SUNDHEDmagasinet - Region Sjælland

SUNDHED magasinet 

s 

FORÅR 2007 

• TEMA: Sygehuset, en arbejdsplads i Danmark 

• Bag TV-serien »Forbrydelsen« 

• Fotokonkurrence 

• Isdronningen fra Næstved Sygehus 

Det er skønt at bo på landet 

Skuespilleren Bjarne Henriksen 

trives i landsbymiljø på 

Midtsjælland, hvor han 

lader op til den krævende 

rolle i »Forbrydelsen« som 

fl yttemanden Theis Birk Larsen. 

Stort interview side 32-35

2 

32 Hollywood? Hø-hø-hø, 

de kan da bare ringe 

44 Væk med brok på få timer 

s 

SUNDHED magasinet 

FORÅR 2007 

• Sygehuset, en arbejdsplads i Danmark 

• Bag TV-serien »Forbrydelsen« 

• Fotokonkurrence 

• Isdronningen fra Næstved Sygehus 

Det er skønt at bo på landet 

Skuespilleren Bjarne Henriksen trives i 

landsbymiljø på Midtsjælland, hvor han 

lader op til den krævende 

rolle i »Forbrydelsen« som 

yttemanden Theis Birk Larsen. 

Stort interview side 32-35 

Forside_SM_1-07.indd 1 16-03-2007 13:40:13 

SUNDHEDSMAGASINET – FORÅR 2007 

56 Isdronningen fra Næstved 

Sygehus 

18 Professor »Ondt i maven« 

24 Her vaskes 100 dyner om dagen 

28 Jeg kan bruge min sygdom positivt 

36 Forbrydelse betaler sig 

46 Fotokonkurrence 

48 Kryds og tværs 

52 Gemmeleg 

64 Projekt skal mindske faldulykker 

Sundhedsmagasinet udgives af Region Sjælland og er til 

borgerne i regionen 

Ansvarshavende: Kommunikationschef Søren Væver 

Redaktør: Gert Ellegaard (DJ) 

Layout: Karin Sander 

Forsidefoto: Gert Ellegaard 

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S 

Oplag: 30.000 

Trykt på miljøcertifi ceret papir 

ISSN-nr.: 1902-3677 

6 TEMA: En arbejdsplads i Danmark: Sygehuset 

49 Børneafdelingen 

Ekstra eksemplarer af bladet fås hos Kommunikation, 

Region Sjælland, 

Alleen 15, 4180 Sorø, 

tlf. 7015 5000, 

e-mail: kommunikation@regionsjaelland.dk

Kære Læser 

Du sidder lige nu med det første eksemplar af 

Sundhedsmagasinet foran dig. Et nyt blad til patienter, 

pårørende, besøgende og andre på Region 

Sjællands sygehuse. Eller i venteværelser hos læger, 

på biblioteker og andre steder, hvor folk kommer. 

Kort sagt, et nyt blad til borgerne i Region Sjælland. 

Formålet med Sundhedsmagasinet er at informere 

om sundhed i almindelighed og Region Sjællands 

tilbud og ydelser i særdeleshed. For at nå så mange 

som muligt er stoffet journalistisk bearbejdet, og 

med den form er målet at skabe et indbydende og 

populært magasin. Magasinet indeholder bl.a. et 

tema om sygehusene, der giver et indblik i, hvordan 

så stor en arbejdsplads fungerer. 

Med udgivelsen af Sundhedsmagasinet ønsker 

Region Sjælland at leve op til intentionerne i regionsrådets 

vision: »Brobyggeren«. Gennem god kommunikation 

over for borgere, kommuner, erhvervsliv 

og institutioner er det vores ambition at være en 

aktiv medspiller og en katalysator for udviklingen 

i regionen. Det gælder i allerhøjeste grad på sundhedsområdet, 

men også i mange andre sammenhænge 

som for eksempel uddannelses- og socialområdet, 

erhvervsudvikling, kultur, natur og miljø. 

Sundhedsmagasinet er et lille skridt på vejen. God 

fornøjelse med læsningen, som forhåbentlig både 

giver udbytte og gør opholdet på sygehuset eller i 

venteværelset lidt mere behageligt. 

Kristian Ebbensgaard 

Formand for Regionsrådet 

SUNDHEDSMAGASINET – FORÅR 2007 3

4 

Region Sjælland 


TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD 

Areal: Region Sjælland dækker et 

areal på i alt 7.273 kvadratkilometer 

Brobyggeren er navnet på Region 

Sjælland vision, se visionen på 

www.regionsjaelland.dk 

Centrum for det politiske liv og 

administrationen ligger i Sorø 

Dialog er et af nøgleordene for Region 

Sjællands virke 

Elektive behandlinger er planlagte 

behandlinger i modsætning til akutte 

B 

Fora, Regionsrådet har nedsat syv fora med 

politikere, som tager sig af særlige opgaver 

Gymnasiale uddannelser og forskellige 

grunduddannelser skal Region Sjælland være 

med til at koordinere 

S 

Indbyggertallet i regionen er 811.500 

Helhedstankegang præger Region Sjællands 

politik, fra behandling af patienter til planlægning af 

regional udvikling 

Jordforureningssager hører til Region Sjællands 

opgaver inden for natur og miljø 

Kultur, Region Sjælland har mulighed for at støtte projekter i 

startfasen 

Logoet for Region Sjælland er et blåt S i prikker, som blandt andet 

symboliserer samarbejde, dynamik og bevægelse 

Miljøprojekter vil kunne få hjælp fra Region Sjælland 

Netværk er et andet nøgleord for Region Sjællands virke, som blandt 

andet handler om at være dynamo for den fremtidige udvikling 

Organisatorisk er sygehusene i Region Sjælland samlet i tre: Syd, Vest og Øst

Psykiatri-området dækkes bredt i hele geografi en, og 

regionen har to psykiatriske skadestuer 

Qua deltagelse i en række internationale 

sammenhænge som eksempelvis Øresundskomiteen 

har Region Sjælland mulighed for at øve indfl ydelse 

også uden for Danmarks 

grænser 

Regionsrådet 

er øverste 

myndighed 

og består af 41 

folkevalgte politikere 

Socialafdelingen i Region 

Sjælland har den overordnede driftsledelse af 22 

institutioner i regionen, som leverer højt specialiserede 

sociale tilbud 

Trafi kselskabet Movia står for driften af den kollektive trafi k 

på hele Sjælland, og Region Sjælland bidrager med en del af 

fi nansieringen 

Udviklingsplanen for Region Sjælland forkortes RUP (Regional 

Udviklingsplan) og er en vision for udviklingen i fremtiden 

Æ 

Vækstforum Sjællands sekretariat ligger i Regionshuset i Sorø, og Vækstforum Sjælland 

er klar til sammen med EU’s strukturfonde at investere 130 mio. kr. i erhvervsudvikling i år 

fra A til Å 

Www.regionsjaelland.dk er adressen på Region Sjællands hjemmeside 

Xtra stjerner var der til halvdelen af Region Sjællands sygehuse i den nyeste 

sammenligning af danske sygehuses kvalitet og service 

Yderområderne i Region Sjælland er et af regionens 

fokuspunkter og indgår i visionen Brobyggeren 

Zimbabwe er et land i Afrika og har ikke noget 

med Region Sjælland at gøre 

Æ’et i Region Sjælland skrives som ae, når det 

handler om internettet. Se også under W. 

Økonomien i Region Sjælland handler i 2007 om 

et budget på 13,2 mia. kr., hvoraf 12,3 mia. kr. går til 

sundhedsopgaver 

Åbenhed er endnu et nøgleord for Region Sjælland, og eksempelvis 

er alle møder i Regionsrådet åbne for offentligheden 


5

6 

TEMA: En arbejdsplads i Danmark: 

Sygehuset 

SUNDHEDSMAGASINET – FORÅR 2007

De fl este af os tænker næppe meget over det, men et sygehus er andet og mere end et 

sted, vi kommer, når vi bliver syge. Et sygehus er også en arbejdsplads, endda 

ofte en meget stor arbejdsplads. Alene i Region Sjælland handler det om cirka 12.000 

arbejdspladser, som er stærkt medvirkende til, at Region Sjælland 

med i alt omkring 15.000 medarbejdere er den største arbejdsplads 

på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. 

Tegningen her er en slags grafi sk fremstilling af et moderne sygehus med de 

funktioner og afdelinger, der hører sig til. Tegningen viser ikke et særligt sygehus, men til 

gengæld er et sygehus en særlig arbejdsplads. 

Det kan du få et indtryk af på de næste sider, hvor du kan møde nogle af de 

mennesker, der har sygehuset som deres arbejdsplads 

TEKST: GERT ELLEGAARD TEGNING: KRESTEN IVAR 


8 

Et sygehus i Danmark er en 

arbejdsplads, som mange har en mening 

om. Vi har bedt ansatte, 

en topleder og en forsker om at tage en 

tur rundt om et sygehus 

med helikopter-perspektiv-brillerne på 

Rundt om 

et sygehus 


TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD

TEMA: »En arbejdsplads i Danmark« 

Overlægen: 

Høj faglig standard 

og empati er fundamentet 

DET KARAKTERISERER ARBEJDET på en god sygehusafdeling, at man her har samlet 

en række engagerede mennesker med interesse for sygdom og syge mennesker. Og 

med interesse i at hjælpe, både kropsligt og mentalt. Det er fælles for alle, uanset 

afdeling og jobfunktion. 

Fundamentet for at arbejde med patienter vil – og skal - til alle tider være en kombination 

af høj faglig standard og empati. 

Overlæge Jesper B. Hertz, Akut Visitationsafsnit (AVA) på Holbæk Sygehus er ikke i tvivl, 

når han bliver bedt om at sætte ord på sin arbejdsplads. 

– På et sygehus er der en følelse af samhørighed, selv om den måske har ændret sig lidt de 

senere år som følge af udviklingen og de stigende krav til eksempelvis produktiviteten. I dag 

omfatter følelsen nok i højere grad den afdeling eller enhed, man er en del af, frem for sygehuset 

som helhed, som jeg tidligere oplevede. 

– Men det er stadig noget særligt at arbejde på et sygehus eller i sundhedssektoren i det 

hele taget. Ikke, at jeg føler mig fi nere, fordi jeg er læge på et sygehus. Jeg tror da, jeg ville 

kunne fi nde den samme stolthed ved at være produktionschef på en fabrik, men det særlige her 

er den udelte glæde, man får ved at kunne hjælpe andre mennesker. 

– Det kan lyde banalt og en smule fl æbende, men det er sandt, og det er i virkeligheden den 

følelse, der driver hele værket. 


10 

Afdelingssygeplejersken: 

Vi skal altid være parate 


– En væsentlig forskel på et sygehus og mange andre »virksomheder« er nok, 

at vi har åbent døgnet rundt. Vi skal være parate altid, uanset om det er lørdag, 

søndag eller helligdage. 

Sådan siger afdelingssygeplejerske Lise Magnussen, Kirurgisk Afdeling A1, 

Slagelse Sygehus: 

– Dagligdagen er også speciel på den måde her på afdelingen, at vi kun til 

en vis grad kan styre tingene selv. Vi skal nemlig også tage os af de akutte tilfælde, 

og det gør det svært at lave en planlægning, som altid kan holde. 

– Når man arbejder på et sygehus, føler man, at man gør noget for sin egen 

lille enklave, men naturligvis har man hele tiden bevidstheden om, at man også 

er en del af den store enhed. 

– Tingene er noget anderledes i dag på et sygehus, end da jeg begyndte for 

snart mange år siden, og måske kommer vi i virkeligheden til at ligne alle andre 

former for virksomhed mere og mere. Økonomien spiller en stadig større rolle, 

og det er noget, vi hele tiden skal være bevidste om.


Rengøringsassistenten: 

Vi kommer hinanden ved 

– På et sygehus kommer vi hinanden ved på en helt anden 

måde end på for eksempel en fabrik. Jeg har selv prøvet at 

arbejde på fabrik for år tilbage, og det kunne jeg ikke tænke 

mig igen. Her på sygehuset har vi et godt samarbejde, helt fra 

toppen, og det gør det til en god arbejdsplads for mig. 

– Jeg føler mig helt anderledes med i det samlede arbejde 

på sygehuset, end da jeg arbejdede på fabrikken. Og det er nok 

også nødvendigt, at det foregår på den måde på et sygehus, for 

at vi skal lave de gode resultater, som patienterne får gavn af. 

– Og så sætter jeg stor pris på, at der i mit arbejde er stor 

variation. Selv om jeg har titel af rengøringsassistent, laver jeg 

meget andet i hverdagen end udelukkende at gøre rent. 

Citat: Helga Carlsen, rengøringsassistent, Kirurgisk Afdeling 

A1, Slagelse Sygehus. 


12 


Lisbeth Larsen er social- og sundhedsassistent på Kirurgisk Afdeling 

A1 på Slagelse Sygehus, og for hende er den foranderlige hverdag det 

første, der falder ind, hvis man spørger til, hvordan det er at arbejde 

på et sygehus. 

– Dagligdagen er uforudsigelig på et sygehus. Man kan godt have 

nogle ideer om, hvad man skal lave, når man møder på jobbet, men et 

fi ngerknips senere er det hele blevet ændret: 

Kollegaen Janne Maceachnie kan supplere med en anden iagttagelse: 

- Det er også specielt for et sygehus, at så mange forskellige 

mennesker og faggrupper skal arbejde tæt sammen. 

Lisbeth Larsen: – Ja, og er afhængige af hinanden i så stor grad. 

Janne Maceachnie: – Vi er gode til at snakke med hinanden og til 

at lytte – når der er tid til det – i de situationer, hvor arbejdet sætter 

sig spor hos den enkelte. Det kan ikke undgås, at man af og til kommer 

ud for oplevelser, som påvirker én temmelig meget, og som man 

ikke kan slippe igen, når arbejdstiden er forbi. 

Lisbeth Larsen: – Det sker nok for de fl este på et sygehus, men vi 

bliver nok bedre med erfaringen til at komme videre efter sådanne 

oplevelser. Sådan har jeg i hvert fald selv oplevet det. Indtrykkene er 

ikke helt så overvældende i dag for mig, som da det hele var nyt i sin 

tid. 


Social- og sundhedsassistenterne: 

Dagligdagen er uforudsigelig

Klinikchefen: 

Den menneskelige kontakt er drivkraften 

Nye navne til 

sygehusene 

I forbindelse med dannelsen 

af Region Sjælland har alle 

sygehuse i regionen fået nye 

navne. 

For eksempel hedder det 

nu Roskilde Sygehus (tidl. 

Roskilde Amts Sygehus), 

ligesom det hedder Næstved 

Sygehus (tidl. Storstrømmens 

Sygehus Næstved). 

Alle sygehusene i regionen 

får altså navn efter deres 

hjemby. 

Et sygehus adskiller sig i fl ere henseender fra andre former for virksomhed 

for eksempel i det private erhvervsliv. På et sygehus skal man – uanset 

omstændighederne – kunne tage sig af alle akutte patienter, og derfor er 

vi på 24 timer i døgnet, syv dage om ugen hele året igennem. Det er med 

til at give en ansvarsfølelse hos medarbejderne, som gør, at stort set alle 

møder, på trods af politiets advarsler om ikke at køre ud, når vi oplever en 

snestorm som den for nylig. 

Ordene kommer fra klinikchef Tage Lysbo Svendsen, Kardiologisk/Endokrinologisk/Nefrologisk 

Afsnit, Holbæk Sygehus: 

– Dertil kommer, at vi har en omfattende uddannelsesfunktion over 

for rigtigt mange forskellige faggrupper. Det betyder, at vi ikke i enhver 

situation kan fungere optimalt, fordi de uddannelsessøgende naturligvis 

skal have muligheder for også at udføre forskellige funktioner. 

– En tredje forskel er, at vi er underlagt et politisk system, hvilket kan 

føre andre krav og hensyn med sig end de strengt faglige. 

– Vi måles på vores produktivitet, men vi skal i den sammenhæng huske, 

at der stadig er et hensyn til patienterne. Den væsentligste drivkraft, 

tror jeg, for os, der arbejder i sundhedsvæsenet, er den menneskelige kontakt. 

Tilfredsstillelsen i arbejdet ligger i den glæde, man møder hos en patient, 

man har været i stand til at hjælpe. 


14 

Forskeren: 

Sygehusene på vej ind i ny rolle 

Et moderne sygehus er på vej mod 

en helt anden rolle i samfundet, end 

sygehuset havde tidligere. Kodeordene 

er specialisering og kvalitet. 

SÅDAN SER SENIOR projektleder Jakob Kjellberg scenariet 

for sygehusene. Han kommer fra DSI, Institut for 

Sundhedsvæsen, som blandt andet forsker og rådgiver inden 

for det danske sundhedsvæsen. 

– På fl ere områder får sygehusene mindre og mindre med det 

omkringliggende samfund at gøre, og i en vis forstand kan man 

godt sige, at deres storhedstid er på retur. Tidligere lå patienterne 

meget længere tid på sygehuset, end de gør i dag, og det gjorde 

den lokale forankring stor, når Moster Olga var indlagt 30 dage, 

og hele familien kom på besøg konstant. 

– I dag ved man, at det i virkeligheden ikke er specielt gavnligt 

for patienterne at være indlagt over længere tid, og høj specialisering, 

avanceret teknologi og super præcis diagnosticering gør, at 

man kan behandle patienterne meget bedre og over langt kortere 

tidsintervaller, siger Jakob Kjellberg. Han peger på, at udviklingen 

i liggetider, altså den tid, patienter er indlagt på sygehusene, 

gennem en årrække har vist sig faldende. 

– Det skyldes en kombination af økonomiske hensyn, fordi det 

er rasende dyrt at have folk indlagt på et sygehus, og så de stadig 

mere avancerede behandlingsformer. Sådan vil også fremtiden 

blive. Udviklingen går i retning af endnu mere specialisering. Et 

sygehus vil blive en højteknologisk virksomhed, hvor man udfører 

de meget krævende behandlinger, mens eksempelvis operation af 

nye hofter, knæ og så videre vil foregå andre steder på klinikker, 

lægecentre og lignende. 


Mange forskellige faggrupper 

Et sygehus er en arbejdsplads med 

mange forskellige faggrupper. Læger 

og sygeplejersker er formentlig de 

professioner, der dukker først op, 

hvis man bliver bedt om at nævne 

typiske sygehusfag, men listen er 

altså lang. 

Her et udpluk af de stillingsbetegnelser, 

man også fi nder på et 

sygehus: 

Bioanalytiker 

Jordemoder 

Social- og sundhedsassistent 

Radiograf 

Portør 

IT-medarbejder 

Ernæringsassistent 

Rengøringsassistent 

Lægesekretær 

Ergoterapeut 

Telefonist 

Farmaceut 

Klinisk diætist 

Sterilassistent 

Farmakonom 

Sygehustekniker 

Serviceassistent 

Professionsbachelor 

Kommunikationsmedarbejder 

Fotograf 

Konsulent 

Assistent 

Fuldmægtig 

Risk-manager 

Overassistent 

Maskinmester

Kvalitetsdirektøren: 

Sygehusene begynder at få konkurrence 

MAN KAN BETRAGTE et sygehus fra mange 

forskellige vinkler, men hvis man vælger en 

mere samfundsmæssig indgang, må vi konstatere, 

at sygehusene begynder at få en konkurrence, 

de ikke oplevede tidligere. 

Sådan siger Lars Onsberg Henriksen fra Region 

Sjællands enhed for Kvalitet og Udvikling. 

– Det ville være forkert at sige, at sygehusene i dag 

agerer på et frit marked, for selv om vi har et frit-valgssystem 

her i landet, er det ikke markedsvilkår som i det 

private erhvervsliv. 

Men man tilstræber noget, der ligner markedsvilkår, 

for at give patienterne valgmuligheder, og fordi det 

er med til at øge effektiviteten på sygehusene. Et sygehus 

i dag skal i modsætning til tidligere arbejde for 

også at være attraktiv for patienterne, både på det faglige 

og det servicemæssige niveau, og der er indført en 

slags smiley-system for sygehusene, som nu får tildelt 

stjerner ud fra forskellige kvalitetskriterier. 

Charter-vinklen 

I kvalitetsdirektørens optik er der både forskelle og 

ligheder mellem et sygehus og private virksomheder. 

– Ligesom på en hvilken som helst produktionsvirksomhed 

skal man også på et sygehus lave en aftalt produktion. 

Forskellen er bare, at man ikke på sygehuset i 

nær samme grad kan bestemme, hvad man vil producere, 

og hvornår man vil producere det. Her skal man 

nemlig være klar til at tage imod de akutte patienter, 

og det betyder, at en færdselsulykke med en eller fl ere 

tilskadekomne kan vælte planerne. 

