,

at han faktisk ikke fik bedre lyd med

telespolen.

– Audiologen mener, at det hænger

sammen med, at det er 3 ½ år siden,

jeg har fået nye høreapparater, og at

mit høretab har ændret sig væsentligt

i den periode. Så vi skal nok ikke give

teleslyngeanlægget hele skylden, siger

Carsten efterfølgende.

Judith er ligesom Marianne meget

positiv, men hun er nok ikke lige klar til

at begynde at gå til klassiske koncerter.

– Det var en smuk oplevelse. Men

næste gang jeg kommer her, skal det

være til noget jazz, og i den sal er der jo

også teleslyngeanlæg. Jazz passer bedre

til mig, siger hun.

Men hun er absolut blevet positivt

overrasket.

marianne Bøtcher er fra Blovstrød og sidder

i Høreforeningens lokalafdelingsbestyrelse i

allerød. Hun har et stort høretab – 65 dB på

bassen og mellemtonerne. Hun bruger alle

mulige hjælpemidler i hverdagen.

judith Hansen er fra frederikssund. Hun

sidder i bestyrelsen i Hjælpemiddel- og

tilgængelighedsudvalget og er desuden

aktiv på mange andre fronter i Høreforeningen.

Hun har et stort høretab især på de

høje toner. Hun bruger en del hjælpemidler

i hverdagen.

Carsten Hussing er fra allerød. Han er

tidligere formand nu sekretær i Hjælpemiddel-

og tilgængelighedsudvalget. Han har et

mindre høretab. Han tager indimellem sine

høreapparater af og klarer sig uden.

5


6 tema: musik

– Jeg har fået noget ud af det, selv om

jeg ikke plejer at høre klassisk musik.

Det gør altså noget særligt, at det er

live, siger Judith.

Hun giver også anlægget topkarakter,

når det handler om homogenitet,

klarhed, tydelighed og en rar mangel

på udfald.

– Jeg havde lidt svært ved at høre den

mandlige solist, siger hun. Til gengæld

er det første gang, jeg har hørt en fløjte

så godt. Jeg kunne faktisk adskille instrumenterne

denne gang. Det plejer at

være organiseret larm, siger Judith.

Lidt om teknikken

Hanne Brandt fra firmaet Dansk Høreteknik,

der har installeret IniVox Super

Loop teleslyngerne har siddet og lyttet

meget interesseret til anmeldelserne.

Hun er ikke overrasket over de ret forskellige

bedømmelser og udbytter.

foto uD l å n t af Dr: koncertSalen

– Selv om selve lyden, der kommer ud

fra teleslyngeanlægget er den samme

og standardiseret efter alle kunstens

regler, så vil den naturligvis opleves

forskelligt af hver enkelt bruger. Det

afhænger af den enkeltes høretab og

indstilling af høreapparatet. Carsten

havde fx problemer med at høre den

høje kvindelige solist, mens Judith havde

svært ved at høre den dybe mandlige

solist, forklarer Hanne Brandt.

Man kan ligge ned og lytte

Det specielle ved teleslyngeanlægget i

koncerthusets studie 1 (den store sal)

er, at Super Loop teleslyngerne er lagt

i slanger under gulvet på hvert enkelt

podium. Studie 1 består af 15 podier i

11 niveauer.

Grunden til, at anmelderne ikke oplevede

udfald, når de lagde hovedet på

skrå, som de ville have gjort det med

et konventionelt teleslyngeanlæg, er

ifølge Hanne Brandt netop Super Loop

systemet. I et traditionelt anlæg læg-

ger man teleslyngen rundt i kanten af

rummet, og tilhøreren skal sidde lige

op og ned, så den lille telespole i høreapparatet

er vinkelret på kablerne for

at få en god lyd.

– Super Loop systemet har den

specielle egenskab, at det elektromagnetiske

felt ikke har nogen retningsvirkning

modsat konventionelt teleslyngeanlæg.

Det betyder, at man kan

ligge ned og lytte, hvis man har lyst, eller

lægge hovedet på skrå, siger Hanne

Brandt.

Teleslyngeanlægget er udført i en

såkaldt ”lyttehøjde” på ca. 1.20 m over

gulv. Det svarer til, at man sidder ned

og lytter. Hvis man rejser sig op vil feltet

blive meget svagere. Man kan altså

ikke stå op og høre nationalsangen

på teleslyngeanlægget i koncerthusets

store sal, studie 1.

– Men det er vist også den eneste

ulempe, siger Hanne Brandt.


Musiker Niels Eje og lydakus-

tiker Lau Kofoed Kierstein

har tilsammen udviklet en

’vellydsafspiller’. Ud over

at den anvendes på mange

hospitaler imod ubehagelig

støj og som erstatning for

nervemedicin, kan afspilleren

hjælpe mod tinnitus.

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen.

fotoS: larS aarø

D

en særlige afspiller, som kan

lægges på puden eller sættes

på en stoleryg, har højttalere

et stykke fra ørerne. Man kan vende sig

i zonen af fredfyldt musik og naturlyde,

der omgiver hovedet, uden at det

ændrer på oplevelsen. Tilbagemeldingen

er, at det giver en usædvanlig følelse

af frihed i lydzonen. Al uvedkom-

mende støj nedtones, det man også

kalder psykoakustisk maskering.

Lena Rottbøll begyndte for nogle år

siden at lide af en dyb bastinnitus. På

Århus Tinnitus Center lånte hun en

Maysound-afspiller, en videreudvikling

af MusiCure, med hjem to uger.

– Jeg kom hjem efter en arbejdsdag

som fysioterapeut, hvor jeg havde haft

meget travlt. Jeg spillede det første

musikprogram og oplevede at komme

så dybt ned i en afslapningstilstand,

at jeg nær aldrig var kommet op igen

den aften, siger Lena Rottbøll. Hun

brugte herefter kun programmet, når

hun skulle sove og sov nu nætterne

igennem.

– Du er ganske enkelt inde i musikrummet.

Du registrerer den mindste

fugl, der pipper og hører lyden af den

mindste dråbe vand, der risler. Jeg

prøvede at læse engang men det kunne

ikke lade sig gøre. Hjernen kan kun

koncentrere sig om den oplevelse og

lukker alt andet ude, fortæller Lena

Rottbøll og tilføjer:

tema: musik

Det særlige ved musikafspilleren er, at det ikke er egentlige

hovedtelefoner men musikken lukker alligevel

alting ude i en lydzone omkring hovedet. Tilbagemeldingerne

er at det giver en usædvanlig følelse af frihed.

– Det er en fantastisk oplevelse. Min tinnitus forsvinder

i et par dage herefter, og der er kun lidt susen. Det

er en meget behagelig oplevelse og meditativt afslappende,

og jeg glæder mig meget hver gang til at ligge og

høre det, fortæller Hans Christensen.

Vellyd dæmper tinnitus

– Det er en meget positiv oplevelse, at

noget kunne hjælpe på min tinnitus.

Den er ikke helt væk nu, men min

søvnkvalitet er helt klart forbedret. Når

tinnitus ikke er der, tænker du ikke

over den, men når den generer, tænker

du over den hele tiden. Efter jeg er begyndt

at bruge afspilleren har der været

perioder, uden jeg har lagt mærke til

min tinnitus.

Tinnitus sidder i hjernen

På Århus Tinnitus Center har man

i en forsøgsperiode givet patienter

Maysound-afspilleren med hjem til

låns. Selv om det er en forholdsvis lille

gruppe patienter i pilotprojektet, er

der overvejende kommet positive tilbagemeldinger.

På klinikken har man

mange års erfaring med tinnituspatienter

og målretter behandlingerne

individuelt ud fra dels høreprøven med

lydbehandling og samtaler:

– Vi giver også en almen orientering

om høresystemets opbygning. Hvordan

fungerer det inde i øret og ikke mindst

7


8 tema: musik

i hjernen, for tinnitus sidder jo mere i

hjernen end i ørerne. Førhen skulle tinnitus

overdøves. I dag er holdningen,

at man skal have så meget lyd, at man

fortsat kan høre sin tinnitus, for man

kan ikke vænne sig til noget, man ikke

kan høre. Men har man en anden lyd,

der ligger under, så tinnitus ikke træder

så tydeligt frem, vænner man sig efterhånden

til den og finder ud af at den

egentlig ikke er så generende. Det kan

være musik, naturlyde eller et radioprogram,

bare der ikke er stilhed omkring

én. Stilhed er tinnituspatientens værste

fjende, siger læge Peter Paaske.

Forvandler støj til vellyd

Lau Kofoed Kierstein, svagstrømsingeniør

og specialist i lydakustik, har i

samarbejde med komponist Niels Eje

udviklet afspilleren, og det er netop sådanne

forhold man har taget hensyn til:

– Vi har sammen med Peter Paaske

forsøgt at definere tre forskellige

grupper inden for tinnitus. Ud fra de

forskellige høretab og audiogrammer

har vi tilpasset musikken, så når tinnituspatienterne

lytter til musikken, oplever

de ikke det samme høretab, som

de har til daglig. Ud fra de individuelle

Fakta

om tinnitus:

man skønner at mindst 50.000 danskere lider af

tinnitus, der også har fået øgenavnet ’djævlens

orkester’. tinnitus er en fantomlyd, der optræder

lige fra en ringen for ørerne til en kraftig

susen, skinger hylen, brølen eller klokkekimen.

audiogrammer kan vi finde ud af,

hvilken af de tre grupper man tilhører.

Det har jeg personligt ikke hørt om, at

man har kunnet tidligere. Det er nyt

og mere eller mindre revolutionerende.

Derudover anvendes noget materiale,

der forskningsmæssigt dokumenteret

hjælper dig med at falde i søvn. Musikken

har det helt specielle forløb, at det

starter med mange forskellige komponenter.

Efterhånden piller vi flere ting

ud af musikken til den til sidst fader

ud. Men vi har jo kun lige kradset i

overfladen af alle de nye muligheder, vi

har inden for det her felt.

Lydakustikeren arbejder med to

hovedområder i fremhævelsen af den

specielle vellyd. Det ene kaldes psykoakustisk

maskering:

– Vi måler støjen i omgivelserne og

analyserer den. Det sker i løbet af et

splitsekund. Vi udnytter den proces, der

sker fra lyden rammer trommehinden til

den opfattes i hjernen, vores erfaringsgrundlag.

I modsætning til en mikrofon

som optager alt, sorterer øret nogle lyde

fra som de høje toner. Her kan vi gå ind

og ’snyde øret’ ved at få lagt støjen ned

og erstatte den med noget behagelig

blødt. Vi kan ændre musikken på en

sådan måde, at den aktuelle støj, der

er i lydzonen omkring hovedet, bliver

maskeret væk. Der er lagt et filter ind,

så man får en fornemmelse af at lyden

kommer mere forfra, for det føles mest

Hans Christiansen nyder vellydene mens

han samtidig får en behandling af fysioterapeut

Lena Rottbøll.

Hans Christensen, hjælpelærer, er født spastiker

og bruger mest sine ben til for eksempel

at køre bil. I perioder har han brugt høreapparat,

og har de sidste 10-12 år haft tinnitus.

Han har fået behandlinger med Maysoundafspilleren

en gang om ugen i et par måneder.

For 50 kroner kan man prøve afspilleren på

klinikken i Århus.Tlf.: 25 65 63 38

behageligt. Vi laver med andre ord en

ubehagelig lyd om til en behagelig lyd

ved at bruge de psykoakustiske metoder,

forklarer Lau Kofoed Kierstein.

Fremtidens version

I fremtiden arbejdes der på at tilføje en

såkaldt ’adaptiv aktiv støjreduktion’.

Her måles støjen, der kommer ind samtidig

med, at der sendes modstøj ud af

højttalerne.

– Forestil dig, at du har to bølger.

Hvis den ene vender den ene vej og den

anden den modsatte, udligner de mere

eller mindre hinanden. Det vil sige, at

man dæmper støjen aktivt. I dag kender

vi til ’passiv støjdæmpning’, hvor

man bruger støjdæmpende materiale i

loft eller vægge. Her gør vi det aktivt i

forhold til zonen omkring hovedet. Vi

måler støjen, der kommer ind og sender

den samme støj tilbage i modfase. Derved

kan man dæmpe støjen markant.

– Og det er jo for eksempel anvendeligt

på et hospital med mange bippende

lyde?

– Lige præcis. Her gælder det om at

lave en usynlig zone omkring hovedet,

så patienten stadigvæk kan følge med

i hvad der foregår og kan bevæge sig

uden at føle sig indelukket, og samtidig

sørger man for, at lydniveauet er afslappet

og ikke stressende for patienten.

Og navnet Maysound? Fordi Maj

måneds lyde summer af det positive.


Musik som medicin

Musik har nu dokumentation for virkning på patienter og bruges på mange hospitaler.

A

llerede for flere år siden har de

specielt designede musikalske

lydbilleder MusiCure opnået

medicinsk dokumentation for have så

beroligende effekt, at den i mange tilfælde

kan erstatte smertestillende medicin

og nu anvendes på hospitaler ved

intensivafdelinger. Efter at have forsket

i fem år uden at udgive en node, udkom

første cd for fem år siden. Alt blev

testet og justeret efter feedback fra patienter,

læger og sygeplejersker, og over

5.000 patienter har været involveret i de

10 år, projektet nu har stået på.

– Gennem årtusinder har man betragtet

musik som helbredende for

mennesket. I det gamle Grækenland

skulle man være musiker for at blive

Fakta

musiCure cd’erne koster 169,75 kr. pr

stk. og fås på apoteket eller via www.

musicure.dk

maysound musicplayer fås via tempurmed

www.maysound.dk

fakta (musikikon – harpe med slange)

9 ud af 10 patienter har meldt tilbage at de

har en positiv oplevelse af musiCure.

nogle hjertepatienter kunne helt undvære

beroligende medicin når de hørte musik.

musiCure har angstdæmpende effekt på

en stor del psykotiske patienter og har

reduceret og i mange tilfælde erstattet

brugen af Pn-medicin, lige som man har

dokumentation for at stresshormonet

cortisol nedsættes.

læge, og i primitive samfund har medicinmænd

også altid været musikere.

Den sammenhæng har man mistet i vores

moderne samfund, og det er dét, vi

forsøger at hive lidt frem igen, forklarer

Niels Eje.

Feedback

Natur- og musikimpulserne i hans

kompositioner væver sig ind i hinanden

i et tredimensionelt lydtæppe, som

lægger sig dæmpende hen over ubehagelig

støj:

– Øret søger altid de behagelige lydindtryk,

så hvis man lægger ét naturlydsmiljø

over ubehagelig støj, vil det

altid være det positive lydmiljø, man

hører, forklarer Niels Eje.

tema: musik

Niels Eje mikser blandt andet harpe,

cello og obo med naturoptagelser fra

skove, eksotiske fugle og havets bølger.

Musikken er redigeret og raffineret i

forhold til vekselvirkningen mellem

forskning og feedback:

– Det kan være, at et barn hører én

ting som en fugl, mens andre hører

helt andre lyde i samme stykke. Når

man lytter til musikken igen, lægger

man måske mærke til noget helt nyt.

Strukturen i MusiCure er ensartet og

beroligende, for at man skal føle sig

tryg. Men neden under ligger også en

masse oplevelser og venter, som man

kan gå på opdagelse i.

Niels Eje har komponeret musikken

der anvendes i den specielt designede

Maysound-afspillder. I samarbejde

med hospitaler har han udviklet en

genreløs musik fyldt med vellyde,

hvor seneste komposition ’Peace’ er

den ottende i rækken.

9


10 tema: musik

Tinnitus ingen hindring:

Jazzmusiker for

fuld udblæsning

Allerede som teenager fik

Morten Jessen, nu 24 år, tin-

nitus. Det forhindrer ham

dog ikke i en professionel

uddannelse og karriere som

basunist.

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen

P

å Holmen, nær det ny operahus

og overfor arkitektskolen,

ligger Rytmisk Musikkonservatorium.

Her optages cirka 35 elever om

året. Morten Jessen er en af de heldige,

der kom igennem nåleøjet i år og er nu

i gang med en kombineret musiker og

læreruddannelse. Morten har siden han

var barn spillet klaver og blev trompetspiller

i Tivoligarden. Musikinteressen

kommer ikke fra fremmede, for hans

far Niels-Jørn Jessen er professionel musiker

og klassisk trompetist i Sjællandssymfoniorkestret.

Det endte dog med at

være basunen, Morten blev bidt af:

– Da jeg var atten år prøvede jeg at

spille basun. Min far syntes, at det lå

naturligt for mig. Jeg tror, at jeg på det

tidspunkt var klar til at fordybe mig i

et instrument, og jeg blev bare bidt af

at spille på basun, fortæller Morten.

Hans tinnitus dukkede op inden da,

faktisk allerede i tiende klasse på en

efterskole, hvor han spillede på bas i et

rockband.

– Vi spillede kraftigt og uden ørepropper.

Da jeg var hjemme på juleferie

og holdt pause fra spilleriet, kunne jeg

simpelthen ikke sove om natten, fordi

min tinnitus var blevet så kraftig.

– Hvordan lød det?

– Det er en konstant høj tone, som

er der hele tiden, også hvis jeg lytter

efter den nu, hvor vi bare snakker. Men

den var meget slem i en overgang og

bliver værre, hvis jeg glemmer at spille

med ørepropper.

– Så du mener selv, at din tinnitus

kommer fra musikken?

– Ja, det er det helt sikkert. Dels det,

og så tror jeg også, at jeg har fået det

af at høre meget iPod, discman i gamle

dage, med de små høretelefoner, der

sidder helt inde i øret.

Det er noget, jeg først er blevet opmærksom

på, efter jeg fik tinnitus. Nu

bruger jeg nogle store ’ørebøffer’, for

Tinnitus har ikke været en hindring for Morten

Jessens musikerdrømme. Han er godt i gang

med en konservatorieuddannelse.

jeg kan mærke at hvis jeg hører med de

små i for lang tid ad gangen, forstærkes

min tinnitus, forklarer Morten.

Musikerhøreværn hjælper ham derudover

til at holde tinnitus i skak og

ved at sortere den værste musiklarm fra.

– Ørepropperne er lavet efter mit

øre, hvor man kan få forskellige filtre

til. Hvor kraftig dæmpningen skal

være, afhænger lidt af, hvilket instrument,

man spiller på. Mit problem som

blæser er, at selve vibrationen bliver

lavet på mine læber, og forstærkes videre

ud i basunen. Men det lyder som

en kæmpemæssig brumbassetone,

når lyden isoleres i modsætning til

for eksempel en guitarist, som slår på

strengene og ikke selv laver lydbølgerne.

Hvis jeg bliver dæmpet for meget

i min øregang, hører jeg lyden inde fra

min mundhule. Men det særlige filter

i mine høreværn, virker rigtig godt. Jeg

kender andre musikere, der har haft for

højt et filter i og ikke kunne bruge deres

høreværn, så jeg var ret opmærksom

på, at jeg skulle have et rigtigt filter, da

jeg fik lavet mine.

– Det lader til, at du har lært at leve

med din tinnitus?

– Helt klart. Jeg tror, at jeg fik en

forskrækkelse, da jeg var yngre. Der

var det rigtig kraftigt. Siden har den

fortaget sig og blevet kraftig igen i perioder.

Den er der hele tiden, men nu

er jeg mere opmærksom. Det kommer

også an på, hvilke jobs jeg spiller. Skal

vi ud og spille på et lille værtshus tre

mennesker, kan jeg måske godt finde

på at spille uden ørepropper. Jeg ville

aldrig stille mig op på en scene med

forstærkning uden høreværn. Jeg har

ikke så kraftig tinnitus, at det generer


mig konstant. Jeg tror, jeg har været

heldig med, at det ikke er værre end det

er. Det er primært, når jeg skal sove,

eller hvis jeg en dag har glemt at tage

høreværnet på, når jeg spiller, så den er

rigtig kraftig.

– Hvad gør du så?

– Hvis det generer mig, når jeg skal

sove, kan jeg finde på at sætte noget

musik på og så falde i søvn til det. I

det daglige oplever jeg, at hvis jeg ikke

fokuserer på tinnituslyden, generer den

mig faktisk ikke. Men hvis jeg fokuserer

på den, hører jeg den hele tiden. Så

det med at sætte musik på, når man

skal sove er en god måde at blive distraheret

på.

– Er det en god ide at gøre omgivelserne

opmærksomme på, at man har

tinnitus?

– Ja klart. Vi har lydtryksmålere i lokalerne,

som lyser rødt, når musikken

for kraftig og man skal skrue ned. Jeg

synes der er en ret sund tilgang til det her

på konservatoriet. Folk kan godt spille

højt, men når et nummer bliver slået af

skal der helst ikke stå en masse og spille

bagefter, for vi har jo timer fra morgen

til aften, så øret bliver rigtig træt, hvis

ikke det får lov til at slappe af. Vi har lige

haft en temauge, hvor emnet var’ jazz før

anden verdenskrig’, og alt skulle foregår

akustisk. Det var en alle tiders koncert,

som var meget afdæmpet i forhold til det,

vi ellers er vant til. Vi var 200 mennesker

i et rum, og alle var fuldstændig stille.

Musikken bliver ikke nødvendigvis bedre

af, at den bliver forstærket enormt kraftigt.

Jeg ved ikke om alle musikere er lige

opmærksomme, men jeg synes de fleste

passer på sig selv, de ved godt, at de gerne

skulle holde hele livet, smiler han.

– Giver tinnitus dig ikke problemer i

forhold til familie og omgivelser?

