Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

www.hod.dk 

03/04 | Maj | 2004 

Linieofficerernes Fagblad 

Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

eOfficerer 

D a n s k 

XXXX: XXXXXXXXXXXXXXXX 


Danske Officerer 


Nr. 03/04-2004, 13. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

HOD’s website: 

http://www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

Mobil: +45 40 53 18 10 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Oberst Steen G. Martinussen 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: +45 35 55 09 84 

Mobil: +45 20 87 33 26 

E-mail: steen@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Oberst Steen G. Martinussen 

• Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen 

Privat tlf.: +45 98 42 96 07 

E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Pr. tlf.: +45 49 14 15 63 

E-mail: AlanRichter@mail.dk 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 98 19 42 22 

Privat tlf.: +45 98 24 34 86 

E-mail: terkel@newmail.dk 

• Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 57 61 04 33 

Privat tlf.: +45 35 35 61 44 

E-mail: ebm@city.dk 

Grafisk design: Woer I Gregorius 

Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus 

ISO 14001 miljøcertificeret og Emas- godkendt. 

Abonnement: 732,- kr. pr. år. 

Annoncer: 

VDN A/S 

Tlf.: 33 45 46 00 

Fax: 33 45 46 01 

Kontaktansvarlig: Kristoffer Baagøe 

E-post: kb@vdn.dk 

Annoncepriser: 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Bladet forbeholder sig at kunne afvise annoncer, 

der strider mod bladets tone og ånd. 

Sidste frist: 

Deadline for læserbreve og annoncer i 2004/05 

samt udgivelsesdatoer:. 

Blad nr. 5/04: 10/5 – 2/6. 

Blad nr. 6/04: 14/6 – 7/7. 

Blad nr. 7/04: 2/8 – 25/8. 

Blad nr. 8/04: 6/9 – 29/9. 

Blad nr. 9/04: 11/10 – 3/11. 

Blad nr. 10/04: 15/11 – 8/12. 

Blad nr. 1/05: 3/1 – 26/1. 

Blad nr. 2/05: 1/2 – 23/2. 

Blad nr. 3/05: 1/3 – 23/3. 

Kontrolleret oplag: 7.200 

i perioden 1. januar – 30. juni 2002 

Søren Gade (billedet) har overtaget posten som forsvarsminister efter 

sin partifælle Svend Aage Jensby. (Foto: Peter Eilertsen) 

INDHOLD 

Leder: 

Ny struktur kræver utraditionelle metoder. . . . . . . . . . . 3 

Debat: 

Medaljens bagside! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Respekt for uniformen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Kommentar: 

Er det virkelig nødvendigt 

at ændre officersuddannelserne? . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Redningsberedskabet, er det også os? . . . . . . . . . . . . . . 8 

HOD aftaler ny tillægsstruktur for officerer 

af ledergruppen på NyLøn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Kompetenceudvikling skal drøftes lokalt . . . . . . . . . . . 12 

»Her er tonen rå, men hjertelig« . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

I felten bliver du målt på dine kompetencer . . . . . . . . 16 

Meritoverført – og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Fik miljøpris for elektronisk miljøledelsesprogram . . . . 20 

Hvad kan Forsvaret bruge pædagogikken til? . . . . . . . . 21 

Mærkedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Diplomati giver resultater i Irak. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Master, rær, sjæl og historiske vingesus . . . . . . . . . . . . 26 

Tjenestemændenes Låneforening tilbyder 

fortsat meget lave renter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Lønskema pr. 1. april 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

International kurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Nye brumbasser så store som Rundetårn . . . . . . . . . . . 32 

Fortsatte forhandlinger om nyt forsvarsforlig . . . . . . . . 34 

Ny næstformand i HOD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Ny kampvogn klar til internationale operationer. . . . . . 38 

Ændring af vedtægterne åbner for optagelse 

af nye medlemsgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Hovedbestyrelsesmøde den 1. april 2004 . . . . . . . . . . . 41 

Forsvaret fik ny politisk chef. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

48 

26 

Fregatten Jylland som officielt 

flagskib – på længere sigt? 

32 

Eskadrille 721 har modtaget 

det første Hercules C-130 transportfly, 

model J 

34 

Selvom forsvarsminister 

Søren Gade (V) ønsker store 

ændringer i Forsvaret, løber 

han ikke fra regeringens 

udspil til et nyt forsvarsforlig 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

På grund af undertegne- 

des sygefravær mangler 

flere interviews og 

reportager i bladet. 

Disse vil blive søgt 

bragt på et senere tids- 

punkt. 

Henning Lahrmann 

Her i begyndelsen af maj måned udestår stadig 

en lang række tekniske drøftelser om det forestående 

politiske forlig om fremtidens danske forsvar. 

Forsvarets mere end 22.000 ansatte og deres 

familier må spændt afvente, at processen skal 

føre frem til et resultat. Ministerskiftet betyder 

en udsættelse af forhandlingerne. Men det har 

vi fuld forståelse for. Forsvarsminister Søren 

Gade skal have en chance for at sætte sig ind i sagerne. 

Gennem mere end 40 år har der været tradition 

for, at et flertal i Folketinget støttede op om 

dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, og dette har 

givet en relativt rolig udvikling i et i øvrigt meget 

turbulent sikkerhedspolitisk klima. 

Der har været visse krusninger på overfladen. 

Hvem husker ikke »fodnoteperioden« i første 

halvdel af firserne, NATO-valget i slutningen af 

firserne og senest den politiske uenighed om udsendelsen 

af danske styrker til genopbygningen 

af Irak. Set udefra virker disse markante uenigheder 

mere som resultatet af venstrefløjens held til 

at gennemføre politiske markeringer end som 

grundlæggende uenigheder om, hvilken forsvarsstruktur 

regeringen og Folketinget ønsker 

for at få sine politiske mål tilgodeset. 

De reelle forhandlinger gennemføres i de kommende 

uger af de traditionelle forligspartier samt 

Dansk Folkeparti, og med den nye minister for 

bordenden. 

Samtlige ansatte i Forsvaret må anse det for 

væsentligt, at der bliver skabt en bred politisk 

enighed for at sikre Forsvaret en stabil udvikling. 

Rædselsscenariet for dansk forsvar, som er mangel 

på stabilitet, kan man studere nærmere ved at 

følge den belgiske forsvarsdebat, hvor ustandselige 

ændringer og politisk uenighed kulminerede 

tidligt i 2004 med store demonstrationer i Bruxelles’ 

gader, hvor det belgiske forsvars ansatte viste 

deres frustrationer til akkompagnement af vandkanoner 

og politi med trukne stave. 

Det er forhåbentlig en utænkelig situation her 

i Danmark. Men manglende politisk enighed om 

væsentlige dele af dansk forsvars struktur kan 

meget vel bringe frustrationer blandt Forsvarets 

ansatte op på et væsentligt højere niveau. Det, 

der for mange politikere alene er ord på et stykke 

papir, opfattes af langt de fleste ansatte i Forsvaret 

som et spørgsmål om tjenestestedets placering, 

privat bopæl, om tryghed for familien, om sociale 

forhold, om nyttiggørelse af uddannelser og 

LEDER STEEN G. MARTINUSSEN 

Ny struktur 

kræver utraditionelle metoder 

03 

også om at kunne leve et liv i overensstemmelse 

med de værdier og det livssyn, der nu 

en gang har medført en fremtid i Forsvaret. 

For at gøre billedet af situationen fuldstændigt 

skal det naturligvis også nævnes, at den 

ultimative konsekvens af disse omstruktureringer 

er afskedigelser. 

Vi har gennemlevet processen med Forsvarets 

decentralisering i starten af 90'erne med 

udflytning af væsentlige forvaltningsopgaver 

til decentrale niveauer via lukning af adskillige 

HOD ser frem til en dialog om udfyldelse 

af de politiske rammer, der forhåbentlig 

bliver en del af det politiske forlig. 

kaserner, eskadriller, eskadrer og andre myndigheder 

i løbet af 90'erne til de, der nu peger 

på en centralisering af en række funktionelle 

myndigheder (personel-, materiel-, sundhed-, 

etablissement) og senest her med en geografisk 

variant, fordi man politisk har et ønske om at 

tage regionale hensyn. Eneste faste tendens er, 

at »Forsvaret flytter vestpå«. Det er der næppe 

nogle militærtaktiske synspunkter, der taler 

imod. Men set ud fra et personelsynspunkt er 

dette fænomen bestemt ikke uden betydning 

for såvel rekruttering som fastholdelse. 

Vi må håbe, at den politiske modydelse for 

disse tumultlignende handlinger er, at man i 

endnu højere grad vil tilvejebringe de politiske 

rammer, som gør det muligt at skabe reelt 

indhold i den personelpolitik, der fortsat kan 

gøre Forsvaret til en god arbejdsplads. 

I Forsvaret har vi en attraktiv personelpolitik, 

som er trykt på pænt papir; men betingelserne 

for at gøre denne realistisk og operationel 

kan blive overmåde vanskelige. 

Forsvaret har i sit oplæg peget på behovet 

for et vist mål af kortere ansættelsesperioder. 

Den naturlige konsekvens må være muligheden 

for, efter eget ønske, at fratræde sin stilling 

med attraktive pensionsvilkår eller attraktive 

vilkår for at skabe en alternativ tilværelse 

via økonomi og/eller uddannelse. 

Det er en kendsgerning, at arbejdsgiveren – 

via ledelsesretten – har retten og pligten til at 

»hyre og fyre« folk. 

Den naturlige konsekvens må være en vilje 

til at skabe vilkår for, at den enkelte med en 

f fortsættes

Ja tak, jeg vil gerne 

Hvem vil ikke gerne 

spare på billånet ...? 

Takket været dit medlemskab af 

Hovedorganisationen af Offi cerer 

i Danmark har du mulighed for at 

få et af landets bedste billån. Ofte 

vil du endda kunne spare penge ved 

at fl ytte dit nuværende billån til 

Offi cersBanken, fordi du her får rabat 

på etableringsomkostningerne. 

Du får følgende fordele: 

• Billån ned til 4,7 % i årlig rente, 

når du selv har 20 % i udbetaling 

(ÅOP 6,36%). 

• Lånetilsagn på forhånd, så du kan 

skrive under så snart drømmebilen 

viser sig. 

bestille materiale om Lån & Spar Billån 

bestille materiale om gratis MasterCard 

ringes op og høre mere om, hvad samarbejdet mellem Hovedorganisationen af 

Offi cerer i Danmark og Lån & Spar Bank betyder for mig. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by 

Telefon privat: mellem kl. og 

Telefon arbejde: 

E-mail: 

mellem kl. og 

• 50 % rabat på stiftelsesprovision. 

• Tilsvarende rabat på en række af 

dine andre bankforretninger. 

Send nedenstående kupon eller ring til 

os på 3378 1976 og hør mere! 

Offi cersBanken 

Højbro Plads 9-11 

+++ 2095 +++ 

1045 København K 

fi lial af Lån & Spar Bank A/S, København, CVR 13538530

f fortsat 

positiv tilgang kan »vælge eller fravælge« en 

fortsat ansættelse i Forsvaret. 

HOD ser frem til en dialog om udfyldelse af 

de politiske rammer, der forhåbentlig bliver 

en del af det politiske forlig. Vi håber, at man 

fra arbejdsgiverside vil indse det rimelige i, at 

personellet ønsker at fravælge en fortsat ansættelse, 

hvis Forsvaret ikke gør det muligt at 

skabe en attraktiv fremtid for den enkelte. 

Skriv til Danske Officerer 

Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, 

udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens 

eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 2. 

[ ÅBENT BREV TIL FORSVARSCHEFEN ] 

Medaljens bagside! 

Kære general Helsø! 

Efter snart to årtiers tjeneste i Forsvaret var 

jeg stolt af at være dansk soldat, da jeg en 

eftermiddag i februar 2003 blev kaldt over til 

»Situation update« ved HQ TASK FORCE 

EAGLE for at modtage »The Pennsylvania 

Commendation Medal«. 

Ikke fordi jeg egentlig vidste, hvilken 

medalje der var tale om, eller kendte til fundatsen 

for medaljen, men snarere fordi nogen 

ved den amerikanske brigadestab, som 

vi var underlagt, mente, at jeg havde fortjent 

en medalje for min indsats i forbindelse 

med dels at opbygge og dels at varetage 

områdeansvaret over den danske kampvognseskadrons 

nye ansvarsområde efter eskadronens 

flytning fra Doboj til Tuzla Airbase 

i foråret 2003. 

Nu lykkedes det altså for mig at få en medalje, 

jeg ikke havde bestilt via postordre, 

som f.eks. Det Japanske Røde Kors’ fortjenstmedalje; 

medaljen blev heller ikke givet til 

mig blot for at have været til stede i missionsområdet, 

som f.eks. UNPROFOR- eller 

NATO-medaljerne, i 60 eller 30 dage. Jeg 

modtog heller ikke denne medalje, fordi jeg 

havde overtaget kommandoen over et detachement 

ved en ambassadørmodtagelse i 

Kastrup Lufthavn eller for at have fået et 

ukendt antal vabler på en Nijmegen-march. 

Nej, denne medalje blev givet til mig, fordi 

jeg selv – og frem for alt min enhed – havde 

gjort et godt stykke arbejde, og fordi nogen 

gerne ville påskønne det. At denne påskønnelse 

kom fra en amerikansk general gjorde 

naturligvis ikke fornøjelsen som dansk soldat 

mindre, uagtet at amerikanerne har en lidt 

Personellet er den eneste ressource, der kan få 

Forsvaret til at fungere. 

Vi er den vigtigste ressource. Også når det 

er uden for sæsonen for festtaler. 

De strukturtilpasninger, Forsvarets ansatte 

har gennemlevet de sidste mange år og som i 

stigende omfang vil være en del af Forsvarets 

fremtid, kræver nogle særlige tiltag. Blandt 

andet bør begrebet »gyldne håndtryk« også 

Medaljen »Benjamin 

Franklin – organizer 

1747«. 

Medaljen for 

Commendable 

Service. 

DEBAT 05 

NetMagasinet 

Flere og flere medlemmer bruger HOD’s hjemmeside, 

som bringer de seneste nyheder. 

www.hod.dk 

anden tilgang til det at rose og påskønne en 

indsats, end vi i det danske Forsvar er kendt 

for. De påskønner nemlig gerne deres personels 

indsats og måske i særlig grad den indsats, 

som ligger ud over, hvad der normalt 

forventes, og gør det gerne synligt. 

Medaljen, jeg m.fl. modtog, kan gives til 

medlemmer af 28th Infantry Division »Roll 

on« samt til personel, der har tjent under 

enten divisionen eller i hvilken som helst 

del af de amerikanske væbnede styrker, eller 

andre, der vurderes at have ydet en »commendable 

and outstanding service«. Jeg skal 

ikke trætte yderligere med 28th Divisions 

meritter i et krigshistorisk lys, dem må læserne 

selv tilvejebringe. 

Nå, men glad og fro modtog jeg medaljen, 

påskønnede indsatsen overfor min eskadron 

– sådan er det jo som bekendt: laurbærrene 

har det med at lande på chefen, 

men når det regner på præsten, drypper det 

jo som bekendt også på degnen. 

kunne bringes i anvendelse i Forsvaret. Hertil 

kommer, at i denne udgave af »Danske Officerer« 

og tidligere er emner som officerernes 

brug af civilt erhvervede kompetencer samt 

en mere civilt relateret officersuddannelse 

blevet belyst. 

Efter hjemkomsten søgte jeg, måske lidt 

naivt, om bæringstilladelse i henhold til bestemmelserne 

herfor. Efter 2 1/2 måned 

modtog jeg afslag fra Forsvarskommandoen 

med den begrundelse, at Kongeriget Danmark 

ikke anerkender medaljer fra delstater i 

USA. Modsat normal praksis var der tilsyneladende 

ingen ankemulighed i denne slags 

sager, og ordenskapitlet er tilsyneladende på 

H. M. Dronningens vegne helt suveræne i 

deres afgørelse. Den pågældende sagsbehandler 

i FKO blev i hvert fald noget tavs, da 

jeg udbad mig ankemulighederne og sluttede 

med at anføre, at der ingen var! 

Som nærmest kuriosum kan det nævnes, 

at følgende udmærkelser og medaljer kan 

tillades på vores uniform: 

Idrætsmærket, Selvforsvarsmærket, De 

Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers 

skyttemærke, Dansk Faldskærmsunions 

faldskærmsmærke, United States 

Parachute Associations faldskærmsmærke, 

Q-Faldskærmscenters faldskærmsmærke, 

(man kan dog kun anlægge et af faldskærmsmærkerne!), 

Dansk Røde Kors’ førstehjælpsemblem, 

ASF- Dansk Folkehjælpsemblem, 

Dansk Livredningsforbunds livredderskjold, 

Dansk Svømmeforbunds 

svømmemærke, Dansk Røde Kors’ fortjenstmedalje, 

Civil-Forbundets hæderstegn, 

Dansk Militært Idrætsforbunds hæderstegn, 

Danmarks Turistråds hæderstegn, Håndværksrådets 

hæderstegn o.s.v. Den utrættelige 

læser kan finde disse oversigter dels i 

Grundbog for menige nr. 9, dels i Uniformsbestemmelser 

for hæren (UBH). 

Mangfoldigheden er i denne sammen- 

f fortsættes

f fortsat 

6 DEBAT 

hæng meget stor, men Forsvarets internationale 

engagement ses (endnu) ikke 

at være slået igennem. Men tag ikke fejl. 

Sagsområdet forvaltes med en nidkærhed 

og en grundighed, der er udtalt. 

Spørgsmålet er blot, om afgørelsespraksis 

tilgodeser personellets tarv? 

Tilbage står jeg nu med følgende muligheder: 

- Jeg kan skrive til H.M. Dronningen 

og som hendes tro undersåt gennem fire 

årtier anmode om bæringstilladelsen. 

- Jeg kan skrive til FC og anmode om 

en revurdering og evt. justering af regelgrundlaget, 

således at dette modsvares i 

forhold til år. 2003. Det må jo specifikt 

være i hans interesse, at den indsats, 

hans personel yder, påskønnes – og måske 

specielt i de situationer, hvor personel 

har været underlagt et udenlandsk 

kommandoforhold i medfør af det aktuelle 

mandat. 

- Jeg kan indrykke artikler i en række af 

vores fagblade som et åbent brev til FC. 

- Jeg kan affinde mig med tingenes tilstand 

(som så mange andre) og sætte 

medaljen og det tilhørende diplom på 

hylden. 

For ikke at besvære H.M. Dronningen 

og hendes stab med denne – efter min 

opfattelse – helt åbenlyst forkerte afgørelse 

har jeg opstillet og valgt – som jeg 

er trænet og uddannet til – et M (en mulighed) 

og i konfrontationen optimeret 

M’et og, som så ofte før, skabt et kombinations-M: 

Dels at sætte denne artikel i vores såkaldte 

debatforum, »Danske Officerer«, 

og i hærens såkaldte debatforum, »Kentaur«, 

dels samtidig at sende dette brev 

til FC direkte, således at vores chef ikke 

får morgenkaffen i den gale hals og misforstår 

intentionen. 

Så hermed gjort: Hr. general, jeg håber, 

du i denne sag vil minde din stab 

om, at motivation og anerkendelse fortsat 

er en menneskelig egenskab, der eksisterer 

hos de fleste i det, der ofte omtales 

som »Forsvarets vigtigste ressource«, 

personellet! Vi ønsker jo alle en bedre arbejdsplads 

i udvikling, hvor de fleste jo 

har erkendt, at lønnen jo ikke bærer omkostningen 

i sig selv. 

Kaptajn Steen Holm Iversen, 

Jydske Dragonregiment 

Oksbøl. 

Respekt for uniformen! 

Forsvarets militære personel har gennem de 

senere år oplevet væsentlige forbedringer på 

uniformsområdet, det være sig udbedring/udbygning 

og tilføjelser af nye munderingsgenstande 

til standardudrustningen og i 

særdeleshed med hensyn til supplerende 

udrustning til udsendte enheder. Jeg tænker 

(for hærens vedkommende) på nyt oppakningssystem, 

rastudstyr, fragmentationsvest, 

camouflagetøj model BALKAN og 

model ØRKEN samt nye støvler m.m. 

Ovennævnte mundering er formentlig 

fremstillet efter normale militære krav, det 

være sig såvel operative som grundlæggende 

militære krav. De enkelte genstande er formentlig 

først implementeret efter en brugerafprøvning, 

hvor personel har fået mulighed 

for at komme med personlige erfaringer 

og meninger. 

Det kan så undre en ældre officer som 

undertegnede, at jeg dagligt på kasernen, og 

når jeg en gang imellem kommer uden for 

kasernehegnet, møder personel, for hvem 

den udleverede mundering/udrustning tilsyneladende 

ikke er anvendelig, idet man ser 

andre – uautoriserede og nogle gange civilt 

indkøbte – genstande anvendt i stedet for. 

Der kan være mange årsager til denne afvigelse 

fra standarden. Én kunne være, at 

den enkelte mener, det, han/hun anvender, 

er pænere og mere smart, altså en kosmetisk 

vurdering. 

Her tænker jeg bl.a. på diverse bælter, der 

anvendes til uniform M/84 (Bælte M/44, 

Bælte M/96 til oppakningssystem, civile læderbælter 

eller militære bælter, der anvendes 

af udenlandsk militær, købt under tjeneste 

i udlandet). 

En anden årsag kunne være et spørgsmål 

om bekvemmelighed/magelighed. Det er 

ikke ukendt, at besværet med lukning af de 

to små læderspænder på Bælte M/84 stiger 

efter formlen: Besvær = fysisk anstrengelse x 

livvidde i anden potens. 

Umiddelbart falder det også i mine øjne, 

når jeg ser militært personel udstyret med 

diverse udrustningsgenstande i forskellige 

føringsmidler, ofte monteret i et af ovennævnte 

bælter. 

Det være sig former for værktøj, knive og 

føringsmiddel til f.eks. Pistol M/49 (den ses i 

nogle tilfælde placeret på låret lige over knæhøjde). 

Årsagerne til disse afvigelser kan selvfølgelig 

være som ovennævnte, men det kan 

også være, at den autoriserede udrustning er 

mangelfuld eller mindre anvendelig. 

Hvis det sidste er tilfældet, går jeg ud fra, at 

den korrekte måde at få rettet dette på stadigvæk 

er udfærdigelse af en militærfaglig 

reklamation – eller endnu bedre: fremsendelse 

ad kommandovejen til relevante ansvarlige 

skoler og myndigheder af en motiveret 

begrundelse for, hvorfor udleveret udrustning 

er uanvendelig og forslag til ændring/nyt. 

HOK har i december 2003 udsendt skrivelse, 

»Anskaffelse og anvendelse af uautoriserede 

beklædnings- og udrustningsgenstande«. 

Skrivelsen viser, at HOK er bekendt 

med anvendelse af diverse uautoriserede 

genstande. 

Spørgsmålet er så, om den enkelte bruger 

er bekendt med HOK’s skrivelse eller ikke 

ønsker at efterleve det af HOK dikterede. 

Uautoriseret brug af uniformer ses ligeledes. 

Efter indførelsen af Uniform M/84 gik der 

ikke mange år, før man i hæren fandt ud af, at 

flyvevåbnets mørkeblå uniformsbenklæder 

og mørkeblå uniformsskjorte M/84 var særdeles 

anvendelige som arbejdstøj og blev rekvireret 

til iklædning af civilt personel ved 

depoter og værksteder. Regimenter fik, da det 

blev opdaget, en »næse« fra NIV II, og fremgangsmåden 

blev/er (formentlig) stoppet. 

Jeg mindes at have læst et indlæg af en officer 

fra flyvevåbnet, der udtrykte, at han var 

indigneret over at tro, at han stod og talte 

med en kollega for så at erfare, at det var en 

depotarbejder i hæren iklædt FLV uniform 

M/84. 

En medvirkende årsag til, at jeg nu farer i 

blækhuset, er, at der »under hånden« er landet 

en skrivelse fra Forsvarets Sundhedstjeneste 

(FSU) på mit bord. Skrivelsen er pr. 

mail sendt til infirmerier og omhandler områder 

inden for hygiejne. 

Hvis Forsvarets infirmerier ikke benytter 

kliniktøj/arbejdsdragt, anbefaler FSU, at 

man til personel ved infirmeriet rekvirerer 

flyvevåbnets mørkeblå uniformsbenklæder 

M/84 og søværnets hvide, kortærmede uniformsskjorte! 

