Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen

34 Børn i støjen
svækkes af baggrundsstøj – stole og
borde, der skraber mod gulvet, samtale
og døre, der åbnes og lukkes:
– En dårlig akustik i et klasseværelse
kombineret med baggrundsstøj betyder,
at eleverne simpelthen ikke hører,
hvad læreren siger, og selvom man
hører ordene, betyder det ikke, at man
forstår det, der bliver sagt. Når man
skal anstrenge sig for at høre læreren,
så bruger eleven alle sine ressourcer
på det – og ikke på at forstå, tolke og
huske de nye informationer, man får,
påpegede professoren.
Han har i øvrigt kunnet konkludere,
at larm og støj også påvirker øjnene,
når man skal læse og forstå en tekst eller
sidder med en skriftlig opgave.
– Lyd påvirker og forstyrrer vores
koncentration, også selvom vi ikke skal
høre efter.
Støj har derfor omfattende konsekvenser
for både det gode lærings- og
arbejdsmiljø, konkluderede han:
– Undervisningen vil oftere blive
afbrudt, tiden udnyttes ikke så effektivt,
der vil være mindre dialog mellem
lærerne og eleverne, og undervisningen
bliver mere anstrengende for både børn
og voksne, fortalte Anders Kjellberg.
Råben og skrigen skaffer ikke ro
Højteknologisk udstyr kan ikke alene
afhjælpe den forstyrrende baggrundsstøj.
Det fastslog efterfølgende oplægsholdere,
norske Ann Christine Wennergren,
der har skrevet en doktorafhandling
om, at det er vigtigt, at børn med
et hørehandicap bliver eksperter i deres
egne behov og selv kan stille krav til
den høresituation, de står i, mens den
svenske lærer, forfatter og foredragsholder,
Magnus Blixt, kom med helt
konkrete tips til, hvordan man skaber
ro i en klasse med små – men effektive
– pædagogiske tiltag.
– Det handler om, at lærerne skal tage
lederskabet i klassen, sætte grænser og
være klare i mælet om, hvad der er i orden
og ikke i orden, forklarede Magnus
Blixt, der opfordrede lærere og pædagoger
til at tage ansvar for eget arbejdsmiljø.
– Man skal tale med børnene om,
hvad der egentlig er rimeligt i forhold
til, hvad man kan byde andre mennesker,
og i den situation kan man
eventuelt tage et hjælpemiddel som et
soundship apparat i brug i klassen, fortalte
Magnus Blixt.
Et apparat, der lyser grønt, så længe
samtalen foregår på et tåleligt høreniveau
for alle, men rødt, når støjniveauet
bliver for højt.
– Men hvis vi ikke taler med børnene
om, hvad det handler om, så er sådan
et apparat nytteløst. Vi skal som lærere
være meget tydelige i vores sprog og
handlinger – hvis børnene ikke må råbe
og skrige, så skal lærerne gå forrest og
selv lade værre med at råbe og skrige.
En lille ting, som kan give mere ro i
klassen er, at man kan ringe med en
klokke, når man eksempelvis afslutter
et gruppearbejde og atter vil have elevernes
opmærksomhed, eksemplificerede
den unge forfatter, der har skrevet
bogen, ”Välkommen till verkligheten".
En håndbog med konkrete råd om,
hvordan man som lærer kan give sig
selv og sine elever – hørende som hørehandicappede
– en mere inspirerende
hverdag. Og ikke nødvendigvis en hverdag
hvor alle går rundt på listefødder,
men en hverdag hvor der i hvert fald er
ro til at udføre sit arbejde.
Læs mere om oplægsholderne
De resultater og undersøgelser, der
blev præsenteret på Konferencen, bliver
udgivet i en rapport, som bliver sendt
til deltagerne og lagt på Center for Høretabs
hjemmeside. Dertil vil der blive
suppleret med en journalistisk bearbejdet
rapport, som vil blive tilbudt danske
skoler og kommunale forvaltninger
som inspirationsmateriale.
Læs mere på www.fredericiaskolen.dk
under menupunktet Nordisk Konference.
Her kan du læse mere om konferencens
oplægsholdere og deres forskningsområder.
Sitet består desuden
som et tilbud om information og netværksarbejde
for fagfolk, der arbejder
med hørehæmmede børn i Danmark
og i Norden.
Sådan får du arbejdsro i klassen
– konkrete råd fra Magnus Blixt
– Ignorer de begavede elever, som straks
svarer på et spørgsmål uden at række
hånden i vejret. Eleven skal række
hånden i vejret som alle andre.
– Råb ikke – du er som lærer elevernes
forbillede. Forsøg i stedet at få øjenkontakt
med eleven og brug tegnsprog
for at få den elev, som larmer,
til at blive stille.
– Tal aldrig før der er helt stille i klassen.
Tag en gammeldags skoleklokke
i brug for at fange elevernes opmærksomhed,
peg på et stort skilt i klassen,
hvor der står ”STILLE” eller brug
dit kropssprog.
– Vær sød ved klassens ”stille pige”.
Hun får ofte pladsen mellem to støjende
elever for at skille dem ad. Hun
skal have en fredelig zone på sin ene
side i form af en kammerat.
– Er der larm i klassen så bekæmp den
med ro. Larm bekæmper ikke larm.
– Tal med børnene om, at de får undervisning
for deres egen skyld, og at det
er deres tid, der bliver spildt, hvis der
ikke er arbejdsro til at lære og fordybe
sig.