– Hvis jeg har haft en rigtig lang dag i

studie eller har øvet meget, kan jeg mær-

tema: musik

ke, at jeg blive mere pirrelig, når folk

larmer unødvendigt. Hvis bassen står

og øver noget i pausen, og klaveret spiller

noget andet, så det bare bliver larm,

bliver jeg lettere irritabel end mange andre

gør, fordi det generer meget. Det er

vigtigt, at ørerne lige får slappet lidt af.

Men så kan man bare bede de andre om

at vente med at spille ind til vi alle sammen

skal spille sammen.

– Det virker som du er god til at få

det meldt ud i tide.

– Jo, helt klart. Det er jo ikke sådan at

jeg siger:’ Hey, jeg har tinnitus, nu skal

I stoppe’ det er mere sådan: ’Hey, skal vi

ikke lige ha lidt ro’. Sådan tror jeg egentlig

de fleste mennesker har det. Jeg kan

bare mærke, at min tærskel er lidt lavere,

end andre har det efter en lang dag.

Morten kan opleves på myspace.com/yesn

11


12 Høreforeningen

Ny hjemmeside!

Høreforeningens hjemmeside er netop lanceret i ny og mere overskuelig form

af ir e n e ScHarbau

20. april fik www.hoereforeningen.dk

nyt design og ny struktur.

Der sker et stort og løbende arbejde

for at gøre Høreforeningens hjemmeside

så relevant og opdateret som

mulig, men der har længe været behov

for en modernisering af layoutet og

navigationen.

– Nu har vi fået samme leverandør

som Danske Handicaporganisationer,

hvilket giver mulighed for en mere tilgængelig

hjemmeside, også når det gælder

læsbarhed og tekststørrelse, siger webmaster

Mette Lundgaard.

Alt indhold vil i fremtiden være samlet

i den vandrette grønne bjælke øverst

på siden.

– Måske vil den nye hjemmeside

være lidt forvirrende for dem, der er

vant til at bruge hjemmesiden, men i

længden vil den være lettere at bruge,

fortæller webmasteren.

Høreforeningen har gennem DH

fået en god aftale med firmaet Head-

net, der står for udarbejdelsen og hostingen

af den nye hjemmeside.

– I det lange løb vil det blive billigere

for foreningen, da vi ikke skal betale

licenser, forklarer Mette Lundgaard,

Lokalafdelinger på

Desuden er det nye system velegnet til at

håndtere lokalafdelingernes egne hjemmesider,

noget man har sukket længe efter

i foreningen. I fremtiden lokalafdelingerne

selv kunne lægge stof på deres sider.

Man finder dem nemt ved at klikke

på Danmarkskortet. Der kommer først

indhold på lokalsiderne, når en lokal

redaktør har været på kursus. De skal

nemlig selv holde siderne ajour.

Debatforum

Høreforeningen overtog i sin tid et debatforum

fra Menière og Tinnitus Foreningen.

Nu kommer der som en nyhed

et debatforum for hele høreområdet på

hjemmesiden.

– Tjek det ud! Her vil man kunne

diskutere alt om lyd- og høreproble-

mer, hjælpe hinanden og blive klogere,

opfordrer webmasteren.

Siden Høreforeningens tidligere

hjemmeside gik i luften i 2005, har planen

været, at der skulle være et særligt

område for tillidsfolk. Dette har dog af

både tekniske og økonomiske årsager

ikke kunnet lade sig gøre. Men det kan

det nu, hvor foreningen ogå har fået

nyt medlemssystem.

Her kan tillidsfolkene få adgang ril

information, dokumenter, rejseafregninger

m.v. Adgangen kræver login,

som man kan få via sin lokalafdelingsformand.

– Vi har ventet længe på at få disse

funktioner og er meget glade for, at

vi nu har en moderne hjemmeside.

Lige siden vi skiftede navn, har vi haft

behov for at integrere de tidligere hjemmesiders

informationer, siger Søren

Dalmark

På www.hoereforeningen.dk kan du

læse meget mere om, hvordan du finder

rundt på de nye sider.


Det er Siemens Life.

Hvilket høreapparat er både

diskret, elegant og smart?

Diskret. Den tynde lydslange giver en næsten usynlig tilpasning, som du kan afprøve med det

samme. Den åbne øreprop sidder behageligt i øret.

Elegant. Blandt de mange spændende designs fi nder du let ét der passer til din personlighed.

Smart. Life er fyldt med Siemens fordele, som automatisk dæmper støj og fremhæver tale.

Få tilsendt mere information: Ring 63 15 40 00. www.siemens.dk/hørelse

Answers for life.

trådløs

fjernbetjening

Life med

tinnitus

funktion


14 Kort nyt

Kommuner vil kontrollere udlevering af høreapparater

Efter strukturreformen overtog kommunerne

høreapparatområdet fra amterne, og

kommunerne har nu en økonomisk interesse

i området. Derfor har en række kommuner

indført en administrativ praksis, der

forsinker behandlingen med høreapparat.

Senest har Høreforeningen erfaret, at Kerteminde

Kommune har indført en ny administrativ

praksis, hvor borgerne på forhånd

skal ansøge kommunen om udbetaling

af det offentlige tilskud til høreapparater.

Høreforeningen har kontaktet Kerteminde

kommune for at få dem til at ændre praksis.

Den administrative praksis medfører

ekstra omkostninger for kommunen og

er en belastning for borgerne, men giver

SF har fremsat et forslag i Folketinget

"Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse

af en handlingsplan for høreomsorgen

og fjernelse af tilskud til køb af

høreapparater."

Høreforeningen er tilfredse med, at der

kommer fokus på den danske høreapparatbehandling.

– Ventelisterne er et af de væsentligste

problemer i høreomsorgen. Tilskuddet til

køb af høreapparat hos en privat forhandler

blev lanceret som et alternativ til det

offentliges tilbud. Men med de lange ventetider

i det offentlige system er der ikke

ikke kommunen mulighed for at styre

udgifterne.

Høreforeningen har tidligere henvendt

sig til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

angående offentligt tilskud til privat

høreapparatbehandling. I svaret fra ministeriet

den 30. november 2007 fremgår

det, at kommunen har pligt til at bevilge

tilskuddet, når betingelserne er opfyldt.

I brevet står der: "At kommunalbestyrelsen

er bevillingsmyndighed betyder

ikke, at den er frit stillet. Den har pligt til

at bevilge tilskuddet, når betingelserne er

opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt har

borgeren således ret til at modtage offentligt

tilskud af bopælskommunen."

Godt fokus fra SF på høreområdet

Digitalt TV

Et af foreningen aktive medlemmer i Gentofte

reagerede hurtigt på artiklen i hørelsen

omkring problemer med teleslyngeanlæg

ved digitalt TV. Han kontaktede kommunen

for at være klar, til TV-signalerne

bliver digitale til november. Desværre var

der ingen i kommunen, der kendte noget

til nogen løsninger, og han fik at vide, at

tale om et reelt valg, siger Høreforeningens

landsformand Søren Dalmark.

På grund af ventelisterne er brugerne

nærmest tvunget til at købe deres høreapparater

hos en privat forhandler, da de

ikke kan fungere i deres dagligdag – eller

passe deres arbejde – uden apparatet.

Men Høreforeningen er ikke imod de

private forhandlere.

– Det er ikke de private behandlere, der er

problemet, siger Søren Dalmark, der mener,

at regionerne bør være forpligtet til at uddanne

og ansætte det nødvendige personale

til at løfte opgaven.

han skuklle vente og se, om det bliver et

problem. Det kan måske derfor være en

god ide at vente lidt, før man henvender

sig til kommunen om en ny teknisk løsning.

Hvis du har kabel-TV, er det i øvrigt

ikke nødvendigt at lave nye tekniske løsninger,

med mindre du også ønsker at se

TV i den nye, skarpe digitale udgave. Hvis

man ikke gør noget, kan man se og høre

TV i den sædvanlige kvalitet.

I henhold til EU certificering er høreapparater

ikke hjælpemidler, men medicinsk

udstyr. Desuden er høreapparater lægeligt

ordineret. Høreforeningen mener, at

spørgsmålet om tilskud til høreapparater

er fejlplaceret i serviceloven og arbejder

for, at høreapparater skal fjernes fra de

kommunale omkostninger og placeres i

sundhedsvæsnet.

– Indtil dette sker, håber vi kommunerne

vil imødekomme borgernes behov

for hurtig behandling og ikke indføre forsinkende

og dyre administrative procedurer,

siger Høreforeningens formand Søren

Dalmark. MB

ingen mail i roskilde

Høreklinikken på Roskilde Sygehus har

i en længere periode haft problemer med

sin mail. Det betyder, at døvblevne f.eks.

ikke har mulighed for at kommunikere direkte

med instituttet og må bruge en mellemmand.

Flere af foreningens medlemmer

har kontaktet hørelsen om problemet.

Vi sendte en mail til Roskilde, som vi

fik retur, og en opringning til receptionen

bekræftede, at man i nogle uger har haft

et mailproblem. "Derfor må man få en

anden til at ringe for sig", lød beskeden.

Ann Woodall er som CI-opereret afhængig

af at kunne bestille tid via mail-

– Nej, jeg vil ikke bede en om at ringe

for mig! Det er fuldstændig grotesk, at

man ikke kan maile til høreklinikken.

Man har da helt styr på kommunikationen,

når ens kunder er hørehæmmede.

Ligesom man sørger for, at den korrekte

mail adresse altid står på hjemmesiden.

Jeg arbejder selv i et firma, hvis kunder

er døve og hørehæmmede, og hvis de

kun kunne komme i telefonisk kontakt

med os, så måtte vi hurtigt lukke butikken,

siger Ann Woodall, som forhåbentligt

har fået bestilt sin tid, når dette

blad udkommer. is


Lysbaseret hørelse

Coclear implantater baseret på lyspulser kunne give

en bedre hørelse end de nuværende, der er baseret på

elektriske pulser.

af SebaStian SWiatecki

Mennesker med cochlear implantater

har 20 små elektroder siddende i det indre

øre til at stimulere hørenerven med,

som erstatning for 3000 vibrerende hårceller,

der har samme funktion.

Nu har eksperimenter med forsøgsdyr

i USA, Northwestern University i

Chicago, vist, at usynligt, infrarødt lys,

der rammer hørenerven, og pulserer i

takt med lyd, giver et klarere og bedre

nervesignal end elektriske impulser fra

UNGDOMSLEJR 2009

Vi flytter lejren ind i hjertet af København

til det skønne bryggeområde,

omgivet af himmel, hav og storbyens

pulserende liv.

Under mottoet "ØRERNE – EN

TRUET ART", forvandler vi kulturhu-

elektroder. Lyspulserne åbner dermed op

for bedre lyd fra cochlear implantater.

Det skulle også være muligt at bringe

mere end 20 lysgivere i position til

at påvirke hørenerven. En af begrænsningerne

i dag er, at 20 elektroder skal

gøre 3000 hårcellers arbejde. Det er en

medvirkende årsag til, at eksempelvis

musikopfattelsen med et cochlear

implantat ikke er så god som hos normalthørende.

Grunden til, at der er en overgrænse

på 20 elektroder, er at elektriske sig-

Kulturhuset Islands Brygge, torsdag d. 13.8 kl. 18 – søndag d. 16.8. kl. 14

set til en skøn heksekeddel af events,

informative og tankevækkende initiativer,

kultur- og sanseoplevelser – naturligvis

med hørelsen, høresagen og

den fascinerende høresans som omdrejningspunkt.

naler, fra elektroder der er placeret for

tæt sammen, forstyrrer hinanden. Det

problem er der ikke med lyspulser, som

kan påvirke hørenerven side om side

uden problemer.

Før cochlear implantater baseret

på lys bliver en realitet, er der en del

problemer, som skal løses først. Et af

dem er, om det overhovedet er muligt

at fremstille mini-lysgivere, egnet til

placering i det indre øre som holdbare

implantater.

Hvorfor infrarødt lys i det hele taget

stimulerer hørenerven, er også en overraskelse,

da man ikke kender til, at der

skulle være lysfølsomme celler i det

indre øre. Muligvis spiller varmepåvirkningen

fra de infrarøde pulser en rolle.

Noget af det forskerne vil have afklaret

nu, er om varmen på lang sigt kunne

skade hørenerven.

Mon ikke vi undervejs får skudt et par

fordomme ned, taget pulsen på den

almindelige danskers viden om hørelse

samt skabt lidt medieopmærksomhed

på høresagen, som berører så mange

menneskers liv, men tilsyneladende lever

lidt i det skjulte?

Naturligvis bli'r der tid til skæg og

ballade, socialt samvær og vandsport:

det kommunale havnebassin ligger kun

et frisbee-kast væk!

Følg med på www.entruetart.dk,

som løbende opdateres.

Tilmelding annonceres i

juninummeret af ’hørelsen’.

Kort nyt

15


16 Høreomsorgen og kommunalreformen

Nye veje for borgerne i Århus

Århusianere med behov om-

kring bl.a. høreapparater skal

henvende sig til Århus Kom-

mune først

af be n n y lauriDSen

S

måreparationer og vedligeholdelse

af høreapparater, rådgivning

og vejledning om brug af

høreapparater og høretekniske hjælpemidler,

ansøgninger om høreapparater

og –hjælpemidler.

Det skal borgerne i Århus Kommune

nu rette henvendelse til kommunen om – i

“Meget forvirrende for borgerne”.

Det er ord, formandinden for Århus

Lokalafdeling af Høreforeningen, Sanne

Lauridsen, bruger, når talen falder på

Århus Kommunes måde at gribe høreområdet

an på nu – sådan som Hørelsen

har beskrevet det andetsteds på siden.

– Jeg synes ikke, det er i orden.

Overordnet virker det som om, at hele

området nu styres af økonomiske hensyn

– frem for hensynet til borgeren og

løsningen af hans eller hendes høreproblemer.

siger Sanne Lauridsen, der også

er medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse.

– Det er blevet meget forvirrende

for borgerne at finde ud af, hvor man

nu skal henvende sig. Det må vi håbe,

den kommende informationsfolder fra

kommunen kan råde bod på. Men den

er også gal med selve åbningstiderne

stedet for som tidligere, hvor de også kunne

henvende sig hos Region Midts Tale &

Høre Instituts høreafdeling i Århus

Sådan har det været siden 1. januar i

år, og for høreapparaters vedkommende

siden marts 2008, og det skal følges op

af en ansættelse af endnu en hørekonsulent,

eller måske en hørepædagog, i

Århus Kommune efter sommerferien.

Karin Storr, der er juridisk konsulent

i Århus Kommune og har fat i området,

forklarer, at kommunen i 2008 tog langt

mere hånd om småreparationer af høreapparater

efter, at audiologisk afdeling

lukkede deres værksted for reparationer

af høreapparater marts sidste år.

Et tilbageskridt og bekymrende

tidligt om formiddagen. De tider kan

erhvervsaktive ikke benytte sig af –

medmindre de skal tage fri og miste

indkomst på det, vurderer Sanne Lauridsen

og fortsætter:

– Tilsyneladende vil Århus Kommune

lade dens indkøbsaftaler på

hjælpemiddelområdet diktere hvad

borgeren kan få bevilget, og det er

direkte ulovligt. Det er meget betænkeligt,

at kommunens indkøbsaftaler kan

overtrumfe eksperternes vurderinger.

Det er også meget betænkeligt, at kommunens

visitatorer – ergoterapeuter

og sygeplejersker med dagskurser i

bagagen – tilsyneladende skal erstatte

eksperter og deres viden på et område,

der faktisk er meget komplekst både

teknisk og menneskeligt. Reelt er det

blevet sådan, at borgerne helst skal vide

meget mere end sagsbehandlerne på

– Vi har også ændret nogle arbejdsgange,

så ansøgere om høretekniske

hjælpemidler altid skal henvende sig til

kommunen først. Man kan ikke længere

møde op på Høreafdelingen hos Tale

& Høre Instituttet og få vurderet et

behov og udformet en ansøgning, som

så sendes videre til vores visitatorer til

yderligere sagsbehandling, forklarer

Karin Storr og fortsætter:

– Det skyldes at flere borgere følte,

at det var uhensigtsmæssigt, at de

skulle gennem to forløb, først ved

Høreafdelingen og dernæst kommunen.

Kommunen er jo den bevilgende

myndighed, så vi fandt det mest hen-

området. Ellers får man ikke det, man

har brug for.

– Det kan godt være, at Århus Kommune

mener, det her er et fremskridt,

men reelt er det et tilbageskridt, som

jeg frygter vil brede sig yderligere i regionen.

Vi har set det i Struer Kommune,

Silkeborg Kommune hár taget hele området

hjem, og nu følger Århus så efter

Struer og skaber reelt flere døre ind til

høreområdet. Ved årtusindskiftet var

alle enige om, at målet var een dør for

borgerne ind til hele høreområdet – og

nu er vi så på vej til flere og flere døre

igen. Det er bekymrende, og jeg håber,

at andre kommuner, der påtænker at

ændre deres arbejdsgange på høreområdet,

vil tage os med på råd, siger

Sanne Lauridsen.

Hun opfordrer borgere i Århus

Kommune, der oplever problemer på

området, til at kontakte Århus Lokalafdeling

af Høreforeningen på aarhus@

hoereforeningen.dk


sigtsmæssigt, at sagen altid starter hos

kommunen. Inden vi træffer afgørelse,

skal der tages hensyn til lovgivning,

serviceniveau og eventuelle indkøbsaftaler

på området, og vi oplevede flere

gange, at borgerne havde fået en uberettiget

forventning om at skulle have et

bestemt hjælpemiddel.

Karin Storr mener, at kommunens

120 visitatorer, der består af sygeplejersker

og ergoterapeuter, er godt klædt på

til at tage sig af høreområdet og siger:

– Visitatorerne har, fraregnet høreapparater,

siddet med området siden før

kommunalreformen. Vi opruster dem

løbende, og har netop haft dem på et

en-dages seminar omkring høreapparater.

Vi har desuden sikret, at de også

kan trække på Høreafdelingens større

ekspertise, hvis de har behov for det.

Regulær aftale med Århus

Høreafdelingen under Region Midts

Tale & Høre Institut observerede allerede

sidste år, at Århus Kommune mere

målrettet gik efter at tage hånd om

rådgivning og vejledning af høreapparatbrugere

og brugere af høretekniske

hjælpemidler samt småreparationer af

bl.a. høreapparater.

– Før havde vi åbne tider tre gange

tre timer om ugen, men vi oplevede

stadig oftere lange køer af folk i venteværelset,

hvor en pæn del var borgere

fra Århus Kommune, der havde behov

for tidskrævende justeringer af deres

høreapparater. En sådan justering

tager typisk en halv time, og der skal

ikke mange ekstra af den slags, førend

den åbne tid bliver overskredet. Derfor

har vi nu en regulær aftale med Århus

Kommune om justeringer o.l. efter aftale

og åben træffetid mandag fra 10 til

14, samt åbne telefontider hos en hørepædagog

to timer om ugen. Vi forventer

at løse nogle af de problemer over

telefonen og via mail, som vi før tog

os af i de åbne tider. Skal der trækkes

på vores ekspertise om høretekniske

hjælpemidler, sker det via kommunen,

forklarer den konstituerede leder af

Høreafdelingen, Ulla Carl.

Både Ulla Carl og Karin Storr er

godt klar over, at den nye arbejdsgang

for bogerne i Århus Kommune kan

virke forvirrende, og de oplyser, at man

ér i gang med at lave en informationsfolder,

der klart og tydeligt informerer

borgerne om, hvor de skal gå hen i

hvilke situationer.

Amigo – ren lyd i klasseværelset

Selv om du har mange

seje venner i skolen, så

vil Amigo være den

sejeste ven, fordi den

har et cool udseende,

er holdbar og har den

bedste lyd.

Unge med nedsat

hørelse har brug for et

FM-system i klassen

men også i fritiden.

Oticons nye FM-system

Amigo byder på større

sikkerhed, fl eksibilitet,

holdbarhed, samt den

reneste lyd man hidtil

har kendt til. Ingen

forstyrrende støj fra

f.eks. ventilatorer eller

computere.

Høreomsorgen og kommunalreformen

I Danmark yder vi 3 års

garanti på Amigo, fordi

den er konstrueret, så

den kan tåle at blive

tabt, eller at man

spilder en kop kaff e ud

over systemet.

De små Amigo-modtagere

viser om

systemet fungerer

og om du er på den

rigtige kanal.

Alt sammen noget der

gør systemet mere

brugervenligt og giver

en lettere og tryggere

hverdag.

Vil du vide mere:

www.amigo.oticon.dk

17


18 Bøger

David Lodge:

Deaf Sentence

boganmelDelSe af Su S a n n e biSgaarD

M

an må uhjælpeligt overgive

sig til David Lodges romaner,

hvoraf desværre kun tre

er oversat til dansk. Hans underspillede

humor har fået mig til at klukle mange

gange, men i hans nyeste roman bliver

latteren af og til afløst af et medvidende

og lidt trist smil. Deaf Sentence,

(døvsdom) lyder den dramatiske titel

på hans nye bog, som vidner om den

isolation, han oplever i mange sammenhænge

på grund af sit høretab.

Bogen er så overbevisende i sin fremstilling,

at man ikke har læst mange sider,

før man er sikker på, at David Lodge

personligt ved, hvad det handler om, når

hørelsen er på retur. Hele rumlen med

at finde ud af hvilket høreapparat, der

bedst dækker hans behov, hvor han skal

henvende sig – først turen gennem den

offentlige engelske høreomsorg, dernæst

gennem den private – i hvilke situationer

han kan høre, og hvor han ikke kan høre

er alt sammen temaer som folk med insiderviden

vil nikke genkendende til. Faktisk

er bogen så detaljeret i sin beskrivelse

af teknologiske og høremæssige

problemer at

den burde være tvunget

læsestof for pårørende

og kolleger til dem, der

hører dårligt.

Titlen, Deaf Sentence,

spiller på at

hovedpersonen, Desmond,

med sit højfrekvente

høretab

ikke kan høre forskel

på Deaf (døv)

og Death (død).

Ikke mindst i begyndelsen af bogen virker

Desmond da også meget opgivende

overfor tilværelsens udfordringer. Hans

høretab blev mærkbart, da han var i

fyrrerne og nu – 20 år senere, har han

netop lagt en universitetskarriere indenfor

lingvistik bag sig. Han lod sig

pensionere, da hans fagområde blev

lagt ind under et andet fakultet, men

han nyder ikke tilværelsen. Han savner

det akademiske års målrettede rutine,

og han har mistet lysten til at forske.

Hans kone, Winnifreds karriere blomstrer

til gengæld, hun går fra succes til

succes, hvilket har reduceret hans rolle

til at være ledsager ved cocktail parties,

og den der tager sig af de huslige pligter.

Alt imens hun gennemgår foryngelseskure,

bliver han sig mere og mere bevidst

om aldersforskellen imellem dem.

Hverdagens monotoni bliver kun afbrudt

af nogle trættende besøg til London

for at tage vare på hans 89-årige

far, en ex-musiker, som stædigt nægter

at flytte fra det hus, hvor han i stigende

grad er ude af stand til at tage vare på

sig selv. Men alle disse genvordigheder

er for ingen ting at regne mod det

høretab, som er en konstant kilde til

konflikt på hjemmefronten og pinlige

oplevelser, når han mødes med andre.

Han noterer sig at omverdenen opfatter

det som komisk at være døv og tragisk

at være blind, men for den døve selv er

det ingen spøg. Det er da også den dårlige

hørelse der er skyld i, at Desmond

uforvarende kommer i kløerne på en

ung kvinde, Alex, hvis uansvarlige og

uforudsigelige adfærd truer med helt at

bringe hans liv ud af balance.

De fleste der på et eller andet plan

har erfaringer med høretab, har sikkert

mødt mennesker, der bagatelliserer

problemet, og som mener der er langt

værre ting, man kan komme ud for her

i livet. Mange af disse ’værre ting’ formår

David Lodge at gå ind på, så de bliver

en naturlig del af handlingen. Desmond

har på nærmeste hold i familien

oplevet alvorlig sygdom, føromtalte

Alex er formentlig traumatiseret af sin

fortid, Desmonds foredrag i Tjekkiet

bringer ham til Theresienstadt, hvor

han bliver konfronteret med holocaust

tragedien. David Lodge overlader det

til læseren at sætte disse katastrofer i

relation til hørenedsættelsen, men min

tolkning går på at de er medvirkende

til at Desmond får et andet perspektiv

på tilværelsen. Samtidig er det tydeligt,

at hørenedsættelsen er en modspiller i

alle livets forhold, der gør det vanskeligere

at finde ind til, hvad der sker.

Desmonds kone og venner får ham

overtalt til at starte på et mundaflæsningskursus,

hvor han overhovedet

ikke mente han hørte til, da han ikke

havde behov for at blive kategoriseret

som tilhørende en bestemt gruppe.

Kurset blev dog en succes, hvor han

kom til at føle en samhørighed med

de andre deltagere, samtidig med han

havde stor respekt for de mennesker

som udfører et frivilligt arbejde.

Bogen er skiftevis både bevægende og

morsom – og ikke mindst er den en brilliant

beskrivelse af Desmonds anstrengelser

for at komme overens med høretab,

aldring og død – den menneskelige eksistens’

komedie og tragedie i et stykke.

David Lodge: Deaf Sentence

Forlag: Harvill Secker , London, £17.99

Kan købes på www.amazom.com


Det er snart en gammel nyhed, men vi har ikke fået omtalt bogen

”At få høreapparater” af audiologiassistent Henrik Bovin.

At få høreapparat – i detaljen

af ir e n e ScHarbau

B

ogen er skrevet til dem, som

overvejer at anskaffe sig et høreapparat

og deres pårørende.

Henrik Bovin skriver selv, at bogen

bl.a. kan bruges til at skabe forståelse

hos pårørende for høreapparatbrugerens

hørelse, så de nødvendige hensyn

kan tages i dagligdagen.

”Det er også mit håb, at bogen kan

bidrage til at gøre brug af høreapparater

til noget ”dagligdags” i gadebilledet

og fuldt acceptabelt og dermed mane

fordomme omkring høreapparater en

smule længere ned i jorden” skriver han.

Bogen beskriver processen med at

få høreapparater, typerne af høreapparater,

systemet – både det offentlige

og det private, og så gøres der en del ud

af at forklare, hvad det egentlig er, man

som bruger er gået i gang med.

Og her må man sige, at Henrik Bovin

har gjort en indsats for at sætte

os ind i, hvordan det er at få sådan

et apparat ind i dagligdagen. Man

er ikke i tvivl om, at et høreapparat

kan hjælpe, men at man også selv

skal gøre en indsats i forhold til f.eks

rengøring, udskiftning af slanger,

batterier.

Generelt giver bogen et godt, let tilgængeligt

og realistisk billede af, hvad

det vil sige at få høreapparat. Det er

desuden fint, at Henrik Bovin afsætter

et helt afsnit til at fortælle om tilvænning

og skuffeapparater.

The Digital Hearing Revolution starts here.

Nu lancerer vi Comfort Digisystem.

Verdens første høreprodukt med både digital

radiooverførsel og en enestående lydbehandling.

- Krystalklart

- Uden forsinkelse

- 100% aflytningssikkert

Læs mere på www.comfortaudio.dk

Det er forståeligt, at Henrik Bovin

som ansat i høreomsorgen ikke kommer

ind på, hvad man som ny bruger

bør kunne forvente af behandling.

Men når man tænker på kulturantropolog

Susanne Bisgaards forskning, der

viser, at de nye høreapparatbrugere har

svært ved at komme ordentligt i gang,

ville det have været godt at kunne læse,

at man ikke kun selv har et ansvar for at

melde præcist ud om sine hørebehov.

Hvad mener forfatteren, der har

mange års erfaring på høreområdet, vil

være det ideelle møde mellem bruger

og tilpasser? Hvad er den professionelles

bud på en god tilpasningssituation,

og hvad bør man som bruger forvente?

Men det kan jo blive næste bog. Der

er i hvert fald skønt, at en fagperson

bruger tid på at ville formidle mange af

de informationer, som en nybegynder i

høreapparater ellers har svært ved at få.

Forlag:Books on Demand, 99 kr.

Bøger

19


20 døvblind

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen

N

år Britta sidder og fortæller

sin historie uden tolk, lader

hun ikke til at have de store

problemer med hverken hørelse eller

syn. Men til trods for et høretab har

Britta gennem det meste af sit liv lært

at klare sig blandt hørende.

Engang var det Brittas drøm at blive

sygeplejerske. Hun blev optaget på sygeplejeskolen

og klarede sig ved hjælp

af mikrofon og teleslyngeanlæg og et

særligt stetoskop med forstærker. Først

da hun efter et år kom i praktik gik det

op for hende, at den nedsatte hørelse

kunne give problemer:

– Pludselig gik sygeplejersken hen

med forskellige ting til lægen, uden at

jeg havde hørt ham bede om det. Jeg

Britta Vestergaard, i midten, ’vil helst selv’ men har dog fået en god støtte

i døvblindekonsulenterne Kirsten Washuus og Anette Rud Jørgensen(th)

Når både

hørelse og syn svigter

Det koster mange overvindelser, selverkendelser, og nederlag at gå

gennem livet med både nedsat hørelse og syn. Britta Vestergaard

har trods udfordringerne haft kampånden til at bevare sit arbejde

og er i dag i en fleksjobordning, hun er glad for.

kunne jo ikke så godt bede lægen kigge

på mig, når han snakkede og tage specielle

hensyn, for det handlede måske

om patient, som var ved at dø. Det fik

mig til at indse, at det ikke var det jeg

skulle.

Nederlagene

Jeg tror det var første gang, jeg følte et

nederlag i forbindelse med min hørelse,

for ellers har det med høretabet bare

været en del af mig, fortæller Britta,

som var midt i trediverne da hun fik

en mistanke om, at hun muligvis også

havde problemer med synet. Begge

hendes brødre fik nemlig konstateret

Usher syndrom, som er en genetisk arvelig

sygdom.

– En aften skulle jeg skrå over en

græsplæne, hvor jeg gik ind i en busk,

og undrede mig over hvordan den

pludselig lå der, fortæller Britta der efter

flere års tøven og adskillige undersøgelser

fik at vide at hun også havde

Usher syndrom 2.

Vil helst selv

– Det værste var ikke så meget at få at

vide, at jeg havde øjensygdommen, men

mere tanken om at skulle op at slås

med kommunen om det, jeg havde krav

på. Det at skulle bede om hjælp er lige

slå slem en hurdle at komme over som

det at få beskeden om, at man har et

synshandicap, siger Britta. De første år

kunne Britta stadig køre bil fra hjemmet

i Odense til arbejdet i Nyborg, men

kun i dagtimerne, for hendes nattesyn

var ikke særlig godt.

– Jeg har overvejet CI-operation, men

er i tvivl, for hvad kommer det til at betyde

for det at lytte til musik. Hvordan

vil min datters stemme lyde og hvad

med mit barnebarn? Hvis nogen tilbød

mig en øjenoperation ville jeg svare ja

tak uden den mindste overvejelse. Mit

synshandicap er det værste for mig. Jeg

tror aldrig jeg vil få en identitet som


døvblind, for jeg har jo ikke ændret

mig som person bare fordi mit syn har

ændret sig smiler Britta, tænker lidt og

tilføjer:

– Alligevel sker der jo et eller andet,

for jeg kan godt mærke at både hørelse

og syn bliver dårligere. Det virker måske

lidt underligt nu, jeg kan sidde her

og snakke med dig, men er der et ord,

jeg ikke kan få fat i gætter jeg mig til

det ud fra resten af sætningen.

Britta har benyttet sig af døvblindekonsulenterne

i forhold at skrive

ansøgninger og søge om støtte. Blandt

andet var det et problem at tage toget

uden for dagtimerne, da hun måtte

stoppe med at køre bil.

– Mit problem er det øjeblik, hvor

jeg stiger ud af toget og der er et andet

lys. De første 30 sekunder kan jeg intet

se. Jeg ramler ind i folk og skilte, og det

har jeg det rigtig skidt med. Hold da

op jeg har fået mange buler på Odense

busholdeplads, siger hun med et skævt

smil. I den forbindelse søgte Britta om

taxakørsel men fik desværre afslag.

– Følelsen af uafhængighed og det at

man kan klare sig selv, bliver rokket ved

hver eneste gang, der er en ting mere,

man ikke kan. Jeg har måttet sluge

nogle ordentlige kameler. Vi har snakket

lidt om ledsager, men det er jeg slet

ikke klar til. Men i forhold til fleksjob

blev jeg klar over, at jeg måtte gøre noget,

siger Britta.

Fleksjob

Efter en socialpædagogisk uddannelse

har Britta de sidste tyve år arbejdet på

Nyborgskolen med unge, der har hørenedsættelse.

– Selv om Anette havde foreslået

fleksjob var det igen en hurdle, jeg

skulle over. Jeg har holdt ud så længe,

jeg kunne med mit fuldtidsjob, men

det resulterede også i at jeg gik med

kronisk hovedpine. Min tinnitus blev

værre, hvor jeg før havde det på det ene

Fakta

ud af 131 døvblindblevne i den erhvervsaktive

alder, som var i kontakt

med Center for døve år 2007 var kun

10 personer i ordinært job, mens 81

personer var førtidspensionister.

usher syndrom er en arvelig sygdom,

der optræder som en kombination

af et høretab, der kan variere

fra moderat hørenedsættelse til

egentlig døvhed, og øjensygdommen

retinitis pigmentosa, der gradvist

ødelægger øjets nethinde.

Læs mere om døvblindeblevne og

usher syndrom: www.dbcent.dk/

fakta

øre blev det nu på begge, og jeg har en

kronisk gammel piskesmældsskade.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, bruger

jeg op til halvandet døgn på bare

at slappe af. I dag, hvor jeg er gået ned

på 25 timer fordelt over sammenhængende

vagter, bruger jeg stadig tid på at

komme mig, men så har jeg til gengæld

en eller to fridage, hvor jeg kan være

social. Det var noget af det jeg skrev

om i ansøgningen. Og det gik nemt.

Jeg søgte i marts sidste år og i juli var

det bevilliget. En af de ting der er kommet

med i aftalen er, at jeg skal have

et værelse hvor jeg kan overnatte eller

trække mig tilbage.

Identitet

– Måske lyder 25 timer stadig som meget,

men de unge skal kunne mærke,

jeg er der. Færre timer ville svare til en

eller to dage om ugen, og det synes jeg

er for lidt. Det giver mig også noget at

vide, at der er brug for mig, og at jeg

er der for de unge. Jeg er stadigvæk er

træt, når jeg kommer hjem, men jeg

får ladet op på en anden måde. Jeg får

noget ud af mit sociale liv også, og så

døvblind

hjælper det meget at det er ved at blive

forår og lysere.

Positivt, trods alt

– Jeg ved da godt, at den dag kommer,

hvor jeg kan blive nødt til at gå ned

på 15 timer. Jeg tror bare, jeg skal øve

mig i at tage en dag ad gangen og lade

være med at tager sorgerne på forskud.

Jeg har en formodning om, at det med

synet går langsomt tilbage, der gik for

eksempel fire år fra jeg fik det konstateret

til jeg ikke kunne køre bil, og det

har jeg valgt at tage positivt.

Britta er kommet med i en netværksgruppe

for erhvervsaktive syns- og

hørehæmmede med fem andre kvinder

fra hele landet, og det har været en god

støtte:

– Det er rart vi har hinanden, og kan

udveksle erfaringer. Det handler om

gnisten, gejsten og motivationen, fortæller

Britta.

Mange trækker sig fra arbejdsmarkedet

når både syn og hørelse svigter. Det

kræver kampånd at blive eller finde en

ordning, men det kan lade sig gøre, og

derfor har Britta valgt at stå frem med

sine egne erfaringer. Hun er med som

oplægsholder på den kommende temadag

i juni:

– Hvis nogen har lyst til at høre på

mig og bare kan få en lille smule ud af

det, vil jeg gerne dele min oplevelse med

andre. Så kan jeg også bruges på den

måde, slutter Britta med et stort smil.

Tilmelding

21

14. juni arrangerer Center for Døve

temadagen ’Forum for uddannelses- og

erhvervsaktive syns og hørehæmmede’

i Odense. En af idéerne med temadagen

er at etablere netværksgrupper.

Tilmelding 1. juni: 44 49 12 00 arj@cfd.dk


22 medicin og høretab

Hørelsen kan forgiftes

Det indre øre kan forgiftes af både medicin og arbejdsmiljø.

Konsekvenserne kan være høreskader i kortere eller længere tid

af be n n y lauriDSen

P

å lægesprog kaldes forgiftningen

af hørelsen for ototoksisk,

og det definerer klinisk ordbog

på denne måde:

“Medicinsk giftvirkning på det indre

øre (cochlea og vestibulærapparatet

(Høresneglen og ligevægtsorganset i

det indre øre, red.)) eller dettes ganglieceller

og nervebaner. Eksempler på

ortotoksiske stoffer er: streptomycin,

dihydrostreptomycin, kanamycin, gentamycin,

kinin og salicylsyre.”

De lægemidler, der kan udløse en

giftvirkning på det indre øre, er – overordnet

set – nogle antibiotika, der skal

nedkæmpe kraftige infektioner, visse

vanddrivende midler, f.eks. salicylsyre,

i store doser, og visse lægemidler, bl.a.

cisplatin, der bruges i forbindelse med

kemoterapi.

– Forgiftes hårcellerne i det indre

øre, vil man mærke en ukarakteristisk

påvirkning af hørelsen, der i værste fald

kan forfølge en resten af livet. Påvirkningerne

kan være en prop-fornemmelse

i øret, susen eller ringen for ørene,

og hørenedsættelse. Så bør man opsøge

ørelæge hurtigst muligt, forklarer Steen

Gimsing, overlæge på Høreklinikken på

Vejle Sygehus.

Han oplyser, at med de nævnte lægemidler

sker påvirkningen gennem

blodet, men at ototoksiciteten også kan

fremkaldes af nogle øredråber, hvis der

er hul i trommehinden, så dråberne

trænger ind i det indre øre.

Cisplatin påvirker manges hørelse

Høreforeningens engelske søsterorganisation,

RNID, har anslået, at cirka

en million mennesker i USA og den

vestlige verden årligt får kortere eller

længerevarende problemer som følge af

kemoterapi med cisplatin.

– Forgiftninger af hørelsen er en

bivirkning af medicin, og alle tilfælde

skal indrapporteres til Lægemiddelstyrelsen.

Om dét så sker i hvert tilfælde

på alle kræftafdelinger i landet ved jeg

ikke. Men der ér nok en tendens til,

at det kun sjældent betragtes som en

alvorlig bivirkning ved kemoterapi, vurderer

Steen Gimsing og oplyser, at på

Vejle Sygehus laver Høreklinikken høreundersøgelser

af alle kræftpatienter

før og efter kræftbehandlingen.

Her oplever man fra “tid til anden”

påvirkninger i form af tinnitus og

hørenedsættelser – og påvirkningerne

indrapporteres løbende til Lægemiddelstyrelsen.

Også problem i arbejdsmiljøet

Arbejde med organiske opløsningsmidler

kan også udløse forgiftninger i

ørene. Et problem, der nemt kan blive

værre, hvis arbejdet med opløsningsmidlerne

yderligere sker i støjfyldte

omgivelser som f.eks. jern- og metalindustrien,

stålværker o.l..

Arbejdsmiljøinstituttet så nærmere

på problemet i en undersøgelse i 2001:

“Organiske opløsningsmidler og støj

som årsag til høreskade” og skriver i en

delartikel i undersøgelsen:

“Det er uvist, hvor mange, der har

nedsat hørelse på grund af ototoksiske

stoffer, men problemet overses meget

nemt og underdiagnosticeres antageligvis

i stort omfang.”

Hørelsen har bedt Lægemiddelstyrelsen

undersøge hvor mange tilfælde

af medicinske forgiftninger af hørelsen,

der er blevet indrapporteret.

Styrelsen oplyser, at der er registreret

492 tilfælde af ototoksitet

– rangerende fra døvhed, over hørenedsættelser

og tinnitus til smerter

og ubehag forbundet med hørelsen

og ørene – siden 1968 og frem til i dag

– fordelt over både medicinske og arbejdsmiljømæssige

forgiftninger.


Hvad giver dig hele

din verden – lige i øret?

Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth.

Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse,

der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en.

www.siemens.dk/hørelse

Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S.

Answers for life.

Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Offi ce

og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.


24 menièretræf 2009

Menière træf i Maribo

19.-20. september 2009

Høreforeningens årlige

Menièretræf finder i år sted i

Region Sjælland tredje week-

end i september i hyggelige

omgivelser på Hotel Maribo

Søpark. Arrangementet gen-

nemføres af Høreforeningens

Menièreudvalg og alle medlem-

mer og andre interesserede er

velkommen. Så sæt allerede nu

kryds i kalenderen.

Søren eriksen er regionsrådsmedlem

og formand

for patientforløb i region

Sjælland. Herudover er

Søren eriksen med i det

Centrale Handicapråd som den eneste udpeget

af danske regioner.

Klaus Qvortrup, professor,

læge, Phd og morten friis,

læge, Phd. På Biomedicinsk

institut (tidligere medicinsk

anatomisk institut) har

begge i mange år været interesseret i udviklingen

af menieres sygdom og hvorledes

denne sygdom udvikles og potentielt vil kunne

behandles rationelt. deres undersøgelser

har primært bestået af ultrastrukturelle

(elektronmikroskopiske) undersøgelser af det

indre øre og mere specielt af ductus og saccus

– at kende sygdommen og muligheder for

behandling af dens symptomer.

Læger og forsker vil fortælle om de sidste

landvindinger i arbejdet på at hjælpe patienter

med øresygdommen menière. vi skal

høre om regionen Sjællands behandlingstilbud

af patienter med menières sygdom

og vi skal høre sidste nyt om udviklingen af

høreapparatbehandling.

– at håndtere livet med Menières sygdom.

Programmet byder også på vejledning i at

finde den rigtige hjælp i det offentlige system

ved uafhængig og erfaren socialrådgiv-

Foredragsholderne

Weekendens program vil sætte fokus på tre perspektiver:

endolymfaticus. forskerne har tidligere vist

at den endolymfatiske sæk producerer et

hormon (saccin), som kan have indflydelse på

udviklingen af menieres sygdom.

afspændingspædagog eva

elisabeth Brix er uddannet

fra Skolen for afspændingspædagogik

og Kropsterapi,

København, i 1990. eva

elisabeth Brix er derudover uddannet som

Craniosacral terapeut og har tillige gennemført

en efteruddannelse på det europæiske

akademi for genoptræning og Høreterapi

i tyskland. eva Brix har siden 1990 behandlet

og undervist samt fungeret som faglig

konsulent for forskellige rehabiliteringsinstitutioner.

fra 1996 frem til udgangen af år

2000 fungerede eva Brix som afspændingspædagogisk

underviser og supervisor på

er. Og weekendens deltagere vil få konkret

hjælp til at håndtering stress, der er en kendt

faktor i forbindelse med sygdommen.

– at dele erfaringer med ligestillede.

Programmet er tilrettelagt, så der er mulighed

for samvær med ligestillede og for

at udveksle erfaringer med hinanden. du

kan også få en snak med medlemmerne af

Høreforeningens menièreudvalg og tinnitusudvalg.

desuden er lokalafdelingerne fra

Lolland, falster og Sjælland repræsenteret

og står til rådighed med deres ekspertise og

giver et indblik i deres frivillige arbejde.

et landsdækkende psyko-socialt tilbud. Hun

har i en årrække fungeret som censor for

den afspændingspædagogiske uddannelse.

i 2001 etablerede eva Brix sammen med

dorthe andresen og anne-mette mohr den

tværfaglige Sundhedsklinik, hvor hun behandler,

underviser, rådgiver samt udvikler

kursuskoncepter og efteruddannelsestilbud

rettet mod forskellige professionelle faggrupper

inden for sundhedssektoren.

Henrik mors er Høre- og

specialkonsulent ved videnscenter

for Specialpædagogik

– næstved Kommune

har gennem de sidste 15 år

interesseret mig for de problemstillinger,

der trænger sig på hvis man er ramt af tinnitus,

Hyperacusis eller ménière. Han synes

at det giver god mening at arbejde ud fra ”

den kognitive model” – med afsæt i den kognitive

terapi, og har gennem de sidste 3-4


Komfort og hyggelige omgivelser

Hotel Maribo Søpark kombinerer

4-stjernet komfort med hyggelige omgivelser

og ligger direkte til Maribo

Sø. De lyse og velindrettede værelser

har al tænkelig komfort og fra restaurant

Svanen kan man se udover

terrassen og søen. Hotellet er handicapvenligt

indrettet og har moderne

faciliteter.

år anvendt denne tilgang i de samtaleforløb

jeg har med de ramte.

Henrik er desuden koordinator for ” tinnitusnetværket”

under høresøjlen ved voksenspecialundervisningsinstitutionerne

i danmark.

Han holder en del informationsaftener om

emnet, og underviser ligeledes en del kommende

audiopæder.

jay Boutrup, født 1933 i

København; arbejdet som

ingeniør i flere danske

virksomheder. ramt af

menière som efterlønsmodtager

i 1997. gentamycin behandlet 1999 på

rigshospitalet.

formand for menièreudvalget i mtf,

medlem af forretningsudvalget i mtf

Havde en hurtig og nem vej til diagnosen og

føler derfor en forpligtigelse til at hjælpe

til en almen forståelse af de problemer

menière skaber.

Uanset om man kommer med bil eller

tog sikrer beliggenheden en kort

og effektiv rejsetid, så man har tid til

at nyde det hele. Og beliggenheden er

enestående og et maleri værdig. ”Det er

muligt, at der er lige så kønne Steder til

i Verden, men der er ingen kønnere end

Maribo” citat Kaj Munk.

Benyt lejligheden til at besøge landets

mindste domkirkeby: Maribo har

Susanne Koch Larsen er

oprindelig uddannet socialrådgiver

og har de sidste

12 år været selvstændig

med eget konsulentfirma.

Har undervisnings- og konsulentopgaver

især i kommunerne indenfor områder med

sygedagpenge, revalidering, fleksjob – og

førtidspension. udover grunduddannelsen

som socialrådgiver har hun flere længerevarende

efteruddannelser, bl.a. en supervisionsuddannelse.

ane Schneidermann,

Høreforeningens Projekt

netværk

ane er 53 år og har en baggrund

som daginstitutionsleder.

Hun har en arvelig, progredierende

(fremadskridende) hørenedsættelse og

fik høreapparater i 2004. Sammen med sin

makker joan startede hun Projekt netværk

været Lollands hjerte siden Birgittinerne

grundlagde klosteret i 1416. Her

tilbragte Leonora Christine sine sidste

dage, og man kan nu igen møde nonner

i byens travle handelsliv.

Kun 1 time fra København møder

man et ferieland med en række unikke

muligheder. Det er ikke bare grønne

sukkermarker, kantet med lysende blå

cikorie langs vejene, men et ældgammelt

kulturlandskab, hvor stendysser

minder om de første, der bearbejdede

landdelens frodige jord.

Vær god ved dig selv

Høreforeningens Menièreudvalg har

tilrettelagt weekenden, så både rammer

og indhold giver de bedste muligheder

for at få indsigt i Menières sygdom og

muligheder for at hente hjælp både for

dig og dine pårørende. Så giv dig selv

en god og indholdsrig weekend. Tag

evt. din familie med og lav en lille sensommerferie

ud af det.

Fakta

menièretræf 2009

Menières sygdom

menières sygdom er en kombination af anfald

med voldsom svimmelhed/ubalance, høretab og

tinnitus (øresusen). andre kendte symptomer kan

være lydoverfølsomhed, ubalance og tryk/smerte

i det syge øre. Sygdommen optræder i forskellige

grader. i svære tilfælde kan sygdommen være

invaliderende. det skønnes at op mod 3.000 danskere

lider af menières sygdom.

op samme år, i første omgang i frivilligt

regi. i 2007 blev projektet indkorporeret i

Høreforeningen, joan og ane blev ansat til

at køre projektet, og alle foreningens medlemmer

har nu mulighed for at deltage i en

netværksgruppe.

25


26 menière

Program for årets menièretræf i maribo i weekenden 19. – 20. september 2009

Lørdag d. 19. september

Kl. 9:30 registrering og morgenmad

Kl. 10:00 velkomst ved menièreudvalgets

formand renate Kauschwitz

Kl. 10:05 regionsrådsmedlem og formand

for patientforløb i region Sjælland Søren

eriksen hilser menièretræffet velkommen

Kl. 10:20 Høreapparater for menièrepatienter.

Foredragsholder: audiologopæd

Marie Sonne Kristensen fra firmaet WideX

Kl. 10:55 Pause

Kl. 11:00 Sidste nyt indenfor menièreforskning.

ultrastrukturelle og funktionelle

undersøgelser af det indre øre. nye

resultater vedrørende blodcirkulationen til

og fra den endolymfatiske sæk med mulige

implikationer for udviklingen af meniere's

sygdom. Foredragsholder: Klaus Qvortrup

eller Morten Friis

Kl. 12:00 frokostpause

Kl. 13:00 foredrag om stress, bagefter

mulighed for at stille spørgsmål, 1.del Fore-

Tilmelding

✃ Du kan tilmelde dig til hele arrangementet eller kun

til enten lørdag eller søndag: (Sæt kryds)

Pris for hele arrangementet, overnatning per person

i enkeltværelse kr. 1.597,50 ■

Pris for hele arrangementet, overnatning to personer

i dobbeltværelse kr. 2.895,00 ■

Pris for hele arrangementet per person, dog eks.

overnatning kr. 1.170,00 ■

Deltagelse kun lørdag inkl. middag kr. 742,50 ■

Deltagelse lørdag eks. middag lørdag aften

kr. 427,50 ■

Deltagelse søndag kr. 427,50 ■

dragsholder: afspændningspædagog Eva

Brix, frederiksberg

Kl. 13:45 Pause

Kl. 14:00 foredrag om stress, bagefter

mulighed for at stille spørgsmål, 2.del.

Foredragsholder: afspændningspædagog

Eva Brix, frederiksberg

Kl. 15:00 Kaffepause med kage

Kl. 15:30 Behandlingsmuligheder – og tilbud

for menière og tinnitusramte i region Sjælland.

Foredragsholder: specialkonsulent

Henrik Mors

Kl. 17:00 tak for i dag

Kl. 18:00 aftensmad, 3 retters middag efter

køkkenchefens valg

Kl. 20:00 Hyggeligt samvær

Søndag d. 20. September

Kl. 9.30 meniett – et behandlingsmiddel

Foredragsholder: Jay Boutrup, medlem af

Høreforeningens menièreudvalg

Drikkevarerne betales af deltagerne selv.

Ønskes et ikkerygerværelse ja ■ nej ■

Ønskes et rygerværelse? ja ■ nej ■

OBS: Hotellet er røgfri. Rygning foregår

enten på rygerværelset eller udenfor.

Er du allergiker og skal der tages hensyn

med henblik til din allergi ja ■ nej ■

Hvis ja, hvilke hensyn (f.eks. fødevarer,

husdyr, fjer i dynerne)?

Er du handicappet og har behov for et handicapvenligt

værelse og / eller en rampe til

restauranten?

Handicapvenligt værelse ja ■ nej ■

Rampe til restauranten ja ■ nej ■

Kl. 9.55 Pause

Kl. 10:00 Hvordan overlever vi mødet med

det sociale system, 1.del Foredragsholder:

Socialrådgiver Susanne Larsen

Kl. 10:50 Pause

Kl. 11:00 Hvordan overlever vi mødet med

det sociale system, 2.del Foredragsholder:

Socialrådgiver Susanne Larsen

Kl. 12:00 frokostpause

Kl. 13:00 Hvordan overlever vi mødet med

det sociale system, 3.del Socialrådgiver Susanne

Larsen besvarer spørgsmål fra salen

Kl. 14:00 netværksgrupper i Høreforeningen.

Foredragsholder: Ane Schneidermann.

OBS: der bliver ikke oprettet grupper på

selve dagen!

Kl. 15:00 Slutord af landsformanden Søren

Dalmark

afslutning med kaffe og kage

Skal der træffes andre foranstaltninger?

Er du vegetar? ja ■ nej ■

Hvis ja, hvad spiser du så?

Deltagernes navn og adresse:

dato, underskrift

Tilmeldingen foregår enten ved at sende kuponen til Høreforeningen, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre eller på tilmeldingsblanketten på Høreforeningens

hjemmeside senest den 30. juni 2009. OBS: Der er først til mølle princippet

Yderligere oplysninger fås på mail mail@hoereforeningen.dk eller på telefon 36754200.

afrejse


Menières sygdom

På besøg hos

grundforskerne – 1

Høreforeningens Menièreudvalg har fået svar på en lang række spørgsmål hos forskerne

af Su S a n n e biSgaarD

arkivfoto. tinie W. raSmuSSen

M

ed udsigt til Rigshospitalets

helikopterplatform og i et

lokale hvor ingen udefrakommende

nogensinde finder hen igen,

mødtes to læger og forskere samt én på

vej med Høreforeningens Menièreudvalg.

Det var Professor Klaus Qvortrup fra

Biomedicinsk Institut, Panuminstituttet;

Morten Friis, PhD, Rigshospitalet samt

stud.med. Jesper Marsner Hansen og fra

Menièreudvalgets Renate Kauschwitz,

Jay Boutrup, Axel Grarup og Søren Dalmark.

I dette og næste nummer af hørelsen

følger et sammendrag af mødet.

På Panuminstituttet i København

er det grundforskning, det drejer sig

om. Blandt mange andre ting forsøger

forskerne altså at finde ud af, hvad

Menières sygdom er. Først når man

ved det, kan man gøre sig håb om at

menière

kurere sygdommen. Den helbredende

pille er altså ikke lige om hjørnet,

men heldigvis er det ikke det samme

som, at man ikke kan behandle mod

menière.

Hvad videnskaben ved

om Menières sygdom?

Det videnskaben ved om menière er, at

der findes en sygdom, som i forskellig

grad har symptomerne anfaldsvis svim-

Claus Qvortup og Morten Friis studerer resultater ved en tidligere lejlighed.

27


28 menière

melhed, tinnitus, svingende hørelse og

trykfornemmelse i det angrebne øre.

– På Rigshospitalet vurderer vi hver

patient individuelt for at stille diagnosen

Menières sygdom, siger Morten.

– Der er mange forskellige grader af

menière, og det er ikke til at sige noget

præcist om forløbet. Sygdommen ændrer

sig over tid, idet den kan være meget

atypisk i begyndelsen. Hos mange

”brænder sygdommen ud” med årene.

Det vil sige at svimmelhedsanfaldene

tager af, men høretab, tinnitus og en

vis ubalance varer ved. I begyndelsen er

som regel kun det ene øre ramt, men

sygdommen kan brede sig til det andet.

Ved obduktion af afdøde menièrepatienter

kan man se, at saccus og det

indre øre er ”brændt af” men celleforandringerne

sker så hurtigt efter døden

er indtrådt, at man ikke kan sige noget

konkret på baggrund af mikroskopiske

undersøgelser af vævsmaterialet.

Selvom der findes teorier på området,

så er forskerne ikke enige om,

hvordan sygdommen opstår, ej heller

kan den diagnosticeres præcist. Som

patient har man altså ikke nogen

mulighed for at få et entydigt svar

på, hvad man fejler. Det er primært

på baggrund af symptomerne, at

diagnosen Menières sygdom stilles.

Tankevækkende er det imidlertid, at

der er så store individuelle forskelle

på, hvilken behandling der virker.

Derfor er Menières sygdom måske

Menières Sygdom

mange menièrepatienter kan skabe sig en god

tilværelse med den symptombehandling, der i

dag kan opnås. Hos andre lader sygdommen sig

ikke uden videre kontrollere. derfor venter flere

patienter utålmodigt på den kur, der kan helbrede

sygdommen. før det kan ske, skal der falde mange

brikker på plads i det indre øres mikroskopiske og

uendeligt komplicerede puslespil.

slet ikke én sygdom, men et kompleks

af sygdomme, hvor symptomerne er

nogenlunde ens. Selvom der altså er

stor usikkerhed forbundet med sygdommen,

kan man næsten altid hjælpes

gennem den trinvise behandling

– skulle det første tiltag ikke virke, så

rykker man videre til det næste trin

på behandlingsstigen.

BEHANDLINGSSTIGEN

Stressreduktion

Måske er det vigtigste og første trin

stressreduktion.

– Det er almindeligt antaget, at følelsesmæssig

stress kan udløse anfald.

Det er dog for spekulativt at antage at

saccinproduktionen stiger i forbindelse

med stress, for vi kan ikke måle på det –

snarere bliver man mere sårbar i stresssituationer,

så hvis man ligger og vipper

omkring et anfald, så sender stress patienten

den gale vej, siger Klaus.

Kostanbefalinger

Morten Friis har revideret en anbefaling

af kost til ménierepatienter, der udleveres

på Øre-næse-halskirurgisk Klinik,

Rigshospitalet, hvor han foreslår sine

patienter at forsøge med en saltreduceret

kost. I al færdiglavet mad er der salt, og

det er svært for moderne mennesker at

overholde sådan en diæt. Nogle forsøger,

og af dem er der også en del der har held

med sig. Derudover anbefales det at holde

sig fra chokolade, koffein og alkohol.

Betaserc og Vastarel

Det næste trin på behandlingsstigen er

Betaserc og Vastarel, hvor det for begge

gælder at man ikke helt ved, hvorfor de

kan hjælpe patienten. Ifølge Morten skal

medicinen indtages op mod et års tid, før

man kan sige noget præcist om effekten.

Helt fri for bivirkninger er de ikke, da der

kan forekomme kvalme og fordøjelses-

besvær. Betaserc er et histaminlignende

stof, som ikke bør anvendes sammen med

andre antihistaminer, og det bør heller

ikke anvendes af astmapatienter. Vastarel

afhjælper forstyrrelser på grund af dårlig

blodtilførsel til cellerne i det indre øre.

Nogle læger anbefaler en kombination

af Vastarel og Betaserc til de kraftigere

tilfælde. Klaus siger, at de to former for

medicin har hver deres virkemåde, så der

bliver ikke tale om forgiftning. Metoden

kan afhjælpe et akut behov, men det

kan selvfølgelig være lidt besværligt, når

man skal finde ud af hvilken af det to

former for medicin, der virkede. Så vidt

vides arbejdes der ikke på udviklingen af

ny medicin, dels fordi der er tale om et

begrænset antal patienter, dels fordi man

ikke kender årsagen til sygdommen.

Meniett

Hvis Betaserc og Vastarel ikke har den

ønskede virkning, kan man forsøge en

Meniett. Det kræver man får indlagt et

dræn, som indopereres i trommehinden.

Nogle patienter oplever, at drænet i sig

selv letter anfaldene. Meniett er et apparat,

som via en plastikslange sender

en række trykimpulser, som gennem

drænet i trommehinden sendes ind i

mellemøret, hvor de angiveligt påvirker

væsketrykbalancen i det indre øre. Det

drejer sig om ganske svage trykimpulser,

som ikke giver ubehag. En Meniett

koster ca. 36.000 kr. og bevilges som et

behandlingsredskab, som udleveres fra

sygehuset, hvor drænet blev lagt i øret.

Morten og Klaus kan dog ikke finde

nogen rationel forklaring på, hvorfor

Menietten virker på nogle patienter.

– Selvom virkningen ikke kan forklares,

så er vi klar over, at nogle bliver

hjulpet af den, siger de. Jay Boutrup

beretter at de, der bliver hjulpet af Menietten,

kan blive fuldt arbejdsdygtige

igen, så det er en god investering for

det offentlige, og så ødelægger man

ikke noget ved at forsøge.


Gentamycinbehandling

Gentamycinbehandling er ofte en virksom,

men destruktiv metode til at blive

anfaldsfri. Hårceller i balanceorganet

lammes/ødelægges ved hjælp af Gentamycin

(antibiotikum), som indspøjtes

i mellemøret. I sjældne tilfælde er lammelsen

kun midlertidig. Man kan kompensere

for de manglende hårceller og

dermed ubalancen gennem træning. Der

er rapporteret tilfælde af tab af hørelse i

forbindelse med Gentamycinbehandling.

Vestibulær neurektomi

Vestibulær neurektomi er et stort indgreb,

der foregår tæt på hjernen. Operationen

bliver kun udført, hvis alle andre

behandlingsmuligheder er forsøgt.

Årligt opereres mellem to og tre

patienter. Den foretages i Danmark på

Gentofte Amtssygehus, som har stor

erfaring i behandlingen. Resultaterne

er i de fleste tilfælde vellykkede.

Nye trin på stigen?

Pille eller operation

– Hvordan kan man forestille sig en evt.

helbredelse af sygdommen?”, spørger

menièreudvalget.

– Først bliver vi nødt til at vide noget

mere om sygdommens opståen, siger

Klaus.

– Men der er flere muligheder for behandling.

Som sagt går vores teori på at

saccus bliver stimuleret til at producere

og muligvis ekspandere. Der findes forskellige

sygdomme, hvor kirtler kan give

sig til at vokse, hvis de bliver provokeret.

Væksten kan også skyldes overfølsomhed

overfor visse stoffer. Hvis saccus

tiltager i størrelse på samme måde, kan

den klemme af på venen, så indholdet

der produceres i saccus bliver skubbet

tilbage i det indre øre. Vi ved ikke nok

til at sige, om man skal behandle medicinsk

for den store koncentration af

hormon, eller om man skal forsøge at

korrigere ved hjælp af en operation.

Fig. 1a Fig .1b

Fig. 1a: Det normale endolymfatiske

rum i det indre øre er afbilledet med

blåt, det viser bl.a. balanceorganet med

buegangene og øresneglen.

Saccus er en hormonproducerende

kirtel. Det er den blå ”sæk” der ses lidt

til højre for midten øverst i billedet. En

overproduktion i Saccus kan fremkalde

ménièreanfald.

Fig. 1b. Den blå del forestiller det væskefyldte,

udvidede endolymfatiske

rum (endolymfatisk hydrops) hos en

patient med Ménières sygdom lige før

et anfald. Dette rum har nogle spindelvævstynde

membraner, som formentlig

strækkes i så stor grad, at de kan briste.

Derved blandes endolymfe og perilymfe

til en for hørecellerne ’giftig’ væske.

I langvarige/gentagne tilfælde kan det

dels forårsage skade på nervecellerne i

balanceorganet, dels påvirkes hørelsen

både på kort og på langt sigt.

menière

deholder. For at følge op på den forskning

startede Morten Friis et PhDprojekt

for at forske i til- og fraførelsen

af blod fra saccus. Klaus og Morten gik

nu efter at påvise, at hvis blodgennemstrømningen

i venen ved saccus blokeres,

føres hormonet i sin koncentrerede

form direkte tilbage til det indre øre,

hvor det får balanceorganet til at gå

overstyr og derved udløser et anfald.

Blokeringen kan ske på flere måder,

f.eks. kan der være en overproduktion

i saccus, som får den til at ekspandere,

hvorved den tilstødende vene blokeres.

Der var derfor jubel ved stereoflourescensmikroskopet,

da det lykkedes at

påvise, at blodstrømmen forbi saccus

kunne vendes.

Selvom det var et banebrydende resultat,

fører det på kort sigt ikke til

ændring i behandlingsmetoderne for

menièrepatienter. Men på længere sigt

bliver resultatet i fagkredse set som en

vigtig brik i puslespillet for at forklare,

hvad der sker i det indre øre. Jesper

er som kommende læge nu tilknyttet

afdelingen, og det er meningen at han

skal se på, hvor hormonet saccin ender

op. ”Vi tror at saccin bliver optaget af

receptorer, som styrer væskebalancen i

det indre øre,” siger Morten og Klaus.

Klaus Qvortrup påviste for år tilbage,

at saccus producerer hormonet saccin,

som har en effekt på vedligeholdelsen

af endolymfe. Hvis koncentrationen af

saccin er for høj, så sker der en forskydning

af væskerne, som kan forårsage

det endolymfatiske hydrops. Hos raske

mennesker er det sådan, at saccin bliver

sendt ud i blodbanen og opblandet

med de 4-6 liter blod et menneske in- Fortsættes i næste nummer

29


30 Kort nyt

ny vejledning på vej

Undervisningsministeriet oplyser, at

en ny vejledning om specialunder-

visning til voksne sendes ud i april –

efter den afsluttende høringsrunde

er gennemført i marts.

Vejledningen har været ventet i over to år – lige

siden kommunerne overtog ansvaret for den

kompenserende specialundervisning for voksne.

Siden har stadig flere og mere kritiske røster

efterlyst den nye vejledning. der nu erstatter den

tidligere fra 1985, der ikke har været retvisende

længe, og især ikke efter kommunalreformen.

Den medførte jo, at amterne blev afskaffet, og de

forestod udbydelse af kompenserende specialundervisning

og faglige vurderinger af kursers relevans

i forhold til den enkelte kursusdeltager.

Kritikerne har bl.a. slået på, at den nye vejledning

burde have været på plads inden kommunalreformen

trådte i kraft. At den ikke er kommet før

nu har, ifølge kritikerne, efterladt området – som

bl.a. omfatter handicapkompenserende undervisning

til hørehæmmede – uden retningslinier.

En mangel, som har gjort det svært for folk med

handicap at få den rigtige specialundervisning, og

overladt hele området til kommunale sagsbehandlere,

der ingen reel viden har haft af kursernes indhold

og mulige betydning for kursusdeltagere.

For hørehæmmedes vedkommende omhandler

vejledningen ting som undervisning i tegnstøttet

kommunikation, mundaflæsningskurser,

kurser inden for Ménière, tinnitus, høretaktik,

vejledning i optimal brug af høreapparat osv.

Fra Undervisningsministeriets side oplyser man,

at det har været svært at lave den nye vejledning.

For ikke blot har kommunerne overtaget

området. Formålet med loven er også ændret, så

kommunerne skal tage hensyn til, om der kan

tilbydes undervisning efter anden lovgivning.

Desuden oplyses det, at det ikke har været

muligt at få denne vejledning på plads før nu,

fordi der inden skulle laves en vejledning på folkeskoleområdet

og en til den nye ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov.

bela

En ommer eller bare

Skal kommunikationscen-

trene flyttes over i region-

erne, eller kan de fungere i

kommunerne? Det var om-

drejningspunktet for en kon-

ference og en ny rapport.

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l

”Hvad sagde vi”, kunne flere af oplægsholderne

ikke dy sig for at sige med et

smil på læben. Det havde nemlig ikke

skortet på advarsler til politikerne fra

bl.a. høreområdet, før strukturreformen

trådte i kraft 1. Januar 2009. Bl.a. en rapport

fra Huset Mandag Morgen pegede

allerede dengang på, at politikerne havde

glemt specialundervisningsområdet.

At fagligheden og dermed behandlingen/undervisningen

risikerede meget

trange kår, når området fra amterne blev

flyttet ud i de noget mindre enheder

– kommunerne. Og det er præcis det, lederne

af landets kommunikationscentre

ser tegn på, er ved at ske. De oplever, at

relevante tilbud til syns- og hørehæmmede

bliver nedprioriteret af økonomiske

grunde og at de kommuner, som selv

visiterer, ikke altid har den nødvendige

faglige viden på området. Derfor skulle

en ny rapport analysere området nærmere,

og derfor mødtes fagfolk, organisationsfolk

og et par politikere til konference

den 30. marts i København.

Fælles fodslag

Men heldigvis kom konferencen videre

end til blot at konstatere, at kritikerne

på mange punkter havde fået ret. Der

var mange bud på, hvilke veje man kunne

gå og enighed om, at organisationer

og kommunikationscentre er nødt til

at stå sammen, hvis man skal have en

chance for at påvirke politikerne. Nogle

mente, at man simpelthen måtte få

dem til at indse, at det var en ommer.

At høre- og synsområdet måtte flyttes

ud i regionerne hurtigst muligt. Andre

mente godt, at kommunerne med nogle

justeringer kunne beholde området.

Hovedpersonen

”Hovedpersonen” ved konferencen var

den 62 sider lange rapport om problematikken,

som landets Kommunikationscentre

havde fået udarbejdet af

tidligere professor i organisation Peter

Bogasons firma, Bogason Consulting.

Den peger helt overordnet på problemet

med den manglende faglige

kompetence ude i kommunerne. Og så

peger den på nogle finansieringsmodeller

som mulige løsninger på en del af

problemerne, hvis man da ikke skal kaste

håndklædet i ringen og flytte høre/

synsområdet fra kommunerne og over i

regionerne med det samme, hvilket rapportens

forfatter faktisk blev mere og

mere overbevist om var den allerbedste

idé, som konferencen skred frem.

Strukturreformen giver kommunerne

magt

Om det overhovedet er muligt, at få politikerne

til at erkende et fejltrin og flytte

bl.a. specialundervisningen og hele

høre/synsområdet over i regionerne,

blev debatteret frem og tilbage. Høreforeningens

landsformand Søren Dalmark,

som er en varm fortaler for denne løsning,

mente ikke, at det store problem lå

hos politikerne på Christiansborg men

snarere hos kommunalpolitikerne.

— Politikerne på Christiansborg kan

man et godt stykke ad vejen godt få

til at gå med på vores tankegang. Men

kommunalpolitikerne er meget glade

for strukturreformen. Den har jo givet

dem mere magt, sagde Søren Dalmark.


et par justeringer

Betalingsmodeller

Men tilbage til ”hovedpersonen” – rapporten

og dens alternative bud på

hvilke finansieringsmodeller, der evt.

kunne få tingene til at fungere. I dag

har kommunikationscentrene enten ren

takstfinansiering som i København, ren

abonnementsordning som på Fyn og i

Sønderjylland eller en blanding af de to

former. Rapportens forfatter tror ikke på,

at det faglige niveau selv i en stor kommune

er højt nok til den rene BUM-model

altså med takstfinansiering, hvor det

er bestilleren, der visiterer, sådan som det

er i København nu. Den opgave er kun

regionerne ifølge professor i organisation

Peter Bogason store nok til at løse, fordi

de kan have tilstrækkelige faglige kompetence.

Men der findes efter hans mening

en række andre modeller, som han lister

op i rapporten.

Dokumentation som en mulighed

En af de betalingsmodeller, som rapporten

peger på, fik på konferencen

opbakning af en anden oplægsholder

nemlig professor i sundhedsøkonomi

Kjeld Møller Pedersen. Han ser den

rene abonnementsordning baseret på

befolkningstal, som den bedste løsning

(fungerer i dag bl.a. på Fyn). Men han

understreger, at det vil kræve at kommunikationscentrene

i højere grad end

i dag dokumenterer, hvad de laver.

– Vi er i en tid, hvor tal ikke taler

for sig selv men har stor vægt, så man

kommer ikke udenom at dokumentere.

Politikerne skal kunne fortælle skatteborgerne,

hvad deres penge går til,

sagde professor i sundhedsøkonomi

Kjeld Møller Pedersen.

Han mente ikke, at man behøvede at

se et krav om øget dokumentation som

Obersee, Rapperswil-Jona, Switzerland

SANDE PRÆSTATIONER

VéRITé

Bernafon

Kongebakken 9

2765 Smørum, tlf. 7022 7218

et onde, da det også kan være med til

at udvikle området.

Mange andre facetter

Rapporten peger desuden på en

lang række problemer ved den måde

tingene fungerer på i dag. Fx at kommunernes

personale overvejende er

uddannet inden for Servicelovens

rammer, mens kommunikationscentrene

bygger på Lov om Specialundervisning,

hvilket er to helt forskellige

briller, hvormed man ser på tingene.

Alle disse spændende overvejelser,

som bl.a. bygger på interviews med

ledere i kommunikationscentre og

folk, der arbejder med området ude i

kommunerne kan studeres nærmere

i rapporten, som kan købes ved henvendelse

til mail@bogason.dk

PERfORmANcE DESIGN cONNEcTIVITy

Med Bernafons ChannelFreeTM signalbehandling sætter Vérité nye

standarder for høreapparatteknologien

En sand lydoplevelse, prisvindende design og trådløs forbindelse

til moderne kommunikationsenheder gør Vérité til det bedste valg

til kvalitetsbevidste kunder.

Kontakt os nu for mere information om Vérité.

www.bernafon.dk

Høreomsorg

Hørelsen_halv_side_april_2009_GIK.indd 1 16-04-2009 13:14:01

31


32 Børn i støjen

Dæmp støjen

– skru op for det gode læremiljø

Der var fuldt hus til den Nordiske Konference, som for anden gang blev afholdt i Danmark.

150 PPR-folk, lærere, psykologer og teknisk personale fra hele Norden var mødt op for at

slå ørerne ud og blive opdateret med den nyeste viden om et tema i rivende udvikling –

nemlig de udfordringer man står overfor ved at undervise børn med høretab i almindelige

folkeskoleklasser. En af de helt store syndere er bag-grundsstøj.

arkivfoto: nilS roSenvolD


af liSe nørgaarD

N

ye trådløse FM-systemer, høreapparater

og lydsystemer

åbner nye døre for lærere, pædagoger

og børn – både de hørehandicappede

og de normalthørende.

Men udviklingen i det kommunikationstekniske

udstyr betyder også nye

pædagogiske udfordringer. Det nye

udstyr stiller krav til klasseværelsernes

indretning og akustik og børnenes disciplin

i undervisningssituationen.

Dette års tema om kommunikation,

teknik og pædagogik på den anden store

Nordiske Konference i Danmark for

fagfolk, der arbejder med hørehæmmede

børn, var derfor valgt med omhu. Arrangørerne,

Center for Høretab, bød velkommen

til en tætpakket 2-dages konference

med foredrag og workshops under

overskriften med ordlyden ”Pædagogisk

anvendelse af kommunikationsteknisk

udstyr – med fokus på lyd og lyttemiljø”.

I velkomsttalen understregede

centerleder Svend Erik Hansen, at

konferencen havde som formål at give

deltagerne redskaber og viden om,

hvordan man kombinerer og supplerer

ny teknik med de rette pædagogiske

virkemidler – og omvendt.

En balance mellem teknik og pædagogik

bliver nemlig fremover et vigtigt

våben i kampen mod baggrundsstøj i

folkeskolen.

– Det er et tema, der er oppe i tiden,

og som fortjener rigtig meget opmærksomhed,

for det teknologiske udstyr

må ikke blive undervurderet. Det

handler om at vi som undervisere får

en større forståelse for hjælpemidlerne,

hvordan de virker, og hvordan vi udnytter

dem, mens teknikerne skal kende de

gode pædagogiske kneb, så de kan gøre

det tekniske udstyr endnu mere anvendeligt,

påpegede Svend Erik Hansen.

Ikke færre end 150 PPR-folk, lærere

og teknikere fra Norge og Sverige og

alle egne af Danmark var mødt op for

at høre med og udveksle erfaringer på

tværs af landegrænser.

Center for Høretab afviklede deres første

nordiske konference i marts for to år

siden, hvor kun 60-70 personer deltog.

Pædagoger med høreværn

Støj i skoler og institutioner er en af de

helt store udfordringer i undervisningen

i folkeskolen. Både for hørehandicappede

børn, der skal integreres i en

almindelig klasse, men i høj grad også

for de hørende lærere og elever.

Derfor er det nødvendigt med en

gennemgribende renovering og en

væsentlig forbedring af akustikken i

gamle klasseværelser, konkluderede

konferencens første taler, Søren Peter

Lund, seniorforsker ved Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han indledte konferencen med at

definere støj, hvordan øret bliver skadet

af for meget støj, og hvorfor vi tilsyneladende

lægger mere mærke til støjen

i dag, end vi tidligere har gjort.

– Det handler om, hvor lang tid

man er udsat for vedvarende støj. En

tredjedel af det høretab, vi oplever,

er faktisk forårsaget af støj, og når vi

mister hørelsen med alderen, så spiller

støj en væsentlig rolle, forklarede Søren

Peter Lund, der understregede, at den

støj, som mennesker er årsag til, ofte er

værst – fordi den fanger vores opmærksomhed

fra det, vi ellers skulle koncentrere

os om.

Han påpegede, at pædagoger ligger

lige på grænsen til, at de burde bære

høreværn på arbejde.

– Støj kan være medvirkende årsag

til stress, søvnbesvær og nedsat livskvalitet,

men det duer jo ikke, at lærere og

pædagoger går rundt med høreværn,

lød det fra forskeren.

Støjen skal derfor reduceres på anden

vis – for eksempel ved at sørge for

en optimal akustik i folkeskolens klas-

Børn i støjen

seværelser. Ikke fordi børn er mere støjende

i dag, end de tidligere har været.

– Men undervisningsformen er en

helt anden i dag. I gamle dage var der

tale om udpræget katederundervisning,

hvor man fik tæv, hvis man ikke var stille.

Nu om stunder får hver enkelt elev

individuel undervisning og opfordres

til at være initiativrig og deltagende, og

sådan en undervisning er mange af de

gamle klasselokaler slet ikke indrettet

til, sagde Søren Peter Lund.

Dertil betonede han, at gennemsnitsalderen

for lærerne stiger, hvilket

også kan være medvirkende til stigende

lyd- og høreproblemer i skolerne.

– 40 procent af lærerne er efterhånden

over 50 år, og tendensen går mod,

at lærerne bliver længere på arbejdsmarkedet,

lød det fra forskeren, der dog

ikke mener, at de ældre nu om stunder

er mere krævende end kommende

lærer-generationer:

– Det er ikke ordentligt belyst, men

man kan frygte, at en lærer på 40 år

fremover vil høre som en 60-årig på

grund af støj og høj musik i deres ungdom,

pointerede Søren Peter Lund.

En god akustik dæmper lyden i et

rum og styrker forståelsen af det, der

bliver sagt – lydmiljøet bliver venligere,

mens lyden i rum med dårlig akustik

bliver hængende og forstyrrer, fordi der

er en såkaldt lang efterklangstid.

Støj – klasseværelsets dræber

Den svenske Professor Anders Kjellberg

fra Institutionen för Teknik och Byggd

Miljø Høgskolan i Gävle supplerede Søren

Peter Lund ved at angribe sagen fra

en mere psykologisk indfaldsvinkel.

Han betegnede baggrundstøj og

generel larm som en sikker dræber af

den gode stemning i klasseværelset og

lærere og elever imellem.

Han har udført flere eksperimenter

i svenske folkeskoler, som viser, at både

lærernes og elevernes koncentration

33


34 Børn i støjen

svækkes af baggrundsstøj – stole og

borde, der skraber mod gulvet, samtale

og døre, der åbnes og lukkes:

– En dårlig akustik i et klasseværelse

kombineret med baggrundsstøj betyder,

at eleverne simpelthen ikke hører,

hvad læreren siger, og selvom man

hører ordene, betyder det ikke, at man

forstår det, der bliver sagt. Når man

skal anstrenge sig for at høre læreren,

så bruger eleven alle sine ressourcer

på det – og ikke på at forstå, tolke og

huske de nye informationer, man får,

påpegede professoren.

Han har i øvrigt kunnet konkludere,

at larm og støj også påvirker øjnene,

når man skal læse og forstå en tekst eller

sidder med en skriftlig opgave.

– Lyd påvirker og forstyrrer vores

koncentration, også selvom vi ikke skal

høre efter.

Støj har derfor omfattende konsekvenser

for både det gode lærings- og

arbejdsmiljø, konkluderede han:

– Undervisningen vil oftere blive

afbrudt, tiden udnyttes ikke så effektivt,

der vil være mindre dialog mellem

lærerne og eleverne, og undervisningen

bliver mere anstrengende for både børn

og voksne, fortalte Anders Kjellberg.

Råben og skrigen skaffer ikke ro

Højteknologisk udstyr kan ikke alene

afhjælpe den forstyrrende baggrundsstøj.

Det fastslog efterfølgende oplægsholdere,

norske Ann Christine Wennergren,

der har skrevet en doktorafhandling

om, at det er vigtigt, at børn med

et hørehandicap bliver eksperter i deres

egne behov og selv kan stille krav til

den høresituation, de står i, mens den

svenske lærer, forfatter og foredragsholder,

Magnus Blixt, kom med helt

konkrete tips til, hvordan man skaber

ro i en klasse med små – men effektive

– pædagogiske tiltag.

– Det handler om, at lærerne skal tage

lederskabet i klassen, sætte grænser og

være klare i mælet om, hvad der er i orden

og ikke i orden, forklarede Magnus

Blixt, der opfordrede lærere og pædagoger

til at tage ansvar for eget arbejdsmiljø.

– Man skal tale med børnene om,

hvad der egentlig er rimeligt i forhold

til, hvad man kan byde andre mennesker,

og i den situation kan man

eventuelt tage et hjælpemiddel som et

soundship apparat i brug i klassen, fortalte

Magnus Blixt.

Et apparat, der lyser grønt, så længe

samtalen foregår på et tåleligt høreniveau

for alle, men rødt, når støjniveauet

bliver for højt.

– Men hvis vi ikke taler med børnene

om, hvad det handler om, så er sådan

et apparat nytteløst. Vi skal som lærere

være meget tydelige i vores sprog og

handlinger – hvis børnene ikke må råbe

og skrige, så skal lærerne gå forrest og

selv lade værre med at råbe og skrige.

En lille ting, som kan give mere ro i

klassen er, at man kan ringe med en

klokke, når man eksempelvis afslutter

et gruppearbejde og atter vil have elevernes

opmærksomhed, eksemplificerede

den unge forfatter, der har skrevet

bogen, ”Välkommen till verkligheten".

En håndbog med konkrete råd om,

hvordan man som lærer kan give sig

selv og sine elever – hørende som hørehandicappede

– en mere inspirerende

hverdag. Og ikke nødvendigvis en hverdag

hvor alle går rundt på listefødder,

men en hverdag hvor der i hvert fald er

ro til at udføre sit arbejde.

Læs mere om oplægsholderne

De resultater og undersøgelser, der

blev præsenteret på Konferencen, bliver

udgivet i en rapport, som bliver sendt

til deltagerne og lagt på Center for Høretabs

hjemmeside. Dertil vil der blive

suppleret med en journalistisk bearbejdet

rapport, som vil blive tilbudt danske

skoler og kommunale forvaltninger

som inspirationsmateriale.

Læs mere på www.fredericiaskolen.dk

under menupunktet Nordisk Konference.

Her kan du læse mere om konferencens

oplægsholdere og deres forskningsområder.

Sitet består desuden

som et tilbud om information og netværksarbejde

for fagfolk, der arbejder

med hørehæmmede børn i Danmark

og i Norden.

Sådan får du arbejdsro i klassen

– konkrete råd fra Magnus Blixt

– Ignorer de begavede elever, som straks

svarer på et spørgsmål uden at række

hånden i vejret. Eleven skal række

hånden i vejret som alle andre.

– Råb ikke – du er som lærer elevernes

forbillede. Forsøg i stedet at få øjenkontakt

med eleven og brug tegnsprog

for at få den elev, som larmer,

til at blive stille.

– Tal aldrig før der er helt stille i klassen.

Tag en gammeldags skoleklokke

i brug for at fange elevernes opmærksomhed,

peg på et stort skilt i klassen,

hvor der står ”STILLE” eller brug

dit kropssprog.

– Vær sød ved klassens ”stille pige”.

Hun får ofte pladsen mellem to støjende

elever for at skille dem ad. Hun

skal have en fredelig zone på sin ene

side i form af en kammerat.

– Er der larm i klassen så bekæmp den

med ro. Larm bekæmper ikke larm.

– Tal med børnene om, at de får undervisning

for deres egen skyld, og at det

er deres tid, der bliver spildt, hvis der

ikke er arbejdsro til at lære og fordybe

sig.


M500435-DK-09.02 Rev.A

Et hørEapparat,

dEr ikkE lignEr

dE andrE

*Rigtig størrelse

Alternativet til traditionelle høreapparater

be by ReSound TM er anderledes. Virkelig anderledes. Det er det første (og eneste

høreapparat i en helt ny kategori, som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT).

Derfor ligner be by ReSound ikke andre høreapparater, det bæres ikke som andre

høreapparater, og det syner ikke som andre høreapparater.

www.bebyresound.dk

Vinder af Den

Danske Designpris

2008/2009


36

TEKNIK K EN

Nu kan jeg også være med

M

arek Mir-Mackiewicz, 61 år,

fra Brørup er totalt døv. Han

er født døv og kommunikerer

primært via tegnsprog.

Marek Mir-Mackiewicz (MMM) vil

gerne dele sin glæde over sin nye videotelefon.

Han fik den i december 2008.

MMM fortæller via sin hustru Paulina,

hvor meget videotelefonen har be-

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk

for foreningens officielle holdning.

Skriv eller ring til Erik Bach.

Spørgsmål er også velkomne.

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19

mail: ebb@post5.tele.dk

Marek Mir-Mackiewicz ved sin videotelefon

tydet for ham. Med tegnsprog går det

lynhurtigt. Jeg har nærmest indtryk af,

at MMM kan kommunikere hurtigere,

end Paulina kan viderefortælle budskabet

på almindelig tale.

Stort teknisk fremskridt

MMM forklarer, hvordan det var et teknisk

fremskridt, da der kom telefax og

skrivetelefon.

Senere er SMS og computer med

mulighed for chat blevet brugt. Men oftest

er det nødvendigt at sende en SMS

og spørge, om det er muligt at chatte

(skrive sammen over computeren).

– Videotelefonen er et kæmpe fremskridt,

siger en begejstret MMM.

– Nu kan der ringes til mig. Jeg kan

tage telefonen, og vi kan kommunikere

direkte som alle andre. MMM føler, at

han næsten er kommet på hold med

normalt hørende.

af erik bacH, freelanceSkribent

Mange opkald hver dag

Vi kommer ikke langt i interviewet denne

søndag eftermiddag, inden vi bliver

afbrudt af opkald.

Ingen er i tvivl om, at der er opkald.

Ikke på grund af høje ringetoner. Men

en kraftig blitz sender en serie blink.

MMM rejser sig hurtigt. Han kan

straks se på videotelefonen, at det er

svoger, der ringer. Der har været en

vigtig fodboldkamp. Resultater og spillernes

indsats skal drøftes.

Det er imponerende at se. MMM

står godt en meter foran videotelefonen,

der er forsynet med et lille kamera,

så svogeren kan se MMM lige så tydeligt,

som MMM kan se svogeren.

Nu går det stærkt. Fingre på begge

hænder bevæges lynhurtigt.

Deaflympics

Til september skal MMM til Deaflympics.

Det havde jeg aldrig hørt om, men

MMM forklarer stolt, at det er olympiade

for døve. MMM er med i den

komite, der står for planlægningen af

orienteringsløbene. Olympiaden foregår

i Taipei i Taiwan.

MMM rejser alene. Han skal være

der i tre uger. MMM er teknisk ansvarlig

for baner, terræn og diverse faciliteter

m.v. under legene.

Det er tydeligt, at MMM glæder sig

meget. Vi andre kan være betænkelige

ved at rejse i lande, hvor vi ikke kan

sproget.

Hvad så, hvis man er døv?

Det bekymrer ikke MMM, han har

rejst mange gange og har også været i

Taipei i oktober. Det gælder om at være

opmærksom.

Denne gang skal videotelefonen med

i kufferten. Så kan han, der hvor der er


edbåndsforbindelse, være i kontakt

med folk, han kan kommunikere med.

Heller ikke Paulina ser ud til at være

særlig bekymret. Selv om det ikke er det

samme, så ser hun frem til at få godnatkysset

via videotelefonen.

Hospitalsophold

Da jeg besøger MMM, er det kun et par

dage siden, han er kommet hjem fra et

ophold på Odense Universitetshospital.

Jeg spørger naturligvis, om han også der

kunne være i kontakt med familien ved

hjælp af videotelefonen. Svaret er nej.

Det kan virke underligt, at på dette

fine, offentligt drevne hospital, der

koster skatteyderne milliarder, er der

ikke internetadgang. MMM ville aldrig

drømme om at logere sig ind på et hotel,

hvor der ikke er Internet.

Vibrator

Som ekstra tilbehør til videotelefonen

har MMM en lille, sort vibrator. Den

fylder som en pakke cigaretter. Med

Den digitale Videotelefon, IRIS 3000

med tilbehør

Marek Mir-Mackiewicz i ivrig kommunikation

med sin svoger.

den i lommen kan MMM gå rundt i

haven – op til 50 meter fra videotelefonen

og blive gjort opmærksom på, når

der er opkald.

Billedramme

Når telefonen ikke benyttes, kan den

fungere som billedramme.

Der er mulighed for at indsætte et

memorykort, der kan indeholde de

billeder, MMM gerne vil se på. Der

er mange indstillingsmuligheder. Et

stationært billede hele tiden eller gennemgang

af en serie billeder, MMM har

udvalgt til formålet.

Ikke udviklet som høreteknik

Videotelefonen er ikke specielt udviklet

til personer med høreproblemer/døve.

Den er beregnet til normalthørende,

der gerne vil kunne se den, de taler

med.

Det gør, at produktet har en langt

større kundegruppe.

Det har to vigtige fordele:

1. Videotelefonen har en pris, der ligger

langt under det, vi kender fra

produkter, der er specielt beregnet

til personer, der har behov for høreteknik.

2. Tilkobling og abonnement er gængs

teknologi og procedure.

TEKNIK K EN

Fakta

37

Digital videotelefon, model IRIS 3000

Se i øvrigt web: www.myacn.eu

Kræver bredbåndsforbindelse. (mindst 512 i

upload)

der er tilslutningsmuligheder til ”blitz-lampe”

Kommunikation til lommevibrator, der kan gøre

brugeren opmærksom på, når der er opkald.

mulighed for at benytte telefonen som digital

billedramme.

mulighed for at isætte hukommelse med de

billeder, man gerne vil se.

mulighed for tilslutning af PC (til power point etc.)

mulighed for tilslutning af ekstern fladskærm,

dataprojektor m.v.

mulighed for tilslutning af eksterne højtalere.

Hvor kan produktet købes? www.postep.acnrep.com

Pris: 995kr (inkl. levering etc. i alt 1295 kr.)

ud over internetforbindelse, hvad skal der så

abonneres på?

digital telefonservice abonnement (min.89 kr./md.)

Support på denne artikel:

Bent Hansen fra gH service i esbjerg. tlf. 4026 2339

det er Bent Hansen, der har installeret lyskaldeanlægget

m.v. hos mmm.

efter at han havde set brugerens begejstring, var

opfordringen klar. det skal der skrives om.


38

MK

MELLEM EDLEMMER

Godt kursus i Slagelse

CSU-Slagelse (Center for Specialundervisning)

har afholdt kursus: “Kørekort

til dit høreapparat”

Vi hører, at mange har deres høreapparat

liggende i skuffen, og derfor

lavede CSU-Slagelse et 2 timers kursus

for ikke helt nye høreapparatbrugere og

pårørende i februar. Der tilmeldte sig så

mange, at de måtte gentage kurset. Jeg

deltog i andet kursus her midt i marts.

Man startede med at tage en runde,

hvor hver enkelt fortalte om sit udbytte

af høreapparat og fortalte om

evt. problemer. Så gennemgik man de

enkelte deltageres hørekurver efter tilladelse,

og på den måde fik mange helt

ny viden om deres hørelse og hvordan

deres muligheder for udbytte af høreapparat

var. Mange havde forskellige

problemer med høreapparaterne eller

med hjælpemidler, så der måtte træffes

individuelle aftaler med hørepædagog

Mindeord

Ejgil Henriksen

Født 3.7.1924 – død 27.3.2009

Ejgil Henriksen blev født ved Ringe.

Som 10-årig mistede han pludselig

hørelsen, hvilket kom til at præge hans

fremtidige liv og virke.

Efter skolen blev Ejgil uddannet

trædrejer, og tilbragte en tid på Landshøreinstituttet

i Fredericia og mødte

senere sin første hustru Sigrid Westergaard,

der var lettere hørehæmmet.

Sammen startede de Askov Drejerforretning

og fik 4 børn. Ejgil var kendt

for sit dygtige håndværk, og han var

med til at udvikle RAMATØR-drejebænken,

som kom til at stå i sløjdlokalerne

på mange skoler i Danmark.

Efter Sigrids død i 69 blev Ejgil gift

med Aase Madsen, som også er svært

hørehæmmet.

Hans Daubjerg, som var underviser.

Hans gennemgang af “gode råd om

høretaktik” var især rigtig god også

for f.eks. de pårørende: Få opmærksomhed/øjenkontakt

med den hørehæmmede,

tal tydeligt og direkte, ikke

henkastet. Brug normal stemmestyrke,

ikke råbe. Ved samtaler ved sammenkomster

inddrag den hørehæmmede

ved at fortælle, hvad der snakkes om.

Fortæl hvorfor der grines. Den hørehæmmede

skal sørge for at sidde så lyset

falder på ansigtet af den som taler/

man skal tale med.

Kursusdeltagerne var meget tilfredse

med kurset. CSU-Slagelse vil nu overveje

om det har den rette form.

CSU-Slagelse drives af Slagelse Kommune

og samarbejder med nærliggende

kommuner omkring børn, unge og

voksne med vanskeligheder omkring

hørelse, syn, læsning, kommunikation/

Ejgil Henriksen var en af initiativtagerne

til stiftelsen af Danske Tunghøres Ungdomsforening

(DTU), nu Hørehæmmet

Ungdom (HU), og blev valgt som den

første formand i 1952. Da foreningen i

64 købte et nedlagt landsted ved Vejlby

Fed på Fyn, var han en af drivkræfterne

bag opbygningen af DTU-lejren, hvor

hørehæmmede fra hele Danmark mødtes

flere gange om året. Som medlem

af Landsforeningen for Bedre Hørelses,

nu Høreforeningens hovedbestyrelse,

var Ejgil Henriksen i 1964 udpeget som

formand for forældreudvalget, som arbejdede

for oprettelsen af Hørehæmmede

Børns forældreforening (HBF). Ejgil var

derudover medlem af Døvblevneafdelingen

(DBA), og han var formand for bestyrelsen

bag hørekonsulenterne, nu specialkonsulenterne,

igennem en årrække.

En af Ejgils mærkesager var fastholdelsen

og udbredelsen af Mundhåndsy-

tale. CSU-Slagelse er en fusion mellem

det tidligere Tale-Høre-Synsinstitut og

Hellig Anders Specialskolen i Slagelse.

CSU-Slagelse er en stor arbejdsplads

med knap 100 ansatte. Man har en

bestyrelse på 9 medlemmer med repræsenter

fra ledelse, medarbejdere, brugere,

politikere og 3 udpeget af Danske

Handicaporganisationer. De 3 er fra

LEV, Dansk Blindesamfund og Høreforeningen,

så det er en bred handicaprepræsentation

Nu et par år efter kommunalreformen

og efter omstillingen har CSU-Slagelses

fundet sin form, og deres brede

vifte af tilbud er til gavn for borgere

med forskellige handicaps i hele området.

Det er en institution i stadig udvikling

med progressive medarbejdere.

Agnes Munkhøj Nielsen

Lokalformand for Høreforeningen

og Bestyrelsesformand på CSU-Slagelse

stemet (MHS), som kommunikationsmiddel

for døvblevne. Han var med til

sikre, at der blev oprettet en uddannelse

for MHS- og skrivetolke i Fredericia.

Ejgil var desuden i en årrække medlem

af revaliderings- og pensionsnævnet

i Ribe amt.

I 1990 solgte Ejgil Henriksen Askov

drejerforretning og flyttede til Snoghøj.

Her brugte han en stor del af

sin tid ved drejebænken og glædede

sig over at genoptage det oprindelige

håndværk med fremstilling af skåle og

anden brugskunst i træ.

Med årene blev ryggen slidt op, og

de sidste år var præget af mange smerter,

som til sidst satte en stopper for

arbejdet ved drejebænken.

Ved sin død var Ejgil bosat i Fredericia

og efterlader sig sin hustru Aase

samt 4 børn med familier.

Tove Aagesen, Slagelse, m.fl.


Teatre og teleslynger

Jeg har læst de seneste indlæg fra medlemmer

om erfaringer med teater og

teleslynger og vil gerne komme med

mit lille bidrag. I sin tid var jeg via Høreforeningen

sammen med en del andre

hørehandicappede med på testning af

den nye operas teleslynge anlæg, hvor

vi afleverede vores iagttagelser. Altså et

godt samarbejde med Høreforeningen,

vil jeg formode.

Da jeg er en ivrig teatergænger, har

jeg så desværre flere gange i forskellige

teatre oplevet det samme problem: teleslyngen

er sat til og den brummer, så

det ofte bliver ubrugeligt. Det på trods

af, at teatrene måske regner med, at de

har gjort hvad de kunne. Jeg har ladet

mig fortælle af sagkyndige teknikere, at

installationerne ofte er ok, men at når

forestillingerne spiller med forskelligt

lys-og lydteknik, går der kuk i teleslyngen.

Det lyder jo ikke usandsynligt,

men må vel osse være et kendt problem,

som måske også Høreforeningen kan

gribe an, hvis det ikke allerede er gjort

? ?

Det skal bemærkes, at jeg som regel

har gjort det pågældende tater venligt

opmærksom på det i en mail og da

osse mødt positive reaktioner, men det

er jo kun små dryp, hvis vi individuelt

reagerer.

Iøvrigt tak for et godt medlemsblad.

Tekster på TV!

Venlig hilsen

Kirsten Netteberg

Birkerød

fin betjening

Normalt skrives der om, at kommunerne

er træge.

Men min oplevelse af Hillerød kommune

er meget positivt.

Da jeg i november 2008 skulle have

nye hørerapparater, ønskede jeg at få

en teleslynge til radio og TV.

Jeg kontaktede kommunen, som

henviste mig til vores hørecenter, hvor

jeg fik en aftale i løbet af en uge.

Sagsbehandleren lavede en indstilling

til kommunen, og en uge efter

havde jeg en rekvisition, inklusiv en

leverandørliste, så kunne jeg selv træffe

aftale med en leverandør, som kom tre

dage efter og installerede hele herligheden

på et par timer.

Hold da op en forbedring, som jeg

(og især min familie) har haft megen

glæde af.

Nu her i marts ville jeg gerne have

fornyet mine ørepropper, fordi jeg har

tabt mig (påbud fra hjertelægen p.g.a.

hjertet).

Jeg ringede til kommunens sagsbehandler,

hun kunne ikke sende rekvition

til mig på mailen, i et format som

jeg kunne åbne, men så sagde hun at

jeg kunne hente den i borgerservice (receptionen)

formiddagen efter, og så jeg

kunne køre til Widex og få taget aftryk.

Det er hurtig sagsbehandling og i en

meget venlig tone.

med venlig hilsen

Steen Korsager

Hillerød

ved du, at både dr og tv2 tekster mange af deres udsendelser via tekst-tv? Slå op på side

399, så kommer teksterne automatisk forneden i billedet. nyhedsudsendelserne kl. 18.30 og

19.00 er som regel tekstet.

MELLEM M EDLEMMER

En dårlig oplevelse'

Jeg vil gerne støtte indlægget i nr. 04

fra Birgit Olsen, Thisted. Jeg har den

29.3. 09 været i Operaen og se Den

glade Enke og havde samme oplevelse

af ikke at kunne bruge teleslyngen.

Og ja, det kunne have været rart, om

hele forestillingen havde været tekstet,

men det er jo nok for meget for langt.

At det lydmæssigt har været en dårlig

oplevelse bevirker jo nok også at der er

en del som ikke vender tilbage og det er

jo synd.

Da jeg er temmelig nybegynder

som høreapperatbruger har jeg studset

over det andet indlæg i Hørelsen fra C.

Brandt, Ølstykke. Jeg har forstået at

man i Skuespilhuset kan få udleveret

en teleslyngemodtager, men hvornår

ved man, at man kan det, og når man

låne det i Skuespilhuset, hvorfor så

ikke i Operaen?

Med venlig hilsen

Nancy Stauersbøl Kristensen

Virum

Set på Høreforeningens gruppe

på Facebook

39


40

Deadline for juninummeret

2009: D. 4.maj 2009. Indlæg

skal sendes på SKEMA

til aktivitet@hoereforeningen.dk

eller pr. post.

REGION

NORDJYLLAND

HB-medlemmer:

Svend P. Kristensen, Klitgårdsvej

1, 9240 Nibe, tlf.

98350325

Jens Troldahl,

Østergade 28, 9690 Fjerritslev,

tlf. 98212262 email:

jens@troldahl.dk

Keld Hansen, Emmersbækvej

32, 9850 Hirtshals,

tlf. 98941619

e-mail: kello@ofir.dk

Emanuel Pechüle-

Christensen Engen 2, 7770

Vestervig, tlf. 97941033,

email: emanuel@mail.dk

Høreforeningen

lokalafdelinger

BRØNDERSLEV

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej

40, 9330 Dronninglund,

tlf. 98843682,

e-mail: lind40@stofanet.dk

FREDERIKSHAVN

Formand: Jørgen S. Hansen,

Skræddervej 19, Gærum,

9900 Frederikshavn,

tlf. 98486475

HJØRRING

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej

32, 9850 Hirtshals,

tlf. 98941619 e-mail:

kello@ofir.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Forsamlingsbygningen,

Østergade 9 i Hjørring.

◗ Onsdag d. 13. maj, kl. 15

– 17 er der demonstration

af forskellige teleslyngetyper.

Vi kan oplyse ventetider

på høreapparater, offentlig

og privat. Udlån af

teleslynge, FM-udstyr m.m.

Du kan også komme med

forslag til nye aktiviteter.

K

&

AKTIVITETER ADRESSER

◗ Tirsdag d. 26. maj, kl. ca.

9 – 17 besøger vi Oticon i

Thisted. Fra kl. 13 – 15 vil

der være rundvisning på

virksomheden samt kaffe

og brød. Vi spiser frokost

undervejs. Pris kr. 75. Tilmelding

senest tirsdag d.

19. maj til bestyrelsen.

JAMMERBUGT

Formand: Jens Troldahl,

Østergade 28, 9690

Fjerritslev, tlf. 98212262,

e-mail: jens@troldahl.dk

MARIAGER FJORD

Formand: Søren Mathiasen,

Ålborgvej 40, 9560 Hadsund,

tlf. 98575096, e-mail:

Mathiasen-praest@privat.dk

◗ Torsdag d. 14. maj, kl. 18

på Hadsund rutebilstation

og kl. 18.30 på Hobro rutebilstation

tager vi på forårsudflugt

til Lottruphus,

Viborgvej 25, Hammershøj.

Udflugten er gratis for

medlemmer. Gæster betaler

kr. 75. Vi drikker aftenkaffe,

som alle selv betaler,

et hyggeligt sted på turen.

Der vil være teleslynge.

Udflugten er i samarbejde

med Rebild lokalafdeling.

Tilmelding senest fredag d.

8. maj til formanden.

MORSØ

Formand: Jens Peder Dalgaard,

Enghavevej 8, 7900 Nykøbing

Mors, tlf. 97725290,

e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk

◗ Den første onsdag i hver

måned fra kl. 10 - 12 i Sundhedscenter

Limfjorden,

Strandparken 48, 2. Nyk. M.

inviterer vi til en snak om

Høreforeningen, høreproblemer,

hjælpemuligheder

eller andet vedr. hørelsen.

REBILD

Formand: Helmuth Jørgensen,

Hjedsbækvej 473,

9541 Suldrup, tlf. 98653047

◗ Torsdag d. 14. maj, kl.

18.30 på Hobro rutebilstation

tager vi på forårsudflugt

til Lottruphus,

Viborgvej 25, Hammershøj.

Udflugten er gratis for

medlemmer. Gæster betaler

kr. 75. Vi drikker aften-

kaffe, som alle selv betaler,

et hyggeligt sted på turen.

Der vil være teleslynge.

Udflugten er i samarbejde

med Mariager Fjord lokalafdeling.

Tilmelding senest

fredag d. 8. maj

tlf. 98575096.

THISTED

Formand: Aase Jensen, Nørregade

51, st. th., 7700

Thisted, tlf. 97921894 Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Aktivitetsstedet

HOPLA, Vestervigvej 112,

Bedsted.

VESTHIMMERLAND

Formand: Viggo Christensen,

V. Søvej 10, Skørbæk,

9240 Nibe, tlf. 98669272,

e-mail:

vb@christensen.tdcadsl.dk

AALBORG

Formand: Svend P. Kristensen,

Klitgårdsvej 1, 9240

Nibe, tlf. 98350325, e-mail:

s.p.kristensen@mail.dk.

Høreforeningen

Klubber m.v.

Børns Forældre Kontakt:

Kenneth Holmager,

Terpsvej 12, 9440 Åbybro,

tlf. 98243839,

e-mail: holmager@mil.dk

REGION

MIDTJYLLAND

HB-medlemmer:

Jens Præstegård, Mejsevej

15, Øster Snede, 8723 Løsning,

tlf. 75893356,

e-mail: jkp11@os.dk

Sanne Lauridsen,

Engdraget 27A, 8381

Tilst, tlf. 86243345, e-mail:

aarhus@hoereforeningen.dk

Preben Fruelund,

Æblerosevej 27,

8500 Grenaa,

tlf. 86300479 e-mail:

prebencooper@tiscali.dk

Bjarne Dueholm, Mosevænget

5, 7330 Brande,

tlf. 97180530, mobiltlf.

23715130, e-mail: Bjarne.

Dueholm@email.dk

Høreforeningen

lokalafdelinger

HEDENSTED

Formand: Jens Præstegård,

Mejsevej 15, Øster Snede,

8723 Løsning,

tlf. 75893356,

e-mail: jkp11@os.dk

HERNING

Formand: Elisabeth Frølund

Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400

Herning, tlf. 97120478

HOLSTEBRO

Formand: Gunnar Kristensen.

Kobberupvej 95,

Mejrup, 7500 Holstebro,

tlf. 97428613, e-mail:

gunnar.kristensen@mvb.net

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Laden, Brogårdsvej

4 i Holstebro.

HORSENS

Formand: Thøger Jeppesen,

Vestervænget 7, Tvingstrup

8700 Horsens,

tlf. 75667116, e-mail:

thoger.jeppesen@mail.tele.dk

IKAST-BRANDE

Formand: Bjarne Dueholm

Mosevænget 5, 7330 Brande,

tlf. 97180530, e-mail:

bjarne.dueholm@email.dk

LEMVIG

Formand: Annelise Lund Pedersen,

Toldbodgade 5, 2.,

7620 Lemvig, tlf. 97823399

NORDDJURS

Formand: Erling Jensen, Klibovænget

11, 8963 Auning,

tlf. 86484474,

e-mail: klibo@elromail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kulturhuset

/pavillonen, Kærvej i Grenå.

ODDER

Formand: Pt. ingen.

RANDERS

Formand: Svend Aage

Busk, Mariagervej 1 A, 2.

th., 8900 Randers C, tlf.

86425244, træffes bedst

formiddag, e-mail: sv.aa.

busk@oncable.dk Fast mødested,

når andet ikke er

angivet: Randers Fritidscenter,

Vestergade 15, 8900

Randers C. Derudover Caféen

Sundhedscentret, Vestervold,

8900 Randers C.

◗ D. 2. og 4. uge i måneden

om torsdagen fra kl. 15 til

18 har vi åben rådgivning

i Caféen. Dog ikke i juli og

august og ikke på helligdage.

RINGKØBING/SKJERN

Formand: Ole Matthesen,

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,

tlf. 97324652, e-mail:

olematthesen@webspeed.dk.

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 9.30

– 12.30 i Rådhushallen,

Ved Fjorden 6, Ringkøbing

afholdes høredag. Høreforeningen

orienterer om

foreningen og høreomsorgen.

Derudover kommer

Kaj Feldborg og hørepædagog

Jørgen Rasmussen og

fortæller om høretekniske

hjælpemidler, høreapparater

mm. Der vil være vejledende

høreprøver. Kaffe og

te mens du venter.

SAMSØ

Formand: Grethe Buhr,

Byvejen 21, Haarmark,

8305 Samsø, tlf. 86593267

SILKEBORG

Formand: Kirsten Jensen,

Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg,

tlf. 86820389,

e-mail: ki.jensen@fibermail.

dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Frivilligcentret,

Vestergade 81 i Silkeborg.

◗ Den sidste tirsdag i hver

måned, kl. 17 – 18 har vi

rådgivning for ALLE med

høreproblemer.

◗ Torsdag d. 14. maj, kl.

17- ca. 19.30 i Indelukket,

Åhave Allé, Silkeborg mødes

vi ved kiosken for at

gå tur, snakke, spille spil

og spise enten medbragt

mad eller nogle af kioskens

delikatesser. Praktisk tøj.

Medbring gerne petanque

kugler eller andre spil. Obs!

Husk tilmelding til Aqua

senest mandag d. 25. maj

på tlf. 86811215.

SKANDERBORG

Formand: Preben Larsen,

Rugmarken 13, 8362


Hørning,tlf. 86922669, mobil,

kun SMS: 20 79 19 39

e-mail: preben@larsen.dk

SKIVE

Formand: Stinne Andersen,

Lyngbakken 1, Sdr. Thise,

7870 Roslev, tlf. 20861535

,e-mail:

skive@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Aktivitetscentret,

Odgårdsvej 15 i

Skive.

STRUER

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj

5, 7600 Struer

tlf. 97865210

SYDDJURS

Formand: Jan Arndt,

Strandvejen 5, 8400

Ebeltoft,tlf. 86373809,

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk

VIBORG

Formand: Inge Madsen,

Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro,

tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Oasen, Brogade

5 i Bjerringbro

◗ Søndag d. 24. maj, kl.

10.15 i Bjerringbro kirke

afholdes hørevenlig gudstjeneste

ved sognepræst

Gerda Brøchner Jørgensen

og kontaktpræst Søren

Skov Johansen. Tekstning,

teleslynge samt trykt prædiken.

Frokost i kirkecenteret

efter gudstjenesten. Pris

kr. 25. Børn halv pris. Alle

er velkomne.

Derudover

Café Hørelsen. Fast mødested

og tid: De Frivilliges

Hus, Vestrebrogade 1 i

Viborg,

◗ Onsdag i lige uger kl.

15 – 17 og ulige uger kl.

19 – 21 er vi nogle personer,

der har de samme øre/høreproblemer

som dig, så vi

kender lidt til, hvordan du

har det. Vi kan ved snak og

forståelse måske hjælpe dig

til en bedre dagligdag. Vi

har kaffe på kanden, hvis

du kommer forbi.

ÅRHUS

Formand: Sanne Lauridsen,

Engdraget 27a, 8381 Tilst,

tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Klostergade

37, 8000 Århus C

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 9 -18

afholder vi på sommerudflugt

til Elmuseet, Tange sø,

Bjerringbrovej 44. Fællesbus

afgår fra Århus musikhus kl.

9. Guidet rundvisning kl. 11 –

12 med TSK-tolk. Se mere på

www.elmuseet.dk. Husk madpakke.

Pris for bus, indgang,

rundvisning og eftermiddagskaffe

er kr. 100. Tilmelding senest

fredag d. 8. maj til sekretær

Lisbeth Leicht Thomsen

på tlf. 86223917 eller på mail

listh@hotmail.com

Høreforeningen

Klubber m.v.

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Vibeke Christensen,

Silkeborgvej 65, 8641

Sorring, tlf: 86957296,

mobil: 22927296,

e-mail: kathrinedal@os.dk

Kontakt: Nelly Thorsen,

Ydunsvej 5, 8981 Spentrup,

tlf. 86479400,

e-mail: thorsen1@mail.dk

Døvblevne

Klub 98-Vestjyden

Formand: Trine Gaarsdahl,

Engbjerg 144, 7400 Herning,

SMS. 60224080, e-mail: trine.

benny@tele2adsl.dk

Århus Døvblevne Klub Formand:

Bent Jensen, Sonnesgade

14, st. lejl. 15, 8000

Århus C, tlf: 28434584,

e-mail: bent-jensen@stofanet.

dk Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Klostergade

37, 2. sal, 8000 Århus C

UHA – Unge

hørehæmmedes

Aktivitetsklub i Århus

(men dækker hele Midtjylland)

Hjemmeside: http://www.

hoereforeningen.dk/uha

AKTIVITETER & ADRESSER

Formand: Merete Budde,

Ringkøbingvej 33 1.tv.,

8000 Århus C,

mobiltlf. 22 44 05 60,

e-mail:

uha@hoereforeningen.dk

REGION

SYDDANMARK

HB-medlemmer:

Boris Hemmingsen,

Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg,

e-mail: nata@webnetmail.dk

Kristian Hansen,

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,

tlf. 75333314, e-mail:

kristiankhansen@hotmail.com

Karl Erik Jensen, Hans

Jacobsvej 5, 6760 Ribe, tlf.

75423851, e-mail:

karlerikjensen@gmail.com

Fritz Larsen, Møsvråvej 30,

6051 Almind, tlf. 75561804,

mobiltlf. 21767201,

e-mail: fl@pc.dk

Høreforeningen

lokalafdelinger

ASSENS

Formand: Lars Juul Sørensen,

Ny Adelgade 42A,

5610 Assens, tlf. 48412669,

e-mail:

lars.juul.sorensen@ofir.dk

AABENRAA

Formand: Elsebeth Hansen,

Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov,

tlf. 74762490,

e-mail:lendemark@bbsyd.dk

◗ Lørdag d. 2. maj afholder vi

heldagstur til Castberggård

og geografisk have i Kolding.

Medbring selv frokost. Vi

spiser aftensmad på den

gamle grænsekro ved Christiansfeldt.

Pris og tidspunkt

oplyses ved tilmelding. Sidste

frist for tilmelding var

søndag d. 19. april.

BILLUND

Formand: Kristian Hansen,

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse

tlf. 75333314, e-mail:

kristiankhansen@hotmail.

com

ESBJERG/FANØ

Formand: Karl Erik

Jensen,Hans Jacobs Vej 5,

6760Ribe, tlf. 75423851,

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Fritidshuset,

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

FREDERICIA

Formand: Pt.

ingen formand.

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Pensionistcentret,

Jyllandsgade 8 B i

Fredericia.

Derudover: Fast mødetid og

sted: Center for høretab,

Mercurvænget 2 i Fredericia

FÅBORG-MIDTFYN

Formand: Poul Jørgensen,

Banevænget 25,5750 Ringe,

tlf. 62623963

e-mail: poj@5750.dk

HADERSLEV

P.t ingen formand

KERTEMINDE

Formand: Ejner

Øbo,Blommehaven 3, 5350

Rynkeby,tlf. 65391548

ejbi@dbmail.dk

KOLDING

Formand: Arne Jessen, Julivænget

6, 6000Kolding,

tlf. 75518886,

e-mail: arnesj@stofanet.dk

Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

KUC, Ågade27 i Kolding.

Derudover

Café 1. sal. Fast mødested:

1.sal, Slotsgade 22, 1. Kolding.

◗ Obs! Tirsdag d. 12. maj,

kl. 17 – 19 er sidste åbning.

Cafeen lukker, da

vi desværre ikke har haft

tilstrækkelig opbakning fra

vores medlemmer.

LANGELAND

Formand: Herluf Lykkegaard,

Peløkkevej 84, 5900

Rudkøbing, tlf. 62513060,

e-mail: herluf@mail.dk

MIDDELFART

Formand: Aïda Regel Poulsen,

Lyøvænget 31, 5500

Middelfart, tlf./SMS:

51291167, bedst efter kl.

18. E-mail: middelfart@

hoereforeningen.dk Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Sognegården v.

Middelfart Kirke, Algade 7,

Middelfart.

NYBORG

Formand: Anna Bettina

Hansen, Gl. Vindingevej

332, 5800 Nyborg,

tlf. 65302090,

e-mail: nyborg@

hoereforeningen. dk

41

ODENSE

Formand: Hanne Nielsen,

tlf. 25145686, e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk

Sekretær Lene Irsberg,

tlf. 64473115. Begge træffes

bedst efter kl.17

Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Bolbro Ældrecenter, Stadionvej

50, 5200 Odense

SVENDBORG

Formand: Ellen Marie Rosengren,

Tvedhaven 115,

5700 Svendborg,

tlf. 62216375

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Skallen,

Møllergade 99 i Svendborg

◗ Onsdag d. 13. maj, kl.

13.30 – 15.30 afholder

vi lysbilledforedrag om

Sprogø ved Andreas P.

Nielsen fra Dræsinebanden.

Derudover vil der være fællessang

styret af Inge-Marie.

Pris inkl. kaffe kr. 50.

Tilmelding senest tirsdag d.

12. maj til formanden.

SØNDERBORG

Formand: H. Harry Sønnichsen,

Østerkobbel

36, 6400 Sønderborg,

tlf. 74423037, mobiltlf.

40826919, e-mail: harry@

stofanet.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Aktivitetshuset Alléen.

◗ Lørdag d. 9. maj, kl. 13 på

Alléen er der lotto med de

gode gevinster.

◗ Lørdag d. 23. maj, kl. 13

på Alléen er der lotto med

de gode gevinster.

◗ Torsdag d. 11. juni, kl.

7.45 er der afgang fra Al-


42

AKTIVITETER & ADRESSER

léen til lokalafdelingens

udflugt til Ærø. Vi spiser

middag på ”Det lille Hotel”

i Ærøskøbing. Drikkevarer

er ikke inkl. Der vil være lokalguide

under hele opholdet.

Afg. fra Søby kl. 15.30.

Kaffe m. lagkagesnitte på

færgen. Max 50 deltagere.

Pris for medlemmer kr.

200. Tilmelding og betaling

senest lørdag d. 23. maj til

lottospillet el. formanden.

TØNDER

P.t. ingen formand

VARDE

Formand: Søren Peder Sørensen,

Langhedevej 12,

6800 Varde, tlf. 75261006

Fast mødested, når andet

ikke er nævnt: Medborgerhuset,

Storegade 57, 1. sal,

6800 Varde

VEJEN

Formand: Lars Bang Jeppesen,

Kongeåvej 28, Skibelund,

6600 Vejen, tlf.

75362201, fax. 75362205,

e-mail: mette@bangjeppesen.dk

VEJLE

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej

30, 6051 Almind, tlf.

75561804, e-mail: fl@pc.dk

Fast mødested, når andet

ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,

Kirkegade 11

(gennem porten) eller indgang

fra Grønnegade 7,

Vejle

Derudover: Café Meni-Susen

Vejle Handicapcenter,

Kirkegade 11(gennem porten)

eller indgang

fra Grønnegade 7, Vejle

Åbningstid: Onsdag i den

første ulige uge i hver måned

fra kl. 16.00 til 18.00.

Sæson: Forår fra jan.-maj

og efterår fra sept.-dec. Cafevært:

Annelise Madsen og

Johnna Kyed. HyggeCafé,

hvor berørte af

Menière, tinnitus eller andre

høreproblemer kan komme

og få en snak. I øvrigt er alle

interesserede velkomne.

◗ Onsdag d. 6. maj er næste

åbningsdag.

ÆRØ

Formand: Susan Kromann,

Enighedsstræde 2,

5960 Marstal, mobil.tlf.

40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl.

dk

Høreforeningen

Klubber m.v.

Døvblevne

Døvblevne MHSklubben

Kontakt: Mette Bang

Jeppesen, Kongeåvej 28,

6000 Vejen, tlf./ teksttlf.

75362201, Fax 75362205,

e-mail:

mette@bangjeppesen.dk

MHS-klubben Fredericia

Formand: Kirsten Brandt,

Annavej 29, 7000 Fredericia,

SMS: 26689124,

e-mail: k@brandt.tele.dk

◗ Onsdag d. 6. maj, kl. 19

i pensionistcentreret, Jyllandsgade

8B, Fredericia får

vi besøg af hørepædagog

Jørgen Clausen, der vil

fortælle og vise film fra sin

spændende tur til Kenya.

Kaffebord til kr.15. Tilmeldelse

senest søndag d. 3.

maj til formanden.

Hørehæmmede Børns

Forældre

HBF-Klubben Sydvest

Kontaktperson: Lars Bjørnhardt,

Torvegade 126, 6700

Esbjerg, tlf. 75134999,

Mobil. 20264999, e-mail:

bjornhardt@email.dk

HBFklubben Sydøst Kontaktperson:

Unni Bjertnæs Maegaard,

Kongshøj Allé 61, 5300

Kerteminde, tlf. 65324733,

e-mail: unni@maegaard.dk

REGION

HOVEDSTADEN

HB-medlemmer:

Judith Hansen, Lundeparken

7, st. mf., 3600 Frederikssund,

tlf. 60470235, e-mail:

hansenju@webspeed. dk

Bolette Østberg, Madvigs

Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg

C., tlf. 33310762,

e-mail: bolette@ofir.dk

Jan Krogsaa, Boeslundevej

2, 1.sal 2700 Brønshøj,

tlf. 39661551, mobil/SMS.

20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com

Lisbeth Persson,

Midgårdsvej 51, 3700

Rønne, tlf. 56955664

Høreforeningen

Lokalafdelinger

ALBERTSLUND

Formand: Anna Vita Ross,

Lundebjerg 58C, 1.

2740 Skovlunde,

tlf. 51894372. e-mail: albertslund@hoereforeningen.

dk Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Frivilligt

Centret, Bygangen 25, 1.

sal, Albertslund

◗ Den 2. onsdag i hver

måned mellem kl. 19 – 21

har vi ÅBENT HUS m. bl.a.

HØRESNAK, hvor du kan

blive informeret om alt

vedr. høreproblemer, høreapparater,

hjælpemidler,

øresygdomme, m.m. Dette

er også træffetid og -sted

til formanden. Har du gode

ideer, som andre kan have

glæde af, så lad os høre

om dem under hyggelige

og uformelle forhold. Vi

serverer kaffe og te. Der er

mulighed for at købe øl og

vand.

ALLERØD

Formand: Lonneke Nørrung,

Pinievangen 23, 3450

Allerød, SMS: 40112201,

email: lonneke@edb.dk Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Pensionisthuset,

Skovensvej 6 i Allerød

BALLERUP

Formand: Jørn Christensen,

Baltorpvej 70, 2750 Ballerup,

tlf. 60710874, e-mail:

ballerup@hoereforeningen.

dk Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Ballerup

Præstegård, Præstevænget 2

A i Ballerup

◗ Mandag d. 25. maj, kl. 19

kommer Susanne Nemholt

fra THI og fortæller om

ménière og tinnitus. Hun

vil orientere os om årsagerne

til sygdommene, og

hvad man kan gøre, hvis

man bliver ramt. Kom og

hør nærmere om disse to

meget alvorlige og ubehagelige

sygdomme. Kaffe/

te m. brød kr. 20. Alle er

velkomne.

BORNHOLM

Formand: Helene Svendsen,

Mejsevangen 5, 3700 Rønne,

tlf. 56950691. e-mail:

helene@svendsen.mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sagahuset,

Sagavej 1 i Rønne.

◗ Søndag d. 17. maj, kl. 14 i

Sct. Nicolaj kirke afholdes

den årlige gudstjeneste

for hørehæmmede. Peter

Hansen prædiker. Der er

teleslynge, og prædiken

kan fås i kopi. Efter gudstjenesten

er der samvær i

Præstegården, Pistolstræde,

Rønne. Her serveres kaffe/

te og kage. Der er kirkebil.

Denne skal bestilles 3 – 4

dage før hos Erik Boye Olsen

på tlf. 56484002.

BRØNDBY

Formand: Rita Hørdam

Petersen, Højkær 39, 6.

th., 2605 Brøndby, tlf.

36755411, e-mail: broendby@

hoereforeningen. dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kulturhuset

Kilden, Nygårds Plads 31 i

Brøndby.

EGEDAL

Formand: Pt.

ingen formand.

◗ Lørdag d. 16. maj, kl.

11.30 tager vi på forårstur

til sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Der vil være

fælles transport, betalt af

lokalafdelingerne, fra Stenløse

station ved busserne.

Medbring selv frokost. Der

vil være mulighed for at

købe øl og vand. Kaffe og

kage står lokalafdelingerne

for. Pris 70 kr. for voksne

og 35 kr. for børn (Gruppepris).

Bindene tilmelding

senest fredag d. 8. maj

tlf. 60472763 eller på mail

hansenju@wespeed.dk.

Arrangementet er i samarbejde

med Frederikssund

lokalafdeling.

FREDERIKSBERG

Formand: Bolette Østberg,

Madvigs Allé 13, 2. th.,

1829 Frederiksberg C, tlf.

33310762, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.

dk

◗ Tirsdag d. 19. maj, kl. 16

mødes vi på Møllegade 12

til omvisning, ved Erik Henriques

Bing, på den jødiske

kirkegård. Erik Henriques

Bing vil fortælle levende,

spændende og morsomt om

tragedier og succeshistorier

fra jødernes lange historie i

København. Efter omvisningen

vil der være middag på

en thai restaurant. Rundvisningen

er overtegnet.

FREDERIKSSUND

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej

6, 3600 Frederikssund,

tlf. 47315504, e-mail:

ole.thing@mail.dk

◗ Lørdag d. 16. maj, kl.

11.30 tager vi på forårstur

til sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Der vil være

fælles transport, betalt af

lokalafdelingerne, fra Stenløse

station ved busserne.

Medbring selv frokost. Der

vil være mulighed for at

købe øl og vand. Kaffe og

kage står lokalafdelingerne

for. Pris 70 kr. for voksne

og 35 kr. for børn (Gruppepris).

Bindene tilmelding

senest fredag d. 8. maj

tlf. 60472763 eller på mail

hansenju@wespeed.dk. Arrangementet

er i samarbejde

med Egedal lokalafdeling.

FURESØ

Pt. ingen formand.

GENTOFTE

Formand: Grethe Boisen,

Ordrup Jagtvej 40 B, st. th.,

2920 Charlottenlund, tlf.

39641967, mobiltlf. SMS

27633401

GLADSAXE

Formand: John Agerholm,

Rolf Krakes Allé 23, 2860


Søborg, tlf. 39562265,

email: jagerholm@webspeed.

dk Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret,

Søborg

Hovedgade

200 i Gladsaxe.

◗ Tirsdag d. 12. maj, kl. 19

– 21 afholdes foredrag ved

Erling Schrøder fra Gladsaxe

byråd. Erling Schrøder

vil berette om sit virke i

byrådet, hvor han sad med

i mange udvalg bl.a. indenfor

plejehjem, handicap,

psykiatri og social og sundhedsudvalget.

Det kan kun

blive en spændende aften.

GLOSTRUP

Formand: Asta Holm, Diget

39, 1. tv., 2600 Glostrup,

tlf. 6043 1271,

e-mail: glostrup@

hoereforeningen. dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Aktivitetscentret,

Sydvestvej 12 i Glostrup

◗ Den første tirsdag i hver

måned fra kl. 10 – 12 træffes

bestyrelsen i Aktivitetscentret.

Har du spørgsmål om

høreapparater, hjælpemidler,

tilskud mm. oplyser vi om

muligheder og regler. Du

kan også udveksle erfaringer

med andre ligestillede.

◗ Torsdag d. 14. maj, kl.

19 – 21.30 kommer lektor

Birgit Kirkebæk, der har

mange års erfaring med udviklingshæmmede

børn og

unge, og fortæller om mennesker

i udskilte positioner

bl.a. i forhold til samfund,

videnskab mm. Teleslynge

og skrivetolk. Øl/vand

kan købes. Arrangementer

er i samarbejde med DH.

Tilmelding senest mandag

d. 11. maj til formanden

eller næstformanden på tlf.

20651738.

◗ Obs! Vi holder ferie i juli

og august. Bestyrelsen ønsker

alle en god sommer og

på gensyn i september. Næste

rådgivningsdag bliver

tirsdag d. 1. september.

GRIBSKOV

Formand: Birgitte Thorsmøll,

Birkevang 223, 3250

Gilleleje, tlf. 48355528,

email: thorsmol@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Frivilligcenteret,

Holtvej 8 i Græsted.

◗ Tirsdag d. 26. maj, kl.

14.30 – 16.30 afholdes medlemsmøde.

Kommunens

høreomsorgsmedhjælper

kommer og fortæller om,

hvordan hun kan være en

hjælp. Der vil være mulighed

for at få løst småproblemer

med høreapparatet.

Lokalafdelingen er vært ved

kaffe/te m. brød. Tilmelding

til Frivilligcenter Græsted

på tlf. 48394930 el. på

mail bela@frivilligcentergraested.dk

HALSNÆS

Formand: Finn Østervig

Christiansen, Hillerødvej

102, 3300 Frederiksværk,

mobiltlf.23449656, e-mail:

elmhillfinn@post.tele.dk

HELSINGØR

Formand: Hans Lind-

Madsen, Mølledammen

7 J, 2980 Kokkedal, tlf.

49193976, e-mail: helsingoer@

hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Fællessalen

i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør

◗ Mandag d. 18. maj, kl. 14 afholder

vi et hyggemøde, med

kaffe og kage, som optakt til

foråret.

HERLEV

Formand: Villy Nielsen,

Godstedvej 12, 2730 Herlev,

tlf. 44944123, e-mail:

villy.m.nielsen@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sognehuset,

Herlev Bygade 38B, 1. (elevator)

◗ Tirsdag d. 19. maj, kl. 10

mødes vi på Herlev bibliotek

for at tage på udflugt

til Gavnø Park og Slot. Pris

kr. 250 inkl. entre, middag

og rundvisning på slottet

samt eftermiddagskaffe i

parken. Drikkevarer er ikke

medregnet. Bindende tilmelding

senest onsdag d. 6.

maj til Edy Leerbeck på tlf.

44911596.

AKTIVITETER & ADRESSER

HILLERØD

Formand: Linda Østergaard

Fredskovhellet 49 st.th.,

3400 Hillerød tlf. 48268727,

e-mail: hilleroed@ hoereforeningen.dk

HVIDOVRE

Formand: Niels Jensen-

Stroch, Brostykkevej

24, 2650 Hvidovre, tlf.

36785106, e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk

HØJE-TAASTRUP

Formand: Bent Wilsen,

Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup,

tlf. 43522516,

email: wilsen@mail.dk Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Medborgerhuset,

Taastrup Hovedgade 71

i Taastrup

◗ Onsdag d. 13. maj, kl.

18.30 – 21.30 afholdes

rejseforedrag ”et kig på

Kina” af Carsten Scwemer.

Carsten Scwemer følger os

gennem mange forskellige

landskaber og fortæller på

en meget underholdende

måde om dette smukke og

næsten ukendte land langt

borte. Kom og rejs med til

Guizhou-Guangxi og oplev

smukke detaljer og forskelle.

Kaffe og kager.

Derudover

Hørerådgivningen Træningscentret,

Espens Vænge 44 i Tåstrup

Hver 2. mandagi hver måned

fra kl. 10 – 12, er Emma Jøhl

og bestyrelsen

klar med høreomsorg og

rådgivning. Her kan du få dit

høreapparat renset og skiftet

slanger og få gode råd

om nyanskaffelser og om

brugen, regler og tilskud.

HØRSHOLM

Pt. ingen formand

ISHØJ

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen

25, 2635 Ishøj,

tlf. 43535658, mobil.

23240158, e-mail: ishoej@

hoereforeningen.dk

KØBENHAVN

Formand: Eva Baunsgaard,

Glentemosen 22, 2.tv, 2605

Brøndby, tlf. 43451218 Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Sankt Knuds Vej 36,

1. sal, 1903 Frederiksberg

C, tlf./fax 33247547, e-mail:

LBH.KK@mail.dk , Telefon

og ekspeditionstid: Mandag

til torsdag, mell. Kl. 10-

12. Udenfor kontortid modtager

tlf.-svarer besked.

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 8

på Sundbyvester Plads og

kl. 8.30 bag Frederiksberg

Rådhus er der påstigning

til skovtur. Vi besøger først

Antvorskov kaserne. Undervejs

vil der være kaffe m.

rundstykke. Derfra kører

vi til Støvlet Katrines hus,

hvor vi spiser frokost. Drikkevarer

er ekskl. Til sidst

går turen forbi Sorø akademi.

Hjemkomst ca. kl. 18.

Pris for medlemmer kr. 200

og for ikke medlemmer kr.

400. Tilmelding og betaling

senest torsdag d. 7. maj.

◗ Tirsdag d. 19. maj, kl.

16 – 19 afholdes der rådgivningsaften

i samarbejde

med Den Tværfaglige Sundhedsklinik.

Kom og få råd

og vejledning af enten en

psykolog, afspændingspædagog,

socialrådgiver, hørepædagog,

akustiker, eller

bare en ligestillet. Arrangementet

er gratis. Yderligere

info på tlf. 33245455 eller

på www.sundhedsklinik.dk

LYNGBY-TÅRBÆK

Formand: Kirsten Vikelsøe,

Hasselvej 69, 2830 Virum,

tlf. 22970252, e-mail:

k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Sognegården, Stades

Krog 9, 2800 Kgs.

Lyngby.

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 10

mødes vi ved Rustenborgvej

2A, Lyngby hvorfra bussen

kører os langs den gamle

Køge Landevej til den gamle

købstad Køge. I Køge går

vi en mindre byvandring

og slutter af med at spise

en overdådig frokost på

Skipperkroen. Pris 100 kr.

Tilmelding senest mandag

d. 4. maj til formanden.

RUDERSDAL

Formand: Curt Carlsen,

Nørrevang 55, 1.th, 3460

Birkerød, tlf. 48192525,

mobil 61795169,

e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk

RØDOVRE

Formand: Knud Poulsen,

Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610

Rødovre, tlf. 36414471, email:

rkpo@webspeed.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Ørbygård,

Medelbyvej 6, lokale U208,

Rødovre.

◗ Torsdag d. 7. maj, kl. 19

– ca. 21.30 afholdes medlemsmøde.

Syngepigerne

Ruth og Agnete underholder.

Kaffe/te m. bolle kr.

25. Amerikansk lotteri.

◗ Onsdag d. 27. maj, kl.

11 – ca. 12.30 tager vi på

ekskursion til Assistentkirkegården,

Kapelvej 2.

Derudover Hørerådgivningen

Cafébiblioteket Milestedet,

Nørrekær 8 i Rødovre

TIRSDAG i ULIGE UGER fra

kl. 11 – 12, Få rådgivning af

frivillige med egne erfaringer

og viden om høreproblemer.

Der gives oplysninger om

mulighed for at søge hjælp

hos ørelæge, tale- og høreinstitut,

samt evt. til kommunen.

Kontaktperson: Lokalafdelings-formanden.

TÅRNBY

Formand: Liselotte Nielsen,

Hørby Allé 8, 2770 Kastrup,

tlf. 32509061, e-mail: hh@

nielsen.mail.dk

VALLENSBÆK

Formand: Hanne Jespersen,

Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk

Strand, tlf.43734265,

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk

Høreforeningen

Klubber m.v.

FILMKLUBBEN

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903

Frederiksberg. Kontaktperson:

Arne Blessing, Jernbane

Allé 16, st. th., 2720 Vanløse,

tlf. 38790150, SMS.

24262033

Døvblevne

43

Klub Hellerupperne

Formand: Peter Lundh, Hel


44

AKTIVITETER & ADRESSER

lerupvej 4, 3. th., 2900 Hellerup,

e-mail: peter_ lundh@

webspeed.dk Klubbens formål

er at samle døvblevne

og svært hørehæmmede

samt pårørende i alle aldre

til samvær med ligestillede.

Har du lyst til at indgå i det

sociale samvær, er du velkommen

i vor klub – kontakt

venligst bestyrelsen. Et

minimum af kendskab til

tegn-støttetkommunikation

(TSK) er påkrævet.

Klub Beethoven

Formand: Niels Garboe,

Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,

tlf. 27357510, fax.

32120615 e-mail: niels@garboe.eu

Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret,

Skansevej 2D, 3400 Hillerød

◗ Tirsdag d. 12. maj, kl.

19 – 22 i lokale 309 er det

sidste gang for TSK inden

sommerferien. Bagefter

hygger vi lidt med kaffe/

te m. brød og en snak om,

hvad vi skal lave i sommerferien.

Vi ses igen d. 15. september.

God sommerferie.

Venlig hilsen bestyrelsen.

Torsdagsklubben

En klub for alle med interesse

forMund- og Håndsystemet

samt visuel kommunikation

(støttetegn m.m.)

Formand: Karin Sørup Rasmussen,

Ruten 173, 1.

dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.

38817485, (helst aften),

SMS. 61466530, e-mail:

karinsrasmussen@hotmail.

com Kontaktperson: Lisbeth

Strange Johansen, Ringtoften

51, st.tv., 2740 Skovlunde,

SMS: 21247903, e-mail:

lsjoh@mail.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Frankrigsgade 4, 2300

Kbh. S. Møde i ulige uger

torsdag kl. 18.30 – 21.30,

hvis ikke andet er angivet.

◗ Torsdag d. 7. maj, kl.

18.30 – 21.30 hygger vi os

med varme hveder. Pris pr.

medl. 25 kr.

Club 88

(for hørehæmmede

i den erhvervsaktive alder).

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade

6, 4. tv., 1732 Kbh.

V, tlf. 33228314, e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.

dk og

Kirsten Sørensen, Store

Møllevej 20, 1. tv., 2300

Kbh. S,

tlf. 32577853. Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1,

kl. 19.00, tirsdag i lige uger,

hvis ikke andet er oplyst.

◗ Tirsdag d. 5. maj, kl. 19

afholder C88 sin 21 års fødselsdag

med kaffe og kage.

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Ulrik Sørbye Friis,

Stærevej 7, 2970 Hørsholm,

tlf. 45761904, e-mail: usf@

hbf-kbh.dk

REGION

SJÆLLAND

HB-medlemmer:

Karl Dirksen, Hørhaven

13, 4300 Holbæk, tlf.

59440023, e-mail: kalinga@

mail.tele.dk

Svend Stennicke

Larsen, Lyngevej 34,

Ny Fløng, 2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk

Lars Bo Ammitzbøll,

Reedtzholmvej

49, 4700 Næstved, tlf.

55440956, e-mail: lba@

post9.tele.dk

Ib Petersen,

Blåbærvej 14, 4735 Mern,

mobil: 40 86 74 82 e-mail:

taxaib@mail.tele.dk

Høreforeningen

lokalafdelinger

FAXE

Formand: Jørgen Solmose,

Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf.

56315064, e-mail: gjsolmose@stofanet.dk

GREVE

Formand: Marianne

Carlsen, Bakkeager 6, 2670

Greve, mobil. 21666149,

e-mail: marianne@juul.

mail.dk

GULDBORGSUND

Formand: Leila Pedersen,

Nykøbingvej 142, Radsted,

4990 Sakskøbing,

tlf. 53890588

HOLBÆK

Formand: Karl Dirksen,

Hørhaven 13, 4300 Holbæk,

tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen.

dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Elisabethcentret,

Carl Reffsvej 2 – 4 i Holbæk.

KØGE

Formand: Carit Andergren,

Overdrevsvejen 86, Lellinge

4600 Køge, tlf. 56821527,

e-mail:carit@ny-post.dk

Fastmødested, når andet

ikke er angivet: Teaterbygningen,

Bag Haverne 1 i

Køge

LOLLAND

Formand: Henning Johansen,

Reimersgade 1, 4900

Nakskov, tlf. 54951501, fax.

54951511, e-mail: hen.johansen@

gmail.com

NÆSTVED

Formand: Lars Bo Ammitzbøll,

Reedtzholmvej

49, 4700 Næstved, tlf.

55440956, e-mail: lba@

post9.tele.dk

ODSHERRED

Formand: Kirsten Terp Hansen,

Bispevej 30, 4500 Odsherred,

tlf. 59912350 Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Pakhuset i Nykøbing

Sjælland.

◗ Mandag i lige uger fra kl.

10 – 12 kan du træffe bestyrelsen

og få gode råd og vejledning

i patientskontoret

på 1. sal i sundhedscentret,

Nykøbing Sj.

◗ Onsdag d. 6. maj, kl. 8 afholdes

forårstur til Stevns.

Opsamlingssteder og tider

er de samme som turen til

Rømø, blot en time senere.

Tal med Kirsten om tilmelding.

RINGSTED

Formand: Kurt Christensen

Vilhelm Andersensvej 20,

1. tv., 4100 Ringsted, tlf.

57611141, Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Sognegården, Klostervænget

2 A, Ringsted

ROSKILDE

Formand: Svend Stennicke

Larsen, Lyngevej 34,

Ny Fløng, 2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk

Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Sct. Maria Park, Frederiksborgvej

2 i Roskilde.

◗ Mandag d. 25. maj, kl. 15

– ca. 17 afholder vi vores sidste

hyggemøde inden sommerferien.

Kom og vær med

denne eftermiddag, hvor vi

igen hygger os sammen, som

altid på hørehæmmedes betingelser.

Der serveres kaffe/

te og kager til kr. 15.

SLAGELSE

Formand: Agnes Munkhøj

Nielsen, Kildevænget 4,

4200 Slagelse, tlf. 98143045

e-mail:

flemagnes@stofanet.dk

SOLRØD

Konstitueret formand: Britt

Nissen, Boghvedemarken

58, 2680 Solrød, mobil.

Kun SMS e-mail: solroed@

hoereforeningen. dk

SORØ

Formand: Finn Grønholt,

Søndergade 25, 2. tv., 4180

Sorø, tlf. 57820620 Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Kaarsbergcentret,

Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø

STEVNS

Formand: Eva Nielsen, Storedalsvej

3, Tommestrup,

4660 St. Heddinge, tlf.

56502063, e-mail: klinthytten@mail.dk

VORDINGBORG

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget4,

Nyråd, 4760

Vordingborg. tlf. 55372186,

e-mail: jejoe@nyraad.net.

Høreforeningen

Klubber m.v.

Døvblevne

Kontakt: Jørgen Føhns,

Boholtevej 15, 2.tv., 4600

Køge, teksttlf. 56654386,

e-mail: foehnsebasse@mail.

tele.dk

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Helle Larsen,

Fredensvej 7, 4200 Slagelse,

tlf. 58267175, e-mail: pelle@

larsen.mail.


Høreforeningens kontaktpersonerer til for dig

nogle gange kan det være rigtig rart at få talt med en, som

har mærket høreproblemer, tinnitus og ménière på sin

egen krop, og som kan fortælle lidt om mulighederne for

hjælp.du kan som medlem ringe til dem alle ugens dage.

Også anonymt , hvis du ønsker det.

ring tlf. 70 10 49 29

Høreforeningens udvalg

Arbejdsmarkedsudvalg:

Formand: Camilla Rasmussen.

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk

Døvblevneudvalget:

Formand: Trine Gaarsdahl.

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk

Støj- og Forebyggelsesudvalget:

Formand: Judith Hansen.

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:

Formand: Bjarne Dueholm.

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg:

Formand: Helle Larsen.

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk

Kursusudvalget:

Formand Karl Dirksen.

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk

Menièreudvalget:

Formand: Renate Kauschwitz.

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk

Tinnitusudvalget:

Formand: Frode Larsen.

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk

Ungdomsudvalget:

Formand: Ninna Engelbrecht.

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk

Høreudvalget:

Formand: Bruno Jensen.

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk

Cochlear Implant-udvalget:

Formand: Thomas Rasmussen.

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk

Brugerkontaktudvalget:

Formand: Niels Garboe.

brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk

AKTIVITETER & ADRESSER

Gudstjenester

Øst for Storebælt

København – søndag den 03. maj

(3. søndag efter påske) kl. 14

Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K. Peter Hansen

Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirke kontor, Tlf. 33

37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), e-mail: sctandreas.sogn@km.dk

Rønne – Søndag den 17. maj

(5. søndag efter påske) kl. 14.00

Sct. Nicolai Kirke, 3700 Rønne. Peter Hansen

Kaffe efter gudstjenesten

Transport: henv. t. kontaktpræst for høre¬hæm¬me¬de for Bornholm, sognepræst

Erik Boye Olsen, Rø, Tlf. 56 48 40 02 (bedst 10-12 undt. mandag). e-mail: ebo@km.dk

Vest for Storebælt

Luxembourg– Tirsdag, den 12. maj 2009

kl. 19:00 i Den danske Kirke i Luxembourg

(28 rue Paul Wilwertz, L-1542 Luxembourg)

Tekstning, teleslynge, TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet kommunikation).

Prædikant: Forstander Gunnar Kasper Hansen

(præst ved Den danske Kirke i Luxembourg 1991-1994).

Gudstjeneste i forbindelse med rejse for hørehæmmede, arr. af Landsdelspræst Søren

Skov Johansen og Løgumkloster Refugium.

Urlev – Søndag, den 24. maj 2009

kl. 09:00 i Urlev kirke

(Urlev Kirkevej, 8722 Hedensted)

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Kontaktpræst Fin Rasmussen Petersen.

Kaffe for alle efter gudstjenesten på Castberggård, Østerskovvej 1, 8722 Hedensted

(25 kroner).

Tilmelding til transport og kaffe, tlf. 75 68 79 00 eller tekst-tlf. 76 58 73 33 eller

fax. 75 68 77 99 eller e-post: admin@cbg.dk eller SMS: 29 66 06 50.

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst Fin Rasmussen Petersen i

forb. m. arrangement på Castberggård.

Bjerringbro – Søndag, den 24. maj 2009

kl. 10:15 i Bjerringbro kirke

(Nørregade 33, 8850 Bjerringbro)

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Gerda Brøchner www.hoergodt.dk/

og Høreforeningen Viborg Lokalafdeling.

Frokost efter gudstjenesten i Kirkecenteret Nørregade 33B, 8850 Bjerringbro

(25 kroner – tilmelding ikke nødvendig).

Tilmelding til gratis transport, tlf. 86 68 82 74 eller fax: 65 92 30 64 eller

e-post : bjerringbro.sogn@km.dk eller SMS: 29 66 06 50

45

Vollsmose – Søndag, den 31. maj (pinsedag) 2009

kl. 10:00 i Vollsmose kirke

(Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ)

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Kontaktpræst Tommy Hegner

Kirkebil, tlf. 66 10 32 78 eller e-post: vollsmose.sogn@km.dk – senest fredag.

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Tommy Hegner www.hoergodt.dk


46

Høreforeningen

Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager

over 800.000 danskeres interesser på høreområdet.

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene

for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne,

CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière

eller andre lyd- og høreproblemer.

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd-

og høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne

i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer

bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper.

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger

i alle landets kommuner.

Kontingent:

Kontingent: 260 kr. årligt.

Familiemedlemsskab: 390 kr. årligt.

Landsformand: Søren Dalmark

Sekretariatet:

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

Telefon: 36 75 42 00

Telefax: 36 38 85 80

Teksttelefon: 36 38 85 72

Giro: 7 00 20 17

Telefontid: hverdage kl. 10-14

www.hoereforeningen.dk

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen

Fulde navn:

Fulde adresse:

Høreforeningen

Sekretariatets medarbejdere:

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder

Jane Hochheim, bogholder

Birgit Hansen, regnskab

Birgitte Colberg, kontorassistent

Ane Schneidermann, netværksgrupper

Joan Klindt Johansen, netværksgrupper

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær

Mette Lundgaard, webmaster

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig

Malene Brandt, kursuskonsulent

Winnie Gudmand Jensen, kontormedarbejder

Postnr. og by: Kommune:

Tolkeformidlingen:

Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:

Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside)

hørelsen

er medlemsblad for

Høreforeningen.

Bladet udkommer omkring

den 1. hver måned undtagen

juli og august. Synspunkter i

bladet står for forfatterens

egen regning og deles ikke

nødvendigvis af foreningen.

Redaktionen forbeholder sig

ret til at bearbejde og forkorte

læserindlæg og artikler.

Redaktør: Irene Scharbau

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière:

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:

er folkepensionist: andet:

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:

Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr:

Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI:

Barnets navn: cpr. nr: høretab: db

Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:

dato: Underskrift:

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre


Lad ikke nogen fortælle dig,

at det er bedre at vente

At få høreapparater handler ikke om at blive gammel …

det handler om at være klog

www.oticon.dk

Lad ikke nogen fortælle dig,

at du ikke kan se tv eller tale

i mobiltelefon som alle andre.

Dual fås med et smart ekstraudstyr

kaldet Streamer, som

hjælper dig med at få mest

muligt ud af den moderne

livsstils teknologi.

Streamer gør bogstaveligt talt

dine Dual-apparater til et lille

håndfrit headset, som sender lyd

trådløst direkte ind i dine ører.

Slut dit fjernsyn, din mobiltelefon,

mp3-afspiller, computer

eller et hvilket som helst andet

Bluetooth-kompatibelt udstyr

til Streamer.

Med Streamer kan du skifte fra

at lytte til musik til at besvare et

telefonopkald bare ved at trykke

på en knap. Streamer fungerer

også som fjernbetjening for Dual,

så du kan ændre lydstyrke eller

skifte lytteprogram utrolig nemt.


Phonak informerer

Sved og høreapparater

Høreapparater og sved

Normalt kan man ikke ligefrem påstå, at det er to ting, der

går hånd i hånd, men det ser nu ud til, at der alligevel er godt

nyt til svært hørehæmmede, der også ønsker at være aktive.

Det er nu også de færreste, der kan tage sig en cykeltur

eller være med til en aerobic-time uden at få sved

på panden, og at skulle tage sine høreapparater

af for at undgå, at de står af, gør jo desværre, at

man ikke får det hele med.

Naída fra Phonak er løsningen til hørehæmmede

med svære til meget svære hørenedsættelser,

og som samtidig ønsker at fastholde en aktiv

livsstil.

Mere lyd: med funktionen SoundRecover komprimeres høje

frekvenser og flyttes til et nærliggende hørbart område. Så

kan du igen høre højfrekvente konsonantlyde som ”s” og

”sh”, fuglesang eller telefonen, der ringer.

Vandafvisende apparat: med en komplet beskyttelse

mod fugt og snavs. Dog kræver Naída som alle andre

høreapparater daglig vedligeholdelse.

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk

Vi har testet Naída sammen med Johnny Arildtoft fra

Herning – eller måske skulle vi rettere sige, at vi har

udsat Naída for Johnny. Johnny er nemlig en meget aktiv

sportsudøver og bruger meget tid på en cykel, om det så

er i spinninglokalet i fitness-centeret eller på vej op

af en bjergtop sydpå. Johnny har nu gennem nogle

måneder testet Naída og har ikke taget hensyn

til apparaterne. Resultaterne er meget positive

sammenlignet med, hvad han tidligere har prøvet.

Én af gevinsterne er nu også, at han ikke længere

kører forkert, når han er ude og cykle med andre.

Førhen kunne det gå lidt galt, når han ikke hørte

kommandoen fra de andre, når han lå forrest - fordi

apparaterne var stået af.

Du kan læse hele Johnnys hørehistorie og også se en

opgørelse af hans daglige brug af Naída gennem de sidste

par måneder på: www.phonak.dk - ”Brugernes side”.

Du kan også læse meget mere om Naída på:

www.naida.phonak.com/dk

© 2009 Phonak Danmark Bibow Design

hørelsen

afsender:

Høreforeningen

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

More magazines by this user
Similar magazines