– Patienterne har heldigvis langt hen ad vejen 

forståelse for de specielle forhold, der gælder på et 

sygehus, men samtidig stiller de med en række forventninger, 

som de har med sig fra samfundet uden for sygehuset. 

På en vis måde ligner forventningerne dem, 

man har til en charterrejse: Her booker man sig ind på 

et bestemt fl y til en bestemt destination, det svarer til 

at skulle have foretaget en bestemt operation. Man regner 

med at få en rimelig komfort på fl yet, ligesom man 

ikke forventer at skulle ligge på en otte-sengsstue på 

sygehuset. Man går ud fra, at fl yet ikke afl yses, og at eksempelvis 

en operation heller ikke afl yses, og man reg- 


ner ikke med, at fl yet falder ned eller fl yver det forkerte 

sted hen… 

Menneskelige hensyn øverst 

Blandt forskellene på en charterturist og en sygehuspatient 

er, at den første stadig bestemmer ganske meget 

efter at være gået om bord i fl yet, mens den anden i højere 

grad er underlagt andres vurderinger og afgørelser. 

– Du kan ikke møde med en brækket arm og kræve, 

at lægerne lægger dit ben i gips. Du er nødt til at acceptere, 

at lægerne »bestiller« på dine vegne, fordi du er 

afhængig af deres ekspertise omkring din sygdom, fortsætter 

Lars Onsberg Henriksen. 

– Samtidig gælder de normale spilleregler for »retfærdighed« 

ikke på et sygehus. Hvis vi bliver i fl y-sammenligningen, 

ville de fl este næppe afgive deres plads 

på business class til en anden, uanset en nok så god 

forklaring. På et sygehus er man nødt til at acceptere 

at skulle vige pladsen for dem med større behov. Trods 

krav til effektivitet og produktivitet er det stadig et gældende 

princip på et sygehus, at man sætter hensynet til 

mennesket først, og det er heldigvis et princip, som patienterne 

næsten uden undtagelser også altid er villige 

til at følge. 


16 

Har du nogle sunde 

Thomas Bro, Vordingborg, 

kundechef, 33 år 

– Jeg spiser frugt til morgenmad. 

Det har jeg gjort gennem nogle 

år. Bananer, æbler og så videre. 

Det kom sig af, at jeg skulle møde 

temmelig tidligt på arbejdet og 

havde brug for noget, så jeg ikke 

var så sulten, når jeg kom frem. 

Og så er det vel også en sund 

vane, at jeg aldrig har røget? 


Oguz Vural, Køge, 

skoleelev, 14 år 

– Taekwondo er min store hobby, 

og det er sund motion. Når jeg 

skal til træning, tænker jeg over, 

hvad jeg spiser. Inden træningen 

tager jeg lidt frugt og grønt samt 

rå rugbrødsmadder, bagefter 

spiser jeg lidt mere, men aldrig 

for meget. 

– I flere år har jeg 

dyrket kajakroning på 

et rimeligt niveau, og 

her lærte jeg noget om det 

vigtige i at holde en vis diæt 

og at være opmærksom på 

sundhed i det hele taget 

Siri Ramsland, 

Vipperød, 

skolelærer, 

40 år 

– Grønt, altid 

spiser jeg grønt, 

og i det hele taget 

er jeg meget bevidst, 

når det handler om 

min kost. Jeg går ture, 

ryger ikke og drikker 

ikke så meget, men 

jeg kunne da nok godt 

røre mig lidt mere.

vaner 

Steen Hansen, Faxe, 

VVS-sælger, 43 år 

– Jeg har fået en sund vane som 

følge af nogle problemer med maven. 

Jeg hørte, det kunne hjælpe 

at spise frugt, så det begyndte jeg 

på. Faktisk hjalp det, og jeg er så 

fortsat med at spise en del frugt. 

Ellers har jeg vist ingen særligt 

sunde vaner. 

» For mig er det vigtigt at være aktiv …« 

Louise Riisholt, Fårevejle, 

sygeplejerske, 22 år 

– For mig er det vigtigt at være 

aktiv, så jeg går faktisk til fi tnesstræning 

fem gange om ugen. Det 

lyder måske lidt voldsomt, men 

jeg er altså ikke fanatisk. Desuden 

prøver jeg at spise sundt. 

Mark Denholt, Skælskør, 

tømrerlærling, 18 år 

– I fl ere år har jeg dyrket kajakroning 

på et rimeligt niveau, og 

her lærte jeg noget om det vigtige 

i at holde en vis diæt og at være 

opmærksom på sundhed i det hele 

taget. Derfor er jeg stadig aktiv 

med løb og fi tness, selv om jeg er 

holdt op med roningen. Ok, det 

bliver da nok til et par ture i byen 

af og til, men røg rører jeg aldrig. 


18 

Der er sket store fremskridt i behandlingen af 

mavesår. Men ondt i maven er stadig en folkesygdom. 

Region Sjælland har fået sin første sygehusprofessor, 

som vil gøre livet mindre surt for patienter med 

ondt i maven 


Professor 

»ondt-i-maven« 

TEKST: ANNETTE WESTPHAL 

FOTO: KURT JOHANSEN 

FOR 20 ÅR siden opdagede 

forskere i Australien 

en bakterie, som kan være årsag 

til mavesår. Bakterien kan behandles med penicillin 

og kan være udryddet på en uge. 

Peter Bytzer, der er professor i mave-tarmsygdomme, har været 

med til at udvikle en metode til at undersøge patienter for den 

bakterie. Metoden kan spare patienter for de såkaldte kikkertundersøgelser 

på sygehuset. For ti år siden blev en stor del af patienterne behandlet 

for mavesår, selv om det måske slet ikke var det, de led af. 

Professor Peter Bytzer forklarer: 

– For 30-40 år siden blev 40 procent af alle mænd i København over 50 år 

opereret for mavesår. Det var en relativ voldsom operation, men siden er 

der sket fantastiske fremskridt. Der er fortsat 8-10 procent af danskerne, 

der vil opleve at få et mavesår, i løbet af livet, og det er vigtigt at fi nde 

dem, så de kan komme i behandling. 

Peter Bytzer håber, at de praktiserende læger snart vil få adgang 

til den såkaldte pustetest, som med det samme kan afsløre, om 

patienten har mavesårsbakterier. Fem procent af alle besøg 

hos praktiserende læger handler om ondt i den øvre 

del af maven, og det kan skyldes mavesår eller 

andre mindre alvorlige lidelser.

Peter Byttzer tiltrådte 1. februar som 

overlæge og professor på Medicinsk 

Afdeling på Køge Sygehus, hvor der 

i forvejen foregår en del forskning i 

medicinske sygdomme. Peter Bytzer er 

den første sygehusprofessor i Region 

Sjælland, men fl ere professorater, 

lektorer og ph.d. studerende er på vej på 

Region Sjællands sygehuse. 


Center for 

Muskelforskning er netop 

åbnet på sygehuset i 

Køge. Forskningen vil 

gavne patienter, der lider 

af prostatakræft eller 

har besvær med at lade 

vandet 


FOTO: KURT JOHANSEN 

FORSKNINGSCENTRET ER DET 

eneste i Danmark, der forsker i 

glatte muskelceller fra urinblæren. 

Der er tale om forskning, som vil 

komme mange mennesker til gode. Mere 

end en tredjedel af danske mænd over 

50 har problemer med at lade vandet og 

skal for eksempel op og tisse fl ere gange 

om natten. Et andet forskningsområde 

er prostatakræft. Det er den hyppigste 

kræfttype og den kræftform, som næstfl 

est mandlige kræftpatienter dør af. 

Med andre ord er der tale om folkesygdomme, 

som forskerne vil forsøge at 

fi nde årsagerne til, så der kan udvikles 

nye og bedre behandlinger. 

– PET/CT skanning er en nyere metode 

til at undersøge, hvor udbredt en 

20 


Ledende overlæge Pierre Bouchelouche har 

arbejdet målrettet i omkring to år på at skabe 

regionens nye Center for Muskelforskning 

sammen med sin kone Kirsten Bouchelouche 

fra Odense Universitetshospital. 

Nyt forskningscenter på 

Køge Sygehus 

kræftsygdom er. Men det er ikke så 

nemt at se, hvor kræftcellerne sidder 

på patienter med prostatakræft. Derfor 

samarbejder vi med Odense Universitetshospital 

om at udvikle nye sporstoffer, 

så man får et mere præcist billede af, 

hvor kræftcellerne er, fortæller ledende 

overlæge Pierre Bouchelouche, der har 

arbejdet målrettet i omkring to år på at 

få etableret det nye forskningscenter. 

Centret har fået nye, fl otte lokaler i Klinisk 

Biokemisk Afdeling. 

Forskerne håber, at arbejdet i laboratoriet 

i nær fremtid kan medvirke til en 

mere nøjagtig diagnose og en bedre behandling 

af de mange patienter med prostatakræft, 

så en del af patienterne vil få 

væsentligt større chancer for at overleve. 

Ifølge forskerne ændrer prostatakræft 

sig ofte på et tidspunkt fra at være mere 

fredelig til at blive aggressiv. Det betyder, 

at den primære behandling ikke 

mere er effektiv, så kræftcellerne kan 

sprede sig. Årsagen til, at sygdommen 

bliver aggressiv, kendes endnu ikke. Her 

er der endnu et forskningsområde for 

det nye center. 

Region Sjælland på landkortet 

Forskerne på det nye Center for 

Muskelforskning har opnået stor viden 

og international anerkendelse for deres 

forskningsresultater. Centret vil styrke 

den regionale, nationale og internationale 

forskning inden for prostatakræft 

og problemer med vandladning.

Regionsformand Kristian Ebbensgaard 

sagde i sin tale under indvielsen: 

– Det kræver ildsjæle at lykkes med 

et center som det her. Det er vigtigt, at 

Region Sjælland har forskningen højt på 

dagsordenen som en integreret del af et 

godt læringsmiljø og et udviklende fagligt 

miljø, så vi også i fremtiden kan rekruttere 

dygtige folk. 

Fakta om forskningscentret 

Forskerne bruger levende muskelceller 

fra mennesker til deres forskning. 

Når patienterne siger ja til at medvirke 

i forskning, bliver små celleprøver hurtigt 

kørt til Køge Sygehus, hvor forskerne 

dyrker cellerne for at blive klogere 

på deres funktioner. Blandt andet kan 

to til fi re mikrogram muskelvæv bruges 

» Det kræver ildsjæle at lykkes 

med et center som det her« 

til at undersøge, hvordan vævet trækker 

sig sammen under forskellige forhold. 

Ved at tilføre cellerne næring i form 

af ilt og kalk kan forskerne stimulere 

muskulaturen. Resultaterne kan blandt 

andet bruges til at hjælpe patienter, der 

skal tisse hele tiden. 

På længere sigt vil forskningsmetoderne 

også kunne bruges på andre organer, 

for eksempel livmoder, blodkar, 

hjerte og tarm. 

Center for Muskelforskning samarbejder 

med Herlev og Roskilde sygehuse, 

Odense Universitetshospital og en række 

universiteter, både i Danmark, Tyskland 

og USA. 


22 

Melder du dig som 

Anne Marie Hansen, 

Dansk Folkeparti 

Organdonor – ja eller nej? 

Dette spørgsmål har fået 

mig til at diskutere emnet 

med venner og familie. 

For nuværende har jeg 

ikke personligt taget stilling, 

men kan se dilemmaet 

i, at man ikke gør 

sin holdning op, for det 

kan være vanskeligt for 

pårørende at skulle træffe 

en beslutning i en given 

situation, som er meget 

svær. Når vi har muligheden 

for at transplantere 

organer, stiller det nye 

krav og svære valg for den 

enkelte, men for mig at se 

må det være en personlig 

beslutning, og det må være 

op til den enkelte at tage 

stilling. Et andet dilemma 

er, at der er organmangel, 

og der diskuteres, om det 

skal gøres legalt at handle 

med organer. For mig er 

dette meget uetisk, og en 

lovliggørelse vil få social 

slagside. Det eneste rigtige 

må være, at den enkelte 

tager personlig stilling til 

eventuelt at blive organdonor, 

og det er vigtigt at 

oplyse befolkningen om 

muligheden herfor. 

Freddy Blak, 

Blaklisten 


Jeg synes det er meget, 

meget fi nt, at fl ere og fl ere 

beslutter at blive organdonorer. 

Det er en rigtig god 

ordning, der kan hjælpe 

andre mennesker. Men jeg 

vil ikke selv gøre det, og 

det er ud fra et rent etisk 

synspunkt. Jeg har nemlig 

været plaget af allergi hele 

mit liv og blandt andet 

været indlagt et par gange 

med voldsomme forgiftninger, 

så jeg ved ikke 

hvor stor risiko, det kan 

være for andre mennesker, 

hvis jeg bliver organdonor. 

Den risiko vil jeg ikke løbe 

på mine medmenneskers 

vegne. Men jeg tager 

altså hatten af 

for dem, der 

melder sig 

som organdonorer, 

for der 

er behov 

for dem! 

Kirsten Devantier, 

Venstre 

Det er et meget personligt 

spørgsmål, som kan være 

svært at svare på, men… 

Jeg har brugt en del tid på 

at sætte mig ind i det at 

være organdonor. Jeg har 

været til foredrag og fået 

fl ere forskellige pjecer om 

emnet netop for at være 

klædt på til at tage en beslutning. 

Den har jeg ikke 

taget endnu. 

Ti 

danskere 

omkring et tilfældigt 

kaffebord: Kun én af dem 

har taget stilling og står nu i 

Donorregistret. Syv af de andre 

i det hyggelige selskab vil gerne 

modtage organer fra et andet 

menneske, hvis det kan redde 

deres liv, men de er ikke 

selv registreret som 

organdonorer… 

Ingelise Hansen, 

Det Radikale 

Venstre 

Jeg har tidligere 

været organdonor, 

men efter 

at have været 

alvorlig syg af 

kræft, måtte jeg 

sige fra. 

Så, selvfølgeligmener 

jeg, at 

man bør 

melde sig 

som organdonor, 

hvis 

man har mulighed 

for det.

organdonor 

Flemming Stenild, 

Socialistisk Folkeparti 

En aften for 15 år siden 

talte min kone og jeg om 

det – det var vist på baggrund 

af en artikel med 

grunde for og imod… Den 

aften spurgte jeg mig selv: 

Hvorfor ikke? Og jeg kunne 

ikke fi nde nogen grund til 

ikke at gøre det. Så tog jeg 

mig sammen og indsendte 

tilladelsen til, at alle min 

organer kan anvendes til 

transplantation efter min 

død. 

Det er et helt personligt 

anliggende. Men jeg synes, 

det er vigtigt at tage stilling, 

så ens pårørende ikke 

står med dét spørgsmål i 

en situation, som i forvejen 

er svær. 

For regionen og andre 

er det en vigtig opgave at 

rejse spørgsmålet over for 

folk – med fyldestgørende 

oplysninger – samt at gøre 

det enkelt at tilmelde sig. 

Jeg vil så håbe, at fl ere når 

frem til at give tilladelsen. 

Eventuelt at kunne redde 

liv eller forbedre et andet 

menneskes livskvalitet på 

den måde er det vigtigste, 

men samtidig næsten en 

gave til én selv, synes jeg. 

Lennard B. Nielsen, 

Socialdemokraterne 

Tanken om at blive 

organdonor strejfer mig 

jævnligt, men jeg har bare 

ikke fået meldt mig endnu. 

Hvis der næste gang, jeg er 

ude at få tappet blod, står 

en med papirerne klar og 

siger »Hva’ så, Lennard?«, 

så vil jeg nok få gjort det. 

Jeg har ikke noget imod 

– tværtimod – at man 

bruger mine organer, når 

jeg ikke er mere. Når man 

først er død, kan de gøre, 

hvad de vil. 

Derimod er det for mig 

utroligt svært at skulle 

donere et af mine organer 

i levende live, for eksempel 

en nyre. For selvfølgelig 

kan man sagtens leve med 

én nyre, men tænk nu, hvis 

den nyre man har tilbage, 

så svigter på et tidspunkt. 

Nej den beslutning er jeg 

ikke moden til endnu, 

selv om det nok ville være 

anderledes, hvis det var et 

familiemedlem. 

Ellen Manelius Knudsen, 

Det Konservative Folkeparti 

Ja, jeg har meldt mig som 

organdonor, med mine 

pårørendes tilladelse som 

forudsætning. Da min ældste 

datter fyldte 18 år, meddelte 

hun os, at hun ønskede at 

være donor og tilmeldte 

sig. Som hun sagde til os 

forældre: – Hvis man skulle 

komme i en sådan forfærdelig 

situation, må det jo være 

rart at tænke på, at man kan 

være med til at skabe et nyt 

liv for en anden. 

Som mor er bare tanken 

om at miste et barn uudholdelig 

(og her er alder 

underordnet). Derfor må jeg 

indrømme, at min datters 

bemærkninger var stærkt 

medvirkende til, at jeg fi k 

indsendt min tilmelding til 

donorregisteret. I den sidste 

måned har jeg endvidere 

Sundhedsmagasinet 

har sat sig ved et 

politisk kaffebord i 

Region Sjælland og 

spurgt en række politikere 

i Regionsrådet 

om deres personlige 

holdning til organdonation 

været på nettet (sundhed. 

dk) og bestille foldere om 

organdonation. De ligger 

nu på skranken i min Klinik 

for Fysioterapi. Jeg tror, 

det er vigtigt, vi ofte tager 

emnet op og snakker åbent 

om organdonation. Alle vil 

gerne modtage en nyre, en 

lunge eller måske endda 

et nyt hjerte. Vi må derfor 

hjælpe hinanden med at tage 

stilling, mens tid er. 

Organdonation er noget de fleste danskere går ind for. 

Men kun få af os har gjort noget ved det og er blevet 

registreret i Donorregisteret. 


24 

Sygehuset bag facaden: 

Her vaskes 100 

dyner om dagen 

Dresscode for de cirka 1400 ansatte på Nykøbing Falster og 

Nakskov sygehuse er ren uniform hver dag. Når patienter udskrives, 

skal dyner og sengetøj vaskes, og dertil kommer alt det løse under 

indlæggelsen. Hygiejnen er højt prioriteret, så resultatet er en 

storvask på 14½ tons vasketøj hver uge året rundt 


TEKST: SØREN R. THUESEN FOTO: CLAUS HANSEN

70 tons 

om ugen 

Vasketøjet fra sygehusene i Region 

Sjælland vaskes på tre vaskerier 

i Holbæk, Fakse og Nykøbing 

Falster. Der vaskes i alt 70 

tons tøj om ugen 

Principper for personalets uniforms-hygiejne 

• Skift uniform/kittel daglig 

• Skift uniform/kittel, hvis den bliver snavset 

• Beskyt uniform/kittel med plastikforklæde ved urent arbejde 

• Bær ikke ringe, armbånd, armbåndsur eller lang halskæde. 

Bæres trøje, skal den dækkes af uniformen 

• Uniform/kittel må ikke bæres uden for sygehusets område 

BYGNINGEN MED VA- 

SKERIET ligger lidt for 

sig selv, ikke langt fra hovedindgangen 

til Nykøbing Falster 

Sygehus. Den er indrettet som en 

hvilken som helst anden produktionsvirksomhed 

med transportbånd 

og maskiner, hvor noget puttes ind i 

den ene ende, forarbejdes og kommer 

rent ud i den anden ende. Det er helt andre 

dimensioner end den hjemlige vaskemaskine 

i hus eller lejlighed, hvor der er 

plads til tre eller fi re kilo tøj og måske en 

tørretumbler. 

Via underjordiske gange ankommer 

hovedparten af læger, sygeplejersker og 

portørers kitler og uniformer sammen 

med patienternes hospitals- og sengetøj 

i tøjsække på mindre transportvogne. 

Resten af tøjet hentes i lukkede lastbiler 

på Nakskov Sygehus, som vaskeriet også 

har som kunde. 

Vasketøj med smitterisiko, eksempelvis 

fra patienter med smitsom leverbetændelse, 

ankommer i lukkede smitte-poser 

af gelatine, som opløses ved fugt, og 

når temperaturen stiger til over 30 grader 

under vaskeprocessen. På den måde 

undgår de cirka 20 medarbejdere i vaskeriet 

at løbe en smitterisiko. 

Hygiejne og miljø i højsædet 

Thomas Petersen har været produktionsleder 

af vaskeriet i fem år og er uddannet 

mejeritekniker. 

– Hygiejnen er overordentlig vigtig, 

men det er miljøhensyn også. Derfor vasker 

vi efterhånden alt tøj ved 85 grader 

for at slå bakterierne ihjel, bortset fra 

smedenes blå arbejdstøj. I andre lande 

– for eksempel Tyskland – vaskes ved lavere 

temperaturer, men i stedet bruges 

der kemikalier. Vi har stort set også afskaffet 

skyllemidler på grund af allergi- 


isikoen. I stedet bruger vi eddikesyre for 

at få den rigtige PH-værdi. Den skal helst 

være omkring syv. Er den ikke det, kan 

vi risikere, at personale og patienter klør 

over det hele, siger Thomas Petersen. 

Hygiejnestandarden skal leve op til 

Dansk Standard og håndhæves af Teknologisk 

Institut, som kommer på uanmeldte 

besøg og tager prøver. Netop 

for at holde en høj standard bruges der 

på operationsstuerne mere og mere engangstøj. 

Det begrænser antallet af partikler 

i luften og dermed bakterierne. 

Det snavsede tøj transporteres i sække til 

vaskeriet via underjordiske gange. 

Fra anden sal dumper tøjet via en skakt og 

et transportbånd ned til sorteringen på første 

sal, hvor sækkene åbnes, og tøjet kommer 

over i vogne. På et lysbord undersøges, om 

tøjet indeholder kanyler, kuglepenne og løse 

dele, som sorteres fra. 

26 


Vasketøjet skal helst bruges inden for 

en uge. Ligger det i længere tid, kan det 

samle fugt og bakterier og må vaskes 

igen. 

Når det rene tøj transporteres ud til 

brugerne, er det pakket på vogne eller 

reoler, som er dækket til med plastik eller 

fl er-gangs-hætter. For at holde en høj 

hygiejnestandard bliver rent og snavset 

tøj til Nakskov Sygehus ikke transporteret 

sammen i lastbilen. 

Tøjet hejses fra kælderen op under vaskeriets 

tag i en elevator. 

Efter sorteringen dumper tøjet automatisk 

ned i bygningens stueplan og føres her ind i 

en stor rørformet vaskemaskine, cirka ti meter 

lang og to meter høj. Vaskemaskinen har 

ti kamre, og tøjet vaskes i princippet som i 

en husholdnings-vaskemaskine med forvask, 

vask og skyl. 

Kjole eller bukser 

På Nykøbing Falster og Nakskov sygehuse 

må det kvindelige personale 

selv bestemme, om de vil have kjole 

eller bukser på. Thomas Pedersen 

vurderer, at cirka 80 procent foretrækker 

bukser, mens 20 procent 

er til kjole. Lidt fl ere går i kjole om 

sommeren og færre om vinteren. 

På anden sal hænges sækkene op på skinner. 

Et spor til ekspresvask, et til uniformer og fi re 

til sengelinned, håndklæder osv. Systemet styrer 

selv, hvad der skal vaskes først. 

Når tøjet er blevet vasket og tørret, lægges det 

sammen. Det foregår både manuelt og maskinelt. 

Vaskeriet har også som opgave at pakke 

tøjet på reoler eller vogne og sende det ud til 

afdelinger og kunder på sygehusene, så de altid 

har rent tøj.

Psykiatrien i Region Sjælland 

»En helhedspsykiatri, præget af god 

tilhængelighed og kapacitet, hvor borgeren 

oplever respekt og sammenhæng« 

SÅDAN LYDER REGION Sjællands 

overordnede vision for psykiatriområdet. 

Formuleringen er nedfældet 

i regionens vision Brobyggeren, 

der samtidig udpeger tre mere konkrete 

mål for arbejdet inden for psykiatrien: 

Børne- og ungdomspsykiatrien skal være 

i fokus, de professionelle kompetencer 

i regionen skal udnyttes bedst muligt, 

og der skal være et godt samarbejde og 

god arbejdsdeling med kommunerne i 

regionen. 

Over 1600 medarbejdere i alt er ansat 

i psykiatrien i Region Sjælland, og de 

psykiatriske funktioner ligger jævnt fordelt 

over hele geografi en (se kortet). 

Sammenhængende patientforløb, 

åbenhed, nedbringelse af ventetider og 

– ikke mindst – at forbedre psykiatriens 

image i offentligheden er blandt de erklærede 

målsætninger for psykiatriarbejdet 

i Region Sjælland. 


Væk med tabuer 

Psykiske sygdomme kan være forbundet med tabuer, og det vil Region 

Sjælland gøre op med. En styrket kommunikation med syge og pårørende 

bliver et af virkemidlerne. 

430 senge 

Det samlede antal sengepladser inden for psykiatrien i Region Sjælland er 430. 

Sidste år var der knap 70.000 sengedage og næsten 60.000 ambulante besøg i 

de psykiatriske enheder. 

Egen hjemmeside 

Psykiatrien i Region Sjælland har egen hjemmeside 

www.regionsjaelland.dk/psykiatrien. 


28 

Da Mette var 23 år, fik hun sin første psykose. Midt i 

et spændende ungdomsliv fuld af oplevelser og gå-påmod 

og netop hjemvendt fra en stor jordomrejse blev 

hun for første gang alvorligt psykisk syg. Sygdommen 

blev starten på et noget anderledes liv, end hun havde 

forestillet sig den gang. Men også begyndelsen på en 

lang rejse mod dét liv, som hun i dag er rigtig glad for, 

og som hun ikke ville undvære for noget i verden 

TEKST: JEANNE IRENE PEDERSEN FOTO: GERT ELLEGAARD 

Jeg kan bruge min sygdom 

»Det drejer sig om 

at få et godt liv 

med den psykiske 

skrøbelighed, 

man har« 


POSITIVT

I 

DAG ARBEJDER Mette Munch 

Kristoffersen i et fl eksjob som 

informationsMBér i PsykInfo, psykiatrisk 

informationscenter, der ligger i 

Psykiatrien Vordingborg, tæt ved vandet 

og omkranset af skov. 

En MBér er en medarbejder, der skal 

have både brugererfaringer og en social 

eller sundhedsfaglig uddannelse. Mette 

var selv ansat som pædagog inden for 

psykiatrien i fl ere år og arbejdede blandt 

andet på et værested. Og det er ikke 

mindst sine faglige erfaringer herfra, hun 

kan trække på i sit arbejde i dag: 

– Det er fantastisk, at jeg kan bruge 

både mine faglige kompetencer og mine 

erfaringer med at være psykisk syg. Det 

allervigtigste er faktisk min uddannelsesmæssige 

baggrund som pædagog. Det 

kommer mig virkelig til gode i mit arbejde 

her og i kontakten til både pårørende, 

indlagte og ansatte i psykiatrien. Jeg har 

mine faglige styrker, og så har jeg mine 

personlige erfaringer – den kombination 

er rigtig god i det informationsarbejde, vi 

laver i PsykInfo. 

PsykInfo – væk med tabuer 

og fordomme 

PsykInfo holder til sammen med patientbiblioteket 

og ledes af Anne Mette 

Billekop. 

– Vores opgave er at gøre information 

om psykiatri og sindslidelse let tilgængelig. 

Psykisk sygdom er stadig tabu. Mange 

fordomme bunder ofte i manglende 

viden, åbenhed og dialog. Derfor arrangerer 

vi foredrag, udstillinger og temadage 

for alle, der vil vide noget mere om 

psykisk sygdom. Uanset, om det er mennesker, 

der selv kender til psykisk sygdom, 

om det er pårørende, kolleger eller 

andre interesserede. Vores arrangementer 

er åbne for alle. Det er vores telefoner 

også, fortæller Anne Mette Billekop og 

fortsætter: 

– Der er fl ere informationscentre 

som vores rundt omkring i landet, og vi 

samarbejder og udveksler erfaringer, så 

vi hele tiden har fi ngeren på pulsen. To 

gange om ugen kan man henvende sig 

personligt i PsykInfo, og hver dag kan 

man ringe til PsykInfo og få vejledning 

om, hvor man kan få hjælp, eller hvor 

man for eksempel kan fi nde frem til en 

pårørendegruppe. Vi går ikke ind i de enkelte 

personsager, men kan hjælpe generelt 

med at informere om, hvordan man 

kan komme videre, og vi kan vejlede om, 

hvor tilbuddene er. Vi samarbejder også 

Mindst 200.000 

Mindst 200.000 danskere lider til 

enhver tid af depression, mindst 

200.000 af angst og mindst 

200.000 af misbrug. Herudover 

er et stort antal mennesker, ca. 

40.000, ramt af svære psykoser, 

og 50.000 af demens. Hver anden 

dansk familie kommer i kontakt 

med behandlingssystemet. 

Kilde: www.psykiatrifonden.dk 

Samtalen er et vigtigt arbejdsredskab 

for Anne Mette Billekop 

Sådan bliver 

man MB’er 

For at blive ansat som MBér 

skal man gennemgå en et-årig 

uddannelse samtidig med, at man 

for eksempel har et fl eks- eller 

skånejob inden for psykiatrien. 

Det er en forudsætning, at man 

har haft en psykisk sygdom, og at 

man har en uddannelsesmæssig 

baggrund som for eksempel sygeplejerske, 

pædagog eller social- 

og sundhedsassistent. 

PsykInfo – et sted med direkte 

adgang. 

tæt med bruger- og pårørendeorganisationerne, 

som har været med i PsykInfos 

styregruppe helt fra begyndelsen. 

At leve godt med en psykisk 

skrøbelighed 

Da Mette Munch Kristoffersen blev syg 

for første gang, kom det som et chok for 

hende. Den ene dag kunne hun næsten 

alt, syntes hun, den næste dag var selv de 

mest basale ting alt for svære for hende. 

Hun kunne virkelig ingenting. Bare det 

at gå i bad var for svært og uoverskueligt. 

Det var chokerende at blive så psykisk 

syg. Alt det, der før havde været enkelt, 

var det pludseligt ikke mere. 

– Da jeg var blevet behandlet for min 

første psykose, tænkte jeg: Det her skal 

aldrig komme til at ske for mig igen! Så 

forfærdeligt vil jeg aldrig nogensinde 

have det igen – det måtte absolut være 

noget, der skete »once in a life« for mig, 

kun en gang i livet. Men sådan blev det 

ikke, fortæller Mette. 

– Nu ved jeg, at det kan ske igen. For 

jeg er disponeret og har denne psykiske 

skrøbelighed. Jeg vil ikke gå og være bange 

for at blive syg igen, men jeg vil være 

beredt. Sådan tænker jeg. Jeg vil forsøge 

at bruge mig selv på en anden måde, hvor 

jeg passer bedre på mig selv. Og det har 

faktisk hen ad vejen givet mig et godt liv 

– et anderledes liv, end jeg havde tænkt 

mig, men et godt liv. Et liv, hvor kreativitet 

og motion har været vigtige redskaber 

til at få det godt. 

– Når jeg er ude at fortælle om min 

egen historie eller snakker med pårørende, 

vil folk gerne vide, hvad det er, der 

sker med én, når man bliver så syg. Og 

om det er rigtigt, at man slet ikke kan noget? 

Og så kan jeg fortælle, hvordan det 

er at være indlagt på en lukket afdeling, 

og når de ser på mig, kan de jo se, at man 

kan få det godt igen ved at gøre en aktiv 

indsats selv og få den rigtige behandling. 

Og det rigtige job-tilbud, så arbejdet matcher 

ens ressourcer og styrker. 

Psykiatrien i Vordingborg (det 

tidligere Oringe) er en del af 

Psykiatrien i Region Sjælland. 

Læs mere herom på www.region 

sjaelland.dk/psykiatrien 

PsykInfo – læs mere på 

PsykInfos hjemmeside på 

www.regionsjaelland.dk/psykinfo 


Strålerum støbes 

med jernmalm 

Stråleterapicenter skyder i vejret ved Næstved Sygehus 

TEKST: LISA WESTENGAARD FOTO: KIRSTEN LUNDGREN BECK 

REGION SJÆLLANDS KAN fra 

januar 2008 tilbyde stråleterapi 

til kræftpatienterne. Det sker på 

Næstved Sygehus, hvor byggeriet af stråleterapicentret 

er i fuld gang. 

Væggene til selve strålerummene er 

over halvanden meter tykke og støbt med 

en speciel beton, hvor det grus, som normalt 

bruges til beton, er erstattet med 

jernmalm fra Kiruna i Nordsverige. 

– Det særlige ved jernmalm er, at den 

giver en beton, som er meget tungere end 

almindelig beton. Det er vægten, der giver 

beskyttelsen mod strålerne. Dermed 

30 


Sådan kommer den nye stråleterapi til at se ud. 

kan vi nøjes med mure, der er 1,60 meter 

tykke frem for tre meter tykke, fortæller 

ingeniør Preben Schou, sygehusets 

byggerådgiver. 

Jernmalmen er sejlet med skib til 

Danmark og blandet op med cement på 

Unicons fabrik i Hedehusene. Det tog 

ca. 12 timer at støbe hvert strålerum, og 

betonkanoner kørte i pendulfart mellem 

Hedehusene og Næstved med deres 

tunge last. 

Strålebyggeriet forventes færdigt den 

1. september, og første patient forventes 

behandlet i starten af januar 2008. Perio- 

den indtil da skal bruges til opsætning og 

indstilling af de første to strålekanoner. 

Omkring 80 procent af kræftpatienter 

i det område, sygehuset dækker, med behov 

for stråleterapi vil kunne behandles 

i Næstved. Det drejer sig om brystkræft, 

lungekræft, mave-tarmkræft og lindrende 

behandling. 

Alt sker – også uddannelse af personalet 

– i tæt samarbejde med Rigshospitalet 

og efter nøjagtig samme 

retningslinier og med samme høje kvalitet 

som på Rigshospitalet. 

Stråleterapien bygges 

mellem Næstved Sygehus 

og skoven.

Har du nogle 

sunde vaner 

Keld Mogensen, Tølløse, 

kleinsmedelærling, 18 år 

– Da jeg fl yttede hjemmefra, 

begyndte jeg at føle mig lidt sløv i 

hele kroppen. For at rette lidt op 

på det har jeg lagt kosten om, så 

jeg nu spiser meget mere grønt, 

og det har hjulpet. Mit næste 

projekt bliver måske at holde op 

med at ryge. 

– Jeg er Jehovas Vidne, 

så jeg får da gået lidt! 

Thomas Rasmussen, 

Vordingborg, tjener, 31 år 

– Jeg cykler en del og går 

nogle ture. Jeg vil også 

påstå, at jeg forsøger at 

spise fornuftigt, og desuden 

dyrker jeg lidt fi tness af og 

til. På lavt plan ganske vist, 

men alligevel. Desværre har jeg 

den usunde vane, at jeg ryger. 

Birthe Brygge, Asnæs, 

husmoder, 73 år 

– Jeg er Jehovas Vidne, så 

jeg får da gået lidt! Det gør 

jeg i øvrigt også med vores 

hund. Jeg ryger ikke og 

drikker kun meget lidt alkohol, 

men selv om jeg prøver 

at spise fornuftigt, kunne 

jeg måske nok gøre lidt 

mere ved det grønne. 


32 


– Hollywood? 

Hø-hø-hø, 

de kan da bare 

ringe! 

Han er inden i flyttemand Theis Birk Larsen fra 

»Forbrydelsen«, og som ham er han dysterheden selv. Men 

når skuespilleren Bjarne Henriksen smider flyttemandstøjet, 

ryger også gruen og den tunge alvor. I rollen som sig selv er 

Bjarne Henriksen afslappet, åben og lattermild, men samtidig 

en mand med begge ben solidt plantet på den midtsjællandske 

landsbyjord, hvor han slog sig ned for tolv år siden 



34 

Sådan så Bjarne Henriksen (i midten) 

ud, da han første gang havde en større 

rolle for et betalende publikum. Det 

var i amatørrevyen Revyborg i Nyborg 

i begyndelsen af 80’erne. Blandt 

de medvirkende var i øvrigt også sangerinden 

Signe Svendsens far, og lille 

Signe var en fl ittig gæst i salen under 

både prøver og forestillinger. 

6-årige Joey er Bjarnes tro følgesvend 

på gåturene i landskabet omkring Nyrup. 

Bjarne selv er 48, gift og far til to 

teenagebørn. 


DU KAN GODT droppe dét dér, 

Bjarne. Når du får et telefonnummer, 

der starter med et tal 

over 40, er der aldrig nogen, der ringer. 

Du får simpelt hen ingen opgaver! 

Sådan lød det fra skuespiller-vennekredsen, 

da Bjarne Henriksen for tolv år 

siden sagde op som fastansat skuespiller 

ved Svalegangen i Århus og slog sig ned 

i landsbyen Nyrup i det midtsjællandske 

for at prøve lykken som freelance, specielt 

med mulighederne i København i 

kikkerten. 

– Men det var altså nu eller aldrig, 

for det skulle være, før børnene skulle 

begynde i skole. Det var vi enige om i vores 

lille familie, og da det også dengang 

var umuligt at fi nde en billig lejebolig i 

hovedstaden og alt for dyrt at købe noget, 

endte vi altså med at købe et gammelt 

hus her i Nyrup. Heldigvis, for det 

har vi sandelig ikke fortrudt. 

Bjarne henne fra vejen 

For Bjarne Henriksen er der adskillige 

fordele ved at bo lidt landligt. 

– Jeg kommer selv fra landet, faktisk 

fra bøh-landet, og jeg kan godt lide den 

puls, der slår her, i modsætning til storbyens 

puls. Når man så tilfældigvis har 

et job, der gør én lidt kendt, er det i hvert 

fald for mig lettere at bo i et mindre samfund, 

hvor alle alligevel mere eller mindre 

kender hinanden. Her i Nyrup er jeg 

ikke »ham der fra TV«, her er jeg bare 

Bjarne henne fra vejen. 

– Og så er Nyrup altså bare en skøn 

landsby med mange dejlige mennesker 

og en utroligt aktiv borgerforening som 

et godt samlingspunkt. Desværre har 

byen som så mange andre landsbyer mistet 

mange af sine aktiver. Bare i min tid 

her er fl ere butikker forsvundet, og nu 

ser børnehaven også ud til at skulle lukke, 

så jeg kan godt være lidt bekymret for 

fremtiden. Det er vigtigt at huske også at 

servicere vores landsbyer her midt i en 

kommunalreform, hvor der er tendens til 

at centralisere tingene. 

Jobtilbud i svømmehallen 

Det kan føre lidt af hvert med sig, når 

man i en periode dukker op hver uge på 

fl adskærmene i de små hjem. 

– Selv om jeg efterhånden har prøvet 

det nogle gange, kan jeg stadig blive 

overrasket over, hvor stærkt TV-mediet 

er, fortæller Bjarne Henriksen. 

– Folks reaktioner, når jeg møder 

dem på gaden, afhænger meget af min 

rolle i serierne. Lige for tiden oplever jeg 

en høj grad af umiddelbar omsorg, fordi 

folk synes, jeg har det hårdt i »Forbrydelsen«. 

Tidligere har jeg spillet skurk og 

usympatisk, og så kan jeg godt mærke, 

at man forventer, jeg er et dumt svin. Eller 

at bestemte typer henvender sig om 

spørger, om jeg ikke lige vil købe et par 

stænger cigaretter. 

»Som yngre spillede 

jeg temmelig 

meget fodbold og 

badminton« 

– Sjovest var det nok, da jeg i en periode 

spillede kok i en TV-serie. Da fi k jeg et 

jobtilbud, netop som jeg steg op af vandet 

i en svømmehal. På kanten af bassinet 

stod en mand og spurgte, om jeg 

ikke kunne lave mad til en konfi rmationsfest 

fjorten dage senere? Vandet drev 

stadig af mig, men jeg fi k da høfl igt sagt 

til ham, at jeg aldrig lavede mad ud af 

huset… 

Motionerer jævnligt – og spiser 

god mad… 

Bjarne Henriksen ligner ikke prototypen 

på en sundhedsapostel, men faktisk forsøger 

han at få indarbejdet gode vaner i 

sin hverdag. Han får eksempelvis motion 

hver dag, når familiens gadekryds Joey 

(nej, hunden er ikke opkaldt efter den 

kendte person i »Venner«, det er snarere 

omvendt, påstår Bjarne Henriksen) skal 

luftes, og så gæster han jævnligt et motionscenter 

i Ringsted. 

– Som yngre spillede jeg temmelig 

meget fodbold og badminton, men det er 

svært at passe den slags ind i et liv som 

skuespiller, så er det lettere med motionscenteret. 

Desværre, for jeg savner 

det. De senere år har jeg også forsøgt at 

holde mine ferier som aktiv-ferier, senest 

sidste år, hvor vi var på vandreture i Toscana 

med op til syv timers gåture hver 

dag. Det var virkelig godt. 

– Men, jeg kunne da godt gøre noget 

mere ved det, erkender Bjarne Henriksen 

med et smil – og et blik ned mod maveregionen. 

– Ja, det har jo nok noget at gøre 

med, at jeg også er lidt af en livsnyder. 

Jeg kan godt lide mad, og jeg er blevet

stadig mere kræsen med kvaliteten. Hellere 

betale noget mere og få økologiske 

råvarer af høj kvalitet, i stedet for de billigere 

og dårligere fødevarer, som man 

forsøger at prakke os på alle steder. 

Amatørrevy som katalysator 

Fascinationen ved teater og kreative udfoldelser 

har altid ligget i Bjarne Henriksen, 

men ambitionen om at kunne gøre det til 

en levevej kom først til senere. 

– Lige fra skoletiden har jeg holdt 

mig til, når jeg løb ind i noget i den retning. 

Som ung meldte jeg mig som statist 

på Odense Teater, og jeg var også en 

tur omkring en højskole på Ærø med en 

dramalinie, men det var først mit møde 

med revyamatørholdet Revyborg i Nyborg, 

som for alvor trickede mig. Her fi k 

jeg lov til både at skrive tekster, instruere 

og spille med på scenen, og det blev en 

slags katalysator for mig. Jeg søgte ind 

på skuespillerskolen i Odense og var faktisk 

tæt på at blive optaget allerede første 

gang, men det kiksede alligevel. Til gengæld 

havde jeg heldet med mig året efter 

ved Statens Teaterskole, og siden har jeg 

så kunnet skrive skuespiller på mit visitkort, 

siger Bjarne Henriksen, der stadig 

- Rollen som Theis er nok den 

mest krævende, jeg har haft i 

nyere tid. 

Sang bas i kirkekoret 

På Bjarne Henriksens CV står også titlen kirkesanger. Gennem hele fem år var 

han i sin ungdom fastansat som bassanger ved koret i Vor Frue Kirke i Nyborg, 

og faktisk var jobbet her i en længere periode hans eneste indtægt. 

– Jeg fi k stillingen, fordi jeg var den eneste ansøger, men organisten var 

ikke meget for det, da jeg ikke kunne noder, griner Bjarne Henriksen. - Han tog 

mig grundigt i skole bagefter, og det lykkedes ham overraskende nok at få lært 

mig dem. 

Alle, som har hørt Bjarne synge, vil nu nok mene, at han her er en smule for 

beskeden, for sangtalentet er mere end habilt. Det er da også blevet til adskillige 

musicalroller gennem årene, ligesom han i Århus-årene var sanger i et populært 

fritidsband. 

– David Owe har lige indspillet en cd, kommer der ikke også én med Bjarne 

Henriksen? 

– Ha, ha, jo, hvis du kan fi nde nogen, som vil betale for det … 

kan få et ekstra glimt i øjnene ved tanken 

om Revyborg-tiden. 

– Det var revyer med forbløffende 

høj standard efter amatørmålestok, vi 

kørte for fulde huse gennem fl ere sæsoner, 

og den dag i dag står der en særlig 

aura i Nyborg omkring disse 80’er revyer. 

Vi havde det kanonsjovt som medvirkende, 

og jeg har gennem alle årene 

holdt en tæt kontakt til mine gamle »legekammerater« 

fra dengang. 

Radiohørespil i Tyskland 

Bjarne Henriksen er en etableret del af 

det kuld af danske skuespillere, som nu 

gennem snart en årrække har løftet dansk 

fi lm op i den internationale superliga med 

blandt andet fl ere store roller i Hollywood 

som følgeeffekt. Men hvad med Bjarne 

Henriksen og Hollywood? 

– Hø-hø-hø, de kan da bare ringe, 

storgriner Henriksen, men signalerer, at 

han er klar, hvis noget skulle dukke op. 

– Og jeg kan da altid prale lidt med, 

at jeg har været med i et tysk hørespil, 

»Rejsen til jordens indre«, hvor de 

egentlig skulle bruge en islænding, men 

ikke kunne fi nde nogen og så tog mig i 

stedet… 

Svenskerne har også haft bud efter 

Bjarne Henriksen, som netop har afsluttet 

optagelserne til krimien »Den tatoverede 

torso«, hvor Bjarne spiller dansk 

kriminalbetjent. 

– De er gode til det, svenskerne, men 

mangler lige det sidste touch, fordi tingene 

helst ikke må koste noget, når de 

producerer. Derfor er de også lidt misundelige 

på det, vi går og laver her i landet. 

Kender heller ikke morderen 

Den svenske misundelse er formentlig 

ikke blevet mindre efter Danmarks 

Radios lancering af »Forbrydelsen«, en 

sand seermagnet med Bjarne Henriksen 

i en af de bærende roller som faderen til 

den myrdede pige. 

»Jeg er blevet stadig 

mere kræsen med 

kvaliteten. Hellere 

betale noget mere og 

få økologiske råvarer 

af høj kvalitet« 

– Rollen som Theis er nok den mest krævende, 

jeg har haft i nyere tid. Fra starten 

tænkte jeg, åh, nej, ikke al den sorg 

hele tiden, det er næsten ikke til at bære, 

men Theis er jo ikke en stationær fi gur. 

Han viser også nye facetter hen ad vejen 

og er virkelig en type med kød på. Men 

sorgen er naturligvis et konstant element, 

fordi serien kun strækker sig over 

en periode på 20 dage, så han hænger da 

mere eller mindre i tovene hele tiden. 

– Og nej, jeg kender heller ikke morderen. 

Vi skuespillere er måske nok et 

par afsnit foran seerne, men så heller 

ikke mere. Det er specielt, men vi behøver 

ikke vide det. Og så gør det i øvrigt 

det hele lidt sjovere også for os. 


36 

Danmark Radios satsning på 

Forbrydelse betaler sig 



Så mange danskere kan ikke tage fejl alle sammen. 

Omkring 1,7 millioner følger med i Danmarks Radios 

»Forbrydelsen«, og tallet affejer enhver diskussion. 

Satsningen på en helt ny form for drama holder. 

Lige som spændingen i thriller-serien, der har fået 

selv bookmakerne på banen med odds på de mulige 

mordere. 

Spillerne, bookmakerne og alle vi andre må dog 

have tålmodighed sommeren over. Først til efteråret 

ruller de sidste ti afsnit over skærmen og afslører 

morderen. 

Sundhedsmagasinet var flue på væggen under 

optagelserne til et af de nye afsnit 

DE OMKRING FEMTEN personer 

i studie 4 er noget nær eneste 

tegn på liv i de bygninger, 

der ellers i årtier har udstrålet hektisk 

aktivitet. Vi er i TV-Byen i Gladsaxe, som 

efter DR’s udfl ytning til Ørestaden virker 

spøgelsesagtig og forladt. Det er fredag 

og meget tidligt om morgenen. I studiet 

lyder afslappet snak, mens personerne 

pusler med alle former for grej fra simple 

målebånd til avanceret og kostbart 

TV-udstyr. 

– Værsgo’, kommer det så i kommandoform 

fra indspilningsleder William 

Knuttel. Som ved et trylleslag bliver 

der bomstille i studiet. På forunderlig 

vis er alle på deres rette plads og udviser 

den attitude, der på moderne dansk 

kaldes parathed. Nu skal der optages, og 

kun den kortfattede dialog mellem de to 

skuespillere i scenen, Bjarne Henriksen 

og Nikolaj Kopernikus, kan høres. 

– Ooog tak. Knuttel kan sammen 

med holdet konstatere, at scenen er i 

kassen. I tredje forsøg. Den varer måske 

tyve sekunder, men tog omkring halvanden 

time at forberede med kame- 

ravinkler og -gang, lys, skuespillernes 

positioner og alt sådan noget. Til gengæld 

virker den. Den kvindelige scripter, 

som skal holde styr på alle detaljerne 

i scenen, tørrer en forræderisk tåre af 

øjenkrogen og bebrejder på skrømt Bjarne 

Henriksen, at han spillede så stærkt. 

Nærmest faderligt smiler Bjarne stille til 

hende og lægger en beskyttende arm om 

hendes skulder. 

Holdarbejde 

Handlingen illustrerer det holdarbejde, 

der præger denne fredag i Gladsaxe. 

Henriksen og Kopernikus er naturligvis 

de kendte navne og har som de andre 

hovedrolleindehavere separate kabiner, 

men de bruges kun til at lægge eventuelle 

stjernenykker fra sig. 

Alles indsats er afgørende for et vellykket 

resultat, og i produktionshierarkiet 

rangerer for eksempel instruktør og 

fotograf mindst på højde skuespillerne. 

Også selv om de begge kun er hyret til 

at lave to af afsnittene i sidste runde af 

»Forbrydelsen«. 

– I forhold til spillefi lm er man som 

instruktør mere holdspiller her, fordi 

konceptet for hele serien er fastlagt fra 

starten. De retningslinjer følger man og 

Øverst: Klokken 07.23 om morgenen 

kan de fl este godt bruge lidt sminke, 

selv en Bjarne Henriksen 

Fotograf Bo Tengberg og instruktør 

Henrik Ruben Genz planlægger 

scenerne i detaljer 

Aha, et hot spor, tænkte Sundhedsmagasinet 

udsendte straks, da han faldt 

over en blodplettet Troels Hartmannskjorte 

i garderoben. Med seddel om 

ikke at måtte blive vasket! Det var før 

afsnit nr. 10, som introducerede politikeren 

som ny mistænkt. Dermed er 

billedet knap så sensationelt længere… 


kommer så med lidt selv også, fortæller 

instruktør Henrik Ruben Genz. 

– Det handler samtidig om at være 

tro mod de regler, der er i thrillergenren, 

hvor vi blandt andet hele tiden balancerer 

mellem lys og mørke. Jeg instruerede 

et par af de første afsnit, og min 

oplevelse er den samme denne gang. 

Med et fastlagt koncept bliver man mindre 

præstationsangst og føler sig mere 

38 

Hun kender morderen 

Kun to personer ved, hvem der er morderen i 

»Forbrydelsen«. Seriens hovedforfatter Søren Sveistrup er 

den ene, seriens producent Piv Bernth den anden. 

– Men jeg vil sige det samme til dig, som jeg siger til alle 

andre, inklusive dem, der prøver at drikke mig fuld ved selskabelige 

lejligheder for at lokke hemmeligheden fra mig: 

Du får det ikke at vide, og i virkeligheden ønsker du heller 

ikke at få svaret! 

Kommer det fra en tålmodigt smilende Piv Bernth, som 

gerne uddyber sidste halvdel af sit svar: 

– Det ville jo svare til, at man fi k sine julegaver den 1. 

december. Så ved vi jo godt, at juleaften bliver en lille smule 

fl ad, når alle de andre pakker deres gaver op, ikke? 

Løb en risiko 

Piv Bernth erkender blankt, at Danmarks Radio tog en 

chance ved at satse på en serie som »Forbrydelsen« med et 

enkelt mord og tyve afsnit, før forløsningen kommer. 

– Det er specielt for en TV-serie, men også på andre måder 

er »Forbrydelsen« en nyskabelse. Vi har lavet en thriller, 

hvilket er nyt på TV, og historien rummer tre væsentlige 

og ligeværdige plots på samme tid, mordet, forældrenes 

forhold og det politiske drama. Samtidig har vi også det, vi 

selv kalder for stafet-sporet, som hele tiden fl ytter sig, fordi 

det handler om, hvem der nu er under mistanke. Endelig 

udspiller »Forbrydelsen« sig over tyve dage lige efter hinanden, 

og det er heller ikke helt almindeligt. Jo, vi løb en risiko, 

men omvendt har vi fra starten troet på projektet. 

Sommerfugle ved premieren 

Da første afsnit løb over skærmen, havde Piv Bernth sommerfugle 

i maven. 

– Som ved en teaterpremiere, fordi vi nu afslørede den 

hemmelighed, vi havde båret rundt på, mens vi producerede. 

Det var spændende, hvordan »Forbrydelsen« ville blive 

modtaget, og naturligvis var vi alle glade, da den viste sig at 

blive en succes. 


fri til at prøve nogle ting af. De faglige 

ambitioner er der naturligvis stadig, og 

man går efter at ramme det optimale 

hele tiden. 

Freelance-effekten 

Fotografen Bo Tengberg har forberedt 

optagelserne i to uger, før det går løs. 

– Jeg har set de første afsnit igen for 

at studere stilen, også dem, jeg selv fi l- 

mede, og jeg har brugt tiden på at læse 

manuskriptet for at kende scenerne i detaljer. 

Lige som mange af de andre på holdet 

kommer jeg fra fi lmbranchen, fordi 

DR har besluttet at ville lave både denne 

og andre serier med et fi lmisk udtryk. 

– Det betyder også, at mange her arbejder 

freelance på projektet, og det giver 

for mig at se en positiv effekt. Der 

tilføres hele tiden ny energi, og for ek- 

Producenten Piv Bernth har tidligere fået succes i samarbejde med 

forfatteren Søren Sveistrup. 

I 2003 vandt de en »Emmy« for serien »Nikolaj og Julie«. Flere 

fra det nuværende produktionshold var også med til at producere 

den serie. 

– Jeg ser selv alle afsnittene, når de bliver sendt, selv om 

jeg allerede har set dem fl ere gange her på jobbet. Det er en 

anden oplevelse, når man sidder hjemme i sin stue. Man er 

i andre omgivelser, man kan ikke gøre noget mere, og så er 

man heller ikke 110 procent på arbejde i situationen. 

– For eksempel sad jeg helt alene og så det afsnit, hvor 

gymnasielæreren får tærsk. Det var en stærk oplevelse for 

mig, og jeg fi k kuldegysninger undervejs. Da afsnittet var 

slut, måtte jeg straks fi nde mobiltelefonen frem og sende en 

sms til forfatteren: – Søren, det virker…

– Nå, hvad har de så skrevet om mig 

i denne uge? Nikolaj Kopernikus fi k 

hurtigt fat i de kulørte blade på det 

store fællesbord – og blev næsten lige 

så hurtigt færdig med at læse dem. 

Rådhus- og politikermiljøet er lavet 

meget overbevisende i dekorationerne 

i studie 4. 

sempel i serien »Taxa« kunne man se, 

hvordan produktionerne blev fl ottere og 

fl ottere. Sådan går det også med »Forbrydelsen«, 

synes jeg, og jeg er i det hele 

taget tilhænger af en vis vekselvirkning 

mellem de forskellige medier. I øvrigt 

tror jeg ikke, at nogen ville kunne holde 

til at arbejde så intensivt, som vi gør, i de 

to år, der går med at producere en serie 

som »Forbrydelsen«. 

Practical joke med instruktøren 

Det er fotograf Bo Tengberg, som får 

ideen, og til trods for, at klokken kun 

lige har passeret de syv om morgenen, 

er alle friske: – Vi laver s’gu en 

practical joke med instruktøren. 

Lige præcis i dag møder instruktør 

Henrik Ruben Genz af private årsager 

lidt senere end de andre på holdet, 

og ventetiden skal udnyttes til en lille 

prøve på den første af dagens scener. 

– Hvad med, at vi optager den og 

spiller den helt vildt dårligt? Så viser 

vi den til Henrik, når han kommer, og 

siger, at vi har lavet den uden ham, 

foreslår Bo Tengberg. 

– Ja, vi spiller småfulde, supplerer 

Nikolaj Kopernikus, og den er 

Bjarne Henriksen, den anden skuespiller 

i scenen, med på. 

Henrik Ruben Genz gik ikke på 

limpinden, da holdet forsøgte at 

narre ham. 

Frikadeller og sladderspalter 

For nogle er der pause i optagelserne, 

og de siver ud i det fælles samlings-, 

omklædnings- og sminkerum, hvor de 

bænker sig rundt om det store bord i 

midten af lokalet. En duft af frikadeller 

breder sig i lokalet fra det lille cafekøkken 

ved væggen, mens Marilyn Monroe 

smiler underfundigt ned mod alle fra et 

stort billede over vasken. 

Få minutter efter laver holdet så optagelserne 

med Kopernikus og Henriksen 

som et par lettere berusede 

fl yttemænd, der har deres hyr med 

både replikker og fl yttekasser, og forventningerne 

er store, da Henrik Ruben 

Genz ankommer. 

Alle stimler sammen for at ville se 

scenen sammen med Genz, og det får 

ham måske til at ane lidt uråd på forhånd. 

Han lader sig dog ikke mærke 

med det, mens han studerer billederne 

på monitoren. 

– Er det seriøst, det her?, spørger 

han en enkelt gang undervejs, uden at 

få andet end undertrykt fnisen til svar. 

– Njaarj, det virker lidt slapt, må 

jeg sige. Vi må hellere lave den om 

igen, lyder hans afsluttende dom. 


Overalt hænger billeder, udklip og fotokopier 

af artikler fra aviser og blade. 

Bordet er fyldt med sladderblade og formiddagsaviser, 

som studeres – og diskuteres 

– ivrigt. Anmeldelser af fi lm og 

teater fylder en del i snakken, men kvindebryster 

og tidligere kærester indgår 

også i debatten. 

Nikolaj Kopernikus forsøger at dreje 

samtalen over på Champions Leaguekampene 

i fodbold, mens han i lyntempo 

zapper gennem dagens BT, men har ikke 

held med sig. Til gengæld får han udelt 

opmærksomhed, da han fortæller »Kirsebærhaven« 

af Tjekhov, som skal have 

premiere på Det Kongelige Teater næste 

aften – og som han er med i. Men hvordan 

klarer man egentlig at skulle være 

fl yttemand Vagn i »Forbrydelsen« om 

dagen, og så spille med i klassisk teater 

på den kongelige scene om aftenen? 

– Det er jo en situation, de fl este 

freelance-skuespillere kender. For mig 

er det med til at tilføre de forskellige roller 

mere energi. Jeg kan ikke rigtigt forklare 

hvorfor. Måske er det en form for 

synenergi-effekt, måske er det bare, for- 

40 

Power-napping 

Selv om skuespillernes private 

kabiner er meget små, er der lige 

præcis plads til en drømmeseng 

fra væg til væg i dem. Og det er 

Bjarne Henriksen særdeles tilfreds 

med. 

– Det er fedt med den briks. 

Jeg kan godt være lidt mast, hvis 

jeg har været på en hel formiddag. 

Så tager jeg gerne en halv times 

power-napping på briksen, 

og vupti er jeg klar i hovedet igen 

til at køre videre resten af dagen. 

– Og det hænder da, undtagelsesvist, 

at de laver nogle scener, 

som jeg ikke er med i … 


Hitter i Norge 

Ikke kun danskerne er vilde med 

»Forbrydelsen«. Serien er solgt til 

norsk TV, og også her er den blevet 

et stort hit. 

Op mod 700.000 nordmænd 

zapper ind på »Forbrydelsen«, 

som dermed er den mest populære 

udenlandske serie i Norge. 

Serien er i øvrigt solgt til alle 

skandinaviske lande, tysk og 

fransk TV har allerede haft bud 

efter den, og senere på året bliver 

den DR’s kandidat til den prestigefyldte 

EMMY-nominering i 

New York, hvor DR tidligere har 

fejret store triumfer med sine 

serie-produktioner. 

di man er varm. Jeg ved godt, at andre 

skuespillere kan have det helt anderledes, 

men for mig har det aldrig været et 

problem at gå fra den ene rolle til den 

anden. 

Irriteret i starten 

Kopernikus erkender, at han i starten af 

»Forbrydelsen« var lidt irriteret over, at 

han ikke vidste, hvordan serien ender. 

Eller om hans fi gur Vagn måske, som 

bookmakerne gør ham til en af »favoritterne« 

til, er morderen. 

– Nu er jeg nået dertil, at jeg faktisk 

synes, det er dejligt, for i det virkelige 

liv kender vi jo heller ikke vores fremtid. 

Hvad skal jeg med viden om fremtiden, 

når jeg står i rollen, hvor det handler om 

her og nu? Og så må det da være herligt 

for mine kolleger, som spiller politifolk, 

at de heller ikke ved, hvem der morderen. 

Det må alt andet lige give lidt mere 

ægthed i afhøringssituationerne… 

Familien Birk Larsens køkken falder 

ikke ligefrem ind under begrebet 

samtalekøkken, men indtil nu har TVserien 

heller ikke fremstillet familien 

som én, der går og higer efter den 

slags. 

Kopernikus og Tengberg mistede ikke 

humøret af, at deres lille joke med 

instruktøren kiksede.

Har du nogle 

sunde vaner 

Karin Zinta, Korsør, social- 

& sundhedsassistent, 47 år 

– Indimellem får jeg gået lidt 

stavgang, jeg ryger ikke, og jeg 

tænker da over, hvad jeg putter 

i munden. Derudover forsøger 

jeg altid at tænke positivt, for 

sundhed har også noget med 

psyken at gøre. Det handler for 

mig om at gøre noget, jeg bliver 

glad af, for eksempel at være aktiv 

sammen med mit 

barnebarn. 

– Hjemme hos os spiser vi 

rigtigt mange grøntsager. Det 

hører til et almindeligt dansk 

måltid, synes vi 

Jens Hansen, Gedser, 

servicemedarbejder, 58 år 

Ja, vi spiser økologisk og 

er i det hele taget meget 

bevidste om vores kost. For 

eksempel får vi hver dag 

3 rodfrugter og 3 grøntsager 

fra »over jorden«. Vi har 

aldrig margarine i huset, kun 

lurmærket smør og gode olier. Vi 

spiser aldrig svinekød, fordi min 

kone er kemikalieoverfølsom, 

og vi bager altid selv vores 

rugbrød, så vi ved, 

hvad der er i. Og så 

bor vi et sted med 

masser af frisk 

luft og minimal 

forurening. 

Peter Jensen, Kalundborg, 

planteskoleejer, 37 år: 

– Hjemme hos os spiser vi 

rigtigt mange grøntsager. 

Det hører til et almindeligt 

dansk måltid, synes 

vi. Kartofl er og gulerødder 

er populære ved vores 

middagsbord. 


Når sygehuset på 

Falster til juni 

fejrer sin 50 års 

fødselsdag, markeres 

det på mange måder. 

Blandt andet er 

borgerne sammen 

med tidligere og 

nuværende ansatte 

blevet inviteret til 

at fortælle deres 

historie eller 

historier fra og om 

sygehuset 

TEKST: LENE STÆRBO 

ALLEREDE DEN FØRSTE dag 

var der optræk til kø på linjen, 

da Nykøbing F. Sygehus i marts 

åbnede en særlig telefonlinje for borgere 

og brugere samt nuværende og tidligere 

medarbejdere. På linjen kunne de i anledning 

af 50 års dagen til juni fortælle 

om deres oplevelser med sygehuset 

Den første, der meldte sig, var en 

kvinde, som berettede om, hvordan hendes 

datter kom til verden i sommeren 

1960 – sovende og med sine hænder foldet 

bag nakken. En oplevelse, som altid 

vil stå klokkeklart for forældrene, men 

som også er med til at tegne tilværelsen 

på et sygehus. 

Den historie skal sammen med de 

de mange andre pudsige hændelser og 

forunderlige oplevelser fra før i tiden 

blandt andet bruges i en jubilæumsbog 

om »Det Nærværende Sygehus« og på 

en hjemmeside. Og selv om telefonlinjen 

nu er lukket, kan man stadig sende 

sin historie på e-mail adressen sulstae@ 

stam.dk. 

42 

Jubilæum 

for alle 


Vigtig markering 

– Det er vigtigt, at man markerer jubilæer 

og fejrer det, der fungerer godt, siger 

sygehusdirektør i Sygehus Syd, Jens 

Peter Steensen. 

En brochure, som fortæller om jubilæet 

– og samtidig opfordrer alle 

til at give deres mening til kende – er 

delt ud på alle sygehusets afdelinger, 

til borgerbutikker, biblioteker og sågar 

turistinformationen. 

Sygehuset har tradition for at have 

medarbejdere, som bliver længe i jobbet, 

og derfor har også 40-års jubilarerne været 

særligt involveret i jubilæumsforberedelserne. 

En historie om en særlig form 

for personalepleje stammer fra et møde 

med netop jubilarerne: 

En ung sygeplejerske stod og manglede 

en vuggestueplads, og gode råd var 

dyre. Så tog den daværende sygehusdirektør 

affære. Han ringede til byens 

borgmester, og så var den sag klaret. Et 

stk. vuggestueplads til sygeplejersken – 

og et stk. sygeplejerske til sygehuset. 

Sådan så der ud på en operationsstue i 

1957, da Centralsygehuset i Nykøbing F. 

blev indviet. 

Vaskeriet på sygehuset blev taget i brug 

allerede i oktober 1956, og her blev der også 

vasket for Maribo og Nakskov sygehuse. 

Vaskeriet kunne vaske et ton tøj om dagen. 

Sådan markeres 

50 året 

• Åbent Hus lørdag den 2. juni for 

byens borgere. 

• En reception på selve dagen. 

• En jubilæumsbog som under 

overskriften »Det Nærværende 

Sygehus« sætter fokus på, hvad 

der er det helt særlige ved Nykøbing 

F. Sygehus. Bogen vil blandt 

andet blive skrevet på baggrund af 

borgernes fortællinger om sygehuset 

og af personalets erindringer. 

• Weblog, hvor diverse nøglepersoner 

i perioden op til jubilæet 

skriver på hjemmesiden. 

• Der vil i jubilæumsåret bliver 

holdt en række seminarer og 

konferencer. 

• Tirsdag den 22. maj er der klovne-fagligt 

møde, hvor sygehusklovne 

fra hele landet deltager. 

• Personalefest. 

• Mange andre aktiviteter, blandt 

andet et motionsløb i samarbejde 

med Guldborgsund Kommune.

Fra at være et sted med social forsorg uden de store tilbud til syge 

mennesker, har Roskilde Sygehus udviklet sig til et universitetssygehus, 

hvor patienter kan blive behandlet inden for langt de fleste specialer 

Roskilde Sygehus 

fylder 150 år 

ROSKILDE AMTS SYGE-, Daare- 

og Arbejdsanstalt blev indviet i 

1857. Man kunne pleje og forsørge 

patienter, der var en afdeling for 

sindssyge og en arbejdsanstalt for småkriminelle 

og fattige subsistensløse. For 

eksempel var der arbejdsløse soldater, 

fallerede håndværkere og evnesvage – 

mennesker, der var udstødt af samfundet 

og ikke måtte ses i gadebilledet. 

Frem mod århundredeskiftet havde 

Roskilde Sygehus mere fokus på social 

forsorg end på det egentlige sygehusarbejde. 

Indtil 1892 var der kun én læge 

ansat. Dengang bestod den medicinske 

lægebehandling mest i at give miksturer 

og dråber uden større dokumentation 

for effekten. I dag er 400 læger ansat 

på Roskilde og Køge sygehuse, som blev 

slået sammen i 2003, og over halvdelen 

er speciallæger. 

Antallet af sengepladser er vokset fra 

59 til over 400 i dag. I 1906 rådede sygehuset 

over 136 senge, men mange af sengene 

var fortsat optagede af sindssyge og 

tvangsarbejdere. 

Bedre hygiejne redder liv 

I 1800-tallet gjorde lægevidenskaben 

store fremskridt. Røntgenstråler, injekti- 

TEKST: ANNETTE WESTPHAL FOTO: BIRGIT PEDERSEN OG ANNETTE WESTPHAL 

onssprøjten og narkose blev opdaget. På 

den tid døde tusindvis af kvinder hvert 

år af barselsfeber, men det reddede adskillige 

liv, da en ungarsk læge opdagede 

sammenhængen mellem sygdom og 

bakterier. Da lægerne begyndte at vaske 

hænder, inden de rørte ved fødende 

kvinder, faldt dødeligheden drastisk. 

I dag er hygiejnen konstant i fokus, 

og Roskilde Sygehus har to sygeplejersker 

beskæftiget med at udvikle kvaliteten 

på området. 

Uddanner nye læger 

I 1934 blev sygehuset delt i en medicinsk 

og en kirurgisk afdeling med hver sin 

specialuddannede lægechef. Lægerne er 

nu den næststørste personalegruppe, og 

patienterne kan få stillet en diagnose og 

få behandling for langt de fl este lægevidenskabelige 

specialer. I 2000 blev sygehuset 

universitetssygehus, og det vil sige, 

at man uddanner nye læger i samarbejde 

med Københavns Universitet. 

Flest sygeplejersker 

For 150 år siden plejede seks ud af 14 

ansatte de syge. I dag er plejepersonalet 

sygehusets største personalegruppe med 

i alt 1200 sygeplejersker og social- og 

Sygehusets hovedbygning er fra 1857. 

I dag rummer bygningen et moderne 

afsnit for nyrepatienter og kontorer til 

administrationen. 

107-årige Magda Hedetoft har arbejdet som 

afdelingssygeplejerske på Roskilde Sygehus i 

perioden fra 1920-1970. Hun var eneste sygeplejerske 

på den daværende epidemiafdeling, 

arbejdede seks dage om ugen og kunne tilkaldes 

døgnet rundt. 

sundhedsassistenter. Der er sket meget 

med faget, siden Florence Nightingale 

i 1800-tallet beskrev sygeplejersken, 

som den, der bruger sin sunde fornuft, 

videregiver sine observationer og 

iagttagelser som lægens højre hånd. 

Siden 1960’erne har sygeplejersker 

arbejdet på at legitimere faget som en 

selvstændig disciplin. Uddannelsen er 

blevet mere teoretisk, men i praksis 

er det stadig sygeplejerskerne, der har 

den primære kontakt med patienterne. 

Udgangspunktet er, at hver patient er 

unik, og at sygeplejersken har fokus på 

det enkelte menneskes sundhed. I dag er 

sygeplejen i høj grad baseret på forskning 

og viden om, hvad der virker bedst 

for patienterne. 


I Danmark udføres hvert år mellem 

12.000 og 13.000 operationer for 

brok. Patienterne er lige fra to år og op 

til 90. Sygdommen rammer fl ere mænd 

end kvinder. På sygehuset i Køge opereres 

omkring 400 patienter om året for brok. Den 

dag, Sundhedsmagasinet var på besøg, kom 

i alt 11 patienter igennem operationer på 

sammedagskirurgisk afsnit. Ud over brok 

opereres der også for galdesten og åreknuder. 

Køge er et af de få sygehuse i landet, 

hvor lægerne også fjerner brok ved 

kikkertoperationer 

44 


Brok er en af de lidelser, der 

hyppigst sender patienter på 

opererationsbordet. Indtil for 

få år siden krævede indgrebet 

flere dages indlæggelse, men 

i dag er det klaret på få timer. 

Sundhedsmagasinet var med 

under en operation 

på Køge Sygehus 


FOTO: BO NYMANN 

Væk med brok 

på få timer

KL. 8.45: 57-ÅRIGE Uffe 

Villumsen kysser sin kone farvel 

på gangen på sammedagskirurgisk 

afsnit. 

Aftalen er, at hun henter ham igen 

cirka tre timer senere, når Uffe Villumsen 

er befriet for en lille udposning i lysken, 

kaldet brok. Sammedagskirurgi forudsætter, 

at der er en voksen til at køre patienten 

hjem efter operationen og være 

der det første døgn, hvis den nyopererede 

bliver svimmel eller utilpas. 

– Jeg er lidt nervøs, jeg har aldrig været 

på hospitalet før, fortæller Uffe Villumsen, 

da han er blevet klædt om til hospitalstøj 

og tager plads i venteværelset. 

Oprindeligt blev han henvist til en 

praktiserende speciallæge, men der var et 

halvt års ventetid, og det er lang tid, når 

man har stærke smerter i lysken. 

– Jeg fandt ud af, at Køge Sygehus 

har landets korteste ventetid på 

brokoperationer. Min datter er ansat i 

Sundhedsministeriet og ved alt om patientrettigheder, 

så hun rådede mig til 

også at tjekke kvaliteten, og sygehuset 

har fået tre stjerner, fortæller Uffe Villumsen, 

der arbejder som skolekonsulent 

og ikke har haft en sygedag, siden hans 

første barn kom til verden. 

– Jeg er glad for mit arbejde, og jeg 

forventer ikke at være væk i så lang tid, 

men nu må vi se … 

Overlæge Jørgen Alhede, der skal 

operere, henter Uffe Villumsen for at informere 

ham inden operationen. 

En del af Uffe Villumsens 

nervøsitet lod til at forsvinde, 

da han havde mødt 

overlæge Jørgen Alhede 

(th.), der skulle operere. 

9:30: – Jeg er tillidsfuld, siger Uffe 

Villumsen, idet han lægger sig på lejet på 

operationsstuen, hvor han hilser på sygeplejerskerne 

og narkoselæge Elisabeth 

Bryld, der skal bedøve ham: 

– Vi holder øje med dit hjerte, puls 

og blodtryk. Det her er medicinen, og du 

kommer til at sove rigtigt godt. Når vi er 

færdige, kører vi en seng herind, så bliver 

du kørt ind på opvågningen, og så er 

du ikke så langt fra en kop kaffe, som du 

har været! 

– Uffe, vi går lidt omkring dig og pakker 

ud, forklarer sygeplejerske Francie 

Nielsen, der holder øje med, om Uffe Villumsen 

ligger godt, så han for eksempel 

ikke får ondt i skulderen bagefter. 

Imens står overlæge Jørgen Alhede og 

vasker hænder, så det skummer helt op 

til albuerne. 

– Sov godt, siger narkosesygeplejersken 

til Uffe Villumsen, og det varer ikke 

mange øjeblikke, før hans bevidsthed er 

langt væk fra det grønne klæde og alle instrumenterne, 

der venter. 

9:59 – Så går vi i gang, konstaterer 

overlæge Jørgen Alhede, der har 35 års 

erfaring som kirurg. Skalpellen, der åbner 

Uffes maveskind er ikke meget større 

end en kuglepen, og en lille brænder sørger 

for, at de små blodkar bliver brændt 

over, så det næsten ikke bløder. 

Lægen arbejder koncentreret med det 

lille hul i Uffes maveskind. Stemningen 

er lige så afslappet, som når gæsterne er 

med værten i køkkenet. 

– Det går fuldstændigt, som det skal, 

siger sygeplejerske Francie Nielsen. 

– Så har vi brokken, konstaterer overlæge 

Jørgen Alhede og holder et lille 

hylster af hud op med sine behandskede 

fi ngre. Han skærer den overskydende 

hud væk og syr et lille stykke nylonnet 

fast på det sted, hvor udposningen opstod. 

Nettet forhindrer, at patienten får 

brok igen samme sted. 

10:15 Overlæge Jørgen Alhede går i 

gang med at sy. Selv om han har handsker 

på, styrer han behændigt sakse, operationsnåle 

og den gennemsigtige tråd, 

der forsvinder af sig selv efter et stykke 

tid. Der kommer tyste fl øjtelyde fra det 

blå mundbind, som tegn på, at arbejdet 

fl yder, som det skal. 

For bare få år siden ville en operation 

for brok kræve fl ere dages indlæggelse 

og fl ere ugers sygemelding, men i 

dag kan patienterne genoptage arbejdet 

efter få dage, med mindre det er fysisk 

anstrengende. 

10:27 Under en halv time efter at overlægen 

gik i gang med operationen, rammer 

han præcist stålbakken til spidse 

ting, da han er færdig med saksen. 

Sygeplejersken går i gang med at 

tælle instrumenter og lægger dem i en 

bakke, der skal i vaskemaskinen og senere 

i sterilcentralen. Det er rutine for 

sygeplejersken at holde tal på hver eneste 

lille operationsnål og serviet for at 

sikre, at der ikke er blevet noget tilbage 

i patienten. Det er svært at forestille sig, 

at det kan ske, men når alt er blodigt, 

kan en lille pincet måske overses. Derfor 

tælles alle instrumenter, før og efter 

operationen. 

– God morgen, Uffe, har du sovet 

godt?, spørger sygeplejerske Francie 

Kun en halv time efter operationen får Uffe 

Villumsen en ostemad, en kop kaffe og en 

snak med sygeplejerske Anette Bay Svendsen. 

Nielsen, og hendes smil bliver gengældt 

af en noget træt Uffe Villumsen. 

– Operationen gik godt, fortæller 

Francie Nielsen og hjælper Uffe Villumsen 

over på sengen, der bliver kørt 

ind på stuen. Idet Uffe Villumsen bliver 

kørt på opvågningen, siger han: 

– Jeg følte mig meget tryg! 

Sygeplejerskerne på sammedagskirurgisk 

ringer altid til patienterne, dagen 

efter operationen. Uffe Villumsen fortalte, 

at han ikke havde smerter og havde 

sovet godt. 


46 


Hvad er sundhed for dig? 

Fotokonkurrence 

Læs også om konkurrencen på 

www.regionsjælland.dk 

Skyd dig ind på sundheden 

i Region Sjælland 

Hvordan ser sundheden i Region Sjælland ud? Og hvordan 

ville du fotografere den? Hvis du har et svar på de spørgsmål 

– og er borger i Region Sjælland – kan du være med i 

Sundhedsmagasinets fotokonkurrence og måske vinde en af 

de attraktive præmier. 

Emnet for konkurrencen er »Sundhed i Region Sjælland«, 

og det er helt op til dig, hvordan du vil defi nere sundhed 

i den sammenhæng. Der er fem præmier på højkant i 

konkurrencen, alle gavekort til Merlin. Førstepræmien lyder 

på 2.000 kr., andenpræmien på 1200 kr., mens der er fem 

tredjepræmier, alle på 500 kr. 

Dommerkomiteen udgøres af pressefotograf Kim 

Rasmussen, Dagbladet, formændene for de fi re sundheds-fora 

i Region Sjælland samt en repræsentant fra 

Sundhedsmagasinet. 

Billeder på print 

Send dit billede på print, max. A4-format til Region Sjælland, 

Alleen 15, 4180 Sorø, og mærk kuverten »Fotokonkurrence«. 

Kun fotos, der er modtaget inden torsdag den 3. maj kl. 

12.00, deltager i konkurrencen. Billederne må ikke have været 

offentliggjort andre steder, og alle indsendte billeder skal 

frit kunne benyttes af Region Sjælland i trykte eller elektroniske 

medier. 

Husk at skrive, hvor billedet er taget samt navn(e) på 

eventuelle personer på billedet. Du skal naturligvis også anføre 

dit eget navn, adresse, telefonnummer og gerne e-mailadresse. 

Vi returnerer ikke billedet til dig igen, men har brug for 

oplysningerne, hvis du skulle ende som en af vinderne, eller 

hvis billedet bliver anvendt i et af Region Sjællands medier. 

– Et smil fra datteren? 

– En tur på stranden? 

– Gymnastik for ældre? 

– Et spring fra vippen? 

– En smuk blomst?

NAVNET ER 

KIRSTEN 

Cenius, for 

de fl este TV-seere 

bare Kirsten, for 

de har lært hende 

at kende som 

»mor« til Anna og Lotte – og de kalder 

hende jo Kirsten. I dag kender mange 

børn og deres forældre hende også 

som Karla, hospitalsklovnen Karla, som 

de sidste fem år har haft sygehusene i 

Næstved og Nykøbing Falster som sin faste 

arbejdsplads. 

– Det var en stærk personlig oplevelse 

omkring min mors død, som fi k mig 

ledt i retning af hospitalsklovneriet. Jeg 

ville gerne blive bedre til at være noget 

mere for andre, og faktisk overvejede jeg 

at blive sygeplejerske, men blev så inspireret 

af et TV-program om hospitalsklov- 

TV-stjernen blev 

HOSPITALSKLOVN 

Et par generationer danskere kender hende fra Fredagsbio på DR TV, hvor 

hun i årtier har optrådt i selskab med de herlige dukker Anna og Lotte. For 

fem år siden begyndte hun på et helt andet liv: Hun blev hospitalsklovn og 

glæder nu børnene på sygehusene i Næstved og Nykøbing Falster 

TEKST: GERT ELLEGAARD FOTO: KIRSTEN LUNDGREN BECK OG DR 

ne, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt, 

fortæller Kirsten Cenius. 

Fri improvisation 

Med 30 års erfaring som skuespiller i bagagen 

troede Kirsten Cenius, at det ville 

blive forholdsvis nemt at lære faget som 

hospitalsklovn, men nej, virkeligheden 

var anderledes. 

– Her handler det om at fl ytte fokus 

fuldstændigt væk fra sig selv og overføre 

det til de børn, man er sammen med. Jeg 

skal jo ikke optræde for dem, men være 

sammen med dem om de ting, der sker 

i deres sygehusliv. Jeg skal spejle deres 

tilstand, og derfor ved jeg aldrig på forhånd, 

hvad der kommer til at ske. Det er 

fri improvisation hele vejen igennem på 

børnenes præmisser, og ofte kan jeg ikke 

huske bagefter, hvad der egentlig skete 

undervejs. 

Bliver også stukket 

Når Karla er med til konsultationer med 

børnene, hænder det, at de skal stikkes. 

Og ikke sjældent får Karla så også lige et 

stik med på vejen for at hjælpe børnene 

med at komme igennem det. 

– Jeg skriger også sammen med dem, 

når de er ude for noget, som kan gøre 

ondt. Den dér med at tage en eventuel 

smerte uden at kny holder ikke i det virkelige 

liv. Det gælder om at komme af 

med sine følelser, og det hjælper jeg så 

med, så godt jeg kan. 

Fra og med dette nummer af Sundhedsmagasinet 

kan Kirsten »Karla« Cenius 

føje nyt til et i forvejen bredt CV, der 

rummer titler som fi lmklipper, skuespiller, 

instruktør, producer, foredragsholder 

og hospitalsklovn. Kirsten skal nemlig stå 

for Sundhedsmagasinets side for børn, 

Børneafdelingen. 


48 

PÅ KRYDS & TVÆRS MED REGION SJÆLLAND 

HVOR MANGE SES I 

ÅR FOR ADHVOR 

GANGEN MANGE ÅR AD 

MATADOR-- 

? SKJERN 

BLIVER GANGEN DE BLIVER 

FOLKEVALGTE 

DE FOLKEVALGTE 

PIGE 

POLITIKERE 

VALGT? 

VALGT? 

UD- 

RÅB 

12 

GÆT & VIND 

ELVENE 

PARTERER 

TÅ- 

GE 

LIG 

MED 

SMI- 

LER 

RO- 

MER- 

TAL 

250 

Ø 

LIGGER 

LIGGER 

MOD ØST 

ØST 

SES I 

MATADOR 

? MOSSIN 

AN- 

TI 

BOD 

KVÆLSTOF 

BESVIMET 

PAR- 

TI 

26. 

BOG- 

STAV 

TO 

ENS 

SES I 

MATADOR-- 

GOTFRED ? 

HYGGE 

?- VAFFEL 

MO- 

DER- 

NE 

?- 

RO- 

SE 

1 

SORØ 

NUL 

FUR 

4 

NO- 

GEN 

RØG 

?- 

KAGE 

KLA- 

GER 

NUM- 

MER 

STED- 

ORD 

PIG 

14 

SES I 

MATADOR -- 

? PALLESEN 

HVOR MANGE 

HVOR MANGE 

KOMMUNER 

KOMMUNER 

OMFATTER 

OMFATTER 

REGION 

SJÆLLAND? 

?- 

VEJ 

UD- 

RÅB 

HVOR MANGE 

MILLIARDER 

ER REGION 

ER REGION 

SJÆLLANDS 

SJÆLLANDS 

BUDGET CA. PÅ 

BUDGET CA. PÅ 

SÅ 


8 

UNG 

TE- 

? 

TRÆ- 

NES 

BEGIVENHED 

PIGE- 

NAVN 

OND 

TAL 

NE- 

ON 

OPDAGER 

STRØ 

ØM- 

HED 

Blandt rigtige svar trækkes lod om 3 gavekort á 300 kr. 

Find svarkupon på side 61. 

REGION SJÆLLAND 


LEDES AF AFFOLKEVALGTE FOLKE- 

VALGTE POLITIKERE POLITIKERE--- 

– HVOR 

MANGE? 

HVOR MANGE? 

SPA- 

NIE- 

EN 

VITA- 

MIN 

TAL 

HUN- 

DE- 

NAVN 

RÅB 

SES I SORØ 

SES 

NET- 

I 

TO 

SORØ 

DECI- HVOR MANGE 

LI- 

GANGE HVOR MANGE OM 

TER 

MÅNEDEN 

GANGE OM 

HOLDER 

MÅNEDEN HOLDER 

REGIONS- 

REGIONSRÅDET 

RÅDET MØDE 

MØDE? 

ÆT- 

SE- 

DE 

TAL 

NOR- 

GE 

ILT 

DYR 

DRIK 

GRI- 

NE 

PAK 

PI- 

GE- 

NAVN 

SNEHYTTER 

VANÆRE 

PLØK 

PI- 

GE- 

NAVN 

NYDELIG 

ROS 

SKUE 

3 

9 

HVAD BRUGER 

SJÆLLAND 

FLEST 

PENGE PÅ --- 

?- HUSE 

PI- 

GE- TO ENS 

NAVN 

NIGHTINGALE 

?- 

FYR 

11 

PAR- 

KE- 

RING 

SLÆGT 

TIL- 

SAGN 

FYR 

SYD 

I- 

GEN- 

NEM 

10 

SES I 

MATADOR -- 

? THESTRUP 

SES I 

MATADOR-- 

? STEIN 

RA- 

GEL- 

SE 

TO 

ENS 

REGION 


BRUGER 

FLEST PENGE 

PÅ ?-HUSE 

IND- 

TOG 

FYN 

SAMSØ 

GÆT 

FAR- 

& 

VIND 

VE 

RO- 

MER- TO 

TAL 

50 

ENS 

DIGT 


HAR EN VISION 

EN VISION OM AT VÆRE 

OM AT VÆRE 

PI- 

GE- 

?- 

BYG- 

NE- 

ON 

13 

NAVN GER VERS 

TAL 

DREN- 

GE- 

NAVN 

FUGLE- ? 

FORURENING 

GUD 

FISK 

DØR- 

? 

KANT 

FUGL 

VALS 

SVA- 

GE 

LI- 

TER 

?- 

FI- 

GEN 

U- 

NION 

?- 

SUPPE 

VIA 

SVÆR- 

GEN 

LEDELSE 

SVIG 

7 

RO- 

MAN 

ARVE 

U- 

JÆVN 

SØDE 

REGION SJÆLLAND HAR 

Ø 5 

TV 

STA- 

TION 

?- 

LÆNG- 

ROL- 

SEL 

LE 

PAK- 

GRØ- 

? 

DET 

STRY- 

GE 

LEDELSE 

2 

ENS 

6 

JA- 

MES 

BOND 

U- 

NION 

2 

GÆT 

& 

VIND 

LIGE 

HO- 

VED- 

DEL 

HLKRYDS@ 

POST1O. 

TELE.DK 

Løsning: Kodesætningen sammensættes af bogstaverne i de nummererede felter.

Børneafdelingen 

TEKST: KIRSTEN CENIUS FOTO: KIRSTEN LUNDGREN BECK 

Priktesten 

DER VAR ENGANG en pige, der hed Pernille. Hun var 8 år. Pernille 

skulle på hospitalet. Hun skulle have en priktest, så hun skulle stikkes 

i armen ti gange. Pernille var meget ked af det og meget bange. 

Inde på børneafdelingen kaldte sygeplejersken på Pernille. Pernille 

begyndte at ryste, og hun var lige ved at tisse i bukserne af skræk. 

Men idetsamme kom Karla Klovn og spurgte, om hendes tøjgris 

ikke kunne komme til priktest før Pernille? For den havde det meget 

dårligt. Karla Klovn spurgte, om Pernille kunne hjælpe hende 

med at holde grisen. 

Karla Klovn talte på en sjov måde, og hun havde rød næse. 

Pernille syntes, at Karla Klovn var sød, så hun ville godt holde 

grisen. Pernille glemte helt, at hun var bange. 

Nu skulle grisen have et langt klisterpapir på det ene ben. Klisterpapiret 

havde ti prikker. Det var prikkerne, der skulle stikkes. 

Karla Klovn fortalte grisen alt, hvad der skulle ske. Hun sagde, 

at hun ville tælle til tre og sige NU. Og så ville hun stikke. 

Karla Klovn bad Pernille hjælpe grisen med at trække vejret dybt, 

mens hun talte til tre. Og når Karla Klovn sagde NU, skulle Pernille 

hjælpe grisen med at puste kraftigt ud, ligesom når man fl øjter. 

Det gik fi nt. Grisen blev hurtigt færdig. 

Men nu var det Pernilles tur. Hun havde næsten glemt, at hun 

også skulle stikkes. Pernille klynkede. Sygeplejersken holdt hende i 

hånden. Lægen talte til tre. Karla Klovn trak vejret højlydt ned i maven. 

Pernille kiggede på hende, og så trak Pernille også vejret dybt 

ned i maven. 

På NU pustede de langsomt og kraftigt ud, og lægen prikkede. 

Pernille var så optaget af at trække vejret ind og puste det ud, at 

hun slet ikke opdagede, da de var færdige. Hun var blevet helt rundtosset 

af at trække vejret, så hun kom til at grine af det. 

Bagefter legede Pernille og Karla Klovn, at Pernille var lægen, og 

nu var det Karla Klovns tur til at blive stukket. 

Løsning: Se side 61 

VIDSTE DU 

… at når du skal stikkes på 

hospitalet eller hos lægen, er det en 

god idé at sige til den, der skal stikke 

dig, at hun skal sige, hvornår hun gør det, 

så du kan være klar til at trække vejret dybt 

ind og puste ud, når hun stikker. 

Du skal blive ved med at puste lige 

så længe hun stikker. 

Den fl otte Harry-tegning er lavet af Alexander Nyegaard på 8 år. 

Alexander er fra Svogerslev og mødte Harry-dukken, da han skulle 

opereres på Køge Sygehus for mandler og polypper. 


Bamse-operationer 

SUSANNE NYEGAARD FRA Svogerslev er mor til 4-årige 

Cecilie, som for nylig fi k fjernet mandler og polypper 

på Køge Sygehus. Her har man en særlig bamse-ordning 

i forbindelse med operationerne, og Susanne er ikke i tvivl 

om værdien: - Cecilie var så optaget af bamsen, at hun næsten 

glemte, at det faktisk var hende, der skulle opereres! 

Ideen med bamserne er fostret på operationsgangen på 

Øre-, Næse-, Halsafsnittet på Køge Sygehus. Anæstesioverlæge 

(bedøvelse) Poul Lunau Christensen: 

– Børnene får en bamse før operationen, som vi på forskellig 

måde bruger til at berolige dem med og skabe tryghed. Det 

betyder, at vi så godt som hver gang får lov at lægge drop på 

børnene, og kun under én procent får en beroligende pille først. 

Sådan var det bestemt ikke i gamle dage, hvor vi ofte nærmest 

måtte tvinge børnene, sammen med forældrene, når bedøvelsen 

skulle lægges. 

Sodavandsis til morgenmad 

Første step i forberedelsen af børnene til den forestående operation 

er en lille pædagogisk og informativ bog, som de får med 

hjem. Her kan de sammen med forældrene læse om, hvad der 

skal ske, og de kan tegne og farve i bogen. Samtidig med bogen 

får de lovning på, at der venter en bamse, når de kommer til 

sygehuset. 

– Vi lover dem også, at de her hos os får lov at spise sodavandsis 

til morgenmad, så både med bamsen og isen bygger vi 

en forventning op hos børnene, som hjælper i den sidste ende, 

siger Poul Lunau Christensen. 

Specialeansvarlig anæstesisygeplejerske Stinne Lassen: 

– Det er reelt små virkemidler, men de virker. Vi møder ikke 

50 

– Cecilie syntes, det var helt fantastisk, at 

bamsen var med. Og de lyserøde og gule 

armbånd var et hit. Det var en klar hjælp 

for hende i situationen op til operationen, 

og bamsen betød, at Cecilie selv kom meget 

lettere gennem forløbet 



skræmte børn som førhen, og for rigtigt mange af dem bliver 

operationsdagen en god oplevelse. 

Bamse får også drop 

Bamserne »designes« individuelt i forhold til det enkelte barn. 

Lyserøde farver til pigerne, for eksempel, og særlige udsmykninger, 

når det er muligt. 

– Der er nærmest gået sport i det her på afdelingen. Stort 

set alle er med til at komme med kreative ideer til udsmykningen 

af bamserne, fortæller sygeplejerske Natascha Ahlen, som 

ses på billedet herunder.

Legen – og pædagogikken – med bamsen bliver mere 

målrettet op mod det tidspunkt, hvor børnene selv skal 

gennem forberedelserne. Bamse får også lagt drop, på 

samme sted på kroppen som barnet, og ofte er det barnet 

selv, som stikker nålen i bamsen. 

Stinne Lassen: – Vi har ikke ret lang tid til at skabe 

tryghed og opnå barnets tillid, måske kun fem minutter 

pr. patient, men bamse-ideen har skabt et gennembrud 

her. Den virker. 

Regionens sygehuse 

får bedre »karakterer« 

SYGEHUSENE I REGION Sjælland har fået fl ere stjerner, 

seks i alt, i den nyeste udgave af »karakterbogen« 

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det betyder 

for eksempel, at Roskilde Sygehus nu er det eneste sygehus 

øst for Lillebælt, som har fået fi re stjerner, og dermed ligger 

i top fem i hele landet sammen med fi re jyske sygehuse. 

Hele »karakterbogen« kan ses på www.sundhedskvalitet.dk, 

som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, 

og som på landsplan sammenligner kvalitet og 

service på sygehusene. På baggrund af 13 nøgletal forsynes 

sygehusene med mellem en og fem stjerner med fem som 

det højeste. Fysiske forhold, hygiejne, patienternes tilfredshed 

og oplevelse af sikkerhed samt forhold omkring behandlingsgaranti 

og kontaktpersonordninger er blandt de 

parametre, sygehusene måles på. 

Ni ud af ti patienter tilfredse 

Med hensyn til patienttilfredshed viser den seneste måling 

i Region Sjælland, at ni ud af ti patienter er tilfredse med 

deres oplevelser på regionens sygehuse. Både med informationsniveauerne, 

i forhold til tilliden til den faglige dygtighed 

hos læger og plejepersonale og med hensyn til trygheden ved 

at skulle hjem fra sygehuset efter endt behandling. 

Region Sjællands vision har i øvrigt også et procentuelt 

mål i forbindelse med sygehusene. Målet er, at 95 procent af 

alle behandlinger af borgerne i regionen sker på regionens 

egne sygehuse. 


52 

»Gemmeleg« 


NOVELLE AF BO NYGAARD LARSEN 

ILLUSTRATION: KRESTEN IVAR

SÅ VAR DET, at hun igen kom til at tænke på manden i 

baren, ham med den gode bag i de stramme jeans. For så 

vidt var han bare en række sorte bogstaver på de hvide 

sider i det gule kladdehæfte. Alligevel var det hans kontur, hun 

så gå ved siden af sig, mens hun skubbede den tomme kuvøse 

ind gennem hospitalets svingdør. I forhallens evige leben gled 

han ud, i elevatorens kasseform gjorde hun anslag til at udrede 

sit livs tråde, de hang i laser, som alt for mange bortløbne masker 

i yndlingsblusen. Det var det med alderen og savnet. Hun 

var på randen af de fyrre, tilværelsens semikolon lå stadig uforløst 

i drømmen om barnet. På tredje etage trådte hun ud som 

den hvide hjælper i englekittel og med et navneskilt nålet ind i 

det tynde stof. Det var jobbets præmis, hun skulle bare være der 

og gøre det, hun kunne, sige pres og at det snart ville være overstået, 

klippe navlestrengen, når faren var for bevæget til at føre 

saksen. 

Inden for tre timer havde hun haft to fødsler. Der var så 

kort tid imellem dem, at hun ikke kunne nå at gennemføre sit 

ritual med at græde ud efter hver nyankommen. Da hun hjalp 

far nummer ét med at sætte den blå nål i den askegrå opslagstavle, 

kom de første tårer, hans bag mindede for meget om ham 

fra baren. Da far nummer to trykkede til, strøg hun ud på toilettet, 

hun sad på hug foran den emaljerede kumme. Vandet kom 

i stråler, i frokostpausen tjekkede hun krydserne i kalenderen, 

det burde være på de tider, der var så meget, der burde. 

På fyraftenscafeen læste hun de blanke sider i det gule kladdehæfte. 

Der skulle have stået så mange navne, deres fordele og 

ulemper skulle have være anført i kolonner. Der stod kun hans 

navn, der stod kun et Kim. Hun havde kun skrevet om hans 

gode sider. Anmærkningen om de bløde læber, de stilsikre hænder, 

det trofaste bryst havde hun rammet ind med rødt. Han 

stod ved baren, så forlod han den, han stod ved hendes bord. 

Om man måtte sætte sig? Hun nikkede forlegent. De skålede, 

han var mest til øl, hun nippede til sin drink, de kæderøg, i tobakstågen 

sagde han sit navn. Hun mærkede halsen snørre sig 

sammen, en vandbeholders plagende tryk mod låget. Hun nåede 

lige at låse, inden cafe latten og den lille mørke dessert cho kola 

de væltede ud i fi re hurtige ryk. 

På gaden fi k hun luft, det var vinterens kolde brise, den sled 

sig ind til marven. Hun lod sig trække forbi forretningerne, hun 

så først sig selv igen, da hun betalte for to natdragter størrelse 

56, en hvid med krokodiller og en beige uden motiv. Hun lagde 

dem i den nederste skuffe i kommoden, det kom til at ligge 

ovenpå det øvrige tøj, det var nu engang hendes måde at gøre 

det på. Hun kaldte det forberedelse. Det var den samme rummel 

dengang i teenageårene, hvor hun begyndte at samle på 

stel, hun nåede at få til seks personer. Hun lod aftenfjernsynet 

brøle, mens hun lavede sig en let salat. To mundfulde blev det 

til , så sad hun på hug igen. Et brusebad rengjorde sindet, vand 

var forudsætningen for liv. Hun var også i bad sammen med 

Kim, han havde luksusudgaven med seks massagedysser, fod- 

massage og radio. Den spillede hendes sang, det var den om de 

ni millioner cykler i Beijing. Nogle af dem var til børn, sådan en 

måtte hun også huske at købe. Og nåle til opslagstavlen i entreen, 

blå og røde, hun ville ikke vide det, før det var der. Til natfjernsynet 

faldt hun hen. Den følgende dag og nat ar hun blevet 

hos ham, de havde ligget i ske på hans brede sofa og set en fi lm. 

Den var romantisk, hun begyndte at græde, han kyssede glæden 

tilbage i hende, hun åbnede skeen og sugede honning af hans 

læber. 

Hun vågnede til duften af æg og bacon, han havde lavet brunch 

og dækket det ovale spisebord med hvid dug, nye roser og levende 

lys. Denne æstetiske side førte hun ind i det gule kladdehæfte, 

det var den slags træk, der lå i den gode ende. De spiste 

først i tavshed, så førte han et jordbær til hendes mund, så kom 

snakken, hvad han lavede, hvad hun lavede, hvad de skulle lave 

sammen. De skulle have det bedste hus med en masse børn, 

havde han sagt, men indtil de kom, skulle de leve af hinanden, 

sove længe i weekenderne og ligge og læse avis til langt op ad 

dagen. Så vækkede han hende igen. Det var hans stemme, den 

lød som hans, det kunne være ham. Nu huskede hun det. Han 

Bo Nygaard Larsen 

Bo Nygaard Larsen er journalist og forfatter. Han er født 

1969 i Vendsyssel, men har de seneste ti år boet i København 

og på Sjælland. I dag bor han i Jersie Landsby 

ved Solrød. Han har blandt andet skrevet »Wied jul. En 

biografi om Gustav Wied«, »Wonderland. Digte og noveller« 

og senest den anmelderroste roman »Sodoma« 

om fi re unge menneskers leg med sex på chatten. I øjeblikket 

er han ved at skrive en portrætbog om otte moderne 

salmedigtere, ligesom en ny roman er på vej. Du 

kan læse mere på www.bonygaard.com. 


var advokat, det var det, han havde sagt. Den tunge jura var 

hans gebet, stemmen i radioen talte for frifi ndelse i en alvorlig 

sag, hun var for døsig til at holde rede på detaljerne. Hun havde 

svært ved skelne journalens bogstaver fra hinanden, hun måtte 

bede en kollega tage over. Chefjordemoderen kunne se det på 

hende, hun skulle bare tage hjem og hvile sig, havde hun kræfter 

til det, skulle hun se at få købt en test, man vidste jo altid, 

hvordan den slags begyndte. 

Hun stod på apoteket, køen var for lang, hun gik op ad gaden, 

forretningerne lokkede hende, babyforretningen vandt. 

Hun købte en spilledåse, musik er altid godt. Hun indtog den 

samme cafe, rutinen blev lagt om, hun kastede op før kaffe drikken. 

Han sad der, da hun kom tilbage fra toilettet. Som om han 

havde siddet der hele tiden. Han sagde, at han ikke havde så 

meget tid nu, han skulle forberede et retsmøde, men i aften, 

sagde han. Han blinkede til hende, det var det blik i øjnene, hun 

var faldet for, da hun så ham stå alene ved baren. Og så den 

gode bag i de stramme jeans. 

Vinteren havde pakket sine hegn, foråret var ved at sætte sine 

op, der var gule blomster på grønne stilke i alle kummer. Det 

hele var så længe siden nu. De havde været sammen indimellem, 

men kun fl ygtige møder var det blevet til. Men det var nok, hun 

havde taget endnu et gult kladdehæfte i brug. Uden han vidste 

det, indskrev hun deres fælles fremtidsdrømme, nedskrev hans 

mulige reaktion, når han fi k det at vide, op stil le de scenarier for, 

hvordan nummer to skulle undfanges. Hun læste de linier igen, 

hun blev ungpigefl ov, hun rødmede helt ned på gågaden. På afstand 

kunne hun se, at det var ham. Hun genkendte ham på bagen. 

Han trak på to børnecykler, en blå og en lyserød. 

54 


Hun tog sig til maven, hun forestillede sig, hvordan han stod 

bag hende, han rørte også hendes mave. Han be gyndte at gå. 

Hun fulgte efter, væk fra gågaden, ned til de dyre villaer bag 

dom kirken. Afvisningen havde taget magten fra hende. Hun 

græd, hun lod tårerne blive siddende, hendes røde kinder 

måtte give en genspejling nu. Hun så ham gå ind i et gråt hus 

med vandskuret facade, hun genkendte hu set fra de første elskovsnætter. 

Hun så ind i stuen, hvor han havde givet hende 

jord bærret, bag de mørke mahogni per sien ner stod de seks 

massagedysser, bag vinduet ved siden af lå soveværelset. Hans 

skygge vuggede derinde, engang havde hun vugget med. Det var 

i den lånte tid. Man sagde, at en god tid aldrig kommer skidt tilbage, 

det gjorde den så alligevel. 

Cyklerne havde han stillet foran hoveddøren. En time ventede 

hun på, at to børn skulle komme ud til overraskelsen, hoppe 

af glæde, kysse faren af taknemmelighed. Senere ville moren få 

samme tur. Igen tog hun sig til maven, hun formulerede sit verbale 

angreb, i lommen knyttede hun sin næve. Hun ringede på, 

han smilede bredt, da han så, at det var hende. Han ville kysse 

hende, hun afviste, hun skubbede ham væk, han spurgte, hvad 

der var med hende. Hvad der er med mig? spurgte hun. Jeg har 

kvalme, har jeg, sagde hun. 

Han omfavnede hende, han var den stærke, hun kunne kun 

lade ham gøre det, han duftede som sidst. Det hele blev som 

sidst, det hele blev, som hun havde skrevet det i det gule kladdehæfte. 

Og cyklerne? spurgte hun, da han sæbede hende ind 

i kabinen den følgende morgen. Cyklerne? spurgte han. Nå ja, 

cyklerne, det er min måde at gøre tingene på, jeg kan bedst lide 

at være forberedt.

Har du nogle 

sunde vaner 

Erland Kamstrup, Systofte, 

vicepolitikommisær. 47 år 

Vi prøver at købe så mange økologiske 

grøntsager som muligt, og 

kød køber vi hos en privat slagter 

for at undgå fedtet mest muligt. 

Jeg dyrker også lidt motion med 

daglige cykelture og så Ninjutsu, 

som er en slags kamptræning. 

På madfronten prøver 

jeg at spare lidt på fedtet 

og køber så vidt muligt 

økologisk. 

Helle Møller Madsen, 

Nykøbing Falster, 

journalist, 47 år 

Jeg holdt op med at ryge 

for syv år siden. Det er jeg 

ret stolt af, for jeg var storryger. 

På madfronten prøver 

jeg at spare lidt på fedtet og 

køber så vidt muligt økologisk. 

For tiden får jeg desværre ikke 

dyrket så meget motion, selv om 

jeg tidligere har været aerobicinstruktør 

– det må jeg se 

at komme i gang med 

igen. 

Bent Nielsen, Greve, 

pensionist, 75 år 

To gange om ugen går jeg til 

svømning, aerobic i vandet, 

hedder det. Så har man det 

bare så godt bagefter. Og så 

er det vel også sundt, at jeg 

aldrig har røget? 


HUN ER MEST kendt for at 

være den ene halvdel af Dansk 

Kvindeekspedition 2005. Som 

de første kvinder nogensinde gik de imod 

den berømte polarfarer Fridjof Nansens 

fodspor og krydsede Grønlands indlandsis 

på ski fra vest mod øst. En strækning 

på 650 kilometer. Sammen med den anden 

halvdel af ekspeditionen, veninden 

Danna Corke, har hun skrevet en bog om 

turen og holdt talrige foredrag. 

Til daglig er 34-årige Anne-Mette 

Nørregaard klinisk underviser i fysioterapien 

på Næstved Sygehus. Når hun beslutter 

sig for nye udfordringer, sker det 

på denne måde: 

– Der er et eller andet, jeg er bange 

for, og det trigger mig. Som en nervøs orm 

56 


fra Næstved Sygehus 

i maven der spørger: Hvad har du egentlig 

gang i? Når jeg mærker den følelse, har 

jeg ramt rigtigt. Derefter handler det om 

at sige højt, hvad det er, jeg vil gøre. 

Første gang, hun for alvor afprøvede 

metoden, var hun 20 år og arbejdede på 

Guernsey, som er en af de britiske kanaløer. 

Hun skulle hjem til Danmark og 

havde lige fået sin første mountainbike. 

Pludselig sagde hun højt, så alle kunne 

høre det, at hun ville cykle de 2500 kilometer 

til hjemlandet via en lille omvej i 

Frankrig. Familie og venner forsøgte med 

alle midler at overtale hende til at lade 

være og understregede blandt andet farerne 

ved at cykle afsted som alenepige. 

– Men når jeg først har sagt, at det og 

det vil jeg gøre, så holder jeg, hvad jeg lo- 

Hellere ligge i teltet og 

drømme om sofaen end ligge 

på sofaen og drømme om 

teltet, er fysioterapeut 

Anne-Mette Nørregaards 

motto. Hun kan ikke 

få udfordringer nok og 

opfordrer folk til at droppe 

mageligheden. For to 

år siden krydsede hun 

Grønlands indlandsis, og 

nye udfordringer er på 

tegnebrættet 

TEKST: SØREN R. THUESEN 

Isdronningen 

ver. Ellers skal man tie stille. Det har jeg 

lært af min far, som arbejdede i forsvaret. 

Anne-Mette begyndte derefter at planlægge, 

og netop planlægning af ture er en 

aktivitet, hun synes er sjovt. Derefter pakkede 

hun sin mountainbike og drog afsted. 

Det var i 1992, hvor Danmark lige 

havde vundet europamesterskabet i fodbold 

og stemt nej til Mastricht-traktaten. 

– Alle elskede blondinen med dannebrog 

på ryggen, hvor jeg end kom frem. 

Jeg fi k tændt min nysgerrighed på hele 

verden og fi k selv lov til at bestemme, 

hvordan den skulle opleves. 

Drop mageligheden 

Anne-Mette Nørregaard har tre medaljer 

i de danske mesterskaber i orienterings-

løb. En af dem er af guld, som hun fi k 

som 14-årig. Hun har dyrket stort set alt 

inden for friluftsliv som adventure racing, 

vandring, klatring, bjergbestigning, 

cykling på mountainbike, kano, kajak og 

fodboldspil. 

Hun mener, at gevinsten ved at udfordre 

sig selv giver en stor følelse af tilfredshed 

og får hende til at sætte mere 

pris på de nære ting. 

– Jeg sanser mest og lærer mest, når 

jeg er på gyngende grund. 

Anne-Mette opfordrer folk til at kaste 

mageligheden over bord og realisere 

deres drømme, hvad enten det er at 

krydse Atlanten som langturssejler, cykle 

en tur på Sicilien eller noget helt andet. 

Det er sundt at kaste sig ud på dybt vand 

en gang imellem. Har man en sådan fornemmelse 

i kroppen, skal man give efter 

og gå i gang med at realisere drømmen. 

Alt kan lade sig gøre, og gevinsten er et 

mere tilfredsstillende liv. 

Hun ser sit eget liv som privilegeret. 

Børn er hun ikke bange for at få, de vil 

ikke begrænse hendes livsudfoldelse. Det 

er kun et spørgsmål om at tage dem med 

til det, man gerne vil. 

Fleksibel arbejdsplads 

Anne-Mette Nørregaard uddanner 

studerende i praktisk fysioterapi og har 

arbejdet fem år på Næstved Sygehus. 

Hun bor i København, men har ingen 

planer om at fl ytte til Næstved, selv om 

hun trives på jobbet her. 

Anne-Mette Nørregaard underviser 

studerende på Næstved sygehus. 

Isdronningernes tur over Grønland 

– Det er godt gået, at sygehuset har formået 

at holde på en så balstyrisk medarbejder 

som mig i fem år. Arbejdspladsen 

er utrolig fl eksibel, men det giver også 

noget tilbage, når medarbejderne får 

mulighed for at realisere det, de drømmer 

om. 

Ud over orlov til en videreuddannelse 

i sundhedsformidling og klinisk vejledning, 

fi k Anne-Mette bevilget orlov fra 

april til juni i 2005 for at krydse Grønlands 

indlandsis. 

Den 1. maj 2005 indledte Anne-Mette Nørregaard og Danna Corke deres tur 

på ski tværs over Grønland fra byen Kangerlussuaq på den grønlandske vestkyst. 

De var de første kvinde nogensinde, der gik den vej, mens Lone Madsen 

og Lis Lindal i 1992 gennemførte en tur den modsatte vej – fra øst mod vest. 

Med sig havde de 85 kilo bagage – hver – i en pulk. De havde valgt at gøre 

turen uden brug af hjælpemidler og uden at få lagt maddepoter ud undervejs. 

Starten blev hård, da isdronningerne kom ud for dårligt vejr og ikke rigtigt 

kom nogen vegne. Men langsomt forsvandt fjeldene mod vest, og så var der 

ikke andet end sne og is, så langt øjet rakte. »Vi stod midt i intetheden og ville 

ikke ane, om vi gik op eller ned, hvis det ikke havde været for GPS-en. Der var 

intet. Ingen højder, ingen træer, ingen konturer. Alt var fl adt og hvidt«, husker 

Anne-Mette. 

Hver dag var inddelt i syv-otte etaper á 50 minutters gang og ti minutters 

pause. Søndagen blev brugt på bad, etagevask, tøj- og trusseskift. Håret kunne 

ikke vaskes i de op til 25 graders kulde, mens tøjet kunne tørres, så længe solen 

skinnede. 

36 døgn og 650 kilometer senere nåede isdronningerne den lille bygd Isortoq 

på østkysten, og tog derfra videre til Tasiilaq. 

– Men året forinden havde jeg tabt et 

væddemål om, hvor verdens største 

bjerg uden for Himalaya bjergkæden ligger. 

Det hedder Aconcagua, er 6962 meter 

højt og ligger i Argentina. Det tabte 

væddemål betød, at jeg sammen med 

min veninde Danna besteg Aconcagua, 

tre måneder før vi krydsede Grønlands 

indlandsis. Vi måtte dog vende om i 

6200 meters højde, men ekspeditionslivet 

og samarbejdet blev på den måde 

trænet, og det blev gjort på en ferie i 

januar måned. 

Elsker is og sne 

Fagligt har hun nu også udfordret sig 

selv. Udfordringen består i at skrive en 

lærebog om fysioterapi og kropsetik. Den 

skal efter planen skrives fra marts til 

september i år, og igen har arbejdspladsen 

været fl eksibel og bevilget orlov. 

– Jeg regner med at slå mig ned i 

Norge i den periode, for som vinterfjeldsekspert 

skal jeg også nå at udvikle 

rejsekoncepter for forskellige rejsebureauer. 

Og at skrive endnu en bog – om 

min mormor. Ideen er solgt til et forlag. 

Længere ud i fremtiden er der også 

lagt planer. I 2008 arbejder Anne-Mette 

på at have indsamlet sponsorater for én 

million kroner, som det koster at tilbagelægge 

den klassiske skidistance til Sydpolen. 

Målet er at blive den første kvinde 

på denne tur og denne gang alene. 

– Jeg elsker jo is og sne, siger 

Anne-Mette. 

Turen havde kostet 150.000 kr., 

størstedelen sponsorpenge. 

Bogen Isdronningerne, udgivet af 

forlaget Documentas beskriver turen 

i detaljer.Yderligere oplysninger på 

www.isdronninger.dk 


JEG HAR FLERE gange været indlagt 

for lungebetændelse. Det 

var sådan, det begyndte. Det føles, 

som om jeg ikke kan få luft, som om 

jeg er ved at blive kvalt, forklarer Else 

Petersen, der lider af rygerlunger. Hun 

er indlagt på lungemedicinsk afsnit på 

Roskilde Sygehus og sidder ved siden af 

sengen med en kryds og tværs. 

– Det er særligt slemt, når man bevæger 

sig. Trapper er noget af det værste. 

Når jeg går, må jeg holde små pauser, og 

det varer lidt, inden jeg får luften. Overlægen 

siger, det er en kunst at lære at 

slappe af, men jeg bliver angst, når jeg 

ikke kan få luft. 

Else Petersen lægger ikke skjul 

på, at det er rygning, der er årsag til 

sygdommen. 

– Jeg har været storryger. Jeg røg en 

pakke om dagen, somme tider mere. Det 

58 


Et iltapparat er Else Petersens 

tro følgesvend. Selv få skridt kan 

gøre hende forpustet, og hele 

tiden lurer angsten 

for at blive kvalt 

TEKST OG FOTO: ANNETTE WESTPHAL 

»Trapperne er det værste« 

gjorde jeg i mange år, og det har aldrig 

generet mig. Men så begyndte jeg at få 

lungebetændelser, og så var jeg leveret, 

smiler Else Petersen. 

Men det lykkedes hende at holde op 

med at ryge for otte år siden. 

– Jeg var indlagt for lungebetændelse, 

og lægen sagde til mig, at den højre 

lunge var helt nede og dykke. Det sidste 

lægen sagde, inden han gik ud af døren, 

var: Du har ikke cancer… 

Det var, som om lægens ord satte noget 

i gang hos Else Petersen: 

– Så jeg sagde til mig selv: Ved du hvad 

Else, du er færdig med at ryge. Det var 

mellem jul og nytår, og 1. januar stoppede 

jeg. Og jeg har faktisk ikke savnet det… 

Også lyspunkter 

Else Petersen er denne gang indlagt på 

grund af infl uenza, der gør det endnu 

sværere at få luft. Også gråt og diset vejr 

gør sygdommen værre. 

– Der er nogle sorte dage, hvor jeg 

næsten ikke kan lave noget. Jeg bliver 

hurtigt træt, og det går ud over humøret, 

det kan være lidt deprimerende og 

ensomt, når man ikke kan komme nogen 

steder. 

Men der er dog også gode dage, beskriver 

Else Petersen: 

– En gang om ugen kommer jeg hen 

på Asters Centret og træner, det er jeg 

meget glad for. Jeg sætter også min lid 

til det nye projekt. Hvis jeg får målt ilten 

lidt hyppigere, kan det være, at jeg 

ikke skal indlægges så tit. Selv om personalet 

er gennemgående søde. Jeg lovpriser 

Roskilde Sygehus – det er min 

gamle arbejdsplads, hvor jeg arbejdede 

i 30 år på lønkontoret, indtil jeg gik på 

efterløn.

Hjælp til 

patienter med 

rygerlunger 

Fakta 

Omkring 300.000 danskere 

lider af rygerlunger eller 

kronisk obstruktiv lungelidelse, 

KOL, ifølge Danmarks 

Lungeforening. Symptomerne 

er hoste, åndenød og slim i 

luftvejene. Problemet er ofte, 

at sygdommen bliver opdaget 

så sent, at lungerne er mere 

eller mindre ødelagte. Ved at 

få målt sin lungefunktion hos 

den praktiserende læge, kan 

sygdommen måske opdages 

i tide. Patienterne er oftest i 

alderen 50-70. 

To nye projekter for patienter 

med rygerlunger 

Medicinsk Afdeling på 

Roskilde Sygehus har fået 1,4 

millioner kroner til to kvalitetsudviklingsprojekter 

for 

patienter med rygerlunger. 

Det ene projekt handler om 

at skabe optimale forløb for 

indlagte patienter og forebygge 

genindlæggelser. Det andet 

projekt handler om kvalitetssikring 

til de patienter, der får 

behandling med ilt-apparater i 

hjemmet. En specialuddannet 

sygeplejerske vil tage på hjemmebesøg 

hos de patienter, der 

er så dårlige af sygdommen, at 

de har svært ved at komme til 

kontrol på sygehuset. 

TAG EN DYB indånding. For raske 

mennesker er det en selvfølge at 

trække vejret, men for patienter, 

der er svært syge af rygerlunger, bliver 

det et projekt i sig selv at få luft. Et nyt 

projekt på Roskilde Sygehus skal hjælpe 

de patienter, der er så hårdt ramt af rygerlunger, 

at de ofte bliver indlagt. 

Mange års rygning er hovedårsagen 

til rygerlunger eller kronisk obstruktiv 

lungelidelse, kaldet KOL. Det begynder 

oftest med tobakshoste, udvikler sig til 

kronisk bronchitis og til sidst bliver det 

til en kronisk lidelse. 

Det kan være svært for patienterne at 

erkende, at rygning er årsag til sygdommen, 

og det forværrer sygdommen, hvis 

de fortsætter med at ryge. 

– Hele patientens liv bliver præget af, 

at de ikke har luft til ret meget. Bare det 

at skulle gå nogle få meter for at komme 

på toilettet, kan kræve stor overvindelse, 

forklarer projektsygeplejerske Heidi 

Bergenholtz. 

Patienterne bruger megen energi 

på at trække vejret. Det er som at løbe 

fem eller ti kilometer. Mange patienter 

mangler også energi til at spise og får 

åndenød, når de spiser, og derfor taber 

mange i vægt. Men det er vigtigt for deres 

trivsel, at de får sund mad. 

Klinisk udviklingssygeplejerske 

Mona Hansen siger: 

– Det er meget angstprovokerende 

ikke at kunne få luft. Vi samarbejder 

med en psykolog om at mindske patien- 

Sygeplejerskerne Heidi Bergenholtz og Mona 

Hansen kan give patienter med rygerlunger 

bedre livskvalitet. 

tens angst. Det er meget vigtigt for patientens 

livskvalitet. 

Sygdommen kan ikke helbredes, men 

personalet på sygehuset kan gøre noget 

for at forbedre patienternes livskvalitet. 

Projektet går ud på: 

• Heidi Bergenholtz er kontaktsygeplejerske 

og samarbejder med patienten 

om at planlægge et forløb for pleje 

og rehabilitering i tæt samarbejde 

med fysioterapeut, diætist og læge på 

sygehuset 

• Patient og pårørende bliver undervist 

i sygdommen og behandlingen, og 

patienten trænes i at håndtere sin 

angst for åndenød. Hver patient får 

sin egen bog som støtte for undervisningen 

og samarbejdet 

• Der skabes et tættere samarbejde 

med hjemmeplejen og de praktiserende 

læger for at styrke patientens 

egne muligheder for at 

tackle sygdommen og forebygge 

genindlæggelser. 


60 

PÅ FØRSTESALEN I den blå bygning to minutter fra stationen i 

Holbæk sætter børn og unge ord på deres svære og ofte unævnelige 

problemer. Med ler, farver og pensler i »det magiske rum« 

kommer der ad omveje efterhånden gang i en dialog. 

Birte tør efter to år nu igen at gå i skole. Søren, der er autist, har til 

sin lærers store overraskelse fået lyst til at være med i gruppearbejde i Aklassen. 

Marianne, der var gået helt i sort, skal i gang med en uddannelse 

til lægesekretær. Michael, som ustandseligt vaskede hænder, kan nu 

tage imod et æble, som andre har rørt ved. 

Navnene er opdigtede, men eksemplerne ægte nok. De er nogle af 

de mange gode historier fra Region Sjællands Center for Kunstterapi i 

Holbæk. 

Her er plads til op mod 30 børn og unge fra hele regionen. Lige nu er 

der børn og unge fra blandt andet Kalundborg, Næstved, Roskilde, Odsherred, 

Slagelse og Holbæk kommuner – den yngste er syv og den ældste 

nitten år. 

– Vi er en slags brobyggere mellem de psykiatriske og de sociale tilbud 

til børn og unge, fortæller kunstterapeuten Gitte Larsen, som også 

er leder af det nu halvandet år gamle center. 

Centret for Kunstterapi følger ikke blot op på den behandling, børnene 

og de unge har fået fra for eksempel et psykiatrihospital – man giver 

også barnet og forældrene en håndsrækning med at få sat en kontaktperson 

og personlige handlingsplaner iværk sammen med kommunernes 

socialforvaltninger. Målet er at få hele dagligdagen til at fungere igen. 


En 17-årig pige, der skar i sig selv og var selvmordstruet, 

malede et helt sort billede første 

gang, hun besøgte Center for kunstterapi. 

Senere kom der et hvidt stearinlys på – men 

uden fl amme. Et halv år senere malede hun 

et let og lyst portræt. Nu er den unge kvinde 

fyldt 18 år og har besluttet sig til at begynde 

på en uddannelse, for hun vil gerne være 

lægesekretær. 

TEKST: RENÉ BRODIN 

FOTO: CENTER FOR KUNSSTERAPI 

Når ord ikke slår til 

Dragen er symbolet for den støtteforening 

Center for Kunstterapi har oprettet for med 

blandt andet foredrag at udbrede kendskabet 

til kunstterapi.

Snakker udenom for at ramme plet 

Børn og unge, der har ondt i psyken, har traumatiske 

oplevelser i bagagen, er autister, har selvmordstanker 

eller for eksempel har spiseforstyrrelser, kan få en god 

supplerende håndsrækning i det blå hus. 

Kunstterapi-projektet i Holbæk er døbt »Når ord 

ikke slår til«. Terapiformen har nemlig vist sig som en 

fantastisk mulighed for børn og unge, der har svært 

ved at sætte ord på deres problemer. 

– For nogle piger og drenge gør det simpelthen for 

ondt at sætte ord på deres oplevelser og det, de tænker. 

Og så er det jo svært at få en dialog i gang. Vores 

kunstterapi går ud på at være kreative med billeder og 

ler og snakke i børnenes tempo om for eksempel den 

heks, de har tegnet. Vi nævner ikke direkte det, som 

barnet har tænkt på, da de tegnede heksen, men vi får 

hen ad vejen snakket om de følelser og tanker, barnet 

har, mens de sidder med farver og pensel, fortæller 

Gitte Larsen. 

– At snakke lidt uden om sagens egentlige kerne 

giver barnet en mulighed for sætte ord på det, der gør 

ondt og er svært at leve med. Når der er sat ord på, er 

grunden lagt for at styrke selvtilliden og for at komme 

lidt videre – tilbage til en mere almindelig og tryggere 

dagligdag, tilføjer Gitte Larsen. 

Fakta 

Kunstterapien, der tager sit udgangspunkt 

i englænderen Trevor Jeavons 

metoder, er mest udbredt i England og 

USA. Center for Kunstterapi i Holbæk 

er det første af sin art her i landet og er 

en del af Børne- og Ungepsykiatrien i 

Region Sjælland. 

Gitte Larsen holder tit og gerne gratis 

foredrag, og centret har også oprettet 

støtteforeningen Dragen for at udbedre 

kendskabet til kunstterapi. Dragens næste 

arrangement er et foredrag den 24. 

april, hvor børn og unge med spiseforstyrrelser 

er i fokus. 

Centret for Kunstterapi startede som 

et projekt i september 2005 og er fuldt 

fi nansieret af midler fra Socialministeriet. 

Det er gratis for kommunerne at henvise 

børn og unge til hjælp på centret i 

Holbæk. Projektet løber foreløbig til udgangen 

af 2007. 

Der er mere at se og læse på hjemmesiden 

www.centerforkunstterapi.dk 

Blandt rigtige svar trækkes lod 

om 3 gavekort á 300 kr. 

Svarkupon til Kryds & Tværs 

Kodeordet: 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 

Navn ___________________________________________________________________ 

Vej ___________________________________________________________________ 

Postnr. og by ___________________________________________________________________ 

Svarkuponen sendes i en kuvert til Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. Mærk kuverten »Kryds & tværs« 

SUNDHEDSMAGASINET 1 – 2007 61

Fakse Sygehus 

41 sengepladser 

Slagelse Sygehus 


62 


Regionens sygehuse 

Nakskov Sygehus 


Kalundborg Sygehus 


Nykøbing Falster Sygehus 


Ringsted Sygehus 


Næstved Sygehus 




Holbæk Sygehus 


Køge Sygehus 


Sygehusene i Nykøbing Sjælland (30 sengepladser) og Korsør (44 geriatriske sengepladser) skal ifølge en beslutning 

i det tidligere Vestsjællands Amt fl yttes til andre lokaliteter.

Har du nogle 

sunde vaner 

Laila Krog-Meyer, Fuglebjerg, 

konsulent, 46 år 

Jamen, jeg går da ture med min 

hund, og så spiser jeg både varieret 

og fornuftigt, synes jeg selv. 

Godt med grønt i maden. 

Vores datter er lidt for 

stor, og det har betydet, at 

hele familien for 3-4 år siden 

lagde kostvanerne radikalt 

om. 

Frank Piontek, Væggerløse, 

lagermand¸ 31 år 

Nej, ikke specielt, hverken 

når det gælder motion eller 

mad. Jeg ryger såmænd 

også. Man lever jo alligevel 

kun én gang – og jeg har da 

sådan set også et meget godt 

helbred, synes jeg. 

Poul Jepsen, Karlslunde, 

entreprenør, 50 år 

Vores datter er lidt for stor, 

og det har betydet, at hele 

familien for 3-4 år siden 

lagde kostvanerne radikalt 

om. Fisk, grøntsager og meget 

varieret kost er normalen, 

og vi holder godt øje 

med fedtindholdet. 


Projekt skal mindske faldulykker 

Når ældre mennesker 

falder, får det ofte store 

konsekvenser for deres 

livskvalitet. Nogle bliver 

angste for at gå ud, andre bliver 

invaliderede af at brække et 

håndled eller en hofte. Et nyt 

projekt på Roskilde Sygehus skal 

sætte fokus på de patienter, 

der er i risikogruppen, og 

forebygge, at patienterne 

falder igen 

DER KAN VÆRE mange årsager 

til, at ældre mennesker falder. 

Det kan skyldes svimmelhed, for 

eksempel på grund af dårligt hjerte, men 

er ikke en naturlig følge af at blive gammel. 

Derfor kan der sagtens gøres noget 

for at forhindre, at patienten falder igen. 

Roskilde Sygehus har fået 4,3 millioner 

kroner i puljemidler fra Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet til i et to-årigt projekt 

at gøre en indsats for at forebygge 

faldulykker. Projektleder Ellen Holm, der 

er overlæge på Geriatrisk Afdeling, afdelingen 

for ældresygdomme: 

– Før i tiden tog man det ikke så alvorligt, 

at ældre mennesker faldt om 

derhjemme. Vi ved fra internationale 

undersøgelser, at der kan være mange 

sygdomme, der bevirker, at patienten falder. 

Nogle kan blive svimle, de får forkert 

medicin, eller det kan være på grund af 

hjerterytmeforstyrrelser. Det vil vi undersøge 

nærmere. 

Ellen Holm er også formand for 

Dansk Selskab for Geriatri og har i to år 

arbejdet systematisk med at indhente viden 

om faldulykker. 

Ellen Holm anslår, at projektet årligt 

vil komme omkring 300 patienter til 

gode. 

64 


Faldulykker kan ramme ældre hårdt, 

medføre indlæggelse i lang tid på sygehuset, 

og betyde, at en person, der før 

kunne klare sig selv, bliver afhængig af 

andre. 

– Hvis patienten har brækket en hofte 

eller et håndled, kan det få endnu større 

konsekvenser. Yngre mennesker kan 

sagtens holde til at få en ny hofte, men 

for ældre kan det blive invaliderende. 

Hvis man er angst for at falde igen, nedsætter 

det livskvaliteten. Det kan blive en 

ond spiral, for hvis de ældre er inaktive, 

øger det risikoen for at falde igen, forklarer 

Ellen Holm. 

Hun ser frem til at få opbygget et godt 

program til grundigt at undersøge patienterne, 

der er faldet. Metoden skal bredes 

ud til hele sygehuset, og der skal opbygges 

samarbejdsrelationer til de praktiserende 

læger og Roskilde, Køge, Greve, 

Solrød, Lejre og Stevns kommuner. 

Ellen Holm og hendes kolleger i projektet 

vil meget gerne dele ud af deres 

viden, og resultaterne af projektet skal 

bruges til videre forskning. 

Der er tale om et tværfagligt projekt 

med Ellen Holm som projektleder, en 

sygeplejerske, en fysioterapeut og en sekretær. 

 

TEKST OG FOTO: ANNETTE WESTPHAL 

Fysioterapeut Dagmar Kristine 

Hagedorn træner her med patient 

Asta Nørgaard. Projektet skal også 

gerne vise, hvilke former for træning, 

der har den største effekt. 

Fald kan være tabu 

Nogle patienter er faldet, fordi de 

besvimer, men det er ikke altid, 

de kan huske det bagefter. Det 

kan få pårørende til at presse på 

for at få den ældre på plejehjem. 

I det hele taget er faldulykker 

lidt af et tabuemne for patienterne, 

og det er en af grundene til, 

at det er svært at fi nde frem til 

faldulykker og årsager, siger Ellen 

Holm: 

– Det er ikke altid, at patienten 

vil indrømme, at han eller 

hun er faldet. For det kan opfattes, 

som om man er gammel og 

svagelig. Men så kan det være, 

at de pårørende kan bekræfte, at 

deres mor eller far er faldet derhjemme. 

Det vigtigste er, at patienterne 

kan få hjælp, så de kan 

leve tåleligt med deres sygdom.

Et enkelt besøg gjorde 

kæmpe forskel 

TEKST: LENE STÆRBO 

NÅR SYGEPLEJERSKEN KOM- 

MER hjem, bliver der mulighed 

for at komme rundt om sygdommen 

og den nye livssituation på en 

helt anden måde, fortæller trafi kkontrollør 

Erik Søholt, 54, som sammen med 

sin kone Jane Søholt gerne beretter om 

deres oplevelser med det at have en stomisygeplejerske 

på denne måde. 

Tryghed og ro 

På sygehuset blev Erik Søholt kaldt en 

mønsterpatient. 

– Ja, det fungerede fuldstændig, som 

det skulle omkring min operation, hvor 

jeg allerede kom hjem kun otte dage efter 

operationen. Og det skyldes altså ikke 

mindst Annette, understreger Erik Søholt. 

Som stomisygeplejerske kommer Annette 

Madum til patienterne allerede før 

operationen. 

– Det betød meget, at hun kom og 

fortalte, hvad der skulle ske, før Erik fi k 

sin stomi. Så var det ligesom sat på plads 

– og hele vejen igennem har vi kunnet 

Stomi 

Stomi kommer fra græsk 

og betyder åbning eller 

mund. Ved sygdom i tarm 

eller blære, kan det være 

nødvendigt med et operativt 

indgreb, som anlægger 

en kunstig åbning, der 

kaldes for en stomi. 

spørge og få svar. Hun giver en ro 

og sikkerhed, som gør, at man forholdsvis 

trygt går ind i dette, siger 

Jane Søholt, og hendes mand tilføjer: 

– Det er en fantastisk hjælp at have 

et menneske, der følger gennem hele 

forløbet – både før, under og efter 

operationen. 

Tackler det sammen 

Ægteparret Søholt tog allerede tidligt i 

forløbet en beslutning. 

– Da Erik havde fået sin sygdom, og 

vi var kommet over det første chok, sad 

vi her og snakkede om, at der nu var to 

muligheder: Enten kunne vi lægge os i 

hver sin sofa og lade stå til. Eller også 

ville vi gøre, hvad vi kunne, for at leve livet 

videre. 

– Vi valgte det sidste, fortæller Jane 

Søholt og understreger, at de hele tiden 

har valgt at fokusere på det positive. 

De tackler sygdommen sammen. 

Jane har fået orlov, så hun i et halvt år 

kan være backup omkring sin mand 

Erik Søholt har haft 

kræft og har fået en 

stomi. Men det er gået 

godt – ikke mindst takket 

være den sygeplejerske, 

som Næstved Sygehus 

har stillet til rådighed. Et 

enkelt hjemmebesøg. Det 

er, hvad stomisygeplejerske 

Annette Madum har brugt 

i hjemmet i Gelsted lige 

uden for Næstved. Men 

det er et besøg, som 

har gjort en kæmpe 

forskel 

og sørge for, at hjemmet og børnene 

fungerer. 

En del pjecer om emnet er også blevet 

studeret af ægteparret, men udbyttet 

har været lidt blandet: 

– Nogle gange kan man altså godt 

læse sig mere syg, end man egentlig er, 

siger Erik Søholt og tilføjer, at det heller 

ikke er gavnligt at ligge for mange sammen 

på samme stue: 

– Det kan være et problem, at der 

kan komme lidt mange skrøner ind over. 

At man kommer til at høre alt for meget 

negativt undervejs – det gavner i hvert 

fald ikke. 


Sygehuse 

Sygehus Vest 

Fælledvej 1 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 55 90 09 


Smedelundsgade 60 

4300 Holbæk 

Tlf. 59 48 40 00 


Nørre Allé 27 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 57 10 01 

Korsør Sygehus 

Quistgårdsvej 2 

4220 Korsør 

Tlf. 58 30 75 00 

Nykøbing Sjælland Sygehus 

Sygehusvej 5 

4500 Nykøbing Sj. 

Tlf. 59 98 38 00 


Bøllingsvej 30 

4100 Ringsted 

Tlf. 54 67 20 00 


Ingemannsvej 18 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 55 90 00 

66 


Sygehus Syd 

Herlufsvænge 14A 

4700 Næstved 

Tlf. 56 51 20 00 


Ringstedgade 61 

4700 Næstved 

Tlf. 56 51 20 00 

Nykøbing F. Sygehus 

Fjordvej 15 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 56 51 60 00 


Hoskiærsvej 17 

4900 Nakskov 

Tlf. 56 51 70 00 

Fakse Sygehus 

Præstøvej 78 

4640 Fakse 

Tlf. 56 51 85 00 

Sygehus Øst 

Køgevej 7-13 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 32 32 00 


Køgevej 7-13 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 32 32 00 

Køge Sygehus 

Lykkebækvej 1 

4600 Køge 

Tlf. 56 63 15 00 

Skadestuer og 

skadeklinikker 

På Region Sjællands tretten skadestuer og skadeklinikker 

kan du få behandlet skader, som du har fået 

inden for det seneste døgn. Halvdelen har åbent fra 

klokken 8 til 22 og er bemandet med specialuddannede 

sygeplejersker. Den anden halvdel har åbent 

hele døgnet og har også læger tilknyttet. 

Åbent hele døgnet 

Nykøbing Falster Sygehus 

Fjordvej 15 

4800 Nyk. F. 

Tlf. 56 51 53 60 


Ringstedgade 61 

4700 Næstved 

Tlf. 56 51 36 02 

Køge Sygehus 

Lykkebækvej 1 

4600 Køge 

Tlf. 47 32 34 20 


Køgevej 7-13 

4000 Roskilde 

Tlf. 47 32 34 00 


Smedelundsgade 60 

4300 Holbæk 

Tlf. 59 48 44 75 


Ingemannsvej 18 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 55 97 62 

De to psykiatriske skadestuer i Roskilde og 

Vordingborg har døgnåbent, hvis du har brug for 

akut psykiatrisk hjælp. 

Psykiatrien 

Nørregade 54 

4100 Ringsted 

Tlf. 54 67 24 00

Åbent kl. 8 – 22 


Hoskiærsvej 17 

4900 Nakskov 

Tlf. 56 51 72 79 

Vordingborg Sundhedscenter 

Sankelmarksvej 10 

4760 Vordingborg 

Tlf. 55 36 18 14 

Stege Sundhedscenter 

Langgade 57 

4780 Stege 

Tlf. 55 86 04 56 

Fakse Sygehus 

Præstøvej 78 

4640 Fakse 

Tlf. 56 51 87 02 


Bøllingsvej 30 

4100 Ringsted 

Tlf. 54 67 23 06 


Nørre Allé 27 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 57 11 94 

Nykøbing Sjælland Sygehus 

Sygehusvej 5 

4500 Nykøbing Sj. 

Tlf. 59 98 38 36 

Psykiatriske skadestuer 

Roskilde 

Smedegade 10-16 

4000 Roskilde 

Tlf. 47 32 77 41 

Vordingborg 

Færgegårdsvej 15 


Tlf. 55 35 12 10 

Lægevagt 

Lægevagten er en nødhjælp og yder kun nødvendig og akut behandling, der ikke kan 

vente, til din egen læge har åbent. 

Din første kontakt med lægevagten er altid telefonisk. Husk at have dit sygesikringskort 

med personnummer (CPR) ved hånden, når du ringer til lægevagten. I telefonen 

kan du eventuelt aftale et møde 

hos lægevagten eller i særlige tilfælde 

et besøg hjemme hos dig selv. Man kan 

aldrig møde op hos lægevagten uden 

først at have aftalt tid i telefonen. 

Lægevagtens telefoner er åbne fra 

kl. 16 til 8 næste morgen, i weekender 

og på helligdage. 

I Region Sjælland er der tre numre 

til lægevagten 

Tlf. 70 22 50 55 

i områderne ved: 

Fakse 

Fakse Sygehus 

Nakskov 


Næstved 


Nykøbing F. 

Nykøbing F. Sygehus 

Vordingborg 

Brandstationen 

Valdemarsgade 96 


Tlf. 43 69 60 60 


Greve 

Frydenhøj Alle 73 

2670 Greve 

Køge 

Køge Sygehus 

Roskilde 


Tlf. 70 42 44 00 


Holbæk 


Kalundborg 


Nykøbing Sj. 

Nykøbing Sj. Sygehus 

Ringsted 


Slagelse 


Ved alvorlige og livstruende situationer 

skal du ringe til alarmcentralen på 112. 


Hvor blev børnene mon af? 

Forleden ringede telefonen på kaffestuen, og jeg kunne se en dyb undren 

brede sig i ansigtet på den sygeplejerske, som tog den. 

– Det må du hellere svare på, sagde hun og rakte telefonen til mig. 

Det var en sekretær fra øreafdelingen, som havde sendt en mor og 

hendes barn over for at tale med en narkoselæge. Der manglede nogle 

papirer i den journal, som hun havde givet dem med, og nu bad hun os 

om at sende dem tilbage til hende. 

– Hvor har du sendt dem hen?, spurgte jeg, som ganske vist er narkoselæge, 

men ikke havde set noget barn eller nogen mor. 

– Op på 3.sal, svarede hun. 

– Det er to år siden, vi havde lokaler på 3.sal, sagde jeg, og vi ser 

slet ikke på patienter om formiddagen. Det gør vi om eftermiddagen, i 

stueetagen. 

Så må du hellere tale med vores sygeplejerske, mente hun. 

Jeg fi k en sygeplejerske i telefonen, som også sagde, at de plejede at 

sende børn fra øreafdelingen og deres forældre over om formiddagen, på 

3.sal. 

Så forhørte jeg mig hos en nærtsiddende kollega, men vi havde ikke 

fået nye procedurer, som jeg var uvidende om. 

Øresygeplejersken holdt på sit. 

– Vi plejer at sende 2-3 børn over hver dag, hævdede hun. 

– Jeg har aldrig set nogen, svarede jeg. 

– Hvor bliver de så af ?!, spurgte hun. 

Det var naturligvis meget fornuftigt spurgt. På den anden side var jeg 

temmelig sikker på, at i hvert fald lokalavisen havde været interesseret, 

hvis det hobede sig op med ørebørn på 3.sal. 12-15 stykker om ugen. 

Nu begyndte jeg at undre mig over, at øreafdelingen havde ansat en 

sygeplejerske, som led af både hallucinationer og vrangforestillinger. 

Hun levede helt tydeligt i sin egen verden og blev typisk vred over, at jeg 

forsøgte at korrigere hende. 

Og så lagde hun oven i købet røret på! 

Et par timer senere ringede den samme sekretær igen – nu på min 

egen telefon. 

Samtalen afslørede, at både sygeplejersken og sekretæren ganske 

rigtigt levede i deres egen verden, nemlig på Næstved Sygehus, omkring 

60 km fra min arbejdsplads på Nykøbing F. Sygehus! Og at årsagen til al 

forvirring var et fejlagtigt valg af telefontavle på pc’en. 

I Næstved har narkoselægerne ganske rigtigt samtaler med øreafdelingens 

børn på 3. sal om formiddagen, men det er lige så sandt, at 

børnene ikke forsvinder sporløst på sygehuset i Nykøbing F. 

Venligt, for resten, af sekretæren, at hun ringede tilbage. 

AF ELSE BØNSING 

NARKOSEOVERLÆGE 

NYKØBING FALSTER SYGEHUS

SUNDHEDmagasinet - Region Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?