Hvis vi nu også anvender en hovedbeklædning 

fra hæren, så er det da en sammenblanding 

af uniformsgenstande, der vil 

noget. 

Må jeg bede om respekt om den uniform, 

jeg efterhånden har båret i 40 år. 

Kaptajn J.O. Skovlyk 

Materielofficer 

Trænregimentet

KOMMENTAR 

Er det virkelig nødvendigt 

at ændre officersuddannelserne? 

Tidligere officer i flyvevåbnet mener, at officerer bør have 

en universitetsgrad 

Af Nils E. Baaring, NATO-civilansat Resource Division / J1, SHAPE – Belgien 

Nils E. Baaring, SHAPE, mener, at officerer bør have en universitetsgrad. 

Baaring er i dag civilt ansat i SHAPE, men tidligere 

officer i flyvevåbnet, officersuddannet i perioden 84-87 

med efterfølgende VUT I 89-90 – et af de sidste hold, der fik 

et stabskursus på Forsvarsakademiet, fulgt af et administrationskursus 

på Forsvarets Forvaltningsskole. 

Eventuelle kommentarer, hate-mails o.lgn. kan fremsendes til 

baaring@skynet.be eller indtelefoneres på 0032 65 33 68 78 

(hjem) eller 0032 65 44 45 24 (arbejde). 

S 

Spørgsmålet i overskriften 

har på det seneste været debatteret 

i Danske Officerer, 

og der har været skrevet flere 

interessante artikler om em- 

rigtig og valid. Vi skal vedblive med at uddanne 

generalister, de skal blot ikke længere 

være begrænset af en kontekst, som alene 

tillader det militære virke. De skal uddannes 

som endnu mere bredt orienterede generanet. 

I den seneste udgave af Danske Officerer lister. Dertil kommer, at de skal have kom- 

læste jeg med interesse to artikler, den ene plementeret den teoretiske uddannelse med 

skrevet af en ung kaptajn fra flyvevåbnet, en militært orienteret do. og suppleret den 

den anden et interview med en repræsen- med militærfaglige kundskaber så som våtant 

fra Forsvarskommandoen og chefen fra benkurser. Der er ingen grund til pludselig 

Forsvarsakademiet. Umiddelbart fattede jeg 

mere sympati for den første artikel, som jeg 

at begynde at betvivle alt, vi gør og har gjort. 

fandt meget velskrevet, da den forekom mig Universitetsgrad til officerer? 

at slå til lyd for visioner, der er tiltrængte, og Selvfølgelig skal en moderne officer have en 

forfatteren var afklaret omkring det. 

universitetsgrad, og det skal han eller hun af 

Den anden artikel var i og for sig velskre- hensyn til den organisation, som vedkomvet 

nok, hvilket den selvfølgelig også bør mende arbejder for, og af hensyn til vedkom- 

være, al den stund den var forfattet af en mende selv. Danske officerer skal ikke have 

journalist, men den determination og entu- noget, der blot ækvivalerer en universitetssiasme, 

som de interviewede gav udtryk for, grad, og de skal heller ikke have det halve el- 

var for mig at se ret begrænset og virkede ler to tredjedele af en universitetsgrad. De 

ikke særlig overbevisende. Ikke desto mindre skal mindst have en bachelor, og det skal ske 

skal jeg ikke undlade at anføre, at alene det, som en integreret del af deres udannelse og 

at der bliver tænkt på og arbejdet med disse være et kriterium for udnævnelse. Når jeg går 

forhold, er noget, jeg opfatter som absolut en tur her i hovedkvarteret, hvor jeg arbejder, 

positivt. Det er slet ikke en kritik af disse to og forhører mig om mine militære kollegers 

personer, som jeg naturligvis opfatter som uddannelsespræmisser, så er der rigtig 

velmenende og respekterer for deres engage- mange, som har en universitetsgrad. Det syment. 

Det er et organisatorisk spørgsmål, nes derfor at være blevet den internationale 

som organisationen må tage sig af, ikke en- standard. Danske officerer skal helst være 

keltindivider. 

med til at sætte internationale standarder, 

Jeg noterer mig, at der i den anden artikel herunder uddannelse, de skal i hvert fald 

forekommer en selvkritik, ganske vist meget være op til internationale standarder, og de 

forsigtigt formuleret, som drejer sig om det, skal under ingen omstændigheder sakke bag- 

at vi uddanner generalister. Underforstået: ud i forh.t. internationale standarder. Alene 

Det burde vi måske ikke. Tag det roligt, det er af den årsag bør vi tage fat på denne drøftelse 

altså ikke alting, vi gør forkert. Den grund- og så hurtigt som muligt konkludere, at det 

læggende filosofi, som har drevet officersud- vil vi også med vores folk og så ellers få sat det 

dannelserne i mindst tyve år, er stadig både i værk. Det skylder vi dem i øvrigt også. 

Nu er det sådan, at det ikke alene vil være en 

fordel for personellet at besidde disse uddannelsesmæssige 

karakteristika. Det vil det 

unægtelig også være for Forsvaret, idet der, 

det må man da påregne, vil komme en mangfoldighed 

ind i stabene, som hidtil har været 

ret begrænset. I dag er alle officerer, med få 

undtagelser, uddannet på de samme institutioner 

i Forsvaret, de har gennemgået stort 

set det samme program, og mange har haft 

de samme lærere. Det er vel meget komfortabelt, 

men om det ligefrem virker befordrende 

m.h.t. at promovere en dynamisk virksomhed, 

kunne der nok stilles spørgsmålstegn 

ved. Hvis, eller når, vores officerer stiller med 

forskellige universitetsuddannelser, måske 

fra forskellige universiteter, vil man kunne 

disponere over en meget mere bredt 

sammensat rådgivningsbase til rådighed for 

Forsvarets ledelse. Det kan der kun være noget 

at vinde ved. Den tilgående gevinst vil 

være overordentlig værdifuld i forb.m. udførelsen 

af mange af Forsvarets opgaver og forskellige 

planlægningsprocesser. 

Vil personellet da blive ukontrollabelt, og 

vil der være en masse mennesker, som bare 

rejser deres vej hele tiden? Nej, det vil de 

ikke – i det mindste ikke, hvis de ellers er tilfredse 

med deres betingelser. Det er til gengæld 

også vigtigt. Der er andre parametre 

end lige uddannelse, som det nok vil være 

hensigtsmæssigt at justere, men det kan vi 

vel komme tilbage til en anden gang. Min 

erfaring her fra SHAPE er, at folk er loyale, 

dedikerede stabsmedlemmer, der i det store 

hele bare er interesseret i at gøre deres bedste 

og yde alt, hvad de kan, for at maskineriet 

kan køre rundt. Folk, som er, som folk er 

flest; deres mentalitet er ganske enkelt ikke 

anderledes, fordi de har den ene eller den 

anden baggrund. Det væsentligste er de redskaber, 

de erhverver sig i forb.m. deres uddannelse. 

Hvordan gør vi? 

Det næste spørgsmål kunne være, hvordan 

vi skal bære os ad med det. Der ser for mig ud 

til at være to muligheder: Enten bliver officersskolerne 

akkrediteret som universiteter, 

eller også sendes kadetterne ud i byen for at 

7 

f fortsættes

f fortsat 

8 KOMMENTAR 

erhverve sig universitetsdelen af uddannelsen. 

Man kunne evt. også indlede et samarbejde 

med et universitet, dækkende lærerkræfter, 

korrespondancekurser, internetkurser 

el. lgn. Men hvad så med disse hæderkronede 

og for etaten så prestigefyldte institutioner, 

hvad skal der ske med dem? Ja, for 

det første er de muligvis hæderkronede, 

men om de også er prestigefyldte som (akademiske) 

uddannelsesinstitutioner ude i det 

omkringliggende samfund, er vel noget, der 

kan være delte meninger om. Hvorom alting 

er, så forekommer det mig at være lettest 

at forfølge den mulighed, som umiddelbart 

synes at byde på færrest besværligheder. 

Send dem i byen. Det vil tage alt for lang tid 

at få akkrediteret vores skoler, hvis det overhovedet 

er muligt, og til hvilket formål, når 

der er masser af universiteter i forvejen? 

Skal vi så bare nedlægge Forsvarets skoler? 

Nej, det skal vi ikke, skolerne skal bestå. Muligvis 

skal de lægges sammen, men de skal 

bestå, fordi vi skal bruge dem til at overbygge 

en akademisk grunduddannelse med en 

militærfaglig og –teoretisk del, som ikke kan 

købes ude i byen. Ja, det kunne man vel nok, 

men så i et andet land. Denne militære ud- 

Af Peter Søe, beredskabschef for Falster Redningsberedskab 

I mine 18 år i redningsberedskabet er jeg et 

I 

utal af gange blevet mødt af et slående 

ukendskab til dette beredskab, 

også blandt ansatte i Forsvaret. Da 

beredskabet netop er blevet underlagt 

Forsvarsministeriet – vi er nu i 

samme båd –, er det ikke længere 

hensigtsmæssigt, at Forsvarets personel ikke 

har det nødvendige kendskab til redningsberedskabet. 

Jeg skal derfor i det følgende 

forsøge at redegøre for beredskabets struktur, 

omfang og virke. 

Beredskabsstyrelsen med tilhørende afdelinger 

blev den 1. februar i år flyttet fra 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde 

til Forsvarsministeriets ressortområde. 

Det statslige redningsberedskab har således 

fået samme minister og øverste chef som 

Forsvaret. Overflytningen kommer på bag- 

dannelse vil i givet fald kunne gennemføres 

på langt kortere tid end OGU og vil endvidere 

være langt mindre ressourcekrævende, og 

så kan man jo imødekomme ministeren, 

som gerne ser en emigration af personel fra 

det administrative til det operative område. 

Hvem vil ikke gerne gøre ministeren glad? 

Det kan da kun være karrierefremmende. 

Hvad der ligeledes falder mig ind er, at det 

kunne være ret komfortabelt for personellet. 

Nu kan de vælge det universitet, der ligger 

nærmest, eller for den sags skyld et hvilket 

som helst, de måtte ønske. Det betyder alt 

andet lige, at der næppe er ret mange, som 

ville have behov for at flytte familien, hvis 

de har en sådan. Man kan bare leje et værelse 

i det halve år, eller hvad ved jeg, som 

kurset på officersskolen vil vare. Derefter 

kan man drage hjem eller videre til næste 

tjenestested. Det vil være en stor fordel for 

f.eks. flyvevåbnets personel, idet de fleste af 

deres installationer er placeret i Jylland. 

Fleksible uddannelser 

Vil universiteterne da være glade for disse 

nye kunder? Det burde de, alle, der får flere 

kunder, burde blive gladere. Vil de evt. være 

grund af et ønske fra regeringens side om en 

øget koordination af de danske beredskabsmæssige 

ressourcer til brug i situationer, 

hvor større mængder af personel og materiel 

skal indsættes til at løse en opgave, f.eks. katastrofer 

eller terrorsituationer, dette være 

sig både i indland og i udland. Jeg skal i denne 

artikel ikke gøre mig til vurderingsmand 

af det rigtige i flytningen af Beredskabsstyrelsen, 

men alene forsøge at give læseren en 

idé om redningsberedskabets struktur, opgaver 

og kompetencer. På en række områder er 

der fælles træk mellem de to organisationer, 

og på andre områder er det to vidt forskellige 

kulturer, der mødes. 

Historien kort 

Det nuværende redningsberedskab er blevet 

til ved en sammenlægning af Brandvæsenet 

med til at tilbyde mere fleksible uddannelsesarrangementer, 

end tilfældet normalt er? 

Det skulle de ligeledes være taknemmelige 

for at få mulighed for, fordi det vil hjælpe 

dem med at udvikle deres virksomhed, og 

det trænger de ikke så lidt til. Vil kadetterne 

bryde sig om at blive blandet med de andre 

studerende? Jo, det tror jeg. Vores folk er fordomsfri, 

åbne, omstillingsvenlige, kan kommunikere 

med alle slags mennesker. Det vil 

være en fornøjelse. 

Afslutningsvis kunne Forsvarets skoler og 

faktisk også Forsvarsakademiet i fremtiden 

indtage en mere beskeden rolle end hidtil. 

Til det må jeg sige, at jeg har den yderste 

sympati for, at man ser på sådanne institutioner 

med en ikke ubetydelig kærlighed. 

Det er med møjsommelighed og flid efter 

mange år lykkedes at etablere noget, som 

man er stolt af. Institutionerne har gjort det 

godt, de har ikke fejlet. Det er tiden, der er 

løbet fra de gamle etatsuddannelser. Jeg tror 

ikke, man benytter dem i nævneværdig grad 

nogen steder mere, i hvert fald ikke til at uddanne 

personale på ledelsesplan. Lad dette 

være en opfordring til at se på officersuddannelserne 

med nye øjne til fælles bedste. 

(Forkortet af redaktionen) 

Redningsberedskabet, er det også os? 

Forsvarets personel synes ikke altid at være klar over, hvad redningsberedskabet 

omfatter, mener beredskabschef Peter Søe, Falster 

Redningsberedskab. Her giver han en orientering om, hvordan 

Forsvarets nye kolleger og institutioner er organiseret 

og Civilforsvaret. Det skete ved en større 

strukturændring med nyt lovgrundlag pr. 1. 

januar 1993. Brandvæsenerne havde indtil 

da været kommunale institutioner, der 

handlede ud fra regler udgivet af Statens 

Brandinspektion. Statens Brandinspektion 

og brandlovgivningen var dengang underlagt 

Justitsministeriet. Derimod var Civilforsvarsstyrelsen 

og civilforsvarsloven placeret 

under Indenrigsministeriet. 

Brandvæsenet var dengang kommunernes 

forpligtelse og skulle kunne yde hjælp til befolkningen 

ved brandslukning m.v. i fredstid. 

Civilforsvaret var stort set statens forpligtelse 

og skulle kunne yde hjælp til befolkningen 

i krigstid. Det skal dog lige nævnes, 

at en del af de civilforsvarsmæssige forpligtelser 

var lagt ud til kommunerne, dog 

overvejende finansieret af staten.

Civilforsvarets opbygning og organisation 

før 1. januar 1993 kunne groft set sammenlignes 

med Forsvarets opbygning. Det 

bestod af Civilforsvarsstyrelsen (svarende til 

FKO), en række kolonner (svarer til regimenter) 

placeret på nogle kaserner, samt et antal 

skoler, f.eks. Delingsførerskolen i Herning 

(svarer til sergentskolen), Befalingsmandsskolen 

på Bernstorff Slot i Gentofte (svarer 

til. officersskolen), Højskolen i Snekkersten 

(svarer til Forsvarsakademiet) samt en 

teknisk skole i Tinglev med ruinområde til 

at træne store krigsmæssige brand- og redningsindsatser 

i bomberamte byområder. 

Det statslige civilforsvar 

Civilforsvarskorpset var den operationelle 

del af det statslige civilforsvar. De menige 

var værnepligtige udtaget på sessionen på 

lige fod med værnepligtige til Forsvaret og 

altså ikke militærnægtere, som mange ofte 

har troet. Mellemlederne blev udtaget 

blandt de egnede menige og sendt på skole, 

officererne blev udtaget blandt de egnede 

mellemledere og derefter uddannet i en 

etatsuddannelse – analog med hærens, hvor 

adgangskravet var en mellemlederuddannelse 

og en studenter- eller HF-eksamen. 

Uddannelsen til officer tog 2_ år og indeholdt 

kun en måneds praktik. 

Resten var civile og civilforsvarsfaglige 

fag, herunder en lang række militære kurser, 

såsom sprængningsinstruktør, landmineinstruktør, 

ammunitionsrydning, kurser i 

ABC, kurser i ingeniørmaskiner m.v. For at 

avancere i graderne skulle der gennemføres 

en VUT I eller VUT II. Gradssystemet bestod 

i øvrigt af vinkler til mellemlederne og stjerner 

til officererne med ca. samme størrelse 

og antal for de enkelte grader som i hæren. 

Det statslige civilforsvar og herunder civilforsvarskorpset 

var således hovedsageligt 

en organisation til krigsmæssig brug, der i 

fredstid uddannede værnepligtige og befalingsmænd 

til et stort mobiliseringsberedskab, 

der i alvorlige situationer kunne yde 

hjælp til brandvæsen, politi m.v. Som i Forsvaret 

brugte Civilforsvarsstyrelsen og civilforsvarskorpset 

samme trusselsbillede i forhold 

til Danmark. 

Den kommunale del af Civilforsvaret bestod 

af en række fastansatte personer med 

mellemleder- og officersgrader – dog uden 

de statslige uddannelser. Dertil kom en række 

værnepligtige, som efter en kort uddannelse 

i civilforsvarskorpset blev overført til 

de enkelte kommuner, hvor de stod i nummer 

og blev færdiguddannet, og endelig et 

antal frivillige – alle uniformerede, uddannede 

og udrustet, med udrustningen placeret 

hjemme. 

Brandvæsenet var en ren kommunal opgave, 

betalt af kommunerne. Brandvæsenerne 

skulle alene være dimensioneret til at 

kunne håndtere de fredstidsopgaver, der 

måtte opstå. Brandvæsenet kunne være 

kommunens eget – eller kommunen kunne, 

mod passende betaling, få et privat firma til 

at løse de praktiske opgaver. Ofte var det 

Falck. De administrative opgaver og ledelsen 

af brandvæsenet skulle dog fortsat varetages 

af kommunen. 

For at sikre befolkningen den optimale 

hjælp i hverdagen, under katastrofer og kri- 

Redningsberedskabet bygger på et princip om 

et énstrenget og fleksibelt beredskab. 

ser samt under krigslignende forhold, besluttede 

Folketinget – med vedtagelsen af 

beredskabsloven i 1992 – at sammenlægge 

Brandvæsenet og Civilforsvaret til et énstrenget 

system pr. 1. januar 1993, kaldet 

redningsberedskabet. 

Herefter skulle der stadig være en statslig 

ledelse, herefter kaldet Beredskabsstyrelsen, 

med et statsligt operationelt beredskab, beredskabskorpset 

samt et mobiliseringsberedskab. 

I kommunerne blev brandvæsen og civilforsvar 

lagt sammen til det kommunale 

redningsberedskab, ledet af den kommunale 

beredskabschef. 

Efter 1. januar 1993 

I de 11 år, der er gået siden sammenlægningen, 

har redningsberedskabet gennemgået en 

total omstilling på alle områder. 

Dog har to skelsættende begivenheder 

haft betydning for, hvordan struktur, opgaver 

og kompetence i dag er fordelt i redningsberedskabet. 

I 1997 blev der først udarbejdet en analyse 

af det fremtidige beredskab. Analysen skulle 

danne grundlag for det fireårige politiske forlig, 

der dengang blev indgået, og som varede 

fra 1998 og frem til 2002. I dette forlig blev 

det politisk vedtaget, at der, på baggrund af 

den væsentlig mindre trussel mod den danske 

territorialgrænse, skulle skæres ned på 

det krigsmæssige mobiliseringsberedskab. 

Således blev beredskabskorpsets mobiliseringsstyrke 

halveret, og der skulle fremover 

kun være ét kommunalt krigsmæssigt bered- 

9 

f fortsættes

f fortsat 

10 KOMMENTAR 

skab i byer med over 30.000 indbyggere. 

Samtidig skulle redningsberedskabet fremover 

være gearet til i langt højere grad at kunne 

løse større fredstidshændelser. 

I rationaliseringens navn blev der i det 

statslige redningsberedskab nedlagt skoler, 

og der blev nedlagt centrale materielforvaltninger, 

som blev udflyttet til kasernerne, 

som nu blev kaldt beredskabscentre, og der 

blev afskediget en række medarbejdere. 

I 2002 blev så endnu et forlig indgået for 

redningsberedskabet. Det trådte i kraft pr. 1. 

januar 2003. Bag forliget står et enigt Folketing 

med samtlige politiske partier som 

underskrivere. 

Forliget fra 2002 betyder, at ingen kommune 

i dag er forpligtet til at have et krigsmæssigt 

beredskab. Efter forliget er beredskabsloven 

ændret, så der ikke længere planlægges 

for beredskab mod følger af krig, men 

kun mod følger af hverdagens ulykker, katastrofer, 

kriser og terrorhandlinger. Alle ansatte 

i redningsberedskabet fra både stat og 

kommuner uddannes nu til at kunne løse 

opgaver i hverdagen og til at kunne tackle 

større situationer, hvad enten det er brand, 

redning eller miljøfarer, herunder ABC-farer. 

Uddannelsen medfører, at personellet 

også kan fungere i tilfælde af krig. 

Køretøjer og materiel er nu reduceret og 

udskiftet til moderne indsatsmateriel, der er 

fleksibelt og kan bruges ved de fleste indsatser. 

De værnepligtige modtager samme uddannelser, 

som der kræves af ansatte i det 

kommunale redningsberedskab, og de fleste 

af uddannelserne afsluttes med eksamen, 

der bedømmes efter 13-skalaen. 

Redningsberedskabet i dag. 

Det niveaudelte beredskab Redningsberedskabet 

bygger nu på et princip om et énstrenget 

og fleksibelt beredskab, der i tilfælde 

af varslede og uvarslede katastrofetilfælde 

kan udbygges. I tilfælde af særligt omfangsrige 

katastrofer, herunder krigshandlinger, 

vil redningsberedskabet således kunne udvides 

til at løse de brand-, rednings-, miljø– , 

indkvarterings- og forplejningsopgaver, der 

kan opstå som følge heraf. 

Det samlede danske redningsberedskab, 

der omfatter det kommunale beredskab og 

det statslige beredskab, herunder det statslige 

regionale beredskab, er opdelt i tre niveauer 

som beskrevet i den politiske aftale 

om beredskabet 1998-2001 fra juni 1997: 

Niveau 1 

På niveau 1 yder det kommunale rednings- 

beredskab indsatsen – eventuelt suppleret 

med assistance fra nabokommuner. 

Niveau 2 

Niveau 2 omfatter visse ulykker og katastrofer, 

som det kommunale redningsberedskab 

ikke kan forventes at klare alene, og hvor det 

statslige, regionale beredskab – i form af Beredskabsstyrelsens 

fem beredskabscentre og 

ni kommunale støttepunktsberedskaber – 

skal yde assistance. Der skal på niveau 2 ydes 

assistance inden for ca. 1 time. 

Ved miljøindsatser er der ca. 50 beredskaber 

med en udrykningstid på ca. _ time placeret 

på beredskabscentrene og visse kommunale 

beredskabsstationer. 

Niveau 3 

Niveau 3 udgøres af Beredskabsstyrelsens 

fem beredskabscentre, som skal assistere ved 

mandskabskrævende og langvarige indsatser 

eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet 

mandskab. Assistancen herfra 

forventes at kunne være fremme senest 2 timer 

efter alarmering. 

Lidt fakta 

Et samlet, enigt Folketing har således fjernet 

den krigsmæssige trussel mod Danmark fra 

beredskabsloven – en trussel, som en stor del 

af Danmarks Forsvar, herunder Hjemmeværnet, 

bygger sit eksistensgrundlag på. 

Beredskabsstyrelsens budget er i dag mindre 

end halvdelen af budgettet for den oprindelige 

Civilforsvarsstyrelse. Reduktionen er 

Efter forliget er beredskabsloven ændret, så 

der ikke længere planlægges for beredskab 

mod følger af krig, men kun mod følger af 

hverdagens ulykker, katastrofer, kriser og terrorhandlinger. 

sket på bare 10 år ved dels at fjerne den krigsmæssige 

trussel og dels ved at omstrukturere. 

Beredskabsstyrelsens budget er i dag ca. 

400 millioner kr., der dækker udgifterne til 

Beredskabsstyrelsen, tre skoler, fem kaserner, 

ni støttepunkter, materiel og munderingsforvaltning 

samt det statslige mobiliseringsberedskab. 

Indregner man udgifterne til det kommunale 

redningsberedskab, koster det samlede 

danske redningsberedskab rundt regnet 1,5 

milliard kr. 

Rapporten vedr. en sammenlægning af 

det civile beredskab og Forsvarets opgaver 

beskriver det danske beredskab som velfungerende. 

Redningsberedskabet har gennemgået og 

overlevet den omstillingsproces, som Forsvaret 

nu skal i gang med. 

Så med disse ord er det mit ønske, at man 

tager godt imod redningsberedskabet og de 

nye kolleger under Forsvarsministeriet og 

tilhørende institutioner. 

Yderligere informationer kan hentes på 

www.brs.dk 

http://www.brs.dk/info/210602.htm 

http://www.inm.dk 

(Bearbejdet af redaktionen)

FAGLIGT NYT 

HOD aftaler ny tillægsstruktur 

for officerer af ledergruppen på NyLøn 

P 

På hovedbestyrelsesmøde den 

1. april 2004 blev det besluttet, 

at officerer af ledergruppen 

på NyLøn overgår til ny 

tillægsstruktur med virkning 

fra den 1. august 2004 og dermed, at ledergruppen 

nu fuldgyldigt er med i forhandlingerne 

om lønmidlerne ved de lokale 

myndigheder. HOD forventer at indgå aftale 

med FKO om den nye tillægsstruktur medio 

april 2004. 

Baggrunden 

Ved indgåelsen af den gældende aftale om 

ledergruppens overgang til NyLøn blev det 

blandt andet af hensyn til ønsket om en 

hurtig iværksættelse aftalt at fastholde alle 

de eksisterende funktions- og kvalifikationstillæg 

med de aftaler, som hører til disse. Ny- 

Løn blev således en blanding af egentlige 

nye principper i form at basisløn, uddannelsestillæg 

, et tilpasset militærtillæg og så de 

gamle aftaler i form af de eksisterende tillæg. 

Intentionerne i aftalen om NyLøn indebar, 

at FKO og HOD efterfølgende i ro og mag 

skulle analysere og opstille nye principper 

for de gældende funktions- og kvalifikationstillæg 

samt brugen af resultatløn, eksempelvis 

i form af éngangsvederlag. 

Forhandlingerne 

Det er HOD's vurdering, at væsentlige dele af 

lønmidlerne, som løbende kan hentes hjem 

imellem de enkelte overenskomster, fremover 

vil ligge ude ved den enkelte myndighed, 

og at de ledige midler, hvor vi fortrinsvis 

skal hente vore tillæg, vil opstå via vakancer, 

refusioner og direkte opgaverelaterede 

budgettildelinger. Midlerne, som er definerede 

i OK 2002-2005, benævnes »Det lokale 

ikke-organisationsopdelte økonomiske råderum«, 

og forhandlingerne om brugen (udmøntningen) 

af disse midler kan langt hen 

ad vejen sidestilles med det system, som vi 

kender fra det gamle lønsystems lokalløn. 

Overgangen til NyLøn har derfor medført, at 

HOD ikke længere finder det hensigtsmæssigt 

at fastholde sit ønske om fortrinsvis at 

forhandle på centralt niveau, ganske enkelt 

fordi væsentlige dele af lønmidlerne fremover 

ligger på det lokale niveau. 

Forhandlingerne med FKO har pågået i mere 

end et år, og det har været udgangspunktet, 

at ledergruppen skulle få bedst mulig adgang 

til at deltage i de lokale forhandlinger 

om det lokaløkonomiske råderum. Forhandlingsresultaterne 

har været drøftet på 

formandskonferencen i 2003 og har siden 

hen været gjort til genstand for gentagne 

drøftelser i hovedbestyrelsen. Det har været 

HOD’s hensigt at fastholde så væsentlige 

dele af de centralt aftalte tillæg som muligt. 

Ligeledes har HOD søgt at fastholde og tilpasse 

enkelte værnsfælles tillæg, hvor det 

har været målet at bibeholde en ensartet tillægsstruktur 

værnene imellem. Generelt 

kan man sige, at ca. 20 % af den samlede tillægsmasse 

vil overgå til decentrale aftaler på 

længere sigt, medens de resterende 80 % 

fortsat er centralt aftalte. 

Aftalen 

Aftalen går i korthed ud på, at alle officerer i 

ledergruppen på NyLøn henføres til et af følgende 

fire funktionsområder: 

- Stabsfunktioner 

- Skolefunktioner 

- Operative funktioner 

- IT-funktioner 

Til hvert område kan der centralt være forhåndsaftalt: 

- Kvalifikationstillæg og/eller 

- Funktionstillæg 

Kvalifikationstillæg ydes i forhold til den enkelte 

officers personlige kvalifikationer, 

mens funktionstillæg ydes i forhold til den 

funktion, officeren bestrider. 

Centralt aftalte kvalifikationstillæg og funktionstillæg 

kan være aftalt i to faste beløbsstørrelser 

på hhv. 15.000 kr. eller 30.000 

kr./år (oktober 1997-niveau), og det er maksimalt 

muligt at oppebære et kvalifikationstillæg 

og et funktionstillæg. Hertil kommer 

eventuelle éngangsvederlag. Der bliver ikke 

nødvendigvis aftalt centrale tillæg på alle 

funktionsområder. 

Via midler, som forhandles ud fra det lo- 

11 

kaløkonomiske ikke-organisationsopdelte 

råderum, kan der decentralt forhandles 

yderligere funktionstillæg og kvalifikationstillæg. 

Aftalerne og dermed også forudsætningerne 

for at få disse tillæg indgås lokalt 

mellem HOD’s lokalafdeling og myndighedschefen. 

Mulighederne er i princippet ubegrænsede, 

men det vil ikke være muligt at indgå aftale 

om hhv. funktionstillæg og kvalifikationstillæg 

til officerer, som allerede oppebærer et 

sådant via den centrale forhåndsaftale. Med 

andre ord vil man maksimalt kunne oppebære 

ét funktionstillæg og ét kvalifikationstillæg 

samt éngangsvederlag, uanset om tillæggene 

er centralt eller decentralt aftalt. 

Decentrale tillæg kan aftales med et beløb 

op til 15.000 kr./år, dog op til 30.000 kr./år 

efter indstilling til FKO. 

Eksisterende funktions- og kvalifikationstillæg 

ophører i forbindelse med stillingsskifte, 

og efterhånden som beløbene frigøres 

via overgangsordningen, indgår de i det 

lokaløkonomiske råderum, hvor der skal 

forhandles lokalt om samtlige de midler, der 

frigøres fra centrale aftaler, uanset hvilken 

forhandlingsberettiget organisation det 

drejer sig om. 

Overgangsordning 

Ved overgang til ny tillægsstruktur følger 

alle officerer på NyLøn den ny aftale. 

Såfremt officeren i de nugældende aftaler 

har fået en samlet tillægssum, der er højere 

end det, officeren vil få jf. den nye aftale, vil 

der blive ydet et personligt udligningstillæg. 

Det personlige udligningstillæg ydes indtil 

stillingsskifte, hvorefter den nye tillægsstruktur 

følges rent. 

Fordele og ulemper 

Det har været altafgørende for HOD, at også 

vore medlemmer skulle få mulighed for at få 

forhandlet tillæg af de rådige, lokalt genererede 

lønmidler. Det er som allerede nævnt 

HOD’s vurdering, at væsentlige dele af lønmidlerne 

fremover vil være at hente lokalt. 

Men samtidig er det også HOD’s opfattelse, 

at den lokale tillægsmasse, som trods alt sta- 

f fortsættes

f fortsat 

12 FAGLIGT NYT 

dig kun udgør en ganske lille procentandel 

af den samlede lønsum, bedst udmøntes 

blandt medlemmerne via lokale aftaler, 

hvor forhandlerne ved, hvor skoen trykker, 

og behovet findes. 

Mange af de politiske drøftelser i HOD har 

centreret sig om lønsumsstyringen, der jo er 

et arbejdsgiveranliggende. Erfaringerne fra 

STRUK 04 var bestemt ikke gunstige for HO- 

D’s politiske overvejelser om tillægsstrukturen, 

men ud af disse bitre erfaringer kom 

blandt andet den model, der sikrer, at de 

midler, HOD frigiver til lokal løndannelse, 

bliver styret ved hjælp af lønkoder, således at 

de frigivne midler skal genanvendes til løn. 

Det ligger i sagens natur, at ingen organisation 

kan betinge sig, at frigivne midler 

fortsat skal genforhandles til en bestemt organisations 

anvendelse, men det ligger ligeledes 

helt naturligt, at fordelingen lokalt vil 

tage hensyn til de enkelte gruppers lønsum 

samt til den lokalt etablerede lønpolitik Netop 

derfor er den lokale lønpolitik en helt afgørende 

forudsætning for, at den decentrale 

løndannelse bliver en positiv oplevelse. 

Ulempen ved aftalen er usikkerheden om, 

Kompetenceudvikling skal 

drøftes lokalt 

De lokale samarbejdsudvalg (LOSU) har en rolle og et ansvar i 

arbejdet med kompetenceudvikling 

Af fuldmægtig Rikke Kofod, 

Forsvarets Rådgivning om Omstilling 

D 

Der stilles i dag høje krav 

til Forsvaret og statens 

øvrige arbejdspladser 

om omstilling, fornyelse 

og nytænkning. Samtidig 

stilles der krav om øget kvalitet og effektivitet 

i de ydelser, der leveres fra offentlige 

myndigheder. Det er derfor naturligt, at 

kompetenceudvikling har fået en fremtrædende 

plads i overenskomsterne. 

Kompetenceudvikling i statens institutio- 

hvorvidt vi får vores »del af kagen« hjem 

igen. HOD mener dog nok, at vi skulle være 

i stand til at forhandle os til nogle fornuftige 

aftaler, men vi har stadig mange overvejelser 

omkring de tekniske muligheder for at gennemføre 

den detaljerede lønsumsstyring, 

som er forudsætningen for en succés i vores 

aftale og NyLøn generelt. I den sammenhæng 

spiller det naturligvis en afgørende 

rolle, at der etableres den centrale personeltjeneste, 

hvor lønsumsstyringen organisatorisk 

kommer tilbage til personelfunktionen 

og dermed bliver en integreret og kooordineret 

del af hele human resource-komplekset 

i Forsvaret. 

Langt hen ad vejen er NyLøn også et 

spørgsmål om omfordeling af allerede eksisterende 

lønmidler, og nogle vil på længere 

sigt opleve, at de tilgodeses med flere lønkroner, 

mens andre vil opleve en mere beskeden 

lønudvikling. 

For samtlige vil det dog stadigvæk gælde, 

at langt den største del af løndannelsen 

finder sted ved centrale aftaler i forbindelse 

med overenskomstindgåelser- næste gang 

formentlig i 2005. 

ner bygger på »Aftale om strategisk og systematisk 

kompetenceudvikling«, indgået i forbindelse 

med Overenskomst 2002. Formålet 

med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere 

i staten til at prioritere kompetenceudvikling 

af alle medarbejdergrupper. 

Kompetenceudvikling og personalepolitik 

hænger tæt sammen. Beslutninger om 

mål, ressourcer, metoder og tilbud inden for 

kompetenceudvikling er alle personalepolitiske 

valg. 

Fordelen ved NyLøn og dermed ny tillægsstruktur 

totalt set med HOD’s øjne er, at vi 

og alle de andre på NyLøn udover den udmøntede 

lønsum nu også kan få del i lønmidlerne, 

der genereres decentralt. Disse beløb 

er tidligere oftest blevet anvendt til andre 

driftmæssige formål eller omfordelt 

mellem myndigheder via NIV II. 

Der er dog ingen tvivl om, at arbejdsgiveren 

via en meget snæver budgettering og 

lønsumstildeling vil søge at begrænse det lokaløkonomiske 

råderum, men det er HOD’s 

forventning, at vi på længere sigt via lønudvalg 

og samarbejdsordningen og i et meeeeget 

lang og sejt træk kan udvikle Nyløn således, 

at vi får det, vi har fortjent, -også når vi 

sejler for kort. 

Der ligger meget arbejde, uddannelse og 

udvikling forude. 

Lokalafdelingerne kommer til at spille en 

væsentlig større rolle, og HOD’s sekretariat 

vil i den kommende tid udvikle de moduler, 

der skal gøre det muligt for lokalafdelingerne 

at løse opgaverne bedst muligt. 

Forhandlingsafdelingen 

Forsvarets personelpolitik behandler kun de 

overordnede rammer for kompetenceudvikling 

i Forsvaret. Rammerne skal efterfølgende 

udfyldes lokalt, så både myndighedens 

og den enkelte medarbejders kompetenceudviklingsbehov 

tilgodeses. Dette skal ske 

ved, at den overordnede politik omsættes til 

lokale strategier for kompetenceudvikling. 

Forsvarets lokale samarbejdsudvalg 

(LOSU) spiller en central rolle i dette arbejde. 

LOSU er fx det forum, hvor ledelse og

medarbejdere skal: 

- Drøfte myndighedens mål og opgaver, 

- Drøfte og fastlægge behovet for kompetenceudvikling, 

- Udarbejde kompetencestrategi for kompetenceudviklingsindsatsen, 

- Evaluere myndighedens kompetenceudviklingsindsats. 

LOSU skal ifølge samarbejdsaftalen inddrages 

i drøftelser om myndighedens overordnede 

mål og strategier. I disse drøftelser skal 

indgå overvejelser om, hvilke sammenhænge 

der er mellem myndighedens 

mål/strategier og personelpolitikken. 

For at kunne fastlægge det samlede lokale 

kompetenceudviklingsbehov er det en god 

idé, at behovsafdækningen er startet ude 

ved de enkelte enheder, fx ved at ledelse og 

medarbejdere sammen har drøftet: 

- Hvad er enhedens mål og opgaver aktuelt 

og i fremtiden? 

- Hvilke kompetencer er særlig vigtige for enheden 

at besidde? 

- Har enheden de kompetencer, der er nødvendige 

for at løse opgaverne? 

- Er der medarbejdergrupper, der har særlige 

behov for kompetenceudvikling? 

Kompetencestrategi 

Hvis en myndighed ønsker at søge midler 

fra Kompetencefonden, er det i dag et ufravigeligt 

krav, at LOSU har formuleret en kompetencestrategi. 

I strategien skal LOSU fastsætte 

og prioritere mål og indsatsområder 

for kompetenceudviklingen samt beskrive, 

hvilke metoder der ønskes anvendt. Kompetencestrategien 

skal også indeholde principper 

og retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler 

og anvendelse af 

midler fra Kompetencefonden. 

Mål og indsatsområder 

Den lokale kompetencestrategis mål og indsatsområder 

skal afspejle, hvilke kompetencer 

myndigheden finder strategisk vigtige at 

besidde for at kunne løse aktuelle og fremtidige 

opgaver. Valg af indsatser vil ofte have 

fokus rettet mod myndighedens kerneproduktion 

og de kernekompetencer, denne 

kræver. Ledelse og medarbejdere bør dog 

være opmærksom på, at det også kan være 

nødvendigt at gøre en særlig indsats inden 

for almen kvalificering (fx via kurser i dansk, 

matematik, IT m.v.). 

Fuldmægtig Rikke Kofod fra Forsvarets Rådgivning om 

Omstilling skriver om kompetenceudvikling i Forsvaret. 

Metoder til kompetenceudvikling 

Der findes mange metoder til kompetenceudvikling 

udover egentlig uddannelse. 

Centralt står arbejdspladsens lokale læringsmiljø. 

I forbindelse med valg af kompetenceudviklingsmetoder 

kan det derfor anbefales, 

at der i LOSU bliver brugt tid på at drøfte: 

- Hvor/hvornår opleves kulturen på arbejdspladsen 

at fremme/hæmme intern læring? 

- Hvordan kan arbejdet tilrettelægges, så det 

FAGLIGT NYT 

fremmer læring og øget videndeling? 

- Hvordan kan interne læringsforløb iværksættes? 

13 

Arbejdspladsens indretning og arbejdets 

konkrete organisering kan have betydning 

for, hvor megen information og viden der 

deles mellem kolleger. Fysiske arbejdsgange, 

rutiner og kommunikationsveje bør derfor 

inddrages i overvejelserne, når rammerne 

for et frugtbart læringsmiljø skal skabes. 

f fortsættes

f fortsat 


Herved sikres de bedste vilkår for kompetenceudvikling 

i det daglige. 

Der findes stor viden og kapacitet internt 

på arbejdspladsen, som alle medarbejdere 

bør få glæde af. Kompetenceudvikling kan 

billigt arrangeres som egentlig undervisning 

fra kollega til kollega(er), gennem personlig 

vejledning (sparring, coaching, supervision), 

ved føl- og mentorordninger m.v. 

Tværgående samarbejde, hvor der arbejdes 

på tværs af faggrænser og arbejdsområder, 

er også en oplagt vej til kompetenceudvikling. 

Medarbejderen får kontakt med flere/andre 

kolleger og kendskab til nye områder 

af arbejdspladsen. Det giver mulighed 

for tværgående viden, som igen kan åbne for 

nye måder at løse allerede kendte arbejdsopgaver 

på. 

Erfaringsdannelse 

Enhver arbejdssituation giver en række erfaringer. 

Erfaringer, som blot bekræfter, hvad 

vi vidste eller troede i forvejen, giver ikke den 

samme indsigt som erfaringer, der står i modsætning 

til vores viden eller forventninger. 

Erfaringsdannelse er en læreproces – og et job 

med udfordringer, variation og ansvar er et 

job, hvor mulighederne for læring er bedst. 

Det bedste sted at udvikle kompetencer er oftest 

direkte på arbejdspladsen. Her kommer 

udviklingsaktiviteterne til at foregå i den 

sammenhæng, hvor kompetencen skal bruges 

og i overensstemmelse med de værdier og 

normer, der er gældende lokalt. 

For mange er selvstændigt ansvar og råderum 

i opgaveløsningen en væsentlig motivationsfaktor 

i arbejdet. Ansvar for opgaverne 

bør derfor delegeres i videst muligt omfang. 

Den lokale ledelse bør endvidere jævnligt 

overveje, hvor der med fordel kan blødes 

op i det eksisterende ansvarshierarki, fx ved 

etablering af selvfungerende grupper eller 

lignende. 

Opgør med »nul fejls-kultur« 

Både ledelse og medarbejdere har et ansvar 

for at gøre arbejdet i Forsvaret erfarings- og 

lærerigt. Det kræver kreativitet og risikovillighed 

fra begge parter. »Kiksere« er uundgåelige, 

når der skal betrædes nye stier for at sikre 

fornyelse, udvikling og omstilling. Hermed 

ikke sagt, at der må begås fejl, hvor der 

ikke er plads til fejl – men vi skal passe på, at 

vi ikke udvikler/fastholder en »nul fejls-kultur« 

også de steder i Forsvaret, hvor det ikke 

er strengt nødvendigt. 

Modstand mod forandring 

De fleste medarbejdere er positivt stemt 

overfor de muligheder, der følger af kompetenceudvikling. 

Nogle medarbejdere vil dog 

være betænkelige og føle, at det er svært at 

overskue konsekvenserne af de forskellige 

udviklingstiltag. Nogle kan have en oplevelse 

af, at det ikke er »umagen værd« eller 

ikke »nytter« at gennemføre uddannelseseller 

andre udviklingsaktiviteter. Ofte skyldes 

dette, at der ikke tidligere har været den 

nødvendige sammenhæng mellem udviklingsbestræbelserne 

og dagligdagen bagefter. 

Det kan nemt komme til at virke meget 

demotiverende. Modstand skyldes imidlertid 

ikke kun dårlige erfaringer fra tidligere, 

men tillige det faktum at mange mennesker 

føler sig utrygge ved udsigten til forandring. 

Frem for at blive irriteret på kolleger over deres 

manglende lyst til at prøve noget nyt giver 

det et bedre resultat at lade dem tale om 

dét, der bekymrer dem. Henvis evt. til FRO’s 

rådgivere, som er fortrolige med problemstillingen 

via deres vejlederuddannelse og 

erfaring. 

Evaluering af kompetenceudviklingsindsatsen 

En presset hverdag kan få ledere til at vige 

tilbage fra at afsætte ressourcer til kompetenceudvikling. 

Manglende overblik over 

indsatsers effekt, både i forhold til den enkelte 

medarbejder og myndigheden som 

helhed, kan let komme til at udgøre en væsentlig 

hindring for iværksættelse af nødvendige 

udviklingsinitiativer. Det er derfor 

vigtigt, at udbyttet af en kompetenceudviklingsindsats 

kan dokumenteres. Her er evaluering 

et vigtigt element. 

Opstil mål for indsatsen 

Målet med at gennemføre en udviklingsaktivitet 

er at opnå en bestemt effekt for myndigheden 

og et bestemt udbytte for medarbejderen. 

For medarbejderen kan udbyttet 

fx være øgede faglige kompetencer inden for 

et specifikt område. For myndigheden kan 

udbyttet bestå i mere motiverede medarbejdere, 

forbedrede resultater i det daglige, 

mere kvalitet i opgaveløsningen o.s.v. 

For at LOSU skal kunne evaluere indsatsen 

er det nødvendigt, at der på forhånd er opstillet 

mål og succéskriterier for kompetenceudviklingen. 

Det giver mulighed for at 

indsamle relevant information, der skal bruges 

til at vurdere, om indsatsen har haft en 

positiv effekt i forhold til de parametre, som 

er vigtige for myndigheden. 

En evaluering af kompetenceudviklingsindsatsen 

bør starte med, at LOSU forholder 

sig til: 

- Hvad var vores mål/succéskriterier for 

kompetenceudviklingsindsatsen? 

- Hvordan kan vi se, om målene er opfyldt? 

- Hvilke metoder vil vi bruge til at evaluere? 

- Hvem skal informeres om resultaterne af 

evalueringen og hvordan? 

FRO kan hjælpe med kompetenceudvikling 

FRO er Forsvarets interne kompetenceudviklings- 

og omstillingsmyndighed. FRO 

kan blandt meget andet tilbyde: 

- Information om Kompetencepakken (OK 

02). 

- Information om uddannelsesmuligheder. 

- Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse 

af kompetencestrategier. 

- Rådgivning om kompetenceudvikling (tilrettelæggelse/gennemførelse). 

- Støtte til projekt-/procesledelse. 

Har du lyst til at læse mere om kompetenceudvikling 

i Forsvaret, så har UKOM (udvalg 

under FKO/HSU) skrevet »Håndbog i 

kompetenceudvikling«. Håndbogen er på 

ca. 50 sider og tilgængelig på Forsvarets intranet 

primo april 2004. 

Du har også mulighed for at læse om 

igangværende og afsluttede kompetenceudviklingsprojekter 

ved Forsvarets myndigheder 

på FRO’s hjemmeside på intranet: 

http//fsv13/fro/

Forsvarets Arbejdsmiljøseminar om mobning havde samlet 

ca. 70 deltagere fra alle Forsvarets tjenestesteder 

»Her er tonen rå, men hjertelig« 

Organisatoriske ændringer, nedskæringer, fyringer, osv. 

skaber grobund for mobning blandt medarbejderne 

Af redaktør Henning Lahrmann 

- En gammel, slidt frase på mange arbejdspladser 

lyder: »Her er tonen rå, men hjertelig.« 

Det passer ikke. Er den rå. Ja, så er den 

rå, sagde en af foredragsholderne på Forsvarets 

Arbejdsmiljøseminar om mobning for 

nylig. Det var gruppeleder i SAS John Hald, 

som nævnte, at vi tit dækker over alvorlige 

eller følsomme temaer, som vi har svært ved 

at snakke om, ved at bruge eksempelvis ironi. 

- Og så skal du passe på, at det ikke kammer 

over, for resultatet kan meget nemt blive, 

at nogle lidt svagere medarbejdere så går 

stille med dørene, bliver indeklemte og 

mobbes ud, sagde John Hald. 

Mobning i personalepolitikken 

Seminaret om mobning, som blev holdt den 

1. marts 2004 på Bülows Kaserne i Fredericia, 

havde samlet ca. 70 deltagere fra de fleste 

af Forsvarets tjenestesteder. Det var arrangeret 

af Forsvarets Bedriftssundhedstjeneste 

Syd (FBSC-SYD). 

Efter en velkomst af centerleder Henning 

Holmslykke talte organisationspsykolog, 

Ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen fra BST Horsens 

om emnet »Mobning på arbejdspladsen 

– hvordan ser det ud?« 

Næste indlæg hed »Gode kolleger mobber 

ikke – få indsigt i Danmarks første mobbepolitik«. 

Det var adm. direktør Tue Tyge Møller 

fra plastvirksomheden Amcor Flexible Europe 

der fortalte, at hans virksomhed er den 

første større danske private virksomhed, der 

har indføjet et stort afsnit om mobning i 

personalepolitikken. 

Gruppeleder John Hald fulgte herefter, 

overskriften på hans indlæg hed »Ord og 

omgangstoner på arbejdspladsen«. 

Arbejdsmiljøpsykolog Michael Pedersen, 

Fødevare-BST leverede et meget kontant 

indlæg fra en branche, som deltagerne i arbejdsmiljøseminaret 

ikke kendte så meget 

til, nemlig slagterierne. Hans indlæg hed 

»Mænd mobber mænd«. 

Det var planlagt, at kommandørkaptajn 

Christian Nørgaard, Chef for Forsvarskommandoens 

Personeludviklingssektion, skulle 

afslutte seminaret med et indlæg under 

overskriften »Krænkende adfærd, hvordan 

kommer vi videre?« Men på grund af sygdom 

blev hans indlæg aflyst. 

Den mest traumatiske oplevelse 

- Det er mobning, når en person gentagne 

gange over længere tid oplever sig udsat for 

ubehagelig, nedværdigende eller sårende 

behandling på sin arbejdsplads. Personen 

som oplever handlingerne må også føle, at 

det er vanskeligt at forsvare sig mod dem. 

- Mobning på en arbejdsplads er en af de 

mest traumatiske oplevelser et menneske 

kan komme ud for. Vi er bedre til at give hinanden 

fingeren end hånden, sagde hun og 

fortsatte med at fortælle, hvad der ligger bag 

begreberne Konfliktmobning og Rovmobning. 

I forbindelse med emnet »Virksomhedens 

kultur« kom Eva Mikkelsen ind på betydningen 

af organisatoriske ændringer (nedskæringer, 

omstruktureringer mv.), som er 

med til at give et øget pres på ledere og skabe 

en øget usikkerhed blandt medarbejdere, jfr. 

de konstante omstruktureringer i Forsvaret. 

- Man skal være opmærksom på, at mobbere 

har ofte lavere selvtillid, sluttede Eva 

Mikkelsen. 

Arbejdsmiljøpsykolog Michael 

Pedersen fra Fødevare-BST. 

15 

Mange bud på mobning 

Efter et glimrende indlæg af direktør Tue 

Tyge Møller om en privat virksomheds arbejde 

med at skrive en mobningspolitik ind 

i personalepolitikken samt oprettet konfliktråd 

m.m. fik seminaret et foredrag af gruppeleder 

i SAS John Hald. Han fortalte, at det 

var første gang han stod over for en forsamling 

af militærfolk og skulle fortælle om 

mobning. Han virkede lidt nervøs, men han 

blev ikke mobbet af den grund. 

Under sit indlæg bad han deltagerne skrive 

tre ord på et stykke papir, som man forbinder 

med mobning. Det kom der en liste 

ud af med fem emneområder. 

Former for legal mobning 

Arbejdsmiljøpsykolog Michael Pedersen fra 

Fødevare-BST var meget kontant i sit indlæg 

om mobning i det stærkt konkurrenceprægede 

miljø på slagterierne, hvor alle er akkordlønnet. 

- På samme måde som på andre arbejdspladser 

med et stort arbejdspres, forekommer 

der på slagterierne en form for legal 

mobning i grupperne af f.eks. en uproduktiv 

medarbejder. Her er det ledelsens ansvar 

at løse problemerne ved at ændre på kravene 

til gruppens produktivitet, forklarede 

Michael Pedersen. 

Hvis ikke arbejdslederen kan løse problemerne, 

tilkaldes arbejdsmiljøpsykologen, 

som er en uvildig mægler. 

- Men på grund af slagteriernes aflønningssystem, 

er det svært at løse problemerne, 

sagde Michael Pedersen. 

Forsvarets Arbejdsmiljøseminar om mobning 

sluttede med, at centerleder Henning 

Holmslykke opsummerede dagens indlæg.

16 ETNISK LIGESTILLING 

I felten bliver du målt 

på dine kompetencer 

Premierløjtnant Amaar J. Bajwa er glad for at have valgt en karriere 

i hæren, hvor han ikke bliver bedømt på grund af sin hudfarve, 

men på sine kompetencer som soldat og officer 

Af journalist Morten Fredslund 

Fotos: Karsten Weirup 

A 

Amaar J. Bajwa var én af de 

allerførste officerer med 

anden etnisk baggrund, 

som blev udnævnt fra Hærens 

Officersskole. I dag er 

der fuld fart på karriereplanlægningen, hvor 

næste trin formentlig bliver en stilling som 

underviser i forbindelse med implementeringen 

af urdu på Forsvarets Sprogskole. 

- Under de første øvelser som værnepligtig 

husker jeg stadig, at jeg ikke ville have de 

specielle feltrationer uden svinekød, som 

enheden kan rekvirere. Så ville jeg næsten 

hellere dø af sult, for jeg ville jo ikke gøre 

mig mere synlig og skille mig ud fra mængden. 

Men sådan er det ikke længere. For selv 

om man selvfølgelig er mere synlig, når man 

har pakistanske forældre og en hudfarve 

som min, er det ikke det, man bliver bedømt 

på i Forsvaret. Derimod er det ens faglige 

kunnen og kompetencer som militær leder, 

der betyder noget, siger Amaar J. Bajwa. 

Den 26-årige premierløjtnant blev udnævnt 

til officer fra Hærens Officersskole i 

2002 som én af de første hærofficerer med 

anden etnisk baggrund. I dag er han delingsfører 

for 39 soldater ved Det Elektroniske 

Opklaringskompagni ved Telegrafregimentet 

på Ryes Kaserne i Fredericia. 

Mere end et 8-16 job 

- I hæren arbejder du sammen med dine kolleger 

og de mennesker, du skal fungere sammen 

med under pressede forhold og tit 

mange døgn i træk under feltøvelser. Det betyder, 

at man meget hurtigt kommer til at 

lære hinanden at kende på godt og ondt og 

finder ud af, hvor meget man kan stole på 

hinanden. Det er også her, at du som chef 

bliver bedømt på dine kompetencer, og om 

du slår til, når det virkelig gælder. På den 

måde er du mere »på« i forhold til et job i det 

private erhvervsliv, hvor du kun er sammen 

med kollegerne fra klokken otte til seksten, 

siger Amaar J. Bajwa og tilføjer: 

- Og når du så fungerer som leder og får tingene 

til at forløbe på en fornuftig måde under 

forhold, hvor alle både er under fysisk og 

psykisk pres, ja så bliver eventuelle fordomme 

på grund af din etniske baggrund jo hurtigt 

manet i jorden. Og personligt har jeg 

ikke mærket til nogen form for racisme i mit 

karriereforløb. 

Forsvaret afspejler samfundet 

Amaar J. Bajwa, der er født i Danmark, vil dog 

ikke udelukke, at der en enkelt gang eller to er 

blevet hvisket i krogene. For eksempel efter 

uroligheder på Nørrebro, hvor andengenerationsindvandrere 

har optrådt som ballademagere. 

Eller når der i frokostpausen er blevet 

fortalt en halvracistisk vittighed. 

- Men det tager jeg ikke personligt. Forsvaret 

afspejler det generelle samfund, hvor der 

jo også er mennesker, der ikke bryder sig om 

folk med en anden etnisk baggrund end deres 

egen. Sådan er det bare. Men jeg vælger 

at fokusere på de 99, som kan se mig i øjnene, 

og som bedømmer mig på det, jeg kan. I 

stedet for den ene, der mener, at min hudfarve 

er afgørende for, hvordan jeg udfører 

mit job, og hvordan jeg er som menneske, 

siger Amaar J. Bajwa med et smil. 

I samme båd som kvinderne 

Han sammenligner det at være etnisk minoritet 

i Forsvaret med kvindernes mangeårige 

anstrengelser for at få fodfæste i geledderne. 

- Selv om kvinderne har vist, at de sagtens 

kan begå sig som soldater, tror jeg da stadig, 

at de er udsat for ekstra opmærksomhed fra 

kollegernes side, ligesom deres færdigheder 

måles og vejes en smule mere end hos deres 

mandlige kolleger. Især deres fysiske formåen, 

eller når de står i spidsen for en enhed 

som mellemleder eller officer. Sådan er det 

Premierløjtnant Amaar J. Bajwa var en af de 

allerførste officerer med anden etnisk baggrund 

end dansk, som blev udnævnt fra 

Hærens Officersskole. 

også med os, der har en anden etnisk baggrund. 

I hvert fald lige i starten. Men det er 

hurtigt overstået, når du har vist, hvad du 

står for, siger Amaar J. Bajwa. 

Engelsk, urdu og arabisk 

For nylig er det blevet muligt for tjenestegørende 

officerer at søge ind på uddannelsen 

som sprogofficer, der hidtil har været øremærket 

reserveofficerer. Og med en engelsk 

skolebaggrund og sin beherskelse af såvel 

urdu som arabisk var Amaar J. Bajwa ikke 

længe om at få sendt en ansøgning til den 

eftertragtede uddannelse. 

- Desværre var der ikke plads, men jeg håber 

stadig at komme ind på et kommende 

hold. Forsvaret kan jo lige så godt udnytte 

mine kompetencer fuldt ud. Nu ser det imidlertid 

ud til, at man vil bruge mine sprogkundskaber 

ved implementeringen af under-

visningen i urdu på sprogskolen, og det synes 

jeg er rigtig god idé, siger Amaar J. Bajwa. 

Godt initiativ 

Amaar J. Bajwa mener, at Forsvaret generelt 

gør det udmærket, når man taler om tiltag i 

forbindelse med integration af soldater med 

anden etnisk baggrund. 

- Initiativet med feltrationer uden svinekød 

er udmærket, da det jo er helt valgfrit. 

For selv om åbenhed og information er vigtig, 

tror jeg, at man skal passe på med alt for 

mange særregler for etniske minoriteter. Det 

vil jo for alvor gøre minoriteterne synlige, 

hvis man ude ved enhederne skal til at følge 

hel masse regler. Det vil i sidste ende altid 

være meget forskelligt fra person til person, 

hvilke religiøse og kulturelt bestemte traditioner, 

du har behov for at praktisere, siger 

Amaar J. Bajwa og tilføjer: 

- De med en anden etnisk baggrund, der 

søger ind i Forsvaret i dag, er ikke ekstremt 

religiøse. De er religiøse på en fleksibel 

måde, som betyder, at de kan fungere i Forsvaret 

i dagligdagen. I øvrigt ser du i den 

muslimske verden ikke en krig gå i stå, fordi 

soldaterne lige skal bede midt i det hele. 

Man venter, til slaget er overstået. Så selv om 

man er muslim, behøver man såmænd ikke 

så mange særregler. 

Varme om hjertet 

Amaar J. Bajwa tror, at det i højere grad er 

kendskabet til karrieremulighederne i Forsvaret 

end forskellige forholdsregler, som støt 

og roligt vil blive bredt ud i indvandrermiljøerne, 

så man med tiden vil se flere soldater 

med en anden etnisk baggrund i Forsvaret. 

- Når jeg er hjemme på orlov, holder jeg 

mig ikke tilbage med at anbefale Forsvaret 

17 

som arbejdsplads til blandt andre min lillebror 

og hans venner. Jeg har det jo som 

blommen i et æg. Især fordi jeg i Forsvaret 

bliver bedømt på det, jeg duer til. Og jeg tror, 

det er vigtigt, at Forsvaret fortsætter linien 

med at tage hensyn uden at gøre forskelsbehandlingen 

markant. Sådan skal det være. 

Ligesom med feltrationerne, som jeg havde 

en god oplevelse med, da jeg var med min 

deling på den første øvelse. Da havde mine 

forsyningsfolk på eget initiativ bestilt feltrationer 

uden svinekød til mig. Det viser jo tydeligt, 

at enheden fra starten 

respekterede mig 

for den, jeg er. Og det 

gav da både smil på 

læben og varme om 

hjertet, slutter 

Amaar J. Bajwa.

18 

TEMA: KARRIERE OG KOMPETENCE 

Meritoverført – og 

Ordningen om meritoverførsel er et udtryk for, at Forsvaret gennem 

nyttiggørelse af civilt erhvervede kompetencer går nye veje 

m.h.t. rekruttering og fastholdelse af personel 

Af orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl (p.t. tjenestegørende 

ved Kontrolstabens Inspektionsafdeling i Forsvarskommandoen) 

F 

Forsvarskommandoen (FKO) 

har med udgivelse af justerede 

retningslinier for meritering i 

forhold til officersgrunduddannelsen 

(OGU) og videreremuligheder, 

og man vil formentlig være 

bedre tjent med at søge VUT-II/L. Dette vil 

medføre ressourcespild, og det fremgår da 

også af FKO’s retningslinier, at det bør undgås, 

at officerer gennemgår både VUT II/L og 

uddannelsestrin I og II for ledere (VUT I/L og en civil akademisk uddannelse, medmindre 

VUT II/L) sat fornyet fokus på merit. Orlogs- der er en særlig begrundelse herfor. 

kaptajn Peter Dyvads artikel om strategisk Det har hidtil været det officielle budskab 

og systematisk kompetenceudvikling i fe- fra personelforvaltningen over for mig, at 

bruar-udgaven af »Danske Officerer« har sat udgangspunktet er lige muligheder. Det er 

emnet yderligere i relief. 

samtidig klart, at en officer, der overføres til 

Meritering er noget relativt nyt i forhold VUT II/L ved merit, med baggrund i sit hid- 

til P-83, der tilsyneladende er affødt af et betidige tjenesteforløb vil have muligheder og 

hov for at kunne skabe et formelt grundlag begrænsninger lige som alle andre; en 

for at udnytte de kompetencer, f.eks. civilt M331-stilling som ekskadreteknikofficer i 

erhvervede, akademiske kandidatgrader el- søværnet forudsætter som regel tidligere tjeler 

tilsvarende, som officerer kan være i beneste som teknikofficer etc. 

siddelse af. De nye retningslinier har tilveje- Omvendt gør det forhold, at en officer tabragt 

et grundlag for godkendelse af merit, ger en akademisk uddannelse, hverken ham 

men der savnes fortsat generelle svar m.h.t., eller hende til mindre kriger, end han/hun 

hvordan officerer, der har fået godkendt me- var i forvejen. Hvis en fremtidig anvendelse 

rit, anvendes, og hvilke konsekvenser det af meritoverførte officerer kommer til at 

kan have karrieremæssigt. 

bygge på den antagelse, at man er blevet 

mindre anvendelig i forhold til sine tidligere 

Ens muligheder og begrænsninger kompetencer, er man efter min bedste over- 

Jeg blev selv – vistnok som den første – efter bevisning allerede på vildspor. Hvis vi for en 

ansøgning meriteret i juli 2001 til højeste kort bemærkning vender blikket mod andre 

funktionsniveau (M331) på grundlag af en nationer, f.eks. Storbritannien, USA og Tysk- 

juridisk embedseksamen, der var erhvervet land, så er der her en helt anden tradition 

på eget initiativ. Med udgangspunkt i egne for og positiv holdning til, at officerer også 

erfaringer vil jeg i det efterfølgende lægge op har en akademisk baggrund. Holdningen 

til en debat om anvendelse af meriterede officerer 

f.s.v.a. meritering i forhold til VUT 

herhjemme synes mere lunken. 

II/L på grundlag af en akademisk kandidat- En akademisk »overhøjde« 

grad. 

Hvad er det så, en kandidatgrad kan give 

Hovedproblemstillingen vedrørende me- Forsvaret, der berettiger til meritoverførsel. 

riterede officerer angår – efter min opfattelse Der kan her peges på et generelt og et speci- 

– spørgsmålet om anvendelse og anvendeelt indhold i en akademisk uddannelse. 

lighed. Udgangspunktet bør her være, at 

Det generelle indhold er et udtryk for den 

den meritoverførte skal være lige så bredt systematik, arbejdsmetode og analyseevne, 

anvendelig som den, der har gennemgået som man gerne skulle udvikle gennem fem 

VUT II/L. Hvis ikke det er tilfældet, kan for- års studier på universitetsniveau. Det er her 

valtningen komme til at gøre den meritover- min påstand, at det generelle akademiske 

førte en bjørnetjeneste, fordi det i modsat element tilvejebringer en almen kompeten- 

fald vil medføre en begrænsning i ens karriece til systematisk at arbejde med nye emner, 

som også kan anvendes i funktionen som 

officer på M331-niveau. I hvert fald forventes 

der i civil sammenhæng, at en kandidat 

har en grundlæggende færdighed i at arbejde 

med og gå i dybden med nye emner 

inden for eget faglige område. Dette forekommer 

at være i tråd med, som det udtrykkes 

i FKO’s retningslinier, at VUT II/L-uddannelsen 

bibringer deltagerne akademisk 

»overhøjde«. 

Det specielle indhold dækker over det faglige 

indhold af uddannelsen, som sætter én i 

stand til at varetage en funktion som f.eks. 

jurist, ingeniør, meteorolog, økonom etc. 

Det fremgår her af FKO’s retningslinier, at 

det er Forsvarets aktuelle behov, der er bestemmende 

for, i hvilket omfang der tildeles 

merit, og at en kandidatgrad i sig selv ikke er 

tilstrækkelig. I dette ligger der formentlig 

bl.a., at den faglige kompetence, som erhverves 

gennem opnåelse af kandidatgraden, 

skal være efterspurgt af Forsvaret. En 

god tommelfingerregel vil formentlig være, 

at hvis Forsvaret i forvejen efterspørger den 

pågældende kompetence gennem ansættelse 

af civile akademikere, så må det tages 

som udtryk for, at den grundlæggende betingelse 

for faglig relevans er opfyldt. Dette 

skal dog ikke opfattes som en anbefaling af, 

at meritering begrænses hertil, idet der sikkert 

kan peges på andre uddannelser, der vil 

være lige så relevante. 

Det specielle faglige indhold af den pågældende 

kandidatuddannelse danner rammen 

for begrænsninger og muligheder i forbindelse 

med anvendelse af den meriterede 

officer. 

Merit-kompetence skal vedligeholdes 

Begrænsningerne består primært i, at en 

kandidatuddannelse selvsagt ikke kan dække 

det behov, som det militærfaglige indhold 

af VUT II/L må forventes at bibringe. 

Der kan kompenseres for denne manglende 

kompetence gennem supplerende uddan-

hvad så? 

nelse eller evt. relevant tjeneste i operative 

stabe. Personelforvaltningen bør her tage 

stilling til, hvad der skal til for at opfylde dette 

behov. Det kan naturligvis også tænkes, at 

en officer ønsker et horisontalt karriereforløb 

på højeste funktionsniveau, hvor supplerende 

kompetenceudvikling i forhold til 

det militære indhold af VUT II/L ikke skønnes 

nødvendig, men det bør være den enkelte 

officer og ikke forvaltningen, der afgør 

dette. Andre kolleger, der overvejer meritoverførsel, 

opfordres derfor til, som et led i 

afgørelsesprocessen, at sikre sig forvaltningens 

stilling til, hvad der skal til m.h.p. at 

dække de militærspecifikke dele af VUT II/L 

ind. 

Mulighederne i meriterede officerer består 

i, at de kan anvendes i funktioner og 

sammenhænge, der kræver kvalifikationer, 

som man normalt ikke kan forvente, at en 

VUT II/L-uddannet officer har. F.eks. gjorde 

jeg umiddelbart efter min meritering fra 24. 

juli 2001 frem til 16. maj 2002 tjeneste som 

militærjuridisk rådgiver ved HQ KFOR 

REAR, senere også HQ AMBER FOX. Man 

kunne måske lidt provokerende sige, at den 

meritoverførte officer skal være bredere anvendelig 

end normalt! 

Det afgørende er, hvorvidt og hvordan 

Forsvaret anvender den faglige kompetence, 

som er erhvervet, og her er der to forhold at 

tage hensyn til. Personelforvaltningen har 

en opgave i at besætte stillinger med kompetente 

personer. Samtidig må det forventes, 

at en kandidatuddannelse, der er værd at 

meritere – og i visse tilfælde også værd at investere 

i, indeholder en faglig kompetence, 

der kan anvendes og videreudvikles til gavn 

for Forsvaret. Der bør være en fornuftig balance 

mellem de to hensyn, så meritoverførte 

officerer ikke ender med at blive »gap-fillere«. 

Det fremgår da også af FKO’s retningslinier, 

at der i forb.m. beslutning om meritering 

på grundlag af civil uddannelse på akade- 

misk niveau skal udarbejdes en plan for, 

hvordan den pågældende tænkes anvendt. 

Men ét er at udarbejde en plan i hvert enkelt 

tilfælde; der bør for personelforvaltningen 

også gælde nogle generelle retningsliner for 

anvendelse af de meritoverførte officerer, så 

det ikke bliver tilfældighedernes spil. 

Kandidatuddannelse som jurist 

Hvis Forsvaret skal opnå det maksimale udbytte 

af den civilt erhvervede kompetence, 

er det nødvendigt, at den udvikles i den 

sammenhæng, hvor den skal anvendes, 

nemlig den militære. Det betyder, at tjenesteforløbet 

for en officer, som er meritoverført 

til VUT II/L på grundlag af en kandidatuddannelse, 

bør veksle mellem de traditionelle 

militære stillinger og stillinger, hvor 

den særlige faglige kompetence især kan udnyttes. 

Der bør tilstræbes – så vidt muligt – et 

overlap mellem de militære og civile kvalifikationer 

i det samlede tjenesteforløb, hvilket 

vil være i tråd med personelforvaltningens 

planer om en øget grad af kompetenceopbygning 

inden for afgrænsede faglige områder, 

f.eks. materiel og personel. 

Der er i den forbindelse væsentligt at vedligeholde 

og udvikle den særlige kompetence, 

som har givet anledning til merit, og det 

kræver både forståelse fra forvaltningen 

samt en målrettet indsats fra den meritoverførte 

officer. Denne kompetence bør ikke ses 

isoleret eller som en selvstændig »søjle« i 

forhold til de gængse kompetenceområder. 

F.eks. kan en kandidatuddannelse som jurist 

således udvikles inden for operationer 

som militærjuridisk rådgiver (MJUR), personel 

(personalejura), materiel (kontrakter 

m.v.) og IT (IT-ret og persondatalov). 

For mit eget vedkommende var tjenesten 

som MJUR ved NATO HQ KFOR REAR og 

HQ AMBER FOX i Makedonien en perfekt 

mulighed for at udnytte både mine militært 

og mine civilt erhvervede kompetencer. 

Denne tjeneste gav endvidere erfaring både 

19 

m.h.t. det juridiske og internationale operationer. 

Det var et forbilledligt eksempel på, 

at personelforvaltningen er i stand til at 

være både fleksibel og til at udnytte medarbejdernes 

kompetence. Den enkelte meritoverførte 

officer bør selv aktivt medvirke til at 

søge de opgaver og udfordringer, hvor 

han/hun kan anvendes bedst, og at det sker i 

et åbent og gensidigt samarbejde med personelforvaltningen. 

Man kunne i den sammenhæng stille det 

spørgsmål, om der skal tages særlige hensyn 

til den meritoverførte officer. Jeg er nok ikke 

den rigtige til at svare på dette spørgsmål; alligevel 

vil jeg sige, at en beskeden indsats 

ofte er tilstrækkelig til at gøre medarbejderne 

tilfredse, uanset deres baggrund, og forvaltningen 

bør her overveje, hvad Forsvaret 

får igen i form af fagligt kompetente og tilfredse 

medarbejdere. 

Behov for fleksibilitet 

Meritoverførte officerer rejser også andre 

problematikker, nemlig spørgsmålene om 

dobbeltuddannelse og grænsedragning i 

forhold til de civile akademikere i Forsvaret. 

Argumentet mod såkaldt dobbeltuddannelse 

af officerer, d.v.s. at give officerer en 

kandidatuddannelse eller stille krav herom 

ved besættelse af visse stillinger, har hidtil 

været imødegået med, at det var for besværligt 

eller for dyrt ressourcemæssigt, så derfor 

ansatte man civile akademikere i stedet for. 

Men hvad nu, hvor vi rent faktisk har dem? 

Kan man således forestille sig, at officerer 

med kandidatuddannelse i perioder besætter 

stillinger, som hidtil har været civile. Før meriteringen, 

da jeg gjorde tjeneste i policy-sektionen 

i FKO’s planlægningsstab, fungerede 

jeg i en kortere periode i en civil fuldmægtigstilling, 

som i forb.m. et barselsvikariat af forskellige 

årsager ikke kunne besættes med en 

vikar. Dette eksempel er dog en klar undtagelse, 

og det vil næppe være hensigtsmæssigt 

at gøre noget sådant i videre omfang, uden at 

f fortsættes

f fortsat 

20 

der er opnået enighed mellem de involverede 

faglige organisationer. 

Med de udfordringer af ressource- og personelmæssig 

karakter, som Forsvaret står 

over for i de kommende år, mener jeg klart, 

at det er en fleksibilitet, der bør være til stede 

i et vist omfang. Det kunne ske ved at gøre 

enkelte udpegede stillinger til »to-strengede«, 

d.v.s. at de kan besættes med enten en 

civil kandidat eller en officer med tilsvarende 

uddannelse. Der vil hermed kunne tages 

højde for, at antallet af meritoverførte officerer 

næppe vil være konstant, med mindre 

Forsvaret yder en mere målrettet indsats på 

dette område. Netop funktionen som militærjuridisk 

rådgiver er et område, hvor en 

tostrenget struktur vil kunne anvendes med 

fordel, men der kan formentlig også peges 

på andre funktioner, hvor det vil være hensigtsmæssigt. 

Spørgsmålet er, om forhandlingsretten 

for sådanne tostrengede stillinger skal følge 

Årets pris i form af et diplom blev overrakt af 

daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby 

til chefen for Hjemmeværnskommandoens 

Vedligeholdelsessektion, oberstløjtnant 

Leif Benny Hasling Pedersen samt Vedligeholdelsessektionens 

miljøleder, major Kjeld 

Lohmann Hansen. 

Miljøprisen »Årets Miljøetablissement« 

blev stiftet med virkning fra 1999. Formålet 

med prisen er at vende opmærksomheden 

mod de mange tjenestesteder under ministerområdet, 

der har ydet og fortsat yder en 

engageret indsats på miljøområdet. 

Forsvarsminister Svend Aage Jensby udtalte 

ved overrækkelsen: 

- Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion 

har udviklet og implementeret 

medarbejderen eller stillingen. Jeg er selv 

medlem af både HOD og DJØF, så personligt 

er det mig underordnet; organisationerne 

har formentlig en anden holdning! 

Meritordning med mange 

muligheder 

Et andet aspekt er, hvordan den meritoverførte 

officer skal honoreres på basis af de mekanismer, 

som ligger i NyLøn. Skal det være 

et fast tillæg som VUT II-tillægget eller pilottillægget, 

der gives for en bestemt uddannelse? 

Eller skal det være et stillingsbestemt 

tillæg, der afhænger af, i hvilken grad den 

pågældende kompetence udnyttes? Igen er 

jeg måske ikke den rigtige at spørge. Jeg vil 

alligevel plædere for et fast tillæg ud fra en 

betragtning om, at forvaltningen da vil have 

et mere oplagt incitament for at udnytte den 

kompetence, som den faktisk betaler for. 

Hvis det ikke var tilfældet, kunne man frygte, 

at forvaltningen af økonomiske eller an- 

et særdeles velfungerende og brugervenligt 

elektronisk miljøledelsesprogram i Hjemmeværnet, 

som bl.a. består af en vejledning i 

miljøledelse, koncept for udarbejdelse af 

miljøledelseshåndbog, database til registrering 

af miljødata og nyttige skemaer og redskaber 

til udarbejdelse af miljørapporter. 

Vedligeholdelsessektionen har med det 

elektroniske miljøledelsesprogram gjort en 

særlig stor indsats for at styrke indførelse af 

systematisk miljøarbejde ved alle Hjemmeværnets 

myndigheder. 

Indsatsen har resulteret i et markant mindre 

forbrug af tidsmæssige ressourcer i forbindelse 

med indberetning af miljødata og 

udfærdigelse af miljørapportering til Hjemmeværnets 

virksomhedsregnskab. 

dre hensyn ikke placerede meritoverførte officerer 

i stillinger, hvor deres kvalifikationer 

bedst kunne udnyttes. 

Ordningen om meritoverførsel er et udtryk 

for, at Forsvaret gennem nyttiggørelse 

af civilt erhvervede kompetencer går nye 

veje m.h.t. rekruttering og fastholdelse af 

personel. Det er min klare overbevisning, at 

ordningen indeholder mange muligheder, 

hvis man tør gribe dem. En hensigtsmæssig 

anvendelse af kandidatuddannelser kombineret 

med et godt militært fundament som 

officer kan medvirke til at skabe stærke kompetencer 

inden for de områder, der udgør 

Forsvarets operative virksomhed og støtteproduktion. 

Realiseringen heraf fordrer en 

målrettet indsats, og det forudsætter, at der 

kan tænkes i nye baner, nedbrydes faggrænser, 

og at både forvaltning og de pågældende 

medarbejdere aktivt, gensidigt og åbent 

samarbejder herom. 

Fik miljøpris for elektronisk miljøledelsesprogram 

Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion modtog 

Forsvarsministeriets miljøpris, »Årets Miljøetablissement 2003«, ved 

et arrangement i ministeriet tirsdag den 24. februar 2004. 

Styringen af el-forbruget er blevet forbedret, 

og miljøindsatsen er blevet mere synlig. Endelig 

er miljøbevidstheden og motivationen 

hos Hjemmeværnets myndigheder og miljøledere 

blevet styrket, og programmet har 

således været medvirkende til et styrket miljøsamarbejde 

og erfaringsudveksling på 

tværs af organisationen. 

Vedligeholdelsessektionens miljøledelsesprogram 

er et fremragende værktøj for 

Hjemmeværnets myndigheder og vil hjælpe 

disse med at leve op til den miljøpolitik og 

de miljømål, som er fastsat i Forsvarsministeriets 

Miljøstrategi 2003, som netop er udsendt.

I 

»Ingen kan lære nogen noget« 

kan umiddelbart fremstå som en 

noget tyndbenet konklusion på 13 

måneders pædagogisk efteruddannelse. 

Ikke desto mindre er 

budskabet en hjørnesten i mit pædagogiske 

og psykologiske udbytte, og det suppleres 

smukt af Søren Kierkegaard: »At man, naar 

det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske 

hen til et bestemt Sted, først og fremmest 

maa passe paa at finde ham der, hvor 

han er, og begynde der«. 

Denne hjørnesten i min læring får dog 

ikke lov at stå alene – lad mig fortælle om 

uddannelsen. 

Pædagogisk Efteruddannelses formål 

Ifølge Søværnets Operative Kommandos 

personelbefaling nr. 37/2002 er formålet 

med studiet (FMLP 004) »at give deltagerne 

en sådan viden om psykologiske, pædagogiske 

og ledelsesmæssige metoder, at de vil 

være i stand til at initiere, forestå, evaluere 

og udvikle projekter inden for områderne 

uddannelse, ledelse og organisation.« 

Mine forventninger til uddannelsen harmonerede 

godt med det angivne formål 

suppleret med et personligt ønske om at 

lære om personlighedspsykologiske og pædagogiske 

aspekter. 

Ansvar for egen læring! 

Som det fremgik af Forsvarsakademiets 

(FAK) velkomstskrivelse til studiet, var 

undervisningen delvis projektorganiseret 

som en vekselvirkning mellem et antal korte 

tilstedeværelsesmoduler på internatbasis og 

projektarbejder i rammen af interaktiv computerbaseret 

fjernundervisning. 

Tilstedeværelsesmodulerne – ni i alt – blev 

alle gennemført i et koncentreret læringsmiljø 

med kompetente lærere og foredragsholdere 

samt nogle lange, men interessante 

og givende, arbejdsdage, hvor nye temaer 

blev præsenteret. 

I de mellemliggende perioder – af 4-6 

ugers varighed – arbejdede vi i projektgrupper 

med disse nye temaer, hvor vi læste teori 

og skrev synopser, som vi lagde frem i vores 

projektgruppes »arbejdsrum« på FELS'en, 

Forsvarets Elektroniske Skole. Her kommenterede 

gruppens medlemmer ivrigt og konstruktivt 

på hinandens indlæg, og i løbet af 

perioden voksede ad denne vej gennemarbejdede 

gruppeprojekter frem. 

Processen var simpel: Læse – tænke – skrive 

– læse – kommentere = lære. Således havde 

den enkelte deltager gennem indsats og 

engagement ansvar for sin egen læring – og i 

samspil med projektgruppens medlemmers 

ambitionsniveau også implicit medansvar 

for gruppens læring. 

Kursets indhold 

Allerede forud for kurset indikerede kursusledelsen, 

at kurset rettelig burde omdøbes til 

»Human Resource-kursus«, og indholdet 

bredte sig da også ud over mere, end hvad 

VIDEREUDDANNELSE 

Hvad kan 

Forsvaret bruge pædagogikken til? 

En beretning om Pædagogisk Efteruddannelse 2003 – hvad er det, 

og hvad skal vi med den? 

Af kaptajnløjtnant Thomas Grønlund 

Kaptajnløjtnant Thomas Grønlund, 

militærpolitiofficer i søværnet, har netop 

afsluttet Pædagogisk Efteruddannelse 2003. 

21 

man kunne forvente af en pædagogisk efteruddannelse: 

Psykologi, Pædagogik, Kommunikation, 

Ledelsesteori, Organisationsteori 

og Personaleudvikling. 

Undervisning, cases og foredrag blev suppleret 

med rigelig litteratur over en bred palet: 

Uddrag fra relevante tekster og artikler, 

udleverede fagbøger samt henvisninger til 

aktuelle hjemmesider og forslag til litteratur, 

der kunne anskaffes for egen regning eller 

lånes på biblioteket. 

De enkelte fag, emner og temaer blev præsenteret 

af dygtige, kompetente og inspirerende 

lærerkræfter fra Københavns Universitet, 

Danmarks Pædagogiske Universitet og 

Handelshøjskolen i København, suppleret 

med relevante foredragsholdere, blandt andre: 

- Direktør for Fremtidsforskning, J.P. Palludan, 

der i relation til ledelse af fremtidens 

unge introducerede begreberne »Curlinggenerationen« 

og »Primadonna-management«. 

- Cand.polit. & psyk. Henrik Holt Larsen, 

der filosofisk supplerede med, at de unge 

ikke mere siger – 1. maj« – de siger »Mig 

først«, og han gav dertil et velfunderet bud 

på spørgsmålet: »HRM, hvor kommer du fra; 

og hvor er du på vej hen?«. 

- Ph.D Bent Gringer, Mandag Morgen, 

forelæste om Læring i praksisfællesskaber - 

»Du ved det, du gør« som understregning af, 

at kompetence mere er udtryk for vores kunnen 

end for vores viden. 

f fortsættes

f fortsat 

22 VIDEREUDDANNELSE 

- Forstanderen på Rødding Højskole, Annemarie 

Morris, kridtede banen op for skismaet 

ved at skulle være administrerende ledende 

embedsmand og samtidig en tilsvarende 

pædagogisk. Endvidere fik folkeskolen et inspirerende 

skud for boven i en undren over 

den tilsyneladende fokusering på at afdække 

og reparere elevers mangler, frem for i 

højere grad at fokusere på at finde og udvikle 

børnenes stærke sider og egenskaber. 

- Som holdningsdanner i forbindelse med 

konflikthåndtering fik folkeskolen dog rosende 

ord med på vejen, da forsvarschefen, 

general Jesper Helsø, på kursets allersidste 

dag omkring solopgang (det var det eneste 

tidspunkt, hvor der var plads i FC’s kalender) 

i øvrigt satte fokus på Forsvarets værdier 

– her i relation til lederen som eksempel – eller 

officerens raison d'etre, om man vil: Troværdighed 

fortjent gennem udlevelse af de 

pædagogiske principper om åbenhed, tillid, 

ansvarlighed og selvstændighed. »Walk the 

Talk«; vær åben over for anderledes tænkende; 

vær tolerant over for andres værdier; 

mød andre med tillid og respektér deres berettigede 

krav og interesser; føl – og om nødvendigt 

tag – ansvar for andre; vær parat til 

omstilling samt tro på dig selv og kend dig 

selv og hav styr på dig selv. 

- Samme formiddag afsluttede biskop Jan 

Lindhardt PEU 2004 med påstanden: »Mennesket 

taler meget om at finde sig selv – men 

sikke skuffede de ville blive, hvis de fandt 

det, de ledte efter«. Og han fortsatte: »Det er 

fint nok at ville lære sig selv at kende. Men 

det må nødvendigvis gøres i relation – for 

uden relation er vi ingenting. Og så er der 

ikke noget at lære«. 

Afsluttende projekt 

Som tidligere nævnt arbejdede vi projektorienteret 

i grupper mellem tilstedeværelsesmodulerne, 

og jeg vil til eksempel kort beskrive 

vores gruppes afsluttende projekt. 

I vores 3-mandsgruppe havde vi i det afsluttende 

projekt lyst til at beskæftige os 

med udviklingsbegrebet coaching: 

- Med undren, fordi vi kendte til succéshistorier 

om coaching i erhvervslivet og derfor 

undrede os over, at begrebet tilsyneladende 

ikke havde fundet vej ind i Forsvarets 

ledelsesprincipper. 

- Motiveret af nysgerrighed, fordi coaching 

som begreb under kursusforløbet kun 

var blevet berørt sporadisk. 

- Med en filosofisk tilgang, fordi coaching i 

det lys er udtryk for den ypperste åbenhed 

mellem to mennesker. 

Vi besluttede derfor at koble coaching med 

ledelse i Forsvaret. Og som afgrænsning af 

vores arbejdsfelt valgte vi at fokusere på coaching 

af topledelsen, personificeret ved forsvarschefen. 

Vores psyko-pædagogiske frimodighed 

holdt os ikke i tvivl om, at naturligvis kan 

forsvarschefen coaches ud i den yderste 

konsekvens og opnå ledelseskompetencer 

ud over enhver forventning. 

Men vi skulle blive klogere. 

Efter redegørelser om læringsbegreber, 

coahing, ledelsesteori samt Forsvarets ledelseskultur, 

gennemførte vi en 4-dimensionel 

SWOT-analyse, hvor delkonklusioner blev 

kogt sammen og diskuteret i relation til Forsvarets 

topledelse, og ud af dette sammenkog 

konkluderede vi: 

Konklusion 

»Forsvarets kultur kan ikke bære ukontrolleret 

ustabilitet (assimilativ grænseløs forandring), 

og coaching af forsvarschefen skal i 

givet fald gennemføres inden for nøje aftalte 

og fastlagte rammer med opmærksomhed 

på, at de mentale modeller kun i begrænset 

omfang må bevæges. 

Coaching af ledere på underliggende niveauer 

er mulig, men indførelse af coaching 

fordrer en holdningsændring initieret ved, at 

topledelsen går i front med anvendelse af coaching. 

Ledelsens eksempel er – særlig i Forsvaret 

– altafgørende for indførelsens succés. 

Accepten af coaching som udviklingsværktøj 

kræver – ligesom i erhvervslivet – information 

på alle niveauer efterfulgt af synlige 

resultater. 

Coaching af ledere vil gøre Forsvaret mere 

forandringsvilligt og - beredt«. 

Anbefaling 

Vi afslutter vores projekt med følgende anbefaling: 

»Vi anbefaler, at FAK øger fokus på coaching 

i forb.m. lederudvikling generelt, og 

at Forsvarets øverste ledelse inspireres til at 

implementere coaching inden for konklusionens 

rammer. 

Hermed mener vi, at Forsvarets øverste ledelse 

indleder personlig coaching inden for 

en af FKO defineret ramme af faglighed og 

afgrænsning for bevægelse af mentale modeller. 

Ved hjælp af en sådan struktureret og ikkedybtgående 

coaching vil Forsvarets øverste 

ledelse kunne nå målbare – og overbevisende 

– resultater, uden at den traditionsbundne 

integritet provokeres uhensigtsmæssigt.« 

Hvad har jeg lært? 

Jeg har lært interessante begreber og værktøjer 

inden for psykologi, pædagogik, organisationsteori, 

kommunikation og ledelse, 

som vækker min nysgerrighed, og som sætter 

mig i stand til at se årsager, sammenhænge 

og udviklingsmuligheder, såvel i 

undervisning og ledelse som i organisatoriske 

kontekster. 

Jeg er blevet nysgerrig efter at søge mine 

relationers verdensbillede – for at sætte mit 

eget i perspektiv – og for herigennem at skabe 

grundlag for den bedst mulige kommunikation. 

Og så har jeg lært, at mit eget verdensbillede 

kun har betydning for mig, og at betydningen 

er afhængig af den relation, hvori 

jeg bringer mit verdensbillede i spil. 

- og hvad kan jeg bruge det til? 

Min kone siger, at jeg er blevet mere opmærksom 

og nemmere og bedre at diskutere 

med. 

Og jeg er ikke ubevidst om udviklingen – 

jeg har erfaret, at jeg i involveringen ved at 

interessere mig for de verdensbilleder, jeg 

møder, lærer mere og husker mere og bedre 

end tidligere. Og jeg oplever samtidig en væsentlig 

forbedring i kvaliteten af den kommunikation, 

jeg er del i. 

Jeg drager også god nytte af min nye viden, 

når den vakte nysgerrighed bringer 

mig i udviklende og lærerige diskussioner 

med kolleger og andre, der interesserer sig 

for læring, ledelse, psykologi og pædagogik. 

Hvad kan Forsvaret bruge det til? 

Ifølge forsvarschefen skal de pædagogiske 

principper udleves af os alle. Og i forbindelse 

med interessen og acceptsøgningen af 

»din næstes« verdensbillede, både i den daglige 

tjeneste og i særdeleshed ved udsendelser 

til fremmede kulturer, ser jeg mulighed 

og behov for at sætte mine kvalifikationer 

i spil – såvel i leder- og mellemlederudvikling 

som i forbindelse med holdningsprægningen 

af vores soldater. 

Ved instruktøruddannelsen på sergentskolerne 

kan jeg planlægge og gennemføre 

et pædagogisk/taktisk udviklingsforløb,

hvor sergenteleverne søger egne veje for den 

personlige udvikling og hjælpes tilbage i 

den militære ramme – med en oplevelse af 

effekten af som elev at blive ramt netop i sit 

eget verdensbillede – og derved indoptager 

en åben og nysgerrig holdning til individualiteten. 

I lederuddannelsen på officersskolerne 

kan jeg, udover at undervise i ledelses- og 

HR-begreber, vække kadetternes nysgerrighed 

for verdensbilledernes foranderlighed – 

og herigennem skabe erfaringsgrundlag og 

inspiration til at søge kravet om »det åbne 

sind« i de pædagogiske principper opfyldt. 

I personeltjenesten kan jeg medvirke i uddannelse 

af personelofficerer og - forvaltere, 

jeg kan bidrage til udvikling af ledelsesprincipper 

og pædagogiske principper, og jeg 

kan eksempelvis planlægge og gennemføre 

forandringsprojekter – såvel organisatoriske 

som opgave- og bemandingsmæssige – i god 

dialog med aktuelle myndigheder og tjenestesteder. 

Og hvad sker der så nu? 

Til sommer forlader jeg stillingen som søværnets 

militærpolitiofficer for at mønstre 

som uddannelsesstøtteofficer ved FAK, Center 

for Forvaltning. I denne foranderlige 

fremtid vil der i det værnsfælles efteruddannelsesmiljø 

forventeligt blive mulighed for 

at udvikle mine kompetencer gennem at 

sætte mine kvalifikationer i spil og fortsat 

pirre min lyst og nysgerrighed til at søge videre. 

Ingen kan lære nogen noget. 

Eller kan man? 

Som ledere og undervisere kan vi vække 

nysgerrighed og vise muligheder, og så 

længe vi er troværdige og åbne, og ansvarligt 

bevæger os inden for de rammer, den enkelte 

opgave eller uddannelse har udstukket, 

kan vi nå langt. 

Kierkegaard fortsætter: »Kan Du gjøre det, 

kan Du ganske nøiagtigt finde det Sted, hvor 

den Anden er, og begynde der, saa kan du 

maaske have Held til at føre ham hen til det 

Sted, hvor Du er.« 

Det er altså i pædagogikken som i navigationen 

– at affarende plads og farvandets beskaffenhed 

skal være kendt for at kunne 

gennemføre sejladsen sikkert og målrettet. 

Mærkedage 

Følgende medlemmer af HOD er fyldt/fylder 50 år: 

1. april: Oberstløjtnant Jan Hansen 

1. april: Oberstløjtnant Steen Wandahl-Bundesen 

4. april: Major Kim Norman 

5. april: Major Eddie Allan Nielsen 

7. april: Major Per Starklint 

9. april: Major Hans Aksel Dam Henriksen 

11. april: Major Lars Bjørck Olsen 

15. april: Major Tommy Rasmussen 

20. april: Orlogskaptajn Jens Gall Jørgense 

21. april: Kaptajn Søren Mogensen 

27. april: Oberstløjtnant Jens Peter Rasmussen 

30. april: Major Erik Gert Knudsen 

30. april: Kaptajnløjtnant Stig Jessen Møller 

1. maj: Orlogskaptajn Johnny Palle Bo Davidsen 

7. maj: Oberst Jens Kaare Byrnak 

10. maj: Major Bent Kristian Bergsten 

12. maj: Kaptajnløjtnant Peter Breinbjerg 

14. maj: Major Hans Rødsgaard-Mathiesen 

15. maj: Major Inger Christiansen 

18. maj: Oberstløjtnant Jørgen Eirfeldt 

20. maj: Oberstløjtnant Jørgen Fusager 

20. maj: Premierløjtnant Per Jacobsgaard 

23. maj: Major Erik Christian Gjerstad 

28. maj: Kaptajn Mogens Søgaard 

7. juni: Orlogskaptajn Bjarne Matthiesen 

9. juni: Major Henrik Viggo Lægteskov-Carlsen 

10. juni: Oberstløjtnant Erik Schwensen 

13. juni: Kommandør Jan Torben Leisborch 

14. juni: Orlogskaptajn Anton Anders Møller 

14. juni: Kommandørkaptajn Eli Lyngvej-Larsen 

23. juni: Major Svend Carsten Retoft 

23. juni: Kaptajn Søren Bylov Dalgaard

24 INTERNATIONAL TJENESTE 

Diplomati giver resultater 

Oberstløjtnant Henrik Højris Friis beskriver sin 

tid i Irak som »et højt aktivitetsniveau og den 

bedste tid i mit militærliv«. 

Chefen for hold 2 i Irak kigger tilbage på højdepunktet i sin 

karriere, hvor brug af diplomati gav resultater. 

Af journalist Mikael Koldby 

Fotos: Birgitte Rødkær 

O 

Oberstløjtnant Henrik 

Højris Friis er tilbage til 

hverdagen på Skive Kaserne 

som bataljonschef 

efter en hektisk tid i 

spidsen for DANCON/hold 2 Irak. Forhandlinger 

med sheiker, træning af lokale politistyrker, 

talrige skudepisoder og fund af mulige 

gasgranater er nogle af begivenhederne 

bag, hvad Henrik Højris Friis beskriver som 

»et højt aktivitetsniveau og den bedste tid i 

mit militærliv«. Han landede den 13. februar 

i Karup og har under arbejdet med at afvikle 

enheden kigget tilbage på de cirka 135 

dage i det sydlige Irak og gjort status. 

- Som person og chef tilfredsstiller det 

mig, at vi har løst vores opgaver og er kommet 

hjem i god behold. Selvom vi oplevede 

nogle situationer, som kunne have udviklet 

sig, så har vi haft heldet og dygtigheden – 

baseret på en god og solid soldateruddannelse 

– på vores side, siger oberstløjtnant 

Henrik Højris Friis. 

Soldater i top 

Han er med friske erfaringer uforstående 

overfor brigadegeneral Michael Clemmesens 

påstand for nylig om, at danske soldater er 

dårligt trænet til internationale missioner. 

- Vi var i ildkamp flere gange, og hver 

gang kom vi ud af det uden tab. I et tilfælde 

åbnede vi kraftig ild og afgav cirka 1.500 

skud, hvor begreber fra de gode, gamle koldkrigsdage 

som ild og bevægelse, særdeles 

godt soldaterhåndværk og solid kommandoføring 

var stærkt medvirkende til et godt 

resultat. Var de danske soldater ikke i grund- 

uddannelsen trænet til at kæmpe, er det ikke 

sikkert, at vi var kommet ud af den episode 

uden tab, siger Henrik Højris Friis. 

Han understreger, at de danske soldater 

på alle niveauer fuldt ud honorerer de krav, 

som bliver stillet til en enhed indsat i Irak. 

- Situationen er generelt roligere i den 

sydlige del af Irak, hvor den danske enhed er 

indsat. Men hvis vi havde dækket et mere 

problematisk område, så havde vi alligevel 

løst opgaven. Vi havde måske fået tab, men 

det er en del af risikoen ved internationale 

opgaver, siger Henrik Højris Friis. 

Diplomati er nødvendigt 

Han udpeger den tætte kontakt og forhandlingerne 

med de lokale sheiker som én af de 

mest spændende udfordringer i Irak. Der er 

mange stammer i de danske styrkers område. 

Hver stamme har en sheik som overhoved og 

varierer i størrelse fra et par hundrede medlemmer 

til 150.000 medlemmer i den største 

stamme, Bani Malik. Sheikerne er vigtige 

medspillere, når planer skal føres ud i livet. 

- Sheikerne er en meget stor magtfaktor, 

og vi var ofte ude hos dem under sociale forhold 

– helt ned på delingsniveau. Det var 

dér, hvor de fleste aftaler kom på plads, siger 


Sheikerne blev kontaktet, hvis for eksempel 

en våbenhvile mellem rivaliserende 

stammer skulle forhandles på plads, en bortført 

person skulle sættes fri, eller hvis de 

danske soldater skulle have råd om adfærd 

under muslimske højtider 

- Det er en kultur med en helt anden logik 

end den, vi kender fra Danmark Det var før-

i Irak 

ste gang i mine 26 år som soldat, at treenigheden 

virksomhedslederen, den militære 

fører og diplomaten var i brug på samme tid. 

Man skulle virkelig være diplomat for at forstå 

irakerne og skabe resultater, siger Henrik 

Højris Friis. 

Kompensation for drab 

Hold 2 var involveret i flere episoder, hvor 

irakere blev skudt og dræbt. Især en episode 

udfordrede oberstløjtnant Henrik Højris Friis’ 

kulturforståelse. Den 23. december tog 

danske soldater til byen Huwayr for at anholde 

en våbenhandler. Under aktionen 

blev soldaterne beskudt af en mand fra et 

nabohus. De forsøgte at pacificere ham med 

tåregas og fandt det senere nødvendigt at 

skyde manden. Irakerens tilstand blev i første 

omgang stabiliseret, men han døde senere 

af sine sår. Auditørkorpset undersøgte episoden 

og konkluderede, at »rules of engagement« 

var overholdt. 

- Familien kontaktede os bagefter for at få 

kompensation, fordi den dræbte havde børn 

og forsørgerpligt. Vi forstod ikke, at man 

skulle betale for at skyde en mand, som har 

skudt først og haft alle muligheder i verden 

for at undgå at blive såret, siger Henrik Højris 

Friis. 

Lokale rådgivere oplyste, at det var normalt 

i området at betale kompensation. Hærens 

Operative Kommando gav grønt lys for 

den udanske model, som oberstløjtnant 

Henrik Højris Friis forhandlede på plads 

med repræsentanter fra familie og et lokalt 

byråd. 

- En familie til en dræbt har to muligheder 

Episoden Lille Juleaften 2003, hvor det blev nødvendigt at skyde en irakisk mand, 

udfordrede oberstløjtnant Henrik Højris Friis’ kulturforståelse. 

– blodhævn eller en kompensation, og de er 

fuldt ud gyldige begge to. Betalingen var i 

yderste konsekvens prisen for at undgå, at et 

dansk liv blev taget, siger Henrik Højris Friis. 

Hjælp til selvhjælp 

En af de mindre dramatiske opgaver for de 

danske styrker var at hjælpe til med at opbygge 

infrastrukturen i området. Henrik 

Højris Friis blev ofte kontaktet af sheiker eller 

byrådsmedlemmer, som var utilfredse 

med, at de ikke havde vand eller strøm. 

- Tålmodighed er ikke en dyd blandt irakerne. 

De havde svært ved at forstå, hvorfor 

et projekt ikke blev gennemført hurtigt. 

»Det kan vi godt forklare jer: Når I for eksempel 

hiver elkablerne ned og smelter dem 

om, så kan I ikke få strøm«. 

- På et tidspunkt aftalte vi med en sheik, 

at han skulle beskytte en pumpe, som Norwegian 

Church Aid ville sætte op. Allerede 

før pumpen var etableret, begyndte lokale 

folk at røve lastbilen med materialer. Der var 

vi konsekvente, kørte væk og lavede en aftale 

med en sheik et andet sted. Han fik pumpen 

og vand i sit område. Sådan noget rygtedes 

meget hurtigt og hjælper til at skabe 

fremskridt, siger Henrik Højris Friis. 

Skulderklap fra England 

De danske styrker har under hold 2 udviklet 

samarbejdet med briterne. 

- Det var sjældent, at den britiske chef 

havde kommentarer til vores planer. Vi havde 

flere gange underlagt engelske enheder 

end omvendt – og ingen af gangene gav det 

problemer. Flere af vores løsningsmodeller 

25 

er blevet overtaget af englænderne, siger 


Under hold 2 blev det besluttet at udvide 

området, som de danske soldater kontrollerer. 

Området er nu halvanden gang så stort, 

som da de danske styrker rykkede ind i Irak i 

juni. Det har betydet, at to underafdelinger 

engelske soldater på i alt 200 mand er blevet 

underlagt dansk kommando. 

- Det er et skulderklap til Danmark. Det er 

helt exceptionelt og, så vidt jeg ved, første 

gang, at englænderne fast underlægger enheder 

dansk kommando, siger Henrik Højris 

Friis. 

FAKTA: 

Nogle 

aktiviteter under hold 2: 

- Bortsprængt 250 ton ammunition. 

- Kørt mere end én million kilometer. 

- Hentet 6,7 millioner liter vand. 

- Foretaget cirka 3.300 patruljer og 

eskorter. 

- Foretaget 15 operationer i bataljonsramme. 

- Uddannet 1.000 irakiske politifolk. 

- Fordelt 1,6 millioner dollar til civile 

projekter. 

- Arresteret 109 personer.

Master, rær, sjæl og historiske vingesus 

Fregatten Jylland som officielt flagskib – på længere sigt? 

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Preben Kirkholt, PF 

NNostalgi, sømandssange 

og bægerklang flyder sammen 

på banjerdækket, for 

institutionen bag Fregatten 

Jylland har sølvbryllup 

med den gamle kriger fra 

slaget ved Helgoland i skæbneåret 1864 og 

er gået under dæk med gæsterne for at fejre 

de 25 år.

- Et formidabelt orlogsskib, der repræsenterer det højeste stade af træbygningskunst 

i den danske flåde, essensen af mange hundrede års erfaring 

med træskibe. Det sidste af de store egetræsskibe bygget til flåden, 

slår forhenværende rigsantikvar Olaf Olsen fast i sin jubilæumstale, 

og stabschef ved Søværnets Operative Kommando, kommandør 

Palle Cortes, giver ham ret. 

- Fik jeg min vilje, ville hver eneste rekrut blive slæbt gennem fregatten 

fra køl til mastetop og få fortalt, hvad det er for rødder, vi egentlig 

kommer fra, bemærker kommandøren, som qua sit job i SOK er medlem 

af bestyrelsen for Den Selvejende Institution Fregatten Jylland. 

Fregatten Jylland med orlogsflag? 

I et sådant lag og ved en sådan lejlighed kunne en eller anden måske 

godt finde på at fundere over, hvorfor det er fra civilt hold og ikke fra 

militæret, frednings- og bevaringsaktionen er foregået. Og Ebeltofts 

borgmester og formand for fregatbestyrelsen, Jørgen Brøgger, havde 

nok ret i sine betragtninger ved velkomsten, da han løb fregattens nyere 

historie igennem. 

- Ud fra et objektivt synspunkt kan man ikke se bort fra, at der fra 

ministeriets side var en vis fornuft i at betragte Fregatten Jylland som 

antikvarisk i forsvarsmæssigt øjemed, og at der var mere fornuft i at 

anvende forsvarsmidlerne til for eksempel nye ubåde eller torpedobåde 

i en tid, der var præget af koldkrig, sagde borgmesteren og rettede 

en stor og hjertelig tak til alle, der gennem 25 år bakkede op om fregat- 

Kontreadmiral Kurt B. Jensen, chef 

for Søværnets Operative Kommando, 

klipper snoren og indvier dermed 

træskibshavnen. 

Fregatten Jyllands robarkasse med 

gaster fra Ebeltoft Marineforening 

sørgede for, at kontreadmiralen kom 

betids til jubilæet og indvielsen af 

træskibshavnen! 

sagen. Hver på sin måde til det endelige resultat: Det stolte syn af en 

fregat med master, rær, sjæl og historiske vingesus. 

USA og England har bevaret sine ældgamle krigsskibe i flådens regi. 

Det havde kommandør Palle Cortes også gerne set, man havde gjort 

herhjemme med Jylland. 

- Men det ligger åbenbart ikke i dansk mentalitet at gøre det. I England 

bliver Victory bevaret som flagskib for den engelske flåde, selvom 

den ligger i tørdok som Jylland. I mange år har man fra visse hold ønsket, 

at Jylland får lov at føre orlogsflag. Det kunne jeg måske også 

tænke mig på længere sigt, men så skulle Jylland samtidig have en søofficer 

som chef. Så kunne den være officielt flagskib for den danske 

flåde. Men hvor kommer pengene fra? Skal vi tage pengene fra de kapaciteter, 

vi ellers skal bruge til at være værktøj for dansk udenrigspolitik? 

En svær balancegang. Man kan også se, at det ikke ligefrem er, fordi 

Danmark som nation har været specielt interesseret i at bevare Jylland. 

Gudskelov er den bevaret, og gudskelov har marinen en god tilknytning 

til Jylland, bemærker kommandør Palle Cortes. 

Det sidste sømærke 

Fregatten Jylland har rundet mange milepæle – eller sømærker, som 

man siger i de kredse – på sit lange togt siden midten af 1800-tallet. 

Fregatinstitutionens 25 års jubilæum med indvielse af sidste etape af 

træskibshavnen var det næstsidste. Det sidste sømærke rundes næste 

år, når museums- og udstillingsbygningerne tages i brug. 

Kontreadmiral Kurt B. Jensen og 

kommandør Palle Cortes – sidstnævnte 

medlem af fregat-bestyrelsen 

– var med, da det næstsidste 

sømærke blev rundet. 

MARINEHISTORIE 

27


Tjenestemændenes Låneforening tilbyder 

fortsat meget lave renter 

Tjenestemændenes Låneforening kan fortsat 

byde på en overordentlig gunstig rente. 

Det fremgår af foreningens årsrapport for 

2003, som nu er fremlagt. I perioden frem til 

30/6 2003 lå renten på 6,0 pct., hvorefter 

den faldt til 5,5 pct. p.a., som p.t. er den gældende 

rentesats. 

- Renten må fortsat betragtes som særdeles 

konkurrencedygtig – ikke mindst når Tjenestemændenes 

Låneforening opretter lån 

uden gebyrer og stiftelsesomkostninger. End 

ikke ved indfrielse af lån før udløbstiden beregnes 

nogen form for omkostninger, siger 

foreningens direktør, Henning Glintborg. 

Det samlede antal lån steg med 179, og 

der blev etableret i alt 5.355 lån med en samlet 

udlånssum på 401,4 mill. kr. Det er 29,8 

mill. kr. mere end året før. 

Det samlede udlån udgør nu 723,4 mill. 

kr., hvilket er en stigning på 7,6 mill. kr. Når 

stigningen i det samlede udlån ikke er større, 

set i forhold til stigningen i årets udlån, skyldes 

det, at der også i 2003 skete et stort antal 

indfrielser. Udviklingen på ejendomsmarkedet, 

med store konverteringer og indførelse 

af nye lånetyper, har medvirket til, at låntagerne 

i øget omfang har indfriet anden 

gæld, herunder også lån hos Tjenestemændenes 

Låneforening. 

Den fortsat faldende rente og deraf følgende 

kursstigning – efterfulgt af mange 

indfrielser og udtrækninger i foreningens 

obligationsbeholdning – har betydet et mindre 

udbytte af foreningens portefølje i forhold 

til året før. 

Foreningens samlede omkostninger kom 

i perioden op på i alt 7,2 mill. kr. Stigningen 

skyldes væsentlige éngangsudgifter til IT-anskaffelser. 

Tabene blev på 1,7 mill. kr. mod 

1,9 mill. kr. året før. 

Det vil sige, at tabene udgør 0,22 pct. af 

det totale udlån mod 0,26 pct. året før. 

Årets resultat for 2003 blev 5,5 mill. kr. 

mod 9,2 mill. kr. i 2002. Når der henses til 

den meget lave rente og udviklingen på obligationsmarkedet, 

må resultatet betragtes 

som tilfredsstillende. 

Egenkapitalen udgør 172,8 mill. kr. og indgår 

delvis i udlånet. 

Årsrapporten blev godkendt på repræsentantskabsmødet 

den 22. marts 2004. Her 

blev også foreningens hidtidige formand, 

Steen Martinussen, genvalgt. 

Trods de fortsatte omkonverteringer er 

det, ifølge årsrapporten, fortsat opfattelsen, 

at antallet af udlån fremover vil forblive på 

nogenlunde samme niveau som for 2003. 

Selv om der er nedgang i det samlede antal 

tjenestemandsansættelser, er der fortsat en 

meget stor potentiel lånerskare, der med fordel 

kan benytte låneforeningens tilbud om 

finansiering til en lav rente. 

Foreningen etablerede i marts sidste år 

egen hjemmeside (www.tjlaan.dk), hvor der 

orienteres om låneforeningen og betingelserne 

for lån. Der er endvidere mulighed 

for at udfylde og udskrive en låneansøgning. 

Hjemmesiden har i løbet af et enkelt år haft 

omkring 21.000 besøgende. 

Steen Martinussen takker på foreningens 

vegne alle organisationer og låntagere for et 

godt samarbejde i 2003 og håber, at organisationerne 

fortsat vil medvirke positivt til at 

oplyse medlemmerne om de fordele, der 

kan være ved at låne gennem Tjenestemændenes 

Låneforening. 

pot

HOVEDORGANISATIONEN AF 

OFFICERER I DANMARK 

Tillæg for tilkaldevagt (Satser pr. 1 APR 2004) 

Flyttegodtgørelse 

Øvrige pensioner 

Pr. døgn: 

Supplerende godtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2004) 

Olof Palmesgade 10 

2100 København Ø 

Telefon 33 15 02 33 · Telefax 33 14 46 26 

337,74 kr. 

307,61 kr. 

Gifte Enlige 

28.220 kr. 14.670 kr. 

Ved uansøgt 

forflyttelse 

675,49 kr. 

Det særlige vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldevagt 

fra hjemmet udgør 

(FKO-område)..…………………..…………. 

Øvrige (uden for FKO-område) ................... 

På en fridag og/eller helligdag dog dobbelt 

sats (kun FKO-område)............................... 

Såfremt der ikke er forløbet over 3 år siden sidste uansøgte 

forflyttelse, fordobles ovennævnte beløb. 

Særligt søtillæg (Kadetter) (Satser pr. APR2004) 

Delpension 

Delpension kan oppebæres fra det 60. til det 65. år - såfremt man er 

født før den 1. juli 1939 dog til det 67. år. Ansøgning om delpension 

sendes til pågældende kommune. Delpension beregnes for hver hele 

times nedsættelse af den ugentlige arbejdstid (fra max. 37 timer) til ny 

arbejdstid (på mindst 12 og højst 30 timer). Der foretages modregning 

i delpensionen for diverse indtægter. 

Sats I ................................................................ 77,40 kr. pr. dag 

Sats II ................................................................ 154,82 kr. pr. dag 

Sats III ................................................................ 232,23 kr. pr. dag 

Gifte Enlige 

14.670 kr. 4.500 kr. 

Ved ansøgt 

forflyttelse 

Folkepension (Satser pr. 1 JAN 2004) 

Folkepensionens grundbeløb pr. pensionist: 

Flyvetillæg (Satser pr. 1 APR 2004) Pr. døgn Pr. måned 

Pilot eller besætningsmedlem i militært fly 130,92 kr. 2.694,25 kr. 

I kampenheder, under SAR-mission samt 

under flyvning i grønlandsk/færøsk område 262,13 kr. 3.935,52 kr. 

Særlig godtgørelse for dobbelt husførelse 

(4-års aftalen) (Satser pr. 1 JAN 2004) 

Årligt: 55.776 kr. Månedligt: 4.648 kr. 

NB: Grundbeløbet nedsættes med 30% af det beløb en 

I de første 6 måneder oppebæres godtgørelse for dobbelt 

husførelse efter samme satser som gældende for udstationering, 

dog kun mod dokumentation. 

Det maksimale beløb, der kan ydes efter 6 måneder, 

andrager: 

Pr. kvartal ...................................................... 14.170,01 kr. 

dog højst ....................................................... 56.680,05 kr. 

i 12 på hinanden følgende måneder. 

evt. arbejdsindkomst (d.v.s. ikke tjenestemandspension) 

overstiger 237.000 kr. pr. år. 

Grundbeløbet bortfalder helt, når den årlige indkomst er 422.900 kr. 

Oversigt over 

løn og tillæg, 

pensioner samt 

diverse ydelser 

Kadettillæg (Satser pr. 1 APR 2004) 

Kadetter oppebærer i de sidste 12 måneder inden udnævnelsen 

til linieofficer et fast månedligt tillæg på ............................ 673,56 kr 

Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og 

helligdage m.fl., indgreb i fridage samt natpenge 

(Satser pr. 1 APR 2004) 

Pr. time 

For personel berettiget til militærtillæg kan der for tjeneste 

på lørdage efter kl. 14.00 samt mandage og hverdage 

efter nytårsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, 

Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag kl. 00.00 - 

04.00, ydes en særlig godtgørelse på .............................. 24,50 kr 

Fast nattillæg 

Tjenesterejser (satser pr. 1 JAN 2004) 

TimeDag- Hoteldispositionsbeløb 

pengepengeHovedstads- Øvrige land 

området 

Diverse ydelser 

Ureducerede satser (1. til 28. dag): 

kr. 

171,00 

kr. 

725,00 

kr. 

885,00 

kr. 

342,00 

kr. 

14,25 

Vagt-/øvelsestillæg (Satser pr. 1 APR 2004) 

For officerer ydes et tillæg på ...........1.147,75 kr. pr. døgn 

For samme personel kan der, for tjeneste på søn- og helligdage 

kl. 00 - 24, Grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag 

efter kl. 14, ydes en særlig godtgørelse på .......... 

For samme personel kan der, såfremt der ved omlægning 

af tjenesten gøres indgreb i en på forhånd fastlagt fridagsperiode, 

uden at betingelserne for at betragte fridagen 

som mistet er opfyldt, ydes en særlig godtgørelse på 

Reducerede satser (Fra og med den 29. dags 

fravær under udstationering): 

35,17 kr 

Skibstillæg (Satser pr. 1 APR 2004) 

kr. 

128,25 

kr. 

544,00 

kr. 

664,00 

kr. 

256,50 

kr. 

10,69 

Pr. år: 

13,05 kr 

8.313,67 kr. 

Til officerer, der er tilkommanderet de af søværnets 

skibe, der berettiger til at oppebære 

særligt søtillæg, ydes et skibstillæg på.......... 

17,11 kr 

For samme personel kan der, for tjeneste i tiden 

kl. 17-06 ydes natpenge på ................................................ 

NB: 

Tillægget kan ikke oppebæres af kadetter 

Fuldkost 

kr. 

Middag 

kr. 

Frokost 

kr. 

Morgenmad 

kr. 

Ydelser til FN-personel m.fl. 

Pr. år: 

Såfremt der under tjenesterejsen 

vederlagsfrit ydes fuld 

eller delvis kost, reduceres 

time- og dagpengene med følgende 

beløb: 

102,60 256,50 

102,6 

Ureducerede satser 51,30 

Opdaterede satser kan også ses 

på HOD NetMagasin på adressen: 

FN-tillæg (Satser pr. 1 APR 2004) 

10.507,56 kr. 

Til officerer, der er tilkommanderet inspektionskuttere 

af AGDLEK-klassen, ydes et 

skibstillæg på....……………………………... 

77,00 192,50 

77,00 

Reducerede satser 38,50 

Til personel på alle niveauer i Forsvaret, der udsendes til tjeneste for 

FN eller anden lignende tjeneste, ydes der som godtgørelse for merarbejde 

og ulemper m.v. et tillæg på: ........... 4.815,48 kr. pr. måned. 

Søtillægsordning (Satser pr. 1 APR 2004) 

www.hod.dk 

Procentgodtgørelse 99,75 kr. pr. døgn 

For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfridag for 

døgntjeneste. 

Ved udbetaling af erstatningsfridage for 

døgntjeneste (sø-øvelsesdage) er 

satsen..................................................... 842,91 kr. pr. dag 

Almindelig godkendt kørsel 162 øre pr. km 

(APR 2004) 

Udetillæg pr. måned (Satser pr. 1 APR 2004) 

Til personel i Til personel i 

styrker under FN øvrige styrker 

Oberster/brigadegeneraler 

9.876,88 10.152,63 

Oberstløjtnanter 

9.248,32 9.524,07 

Lederniveau 

8.544,22 8.819,97 

Mellemlederniveau 

7.454,57 

7.730,32 

Manuelt niveau 6.918,15 

7.193,90 

(ncsn - MAR04) 

Transportgodtgørelse (satser pr. 1 JAN 2004) 

For hvert sejldøgn på lørdage og søn- og helligdage 

optjenes herudover en fridag. 

Ved udbetaling af »fridage til søs« er 

satsen................................................. 1.147,75 kr. pr. dag 

298 øre pr. km 

162 øre pr. km 

Kørsel i henhold til bemyndigelse 

Indtil 20.000 km i et finansår.............. 

Ud over 20.000 km i et finansår........ 

Kørsel i udlandet 162 øre pr. km

54 100.000,00 115.467,70 9.622,31 

50 59.100,00 68.241,41 5.686,78 

Børnepension Udbetales til det 21. år til hvert barn efter tj.mænd eller pensionerede tjeneste- 25.826,81 kr. pr. år 

Børnepension til forældreløst barn mænd, der er afgået ved døden. Til forældreløse børn udbetales dobbelt beløb 51.653,63 kr. pr. år 

Børnepensionstillæg Udbetales til det 21. år til hvert barn af pensionerede tjenestemænd 13.609,33 kr. pr. år 

49 54.000,00 62.352,56 5.196,05 

Børnepension og børnepensionstillæg (Satser pr. 1 APR 2004) 

46 46.500,00 53.692,48 4.474,37 

4 28.193,36 1.568,44 3.579,50 

Tillæg pr. måned 

2.456 2.537 2.619 2.701 2.783 2.865 2.947 3.029 

45 44.200,00 51.036,72 4.253,06 

3 - trin II 26.557,57 1.568,44 1.741,64 

43 34.400,00 39.720,89 3.310,07 

Tillæg pr. måned til egen- og ægtefællepension (satser pr. 1 APR 2004) Under 65/67-års tillægget oppebæres af pensionister indtil det 67. år 

såfremt man er fyldt 60 inden den 1. juli 1999, og indtil det 65. år såfremt man er fyldt/fylder 60 år den 1. juli 1999 og senere. 

3 - trin I 24.825,56 1.568,44 1.741,64 

40 29.500,00 34.062,97 2.838,58 

2 24.055,77 1.568,44 1.741,64 

39 24.500,00 28.289,59 2.357,47 

37 19.700,00 22.747,14 1.895,59 

Bemærk: Ved overgang til såvel egenpension som ægtefællepension inden udgangen af 1996 kan der være forskel i udbetalte pensionsbeløb og 

anførte pensionsbeløb i ovenstående skemaer. Dette skyldes proceduren for omberegning af pensioner efter 1993-pensionsloven, der i nogle tilfælde 

har betydet udbetaling af personlige tillæg til pensionen og i andre tilfælde gradvis nedjustering af beregnede pensioner.. 

1 21.169,08 1.568,44 1.044,02 

36 14.700,00 16.973,75 1.414,48 

LøngruppeB 

Militær- 

Uddannelsestillæg 

Basisløn 

tillæg OGU-tillæg VUT I- tillæg VUT II-tillæg 

Sats 

Grundbeløb Ialt inkl. regulering 

APR 1997 Årlig Månedlig 

35 9.800.00 11.315,83 942,99 

Basisløn (Ny løn) pr. måned pr. 1 APR 2004 

Særlige stillingsbestemte tillæg 

40 29-2, 31-1 25.619,59 25.686,56 25.732,94 25.799,91 25.846,29 

38 29-1 24.727,02 24.854,13 24.942,18 25.069,38 25.157,53 

36 24-4 23.875,83 24.053,46 24.176,53 24.354,25 24.477,23 

34 24-3 23.074,39 23.299,46 23.455,24 23.680,12 23.835,90 

32 21-4, 24-2 22.307,49 22.574,61 22.759,55 23.026,76 23.211,61 

30 21-3, 24-1 21.573,41 21.877,95 22.088,78 22.393,13 22.603,96 

28 21-2 20.870,88 21.208,43 21.442,06 21.779,61 22.013,34 

12 1.222,03 

14, 15 og 38 - 47 1.808,99 

16 - 24 2.020,68 

25 - 36 2.357,47 

44 – 48 på højeste 

funktionsniveau 2.886,69 

48 1.173,92 

Trin Pr. måned 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 7.563 7.795 8.027 8.181 8.335 8.490 8.644 8.798 

34 7.861 8.102 8.343 8.503 8.664 8.824 8.984 9.117 

36 8.175 8.425 8.676 8.842 9.009 9.176 9.343 9.510 

38 8.509 8.769 9.029 9.203 9.377 9.550 9.724 9.898 

42 9.237 9.520 9.803 9.991 10.180 10.368 10.557 10.745 

44 9.653 9.949 10.244 10.441 10.638 10.835 11.032 11.229 

46 10.092 10.401 10.710 10.916 11.122 11.328 11.534 11.740 

47 10.555 10.879 11.202 11.417 11.633 11.848 12.063 12.279 

48 11.264 11.609 11.954 12.184 12.414 12.644 12.874 13.103 

49 12.050 12.419 12.788 13.034 13.279 13.525 13.771 14.017 

50 13.309 13.717 14.124 14.396 14.668 14.939 15.211 15.482 

51 14.871 15.327 15.782 16.085 16.389 16.692 16.996 17.299 

52 16.204 16.700 17.196 17.526 17.857 18.188 18.518 18.849 

53 18.030 18.581 19.133 19.501 19.869 20.237 20.605 20.973 

54 20.223 20.842 21.461 21.874 22.286 22.699 23.112 23.524 

55 22.735 23.430 24.126 24.590 25.054 25.518 25.982 26.446 

27 18-5 20.531,12 20.883,58 21.127,70 21.480,17 21.724,29 

Militærtillæg 

26 17-5, 18-4, 21-1 20.198,96 20.565,47 20.819,21 21.185,82 21.439,56 

Ægtefællepension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår: 

Tjenestemandspension (Satser pr. 1 APR 2004) 

Egenpension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår: 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 10.653 10.979 11.305 11.522 11.740 11.957 12.175 12.392 

34 11.072 11.411 11.750 11.976 12.202 12.428 12.654 12.880 

36 11.514 11.867 12.219 12.454 12.689 12.924 13.159 13.394 

38 11.984 12.351 12.718 12.962 13.207 13.451 13.696 13.940 

42 13.010 13.408 13.807 14.072 14.338 14.603 14.869 15.134 

44 13.596 14.012 14.428 14.706 14.983 15.261 15.538 15.816 

46 14.214 14.649 15.084 15.374 15.665 15.955 16.245 16.535 

47 14.867 15.322 15.777 16.080 16.384 16.687 16.991 17.294 

48 15.865 16.351 16.837 17.160 17.484 17.808 18.132 18.456 

49 16.972 17.491 18.011 18.357 18.704 19.050 19.396 19.743 

50 18.746 19.320 19.893 20.276 20.659 21.041 21.424 21.806 

51 20.946 21.587 22.228 22.655 23.083 23.510 23.938 24.365 

52 22.822 23.521 24.219 24.685 25.151 25.616 26.082 26.548 

53 25.394 26.171 26.948 27.467 27.985 28.503 29.021 29.540 

54 28.483 29.355 30.227 30.808 31.389 31.970 32.552 33.133 

55 32.020 33.001 33.981 34.634 35.288 35.941 36.595 37.248 

25 17-4, 18-3 19.873,72 20.253,42 20.516,30 20.896,00 21.158,88 

24 17-3, 18-2 19.555,90 19.947,81 20.219,16 20.611,08 20.882,43 

55 42 65.347,89 

23 17-2, 18-1 19.245,00 19.648,18 19.927,51 20.330,88 20.610,02 

54 41 58.127,98 

22 17-1 18.943,25 19.357,97 19.645,10 20.059,82 20.346,95 

53 40 51.823,92 

20 14-2 18.357,82 18.762,15 19.042,16 19.446,49 19.726,41 

52 39 46.575,34 

19 14-1 18.108,51 18.502,93 18.775,82 19.170,24 19.443,32 

51 38 42.746,14 

18 9-5 17.868,43 18.253,04 18.519,29 18.903,79 19.169,95 

50 37 38.256,47 

17 9-4 17.546,76 17.921,84 18.181,45 18.556,53 18.816,04 

49 36 34.636,17 

16 9-3 17.233,84 17.599,59 17.852,85 18.218,59 18.471,85 

48 35 32.378,30 

15 9-2 17.006,66 17.363,36 17.610,27 17.967,06 18.213,97 

47 34 30.340,49 

14 9-1 16.710,20 17.058,24 17.299,08 17.647,02 17.887,87 

44 31-3 27.746,50 

12 6-2 16.140,84 16.471,95 16.701,25 17.032,26 17.261,46 

42 29-3, 31-2 26.551,51 

Trin Lønramme II III IV V VI 

Trin Lønramme 

Lønrammeløn (Gl. løn) pr. måned pr. 1 APR 2004 (For trin 12 - 40 fordelt på stedtillægsområder)

International kurs 

Projektet med de fleksible støtteskibe holder vand 

– viser den første søsætning! 

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Alex Tran, PF 

K 

Kunsten at bygge krigsskib 

har været kendt herhjemme 

siden hedenold; mindst. Vi 

har mestret håndværket til 

alle tider, men næppe under 

så stor bevågenhed som i dag, hvor pressemødet 

om og fremvisningen af nybygning 

191 på Odense Staalskibsværft samlede 25- 

30 fotografer og journalister fra alle medier. 

Nu var det også med en længde på 137 

meter Danmarks største krigsskib gennem 

tiderne, som fik vand under kølen. Nemlig 

det første af to fleksible støtteskibe, søværnet 

får med henblik på kommende internationale 

opgaver, hvorhenne i verden det så 

måtte være. 

- Der var nærmere tale om en søsætning 

end om en stabelafløbning i traditionel forstand, 

for skibet stod i dokken, hvor vandet 

blev ledt ind, forklarer byggetilsynsleder, orlogskaptajn 

Ole Damsgaard fra Søværnets 

Materiel Kommando. 

Netop skibenes »internationale orientering« 

blev understreget ved den lejlighed. Såvel 

hæren som flyvevåbnet var repræsenteret 

som medspillere og brugere, når skibene bliver 

klar til operative opgaver i 2005, og ikke 

mindst når de får fuld operativ status i 2007. 

Ingen ser en direkte militær trussel mod 

Danmark inden for en nær tidshorisont. 

Det gør det muligt for vore politikere at anvende 

militær kapacitet til en fredelig udvikling 

andre steder i verden, bemærker næstkommanderende 

for Den Danske Internationale 

Brigade, oberstløjtnant Jesper Egendal. 

For hæren har fleksskibene fire vigtige 

roller at spille. Til regulær transportstøtte, 

operationsstøtte, logistikstøtte og som maritim 

sanitetsenhed. Alle disse roller kan skibene 

understøtte os i, og det er ganske unikt. 

- Vi har selvfølgelig et transportbehov ind 

imellem, og det er deri, vores interesse for de 

nye skibe ligger, siger chefen for kontrol- og 

luftværnsgruppen i flyvevåbnet, oberst Jens 

Sannum. Der er plads til en halv eskadrille raketluftforsvar, 

eller et mobilt varslingscenter. 

- Vore helikoptere kan huses ombord og 

kan under visse forhold, som vi skal have defineret, 

operere fra skibene, siger Jens Sannum 

og understreger, at nyskabelsen nok så 

meget ligger i, at Forsvaret får nye skibe, alle 

tre værn kan gøre brug af. 

Fleksskibene og nye patruljeskibe afløser de 

gamle torpedobåde af Willemoesklassen – 

og på længere sigt (frem til 2012) minelæggerne 

og korvetterne. 

Søsætningen forløb i øvrigt helt efter planen. 

- Tidspunktet var sat til klokken 13. Skibet 

var fri af klodserne 13.05, fortæller byggetilsynsleder, 

orlogskaptajn Ole Damsgaard. Til 

stede var chefen for forsvarsstaben, viceadmiral 

Tim Sloth Jørgensen: - Med de to skibe får 

31 

Forsvaret kapacitet til kontinuerligt at have et 

skib ude i verden på international mission. 

Til juli afleveres det første fleksible støtteskib 

fra værftet med henblik på aptering og 

udrustning, som foregår på flådestationerne 

i Frederikshavn og Korsør. De to fleksible 

støtteskibe koster tilsammen 2.1 mia. kroner, 

hvoraf halvdelen er elektronik, kommunikationsudstyr 

og våben. 

Det begynder at ligne ikke så lidt – men der er 

endnu tre år til, at Danmarks største krigsskib 

får fuld operativ status. 

STÆRKE LEDERE SØGES TIL 7-ELEVEN DANMARK 

(KØBENHAVN, ÅRHUS & AALBORG) 

• Har du lyst til at afprøve dine evner som selvstændig? 

• Er du klar til at gå i front for at lede dit personale? 

• Vil du gerne være den moderne købmand? 

Du bliver 100 % ansvarlig for din egen 7-Eleven med gode 

indtjeningsmuligheder. Du får løbende support til driften af 

butikken, men det er din egen indsats og dygtighed, der afgør, 

hvor meget du tjener. 

Den nødvendige startkapital er min. kr. 125.000,-. 

Send venligst en ansøgning vedlagt CV og foto til: 

Small Shops Danmark A/S, Vesterbrogade 15 A, 

1620 København V, Att: Ruben Passer 

eller mail den på: ruben.passer@7-eleven.dk 

Informationsmateriale kan rekvireres på tlf.: +45 33550677 

Det går stærkt i 7-ELEVEN i Danmark. Vi har idag 43 butikker og ekspansionen fortsætter. Det er derfor 

afgørende for os at have dygtige købmænd og medarbejdere, der kender konceptet og virksomheden. 

Og herigennem fastholde en stærk udvikling i både omsætning, resultater og menneskelig kompetence. 

R

32 NYT MATERIEL 

Nye brumbasser så store 

Eskadrille 721 har modtaget det første Hercules 

C-130 transportfly, model J 

Af journalist Freddie Ottenheim 

Fotos: Peter Eilertsen 

Dansk forsvar ejer endnu ikke et fly, der er 

lige så langt, som Rundetårn er højt. Men nu 

er det kommet hårrejsende tæt på. Eskadrille 

721 i Aalborg har nemlig budt velkommen 

til det første danske C- 130 Hercules 

transportfly, model J. 

Det er ellers noget af en brumbasse. 

Hvor Rundetårn er 36 meter højt, er C- 

130 Hercules J-model hele 34,36 meter i 

længden. Så i praksis: Hvad er forskellen – 

oppe i de størrelser? Dansk forsvars gamle 

Hercules C-130 H-model (det bette fnug!) 

måler »kun« 29,79 meter. 

Oprindelig var det hensigten, at Eskadrille 

721 skulle anskaffe i alt fire nye fly af model 

J, men der blev i første omgang ikke råd til 

mere end tre. Alligevel er der tale om et stort 

fremskridt for flyvevåbnets taktiske løftetransport, 

dvs. transport af tropper og mate- 

riel over kortere afstande i konflikt- og krigszoner. 

Model J kan flyve 30 pct. længere og 

endda lidt hurtigere. Lasteevnen i omfang er 

fra model H til model J øget med næsten en 

tredjedel, dog formindsket lidt i vægt. Den 

samlede pris for køb af de tre nye model J-fly 

ligger på knap 2,2 mia. kr. 

Nu forestår en stor opgave for Eskadrille 

721 at få skabt et uddannelsesprogram for Jmodellen. 

Besætningen på J-modellen er på 

kun tre mand, hvor der er fem på H-modellen. 

Opgaverne og procedurerne for det enkelte 

besætningsmedlem er ændret, og det 

skal der trænes i. Men her kan man indledningsvis 

støtte sig til nogle af de lande, der 

har indført J-modellen, nemlig USA, Storbritannien, 

Australien og Italien. 

Det ventes, at den første danske besætning 

til J-modellen kan være færdiguddannet 

i oktober i år. 

Hvorfor navnet Hercules? 

Hercules er nok mest kendt som det 

latinske navn for stjernebilledet 

Herkules, som man finder på den 

nordlige stjernehimmel, hvor det i juni 

står højest på himlen ved midnat. 

Mere interessant er måske, at Hercules 

også er det latinske navn for den græske 

sagnhelt Herakles, som var søn af 

Zeus og Alkmene. Han var berømt for 

sin utrolige styrke, mod og udholdenhed. 

P.g.a sin herkomst blev han hele 

livet forfulgt af stedmoderen Heras 

had og jalousi. Hun slog ham engang 

med vanvid, så han dræbte sine børn 

med den thebiske kongedatter 

Megara. Til straf pålagde oraklet i 

Delfoi ham i 12 år at tjene kong 

Eurysteus i Tiryns – som satte ham til 

at løse 12 tilsyneladende umulige 

opgaver, som Hercules imidlertid alle 

løste: Han dræbte med sine bare hænder 

den nemeiske løve, der var usårlig 

med våben; han betvang den 9-hovedede 

lernæiske hydra; han hjemførte 

det kæmpestore erymantiske vildsvin; 

indfangede den guldhornede kerynitiske 

hind; mugede kong Augias’ stald; 

nedskød de menneskeædende stymfaliske 

fugle; fangede den vilde tyr på 

Kreta; bortførte kong Diomedes’ heste, 

som fodredes med menneskekød; bortførte 

amazonedronningen Hippolytas 

bælte; bortførte kæmpen Geryones’ 

kvæg; hentede hesperidernes gyldne 

æbler, og endelig hentede han underverdenens 

vagthund Kerberos op på 

jorden. 

Fantastiske sagn og historier – dog 

måske lidt for ambitiøst et navn til de 

store brumbasser i Eskadrille 721, som 

har noget at se frem til. 

Og vi andre har mindst lige så store 

forventninger til dem…

som Rundetårn 

Fartøjschef Jens Jensen (JØT) viser Cockpittet frem. 

FAKTA om C-130 

Hercules C-130 H Hercules C-130J 

Længde 29,79 m 34,36 m 

Højde 11,66 m 11,22 m 

Spændvidde 40,41 m 40,40 m 

Marchhastighed 618 km/t 633 km/t 

Lasteevne 128,9 m3 176 m3 

Last i vægt 18 t 15 t 

Aktionsradius 3.950 km 5.741 km/t 

Besætning Fartøjschef Fartøjschef 

Pilot Pilot 

Navigatør 

Flight Engineer 

Radiooperatør 

Loadmaster (1-2 mand) 

Loadmaster (1-3 mand) 

33

34 FORSVARSFORLIG 

Fortsatte forhandlinger om nyt 

Selvom forsvarsminister Søren Gade (V) ønsker store 

ændringer i Forsvaret, løber han ikke fra regeringens 

udspil til et nyt forsvarsforlig 


- Vi skal have omstillet det danske forsvar til 

moderne tid og gøre det klar til at deltage i 

internationale militæropgaver for at skabe 

og bevare fred. Søren Gade har de allerbedste 

kvalifikationer til at fuldføre det arbejde, 

og derfor ser jeg frem til samarbejdet med 

den nye forsvarsminister, sagde Anders Fogh 

Rasmussen (V) i sin officielle præsentation 

af den nye forsvarsminister, som var i audiens 

hos Dronningen. 

På det forsvarspolitiske område har Søren 

Gade tidligere gjort sig bemærket med en 

række forslag til at modernisere Forsvaret. 

Det skete i efteråret 2003, da han sammen 

med Venstres udenrigsordfører, Troels Lund 

Poulsen, udgav bogen »Den Forandrede Verden«. 

Her lægger de bl.a. op til et opgør med 

tjenestemandsbegrebet. 

I forbindelse med udnævnelsen til forsvarsminister 

udtalte Søren Gade, at der ikke 

er tvivl om, at man skal se på ansættelsesforholdene 

i forsvaret. - Der er jo ikke behov for, 

at vi producerer en masse ældre soldater, som 

ikke kan udsendes. Det er noget, forsvaret 

selv skal komme med input til i forbindelse 

med det nye forsvarsforlig, siger Søren Gade. 

- Men jeg står fuldt og helt inde for regeringens 

oplæg. Jeg har selv været med til at 

skrive det. 

HOD's formand, oberst Steen G. Martinussen, 

hilser Søren Gade velkommen i jobbet, 

og på et spørgsmål om, det er en fordel 

for den nye minister, at han er reserveofficer 

i hæren, svarer Steen Martinussen: 

- Ja, det skader naturligvis ikke, at Søren 

Gade har kendskab til »firmaet«, men jeg 

tror i højere grad, at han får brug for sine evner 

som politiker til at samle midterpartierne 

om et forsvarsforlig. 

Fredsbevarende og fredsskabende 

Regeringens forsvarsoplæg 2005-2009, som 

kaldes for den mest markante omstilling af 

det danske forsvar siden 2. verdenskrig, blev 

offentliggjort ved et stort møde i Kastellet 

den 10. marts. 

Nedenfor bringes et kort uddrag af regeringens 

forsvarsoplæg: 

Som følge af den sikkerhedspolitiske situation 

omstilles Forsvaret til fremover at være i 

stand til at deltage i forskelligartede operationer, 

der spænder fra fredsbevarende til 

fredsskabende. Forsvaret skal hurtigere og 

mere fleksibelt kunne opstille og udsende 

styrker i internationale operationer, end tilfældet 

er i dag. Den militære indsats skal i 

højere grad sammentænkes med øvrige 

danske indsatser for at opnå maksimal effekt 

af den samlede indsats og derved styrke 

Danmarks mulighed for at påtage sig et ansvar. 

Det skal sikre en bedre fremtid for befolkningerne 

i indsatsområderne. 

Totalforsvaret styrkes og værnepligten opretholdes 

gennem etablering af en totalforsvarsstyrke 

på ca. 15.000 soldater, som har 

gennemgået en samlet uddannelse af ca. tre 

måneders varighed. Det statslige redningsberedskab 

råder over vigtige kapaciteter, og 

disse skal sammen med Hjemmeværnets og 

Forsvarets kapaciteter ses i sammenhæng, så 

der sikres en optimal udnyttelse af kompetencer 

og opnås synergi. Herved styrkes det 

samlede totalforsvar markant. 

Omstillingen af Forsvaret gennemføres 

dels ved at nedlægge mobiliseringsforsvaret 

og dels ved rationaliseringer og effektiviseringer 

af stabs- og støttestrukturen. Ved en 

centralisering af forvaltning af personale, 

materiel og etablissementer mv. reduceres 

de nuværende administrative opgaver ved 

Forsvarsministeriets myndigheder. Tilpasningerne 

medfører, at den nuværende balance 

mellem stabs- og støttestrukturen og 

de egentlige militære kapaciteter ændres 

markant til fordel for sidstnævnte. 

900 flere ansatte 

Sammenfattende medfører dette, at: 

- Den samlede forsvarsramme fastsættes til 

uændret 19,1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 

på finansloven fra 2005 900 mio. kr. om året 

Forsvarsminister Søren Gade sætter sig for 

bordenden i de fortsatte forhandlinger om et 

nyt forsvarsforlig. 

til Forsvarets deltagelse i internationale operationer. 

Hertil kommer overførsel af det 

statslige redningsberedskab med tilhørende 

bevilling på ca. 450 mio. kr. 

- På personelområdet vil der ske en forøgelse 

af menigt stampersonel samt en mindre 

forøgelse af antallet af fastansatte officerer 

og sergenter. Samtidigt vil der ske en reduktion 

på det civile område. Oplægget 

indebærer samlet set en forøgelse af det fastansatte 

personel på ca. 900 personer. 

Persontilpasningerne gennemføres efter 

den hidtidige praksis for så vidt angår omskoling, 

efteruddannelse mv. 

Der vil endvidere være behov for ændringer 

i den nuværende sammensætning 

af menigt personel, sergenter og officersgruppen 

– særligt i relation til alder og anvendelsesområde. 

- Det statslige redningsberedskab, Hjemmeværnets 

og Forsvarets opgaver samles 

under forsvarsministerens ressort. 

- Den nuværende værnepligt i Forsvaret 

omlægges, og der etableres en totalforsvarsstyrke 

på 15.000 soldater. 

- Det samlede antal af militære enheder 

mindskes til gengæld for en fokusering og 

kvalitativ styrkelse af de tilbageværende enheder. 

Et antal kaserner og etablissementer lukkes,

forsvarsforlig 

herunder bl.a. Sjælsmark kaserne, Auderødlejren, 

Jægersborg kaserne og Flyvestation 

Værløse. 

- Der frigøres økonomiske ressourcer til indsættelse 

af danske styrkebidrag i internationale 

operationer. 

- Der opstilles i hæren to brigader, som 

indgår i rammen af Danske Division. Den 

ene af brigaderne består hovedsageligt af 

fastansatte soldater, mens den anden brigade 

primært udgøres af soldater på reaktionsstyrkekontrakt. 

- De specialiserede kapaciteter i søværnet 

til at gennemføre kystnære operationer, herunder 

ubådsoperationer, fastholdes og 

videreudvikles samtidig med, at den igangsatte 

udvikling vedrørende fleksible støtteskibe 

og patruljeskibe fortsættes. 

NATO er positiv 

- Med tilgang af nye transportfly (Hercules 

C130 J) og nye helikoptere (EH 101) øges flyvevåbnets 

evne til at støtte landmilitære operationer 

og humanitære indsatser. Inspektionsflyene 

(Challenger) giver flyvevåbnet 

kapacitet til miljøovervågning og til løsning 

af de hjemlige opgaver i øvrigt, herunder 

opgaverne i det nordatlantiske område. 

De opdaterede F-16 fly udgør fortsat en relevant 

kapacitet såvel i relation til den hjemlige 

suverænitetshævdelse (afvisningsberedskab) 

som til deltagelse i internationale operationer, 

herunder i NATO’s Response Force. 

- Hjemmeværnet fokuseres mod totalforsvaret, 

og indsatsen målrettes mod det statslige 

redningsberedskab og totalforsvarsstyrken. 

For at udnytte synergi mellem Forsvarets og 

Hjemmeværnets kapaciteter integreres 

Hjemmeværnet i Forsvarets støttestruktur. 

Regeringens forsvarsoplæg blev præsenteret 

i NATO's hovedkvarter i Bruxelles den 

30. marts 2004, og her blev det positivt 

modtaget af kredsen af NATO’s forsvarsgennemgangskomite. 

Fremtidens Forsvar skal være i stand til at deltage i forskelligartede 

operationer, der spænder fra fredsbevarende til fredsskabende. 

(Foto: Jens Nørgaard Larsen) 

Læs om ministerskiftet på bagsiden. 

35

Ny næstformand i HOD 

Den 25. maj 2004 holder HOD ordinært repræsentantskabsmøde. 

Det sker på Hotel 

Nyborg Strand. Kandidatlisten er klar med 

en række allerede kendte navne. Men blandt 

navnene på de fire kommende næstformand, 

som ventes at skulle udgøre HOD’s 

kommende forretningsudvalg, finder man 

et nyt ansigt. Det er kommandørkaptajn 

Mogens Nielsen, der er tjenestegørende i 

FKO som Chef for Materielanskaffelsessektion. 

Han ventes at blive valgt som afløser 

for den nuværende næstformand/søværnet, 

kommandørkaptajn Chris Sørensen, der går 

på pension. 

Mogens Nielsen, der for kort tid siden rundede 

et skarpt hjørne (50), indledte tjenesten 

på Søværnets Grundskole i Auderød i 

1975. Herefter sejlede han med minelæggerne 

Møen og Fyen som skoleskib. Som ny officer 

af teknisk linie blev MN tjenestegørende 

først i et halvt år på Møen (skoleskib), dernæst 

tre år på Kongeskibet Dannebrog og 

endelig tre år som chef for Maskinteknisk 

Kursus ved Søværnets Teknikskole. 

Efter VUT II har MN gjort tjeneste som faggruppeleder 

teknik ved Søværnets Officersskole 

i 2 1/2 år, sagsbehandler ved Søværnets 

Materielkommando, Systemplanlægnings- 

HOD’S REPRÆSENTANTSSKABSMØDE 

37 

sektionen i to år og dernæst sagsbehandler i 

Materielanskaffelsessektionen i FKO i endnu 

2 1/2 år. Efter udnævnelse til kommandørkaptajn 

(januar 2002) fulgte 14 måneders 

tjeneste som eskadreteknikofficer ved 1. 

Eskadre i Frederikshavn. Og endelig blev 

Mogens Nielsen i marts 2003 chef for Materielanskaffelsessektionen 

i FKO. 

Kommandørkaptajn Mogens Nielsen, er født i 

Nordjylland og inden indkaldelsen til forsvaret 

uddannet som automekaniker. MN har i forbindelse 

med tjenesten ved såvel Søværnets 

Officersskole som Søværnets Materielkommando 

været medlem af HOD lokalafdelinger. 

Er nu indstillet til valg som næstformand/søværnet 

i HOD. (Foto: Peter Eilertsen)

38 NYT MATERIEL 

Ny kampvogn klar til inte 

Ved præsentationen i Oksbøl ses fra højre chefen for Hærens 

Kampskole, oberst Erik B. Dam, major Erling Gehlert fra Hærens 

Kampskole og major Bjørn Hansen fra Hærens Materielkommando. 

(Foto: Jørgen Kølle) 

Af journalist Leif O. Nørgaard, Dj 

Sekunder senere er kampvognen røgdækket, 

men det var også det eneste røgslør, som 

blev udlagt, da Hærens Operative Kommando 

præsenterede hærens nye kampvogn, Leopard 

2 A5 for pressen i Oksbøl. 

Hæren skal have 51 kampvogne af denne 

type, og indtil nu er der leveret 32, som bruges 

til uddannelse af de første besætninger. 

De 51 kampvogne, der skal indgå i Den Dan- 

ske Internationale Brigade, har i alt kostet 

1,6 milliarder kr. 

- Kampvognen har et videreudviklet system 

med granatkastere på begge sider af tårnet, 

så den i løbet et, to-tre sekunder kan blive 

indhyllet i røg i den retning vognen vender, 

fortæller major Erling Gehlert fra Hærens 

Kampskole, som sammen med major 

Bjørn Hansen fra Hærens Materielkomman-

nationale operationer 

do, leverede en overbevisende præsentation. 

Kampvogn Leopard 2 A5 er en opgradering, 

som giver en forbedret beskyttelse af 

tårn og undervogn, og som er forberedt til 

indsættelse i internationale operationer og 

tilført en hel del ny teknik. 

Våbenvirkningen er også forbedret med 

et »Hunter Killer« system, som gør, at man 

kan skyde på ét mål og samtidig sigte på et 

andet, og et med blot et tryk på en knap drejes 

kanonen lynhurtigt til det nye mål, og et 

skud kan afgives. 

Nu begynder arbejdet på kampkøretøjsafdelingen 

med at uddanne brugerne. 

– Vi uddanner dem til kørekortet, hvorefter 

enhederne – eskadronerne – sørger for 

den operative uddannelse på kampvognen. 

39 

Der går mellem 16 og 18 måneder, før man 

efterfølgende kan påbegynde den missionsorienterede 

uddannelse, som de første 

besætninger vil være færdige med ultimo 

2005, siger major Erling Gehlert. 

På en almindelig vej kan kampvognen køre en strækning på ca. 190 kilometer 

og den bruger ca. 6 liter brændstof pr. kilometer. I terræn reduceres rækkevidden 

til ca. 125 kilometer med et brændstofforbrug på ca. 9 liter pr. kilometer. 

(Foto: John Randeris, PF)

40 HOD’S REPRÆSENTANTSKABSMØDE 

Ændring af vedtægterne åbner for 

Repræsentantskabet skal behandle et forslag til ændring af 

HOD's vedtægter 


For første gang i HOD's 10-årige eksistens 

skal repræsentantskabet behandle et forslag 

til egentlige vedtægtsændringer. I år 2000 

blev vedtaget en mindre justering. 

Det var gennem en fusionering mellem 

de tidligere officersorganisationer; HOA, 

HOC og organisationen af Hjemmeværnets 

Faste Officerer at HOD blev stiftet i 1994. 

Organisationens nuværende vedtægter blev 

udfærdiget af repræsentanter fra de tre tidligere 

organisationer. Grundlaget for udfærdigelsen 

af vedtægterne skete således i et fusionsmiljø, 

hvor der herskede et udpræget 

ønske om at medtage det bedste fra de hidtidige 

verdener, men også en vilje til kompromis 

for at komme videre. 

Behandlingen af forslaget til justering 

vedtægterne kommer til at ske på det ordinære 

repræsentantskabsmøde i Nyborg den 

25. maj. 

Umiddelbart efter repræsentantskabsmødet 

i 2002 besluttede HOD's hovedbestyrelse 

at nedsætte en arbejdsgruppe (AG/RE- 

ORG2004) til revision af organisationens 

vedtægter. 

Arbejdsgruppen blev nedsat med deltagelse 

af to lokalafdelingsformænd, to 

hovedbestyrelsesmedlemmer, formanden 

for HOD og en sekretær fra sekretariatet. 

Opgaven var at fremsætte forslag til eventuelle 

justeringer for organisationens fremadrettede 

virke og udvikling, i samklang 

med udviklingen i Forsvaret og det omgivende 

samfund. 

Stemmevægt efter størrelse 

Arbejdsgruppen behandlede følgende emner: 

- Lokalafdelingsstruktur 

- Lokalafdelingernes repræsentation ved 

repræsentantskab 

- Vedtægtsændringer 

- Forslag til justering af lokalafdelingsstruktur 

Der var enighed i arbejdsgruppen om, at 

en justering af den nuværende lokalafdelingsstruktur 

afventer resultatet af det kommende 

forsvarsforlig. 

Som opfølgning på drøftelserne vedr. lokalafdelingsstrukturen 

fra HOD's Formandskonference 

har arbejdsgruppen fremsat 

et forslag om en ændret repræsentation 

ved repræsentantskabet. Forslaget har til formål 

at sikre lokalafdelingerne en afbalanceret 

indflydelse og begrænse organisationens 

omkostninger. 

Arbejdsgruppen forslår, at den nuværende 

repræsentation med yderligere 1 repræsentant 

for hver fulde antal 100 aktive medlemmer 

i lokalafdeling (§ 10 stk. 2) udgår. 

Repræsentantskabet består fortsat af formændene 

i HOD's lokalafdelinger, men de 

tillægges nu stemmevægt efter størrelse. 

Derfor foreslås det at erstatte § 10 stk. 2 med, 

at hver lokalafdeling tildeles 1 stemme for 

hver fulde antal af 50 aktive medlemmer opgjort 

pr. 1. jan samme år. 

Økonomisk vil dette forslag om anvendelse 

af stemmevægt indebære en reduktion 

af deltagelse ved repræsentantskabsmødet 

på 13 personer. 

Beredskabsofficererne med i HOD 

Arbejdsgruppen har nøje gennemgået de 

nuværende vedtægter. Rapporten har været 

behandlet af hovedbestyrelsen, og der stilles 

forslag om en række mindre redaktionelle 

justeringer samt følgende specifikke vedtægtsændringer: 

- Medlemskategorier, § 5: Som aktive 

medlemmer af HOD kan optages: 

Her tilføjes: »Andre, som er optagelsesberettiget 

i AC, herunder personel uden for 

den militære rækkefølge, der kan henregnes 

til officersgruppen, efter vedtagelse af repræsentantskabet.« 

Begrundelsen er HOD's behov for en 

fremtidig mulighed for at kunne optage eksempelvis 

auditører, hjemmeværnskonsulenter, 

officerer i beredskabskorpset m.fl. 

På HOD's hovedbestyrelsesmøde den 1. 

april oplyste formanden, oberst Steen Martinussen, 

at en urafstemning i Hovedorganisationen 

af Beredskabsofficerer i Danmark 

(HBD) om optagelse i HOD har resulteret i et 

overvældende flertal for fusionering mellem 

de to organisationer. Dette resulterer i et forslag 

til HOD's repræsentantskabsmøde den 

25. maj om optagelse af HBD i HOD. 

Der vil blive holdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde 

i forbindelse med 

formandskonferencen i november 2004 

med henblik på valg af HBD-repræsentanter 

til HOD's hovedbestyrelse, såfremt repræsentantskabet 

godkender optagelsen af 

HBD. Under samme forudsætning vil en 

næstformand/HBD samt et HB-medlem blive 

konstitueret i perioden mellem HOD's ordinære 

repræsentantskabsmøde og det ekstraordinære 

møde i november 2004. 

Indkaldelse af suppleanter 

Fra arbejdsgruppen er stillet yderligere vedtægtsændringer: 

- Repræsentantskabet kan udnævne æresmedlemmer 

af HOD, § 7: Det foreslås at teksten 

udgår, da tiden er løbet fra denne ordning. 

- Ledelse, § 9, stk. 1: HOD højeste myndighed 

er repræsentantskabet. 

Stk. 2: Repræsentantskabet består af: (1) 

formændene for de i § 24 nævnte lokalafdelinger. 

(2) yderligere 1 repræsentant fra lokalafdelingerne 

for hver fulde 100 aktive 

medlemmer. 

Det foreslås at teksten i (2) udgår og erstattes 

af: »(2) Formændene tillægges stemmevægt 

med 1 ekstra stemme for hver fulde antal 

50 aktive medlemmer, opgjort pr. 1. januar 

samme år. 

- Valg og afstemninger, § 13: Alle valg til 

hovedbestyrelsen sker ved hemmelig, skriftlig 

afstemning. Stk. 2 valg finder sted på det 

ordinære repræsentantskabsmøde. Stk. 3 

ved valg og afstemninger har hver tilstede-

optagelse af nye medlemsgrupper 

værende repræsentant en stemme. Der kan 

ikke afgives stemme ved fuldmagt. 

Det foreslås at teksten i Stk. 3 udgår og erstattes 

med: »Ved valg og afstemninger anvendes 

princippet om stemmevægt, idet repræsentanten 

tillægges 1 stemme ekstra for 

hver fulde antal 50 aktive medlemmer opgjort 

pr. 01 januar samme år, der indgår i 

Uro i både det belgiske og det tyske forsvar 

Steen Martinussen: 

Med den kommende 

Forsvarets Personeltjeneste 

ændres forhandlingsstrukturen. 

På hovedbestyrelsesmødet orienterede Steen 

Martinussen om: 

- Status i STRUK 05: Forlig forventes indgået 

inden for ca. en måned. 

- Der har været afholdt NOA formøde i 

Stockholm 18. marts 2004. Der blev bl.a. orienteret 

om store reduktioner i både det norske 

og det svenske forsvar efter igangværende 

reorganisation. 

- På EUROMIL-mødet ultimo marts blev 

der givet udtryk for store frustrationer pga. 

reduktioner i bl.a. det belgiske og det tyske 

forsvar. Dette kan godt give anledning til at 

sætte den danske situation i perspektiv. 

- Der blev holdt møde i Forsvarskomman- 

hans lokalafdeling. Der kan ikke afgives 

stemme ved fuldmagt.« 

Teksten i stk. 9, Indkaldelse af suppleanter 

til hovedbestyrelsen: »Suppleanter til 

hovedbestyrelsen indtræder i hovedbestyrelsen 

ved ledighed efter hovedbestyrelsens 

bestemmelse« foreslås erstattet med: »Indkaldelse 

af suppleant til hovedbestyrelsen 

doen 30. marts omkring ændring af forhandlingsstrukturen 

som følge af, at både 

NIV II og III formentlig forsvinder. Den 

kommende Forsvarets Personeltjeneste 

kommer til at udmønte lønsummer til de 

myndigheder, der svarer til det nuværende 

NIV III. Der blev fra personelorganisationernes 

side spurgt til, hvilken indflydelse dette 

vil få på SU-strukturen, hvilket ikke kunne 

besvares på nuværende tidspunkt. 

- Formanden oplyste, at HOD havde 

holdt et vellykket Intro-kursus 23.-24. marts 

i Faaborg med mange meget interesserede 

deltagere, hvilket lover godt for organisationens 

fremtid. 

Indgåede aftaler 

a) Aftaler med Statsministeriet: 

- Aftale om vilkår for konsulent i Statsministeriet. 

b) Aftaler med Forsvarsministeriet: 

- Oprettelse og klassificering af stillingen 

som GM/KA, Chief of Staff, HQ LAND- 

sker efter opnået stemmetal inden for respektive 

værn afgivet af repræsentantskabet.« 

Arbejdsgruppens begrunder forslaget 

som en imødekommelse af ønsket om en 

mere demokratisk ordning. 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 1. APRIL 2004 

41 

NORTH, Heidelberg, Tyskland, LR 39, stillingsnr. 

7088. 

Som konsekvens nedlægges stillingen som 

SACEUREP, stillingsnr. 7070. 

- Oprettelse og klassificering af stillingen 

som GM/KA, Director Joint Force Training 

Center, BYDGOSCZ, Polen, LR 39, stillingsnr. 

7089. 

Som konsekvens nedlægges stillingen som 

Assistent Chief of Staff ved Resources Divisions, 

RHQ AFNORTH, stillingsnr. 7085. 

c) Aftaler med Forsvarskommandoen: 

- Aftaler om fastsættelse af tillæg til 14 stillinger 

ved PO/KDM-FKO, samt 1 ved STUV- 

SEK-HOK. 

- Månedligt, ikke pensionsgivende tillæg 

på 1.100 kr. til kadet ved HO under gennemgang 

af OGU 

d) LKA 49 Slotsholmen – Forsvarsministeriet 

- 8 aftaler om midlertidige kvalifikationstillæg 

til officerer af ledergruppen. 

mj/hl

42 HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 1. APRIL 2004 

Aftale om ny tillægsstruktur for officerer 

i ledergruppen på NyLøn 

Arne Christensen: 

HOD's Intro-kursus kan forbedres 

på flere punkter. 

Fra Sekretariatet oplyste Stig Førsting, at der 

de seneste dage har været afholdt lokallønsforhandlinger 

i Søværnets Operative Kommando 

og Flyvertaktisk Kommando. 

Udkast til overenskomstforslag (OK 2005) 

er udsendt til hovedbestyrelsen. Enkelte af 

kravene blev gennemgået. Kravene skal afleveres 

til AC 4. maj 2004, og det skal pointeres, 

at alle forslag ikke kan forventes at gå 

igennem. Forslagene til OK-krav kunne godkendes 

af hovedbestyrelsen. 

Efter en længere drøftelse af en ny tillægsstruktur 

kunne det konkluderes, at hovedbestyrelsen 

har besluttet sig for at indgå aftale 

med Forsvarskommandoen om en ny til- 

Revidering af Forsvarets Personalepolitik 

Steen Martinussen: 

Lønsumsstyringen blev atter 

drøftet på mødet i UVØ. 

Formanden, Steen Martinussen, orienterede 

kort fra møde 12. marts 2004 i FKO/HSU 

(Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg), 

hvor det blev oplyst, at Forsvarskommandoen 

er i færd med at kigge på konkurrenceklausuler 

mv. 

Fra møde 8. marts 2004 i UVØ (Udvalg 

vedr. økonomi) orienterede formanden kort 

om, at det blev oplyst, at der har været et 

mindreforbrug af officerer i 2003 på 23 årsværk. 

Derudover blev lønsumsstyring atter 

drøftet. 

lægsstruktur for officerer i ledergruppen på 

NyLøn, som forventes iværksat i løbet af 

sommeren. 

Evaluering af Intro-kurset 

Fra PU-udvalget (Personel- og uddannelsespolitisk 

udvalg) orienterede Arne Christensen 

fra møde 31. marts 2004, hvor udvalget 

havde evalueret det netop afholdte Introkursus. 

Det er PU’s indtryk, at det var et godt 

og relevant kursus, som dog med fordel kan 

forbedres inden for følgende områder: 

- Ensartede præsentationer iht. Kommunikationspolitikken 

- Tidligere kursusstart og evt. fortsættelse 

af kursus efter middagen 

- Udleveret materiale kan med fordel reduceres, 

således at det bliver statements med 

links og henvisninger, som kan fordeles til 

kursusdeltagerne i elektronisk form 4-5 dage 

forud for kurset og/eller på CD-ROM under 

kurset 

- Pensum bør udvides med SNO-forhand- 

Næstformand/hæren, Alan B. Richter, orienterede 

fra møde 5. marts 2004 i UPERPOL 

(Underudvalget vedr. Forsvarets Personelpolitik): 

- Mødet omhandlede hovedsageligt et nyt 

udkast til en revideret Personalepolitik for 

Forsvaret. Baggrunden er bl.a., at Personalestyrelsen 

vil tage personalepolitiske tiltag og 

hensigter op til revision, ligesom der fortsat 

findes mulighed for at gøre den skrevne Personalepolitik 

lettere at forstå. Forsvarskommandoens 

udkast blev livligt diskuteret, og i 

særdeleshed diskuteredes den nye beskrivelse 

af værdigrundlaget, som kan opfattes 

at være for vidtgående. 

Ligeledes diskuteredes Sikkerhed, Sundhed 

og Trivsel indgående, idet der frembragtes 

både forslag til udvidelse af delemner og 

forslag til en mere korrekt beskrivelse af, 

linger, mere om NyLøn og arbejdet i SU. 

PU anbefaler, at der udarbejdes en kursuspakke 

af en dags varighed for udpegede forhandlere 

i lokalafdelingerne. Kursusindhold: 

SNO, NyLøn og SU. 

Endvidere har PU iværksat en ajourføring 

af HOD's Perspektivplan under medinddragelse 

af lokalafdelingerne og hovedbestyrelsen. 

PU vil på sit næste møde kigge på indholdet 

af HOD's eksisterende kursustilbud. 

mj/hl 

hvorledes arbejdspladsen må opfatte sygdom 

og afledt fravær. Afsnittet om lønpolitik 

kan forekomme at være for beskedent i 

forholdt til den vægt, indførelse af NyLøn 

aktuelt har i dagligdagen. 

Udvalget afventer i øvrigt det kommende 

nye udkast til forordet, som var den eneste 

del, der ikke var udarbejdet til mødet. Det vil 

være HOD's holdning efterfølgende, at udvalgets 

arbejde snarest muligt og i stigende 

omfang fokuserer på »konsekvensrettelser 

og implementering« af Personalepolitikkens 

hensigter og målsætninger. 

mj/hl

Omstruktureringerne med respekt for 

den enkelte medarbejder 

Alan B. Richter: 

HOD: Økonomisk kompensation 

for prioriteret merarbejde. 

Fra møde i FÆLSU/HOK (Fællessamarbejdsudvalget 

ved Hærens Operative Kommando) 

og UVØ 16. marts 2004 orienterede 

næstformand/hæren Alan B. Richter: 

- Mødet omhandlede i stor udstrækning 

overordnede tanker og modeller for hærens 

mulige udvikling i forlængelse af det kommende 

forsvarsforlig. Umiddelbart ser det 

ud til at nedskæringerne i hærens etablissementsstruktur 

bliver mindre end forventet. 

Det er uvist, i hvilken udstrækning dette ressourcemæssigt 

vurderes (HOD) at kunne 

hæmme eller sinke den kvalitative udvikling 

og modernisering af hærens enheder til 

de nye opgaver. Hærens Operative Kommando 

understregede, at man ønsker at 

gennemføre omstruktureringerne med respekt 

for den enkelte medarbejder og i samarbejde 

med de faglige organisationer. 

- Udvikling: 

Igangværende strukturprojekter meldes at 

blive gennemført planmæssigt, herunder 

også den nye infirmeristruktur. Udlicitering 

inden for IT-området er et særligt betydende 

emne, hvis udfald endnu ikke er fuldt ud 

kendt. Vedrørende Forsvarets samlede omstrukturering 

i medfør af det kommende forlig 

udtaltes det, at den nye centraliserede 

Personeltjeneste forventes etableret medio 

2005 som forudsætning for øvrige flytninger, 

der forventes påbegyndt ved årsskiftet 

2005/06. 

- Øvelser og uddannelse: 

Et væsentligt tiltag vedr. missionsorienteret 

uddannelse forud for udsendelse er en beslutning 

om at samle enhederne tidligere 

end før, således at forudsætningen for at relevant 

uddannelse og samarbejdning af enhederne 

forbedres. Det konstateredes, at 

transformationen af hærens enheder er i 

gang. 

- Operationer: 

Det meddeltes, at AOR i Kosovo er udvidet, 


og at en fransk underafdeling er underlagt 

den danske styrke. Ligeledes er AOR i Irak 

udvidet, og en britisk underafdeling er her 

tilsvarende underlagt den danske styrke. Aktuelt 

og perspektivisk anførtes følgende emner 

som vigtige »udfordringer«: Lønudbetaling, 

minerydning, miljøovervågning og rekruttering. 

Der orienteredes endvidere om, 

at en mulig mission i Sudan i et vist omfang 

vil kræve genanskaffelse af materiel, og at 

der vil være en længere reaktionstid for udsendelse. 

De kommende 

personeltilpasninger 

Det meddeltes, at kommende personeltilpasninger 

forudses at blive foretaget både 

ved afskedigelser og ved naturlig afgang, 

samt at der ikke nødvendigvis bliver tale om 

at afskedige det personel, der bestrider stillinger, 

der nedlægges. For HOD's vedkommende 

vurderes det (HOD), at der i fremtiden 

skal foretages en mindre indskrænkning 

af chefniveauet, en udvidelse af juniorgraderne 

og en sammensmeltning af majorgraderne. 

Det blev nævnt, at det selektive 

ansættelsesstop er ophævet. Vedr. NyLøn 

meddeltes det, at såfremt der ikke blev indgået 

en NyLønsaftale for ledergruppen, vil 

Hærens Operative Kommando gennemføre 

taxameterafregning for denne gruppe. Der 

gøres overvejelser om en ny formulering af 

og indførelse af materiale og alkoholpolitik i 

hæren. Der kan herudover være behov for at 

se nærmere på udvikling af seniorpolitikken 

(HOD). 

- De faglige organisationer gav udtryk for 

nogen usikkerhed om, hvorvidt Forsvaret 

for nærværende kan håndtere lønsumsstyringen 

på NyLønsområdet på en tilfredsstillende 

måde. Ligeledes udtrykkes, at den hidtil 

erkendte forvaltning af aftalen om fridøgnsbanken 

virker utilfredsstillende. 

Økonomisk falder forbruget i »måned 1« 

med de sidste registreringer og justeringer 

ud med et godt resultat med minimale afvigelser, 

der måles i promiller både totalt og 

lønmæssigt set. Der skal dog fortsat arbejdes 

på at forbedre validiteten af lønkvanterne, 

såfremt disse skal tages alvorligt og skal kunne 

tjene som et relevant lønstyringsredskab 

ved fordeling af midler. Det er ikke accepta- 

43 

belt, at fordelingen af lønsum ved ufuldstændige 

lønkvanter medfører, at der ikke 

rådes over lønsummer, der svarer til antal, 

kategorier eller gældende lønsystemer for 

ansatte medarbejdere. I takt med at økonomisk 

kompensation for merarbejde når et 

mere acceptabelt niveau for såvel medarbejdere 

som for de faglige organisationer, bør 

det overvejes i større og mere målrettet omfang 

at budgettere for udbetaling af prioriteret 

merarbejde (HOD). 

Cafeteriavirksomheden 

skal optimeres 

Alan B. Richter fortsatte med at orientere fra 

møde 16. marts 2004 i UCAF/FÆLSU/HOK 

(Underudvalg vedr. cafeteriavirksomhed): 

Cafeteriaregnskabet gennemføres godt i De- 

Mars. Bruttoavancen for 2003 har nået det 

bedste resultat i de sidste fem år. Optimeringsprocessen 

på Forsvarets etablissementer 

fortsætter. Der arbejdes med at etablere 

et kontraktforhold mellem de kommende 

servicesektioner og de servicerede myndigheder. 

Hærens Operative Kommando fremsender 

HOD's forslag om at gøre Forsvarets 

cafeterier mere orienterede mod tilbud til 

Forsvarets fastansatte personel. 

mj/hl


Flyvevåbnet fortsætter øvelsesaktiviteterne 

Bjarne Terkelsen: 

Debat om den manglende 

anvendelse af aftalen 

om Fridøgnsbank. 

Fra møde 12. marts 2004 i FