Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen

nr • 05 • maj 2009 • udgivet af HØrefOreningen 

horelsen 

Tema: Musik 

Test af DR's nye koncerthus 

På besøg hos Menière-forskerne

mind440 - glæden ved at høre 

Widex er stolte af at præsentere mind440 

– verdens smarteste høreapparat 

Exceptionel lyd 

Widex ® høreapparater er verdenskendte for deres uovertrufne lyd. Med mind440 er lydkvaliteten nu blevet endnu 

bedre – med endnu bedre teknologi og endnu bedre funktioner. 

Afslapning og ro 

Med mind440 har Widex skabt det revolutionerende Zen-toneprogram, der kan anvendes, når man ønsker ro og 

afslapning. 

Brugervenlighed 

Med SmartSpeak har vi gjort det lettere at betjene høreapparatet. SmartSpeak anvender naturlig, optaget tale til at 

give besked om høreapparatets funktioner. Hvis du ønsker det, kan mind440 indstilles til at anvende toner i stedet 

for talebeskeder. 

Farver og stil 

Med mind440 kan du nemt vælge en farve, der passer til din stil og din smag. Vores unikke farveudvalg strækker sig 

fra Gyldenbrun teint over Cappucino graduering til Vintersølv. 

Fjernbetjening 

mind440 høreapparatet kan suppleres med en fjernbetjening, som findes i 2 modeller og tre farver. 

Oplev mind440 på www.widex.dk/mind440 

eller kontakt Widex på tlf. 4435 5600 for at få tilsendt mind440 info-pakken. 

www.widex.dk/mind440

leder indhold 

Ny regering 

Søren Dalmark, 

l a n D S f o r m a n D 

En ny statsminister og et par andre rokader, 

og vi har en ny regering. 

Helt naturligt er der stor bevågenhed om en ny 

statsminister, og hvad han mon vil medføre. 

Det vil dog nok være for meget at forvente 

ændringer på områder som høreproblemer, 

tinnitus med mere, da der jo ikke er ændringer 

i regeringsgrundlaget. 

Til gengæld er der også i denne tid tale om 

mange pakker, som skal afhjælpe problemer i 

samfundet. 

Først bankpakke I som skal redde finanssektoren 

fra kollaps, så bankpakke II som skal 

sikre virksomhedernes finansieringsbehov og 

nu pakken til renovering af ejendomme, som 

skal skabe beskæftigelse. 

Her kan Høreforeningen også godt komme 

med ideer, som for eksempel en hørepakke 

hvor vi kan får nedbragt ventetiderne for behandling 

af høretab og andre problemer som 

Menière og Tinnitus. 

Regeringen skal sikre økonomien i regioner 

og kommuner og sikre den nødvendige bemanding 

til at løfte opgaverne på de audiologiske 

afdelinger således, at vi kan få en reel 

behandlingsgaranti på dette område, hvilket 

der også er på alle andre behandlinger i sundhedsvæsenet. 

Økonomisk vil der være tale om en lille bitte 

pakke men med stor betydning for rigtig 

mange mennesker og deres dagligdag. 

4 

4 

7 

9 

10 

16 

18 

20 

22 

24 

27 

30 

32 

min bedste musikoplevelse i 15 år 

vellyd dæmper tinnitus 

musik som medicin 

tinnitus ingen hindring: jazzmusiker for fuld udblæsning 

nye veje for borgerne i Århus 

Bøger 

når både hørelse og syn svigter 

Hørelsen kan forgiftes 

menière træf i maribo 

menières sygdom – På besøg hos grundforskerne – 1 

en ommer eller bare et par justeringer 

dæmp støjen – skru op for det gode læremiljø 

nr. 05 • maj 2009 • udgivet af HØrefOreningen 

horelsen 

redaktion: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk 

tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580 

teksttelefon: 3638 8573 

ansv. redaktør: irene Scharbau (dj) 

Layout: Par no 1 a/s 

tryk: Scanprint a/s 

20 27 

36 

38 

40 

Hvert nummer: 

teknikken 

mellem medlemmer 

aktiviteter og adresser 

annoncer: media-people 

annoncetelefon: 39200855 

mail: info@media-people.dk 

deadline for juni-nummeret: 

annoncer: 14.05.09 

aktiviteter: 04.05.09 

Oplag: 11.500 • iSSn 0018-4934. 

forsidefoto: tinie W rasmussen 

3

4 tema: musik 

Min bedste 

musikoplevelse 

i 15 år 

Hørelsen har sendt tre per- 

soner med høreproblemer til 

koncert i DR´s nye koncert- 

hus for at anmelde teleslyn- 

geanlægget. 

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l 

fotoS. tinie W. raSmuSSen 

D 

et er en våd aften i marts, da vi 

– tre hørehæmmede anmeldere, 

en medarbejder fra firmaet 

Dansk Høreteknik, som har forestået 

nedlægningen af teleslyngeanlæggene i 

DR´s koncerthus og undertegnede står 

af metroen ved DR-byen på Amager. 

Det enorme koncerthus tager imod os 

som en moderne eventyrfabrik lysende 

blåt og grønt midt i tågen. 

I foyer-området 

På programmet står Brahms´s Requiem 

med både orkester, kor og solister, 

så vores anmeldere skulle have alle 

muligheder for at bedømme lyden fra 

teleslyngeanlægget i forskellige sammenhænge. 

Men allerførst skal vi igennem foyerområdet 

både i stueplan og længere oppe 

i det enorme koncerthus. I foyer-området 

er der faktisk også installeret to teleslyngeanlæg. 

Men de bruges kun, når der er 

kammerkoncerter eller fx foredrag. 

Akustik 

Umiddelbart kunne man forestille sig, 

at de store mængder af beton og glas, 

som er anvendt særligt i foyer-områderne, 

ville skabe en hård lyd med en 

meget lang efterklangstid. Men vores 

anmeldere har en anden oplevelse. 

– Jeg er meget overrasket over, hvor 

dæmpet lyden er, siger Judith Hansen. 

Marianne Bøtcher er meget tilfreds 

med muligheden for at samtale i foyerområdet. 

– Vi som står tæt sammen kan sagtens 

høre hinanden, men vi hører meget 

lidt til alle dem, der står omkring 

os, bemærker hun. 

Judith er dog lidt generet af kvindernes 

høje hæle på betongulvet, mens

Carsten Hussing har en lidt mere blandet 

oplevelse. 

– Det er rigtigt, at lyden er meget 

afdæmpet, men jeg synes alligevel, at 

der er meget støj fra alle de mennesker, 

siger Carsten. 

I salen 

Så lyder signalet. Koncerten starter om 

få minutter, og vi skal endnu et par 

etager op med rulletrappe eller elevator 

for at finde vores pladser på 1. balkon. 

Alle er enige om, at vi sidder rigtig 

godt, og at salen er fantastisk smuk 

med alt træarbejdet. 

Judith må hen og røre ved væggenes 

træoverfladerne. 

– Ja, de er virkelig fræset ud. 

Ingen flader er lige. Alt buer ligesom 

lydbølger og har uregelmæssige overflader 

for at opnå den bedst mulige akustik. 

Eller som Carsten udtrykker det: 

– Intet har været overladt til tilfældighederne 

her. 

Som en slags opvarmning starter 

koncerten med en symfoni af Franz 

Schubert. Det er udmærket, men der 

medvirker kun et lille orkester, så vi 

sidder alle sammen og glæder os til 

det store brag, hvor anmelderne virkelig 

skal høre, hvad teleslyngeanlægget 

duer til. 

Efter en pause kom de på scenen – 

DR´s Symfoniorkester, koncertkoret og 

de to solister, og der var masser af lyd. 

Hvordan det lød med høreapparaterne 

stillet på telespole, er det op til vores tre 

anmeldere at vurdere. 

Anmeldelserne 

Vi har aftalt, at anmelderne ikke må 

diskutere lyden i pausen. Det har vi 

gjort for at undgå, at de farver hinandens 

oplevelser. 

Marianne er den mest positive. 

– Normalt hører jeg aldrig musik, selv 

musik på radioen har jeg helt droppet, 

fordi jeg får så lidt ud af det. Og efter 

koncerter synger i ørerne flere dage efter, 

fastslår Marianne 

Men det her var noget andet. 

– Det var en stor stor oplevelse. Det 

er min største musikoplevelse i mindst 

15 år, siger Marianne. 

Hun prøvede under koncerten at slå 

teleslyngen til og fra og oplevede en 

meget stor forskel. 

– I nogle sekvenser, hvor jeg slog telespolen 

fra og hørte udelukkende på høreapparaterne, 

lød det meget skingert. 

Men så snart jeg slog telespolen til, blev 

det igen behageligt, siger Marianne. 

Hun oplevede lyden i teleslyngen som 

både homogen, klar, tydelig og uden dyk. 

– Jeg må herind igen, er Mariannes 

udgangsreplik. 

Carsten er den mindst positive. 

– Jeg følte mig lidt lukket inde i en 

osteklokke, når jeg havde telespolen 

slået til. Så jeg slog ofte mit apparat 

over på rent høreapparat. Det gav mig 

en bedre lyd. Men den allerbedste lyd 

fik jeg ved at kombinere rent høreapparat 

og telespole ved at sætte mine apparater 

på M+T, og sopranen havde jeg 

svært ved at høre, siger Carsten. 

Han er enig med Marianne i, at lyden 

fra teleslyngen er både homogen, 

klar, tydelig og uden udfald. Og det 

sidste gjorde han et stort nummer ud 

af at tjekke. 

– Jeg prøvede at sidde med hovedet 

både på skrå og på siden. Og der var 

ingen forskel på lyden overhovedet. Der 

var ingen udfald, når man vippede hovedet 

lidt, som der er på konventionelle 

teleslyngeanlæg, siger Carsten. 

Selv om han er lidt skuffet, har han 

absolut tænkt sig at komme igen, for han 

holder rigtig meget af klassisk musik. 

– Og så er mit høretab ikke større, 

end at jeg godt kan få noget ud af lyden 

fra høreapparaterne alene, er hans 

udgangsreplik. 

Vores 3 anmeldere: 

tema: musik 

Efterfølgende har Carsten talt med 

en audiolog om det overraskende i, 

at han faktisk ikke fik bedre lyd med 

telespolen. 

– Audiologen mener, at det hænger 

sammen med, at det er 3 ½ år siden, 

jeg har fået nye høreapparater, og at 

mit høretab har ændret sig væsentligt 

i den periode. Så vi skal nok ikke give 

teleslyngeanlægget hele skylden, siger 

Carsten efterfølgende. 

Judith er ligesom Marianne meget 

positiv, men hun er nok ikke lige klar til 

at begynde at gå til klassiske koncerter. 

– Det var en smuk oplevelse. Men 

næste gang jeg kommer her, skal det 

være til noget jazz, og i den sal er der jo 

også teleslyngeanlæg. Jazz passer bedre 

til mig, siger hun. 

Men hun er absolut blevet positivt 

overrasket. 

marianne Bøtcher er fra Blovstrød og sidder 

i Høreforeningens lokalafdelingsbestyrelse i 

allerød. Hun har et stort høretab – 65 dB på 

bassen og mellemtonerne. Hun bruger alle 

mulige hjælpemidler i hverdagen. 

judith Hansen er fra frederikssund. Hun 

sidder i bestyrelsen i Hjælpemiddel- og 

tilgængelighedsudvalget og er desuden 

aktiv på mange andre fronter i Høreforeningen. 

Hun har et stort høretab især på de 

høje toner. Hun bruger en del hjælpemidler 

i hverdagen. 

Carsten Hussing er fra allerød. Han er 

tidligere formand nu sekretær i Hjælpemiddel- 

og tilgængelighedsudvalget. Han har et 

mindre høretab. Han tager indimellem sine 

høreapparater af og klarer sig uden. 

5

6 tema: musik 

– Jeg har fået noget ud af det, selv om 

jeg ikke plejer at høre klassisk musik. 

Det gør altså noget særligt, at det er 

live, siger Judith. 

Hun giver også anlægget topkarakter, 

når det handler om homogenitet, 

klarhed, tydelighed og en rar mangel 

på udfald. 

– Jeg havde lidt svært ved at høre den 

mandlige solist, siger hun. Til gengæld 

er det første gang, jeg har hørt en fløjte 

så godt. Jeg kunne faktisk adskille instrumenterne 

denne gang. Det plejer at 

være organiseret larm, siger Judith. 

Lidt om teknikken 

Hanne Brandt fra firmaet Dansk Høreteknik, 

der har installeret IniVox Super 

Loop teleslyngerne har siddet og lyttet 

meget interesseret til anmeldelserne. 

Hun er ikke overrasket over de ret forskellige 

bedømmelser og udbytter. 

foto uD l å n t af Dr: koncertSalen 

– Selv om selve lyden, der kommer ud 

fra teleslyngeanlægget er den samme 

og standardiseret efter alle kunstens 

regler, så vil den naturligvis opleves 

forskelligt af hver enkelt bruger. Det 

afhænger af den enkeltes høretab og 

indstilling af høreapparatet. Carsten 

havde fx problemer med at høre den 

høje kvindelige solist, mens Judith havde 

svært ved at høre den dybe mandlige 

solist, forklarer Hanne Brandt. 

Man kan ligge ned og lytte 

Det specielle ved teleslyngeanlægget i 

koncerthusets studie 1 (den store sal) 

er, at Super Loop teleslyngerne er lagt 

i slanger under gulvet på hvert enkelt 

podium. Studie 1 består af 15 podier i 

11 niveauer. 

Grunden til, at anmelderne ikke oplevede 

udfald, når de lagde hovedet på 

skrå, som de ville have gjort det med 

et konventionelt teleslyngeanlæg, er 

ifølge Hanne Brandt netop Super Loop 

systemet. I et traditionelt anlæg læg- 

ger man teleslyngen rundt i kanten af 

rummet, og tilhøreren skal sidde lige 

op og ned, så den lille telespole i høreapparatet 

er vinkelret på kablerne for 

at få en god lyd. 

– Super Loop systemet har den 

specielle egenskab, at det elektromagnetiske 

felt ikke har nogen retningsvirkning 

modsat konventionelt teleslyngeanlæg. 

Det betyder, at man kan 

ligge ned og lytte, hvis man har lyst, eller 

lægge hovedet på skrå, siger Hanne 

Brandt. 

Teleslyngeanlægget er udført i en 

såkaldt ”lyttehøjde” på ca. 1.20 m over 

gulv. Det svarer til, at man sidder ned 

og lytter. Hvis man rejser sig op vil feltet 

blive meget svagere. Man kan altså 

ikke stå op og høre nationalsangen 

på teleslyngeanlægget i koncerthusets 

store sal, studie 1. 

– Men det er vist også den eneste 

ulempe, siger Hanne Brandt.

Musiker Niels Eje og lydakus- 

tiker Lau Kofoed Kierstein 

har tilsammen udviklet en 

’vellydsafspiller’. Ud over 

at den anvendes på mange 

hospitaler imod ubehagelig 

støj og som erstatning for 

nervemedicin, kan afspilleren 

hjælpe mod tinnitus. 

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen. 

fotoS: larS aarø 

D 

en særlige afspiller, som kan 

lægges på puden eller sættes 

på en stoleryg, har højttalere 

et stykke fra ørerne. Man kan vende sig 

i zonen af fredfyldt musik og naturlyde, 

der omgiver hovedet, uden at det 

ændrer på oplevelsen. Tilbagemeldingen 

er, at det giver en usædvanlig følelse 

af frihed i lydzonen. Al uvedkom- 

mende støj nedtones, det man også 

kalder psykoakustisk maskering. 

Lena Rottbøll begyndte for nogle år 

siden at lide af en dyb bastinnitus. På 

Århus Tinnitus Center lånte hun en 

Maysound-afspiller, en videreudvikling 

af MusiCure, med hjem to uger. 

– Jeg kom hjem efter en arbejdsdag 

som fysioterapeut, hvor jeg havde haft 

meget travlt. Jeg spillede det første 

musikprogram og oplevede at komme 

så dybt ned i en afslapningstilstand, 

at jeg nær aldrig var kommet op igen 

den aften, siger Lena Rottbøll. Hun 

brugte herefter kun programmet, når 

hun skulle sove og sov nu nætterne 

igennem. 

– Du er ganske enkelt inde i musikrummet. 

Du registrerer den mindste 

fugl, der pipper og hører lyden af den 

mindste dråbe vand, der risler. Jeg 

prøvede at læse engang men det kunne 

ikke lade sig gøre. Hjernen kan kun 

koncentrere sig om den oplevelse og 

lukker alt andet ude, fortæller Lena 

Rottbøll og tilføjer: 

tema: musik 

Det særlige ved musikafspilleren er, at det ikke er egentlige 

hovedtelefoner men musikken lukker alligevel 

alting ude i en lydzone omkring hovedet. Tilbagemeldingerne 

er at det giver en usædvanlig følelse af frihed. 

– Det er en fantastisk oplevelse. Min tinnitus forsvinder 

i et par dage herefter, og der er kun lidt susen. Det 

er en meget behagelig oplevelse og meditativt afslappende, 

og jeg glæder mig meget hver gang til at ligge og 

høre det, fortæller Hans Christensen. 

Vellyd dæmper tinnitus 

– Det er en meget positiv oplevelse, at 

noget kunne hjælpe på min tinnitus. 

Den er ikke helt væk nu, men min 

søvnkvalitet er helt klart forbedret. Når 

tinnitus ikke er der, tænker du ikke 

over den, men når den generer, tænker 

du over den hele tiden. Efter jeg er begyndt 

at bruge afspilleren har der været 

perioder, uden jeg har lagt mærke til 

min tinnitus. 

Tinnitus sidder i hjernen 

På Århus Tinnitus Center har man 

i en forsøgsperiode givet patienter 

Maysound-afspilleren med hjem til 

låns. Selv om det er en forholdsvis lille 

gruppe patienter i pilotprojektet, er 

der overvejende kommet positive tilbagemeldinger. 

På klinikken har man 

mange års erfaring med tinnituspatienter 

og målretter behandlingerne 

individuelt ud fra dels høreprøven med 

lydbehandling og samtaler: 

– Vi giver også en almen orientering 

om høresystemets opbygning. Hvordan 

fungerer det inde i øret og ikke mindst 

7

8 tema: musik 

i hjernen, for tinnitus sidder jo mere i 

hjernen end i ørerne. Førhen skulle tinnitus 

overdøves. I dag er holdningen, 

at man skal have så meget lyd, at man 

fortsat kan høre sin tinnitus, for man 

kan ikke vænne sig til noget, man ikke 

kan høre. Men har man en anden lyd, 

der ligger under, så tinnitus ikke træder 

så tydeligt frem, vænner man sig efterhånden 

til den og finder ud af at den 

egentlig ikke er så generende. Det kan 

være musik, naturlyde eller et radioprogram, 

bare der ikke er stilhed omkring 

én. Stilhed er tinnituspatientens værste 

fjende, siger læge Peter Paaske. 

Forvandler støj til vellyd 

Lau Kofoed Kierstein, svagstrømsingeniør 

og specialist i lydakustik, har i 

samarbejde med komponist Niels Eje 

udviklet afspilleren, og det er netop sådanne 

forhold man har taget hensyn til: 

– Vi har sammen med Peter Paaske 

forsøgt at definere tre forskellige 

grupper inden for tinnitus. Ud fra de 

forskellige høretab og audiogrammer 

har vi tilpasset musikken, så når tinnituspatienterne 

lytter til musikken, oplever 

de ikke det samme høretab, som 

de har til daglig. Ud fra de individuelle 

Fakta 

om tinnitus: 

man skønner at mindst 50.000 danskere lider af 

tinnitus, der også har fået øgenavnet ’djævlens 

orkester’. tinnitus er en fantomlyd, der optræder 

lige fra en ringen for ørerne til en kraftig 

susen, skinger hylen, brølen eller klokkekimen. 

audiogrammer kan vi finde ud af, 

hvilken af de tre grupper man tilhører. 

Det har jeg personligt ikke hørt om, at 

man har kunnet tidligere. Det er nyt 

og mere eller mindre revolutionerende. 

Derudover anvendes noget materiale, 

der forskningsmæssigt dokumenteret 

hjælper dig med at falde i søvn. Musikken 

har det helt specielle forløb, at det 

starter med mange forskellige komponenter. 

Efterhånden piller vi flere ting 

ud af musikken til den til sidst fader 

ud. Men vi har jo kun lige kradset i 

overfladen af alle de nye muligheder, vi 

har inden for det her felt. 

Lydakustikeren arbejder med to 

hovedområder i fremhævelsen af den 

specielle vellyd. Det ene kaldes psykoakustisk 

maskering: 

– Vi måler støjen i omgivelserne og 

analyserer den. Det sker i løbet af et 

splitsekund. Vi udnytter den proces, der 

sker fra lyden rammer trommehinden til 

den opfattes i hjernen, vores erfaringsgrundlag. 

I modsætning til en mikrofon 

som optager alt, sorterer øret nogle lyde 

fra som de høje toner. Her kan vi gå ind 

og ’snyde øret’ ved at få lagt støjen ned 

og erstatte den med noget behagelig 

blødt. Vi kan ændre musikken på en 

sådan måde, at den aktuelle støj, der 

er i lydzonen omkring hovedet, bliver 

maskeret væk. Der er lagt et filter ind, 

så man får en fornemmelse af at lyden 

kommer mere forfra, for det føles mest 

Hans Christiansen nyder vellydene mens 

han samtidig får en behandling af fysioterapeut 

Lena Rottbøll. 

Hans Christensen, hjælpelærer, er født spastiker 

og bruger mest sine ben til for eksempel 

at køre bil. I perioder har han brugt høreapparat, 

og har de sidste 10-12 år haft tinnitus. 

Han har fået behandlinger med Maysoundafspilleren 

en gang om ugen i et par måneder. 

For 50 kroner kan man prøve afspilleren på 

klinikken i Århus.Tlf.: 25 65 63 38 

behageligt. Vi laver med andre ord en 

ubehagelig lyd om til en behagelig lyd 

ved at bruge de psykoakustiske metoder, 

forklarer Lau Kofoed Kierstein. 

Fremtidens version 

I fremtiden arbejdes der på at tilføje en 

såkaldt ’adaptiv aktiv støjreduktion’. 

Her måles støjen, der kommer ind samtidig 

med, at der sendes modstøj ud af 

højttalerne. 

– Forestil dig, at du har to bølger. 

Hvis den ene vender den ene vej og den 

anden den modsatte, udligner de mere 

eller mindre hinanden. Det vil sige, at 

man dæmper støjen aktivt. I dag kender 

vi til ’passiv støjdæmpning’, hvor 

man bruger støjdæmpende materiale i 

loft eller vægge. Her gør vi det aktivt i 

forhold til zonen omkring hovedet. Vi 

måler støjen, der kommer ind og sender 

den samme støj tilbage i modfase. Derved 

kan man dæmpe støjen markant. 

– Og det er jo for eksempel anvendeligt 

på et hospital med mange bippende 

lyde? 

– Lige præcis. Her gælder det om at 

lave en usynlig zone omkring hovedet, 

så patienten stadigvæk kan følge med 

i hvad der foregår og kan bevæge sig 

uden at føle sig indelukket, og samtidig 

sørger man for, at lydniveauet er afslappet 

og ikke stressende for patienten. 

Og navnet Maysound? Fordi Maj 

måneds lyde summer af det positive.

Musik som medicin 

Musik har nu dokumentation for virkning på patienter og bruges på mange hospitaler. 

A 

llerede for flere år siden har de 

specielt designede musikalske 

lydbilleder MusiCure opnået 

medicinsk dokumentation for have så 

beroligende effekt, at den i mange tilfælde 

kan erstatte smertestillende medicin 

og nu anvendes på hospitaler ved 

intensivafdelinger. Efter at have forsket 

i fem år uden at udgive en node, udkom 

første cd for fem år siden. Alt blev 

testet og justeret efter feedback fra patienter, 

læger og sygeplejersker, og over 

5.000 patienter har været involveret i de 

10 år, projektet nu har stået på. 

– Gennem årtusinder har man betragtet 

musik som helbredende for 

mennesket. I det gamle Grækenland 

skulle man være musiker for at blive 

Fakta 

musiCure cd’erne koster 169,75 kr. pr 

stk. og fås på apoteket eller via www. 

musicure.dk 

maysound musicplayer fås via tempurmed 

www.maysound.dk 

fakta (musikikon – harpe med slange) 

9 ud af 10 patienter har meldt tilbage at de 

har en positiv oplevelse af musiCure. 

nogle hjertepatienter kunne helt undvære 

beroligende medicin når de hørte musik. 

musiCure har angstdæmpende effekt på 

en stor del psykotiske patienter og har 

reduceret og i mange tilfælde erstattet 

brugen af Pn-medicin, lige som man har 

dokumentation for at stresshormonet 

cortisol nedsættes. 

læge, og i primitive samfund har medicinmænd 

også altid været musikere. 

Den sammenhæng har man mistet i vores 

moderne samfund, og det er dét, vi 

forsøger at hive lidt frem igen, forklarer 

Niels Eje. 

Feedback 

Natur- og musikimpulserne i hans 

kompositioner væver sig ind i hinanden 

i et tredimensionelt lydtæppe, som 

lægger sig dæmpende hen over ubehagelig 

støj: 

– Øret søger altid de behagelige lydindtryk, 

så hvis man lægger ét naturlydsmiljø 

over ubehagelig støj, vil det 

altid være det positive lydmiljø, man 

hører, forklarer Niels Eje. 

tema: musik 

Niels Eje mikser blandt andet harpe, 

cello og obo med naturoptagelser fra 

skove, eksotiske fugle og havets bølger. 

Musikken er redigeret og raffineret i 

forhold til vekselvirkningen mellem 

forskning og feedback: 

– Det kan være, at et barn hører én 

ting som en fugl, mens andre hører 

helt andre lyde i samme stykke. Når 

man lytter til musikken igen, lægger 

man måske mærke til noget helt nyt. 

Strukturen i MusiCure er ensartet og 

beroligende, for at man skal føle sig 

tryg. Men neden under ligger også en 

masse oplevelser og venter, som man 

kan gå på opdagelse i. 

Niels Eje har komponeret musikken 

der anvendes i den specielt designede 

Maysound-afspillder. I samarbejde 

med hospitaler har han udviklet en 

genreløs musik fyldt med vellyde, 

hvor seneste komposition ’Peace’ er 

den ottende i rækken. 

9

10 tema: musik 

Tinnitus ingen hindring: 

Jazzmusiker for 

fuld udblæsning 

Allerede som teenager fik 

Morten Jessen, nu 24 år, tin- 

nitus. Det forhindrer ham 

dog ikke i en professionel 

uddannelse og karriere som 

basunist. 

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen 

P 

å Holmen, nær det ny operahus 

og overfor arkitektskolen, 

ligger Rytmisk Musikkonservatorium. 

Her optages cirka 35 elever om 

året. Morten Jessen er en af de heldige, 

der kom igennem nåleøjet i år og er nu 

i gang med en kombineret musiker og 

læreruddannelse. Morten har siden han 

var barn spillet klaver og blev trompetspiller 

i Tivoligarden. Musikinteressen 

kommer ikke fra fremmede, for hans 

far Niels-Jørn Jessen er professionel musiker 

og klassisk trompetist i Sjællandssymfoniorkestret. 

Det endte dog med at 

være basunen, Morten blev bidt af: 

– Da jeg var atten år prøvede jeg at 

spille basun. Min far syntes, at det lå 

naturligt for mig. Jeg tror, at jeg på det 

tidspunkt var klar til at fordybe mig i 

et instrument, og jeg blev bare bidt af 

at spille på basun, fortæller Morten. 

Hans tinnitus dukkede op inden da, 

faktisk allerede i tiende klasse på en 

efterskole, hvor han spillede på bas i et 

rockband. 

– Vi spillede kraftigt og uden ørepropper. 

Da jeg var hjemme på juleferie 

og holdt pause fra spilleriet, kunne jeg 

simpelthen ikke sove om natten, fordi 

min tinnitus var blevet så kraftig. 

– Hvordan lød det? 

– Det er en konstant høj tone, som 

er der hele tiden, også hvis jeg lytter 

efter den nu, hvor vi bare snakker. Men 

den var meget slem i en overgang og 

bliver værre, hvis jeg glemmer at spille 

med ørepropper. 

– Så du mener selv, at din tinnitus 

kommer fra musikken? 

– Ja, det er det helt sikkert. Dels det, 

og så tror jeg også, at jeg har fået det 

af at høre meget iPod, discman i gamle 

dage, med de små høretelefoner, der 

sidder helt inde i øret. 

Det er noget, jeg først er blevet opmærksom 

på, efter jeg fik tinnitus. Nu 

bruger jeg nogle store ’ørebøffer’, for 

Tinnitus har ikke været en hindring for Morten 

Jessens musikerdrømme. Han er godt i gang 

med en konservatorieuddannelse. 

jeg kan mærke at hvis jeg hører med de 

små i for lang tid ad gangen, forstærkes 

min tinnitus, forklarer Morten. 

Musikerhøreværn hjælper ham derudover 

til at holde tinnitus i skak og 

ved at sortere den værste musiklarm fra. 

– Ørepropperne er lavet efter mit 

øre, hvor man kan få forskellige filtre 

til. Hvor kraftig dæmpningen skal 

være, afhænger lidt af, hvilket instrument, 

man spiller på. Mit problem som 

blæser er, at selve vibrationen bliver 

lavet på mine læber, og forstærkes videre 

ud i basunen. Men det lyder som 

en kæmpemæssig brumbassetone, 

når lyden isoleres i modsætning til 

for eksempel en guitarist, som slår på 

strengene og ikke selv laver lydbølgerne. 

Hvis jeg bliver dæmpet for meget 

i min øregang, hører jeg lyden inde fra 

min mundhule. Men det særlige filter 

i mine høreværn, virker rigtig godt. Jeg 

kender andre musikere, der har haft for 

højt et filter i og ikke kunne bruge deres 

høreværn, så jeg var ret opmærksom 

på, at jeg skulle have et rigtigt filter, da 

jeg fik lavet mine. 

– Det lader til, at du har lært at leve 

med din tinnitus? 

– Helt klart. Jeg tror, at jeg fik en 

forskrækkelse, da jeg var yngre. Der 

var det rigtig kraftigt. Siden har den 

fortaget sig og blevet kraftig igen i perioder. 

Den er der hele tiden, men nu 

er jeg mere opmærksom. Det kommer 

også an på, hvilke jobs jeg spiller. Skal 

vi ud og spille på et lille værtshus tre 

mennesker, kan jeg måske godt finde 

på at spille uden ørepropper. Jeg ville 

aldrig stille mig op på en scene med 

forstærkning uden høreværn. Jeg har 

ikke så kraftig tinnitus, at det generer

mig konstant. Jeg tror, jeg har været 

heldig med, at det ikke er værre end det 

er. Det er primært, når jeg skal sove, 

eller hvis jeg en dag har glemt at tage 

høreværnet på, når jeg spiller, så den er 

rigtig kraftig. 

– Hvad gør du så? 

– Hvis det generer mig, når jeg skal 

sove, kan jeg finde på at sætte noget 

musik på og så falde i søvn til det. I 

det daglige oplever jeg, at hvis jeg ikke 

fokuserer på tinnituslyden, generer den 

mig faktisk ikke. Men hvis jeg fokuserer 

på den, hører jeg den hele tiden. Så 

det med at sætte musik på, når man 

skal sove er en god måde at blive distraheret 

på. 

– Er det en god ide at gøre omgivelserne 

opmærksomme på, at man har 

tinnitus? 

– Ja klart. Vi har lydtryksmålere i lokalerne, 

som lyser rødt, når musikken 

for kraftig og man skal skrue ned. Jeg 

synes der er en ret sund tilgang til det her 

på konservatoriet. Folk kan godt spille 

højt, men når et nummer bliver slået af 

skal der helst ikke stå en masse og spille 

bagefter, for vi har jo timer fra morgen 

til aften, så øret bliver rigtig træt, hvis 

ikke det får lov til at slappe af. Vi har lige 

haft en temauge, hvor emnet var’ jazz før 

anden verdenskrig’, og alt skulle foregår 

akustisk. Det var en alle tiders koncert, 

som var meget afdæmpet i forhold til det, 

vi ellers er vant til. Vi var 200 mennesker 

i et rum, og alle var fuldstændig stille. 

Musikken bliver ikke nødvendigvis bedre 

af, at den bliver forstærket enormt kraftigt. 

Jeg ved ikke om alle musikere er lige 

opmærksomme, men jeg synes de fleste 

passer på sig selv, de ved godt, at de gerne 

skulle holde hele livet, smiler han. 

– Giver tinnitus dig ikke problemer i 

forhold til familie og omgivelser? 

– Hvis jeg har haft en rigtig lang dag i 

studie eller har øvet meget, kan jeg mær- 

tema: musik 

ke, at jeg blive mere pirrelig, når folk 

larmer unødvendigt. Hvis bassen står 

og øver noget i pausen, og klaveret spiller 

noget andet, så det bare bliver larm, 

bliver jeg lettere irritabel end mange andre 

gør, fordi det generer meget. Det er 

vigtigt, at ørerne lige får slappet lidt af. 

Men så kan man bare bede de andre om 

at vente med at spille ind til vi alle sammen 

skal spille sammen. 

– Det virker som du er god til at få 

det meldt ud i tide. 

– Jo, helt klart. Det er jo ikke sådan at 

jeg siger:’ Hey, jeg har tinnitus, nu skal 

I stoppe’ det er mere sådan: ’Hey, skal vi 

ikke lige ha lidt ro’. Sådan tror jeg egentlig 

de fleste mennesker har det. Jeg kan 

bare mærke, at min tærskel er lidt lavere, 

end andre har det efter en lang dag. 

Morten kan opleves på myspace.com/yesn 

11

12 Høreforeningen 

Ny hjemmeside! 

Høreforeningens hjemmeside er netop lanceret i ny og mere overskuelig form 

af ir e n e ScHarbau 

20. april fik www.hoereforeningen.dk 

nyt design og ny struktur. 

Der sker et stort og løbende arbejde 

for at gøre Høreforeningens hjemmeside 

så relevant og opdateret som 

mulig, men der har længe været behov 

for en modernisering af layoutet og 

navigationen. 

– Nu har vi fået samme leverandør 

som Danske Handicaporganisationer, 

hvilket giver mulighed for en mere tilgængelig 

hjemmeside, også når det gælder 

læsbarhed og tekststørrelse, siger webmaster 

Mette Lundgaard. 

Alt indhold vil i fremtiden være samlet 

i den vandrette grønne bjælke øverst 

på siden. 

– Måske vil den nye hjemmeside 

være lidt forvirrende for dem, der er 

vant til at bruge hjemmesiden, men i 

længden vil den være lettere at bruge, 

fortæller webmasteren. 

Høreforeningen har gennem DH 

fået en god aftale med firmaet Head- 

net, der står for udarbejdelsen og hostingen 

af den nye hjemmeside. 

– I det lange løb vil det blive billigere 

for foreningen, da vi ikke skal betale 

licenser, forklarer Mette Lundgaard, 

Lokalafdelinger på 

Desuden er det nye system velegnet til at 

håndtere lokalafdelingernes egne hjemmesider, 

noget man har sukket længe efter 

i foreningen. I fremtiden lokalafdelingerne 

selv kunne lægge stof på deres sider. 

Man finder dem nemt ved at klikke 

på Danmarkskortet. Der kommer først 

indhold på lokalsiderne, når en lokal 

redaktør har været på kursus. De skal 

nemlig selv holde siderne ajour. 

Debatforum 

Høreforeningen overtog i sin tid et debatforum 

fra Menière og Tinnitus Foreningen. 

Nu kommer der som en nyhed 

et debatforum for hele høreområdet på 

hjemmesiden. 

– Tjek det ud! Her vil man kunne 

diskutere alt om lyd- og høreproble- 

mer, hjælpe hinanden og blive klogere, 

opfordrer webmasteren. 

Siden Høreforeningens tidligere 

hjemmeside gik i luften i 2005, har planen 

været, at der skulle være et særligt 

område for tillidsfolk. Dette har dog af 

både tekniske og økonomiske årsager 

ikke kunnet lade sig gøre. Men det kan 

det nu, hvor foreningen ogå har fået 

nyt medlemssystem. 

Her kan tillidsfolkene få adgang ril 

information, dokumenter, rejseafregninger 

m.v. Adgangen kræver login, 

som man kan få via sin lokalafdelingsformand. 

– Vi har ventet længe på at få disse 

funktioner og er meget glade for, at 

vi nu har en moderne hjemmeside. 

Lige siden vi skiftede navn, har vi haft 

behov for at integrere de tidligere hjemmesiders 

informationer, siger Søren 

Dalmark 

På www.hoereforeningen.dk kan du 

læse meget mere om, hvordan du finder 

rundt på de nye sider.

Det er Siemens Life. 

Hvilket høreapparat er både 

diskret, elegant og smart? 

Diskret. Den tynde lydslange giver en næsten usynlig tilpasning, som du kan afprøve med det 

samme. Den åbne øreprop sidder behageligt i øret. 

Elegant. Blandt de mange spændende designs fi nder du let ét der passer til din personlighed. 

Smart. Life er fyldt med Siemens fordele, som automatisk dæmper støj og fremhæver tale. 

Få tilsendt mere information: Ring 63 15 40 00. www.siemens.dk/hørelse 

Answers for life. 

trådløs 

fjernbetjening 

Life med 

tinnitus 

funktion

14 Kort nyt 

Kommuner vil kontrollere udlevering af høreapparater 

Efter strukturreformen overtog kommunerne 

høreapparatområdet fra amterne, og 

kommunerne har nu en økonomisk interesse 

i området. Derfor har en række kommuner 

indført en administrativ praksis, der 

forsinker behandlingen med høreapparat. 

Senest har Høreforeningen erfaret, at Kerteminde 

Kommune har indført en ny administrativ 

praksis, hvor borgerne på forhånd 

skal ansøge kommunen om udbetaling 

af det offentlige tilskud til høreapparater. 

Høreforeningen har kontaktet Kerteminde 

kommune for at få dem til at ændre praksis. 

Den administrative praksis medfører 

ekstra omkostninger for kommunen og 

er en belastning for borgerne, men giver 

SF har fremsat et forslag i Folketinget 

"Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse 

af en handlingsplan for høreomsorgen 

og fjernelse af tilskud til køb af 

høreapparater." 

Høreforeningen er tilfredse med, at der 

kommer fokus på den danske høreapparatbehandling. 

– Ventelisterne er et af de væsentligste 

problemer i høreomsorgen. Tilskuddet til 

køb af høreapparat hos en privat forhandler 

blev lanceret som et alternativ til det 

offentliges tilbud. Men med de lange ventetider 

i det offentlige system er der ikke 

ikke kommunen mulighed for at styre 

udgifterne. 

Høreforeningen har tidligere henvendt 

sig til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 

angående offentligt tilskud til privat 

høreapparatbehandling. I svaret fra ministeriet 

den 30. november 2007 fremgår 

det, at kommunen har pligt til at bevilge 

tilskuddet, når betingelserne er opfyldt. 

I brevet står der: "At kommunalbestyrelsen 

er bevillingsmyndighed betyder 

ikke, at den er frit stillet. Den har pligt til 

at bevilge tilskuddet, når betingelserne er 

opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt har 

borgeren således ret til at modtage offentligt 

tilskud af bopælskommunen." 

Godt fokus fra SF på høreområdet 

Digitalt TV 

Et af foreningen aktive medlemmer i Gentofte 

reagerede hurtigt på artiklen i hørelsen 

omkring problemer med teleslyngeanlæg 

ved digitalt TV. Han kontaktede kommunen 

for at være klar, til TV-signalerne 

bliver digitale til november. Desværre var 

der ingen i kommunen, der kendte noget 

til nogen løsninger, og han fik at vide, at 

tale om et reelt valg, siger Høreforeningens 

landsformand Søren Dalmark. 

På grund af ventelisterne er brugerne 

nærmest tvunget til at købe deres høreapparater 

hos en privat forhandler, da de 

ikke kan fungere i deres dagligdag – eller 

passe deres arbejde – uden apparatet. 

Men Høreforeningen er ikke imod de 

private forhandlere. 

– Det er ikke de private behandlere, der er 

problemet, siger Søren Dalmark, der mener, 

at regionerne bør være forpligtet til at uddanne 

og ansætte det nødvendige personale 

til at løfte opgaven. 

han skuklle vente og se, om det bliver et 

problem. Det kan måske derfor være en 

god ide at vente lidt, før man henvender 

sig til kommunen om en ny teknisk løsning. 

Hvis du har kabel-TV, er det i øvrigt 

ikke nødvendigt at lave nye tekniske løsninger, 

med mindre du også ønsker at se 

TV i den nye, skarpe digitale udgave. Hvis 

man ikke gør noget, kan man se og høre 

TV i den sædvanlige kvalitet. 

I henhold til EU certificering er høreapparater 

ikke hjælpemidler, men medicinsk 

udstyr. Desuden er høreapparater lægeligt 

ordineret. Høreforeningen mener, at 

spørgsmålet om tilskud til høreapparater 

er fejlplaceret i serviceloven og arbejder 

for, at høreapparater skal fjernes fra de 

kommunale omkostninger og placeres i 

sundhedsvæsnet. 

– Indtil dette sker, håber vi kommunerne 

vil imødekomme borgernes behov 

for hurtig behandling og ikke indføre forsinkende 

og dyre administrative procedurer, 

siger Høreforeningens formand Søren 

Dalmark. MB 

ingen mail i roskilde 

Høreklinikken på Roskilde Sygehus har 

i en længere periode haft problemer med 

sin mail. Det betyder, at døvblevne f.eks. 

ikke har mulighed for at kommunikere direkte 

med instituttet og må bruge en mellemmand. 

Flere af foreningens medlemmer 

har kontaktet hørelsen om problemet. 

Vi sendte en mail til Roskilde, som vi 

fik retur, og en opringning til receptionen 

bekræftede, at man i nogle uger har haft 

et mailproblem. "Derfor må man få en 

anden til at ringe for sig", lød beskeden. 

Ann Woodall er som CI-opereret afhængig 

af at kunne bestille tid via mail- 

– Nej, jeg vil ikke bede en om at ringe 

for mig! Det er fuldstændig grotesk, at 

man ikke kan maile til høreklinikken. 

Man har da helt styr på kommunikationen, 

når ens kunder er hørehæmmede. 

Ligesom man sørger for, at den korrekte 

mail adresse altid står på hjemmesiden. 

Jeg arbejder selv i et firma, hvis kunder 

er døve og hørehæmmede, og hvis de 

kun kunne komme i telefonisk kontakt 

med os, så måtte vi hurtigt lukke butikken, 

siger Ann Woodall, som forhåbentligt 

har fået bestilt sin tid, når dette 

blad udkommer. is

Lysbaseret hørelse 

Coclear implantater baseret på lyspulser kunne give 

en bedre hørelse end de nuværende, der er baseret på 

elektriske pulser. 

af SebaStian SWiatecki 

Mennesker med cochlear implantater 

har 20 små elektroder siddende i det indre 

øre til at stimulere hørenerven med, 

som erstatning for 3000 vibrerende hårceller, 

der har samme funktion. 

Nu har eksperimenter med forsøgsdyr 

i USA, Northwestern University i 

Chicago, vist, at usynligt, infrarødt lys, 

der rammer hørenerven, og pulserer i 

takt med lyd, giver et klarere og bedre 

nervesignal end elektriske impulser fra 

UNGDOMSLEJR 2009 

Vi flytter lejren ind i hjertet af København 

til det skønne bryggeområde, 

omgivet af himmel, hav og storbyens 

pulserende liv. 

Under mottoet "ØRERNE – EN 

TRUET ART", forvandler vi kulturhu- 

elektroder. Lyspulserne åbner dermed op 

for bedre lyd fra cochlear implantater. 

Det skulle også være muligt at bringe 

mere end 20 lysgivere i position til 

at påvirke hørenerven. En af begrænsningerne 

i dag er, at 20 elektroder skal 

gøre 3000 hårcellers arbejde. Det er en 

medvirkende årsag til, at eksempelvis 

musikopfattelsen med et cochlear 

implantat ikke er så god som hos normalthørende. 

Grunden til, at der er en overgrænse 

på 20 elektroder, er at elektriske sig- 

Kulturhuset Islands Brygge, torsdag d. 13.8 kl. 18 – søndag d. 16.8. kl. 14 

set til en skøn heksekeddel af events, 

informative og tankevækkende initiativer, 

kultur- og sanseoplevelser – naturligvis 

med hørelsen, høresagen og 

den fascinerende høresans som omdrejningspunkt. 

naler, fra elektroder der er placeret for 

tæt sammen, forstyrrer hinanden. Det 

problem er der ikke med lyspulser, som 

kan påvirke hørenerven side om side 

uden problemer. 

Før cochlear implantater baseret 

på lys bliver en realitet, er der en del 

problemer, som skal løses først. Et af 

dem er, om det overhovedet er muligt 

at fremstille mini-lysgivere, egnet til 

placering i det indre øre som holdbare 

implantater. 

Hvorfor infrarødt lys i det hele taget 

stimulerer hørenerven, er også en overraskelse, 

da man ikke kender til, at der 

skulle være lysfølsomme celler i det 

indre øre. Muligvis spiller varmepåvirkningen 

fra de infrarøde pulser en rolle. 

Noget af det forskerne vil have afklaret 

nu, er om varmen på lang sigt kunne 

skade hørenerven. 

Mon ikke vi undervejs får skudt et par 

fordomme ned, taget pulsen på den 

almindelige danskers viden om hørelse 

samt skabt lidt medieopmærksomhed 

på høresagen, som berører så mange 

menneskers liv, men tilsyneladende lever 

lidt i det skjulte? 

Naturligvis bli'r der tid til skæg og 

ballade, socialt samvær og vandsport: 

det kommunale havnebassin ligger kun 

et frisbee-kast væk! 

Følg med på www.entruetart.dk, 

som løbende opdateres. 

Tilmelding annonceres i 

juninummeret af ’hørelsen’. 

Kort nyt 

15

16 Høreomsorgen og kommunalreformen 

Nye veje for borgerne i Århus 

Århusianere med behov om- 

kring bl.a. høreapparater skal 

henvende sig til Århus Kom- 

mune først 

af be n n y lauriDSen 

S 

måreparationer og vedligeholdelse 

af høreapparater, rådgivning 

og vejledning om brug af 

høreapparater og høretekniske hjælpemidler, 

ansøgninger om høreapparater 

og –hjælpemidler. 

Det skal borgerne i Århus Kommune 

nu rette henvendelse til kommunen om – i 

“Meget forvirrende for borgerne”. 

Det er ord, formandinden for Århus 

Lokalafdeling af Høreforeningen, Sanne 

Lauridsen, bruger, når talen falder på 

Århus Kommunes måde at gribe høreområdet 

an på nu – sådan som Hørelsen 

har beskrevet det andetsteds på siden. 

– Jeg synes ikke, det er i orden. 

Overordnet virker det som om, at hele 

området nu styres af økonomiske hensyn 

– frem for hensynet til borgeren og 

løsningen af hans eller hendes høreproblemer. 

siger Sanne Lauridsen, der også 

er medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse. 

– Det er blevet meget forvirrende 

for borgerne at finde ud af, hvor man 

nu skal henvende sig. Det må vi håbe, 

den kommende informationsfolder fra 

kommunen kan råde bod på. Men den 

er også gal med selve åbningstiderne 

stedet for som tidligere, hvor de også kunne 

henvende sig hos Region Midts Tale & 

Høre Instituts høreafdeling i Århus 

Sådan har det været siden 1. januar i 

år, og for høreapparaters vedkommende 

siden marts 2008, og det skal følges op 

af en ansættelse af endnu en hørekonsulent, 

eller måske en hørepædagog, i 

Århus Kommune efter sommerferien. 

Karin Storr, der er juridisk konsulent 

i Århus Kommune og har fat i området, 

forklarer, at kommunen i 2008 tog langt 

mere hånd om småreparationer af høreapparater 

efter, at audiologisk afdeling 

lukkede deres værksted for reparationer 

af høreapparater marts sidste år. 

Et tilbageskridt og bekymrende 

tidligt om formiddagen. De tider kan 

erhvervsaktive ikke benytte sig af – 

medmindre de skal tage fri og miste 

indkomst på det, vurderer Sanne Lauridsen 

og fortsætter: 

– Tilsyneladende vil Århus Kommune 

lade dens indkøbsaftaler på 

hjælpemiddelområdet diktere hvad 

borgeren kan få bevilget, og det er 

direkte ulovligt. Det er meget betænkeligt, 

at kommunens indkøbsaftaler kan 

overtrumfe eksperternes vurderinger. 

Det er også meget betænkeligt, at kommunens 

visitatorer – ergoterapeuter 

og sygeplejersker med dagskurser i 

bagagen – tilsyneladende skal erstatte 

eksperter og deres viden på et område, 

der faktisk er meget komplekst både 

teknisk og menneskeligt. Reelt er det 

blevet sådan, at borgerne helst skal vide 

meget mere end sagsbehandlerne på 

– Vi har også ændret nogle arbejdsgange, 

så ansøgere om høretekniske 

hjælpemidler altid skal henvende sig til 

kommunen først. Man kan ikke længere 

møde op på Høreafdelingen hos Tale 

& Høre Instituttet og få vurderet et 

behov og udformet en ansøgning, som 

så sendes videre til vores visitatorer til 

yderligere sagsbehandling, forklarer 

Karin Storr og fortsætter: 

– Det skyldes at flere borgere følte, 

at det var uhensigtsmæssigt, at de 

skulle gennem to forløb, først ved 

Høreafdelingen og dernæst kommunen. 

Kommunen er jo den bevilgende 

myndighed, så vi fandt det mest hen- 

området. Ellers får man ikke det, man 

har brug for. 

– Det kan godt være, at Århus Kommune 

mener, det her er et fremskridt, 

men reelt er det et tilbageskridt, som 

jeg frygter vil brede sig yderligere i regionen. 

Vi har set det i Struer Kommune, 

Silkeborg Kommune hár taget hele området 

hjem, og nu følger Århus så efter 

Struer og skaber reelt flere døre ind til 

høreområdet. Ved årtusindskiftet var 

alle enige om, at målet var een dør for 

borgerne ind til hele høreområdet – og 

nu er vi så på vej til flere og flere døre 

igen. Det er bekymrende, og jeg håber, 

at andre kommuner, der påtænker at 

ændre deres arbejdsgange på høreområdet, 

vil tage os med på råd, siger 

Sanne Lauridsen. 

Hun opfordrer borgere i Århus 

Kommune, der oplever problemer på 

området, til at kontakte Århus Lokalafdeling 

af Høreforeningen på aarhus@ 

hoereforeningen.dk

sigtsmæssigt, at sagen altid starter hos 

kommunen. Inden vi træffer afgørelse, 

skal der tages hensyn til lovgivning, 

serviceniveau og eventuelle indkøbsaftaler 

på området, og vi oplevede flere 

gange, at borgerne havde fået en uberettiget 

forventning om at skulle have et 

bestemt hjælpemiddel. 

Karin Storr mener, at kommunens 

120 visitatorer, der består af sygeplejersker 

og ergoterapeuter, er godt klædt på 

til at tage sig af høreområdet og siger: 

– Visitatorerne har, fraregnet høreapparater, 

siddet med området siden før 

kommunalreformen. Vi opruster dem 

løbende, og har netop haft dem på et 

en-dages seminar omkring høreapparater. 

Vi har desuden sikret, at de også 

kan trække på Høreafdelingens større 

ekspertise, hvis de har behov for det. 

Regulær aftale med Århus 

Høreafdelingen under Region Midts 

Tale & Høre Institut observerede allerede 

sidste år, at Århus Kommune mere 

målrettet gik efter at tage hånd om 

rådgivning og vejledning af høreapparatbrugere 

og brugere af høretekniske 

hjælpemidler samt småreparationer af 

bl.a. høreapparater. 

– Før havde vi åbne tider tre gange 

tre timer om ugen, men vi oplevede 

stadig oftere lange køer af folk i venteværelset, 

hvor en pæn del var borgere 

fra Århus Kommune, der havde behov 

for tidskrævende justeringer af deres 

høreapparater. En sådan justering 

tager typisk en halv time, og der skal 

ikke mange ekstra af den slags, førend 

den åbne tid bliver overskredet. Derfor 

har vi nu en regulær aftale med Århus 

Kommune om justeringer o.l. efter aftale 

og åben træffetid mandag fra 10 til 

14, samt åbne telefontider hos en hørepædagog 

to timer om ugen. Vi forventer 

at løse nogle af de problemer over 

telefonen og via mail, som vi før tog 

os af i de åbne tider. Skal der trækkes 

på vores ekspertise om høretekniske 

hjælpemidler, sker det via kommunen, 

forklarer den konstituerede leder af 

Høreafdelingen, Ulla Carl. 

Både Ulla Carl og Karin Storr er 

godt klar over, at den nye arbejdsgang 

for bogerne i Århus Kommune kan 

virke forvirrende, og de oplyser, at man 

ér i gang med at lave en informationsfolder, 

der klart og tydeligt informerer 

borgerne om, hvor de skal gå hen i 

hvilke situationer. 

Amigo – ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fl eksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

Høreomsorgen og kommunalreformen 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

den er konstrueret, så 

den kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaff e ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser om 

systemet fungerer 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør systemet mere 

brugervenligt og giver 

en lettere og tryggere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk 

17

18 Bøger 

David Lodge: 

Deaf Sentence 

boganmelDelSe af Su S a n n e biSgaarD 

M 

an må uhjælpeligt overgive 

sig til David Lodges romaner, 

hvoraf desværre kun tre 

er oversat til dansk. Hans underspillede 

humor har fået mig til at klukle mange 

gange, men i hans nyeste roman bliver 

latteren af og til afløst af et medvidende 

og lidt trist smil. Deaf Sentence, 

(døvsdom) lyder den dramatiske titel 

på hans nye bog, som vidner om den 

isolation, han oplever i mange sammenhænge 

på grund af sit høretab. 

Bogen er så overbevisende i sin fremstilling, 

at man ikke har læst mange sider, 

før man er sikker på, at David Lodge 

personligt ved, hvad det handler om, når 

hørelsen er på retur. Hele rumlen med 

at finde ud af hvilket høreapparat, der 

bedst dækker hans behov, hvor han skal 

henvende sig – først turen gennem den 

offentlige engelske høreomsorg, dernæst 

gennem den private – i hvilke situationer 

han kan høre, og hvor han ikke kan høre 

er alt sammen temaer som folk med insiderviden 

vil nikke genkendende til. Faktisk 

er bogen så detaljeret i sin beskrivelse 

af teknologiske og høremæssige 

problemer at 

den burde være tvunget 

læsestof for pårørende 

og kolleger til dem, der 

hører dårligt. 

Titlen, Deaf Sentence, 

spiller på at 

hovedpersonen, Desmond, 

med sit højfrekvente 

høretab 

ikke kan høre forskel 

på Deaf (døv) 

og Death (død). 

Ikke mindst i begyndelsen af bogen virker 

Desmond da også meget opgivende 

overfor tilværelsens udfordringer. Hans 

høretab blev mærkbart, da han var i 

fyrrerne og nu – 20 år senere, har han 

netop lagt en universitetskarriere indenfor 

lingvistik bag sig. Han lod sig 

pensionere, da hans fagområde blev 

lagt ind under et andet fakultet, men 

han nyder ikke tilværelsen. Han savner 

det akademiske års målrettede rutine, 

og han har mistet lysten til at forske. 

Hans kone, Winnifreds karriere blomstrer 

til gengæld, hun går fra succes til 

succes, hvilket har reduceret hans rolle 

til at være ledsager ved cocktail parties, 

og den der tager sig af de huslige pligter. 

Alt imens hun gennemgår foryngelseskure, 

bliver han sig mere og mere bevidst 

om aldersforskellen imellem dem. 

Hverdagens monotoni bliver kun afbrudt 

af nogle trættende besøg til London 

for at tage vare på hans 89-årige 

far, en ex-musiker, som stædigt nægter 

at flytte fra det hus, hvor han i stigende 

grad er ude af stand til at tage vare på 

sig selv. Men alle disse genvordigheder 

er for ingen ting at regne mod det 

høretab, som er en konstant kilde til 

konflikt på hjemmefronten og pinlige 

oplevelser, når han mødes med andre. 

Han noterer sig at omverdenen opfatter 

det som komisk at være døv og tragisk 

at være blind, men for den døve selv er 

det ingen spøg. Det er da også den dårlige 

hørelse der er skyld i, at Desmond 

uforvarende kommer i kløerne på en 

ung kvinde, Alex, hvis uansvarlige og 

uforudsigelige adfærd truer med helt at 

bringe hans liv ud af balance. 

De fleste der på et eller andet plan 

har erfaringer med høretab, har sikkert 

mødt mennesker, der bagatelliserer 

problemet, og som mener der er langt 

værre ting, man kan komme ud for her 

i livet. Mange af disse ’værre ting’ formår 

David Lodge at gå ind på, så de bliver 

en naturlig del af handlingen. Desmond 

har på nærmeste hold i familien 

oplevet alvorlig sygdom, føromtalte 

Alex er formentlig traumatiseret af sin 

fortid, Desmonds foredrag i Tjekkiet 

bringer ham til Theresienstadt, hvor 

han bliver konfronteret med holocaust 

tragedien. David Lodge overlader det 

til læseren at sætte disse katastrofer i 

relation til hørenedsættelsen, men min 

tolkning går på at de er medvirkende 

til at Desmond får et andet perspektiv 

på tilværelsen. Samtidig er det tydeligt, 

at hørenedsættelsen er en modspiller i 

alle livets forhold, der gør det vanskeligere 

at finde ind til, hvad der sker. 

Desmonds kone og venner får ham 

overtalt til at starte på et mundaflæsningskursus, 

hvor han overhovedet 

ikke mente han hørte til, da han ikke 

havde behov for at blive kategoriseret 

som tilhørende en bestemt gruppe. 

Kurset blev dog en succes, hvor han 

kom til at føle en samhørighed med 

de andre deltagere, samtidig med han 

havde stor respekt for de mennesker 

som udfører et frivilligt arbejde. 

Bogen er skiftevis både bevægende og 

morsom – og ikke mindst er den en brilliant 

beskrivelse af Desmonds anstrengelser 

for at komme overens med høretab, 

aldring og død – den menneskelige eksistens’ 

komedie og tragedie i et stykke. 

David Lodge: Deaf Sentence 

Forlag: Harvill Secker , London, £17.99 

Kan købes på www.amazom.com

Det er snart en gammel nyhed, men vi har ikke fået omtalt bogen 

”At få høreapparater” af audiologiassistent Henrik Bovin. 

At få høreapparat – i detaljen 

af ir e n e ScHarbau 

B 

ogen er skrevet til dem, som 

overvejer at anskaffe sig et høreapparat 

og deres pårørende. 

Henrik Bovin skriver selv, at bogen 

bl.a. kan bruges til at skabe forståelse 

hos pårørende for høreapparatbrugerens 

hørelse, så de nødvendige hensyn 

kan tages i dagligdagen. 

”Det er også mit håb, at bogen kan 

bidrage til at gøre brug af høreapparater 

til noget ”dagligdags” i gadebilledet 

og fuldt acceptabelt og dermed mane 

fordomme omkring høreapparater en 

smule længere ned i jorden” skriver han. 

Bogen beskriver processen med at 

få høreapparater, typerne af høreapparater, 

systemet – både det offentlige 

og det private, og så gøres der en del ud 

af at forklare, hvad det egentlig er, man 

som bruger er gået i gang med. 

Og her må man sige, at Henrik Bovin 

har gjort en indsats for at sætte 

os ind i, hvordan det er at få sådan 

et apparat ind i dagligdagen. Man 

er ikke i tvivl om, at et høreapparat 

kan hjælpe, men at man også selv 

skal gøre en indsats i forhold til f.eks 

rengøring, udskiftning af slanger, 

batterier. 

Generelt giver bogen et godt, let tilgængeligt 

og realistisk billede af, hvad 

det vil sige at få høreapparat. Det er 

desuden fint, at Henrik Bovin afsætter 

et helt afsnit til at fortælle om tilvænning 

og skuffeapparater. 

The Digital Hearing Revolution starts here. 

Nu lancerer vi Comfort Digisystem. 

Verdens første høreprodukt med både digital 

radiooverførsel og en enestående lydbehandling. 

- Krystalklart 

- Uden forsinkelse 

- 100% aflytningssikkert 

Læs mere på www.comfortaudio.dk 

Det er forståeligt, at Henrik Bovin 

som ansat i høreomsorgen ikke kommer 

ind på, hvad man som ny bruger 

bør kunne forvente af behandling. 

Men når man tænker på kulturantropolog 

Susanne Bisgaards forskning, der 

viser, at de nye høreapparatbrugere har 

svært ved at komme ordentligt i gang, 

ville det have været godt at kunne læse, 

at man ikke kun selv har et ansvar for at 

melde præcist ud om sine hørebehov. 

Hvad mener forfatteren, der har 

mange års erfaring på høreområdet, vil 

være det ideelle møde mellem bruger 

og tilpasser? Hvad er den professionelles 

bud på en god tilpasningssituation, 

og hvad bør man som bruger forvente? 

Men det kan jo blive næste bog. Der 

er i hvert fald skønt, at en fagperson 

bruger tid på at ville formidle mange af 

de informationer, som en nybegynder i 

høreapparater ellers har svært ved at få. 

Forlag:Books on Demand, 99 kr. 

Bøger 

19

20 døvblind 

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen 

N 

år Britta sidder og fortæller 

sin historie uden tolk, lader 

hun ikke til at have de store 

problemer med hverken hørelse eller 

syn. Men til trods for et høretab har 

Britta gennem det meste af sit liv lært 

at klare sig blandt hørende. 

Engang var det Brittas drøm at blive 

sygeplejerske. Hun blev optaget på sygeplejeskolen 

og klarede sig ved hjælp 

af mikrofon og teleslyngeanlæg og et 

særligt stetoskop med forstærker. Først 

da hun efter et år kom i praktik gik det 

op for hende, at den nedsatte hørelse 

kunne give problemer: 

– Pludselig gik sygeplejersken hen 

med forskellige ting til lægen, uden at 

jeg havde hørt ham bede om det. Jeg 

Britta Vestergaard, i midten, ’vil helst selv’ men har dog fået en god støtte 

i døvblindekonsulenterne Kirsten Washuus og Anette Rud Jørgensen(th) 

Når både 

hørelse og syn svigter 

Det koster mange overvindelser, selverkendelser, og nederlag at gå 

gennem livet med både nedsat hørelse og syn. Britta Vestergaard 

har trods udfordringerne haft kampånden til at bevare sit arbejde 

og er i dag i en fleksjobordning, hun er glad for. 

kunne jo ikke så godt bede lægen kigge 

på mig, når han snakkede og tage specielle 

hensyn, for det handlede måske 

om patient, som var ved at dø. Det fik 

mig til at indse, at det ikke var det jeg 

skulle. 

Nederlagene 

Jeg tror det var første gang, jeg følte et 

nederlag i forbindelse med min hørelse, 

for ellers har det med høretabet bare 

været en del af mig, fortæller Britta, 

som var midt i trediverne da hun fik 

en mistanke om, at hun muligvis også 

havde problemer med synet. Begge 

hendes brødre fik nemlig konstateret 

Usher syndrom, som er en genetisk arvelig 

sygdom. 

– En aften skulle jeg skrå over en 

græsplæne, hvor jeg gik ind i en busk, 

og undrede mig over hvordan den 

pludselig lå der, fortæller Britta der efter 

flere års tøven og adskillige undersøgelser 

fik at vide at hun også havde 

Usher syndrom 2. 

Vil helst selv 

– Det værste var ikke så meget at få at 

vide, at jeg havde øjensygdommen, men 

mere tanken om at skulle op at slås 

med kommunen om det, jeg havde krav 

på. Det at skulle bede om hjælp er lige 

slå slem en hurdle at komme over som 

det at få beskeden om, at man har et 

synshandicap, siger Britta. De første år 

kunne Britta stadig køre bil fra hjemmet 

i Odense til arbejdet i Nyborg, men 

kun i dagtimerne, for hendes nattesyn 

var ikke særlig godt. 

– Jeg har overvejet CI-operation, men 

er i tvivl, for hvad kommer det til at betyde 

for det at lytte til musik. Hvordan 

vil min datters stemme lyde og hvad 

med mit barnebarn? Hvis nogen tilbød 

mig en øjenoperation ville jeg svare ja 

tak uden den mindste overvejelse. Mit 

synshandicap er det værste for mig. Jeg 

tror aldrig jeg vil få en identitet som

døvblind, for jeg har jo ikke ændret 

mig som person bare fordi mit syn har 

ændret sig smiler Britta, tænker lidt og 

tilføjer: 

– Alligevel sker der jo et eller andet, 

for jeg kan godt mærke at både hørelse 

og syn bliver dårligere. Det virker måske 

lidt underligt nu, jeg kan sidde her 

og snakke med dig, men er der et ord, 

jeg ikke kan få fat i gætter jeg mig til 

det ud fra resten af sætningen. 

Britta har benyttet sig af døvblindekonsulenterne 

i forhold at skrive 

ansøgninger og søge om støtte. Blandt 

andet var det et problem at tage toget 

uden for dagtimerne, da hun måtte 

stoppe med at køre bil. 

– Mit problem er det øjeblik, hvor 

jeg stiger ud af toget og der er et andet 

lys. De første 30 sekunder kan jeg intet 

se. Jeg ramler ind i folk og skilte, og det 

har jeg det rigtig skidt med. Hold da 

op jeg har fået mange buler på Odense 

busholdeplads, siger hun med et skævt 

smil. I den forbindelse søgte Britta om 

taxakørsel men fik desværre afslag. 

– Følelsen af uafhængighed og det at 

man kan klare sig selv, bliver rokket ved 

hver eneste gang, der er en ting mere, 

man ikke kan. Jeg har måttet sluge 

nogle ordentlige kameler. Vi har snakket 

lidt om ledsager, men det er jeg slet 

ikke klar til. Men i forhold til fleksjob 

blev jeg klar over, at jeg måtte gøre noget, 

siger Britta. 

Fleksjob 

Efter en socialpædagogisk uddannelse 

har Britta de sidste tyve år arbejdet på 

Nyborgskolen med unge, der har hørenedsættelse. 

– Selv om Anette havde foreslået 

fleksjob var det igen en hurdle, jeg 

skulle over. Jeg har holdt ud så længe, 

jeg kunne med mit fuldtidsjob, men 

det resulterede også i at jeg gik med 

kronisk hovedpine. Min tinnitus blev 

værre, hvor jeg før havde det på det ene 

Fakta 

ud af 131 døvblindblevne i den erhvervsaktive 

alder, som var i kontakt 

med Center for døve år 2007 var kun 

10 personer i ordinært job, mens 81 

personer var førtidspensionister. 

usher syndrom er en arvelig sygdom, 

der optræder som en kombination 

af et høretab, der kan variere 

fra moderat hørenedsættelse til 

egentlig døvhed, og øjensygdommen 

retinitis pigmentosa, der gradvist 

ødelægger øjets nethinde. 

Læs mere om døvblindeblevne og 

usher syndrom: www.dbcent.dk/ 

fakta 

øre blev det nu på begge, og jeg har en 

kronisk gammel piskesmældsskade. 

Når jeg kommer hjem fra arbejde, bruger 

jeg op til halvandet døgn på bare 

at slappe af. I dag, hvor jeg er gået ned 

på 25 timer fordelt over sammenhængende 

vagter, bruger jeg stadig tid på at 

komme mig, men så har jeg til gengæld 

en eller to fridage, hvor jeg kan være 

social. Det var noget af det jeg skrev 

om i ansøgningen. Og det gik nemt. 

Jeg søgte i marts sidste år og i juli var 

det bevilliget. En af de ting der er kommet 

med i aftalen er, at jeg skal have 

et værelse hvor jeg kan overnatte eller 

trække mig tilbage. 

Identitet 

– Måske lyder 25 timer stadig som meget, 

men de unge skal kunne mærke, 

jeg er der. Færre timer ville svare til en 

eller to dage om ugen, og det synes jeg 

er for lidt. Det giver mig også noget at 

vide, at der er brug for mig, og at jeg 

er der for de unge. Jeg er stadigvæk er 

træt, når jeg kommer hjem, men jeg 

får ladet op på en anden måde. Jeg får 

noget ud af mit sociale liv også, og så 

døvblind 

hjælper det meget at det er ved at blive 

forår og lysere. 

Positivt, trods alt 

– Jeg ved da godt, at den dag kommer, 

hvor jeg kan blive nødt til at gå ned 

på 15 timer. Jeg tror bare, jeg skal øve 

mig i at tage en dag ad gangen og lade 

være med at tager sorgerne på forskud. 

Jeg har en formodning om, at det med 

synet går langsomt tilbage, der gik for 

eksempel fire år fra jeg fik det konstateret 

til jeg ikke kunne køre bil, og det 

har jeg valgt at tage positivt. 

Britta er kommet med i en netværksgruppe 

for erhvervsaktive syns- og 

hørehæmmede med fem andre kvinder 

fra hele landet, og det har været en god 

støtte: 

– Det er rart vi har hinanden, og kan 

udveksle erfaringer. Det handler om 

gnisten, gejsten og motivationen, fortæller 

Britta. 

Mange trækker sig fra arbejdsmarkedet 

når både syn og hørelse svigter. Det 

kræver kampånd at blive eller finde en 

ordning, men det kan lade sig gøre, og 

derfor har Britta valgt at stå frem med 

sine egne erfaringer. Hun er med som 

oplægsholder på den kommende temadag 

i juni: 

– Hvis nogen har lyst til at høre på 

mig og bare kan få en lille smule ud af 

det, vil jeg gerne dele min oplevelse med 

andre. Så kan jeg også bruges på den 

måde, slutter Britta med et stort smil. 

Tilmelding 

21 

14. juni arrangerer Center for Døve 

temadagen ’Forum for uddannelses- og 

erhvervsaktive syns og hørehæmmede’ 

i Odense. En af idéerne med temadagen 

er at etablere netværksgrupper. 

Tilmelding 1. juni: 44 49 12 00 arj@cfd.dk

22 medicin og høretab 

Hørelsen kan forgiftes 

Det indre øre kan forgiftes af både medicin og arbejdsmiljø. 

Konsekvenserne kan være høreskader i kortere eller længere tid 

af be n n y lauriDSen 

P 

å lægesprog kaldes forgiftningen 

af hørelsen for ototoksisk, 

og det definerer klinisk ordbog 

på denne måde: 

“Medicinsk giftvirkning på det indre 

øre (cochlea og vestibulærapparatet 

(Høresneglen og ligevægtsorganset i 

det indre øre, red.)) eller dettes ganglieceller 

og nervebaner. Eksempler på 

ortotoksiske stoffer er: streptomycin, 

dihydrostreptomycin, kanamycin, gentamycin, 

kinin og salicylsyre.” 

De lægemidler, der kan udløse en 

giftvirkning på det indre øre, er – overordnet 

set – nogle antibiotika, der skal 

nedkæmpe kraftige infektioner, visse 

vanddrivende midler, f.eks. salicylsyre, 

i store doser, og visse lægemidler, bl.a. 

cisplatin, der bruges i forbindelse med 

kemoterapi. 

– Forgiftes hårcellerne i det indre 

øre, vil man mærke en ukarakteristisk 

påvirkning af hørelsen, der i værste fald 

kan forfølge en resten af livet. Påvirkningerne 

kan være en prop-fornemmelse 

i øret, susen eller ringen for ørene, 

og hørenedsættelse. Så bør man opsøge 

ørelæge hurtigst muligt, forklarer Steen 

Gimsing, overlæge på Høreklinikken på 

Vejle Sygehus. 

Han oplyser, at med de nævnte lægemidler 

sker påvirkningen gennem 

blodet, men at ototoksiciteten også kan 

fremkaldes af nogle øredråber, hvis der 

er hul i trommehinden, så dråberne 

trænger ind i det indre øre. 

Cisplatin påvirker manges hørelse 

Høreforeningens engelske søsterorganisation, 

RNID, har anslået, at cirka 

en million mennesker i USA og den 

vestlige verden årligt får kortere eller 

længerevarende problemer som følge af 

kemoterapi med cisplatin. 

– Forgiftninger af hørelsen er en 

bivirkning af medicin, og alle tilfælde 

skal indrapporteres til Lægemiddelstyrelsen. 

Om dét så sker i hvert tilfælde 

på alle kræftafdelinger i landet ved jeg 

ikke. Men der ér nok en tendens til, 

at det kun sjældent betragtes som en 

alvorlig bivirkning ved kemoterapi, vurderer 

Steen Gimsing og oplyser, at på 

Vejle Sygehus laver Høreklinikken høreundersøgelser 

af alle kræftpatienter 

før og efter kræftbehandlingen. 

Her oplever man fra “tid til anden” 

påvirkninger i form af tinnitus og 

hørenedsættelser – og påvirkningerne 

indrapporteres løbende til Lægemiddelstyrelsen. 

Også problem i arbejdsmiljøet 

Arbejde med organiske opløsningsmidler 

kan også udløse forgiftninger i 

ørene. Et problem, der nemt kan blive 

værre, hvis arbejdet med opløsningsmidlerne 

yderligere sker i støjfyldte 

omgivelser som f.eks. jern- og metalindustrien, 

stålværker o.l.. 

Arbejdsmiljøinstituttet så nærmere 

på problemet i en undersøgelse i 2001: 

“Organiske opløsningsmidler og støj 

som årsag til høreskade” og skriver i en 

delartikel i undersøgelsen: 

“Det er uvist, hvor mange, der har 

nedsat hørelse på grund af ototoksiske 

stoffer, men problemet overses meget 

nemt og underdiagnosticeres antageligvis 

i stort omfang.” 

Hørelsen har bedt Lægemiddelstyrelsen 

undersøge hvor mange tilfælde 

af medicinske forgiftninger af hørelsen, 

der er blevet indrapporteret. 

Styrelsen oplyser, at der er registreret 

492 tilfælde af ototoksitet 

– rangerende fra døvhed, over hørenedsættelser 

og tinnitus til smerter 

og ubehag forbundet med hørelsen 

og ørene – siden 1968 og frem til i dag 

– fordelt over både medicinske og arbejdsmiljømæssige 

forgiftninger.

Hvad giver dig hele 

din verden – lige i øret? 

Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth. 

Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse, 

der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en. 

www.siemens.dk/hørelse 

Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S. 

Answers for life. 

Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Offi ce 

og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.

24 menièretræf 2009 

Menière træf i Maribo 

19.-20. september 2009 

Høreforeningens årlige 

Menièretræf finder i år sted i 

Region Sjælland tredje week- 

end i september i hyggelige 

omgivelser på Hotel Maribo 

Søpark. Arrangementet gen- 

nemføres af Høreforeningens 

Menièreudvalg og alle medlem- 

mer og andre interesserede er 

velkommen. Så sæt allerede nu 

kryds i kalenderen. 

Søren eriksen er regionsrådsmedlem 

og formand 

for patientforløb i region 

Sjælland. Herudover er 

Søren eriksen med i det 

Centrale Handicapråd som den eneste udpeget 

af danske regioner. 

Klaus Qvortrup, professor, 

læge, Phd og morten friis, 

læge, Phd. På Biomedicinsk 

institut (tidligere medicinsk 

anatomisk institut) har 

begge i mange år været interesseret i udviklingen 

af menieres sygdom og hvorledes 

denne sygdom udvikles og potentielt vil kunne 

behandles rationelt. deres undersøgelser 

har primært bestået af ultrastrukturelle 

(elektronmikroskopiske) undersøgelser af det 

indre øre og mere specielt af ductus og saccus 

– at kende sygdommen og muligheder for 

behandling af dens symptomer. 

Læger og forsker vil fortælle om de sidste 

landvindinger i arbejdet på at hjælpe patienter 

med øresygdommen menière. vi skal 

høre om regionen Sjællands behandlingstilbud 

af patienter med menières sygdom 

og vi skal høre sidste nyt om udviklingen af 

høreapparatbehandling. 

– at håndtere livet med Menières sygdom. 

Programmet byder også på vejledning i at 

finde den rigtige hjælp i det offentlige system 

ved uafhængig og erfaren socialrådgiv- 

Foredragsholderne 

Weekendens program vil sætte fokus på tre perspektiver: 

endolymfaticus. forskerne har tidligere vist 

at den endolymfatiske sæk producerer et 

hormon (saccin), som kan have indflydelse på 

udviklingen af menieres sygdom. 

afspændingspædagog eva 

elisabeth Brix er uddannet 

fra Skolen for afspændingspædagogik 

og Kropsterapi, 

København, i 1990. eva 

elisabeth Brix er derudover uddannet som 

Craniosacral terapeut og har tillige gennemført 

en efteruddannelse på det europæiske 

akademi for genoptræning og Høreterapi 

i tyskland. eva Brix har siden 1990 behandlet 

og undervist samt fungeret som faglig 

konsulent for forskellige rehabiliteringsinstitutioner. 

fra 1996 frem til udgangen af år 

2000 fungerede eva Brix som afspændingspædagogisk 

underviser og supervisor på 

er. Og weekendens deltagere vil få konkret 

hjælp til at håndtering stress, der er en kendt 

faktor i forbindelse med sygdommen. 

– at dele erfaringer med ligestillede. 

Programmet er tilrettelagt, så der er mulighed 

for samvær med ligestillede og for 

at udveksle erfaringer med hinanden. du 

kan også få en snak med medlemmerne af 

Høreforeningens menièreudvalg og tinnitusudvalg. 

desuden er lokalafdelingerne fra 

Lolland, falster og Sjælland repræsenteret 

og står til rådighed med deres ekspertise og 

giver et indblik i deres frivillige arbejde. 

et landsdækkende psyko-socialt tilbud. Hun 

har i en årrække fungeret som censor for 

den afspændingspædagogiske uddannelse. 

i 2001 etablerede eva Brix sammen med 

dorthe andresen og anne-mette mohr den 

tværfaglige Sundhedsklinik, hvor hun behandler, 

underviser, rådgiver samt udvikler 

kursuskoncepter og efteruddannelsestilbud 

rettet mod forskellige professionelle faggrupper 

inden for sundhedssektoren. 

Henrik mors er Høre- og 

specialkonsulent ved videnscenter 

for Specialpædagogik 

– næstved Kommune 

har gennem de sidste 15 år 

interesseret mig for de problemstillinger, 

der trænger sig på hvis man er ramt af tinnitus, 

Hyperacusis eller ménière. Han synes 

at det giver god mening at arbejde ud fra ” 

den kognitive model” – med afsæt i den kognitive 

terapi, og har gennem de sidste 3-4

Komfort og hyggelige omgivelser 

Hotel Maribo Søpark kombinerer 

4-stjernet komfort med hyggelige omgivelser 

og ligger direkte til Maribo 

Sø. De lyse og velindrettede værelser 

har al tænkelig komfort og fra restaurant 

Svanen kan man se udover 

terrassen og søen. Hotellet er handicapvenligt 

indrettet og har moderne 

faciliteter. 

år anvendt denne tilgang i de samtaleforløb 

jeg har med de ramte. 

Henrik er desuden koordinator for ” tinnitusnetværket” 

under høresøjlen ved voksenspecialundervisningsinstitutionerne 

i danmark. 

Han holder en del informationsaftener om 

emnet, og underviser ligeledes en del kommende 

audiopæder. 

jay Boutrup, født 1933 i 

København; arbejdet som 

ingeniør i flere danske 

virksomheder. ramt af 

menière som efterlønsmodtager 

i 1997. gentamycin behandlet 1999 på 

rigshospitalet. 

formand for menièreudvalget i mtf, 

medlem af forretningsudvalget i mtf 

Havde en hurtig og nem vej til diagnosen og 

føler derfor en forpligtigelse til at hjælpe 

til en almen forståelse af de problemer 

menière skaber. 

Uanset om man kommer med bil eller 

tog sikrer beliggenheden en kort 

og effektiv rejsetid, så man har tid til 

at nyde det hele. Og beliggenheden er 

enestående og et maleri værdig. ”Det er 

muligt, at der er lige så kønne Steder til 

i Verden, men der er ingen kønnere end 

Maribo” citat Kaj Munk. 

Benyt lejligheden til at besøge landets 

mindste domkirkeby: Maribo har 

Susanne Koch Larsen er 

oprindelig uddannet socialrådgiver 

og har de sidste 

12 år været selvstændig 

med eget konsulentfirma. 

Har undervisnings- og konsulentopgaver 

især i kommunerne indenfor områder med 

sygedagpenge, revalidering, fleksjob – og 

førtidspension. udover grunduddannelsen 

som socialrådgiver har hun flere længerevarende 

efteruddannelser, bl.a. en supervisionsuddannelse. 

ane Schneidermann, 

Høreforeningens Projekt 

netværk 

ane er 53 år og har en baggrund 

som daginstitutionsleder. 

Hun har en arvelig, progredierende 

(fremadskridende) hørenedsættelse og 

fik høreapparater i 2004. Sammen med sin 

makker joan startede hun Projekt netværk 

været Lollands hjerte siden Birgittinerne 

grundlagde klosteret i 1416. Her 

tilbragte Leonora Christine sine sidste 

dage, og man kan nu igen møde nonner 

i byens travle handelsliv. 

Kun 1 time fra København møder 

man et ferieland med en række unikke 

muligheder. Det er ikke bare grønne 

sukkermarker, kantet med lysende blå 

cikorie langs vejene, men et ældgammelt 

kulturlandskab, hvor stendysser 

minder om de første, der bearbejdede 

landdelens frodige jord. 

Vær god ved dig selv 

Høreforeningens Menièreudvalg har 

tilrettelagt weekenden, så både rammer 

og indhold giver de bedste muligheder 

for at få indsigt i Menières sygdom og 

muligheder for at hente hjælp både for 

dig og dine pårørende. Så giv dig selv 

en god og indholdsrig weekend. Tag 

evt. din familie med og lav en lille sensommerferie 

ud af det. 

Fakta 

menièretræf 2009 

Menières sygdom 

menières sygdom er en kombination af anfald 

med voldsom svimmelhed/ubalance, høretab og 

tinnitus (øresusen). andre kendte symptomer kan 

være lydoverfølsomhed, ubalance og tryk/smerte 

i det syge øre. Sygdommen optræder i forskellige 

grader. i svære tilfælde kan sygdommen være 

invaliderende. det skønnes at op mod 3.000 danskere 

lider af menières sygdom. 

op samme år, i første omgang i frivilligt 

regi. i 2007 blev projektet indkorporeret i 

Høreforeningen, joan og ane blev ansat til 

at køre projektet, og alle foreningens medlemmer 

har nu mulighed for at deltage i en 

netværksgruppe. 

25

26 menière 

Program for årets menièretræf i maribo i weekenden 19. – 20. september 2009 

Lørdag d. 19. september 

Kl. 9:30 registrering og morgenmad 

Kl. 10:00 velkomst ved menièreudvalgets 

formand renate Kauschwitz 

Kl. 10:05 regionsrådsmedlem og formand 

for patientforløb i region Sjælland Søren 

eriksen hilser menièretræffet velkommen 

Kl. 10:20 Høreapparater for menièrepatienter. 

Foredragsholder: audiologopæd 

Marie Sonne Kristensen fra firmaet WideX 

Kl. 10:55 Pause 

Kl. 11:00 Sidste nyt indenfor menièreforskning. 

ultrastrukturelle og funktionelle 

undersøgelser af det indre øre. nye 

resultater vedrørende blodcirkulationen til 

og fra den endolymfatiske sæk med mulige 

implikationer for udviklingen af meniere's 

sygdom. Foredragsholder: Klaus Qvortrup 

eller Morten Friis 

Kl. 12:00 frokostpause 

Kl. 13:00 foredrag om stress, bagefter 

mulighed for at stille spørgsmål, 1.del Fore- 

Tilmelding 

✃ Du kan tilmelde dig til hele arrangementet eller kun 

til enten lørdag eller søndag: (Sæt kryds) 

Pris for hele arrangementet, overnatning per person 

i enkeltværelse kr. 1.597,50 ■ 

Pris for hele arrangementet, overnatning to personer 

i dobbeltværelse kr. 2.895,00 ■ 

Pris for hele arrangementet per person, dog eks. 

overnatning kr. 1.170,00 ■ 

Deltagelse kun lørdag inkl. middag kr. 742,50 ■ 

Deltagelse lørdag eks. middag lørdag aften 

kr. 427,50 ■ 

Deltagelse søndag kr. 427,50 ■ 

dragsholder: afspændningspædagog Eva 

Brix, frederiksberg 


Kl. 14:00 foredrag om stress, bagefter 

mulighed for at stille spørgsmål, 2.del. 

Foredragsholder: afspændningspædagog 

Eva Brix, frederiksberg 

Kl. 15:00 Kaffepause med kage 

Kl. 15:30 Behandlingsmuligheder – og tilbud 

for menière og tinnitusramte i region Sjælland. 

Foredragsholder: specialkonsulent 

Henrik Mors 

Kl. 17:00 tak for i dag 

Kl. 18:00 aftensmad, 3 retters middag efter 

køkkenchefens valg 

Kl. 20:00 Hyggeligt samvær 

Søndag d. 20. September 

Kl. 9.30 meniett – et behandlingsmiddel 

Foredragsholder: Jay Boutrup, medlem af 

Høreforeningens menièreudvalg 

Drikkevarerne betales af deltagerne selv. 

Ønskes et ikkerygerværelse ja ■ nej ■ 

Ønskes et rygerværelse? ja ■ nej ■ 

OBS: Hotellet er røgfri. Rygning foregår 

enten på rygerværelset eller udenfor. 

Er du allergiker og skal der tages hensyn 

med henblik til din allergi ja ■ nej ■ 

Hvis ja, hvilke hensyn (f.eks. fødevarer, 

husdyr, fjer i dynerne)? 

Er du handicappet og har behov for et handicapvenligt 

værelse og / eller en rampe til 

restauranten? 

Handicapvenligt værelse ja ■ nej ■ 

Rampe til restauranten ja ■ nej ■ 

Kl. 9.55 Pause 

Kl. 10:00 Hvordan overlever vi mødet med 

det sociale system, 1.del Foredragsholder: 

Socialrådgiver Susanne Larsen 



det sociale system, 2.del Foredragsholder: 

Socialrådgiver Susanne Larsen 

Kl. 12:00 frokostpause 


det sociale system, 3.del Socialrådgiver Susanne 

Larsen besvarer spørgsmål fra salen 

Kl. 14:00 netværksgrupper i Høreforeningen. 

Foredragsholder: Ane Schneidermann. 

OBS: der bliver ikke oprettet grupper på 

selve dagen! 

Kl. 15:00 Slutord af landsformanden Søren 

Dalmark 

afslutning med kaffe og kage 

Skal der træffes andre foranstaltninger? 

Er du vegetar? ja ■ nej ■ 

Hvis ja, hvad spiser du så? 

Deltagernes navn og adresse: 

dato, underskrift 

Tilmeldingen foregår enten ved at sende kuponen til Høreforeningen, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre eller på tilmeldingsblanketten på Høreforeningens 

hjemmeside senest den 30. juni 2009. OBS: Der er først til mølle princippet 

Yderligere oplysninger fås på mail mail@hoereforeningen.dk eller på telefon 36754200. 

afrejse

Menières sygdom 

På besøg hos 

grundforskerne – 1 

Høreforeningens Menièreudvalg har fået svar på en lang række spørgsmål hos forskerne 

af Su S a n n e biSgaarD 

arkivfoto. tinie W. raSmuSSen 

M 

ed udsigt til Rigshospitalets 

helikopterplatform og i et 

lokale hvor ingen udefrakommende 

nogensinde finder hen igen, 

mødtes to læger og forskere samt én på 

vej med Høreforeningens Menièreudvalg. 

Det var Professor Klaus Qvortrup fra 

Biomedicinsk Institut, Panuminstituttet; 

Morten Friis, PhD, Rigshospitalet samt 

stud.med. Jesper Marsner Hansen og fra 

Menièreudvalgets Renate Kauschwitz, 

Jay Boutrup, Axel Grarup og Søren Dalmark. 

I dette og næste nummer af hørelsen 

følger et sammendrag af mødet. 

På Panuminstituttet i København 

er det grundforskning, det drejer sig 

om. Blandt mange andre ting forsøger 

forskerne altså at finde ud af, hvad 

Menières sygdom er. Først når man 

ved det, kan man gøre sig håb om at 

menière 

kurere sygdommen. Den helbredende 

pille er altså ikke lige om hjørnet, 

men heldigvis er det ikke det samme 

som, at man ikke kan behandle mod 

menière. 

Hvad videnskaben ved 

om Menières sygdom? 

Det videnskaben ved om menière er, at 

der findes en sygdom, som i forskellig 

grad har symptomerne anfaldsvis svim- 

Claus Qvortup og Morten Friis studerer resultater ved en tidligere lejlighed. 

27

28 menière 

melhed, tinnitus, svingende hørelse og 

trykfornemmelse i det angrebne øre. 

– På Rigshospitalet vurderer vi hver 

patient individuelt for at stille diagnosen 

Menières sygdom, siger Morten. 

– Der er mange forskellige grader af 

menière, og det er ikke til at sige noget 

præcist om forløbet. Sygdommen ændrer 

sig over tid, idet den kan være meget 

atypisk i begyndelsen. Hos mange 

”brænder sygdommen ud” med årene. 

Det vil sige at svimmelhedsanfaldene 

tager af, men høretab, tinnitus og en 

vis ubalance varer ved. I begyndelsen er 

som regel kun det ene øre ramt, men 

sygdommen kan brede sig til det andet. 

Ved obduktion af afdøde menièrepatienter 

kan man se, at saccus og det 

indre øre er ”brændt af” men celleforandringerne 

sker så hurtigt efter døden 

er indtrådt, at man ikke kan sige noget 

konkret på baggrund af mikroskopiske 

undersøgelser af vævsmaterialet. 

Selvom der findes teorier på området, 

så er forskerne ikke enige om, 

hvordan sygdommen opstår, ej heller 

kan den diagnosticeres præcist. Som 

patient har man altså ikke nogen 

mulighed for at få et entydigt svar 

på, hvad man fejler. Det er primært 

på baggrund af symptomerne, at 

diagnosen Menières sygdom stilles. 

Tankevækkende er det imidlertid, at 

der er så store individuelle forskelle 

på, hvilken behandling der virker. 

Derfor er Menières sygdom måske 

Menières Sygdom 

mange menièrepatienter kan skabe sig en god 

tilværelse med den symptombehandling, der i 

dag kan opnås. Hos andre lader sygdommen sig 

ikke uden videre kontrollere. derfor venter flere 

patienter utålmodigt på den kur, der kan helbrede 

sygdommen. før det kan ske, skal der falde mange 

brikker på plads i det indre øres mikroskopiske og 

uendeligt komplicerede puslespil. 

slet ikke én sygdom, men et kompleks 

af sygdomme, hvor symptomerne er 

nogenlunde ens. Selvom der altså er 

stor usikkerhed forbundet med sygdommen, 

kan man næsten altid hjælpes 

gennem den trinvise behandling 

– skulle det første tiltag ikke virke, så 

rykker man videre til det næste trin 

på behandlingsstigen. 

BEHANDLINGSSTIGEN 

Stressreduktion 

Måske er det vigtigste og første trin 

stressreduktion. 

– Det er almindeligt antaget, at følelsesmæssig 

stress kan udløse anfald. 

Det er dog for spekulativt at antage at 

saccinproduktionen stiger i forbindelse 

med stress, for vi kan ikke måle på det – 

snarere bliver man mere sårbar i stresssituationer, 

så hvis man ligger og vipper 

omkring et anfald, så sender stress patienten 

den gale vej, siger Klaus. 

Kostanbefalinger 

Morten Friis har revideret en anbefaling 

af kost til ménierepatienter, der udleveres 

på Øre-næse-halskirurgisk Klinik, 

Rigshospitalet, hvor han foreslår sine 

patienter at forsøge med en saltreduceret 

kost. I al færdiglavet mad er der salt, og 

det er svært for moderne mennesker at 

overholde sådan en diæt. Nogle forsøger, 

og af dem er der også en del der har held 

med sig. Derudover anbefales det at holde 

sig fra chokolade, koffein og alkohol. 

Betaserc og Vastarel 

Det næste trin på behandlingsstigen er 

Betaserc og Vastarel, hvor det for begge 

gælder at man ikke helt ved, hvorfor de 

kan hjælpe patienten. Ifølge Morten skal 

medicinen indtages op mod et års tid, før 

man kan sige noget præcist om effekten. 

Helt fri for bivirkninger er de ikke, da der 

kan forekomme kvalme og fordøjelses- 

besvær. Betaserc er et histaminlignende 

stof, som ikke bør anvendes sammen med 

andre antihistaminer, og det bør heller 

ikke anvendes af astmapatienter. Vastarel 

afhjælper forstyrrelser på grund af dårlig 

blodtilførsel til cellerne i det indre øre. 

Nogle læger anbefaler en kombination 

af Vastarel og Betaserc til de kraftigere 

tilfælde. Klaus siger, at de to former for 

medicin har hver deres virkemåde, så der 

bliver ikke tale om forgiftning. Metoden 

kan afhjælpe et akut behov, men det 

kan selvfølgelig være lidt besværligt, når 

man skal finde ud af hvilken af det to 

former for medicin, der virkede. Så vidt 

vides arbejdes der ikke på udviklingen af 

ny medicin, dels fordi der er tale om et 

begrænset antal patienter, dels fordi man 

ikke kender årsagen til sygdommen. 

Meniett 

Hvis Betaserc og Vastarel ikke har den 

ønskede virkning, kan man forsøge en 

Meniett. Det kræver man får indlagt et 

dræn, som indopereres i trommehinden. 

Nogle patienter oplever, at drænet i sig 

selv letter anfaldene. Meniett er et apparat, 

som via en plastikslange sender 

en række trykimpulser, som gennem 

drænet i trommehinden sendes ind i 

mellemøret, hvor de angiveligt påvirker 

væsketrykbalancen i det indre øre. Det 

drejer sig om ganske svage trykimpulser, 

som ikke giver ubehag. En Meniett 

koster ca. 36.000 kr. og bevilges som et 

behandlingsredskab, som udleveres fra 

sygehuset, hvor drænet blev lagt i øret. 

Morten og Klaus kan dog ikke finde 

nogen rationel forklaring på, hvorfor 

Menietten virker på nogle patienter. 

– Selvom virkningen ikke kan forklares, 

så er vi klar over, at nogle bliver 

hjulpet af den, siger de. Jay Boutrup 

beretter at de, der bliver hjulpet af Menietten, 

kan blive fuldt arbejdsdygtige 

igen, så det er en god investering for 

det offentlige, og så ødelægger man 

ikke noget ved at forsøge.

Gentamycinbehandling 

Gentamycinbehandling er ofte en virksom, 

men destruktiv metode til at blive 

anfaldsfri. Hårceller i balanceorganet 

lammes/ødelægges ved hjælp af Gentamycin 

(antibiotikum), som indspøjtes 

i mellemøret. I sjældne tilfælde er lammelsen 

kun midlertidig. Man kan kompensere 

for de manglende hårceller og 

dermed ubalancen gennem træning. Der 

er rapporteret tilfælde af tab af hørelse i 

forbindelse med Gentamycinbehandling. 

Vestibulær neurektomi 

Vestibulær neurektomi er et stort indgreb, 

der foregår tæt på hjernen. Operationen 

bliver kun udført, hvis alle andre 

behandlingsmuligheder er forsøgt. 

Årligt opereres mellem to og tre 

patienter. Den foretages i Danmark på 

Gentofte Amtssygehus, som har stor 

erfaring i behandlingen. Resultaterne 

er i de fleste tilfælde vellykkede. 

Nye trin på stigen? 

Pille eller operation 

– Hvordan kan man forestille sig en evt. 

helbredelse af sygdommen?”, spørger 

menièreudvalget. 

– Først bliver vi nødt til at vide noget 

mere om sygdommens opståen, siger 

Klaus. 

– Men der er flere muligheder for behandling. 

Som sagt går vores teori på at 

saccus bliver stimuleret til at producere 

og muligvis ekspandere. Der findes forskellige 

sygdomme, hvor kirtler kan give 

sig til at vokse, hvis de bliver provokeret. 

Væksten kan også skyldes overfølsomhed 

overfor visse stoffer. Hvis saccus 

tiltager i størrelse på samme måde, kan 

den klemme af på venen, så indholdet 

der produceres i saccus bliver skubbet 

tilbage i det indre øre. Vi ved ikke nok 

til at sige, om man skal behandle medicinsk 

for den store koncentration af 

hormon, eller om man skal forsøge at 

korrigere ved hjælp af en operation. 

Fig. 1a Fig .1b 

Fig. 1a: Det normale endolymfatiske 

rum i det indre øre er afbilledet med 

blåt, det viser bl.a. balanceorganet med 

buegangene og øresneglen. 

Saccus er en hormonproducerende 

kirtel. Det er den blå ”sæk” der ses lidt 

til højre for midten øverst i billedet. En 

overproduktion i Saccus kan fremkalde 

ménièreanfald. 

Fig. 1b. Den blå del forestiller det væskefyldte, 

udvidede endolymfatiske 

rum (endolymfatisk hydrops) hos en 

patient med Ménières sygdom lige før 

et anfald. Dette rum har nogle spindelvævstynde 

membraner, som formentlig 

strækkes i så stor grad, at de kan briste. 

Derved blandes endolymfe og perilymfe 

til en for hørecellerne ’giftig’ væske. 

I langvarige/gentagne tilfælde kan det 

dels forårsage skade på nervecellerne i 

balanceorganet, dels påvirkes hørelsen 

både på kort og på langt sigt. 

menière 

deholder. For at følge op på den forskning 

startede Morten Friis et PhDprojekt 

for at forske i til- og fraførelsen 

af blod fra saccus. Klaus og Morten gik 

nu efter at påvise, at hvis blodgennemstrømningen 

i venen ved saccus blokeres, 

føres hormonet i sin koncentrerede 

form direkte tilbage til det indre øre, 

hvor det får balanceorganet til at gå 

overstyr og derved udløser et anfald. 

Blokeringen kan ske på flere måder, 

f.eks. kan der være en overproduktion 

i saccus, som får den til at ekspandere, 

hvorved den tilstødende vene blokeres. 

Der var derfor jubel ved stereoflourescensmikroskopet, 

da det lykkedes at 

påvise, at blodstrømmen forbi saccus 

kunne vendes. 

Selvom det var et banebrydende resultat, 

fører det på kort sigt ikke til 

ændring i behandlingsmetoderne for 

menièrepatienter. Men på længere sigt 

bliver resultatet i fagkredse set som en 

vigtig brik i puslespillet for at forklare, 

hvad der sker i det indre øre. Jesper 

er som kommende læge nu tilknyttet 

afdelingen, og det er meningen at han 

skal se på, hvor hormonet saccin ender 

op. ”Vi tror at saccin bliver optaget af 

receptorer, som styrer væskebalancen i 

det indre øre,” siger Morten og Klaus. 

Klaus Qvortrup påviste for år tilbage, 

at saccus producerer hormonet saccin, 

som har en effekt på vedligeholdelsen 

af endolymfe. Hvis koncentrationen af 

saccin er for høj, så sker der en forskydning 

af væskerne, som kan forårsage 

det endolymfatiske hydrops. Hos raske 

mennesker er det sådan, at saccin bliver 

sendt ud i blodbanen og opblandet 

med de 4-6 liter blod et menneske in- Fortsættes i næste nummer 

29

30 Kort nyt 

ny vejledning på vej 

Undervisningsministeriet oplyser, at 

en ny vejledning om specialunder- 

visning til voksne sendes ud i april – 

efter den afsluttende høringsrunde 

er gennemført i marts. 

Vejledningen har været ventet i over to år – lige 

siden kommunerne overtog ansvaret for den 

kompenserende specialundervisning for voksne. 

Siden har stadig flere og mere kritiske røster 

efterlyst den nye vejledning. der nu erstatter den 

tidligere fra 1985, der ikke har været retvisende 

længe, og især ikke efter kommunalreformen. 

Den medførte jo, at amterne blev afskaffet, og de 

forestod udbydelse af kompenserende specialundervisning 

og faglige vurderinger af kursers relevans 

i forhold til den enkelte kursusdeltager. 

Kritikerne har bl.a. slået på, at den nye vejledning 

burde have været på plads inden kommunalreformen 

trådte i kraft. At den ikke er kommet før 

nu har, ifølge kritikerne, efterladt området – som 

bl.a. omfatter handicapkompenserende undervisning 

til hørehæmmede – uden retningslinier. 

En mangel, som har gjort det svært for folk med 

handicap at få den rigtige specialundervisning, og 

overladt hele området til kommunale sagsbehandlere, 

der ingen reel viden har haft af kursernes indhold 

og mulige betydning for kursusdeltagere. 

For hørehæmmedes vedkommende omhandler 

vejledningen ting som undervisning i tegnstøttet 

kommunikation, mundaflæsningskurser, 

kurser inden for Ménière, tinnitus, høretaktik, 

vejledning i optimal brug af høreapparat osv. 

Fra Undervisningsministeriets side oplyser man, 

at det har været svært at lave den nye vejledning. 

For ikke blot har kommunerne overtaget 

området. Formålet med loven er også ændret, så 

kommunerne skal tage hensyn til, om der kan 

tilbydes undervisning efter anden lovgivning. 

Desuden oplyses det, at det ikke har været 

muligt at få denne vejledning på plads før nu, 

fordi der inden skulle laves en vejledning på folkeskoleområdet 

og en til den nye ungdomsuddannelse 

for unge med særlige behov. 

bela 

En ommer eller bare 

Skal kommunikationscen- 

trene flyttes over i region- 

erne, eller kan de fungere i 

kommunerne? Det var om- 

drejningspunktet for en kon- 

ference og en ny rapport. 

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l 

”Hvad sagde vi”, kunne flere af oplægsholderne 

ikke dy sig for at sige med et 

smil på læben. Det havde nemlig ikke 

skortet på advarsler til politikerne fra 

bl.a. høreområdet, før strukturreformen 

trådte i kraft 1. Januar 2009. Bl.a. en rapport 

fra Huset Mandag Morgen pegede 

allerede dengang på, at politikerne havde 

glemt specialundervisningsområdet. 

At fagligheden og dermed behandlingen/undervisningen 

risikerede meget 

trange kår, når området fra amterne blev 

flyttet ud i de noget mindre enheder 

– kommunerne. Og det er præcis det, lederne 

af landets kommunikationscentre 

ser tegn på, er ved at ske. De oplever, at 

relevante tilbud til syns- og hørehæmmede 

bliver nedprioriteret af økonomiske 

grunde og at de kommuner, som selv 

visiterer, ikke altid har den nødvendige 

faglige viden på området. Derfor skulle 

en ny rapport analysere området nærmere, 

og derfor mødtes fagfolk, organisationsfolk 

og et par politikere til konference 

den 30. marts i København. 

Fælles fodslag 

Men heldigvis kom konferencen videre 

end til blot at konstatere, at kritikerne 

på mange punkter havde fået ret. Der 

var mange bud på, hvilke veje man kunne 

gå og enighed om, at organisationer 

og kommunikationscentre er nødt til 

at stå sammen, hvis man skal have en 

chance for at påvirke politikerne. Nogle 

mente, at man simpelthen måtte få 

dem til at indse, at det var en ommer. 

At høre- og synsområdet måtte flyttes 

ud i regionerne hurtigst muligt. Andre 

mente godt, at kommunerne med nogle 

justeringer kunne beholde området. 

Hovedpersonen 

”Hovedpersonen” ved konferencen var 

den 62 sider lange rapport om problematikken, 

som landets Kommunikationscentre 

havde fået udarbejdet af 

tidligere professor i organisation Peter 

Bogasons firma, Bogason Consulting. 

Den peger helt overordnet på problemet 

med den manglende faglige 

kompetence ude i kommunerne. Og så 

peger den på nogle finansieringsmodeller 

som mulige løsninger på en del af 

problemerne, hvis man da ikke skal kaste 

håndklædet i ringen og flytte høre/ 

synsområdet fra kommunerne og over i 

regionerne med det samme, hvilket rapportens 

forfatter faktisk blev mere og 

mere overbevist om var den allerbedste 

idé, som konferencen skred frem. 

Strukturreformen giver kommunerne 

magt 

Om det overhovedet er muligt, at få politikerne 

til at erkende et fejltrin og flytte 

bl.a. specialundervisningen og hele 

høre/synsområdet over i regionerne, 

blev debatteret frem og tilbage. Høreforeningens 

landsformand Søren Dalmark, 

som er en varm fortaler for denne løsning, 

mente ikke, at det store problem lå 

hos politikerne på Christiansborg men 

snarere hos kommunalpolitikerne. 

— Politikerne på Christiansborg kan 

man et godt stykke ad vejen godt få 

til at gå med på vores tankegang. Men 

kommunalpolitikerne er meget glade 

for strukturreformen. Den har jo givet 

dem mere magt, sagde Søren Dalmark.

et par justeringer 

Betalingsmodeller 

Men tilbage til ”hovedpersonen” – rapporten 

og dens alternative bud på 

hvilke finansieringsmodeller, der evt. 

kunne få tingene til at fungere. I dag 

har kommunikationscentrene enten ren 

takstfinansiering som i København, ren 

abonnementsordning som på Fyn og i 

Sønderjylland eller en blanding af de to 

former. Rapportens forfatter tror ikke på, 

at det faglige niveau selv i en stor kommune 

er højt nok til den rene BUM-model 

altså med takstfinansiering, hvor det 

er bestilleren, der visiterer, sådan som det 

er i København nu. Den opgave er kun 

regionerne ifølge professor i organisation 

Peter Bogason store nok til at løse, fordi 

de kan have tilstrækkelige faglige kompetence. 

Men der findes efter hans mening 

en række andre modeller, som han lister 

op i rapporten. 

Dokumentation som en mulighed 

En af de betalingsmodeller, som rapporten 

peger på, fik på konferencen 

opbakning af en anden oplægsholder 

nemlig professor i sundhedsøkonomi 

Kjeld Møller Pedersen. Han ser den 

rene abonnementsordning baseret på 

befolkningstal, som den bedste løsning 

(fungerer i dag bl.a. på Fyn). Men han 

understreger, at det vil kræve at kommunikationscentrene 

i højere grad end 

i dag dokumenterer, hvad de laver. 

– Vi er i en tid, hvor tal ikke taler 

for sig selv men har stor vægt, så man 

kommer ikke udenom at dokumentere. 

Politikerne skal kunne fortælle skatteborgerne, 

hvad deres penge går til, 

sagde professor i sundhedsøkonomi 

Kjeld Møller Pedersen. 

Han mente ikke, at man behøvede at 

se et krav om øget dokumentation som 

Obersee, Rapperswil-Jona, Switzerland 

SANDE PRÆSTATIONER 

VéRITé 

Bernafon 

Kongebakken 9 

2765 Smørum, tlf. 7022 7218 

et onde, da det også kan være med til 

at udvikle området. 

Mange andre facetter 

Rapporten peger desuden på en 

lang række problemer ved den måde 

tingene fungerer på i dag. Fx at kommunernes 

personale overvejende er 

uddannet inden for Servicelovens 

rammer, mens kommunikationscentrene 

bygger på Lov om Specialundervisning, 

hvilket er to helt forskellige 

briller, hvormed man ser på tingene. 

Alle disse spændende overvejelser, 

som bl.a. bygger på interviews med 

ledere i kommunikationscentre og 

folk, der arbejder med området ude i 

kommunerne kan studeres nærmere 

i rapporten, som kan købes ved henvendelse 

til mail@bogason.dk 

PERfORmANcE DESIGN cONNEcTIVITy 

Med Bernafons ChannelFreeTM signalbehandling sætter Vérité nye 

standarder for høreapparatteknologien 

En sand lydoplevelse, prisvindende design og trådløs forbindelse 

til moderne kommunikationsenheder gør Vérité til det bedste valg 

til kvalitetsbevidste kunder. 

Kontakt os nu for mere information om Vérité. 

www.bernafon.dk 

Høreomsorg 

Hørelsen_halv_side_april_2009_GIK.indd 1 16-04-2009 13:14:01 

31

32 Børn i støjen 

Dæmp støjen 

– skru op for det gode læremiljø 

Der var fuldt hus til den Nordiske Konference, som for anden gang blev afholdt i Danmark. 

150 PPR-folk, lærere, psykologer og teknisk personale fra hele Norden var mødt op for at 

slå ørerne ud og blive opdateret med den nyeste viden om et tema i rivende udvikling – 

nemlig de udfordringer man står overfor ved at undervise børn med høretab i almindelige 

folkeskoleklasser. En af de helt store syndere er bag-grundsstøj. 

arkivfoto: nilS roSenvolD

af liSe nørgaarD 

N 

ye trådløse FM-systemer, høreapparater 

og lydsystemer 

åbner nye døre for lærere, pædagoger 

og børn – både de hørehandicappede 

og de normalthørende. 

Men udviklingen i det kommunikationstekniske 

udstyr betyder også nye 

pædagogiske udfordringer. Det nye 

udstyr stiller krav til klasseværelsernes 

indretning og akustik og børnenes disciplin 

i undervisningssituationen. 

Dette års tema om kommunikation, 

teknik og pædagogik på den anden store 

Nordiske Konference i Danmark for 

fagfolk, der arbejder med hørehæmmede 

børn, var derfor valgt med omhu. Arrangørerne, 

Center for Høretab, bød velkommen 

til en tætpakket 2-dages konference 

med foredrag og workshops under 

overskriften med ordlyden ”Pædagogisk 

anvendelse af kommunikationsteknisk 

udstyr – med fokus på lyd og lyttemiljø”. 

I velkomsttalen understregede 

centerleder Svend Erik Hansen, at 

konferencen havde som formål at give 

deltagerne redskaber og viden om, 

hvordan man kombinerer og supplerer 

ny teknik med de rette pædagogiske 

virkemidler – og omvendt. 

En balance mellem teknik og pædagogik 

bliver nemlig fremover et vigtigt 

våben i kampen mod baggrundsstøj i 

folkeskolen. 

– Det er et tema, der er oppe i tiden, 

og som fortjener rigtig meget opmærksomhed, 

for det teknologiske udstyr 

må ikke blive undervurderet. Det 

handler om at vi som undervisere får 

en større forståelse for hjælpemidlerne, 

hvordan de virker, og hvordan vi udnytter 

dem, mens teknikerne skal kende de 

gode pædagogiske kneb, så de kan gøre 

det tekniske udstyr endnu mere anvendeligt, 

påpegede Svend Erik Hansen. 

Ikke færre end 150 PPR-folk, lærere 

og teknikere fra Norge og Sverige og 

alle egne af Danmark var mødt op for 

at høre med og udveksle erfaringer på 

tværs af landegrænser. 

Center for Høretab afviklede deres første 

nordiske konference i marts for to år 

siden, hvor kun 60-70 personer deltog. 

Pædagoger med høreværn 

Støj i skoler og institutioner er en af de 

helt store udfordringer i undervisningen 

i folkeskolen. Både for hørehandicappede 

børn, der skal integreres i en 

almindelig klasse, men i høj grad også 

for de hørende lærere og elever. 

Derfor er det nødvendigt med en 

gennemgribende renovering og en 

væsentlig forbedring af akustikken i 

gamle klasseværelser, konkluderede 

konferencens første taler, Søren Peter 

Lund, seniorforsker ved Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

Han indledte konferencen med at 

definere støj, hvordan øret bliver skadet 

af for meget støj, og hvorfor vi tilsyneladende 

lægger mere mærke til støjen 

i dag, end vi tidligere har gjort. 

– Det handler om, hvor lang tid 

man er udsat for vedvarende støj. En 

tredjedel af det høretab, vi oplever, 

er faktisk forårsaget af støj, og når vi 

mister hørelsen med alderen, så spiller 

støj en væsentlig rolle, forklarede Søren 

Peter Lund, der understregede, at den 

støj, som mennesker er årsag til, ofte er 

værst – fordi den fanger vores opmærksomhed 

fra det, vi ellers skulle koncentrere 

os om. 

Han påpegede, at pædagoger ligger 

lige på grænsen til, at de burde bære 

høreværn på arbejde. 

– Støj kan være medvirkende årsag 

til stress, søvnbesvær og nedsat livskvalitet, 

men det duer jo ikke, at lærere og 

pædagoger går rundt med høreværn, 

lød det fra forskeren. 

Støjen skal derfor reduceres på anden 

vis – for eksempel ved at sørge for 

en optimal akustik i folkeskolens klas- 

Børn i støjen 

seværelser. Ikke fordi børn er mere støjende 

i dag, end de tidligere har været. 

– Men undervisningsformen er en 

helt anden i dag. I gamle dage var der 

tale om udpræget katederundervisning, 

hvor man fik tæv, hvis man ikke var stille. 

Nu om stunder får hver enkelt elev 

individuel undervisning og opfordres 

til at være initiativrig og deltagende, og 

sådan en undervisning er mange af de 

gamle klasselokaler slet ikke indrettet 

til, sagde Søren Peter Lund. 

Dertil betonede han, at gennemsnitsalderen 

for lærerne stiger, hvilket 

også kan være medvirkende til stigende 

lyd- og høreproblemer i skolerne. 

– 40 procent af lærerne er efterhånden 

over 50 år, og tendensen går mod, 

at lærerne bliver længere på arbejdsmarkedet, 

lød det fra forskeren, der dog 

ikke mener, at de ældre nu om stunder 

er mere krævende end kommende 

lærer-generationer: 

– Det er ikke ordentligt belyst, men 

man kan frygte, at en lærer på 40 år 

fremover vil høre som en 60-årig på 

grund af støj og høj musik i deres ungdom, 

pointerede Søren Peter Lund. 

En god akustik dæmper lyden i et 

rum og styrker forståelsen af det, der 

bliver sagt – lydmiljøet bliver venligere, 

mens lyden i rum med dårlig akustik 

bliver hængende og forstyrrer, fordi der 

er en såkaldt lang efterklangstid. 

Støj – klasseværelsets dræber 

Den svenske Professor Anders Kjellberg 

fra Institutionen för Teknik och Byggd 

Miljø Høgskolan i Gävle supplerede Søren 

Peter Lund ved at angribe sagen fra 

en mere psykologisk indfaldsvinkel. 

Han betegnede baggrundstøj og 

generel larm som en sikker dræber af 

den gode stemning i klasseværelset og 

lærere og elever imellem. 

Han har udført flere eksperimenter 

i svenske folkeskoler, som viser, at både 

lærernes og elevernes koncentration 

33

34 Børn i støjen 

svækkes af baggrundsstøj – stole og 

borde, der skraber mod gulvet, samtale 

og døre, der åbnes og lukkes: 

– En dårlig akustik i et klasseværelse 

kombineret med baggrundsstøj betyder, 

at eleverne simpelthen ikke hører, 

hvad læreren siger, og selvom man 

hører ordene, betyder det ikke, at man 

forstår det, der bliver sagt. Når man 

skal anstrenge sig for at høre læreren, 

så bruger eleven alle sine ressourcer 

på det – og ikke på at forstå, tolke og 

huske de nye informationer, man får, 

påpegede professoren. 

Han har i øvrigt kunnet konkludere, 

at larm og støj også påvirker øjnene, 

når man skal læse og forstå en tekst eller 

sidder med en skriftlig opgave. 

– Lyd påvirker og forstyrrer vores 

koncentration, også selvom vi ikke skal 

høre efter. 

Støj har derfor omfattende konsekvenser 

for både det gode lærings- og 

arbejdsmiljø, konkluderede han: 

– Undervisningen vil oftere blive 

afbrudt, tiden udnyttes ikke så effektivt, 

der vil være mindre dialog mellem 

lærerne og eleverne, og undervisningen 

bliver mere anstrengende for både børn 

og voksne, fortalte Anders Kjellberg. 

Råben og skrigen skaffer ikke ro 

Højteknologisk udstyr kan ikke alene 

afhjælpe den forstyrrende baggrundsstøj. 

Det fastslog efterfølgende oplægsholdere, 

norske Ann Christine Wennergren, 

der har skrevet en doktorafhandling 

om, at det er vigtigt, at børn med 

et hørehandicap bliver eksperter i deres 

egne behov og selv kan stille krav til 

den høresituation, de står i, mens den 

svenske lærer, forfatter og foredragsholder, 

Magnus Blixt, kom med helt 

konkrete tips til, hvordan man skaber 

ro i en klasse med små – men effektive 

– pædagogiske tiltag. 

– Det handler om, at lærerne skal tage 

lederskabet i klassen, sætte grænser og 

være klare i mælet om, hvad der er i orden 

og ikke i orden, forklarede Magnus 

Blixt, der opfordrede lærere og pædagoger 

til at tage ansvar for eget arbejdsmiljø. 

– Man skal tale med børnene om, 

hvad der egentlig er rimeligt i forhold 

til, hvad man kan byde andre mennesker, 

og i den situation kan man 

eventuelt tage et hjælpemiddel som et 

soundship apparat i brug i klassen, fortalte 

Magnus Blixt. 

Et apparat, der lyser grønt, så længe 

samtalen foregår på et tåleligt høreniveau 

for alle, men rødt, når støjniveauet 

bliver for højt. 

– Men hvis vi ikke taler med børnene 

om, hvad det handler om, så er sådan 

et apparat nytteløst. Vi skal som lærere 

være meget tydelige i vores sprog og 

handlinger – hvis børnene ikke må råbe 

og skrige, så skal lærerne gå forrest og 

selv lade værre med at råbe og skrige. 

En lille ting, som kan give mere ro i 

klassen er, at man kan ringe med en 

klokke, når man eksempelvis afslutter 

et gruppearbejde og atter vil have elevernes 

opmærksomhed, eksemplificerede 

den unge forfatter, der har skrevet 

bogen, ”Välkommen till verkligheten". 

En håndbog med konkrete råd om, 

hvordan man som lærer kan give sig 

selv og sine elever – hørende som hørehandicappede 

– en mere inspirerende 

hverdag. Og ikke nødvendigvis en hverdag 

hvor alle går rundt på listefødder, 

men en hverdag hvor der i hvert fald er 

ro til at udføre sit arbejde. 

Læs mere om oplægsholderne 

De resultater og undersøgelser, der 

blev præsenteret på Konferencen, bliver 

udgivet i en rapport, som bliver sendt 

til deltagerne og lagt på Center for Høretabs 

hjemmeside. Dertil vil der blive 

suppleret med en journalistisk bearbejdet 

rapport, som vil blive tilbudt danske 

skoler og kommunale forvaltninger 

som inspirationsmateriale. 

Læs mere på www.fredericiaskolen.dk 

under menupunktet Nordisk Konference. 

Her kan du læse mere om konferencens 

oplægsholdere og deres forskningsområder. 

Sitet består desuden 

som et tilbud om information og netværksarbejde 

for fagfolk, der arbejder 

med hørehæmmede børn i Danmark 

og i Norden. 

Sådan får du arbejdsro i klassen 

– konkrete råd fra Magnus Blixt 

– Ignorer de begavede elever, som straks 

svarer på et spørgsmål uden at række 

hånden i vejret. Eleven skal række 

hånden i vejret som alle andre. 

– Råb ikke – du er som lærer elevernes 

forbillede. Forsøg i stedet at få øjenkontakt 

med eleven og brug tegnsprog 

for at få den elev, som larmer, 

til at blive stille. 

– Tal aldrig før der er helt stille i klassen. 

Tag en gammeldags skoleklokke 

i brug for at fange elevernes opmærksomhed, 

peg på et stort skilt i klassen, 

hvor der står ”STILLE” eller brug 

dit kropssprog. 

– Vær sød ved klassens ”stille pige”. 

Hun får ofte pladsen mellem to støjende 

elever for at skille dem ad. Hun 

skal have en fredelig zone på sin ene 

side i form af en kammerat. 

– Er der larm i klassen så bekæmp den 

med ro. Larm bekæmper ikke larm. 

– Tal med børnene om, at de får undervisning 

for deres egen skyld, og at det 

er deres tid, der bliver spildt, hvis der 

ikke er arbejdsro til at lære og fordybe 

sig.

M500435-DK-09.02 Rev.A 

Et hørEapparat, 

dEr ikkE lignEr 

dE andrE 

*Rigtig størrelse 

Alternativet til traditionelle høreapparater 

be by ReSound TM er anderledes. Virkelig anderledes. Det er det første (og eneste 

høreapparat i en helt ny kategori, som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT). 

Derfor ligner be by ReSound ikke andre høreapparater, det bæres ikke som andre 

høreapparater, og det syner ikke som andre høreapparater. 

www.bebyresound.dk 

Vinder af Den 

Danske Designpris 

2008/2009

36 

TEKNIK K EN 

Nu kan jeg også være med 

M 

arek Mir-Mackiewicz, 61 år, 

fra Brørup er totalt døv. Han 

er født døv og kommunikerer 

primært via tegnsprog. 

Marek Mir-Mackiewicz (MMM) vil 

gerne dele sin glæde over sin nye videotelefon. 

Han fik den i december 2008. 

MMM fortæller via sin hustru Paulina, 

hvor meget videotelefonen har be- 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkomne. 

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

Marek Mir-Mackiewicz ved sin videotelefon 

tydet for ham. Med tegnsprog går det 

lynhurtigt. Jeg har nærmest indtryk af, 

at MMM kan kommunikere hurtigere, 

end Paulina kan viderefortælle budskabet 

på almindelig tale. 

Stort teknisk fremskridt 

MMM forklarer, hvordan det var et teknisk 

fremskridt, da der kom telefax og 

skrivetelefon. 

Senere er SMS og computer med 

mulighed for chat blevet brugt. Men oftest 

er det nødvendigt at sende en SMS 

og spørge, om det er muligt at chatte 

(skrive sammen over computeren). 

– Videotelefonen er et kæmpe fremskridt, 

siger en begejstret MMM. 

– Nu kan der ringes til mig. Jeg kan 

tage telefonen, og vi kan kommunikere 

direkte som alle andre. MMM føler, at 

han næsten er kommet på hold med 

normalt hørende. 

af erik bacH, freelanceSkribent 

Mange opkald hver dag 

Vi kommer ikke langt i interviewet denne 

søndag eftermiddag, inden vi bliver 

afbrudt af opkald. 

Ingen er i tvivl om, at der er opkald. 

Ikke på grund af høje ringetoner. Men 

en kraftig blitz sender en serie blink. 

MMM rejser sig hurtigt. Han kan 

straks se på videotelefonen, at det er 

svoger, der ringer. Der har været en 

vigtig fodboldkamp. Resultater og spillernes 

indsats skal drøftes. 

Det er imponerende at se. MMM 

står godt en meter foran videotelefonen, 

der er forsynet med et lille kamera, 

så svogeren kan se MMM lige så tydeligt, 

som MMM kan se svogeren. 

Nu går det stærkt. Fingre på begge 

hænder bevæges lynhurtigt. 

Deaflympics 

Til september skal MMM til Deaflympics. 

Det havde jeg aldrig hørt om, men 

MMM forklarer stolt, at det er olympiade 

for døve. MMM er med i den 

komite, der står for planlægningen af 

orienteringsløbene. Olympiaden foregår 

i Taipei i Taiwan. 

MMM rejser alene. Han skal være 

der i tre uger. MMM er teknisk ansvarlig 

for baner, terræn og diverse faciliteter 

m.v. under legene. 

Det er tydeligt, at MMM glæder sig 

meget. Vi andre kan være betænkelige 

ved at rejse i lande, hvor vi ikke kan 

sproget. 

Hvad så, hvis man er døv? 

Det bekymrer ikke MMM, han har 

rejst mange gange og har også været i 

Taipei i oktober. Det gælder om at være 

opmærksom. 

Denne gang skal videotelefonen med 

i kufferten. Så kan han, der hvor der er

edbåndsforbindelse, være i kontakt 

med folk, han kan kommunikere med. 

Heller ikke Paulina ser ud til at være 

særlig bekymret. Selv om det ikke er det 

samme, så ser hun frem til at få godnatkysset 

via videotelefonen. 

Hospitalsophold 

Da jeg besøger MMM, er det kun et par 

dage siden, han er kommet hjem fra et 

ophold på Odense Universitetshospital. 

Jeg spørger naturligvis, om han også der 

kunne være i kontakt med familien ved 

hjælp af videotelefonen. Svaret er nej. 

Det kan virke underligt, at på dette 

fine, offentligt drevne hospital, der 

koster skatteyderne milliarder, er der 

ikke internetadgang. MMM ville aldrig 

drømme om at logere sig ind på et hotel, 

hvor der ikke er Internet. 

Vibrator 

Som ekstra tilbehør til videotelefonen 

har MMM en lille, sort vibrator. Den 

fylder som en pakke cigaretter. Med 

Den digitale Videotelefon, IRIS 3000 

med tilbehør 

Marek Mir-Mackiewicz i ivrig kommunikation 

med sin svoger. 

den i lommen kan MMM gå rundt i 

haven – op til 50 meter fra videotelefonen 

og blive gjort opmærksom på, når 

der er opkald. 

Billedramme 

Når telefonen ikke benyttes, kan den 

fungere som billedramme. 

Der er mulighed for at indsætte et 

memorykort, der kan indeholde de 

billeder, MMM gerne vil se på. Der 

er mange indstillingsmuligheder. Et 

stationært billede hele tiden eller gennemgang 

af en serie billeder, MMM har 

udvalgt til formålet. 

Ikke udviklet som høreteknik 

Videotelefonen er ikke specielt udviklet 

til personer med høreproblemer/døve. 

Den er beregnet til normalthørende, 

der gerne vil kunne se den, de taler 

med. 

Det gør, at produktet har en langt 

større kundegruppe. 

Det har to vigtige fordele: 

1. Videotelefonen har en pris, der ligger 

langt under det, vi kender fra 

produkter, der er specielt beregnet 

til personer, der har behov for høreteknik. 

2. Tilkobling og abonnement er gængs 

teknologi og procedure. 

TEKNIK K EN 

Fakta 

37 

Digital videotelefon, model IRIS 3000 

Se i øvrigt web: www.myacn.eu 

Kræver bredbåndsforbindelse. (mindst 512 i 

upload) 

der er tilslutningsmuligheder til ”blitz-lampe” 

Kommunikation til lommevibrator, der kan gøre 

brugeren opmærksom på, når der er opkald. 

mulighed for at benytte telefonen som digital 

billedramme. 

mulighed for at isætte hukommelse med de 

billeder, man gerne vil se. 

mulighed for tilslutning af PC (til power point etc.) 

mulighed for tilslutning af ekstern fladskærm, 

dataprojektor m.v. 

mulighed for tilslutning af eksterne højtalere. 

Hvor kan produktet købes? www.postep.acnrep.com 

Pris: 995kr (inkl. levering etc. i alt 1295 kr.) 

ud over internetforbindelse, hvad skal der så 

abonneres på? 

digital telefonservice abonnement (min.89 kr./md.) 

Support på denne artikel: 

Bent Hansen fra gH service i esbjerg. tlf. 4026 2339 

det er Bent Hansen, der har installeret lyskaldeanlægget 

m.v. hos mmm. 

efter at han havde set brugerens begejstring, var 

opfordringen klar. det skal der skrives om.

38 

MK 

MELLEM EDLEMMER 

Godt kursus i Slagelse 

CSU-Slagelse (Center for Specialundervisning) 

har afholdt kursus: “Kørekort 

til dit høreapparat” 

Vi hører, at mange har deres høreapparat 

liggende i skuffen, og derfor 

lavede CSU-Slagelse et 2 timers kursus 

for ikke helt nye høreapparatbrugere og 

pårørende i februar. Der tilmeldte sig så 

mange, at de måtte gentage kurset. Jeg 

deltog i andet kursus her midt i marts. 

Man startede med at tage en runde, 

hvor hver enkelt fortalte om sit udbytte 

af høreapparat og fortalte om 

evt. problemer. Så gennemgik man de 

enkelte deltageres hørekurver efter tilladelse, 

og på den måde fik mange helt 

ny viden om deres hørelse og hvordan 

deres muligheder for udbytte af høreapparat 

var. Mange havde forskellige 

problemer med høreapparaterne eller 

med hjælpemidler, så der måtte træffes 

individuelle aftaler med hørepædagog 

Mindeord 

Ejgil Henriksen 

Født 3.7.1924 – død 27.3.2009 

Ejgil Henriksen blev født ved Ringe. 

Som 10-årig mistede han pludselig 

hørelsen, hvilket kom til at præge hans 

fremtidige liv og virke. 

Efter skolen blev Ejgil uddannet 

trædrejer, og tilbragte en tid på Landshøreinstituttet 

i Fredericia og mødte 

senere sin første hustru Sigrid Westergaard, 

der var lettere hørehæmmet. 

Sammen startede de Askov Drejerforretning 

og fik 4 børn. Ejgil var kendt 

for sit dygtige håndværk, og han var 

med til at udvikle RAMATØR-drejebænken, 

som kom til at stå i sløjdlokalerne 

på mange skoler i Danmark. 

Efter Sigrids død i 69 blev Ejgil gift 

med Aase Madsen, som også er svært 

hørehæmmet. 

Hans Daubjerg, som var underviser. 

Hans gennemgang af “gode råd om 

høretaktik” var især rigtig god også 

for f.eks. de pårørende: Få opmærksomhed/øjenkontakt 

med den hørehæmmede, 

tal tydeligt og direkte, ikke 

henkastet. Brug normal stemmestyrke, 

ikke råbe. Ved samtaler ved sammenkomster 

inddrag den hørehæmmede 

ved at fortælle, hvad der snakkes om. 

Fortæl hvorfor der grines. Den hørehæmmede 

skal sørge for at sidde så lyset 

falder på ansigtet af den som taler/ 

man skal tale med. 

Kursusdeltagerne var meget tilfredse 

med kurset. CSU-Slagelse vil nu overveje 

om det har den rette form. 

CSU-Slagelse drives af Slagelse Kommune 

og samarbejder med nærliggende 

kommuner omkring børn, unge og 

voksne med vanskeligheder omkring 

hørelse, syn, læsning, kommunikation/ 

Ejgil Henriksen var en af initiativtagerne 

til stiftelsen af Danske Tunghøres Ungdomsforening 

(DTU), nu Hørehæmmet 

Ungdom (HU), og blev valgt som den 

første formand i 1952. Da foreningen i 

64 købte et nedlagt landsted ved Vejlby 

Fed på Fyn, var han en af drivkræfterne 

bag opbygningen af DTU-lejren, hvor 

hørehæmmede fra hele Danmark mødtes 

flere gange om året. Som medlem 

af Landsforeningen for Bedre Hørelses, 

nu Høreforeningens hovedbestyrelse, 

var Ejgil Henriksen i 1964 udpeget som 

formand for forældreudvalget, som arbejdede 

for oprettelsen af Hørehæmmede 

Børns forældreforening (HBF). Ejgil var 

derudover medlem af Døvblevneafdelingen 

(DBA), og han var formand for bestyrelsen 

bag hørekonsulenterne, nu specialkonsulenterne, 

igennem en årrække. 

En af Ejgils mærkesager var fastholdelsen 

og udbredelsen af Mundhåndsy- 

tale. CSU-Slagelse er en fusion mellem 

det tidligere Tale-Høre-Synsinstitut og 

Hellig Anders Specialskolen i Slagelse. 

CSU-Slagelse er en stor arbejdsplads 

med knap 100 ansatte. Man har en 

bestyrelse på 9 medlemmer med repræsenter 

fra ledelse, medarbejdere, brugere, 

politikere og 3 udpeget af Danske 

Handicaporganisationer. De 3 er fra 

LEV, Dansk Blindesamfund og Høreforeningen, 

så det er en bred handicaprepræsentation 

Nu et par år efter kommunalreformen 

og efter omstillingen har CSU-Slagelses 

fundet sin form, og deres brede 

vifte af tilbud er til gavn for borgere 

med forskellige handicaps i hele området. 

Det er en institution i stadig udvikling 

med progressive medarbejdere. 

Agnes Munkhøj Nielsen 

Lokalformand for Høreforeningen 

og Bestyrelsesformand på CSU-Slagelse 

stemet (MHS), som kommunikationsmiddel 

for døvblevne. Han var med til 

sikre, at der blev oprettet en uddannelse 

for MHS- og skrivetolke i Fredericia. 

Ejgil var desuden i en årrække medlem 

af revaliderings- og pensionsnævnet 

i Ribe amt. 

I 1990 solgte Ejgil Henriksen Askov 

drejerforretning og flyttede til Snoghøj. 

Her brugte han en stor del af 

sin tid ved drejebænken og glædede 

sig over at genoptage det oprindelige 

håndværk med fremstilling af skåle og 

anden brugskunst i træ. 

Med årene blev ryggen slidt op, og 

de sidste år var præget af mange smerter, 

som til sidst satte en stopper for 

arbejdet ved drejebænken. 

Ved sin død var Ejgil bosat i Fredericia 

og efterlader sig sin hustru Aase 

samt 4 børn med familier. 

Tove Aagesen, Slagelse, m.fl.

Teatre og teleslynger 

Jeg har læst de seneste indlæg fra medlemmer 

om erfaringer med teater og 

teleslynger og vil gerne komme med 

mit lille bidrag. I sin tid var jeg via Høreforeningen 

sammen med en del andre 

hørehandicappede med på testning af 

den nye operas teleslynge anlæg, hvor 

vi afleverede vores iagttagelser. Altså et 

godt samarbejde med Høreforeningen, 

vil jeg formode. 

Da jeg er en ivrig teatergænger, har 

jeg så desværre flere gange i forskellige 

teatre oplevet det samme problem: teleslyngen 

er sat til og den brummer, så 

det ofte bliver ubrugeligt. Det på trods 

af, at teatrene måske regner med, at de 

har gjort hvad de kunne. Jeg har ladet 

mig fortælle af sagkyndige teknikere, at 

installationerne ofte er ok, men at når 

forestillingerne spiller med forskelligt 

lys-og lydteknik, går der kuk i teleslyngen. 

Det lyder jo ikke usandsynligt, 

men må vel osse være et kendt problem, 

som måske også Høreforeningen kan 

gribe an, hvis det ikke allerede er gjort 

? ? 

Det skal bemærkes, at jeg som regel 

har gjort det pågældende tater venligt 

opmærksom på det i en mail og da 

osse mødt positive reaktioner, men det 

er jo kun små dryp, hvis vi individuelt 

reagerer. 

Iøvrigt tak for et godt medlemsblad. 

Tekster på TV! 

Venlig hilsen 

Kirsten Netteberg 

Birkerød 

fin betjening 

Normalt skrives der om, at kommunerne 

er træge. 

Men min oplevelse af Hillerød kommune 

er meget positivt. 

Da jeg i november 2008 skulle have 

nye hørerapparater, ønskede jeg at få 

en teleslynge til radio og TV. 

Jeg kontaktede kommunen, som 

henviste mig til vores hørecenter, hvor 

jeg fik en aftale i løbet af en uge. 

Sagsbehandleren lavede en indstilling 

til kommunen, og en uge efter 

havde jeg en rekvisition, inklusiv en 

leverandørliste, så kunne jeg selv træffe 

aftale med en leverandør, som kom tre 

dage efter og installerede hele herligheden 

på et par timer. 

Hold da op en forbedring, som jeg 

(og især min familie) har haft megen 

glæde af. 

Nu her i marts ville jeg gerne have 

fornyet mine ørepropper, fordi jeg har 

tabt mig (påbud fra hjertelægen p.g.a. 

hjertet). 

Jeg ringede til kommunens sagsbehandler, 

hun kunne ikke sende rekvition 

til mig på mailen, i et format som 

jeg kunne åbne, men så sagde hun at 

jeg kunne hente den i borgerservice (receptionen) 

formiddagen efter, og så jeg 

kunne køre til Widex og få taget aftryk. 

Det er hurtig sagsbehandling og i en 

meget venlig tone. 

med venlig hilsen 

Steen Korsager 

Hillerød 

ved du, at både dr og tv2 tekster mange af deres udsendelser via tekst-tv? Slå op på side 

399, så kommer teksterne automatisk forneden i billedet. nyhedsudsendelserne kl. 18.30 og 

19.00 er som regel tekstet. 

MELLEM M EDLEMMER 

En dårlig oplevelse' 

Jeg vil gerne støtte indlægget i nr. 04 

fra Birgit Olsen, Thisted. Jeg har den 

29.3. 09 været i Operaen og se Den 

glade Enke og havde samme oplevelse 

af ikke at kunne bruge teleslyngen. 

Og ja, det kunne have været rart, om 

hele forestillingen havde været tekstet, 

men det er jo nok for meget for langt. 

At det lydmæssigt har været en dårlig 

oplevelse bevirker jo nok også at der er 

en del som ikke vender tilbage og det er 

jo synd. 

Da jeg er temmelig nybegynder 

som høreapperatbruger har jeg studset 

over det andet indlæg i Hørelsen fra C. 

Brandt, Ølstykke. Jeg har forstået at 

man i Skuespilhuset kan få udleveret 

en teleslyngemodtager, men hvornår 

ved man, at man kan det, og når man 

låne det i Skuespilhuset, hvorfor så 

ikke i Operaen? 

Med venlig hilsen 

Nancy Stauersbøl Kristensen 

Virum 

Set på Høreforeningens gruppe 

på Facebook 

39

40 

Deadline for juninummeret 

2009: D. 4.maj 2009. Indlæg 

skal sendes på SKEMA 

til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-medlemmer: 

Svend P. Kristensen, Klitgårdsvej 

1, 9240 Nibe, tlf. 

98350325 

Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 Fjerritslev, 

tlf. 98212262 email: 

jens@troldahl.dk 

Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, 

tlf. 98941619 

e-mail: kello@ofir.dk 

Emanuel Pechüle- 

Christensen Engen 2, 7770 

Vestervig, tlf. 97941033, 

email: emanuel@mail.dk 

Høreforeningen – 

lokalafdelinger 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 

40, 9330 Dronninglund, 

tlf. 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, Gærum, 

9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, 

tlf. 98941619 e-mail: 

kello@ofir.dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, 

Østergade 9 i Hjørring. 

◗ Onsdag d. 13. maj, kl. 15 

– 17 er der demonstration 

af forskellige teleslyngetyper. 

Vi kan oplyse ventetider 

på høreapparater, offentlig 

og privat. Udlån af 

teleslynge, FM-udstyr m.m. 

Du kan også komme med 

forslag til nye aktiviteter. 

K 

& 

AKTIVITETER ADRESSER 

◗ Tirsdag d. 26. maj, kl. ca. 

9 – 17 besøger vi Oticon i 

Thisted. Fra kl. 13 – 15 vil 

der være rundvisning på 

virksomheden samt kaffe 

og brød. Vi spiser frokost 

undervejs. Pris kr. 75. Tilmelding 

senest tirsdag d. 

19. maj til bestyrelsen. 

JAMMERBUGT 

Formand: Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 

Fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, 

Ålborgvej 40, 9560 Hadsund, 

tlf. 98575096, e-mail: 

Mathiasen-praest@privat.dk 

◗ Torsdag d. 14. maj, kl. 18 

på Hadsund rutebilstation 

og kl. 18.30 på Hobro rutebilstation 

tager vi på forårsudflugt 

til Lottruphus, 

Viborgvej 25, Hammershøj. 

Udflugten er gratis for 

medlemmer. Gæster betaler 

kr. 75. Vi drikker aftenkaffe, 

som alle selv betaler, 

et hyggeligt sted på turen. 

Der vil være teleslynge. 

Udflugten er i samarbejde 

med Rebild lokalafdeling. 

Tilmelding senest fredag d. 

8. maj til formanden. 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 7900 Nykøbing 

Mors, tlf. 97725290, 

e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

◗ Den første onsdag i hver 

måned fra kl. 10 - 12 i Sundhedscenter 

Limfjorden, 

Strandparken 48, 2. Nyk. M. 

inviterer vi til en snak om 

Høreforeningen, høreproblemer, 

hjælpemuligheder 

eller andet vedr. hørelsen. 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, 

Hjedsbækvej 473, 

9541 Suldrup, tlf. 98653047 

◗ Torsdag d. 14. maj, kl. 

18.30 på Hobro rutebilstation 

tager vi på forårsudflugt 

til Lottruphus, 

Viborgvej 25, Hammershøj. 

Udflugten er gratis for 

medlemmer. Gæster betaler 

kr. 75. Vi drikker aften- 

kaffe, som alle selv betaler, 

et hyggeligt sted på turen. 

Der vil være teleslynge. 

Udflugten er i samarbejde 

med Mariager Fjord lokalafdeling. 

Tilmelding senest 

fredag d. 8. maj på 

tlf. 98575096. 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, Nørregade 

51, st. th., 7700 

Thisted, tlf. 97921894 Fast 

mødested, når andet ikke 

er angivet: Aktivitetsstedet 

HOPLA, Vestervigvej 112, 

Bedsted. 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, 

V. Søvej 10, Skørbæk, 

9240 Nibe, tlf. 98669272, 

e-mail: 

vb@christensen.tdcadsl.dk 

AALBORG 

Formand: Svend P. Kristensen, 

Klitgårdsvej 1, 9240 

Nibe, tlf. 98350325, e-mail: 

s.p.kristensen@mail.dk. 


Klubber m.v. 

Børns Forældre Kontakt: 

Kenneth Holmager, 

Terpsvej 12, 9440 Åbybro, 

tlf. 98243839, 

e-mail: holmager@mil.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-medlemmer: 

Jens Præstegård, Mejsevej 

15, Øster Snede, 8723 Løsning, 

tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 8381 

Tilst, tlf. 86243345, e-mail: 

aarhus@hoereforeningen.dk 

Preben Fruelund, 

Æblerosevej 27, 

8500 Grenaa, 

tlf. 86300479 e-mail: 

prebencooper@tiscali.dk 

Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, 

tlf. 97180530, mobiltlf. 

23715130, e-mail: Bjarne. 

Dueholm@email.dk 



HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, 

Mejsevej 15, Øster Snede, 

8723 Løsning, 

tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund 

Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400 

Herning, tlf. 97120478 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen. 

Kobberupvej 95, 

Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97428613, e-mail: 

gunnar.kristensen@mvb.net 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Laden, Brogårdsvej 

4 i Holstebro. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, 

Vestervænget 7, Tvingstrup 

8700 Horsens, 

tlf. 75667116, e-mail: 

thoger.jeppesen@mail.tele.dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm 

Mosevænget 5, 7330 Brande, 

tlf. 97180530, e-mail: 

bjarne.dueholm@email.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 

7620 Lemvig, tlf. 97823399 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 

11, 8963 Auning, 

tlf. 86484474, 

e-mail: klibo@elromail.dk 


ikke er angivet: Kulturhuset 

/pavillonen, Kærvej i Grenå. 

ODDER 

Formand: Pt. ingen. 

RANDERS 

Formand: Svend Aage 

Busk, Mariagervej 1 A, 2. 

th., 8900 Randers C, tlf. 

86425244, træffes bedst 

formiddag, e-mail: sv.aa. 

busk@oncable.dk Fast mødested, 

når andet ikke er 

angivet: Randers Fritidscenter, 

Vestergade 15, 8900 

Randers C. Derudover Caféen 

Sundhedscentret, Vestervold, 

8900 Randers C. 

◗ D. 2. og 4. uge i måneden 

om torsdagen fra kl. 15 til 

18 har vi åben rådgivning 

i Caféen. Dog ikke i juli og 

august og ikke på helligdage. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk. 

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 9.30 

– 12.30 i Rådhushallen, 

Ved Fjorden 6, Ringkøbing 

afholdes høredag. Høreforeningen 

orienterer om 

foreningen og høreomsorgen. 

Derudover kommer 

Kaj Feldborg og hørepædagog 

Jørgen Rasmussen og 

fortæller om høretekniske 

hjælpemidler, høreapparater 

mm. Der vil være vejledende 

høreprøver. Kaffe og 

te mens du venter. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, 

Byvejen 21, Haarmark, 

8305 Samsø, tlf. 86593267 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg, 

tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@fibermail. 

dk 


ikke er angivet: Frivilligcentret, 

Vestergade 81 i Silkeborg. 

◗ Den sidste tirsdag i hver 

måned, kl. 17 – 18 har vi 

rådgivning for ALLE med 

høreproblemer. 


17- ca. 19.30 i Indelukket, 

Åhave Allé, Silkeborg mødes 

vi ved kiosken for at 

gå tur, snakke, spille spil 

og spise enten medbragt 

mad eller nogle af kioskens 

delikatesser. Praktisk tøj. 

Medbring gerne petanque 

kugler eller andre spil. Obs! 

Husk tilmelding til Aqua 

senest mandag d. 25. maj 

på tlf. 86811215. 

SKANDERBORG 

Formand: Preben Larsen, 

Rugmarken 13, 8362

Hørning,tlf. 86922669, mobil, 

kun SMS: 20 79 19 39 

e-mail: preben@larsen.dk 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, 

Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 

7870 Roslev, tlf. 20861535 

,e-mail: 

skive@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Odgårdsvej 15 i 

Skive. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 

5, 7600 Struer 

tlf. 97865210 

SYDDJURS 

Formand: Jan Arndt, 

Strandvejen 5, 8400 

Ebeltoft,tlf. 86373809, 

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro, 

tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer 


ikke er angivet: Oasen, Brogade 

5 i Bjerringbro 

◗ Søndag d. 24. maj, kl. 

10.15 i Bjerringbro kirke 

afholdes hørevenlig gudstjeneste 

ved sognepræst 

Gerda Brøchner Jørgensen 

og kontaktpræst Søren 

Skov Johansen. Tekstning, 

teleslynge samt trykt prædiken. 

Frokost i kirkecenteret 

efter gudstjenesten. Pris 

kr. 25. Børn halv pris. Alle 

er velkomne. 

Derudover 

Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges 

Hus, Vestrebrogade 1 i 

Viborg, 

◗ Onsdag i lige uger kl. 

15 – 17 og ulige uger kl. 

19 – 21 er vi nogle personer, 

der har de samme øre/høreproblemer 

som dig, så vi 

kender lidt til, hvordan du 

har det. Vi kan ved snak og 

forståelse måske hjælpe dig 

til en bedre dagligdag. Vi 

har kaffe på kanden, hvis 

du kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27a, 8381 Tilst, 

tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Klostergade 

37, 8000 Århus C 

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 9 -18 

afholder vi på sommerudflugt 

til Elmuseet, Tange sø, 

Bjerringbrovej 44. Fællesbus 

afgår fra Århus musikhus kl. 

9. Guidet rundvisning kl. 11 – 

12 med TSK-tolk. Se mere på 

www.elmuseet.dk. Husk madpakke. 

Pris for bus, indgang, 

rundvisning og eftermiddagskaffe 

er kr. 100. Tilmelding senest 

fredag d. 8. maj til sekretær 

Lisbeth Leicht Thomsen 

på tlf. 86223917 eller på mail 

listh@hotmail.com 


Klubber m.v. 

Hørehæmmede Børns 

Forældre 

Kontakt: Vibeke Christensen, 

Silkeborgvej 65, 8641 

Sorring, tlf: 86957296, 

mobil: 22927296, 

e-mail: kathrinedal@os.dk 

Kontakt: Nelly Thorsen, 

Ydunsvej 5, 8981 Spentrup, 

tlf. 86479400, 

e-mail: thorsen1@mail.dk 

Døvblevne 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, 

Engbjerg 144, 7400 Herning, 

SMS. 60224080, e-mail: trine. 

benny@tele2adsl.dk 

Århus Døvblevne Klub Formand: 

Bent Jensen, Sonnesgade 

14, st. lejl. 15, 8000 

Århus C, tlf: 28434584, 

e-mail: bent-jensen@stofanet. 

dk Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Klostergade 

37, 2. sal, 8000 Århus C 

UHA – Unge 

hørehæmmedes 

Aktivitetsklub i Århus 

(men dækker hele Midtjylland) 

Hjemmeside: http://www. 

hoereforeningen.dk/uha 

AKTIVITETER & ADRESSER 

Formand: Merete Budde, 

Ringkøbingvej 33 1.tv., 

8000 Århus C, 

mobiltlf. 22 44 05 60, 

e-mail: 

uha@hoereforeningen.dk 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-medlemmer: 

Boris Hemmingsen, 

Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg, 

e-mail: nata@webnetmail.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse, 

tlf. 75333314, e-mail: 

kristiankhansen@hotmail.com 

Karl Erik Jensen, Hans 

Jacobsvej 5, 6760 Ribe, tlf. 

75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, Møsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 75561804, 

mobiltlf. 21767201, 

e-mail: fl@pc.dk 



ASSENS 

Formand: Lars Juul Sørensen, 

Ny Adelgade 42A, 

5610 Assens, tlf. 48412669, 

e-mail: 

lars.juul.sorensen@ofir.dk 

AABENRAA 

Formand: Elsebeth Hansen, 

Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov, 

tlf. 74762490, 

e-mail:lendemark@bbsyd.dk 

◗ Lørdag d. 2. maj afholder vi 

heldagstur til Castberggård 

og geografisk have i Kolding. 

Medbring selv frokost. Vi 

spiser aftensmad på den 

gamle grænsekro ved Christiansfeldt. 

Pris og tidspunkt 

oplyses ved tilmelding. Sidste 

frist for tilmelding var 

søndag d. 19. april. 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse 

tlf. 75333314, e-mail: 

kristiankhansen@hotmail. 

com 

ESBJERG/FANØ 

Formand: Karl Erik 

Jensen,Hans Jacobs Vej 5, 

6760Ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fritidshuset, 

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. 

FREDERICIA 

Formand: Pt. 

ingen formand. 


ikke er angivet: Pensionistcentret, 

Jyllandsgade 8 B i 

Fredericia. 

Derudover: Fast mødetid og 

sted: Center for høretab, 

Mercurvænget 2 i Fredericia 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Poul Jørgensen, 

Banevænget 25,5750 Ringe, 

tlf. 62623963 

e-mail: poj@5750.dk 

HADERSLEV 

P.t ingen formand 

KERTEMINDE 

Formand: Ejner 

Øbo,Blommehaven 3, 5350 

Rynkeby,tlf. 65391548 

ejbi@dbmail.dk 

KOLDING 

Formand: Arne Jessen, Julivænget 

6, 6000Kolding, 

tlf. 75518886, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 

Fast mødested, 


KUC, Ågade27 i Kolding. 

Derudover 

Café 1. sal. Fast mødested: 

1.sal, Slotsgade 22, 1. Kolding. 

◗ Obs! Tirsdag d. 12. maj, 

kl. 17 – 19 er sidste åbning. 

Cafeen lukker, da 

vi desværre ikke har haft 

tilstrækkelig opbakning fra 

vores medlemmer. 

LANGELAND 

Formand: Herluf Lykkegaard, 

Peløkkevej 84, 5900 

Rudkøbing, tlf. 62513060, 

e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Aïda Regel Poulsen, 

Lyøvænget 31, 5500 

Middelfart, tlf./SMS: 

51291167, bedst efter kl. 

18. E-mail: middelfart@ 

hoereforeningen.dk Fast 


er angivet: Sognegården v. 

Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina 

Hansen, Gl. Vindingevej 

332, 5800 Nyborg, 

tlf. 65302090, 

e-mail: nyborg@ 

hoereforeningen. dk 

41 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, 

tlf. 25145686, e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk 

Sekretær Lene Irsberg, 

tlf. 64473115. Begge træffes 

bedst efter kl.17 



Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 

50, 5200 Odense 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie Rosengren, 

Tvedhaven 115, 

5700 Svendborg, 

tlf. 62216375 


ikke er angivet: Skallen, 

Møllergade 99 i Svendborg 

◗ Onsdag d. 13. maj, kl. 

13.30 – 15.30 afholder 

vi lysbilledforedrag om 

Sprogø ved Andreas P. 

Nielsen fra Dræsinebanden. 

Derudover vil der være fællessang 

styret af Inge-Marie. 

Pris inkl. kaffe kr. 50. 

Tilmelding senest tirsdag d. 

12. maj til formanden. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Østerkobbel 

36, 6400 Sønderborg, 

tlf. 74423037, mobiltlf. 

40826919, e-mail: harry@ 

stofanet.dk Fast mødested, 


Aktivitetshuset Alléen. 

◗ Lørdag d. 9. maj, kl. 13 på 

Alléen er der lotto med de 

gode gevinster. 

◗ Lørdag d. 23. maj, kl. 13 

på Alléen er der lotto med 

de gode gevinster. 

◗ Torsdag d. 11. juni, kl. 

7.45 er der afgang fra Al-

42 


léen til lokalafdelingens 

udflugt til Ærø. Vi spiser 

middag på ”Det lille Hotel” 

i Ærøskøbing. Drikkevarer 

er ikke inkl. Der vil være lokalguide 

under hele opholdet. 

Afg. fra Søby kl. 15.30. 

Kaffe m. lagkagesnitte på 

færgen. Max 50 deltagere. 

Pris for medlemmer kr. 

200. Tilmelding og betaling 

senest lørdag d. 23. maj til 

lottospillet el. formanden. 

TØNDER 

P.t. ingen formand 

VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, 

Langhedevej 12, 

6800 Varde, tlf. 75261006 


ikke er nævnt: Medborgerhuset, 

Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde 

VEJEN 

Formand: Lars Bang Jeppesen, 

Kongeåvej 28, Skibelund, 

6600 Vejen, tlf. 

75362201, fax. 75362205, 

e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 

30, 6051 Almind, tlf. 

75561804, e-mail: fl@pc.dk 


ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter, 

Kirkegade 11 

(gennem porten) eller indgang 

fra Grønnegade 7, 

Vejle 

Derudover: Café Meni-Susen 

Vejle Handicapcenter, 

Kirkegade 11(gennem porten) 

eller indgang 

fra Grønnegade 7, Vejle 

Åbningstid: Onsdag i den 

første ulige uge i hver måned 

fra kl. 16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. Cafevært: 

Annelise Madsen og 

Johnna Kyed. HyggeCafé, 

hvor berørte af 

Menière, tinnitus eller andre 

høreproblemer kan komme 

og få en snak. I øvrigt er alle 

interesserede velkomne. 

◗ Onsdag d. 6. maj er næste 

åbningsdag. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, 

Enighedsstræde 2, 

5960 Marstal, mobil.tlf. 

40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl. 

dk 


Klubber m.v. 

Døvblevne 

Døvblevne MHSklubben 

Kontakt: Mette Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 28, 

6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 

75362201, Fax 75362205, 

e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, 

Annavej 29, 7000 Fredericia, 

SMS: 26689124, 

e-mail: k@brandt.tele.dk 

◗ Onsdag d. 6. maj, kl. 19 

i pensionistcentreret, Jyllandsgade 

8B, Fredericia får 

vi besøg af hørepædagog 

Jørgen Clausen, der vil 

fortælle og vise film fra sin 

spændende tur til Kenya. 

Kaffebord til kr.15. Tilmeldelse 

senest søndag d. 3. 

maj til formanden. 


Forældre 

HBF-Klubben Sydvest 

Kontaktperson: Lars Bjørnhardt, 

Torvegade 126, 6700 

Esbjerg, tlf. 75134999, 

Mobil. 20264999, e-mail: 

bjornhardt@email.dk 

HBFklubben Sydøst Kontaktperson: 

Unni Bjertnæs Maegaard, 

Kongshøj Allé 61, 5300 

Kerteminde, tlf. 65324733, 

e-mail: unni@maegaard.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-medlemmer: 

Judith Hansen, Lundeparken 

7, st. mf., 3600 Frederikssund, 

tlf. 60470235, e-mail: 

hansenju@webspeed. dk 

Bolette Østberg, Madvigs 

Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg 

C., tlf. 33310762, 

e-mail: bolette@ofir.dk 

Jan Krogsaa, Boeslundevej 

2, 1.sal 2700 Brønshøj, 

tlf. 39661551, mobil/SMS. 

20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com 

Lisbeth Persson, 

Midgårdsvej 51, 3700 

Rønne, tlf. 56955664 

Høreforeningen 

Lokalafdelinger 

ALBERTSLUND 

Formand: Anna Vita Ross, 

Lundebjerg 58C, 1. 

2740 Skovlunde, 

tlf. 51894372. e-mail: albertslund@hoereforeningen. 


andet ikke er angivet: Frivilligt 

Centret, Bygangen 25, 1. 

sal, Albertslund 

◗ Den 2. onsdag i hver 

måned mellem kl. 19 – 21 

har vi ÅBENT HUS m. bl.a. 

HØRESNAK, hvor du kan 

blive informeret om alt 

vedr. høreproblemer, høreapparater, 

hjælpemidler, 

øresygdomme, m.m. Dette 

er også træffetid og -sted 

til formanden. Har du gode 

ideer, som andre kan have 

glæde af, så lad os høre 

om dem under hyggelige 

og uformelle forhold. Vi 

serverer kaffe og te. Der er 

mulighed for at købe øl og 

vand. 

ALLERØD 

Formand: Lonneke Nørrung, 

Pinievangen 23, 3450 

Allerød, SMS: 40112201, 

email: lonneke@edb.dk Fast 


er angivet: Pensionisthuset, 

Skovensvej 6 i Allerød 

BALLERUP 

Formand: Jørn Christensen, 

Baltorpvej 70, 2750 Ballerup, 

tlf. 60710874, e-mail: 

ballerup@hoereforeningen. 

dk Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Ballerup 

Præstegård, Præstevænget 2 

A i Ballerup 

◗ Mandag d. 25. maj, kl. 19 

kommer Susanne Nemholt 

fra THI og fortæller om 

ménière og tinnitus. Hun 

vil orientere os om årsagerne 

til sygdommene, og 

hvad man kan gøre, hvis 

man bliver ramt. Kom og 

hør nærmere om disse to 

meget alvorlige og ubehagelige 

sygdomme. Kaffe/ 

te m. brød kr. 20. Alle er 

velkomne. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 3700 Rønne, 

tlf. 56950691. e-mail: 

helene@svendsen.mail.dk 


ikke er angivet: Sagahuset, 

Sagavej 1 i Rønne. 

◗ Søndag d. 17. maj, kl. 14 i 

Sct. Nicolaj kirke afholdes 

den årlige gudstjeneste 

for hørehæmmede. Peter 

Hansen prædiker. Der er 

teleslynge, og prædiken 

kan fås i kopi. Efter gudstjenesten 

er der samvær i 

Præstegården, Pistolstræde, 

Rønne. Her serveres kaffe/ 

te og kage. Der er kirkebil. 

Denne skal bestilles 3 – 4 

dage før hos Erik Boye Olsen 

på tlf. 56484002. 

BRØNDBY 

Formand: Rita Hørdam 

Petersen, Højkær 39, 6. 

th., 2605 Brøndby, tlf. 

36755411, e-mail: broendby@ 



ikke er angivet: Kulturhuset 

Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

EGEDAL 

Formand: Pt. 

ingen formand. 

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 

11.30 tager vi på forårstur 

til sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 

Der vil være 

fælles transport, betalt af 

lokalafdelingerne, fra Stenløse 

station ved busserne. 

Medbring selv frokost. Der 

vil være mulighed for at 

købe øl og vand. Kaffe og 

kage står lokalafdelingerne 

for. Pris 70 kr. for voksne 

og 35 kr. for børn (Gruppepris). 

Bindene tilmelding 

senest fredag d. 8. maj på 

tlf. 60472763 eller på mail 

hansenju@wespeed.dk. 

Arrangementet er i samarbejde 

med Frederikssund 

lokalafdeling. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, 

Madvigs Allé 13, 2. th., 

1829 Frederiksberg C, tlf. 

33310762, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen. 

dk 

◗ Tirsdag d. 19. maj, kl. 16 

mødes vi på Møllegade 12 

til omvisning, ved Erik Henriques 

Bing, på den jødiske 

kirkegård. Erik Henriques 

Bing vil fortælle levende, 

spændende og morsomt om 

tragedier og succeshistorier 

fra jødernes lange historie i 

København. Efter omvisningen 

vil der være middag på 

en thai restaurant. Rundvisningen 

er overtegnet. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 

6, 3600 Frederikssund, 

tlf. 47315504, e-mail: 

ole.thing@mail.dk 

◗ Lørdag d. 16. maj, kl. 

11.30 tager vi på forårstur 

til sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 

Der vil være 

fælles transport, betalt af 

lokalafdelingerne, fra Stenløse 

station ved busserne. 

Medbring selv frokost. Der 

vil være mulighed for at 

købe øl og vand. Kaffe og 

kage står lokalafdelingerne 

for. Pris 70 kr. for voksne 

og 35 kr. for børn (Gruppepris). 

Bindene tilmelding 

senest fredag d. 8. maj på 

tlf. 60472763 eller på mail 

hansenju@wespeed.dk. Arrangementet 

er i samarbejde 

med Egedal lokalafdeling. 

FURESØ 

Pt. ingen formand. 

GENTOFTE 

Formand: Grethe Boisen, 

Ordrup Jagtvej 40 B, st. th., 

2920 Charlottenlund, tlf. 

39641967, mobiltlf. SMS 

27633401 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, 

Rolf Krakes Allé 23, 2860

Søborg, tlf. 39562265, 

email: jagerholm@webspeed. 


andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret, 

Søborg 

Hovedgade 

200 i Gladsaxe. 


– 21 afholdes foredrag ved 

Erling Schrøder fra Gladsaxe 

byråd. Erling Schrøder 

vil berette om sit virke i 

byrådet, hvor han sad med 

i mange udvalg bl.a. indenfor 

plejehjem, handicap, 

psykiatri og social og sundhedsudvalget. 

Det kan kun 

blive en spændende aften. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 

39, 1. tv., 2600 Glostrup, 

tlf. 6043 1271, 

e-mail: glostrup@ 



ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Sydvestvej 12 i Glostrup 

◗ Den første tirsdag i hver 

måned fra kl. 10 – 12 træffes 

bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om 

høreapparater, hjælpemidler, 

tilskud mm. oplyser vi om 

muligheder og regler. Du 

kan også udveksle erfaringer 

med andre ligestillede. 


19 – 21.30 kommer lektor 

Birgit Kirkebæk, der har 

mange års erfaring med udviklingshæmmede 

børn og 

unge, og fortæller om mennesker 

i udskilte positioner 

bl.a. i forhold til samfund, 

videnskab mm. Teleslynge 

og skrivetolk. Øl/vand 

kan købes. Arrangementer 

er i samarbejde med DH. 

Tilmelding senest mandag 

d. 11. maj til formanden 

eller næstformanden på tlf. 

20651738. 

◗ Obs! Vi holder ferie i juli 

og august. Bestyrelsen ønsker 

alle en god sommer og 

på gensyn i september. Næste 

rådgivningsdag bliver 

tirsdag d. 1. september. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmøll, 

Birkevang 223, 3250 

Gilleleje, tlf. 48355528, 

email: thorsmol@mail.dk 


ikke er angivet: Frivilligcenteret, 

Holtvej 8 i Græsted. 

◗ Tirsdag d. 26. maj, kl. 

14.30 – 16.30 afholdes medlemsmøde. 

Kommunens 

høreomsorgsmedhjælper 

kommer og fortæller om, 

hvordan hun kan være en 

hjælp. Der vil være mulighed 

for at få løst småproblemer 

med høreapparatet. 

Lokalafdelingen er vært ved 

kaffe/te m. brød. Tilmelding 

til Frivilligcenter Græsted 

på tlf. 48394930 el. på 

mail bela@frivilligcentergraested.dk 

HALSNÆS 

Formand: Finn Østervig 

Christiansen, Hillerødvej 

102, 3300 Frederiksværk, 

mobiltlf.23449656, e-mail: 

elmhillfinn@post.tele.dk 

HELSINGØR 

Formand: Hans Lind- 

Madsen, Mølledammen 

7 J, 2980 Kokkedal, tlf. 

49193976, e-mail: helsingoer@ 

hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fællessalen 

i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør 

◗ Mandag d. 18. maj, kl. 14 afholder 

vi et hyggemøde, med 

kaffe og kage, som optakt til 

foråret. 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, 

Godstedvej 12, 2730 Herlev, 

tlf. 44944123, e-mail: 

villy.m.nielsen@mail.dk 


ikke er angivet: Sognehuset, 

Herlev Bygade 38B, 1. (elevator) 


mødes vi på Herlev bibliotek 

for at tage på udflugt 

til Gavnø Park og Slot. Pris 

kr. 250 inkl. entre, middag 

og rundvisning på slottet 

samt eftermiddagskaffe i 

parken. Drikkevarer er ikke 

medregnet. Bindende tilmelding 

senest onsdag d. 6. 

maj til Edy Leerbeck på tlf. 

44911596. 


HILLERØD 

Formand: Linda Østergaard 

Fredskovhellet 49 st.th., 

3400 Hillerød tlf. 48268727, 

e-mail: hilleroed@ hoereforeningen.dk 

HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen- 

Stroch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 

36785106, e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

HØJE-TAASTRUP 

Formand: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup, 

tlf. 43522516, 

email: wilsen@mail.dk Fast 


er angivet: Medborgerhuset, 

Taastrup Hovedgade 71 

i Taastrup 


18.30 – 21.30 afholdes 

rejseforedrag ”et kig på 

Kina” af Carsten Scwemer. 

Carsten Scwemer følger os 

gennem mange forskellige 

landskaber og fortæller på 

en meget underholdende 

måde om dette smukke og 

næsten ukendte land langt 

borte. Kom og rejs med til 

Guizhou-Guangxi og oplev 

smukke detaljer og forskelle. 

Kaffe og kager. 

Derudover 

Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup 

Hver 2. mandagi hver måned 

fra kl. 10 – 12, er Emma Jøhl 

og bestyrelsen 

klar med høreomsorg og 

rådgivning. Her kan du få dit 

høreapparat renset og skiftet 

slanger og få gode råd 

om nyanskaffelser og om 

brugen, regler og tilskud. 

HØRSHOLM 

Pt. ingen formand 

ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen 

25, 2635 Ishøj, 

tlf. 43535658, mobil. 

23240158, e-mail: ishoej@ 

hoereforeningen.dk 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 2605 

Brøndby, tlf. 43451218 Fast 

mødested, når andet ikke er 

angivet: Sankt Knuds Vej 36, 

1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33247547, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon 

og ekspeditionstid: Mandag 

til torsdag, mell. Kl. 10- 

12. Udenfor kontortid modtager 

tlf.-svarer besked. 


på Sundbyvester Plads og 

kl. 8.30 bag Frederiksberg 

Rådhus er der påstigning 

til skovtur. Vi besøger først 

Antvorskov kaserne. Undervejs 

vil der være kaffe m. 

rundstykke. Derfra kører 

vi til Støvlet Katrines hus, 

hvor vi spiser frokost. Drikkevarer 

er ekskl. Til sidst 

går turen forbi Sorø akademi. 

Hjemkomst ca. kl. 18. 

Pris for medlemmer kr. 200 

og for ikke medlemmer kr. 

400. Tilmelding og betaling 

senest torsdag d. 7. maj. 


16 – 19 afholdes der rådgivningsaften 

i samarbejde 

med Den Tværfaglige Sundhedsklinik. 

Kom og få råd 

og vejledning af enten en 

psykolog, afspændingspædagog, 

socialrådgiver, hørepædagog, 

akustiker, eller 

bare en ligestillet. Arrangementet 

er gratis. Yderligere 

info på tlf. 33245455 eller 

på www.sundhedsklinik.dk 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, 

Hasselvej 69, 2830 Virum, 

tlf. 22970252, e-mail: 

k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast 


angivet: Sognegården, Stades 

Krog 9, 2800 Kgs. 

Lyngby. 


mødes vi ved Rustenborgvej 

2A, Lyngby hvorfra bussen 

kører os langs den gamle 

Køge Landevej til den gamle 

købstad Køge. I Køge går 

vi en mindre byvandring 

og slutter af med at spise 

en overdådig frokost på 

Skipperkroen. Pris 100 kr. 

Tilmelding senest mandag 

d. 4. maj til formanden. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, 

Nørrevang 55, 1.th, 3460 

Birkerød, tlf. 48192525, 

mobil 61795169, 

e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, 

Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610 

Rødovre, tlf. 36414471, email: 

rkpo@webspeed.dk 


ikke er angivet: Ørbygård, 

Medelbyvej 6, lokale U208, 

Rødovre. 

◗ Torsdag d. 7. maj, kl. 19 

– ca. 21.30 afholdes medlemsmøde. 

Syngepigerne 

Ruth og Agnete underholder. 

Kaffe/te m. bolle kr. 

25. Amerikansk lotteri. 


11 – ca. 12.30 tager vi på 

ekskursion til Assistentkirkegården, 

Kapelvej 2. 

Derudover Hørerådgivningen 

Cafébiblioteket Milestedet, 

Nørrekær 8 i Rødovre 

TIRSDAG i ULIGE UGER fra 

kl. 11 – 12, Få rådgivning af 

frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. 

Der gives oplysninger om 

mulighed for at søge hjælp 

hos ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. 

Kontaktperson: Lokalafdelings-formanden. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, 

Hørby Allé 8, 2770 Kastrup, 

tlf. 32509061, e-mail: hh@ 

nielsen.mail.dk 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, 

Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk 

Strand, tlf.43734265, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 


Klubber m.v. 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på 

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903 

Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, Jernbane 

Allé 16, st. th., 2720 Vanløse, 

tlf. 38790150, SMS. 

24262033 

Døvblevne 

43 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, Hel

44 


lerupvej 4, 3. th., 2900 Hellerup, 

e-mail: peter_ lundh@ 

webspeed.dk Klubbens formål 

er at samle døvblevne 

og svært hørehæmmede 

samt pårørende i alle aldre 

til samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det 

sociale samvær, er du velkommen 

i vor klub – kontakt 

venligst bestyrelsen. Et 

minimum af kendskab til 

tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 Espergærde, 

tlf. 27357510, fax. 

32120615 e-mail: niels@garboe.eu 

Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 3400 Hillerød 


19 – 22 i lokale 309 er det 

sidste gang for TSK inden 

sommerferien. Bagefter 

hygger vi lidt med kaffe/ 

te m. brød og en snak om, 

hvad vi skal lave i sommerferien. 

Vi ses igen d. 15. september. 

God sommerferie. 

Venlig hilsen bestyrelsen. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse 

forMund- og Håndsystemet 

samt visuel kommunikation 

(støttetegn m.m.) 

Formand: Karin Sørup Rasmussen, 

Ruten 173, 1. 

dør 4, 2700 Brønshøj, tlf. 

38817485, (helst aften), 

SMS. 61466530, e-mail: 

karinsrasmussen@hotmail. 

com Kontaktperson: Lisbeth 

Strange Johansen, Ringtoften 

51, st.tv., 2740 Skovlunde, 

SMS: 21247903, e-mail: 

lsjoh@mail.dk Fast mødested, 


Frankrigsgade 4, 2300 

Kbh. S. Møde i ulige uger 

torsdag kl. 18.30 – 21.30, 

hvis ikke andet er angivet. 


18.30 – 21.30 hygger vi os 

med varme hveder. Pris pr. 

medl. 25 kr. 

Club 88 

(for hørehæmmede 

i den erhvervsaktive alder). 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 

6, 4. tv., 1732 Kbh. 

V, tlf. 33228314, e-mail: inge-lise.blixt@abbisp. 

dk og 

Kirsten Sørensen, Store 

Møllevej 20, 1. tv., 2300 

Kbh. S, 

tlf. 32577853. Fast mødested, 


Sankt Knuds Vej 36, 1, 

kl. 19.00, tirsdag i lige uger, 

hvis ikke andet er oplyst. 


afholder C88 sin 21 års fødselsdag 

med kaffe og kage. 


Forældre 

Kontakt: Ulrik Sørbye Friis, 

Stærevej 7, 2970 Hørsholm, 

tlf. 45761904, e-mail: usf@ 

hbf-kbh.dk 

REGION 

SJÆLLAND 

HB-medlemmer: 

Karl Dirksen, Hørhaven 

13, 4300 Holbæk, tlf. 

59440023, e-mail: kalinga@ 

mail.tele.dk 

Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, 

Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: lba@ 

post9.tele.dk 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 e-mail: 

taxaib@mail.tele.dk 



FAXE 

Formand: Jørgen Solmose, 

Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf. 

56315064, e-mail: gjsolmose@stofanet.dk 

GREVE 

Formand: Marianne 

Carlsen, Bakkeager 6, 2670 

Greve, mobil. 21666149, 

e-mail: marianne@juul. 

mail.dk 

GULDBORGSUND 

Formand: Leila Pedersen, 

Nykøbingvej 142, Radsted, 

4990 Sakskøbing, 

tlf. 53890588 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen. 

dk 


ikke er angivet: Elisabethcentret, 

Carl Reffsvej 2 – 4 i Holbæk. 

KØGE 

Formand: Carit Andergren, 

Overdrevsvejen 86, Lellinge 

4600 Køge, tlf. 56821527, 

e-mail:carit@ny-post.dk 

Fastmødested, når andet 

ikke er angivet: Teaterbygningen, 

Bag Haverne 1 i 

Køge 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, 

Reimersgade 1, 4900 

Nakskov, tlf. 54951501, fax. 

54951511, e-mail: hen.johansen@ 

gmail.com 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: lba@ 

post9.tele.dk 

ODSHERRED 

Formand: Kirsten Terp Hansen, 

Bispevej 30, 4500 Odsherred, 

tlf. 59912350 Fast 


angivet: Pakhuset i Nykøbing 

Sjælland. 

◗ Mandag i lige uger fra kl. 

10 – 12 kan du træffe bestyrelsen 

og få gode råd og vejledning 

i patientskontoret 

på 1. sal i sundhedscentret, 

Nykøbing Sj. 

◗ Onsdag d. 6. maj, kl. 8 afholdes 

forårstur til Stevns. 

Opsamlingssteder og tider 

er de samme som turen til 

Rømø, blot en time senere. 

Tal med Kirsten om tilmelding. 

RINGSTED 

Formand: Kurt Christensen 

Vilhelm Andersensvej 20, 

1. tv., 4100 Ringsted, tlf. 

57611141, Fast mødested, 


Sognegården, Klostervænget 

2 A, Ringsted 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, 

Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk 



Sct. Maria Park, Frederiksborgvej 

2 i Roskilde. 

◗ Mandag d. 25. maj, kl. 15 

– ca. 17 afholder vi vores sidste 

hyggemøde inden sommerferien. 

Kom og vær med 

denne eftermiddag, hvor vi 

igen hygger os sammen, som 

altid på hørehæmmedes betingelser. 

Der serveres kaffe/ 

te og kager til kr. 15. 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj 

Nielsen, Kildevænget 4, 

4200 Slagelse, tlf. 98143045 

e-mail: 

flemagnes@stofanet.dk 

SOLRØD 

Konstitueret formand: Britt 

Nissen, Boghvedemarken 

58, 2680 Solrød, mobil. 

Kun SMS e-mail: solroed@ 


SORØ 

Formand: Finn Grønholt, 

Søndergade 25, 2. tv., 4180 

Sorø, tlf. 57820620 Fast 


angivet: Kaarsbergcentret, 

Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø 

STEVNS 

Formand: Eva Nielsen, Storedalsvej 

3, Tommestrup, 

4660 St. Heddinge, tlf. 

56502063, e-mail: klinthytten@mail.dk 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget4, 

Nyråd, 4760 

Vordingborg. tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net. 


Klubber m.v. 

Døvblevne 

Kontakt: Jørgen Føhns, 

Boholtevej 15, 2.tv., 4600 

Køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foehnsebasse@mail. 

tele.dk 


Forældre 

Kontakt: Helle Larsen, 

Fredensvej 7, 4200 Slagelse, 

tlf. 58267175, e-mail: pelle@ 

larsen.mail.

Høreforeningens kontaktpersonerer til for dig 

nogle gange kan det være rigtig rart at få talt med en, som 

har mærket høreproblemer, tinnitus og ménière på sin 

egen krop, og som kan fortælle lidt om mulighederne for 

hjælp.du kan som medlem ringe til dem alle ugens dage. 

Også anonymt , hvis du ønsker det. 

ring tlf. 70 10 49 29 

Høreforeningens udvalg 

Arbejdsmarkedsudvalg: 

Formand: Camilla Rasmussen. 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine Gaarsdahl. 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

Støj- og Forebyggelsesudvalget: 

Formand: Judith Hansen. 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Bjarne Dueholm. 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: 

Formand: Helle Larsen. 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

Kursusudvalget: 

Formand Karl Dirksen. 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

Formand: Renate Kauschwitz. 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen. 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

Ungdomsudvalget: 

Formand: Ninna Engelbrecht. 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: Bruno Jensen. 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear Implant-udvalget: 

Formand: Thomas Rasmussen. 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk 

Brugerkontaktudvalget: 

Formand: Niels Garboe. 

brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk 


Gudstjenester 

Øst for Storebælt 

København – søndag den 03. maj 

(3. søndag efter påske) kl. 14 

Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K. Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirke kontor, Tlf. 33 

37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

Rønne – Søndag den 17. maj 

(5. søndag efter påske) kl. 14.00 

Sct. Nicolai Kirke, 3700 Rønne. Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten 

Transport: henv. t. kontaktpræst for høre¬hæm¬me¬de for Bornholm, sognepræst 

Erik Boye Olsen, Rø, Tlf. 56 48 40 02 (bedst 10-12 undt. mandag). e-mail: ebo@km.dk 

Vest for Storebælt 

Luxembourg– Tirsdag, den 12. maj 2009 

kl. 19:00 i Den danske Kirke i Luxembourg 

(28 rue Paul Wilwertz, L-1542 Luxembourg) 

Tekstning, teleslynge, TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet kommunikation). 

Prædikant: Forstander Gunnar Kasper Hansen 

(præst ved Den danske Kirke i Luxembourg 1991-1994). 

Gudstjeneste i forbindelse med rejse for hørehæmmede, arr. af Landsdelspræst Søren 

Skov Johansen og Løgumkloster Refugium. 

Urlev – Søndag, den 24. maj 2009 

kl. 09:00 i Urlev kirke 

(Urlev Kirkevej, 8722 Hedensted) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Kontaktpræst Fin Rasmussen Petersen. 

Kaffe for alle efter gudstjenesten på Castberggård, Østerskovvej 1, 8722 Hedensted 

(25 kroner). 

Tilmelding til transport og kaffe, tlf. 75 68 79 00 eller tekst-tlf. 76 58 73 33 eller 

fax. 75 68 77 99 eller e-post: admin@cbg.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst Fin Rasmussen Petersen i 

forb. m. arrangement på Castberggård. 

Bjerringbro – Søndag, den 24. maj 2009 

kl. 10:15 i Bjerringbro kirke 

(Nørregade 33, 8850 Bjerringbro) 


Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Gerda Brøchner www.hoergodt.dk/ 

og Høreforeningen Viborg Lokalafdeling. 

Frokost efter gudstjenesten i Kirkecenteret Nørregade 33B, 8850 Bjerringbro 

(25 kroner – tilmelding ikke nødvendig). 

Tilmelding til gratis transport, tlf. 86 68 82 74 eller fax: 65 92 30 64 eller 

e-post : bjerringbro.sogn@km.dk eller SMS: 29 66 06 50 

45 

Vollsmose – Søndag, den 31. maj (pinsedag) 2009 

kl. 10:00 i Vollsmose kirke 

(Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ) 


Prædikant: Kontaktpræst Tommy Hegner 

Kirkebil, tlf. 66 10 32 78 eller e-post: vollsmose.sogn@km.dk – senest fredag. 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Tommy Hegner www.hoergodt.dk

46 


Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager 

over 800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene 

for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, 

CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière 

eller andre lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- 

og høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne 

i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer 

bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

Kontingent: 

Kontingent: 260 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 390 kr. årligt. 

Landsformand: Søren Dalmark 

Sekretariatet: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 


Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Birgit Hansen, regnskab 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Ane Schneidermann, netværksgrupper 

Joan Klindt Johansen, netværksgrupper 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Lundgaard, webmaster 

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Winnie Gudmand Jensen, kontormedarbejder 

Postnr. og by: Kommune: 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr: 

Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside) 

hørelsen 

er medlemsblad for 

Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring 

den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i 

bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke 

nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig 

ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière: 

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn: 

er folkepensionist: andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI: 

Barnets navn: cpr. nr: høretab: db 

Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Lad ikke nogen fortælle dig, 

at det er bedre at vente 

At få høreapparater handler ikke om at blive gammel … 

det handler om at være klog 

www.oticon.dk 

Lad ikke nogen fortælle dig, 

at du ikke kan se tv eller tale 

i mobiltelefon som alle andre. 

Dual fås med et smart ekstraudstyr 

kaldet Streamer, som 

hjælper dig med at få mest 

muligt ud af den moderne 

livsstils teknologi. 

Streamer gør bogstaveligt talt 

dine Dual-apparater til et lille 

håndfrit headset, som sender lyd 

trådløst direkte ind i dine ører. 

Slut dit fjernsyn, din mobiltelefon, 

mp3-afspiller, computer 

eller et hvilket som helst andet 

Bluetooth-kompatibelt udstyr 

til Streamer. 

Med Streamer kan du skifte fra 

at lytte til musik til at besvare et 

telefonopkald bare ved at trykke 

på en knap. Streamer fungerer 

også som fjernbetjening for Dual, 

så du kan ændre lydstyrke eller 

skifte lytteprogram utrolig nemt.

Phonak informerer 

Sved og høreapparater 

Høreapparater og sved 

Normalt kan man ikke ligefrem påstå, at det er to ting, der 

går hånd i hånd, men det ser nu ud til, at der alligevel er godt 

nyt til svært hørehæmmede, der også ønsker at være aktive. 

Det er nu også de færreste, der kan tage sig en cykeltur 

eller være med til en aerobic-time uden at få sved 

på panden, og at skulle tage sine høreapparater 

af for at undgå, at de står af, gør jo desværre, at 

man ikke får det hele med. 

Naída fra Phonak er løsningen til hørehæmmede 

med svære til meget svære hørenedsættelser, 

og som samtidig ønsker at fastholde en aktiv 

livsstil. 

Mere lyd: med funktionen SoundRecover komprimeres høje 

frekvenser og flyttes til et nærliggende hørbart område. Så 

kan du igen høre højfrekvente konsonantlyde som ”s” og 

”sh”, fuglesang eller telefonen, der ringer. 

Vandafvisende apparat: med en komplet beskyttelse 

mod fugt og snavs. Dog kræver Naída som alle andre 

høreapparater daglig vedligeholdelse. 

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887 

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk 

Vi har testet Naída sammen med Johnny Arildtoft fra 

Herning – eller måske skulle vi rettere sige, at vi har 

udsat Naída for Johnny. Johnny er nemlig en meget aktiv 

sportsudøver og bruger meget tid på en cykel, om det så 

er i spinninglokalet i fitness-centeret eller på vej op 

af en bjergtop sydpå. Johnny har nu gennem nogle 

måneder testet Naída og har ikke taget hensyn 

til apparaterne. Resultaterne er meget positive 

sammenlignet med, hvad han tidligere har prøvet. 

Én af gevinsterne er nu også, at han ikke længere 

kører forkert, når han er ude og cykle med andre. 

Førhen kunne det gå lidt galt, når han ikke hørte 

kommandoen fra de andre, når han lå forrest - fordi 

apparaterne var stået af. 

Du kan læse hele Johnnys hørehistorie og også se en 

opgørelse af hans daglige brug af Naída gennem de sidste 

par måneder på: www.phonak.dk - ”Brugernes side”. 

Du kan også læse meget mere om Naída på: 

www.naida.phonak.com/dk 

© 2009 Phonak Danmark Bibow Design 

hørelsen 

afsender: 


Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?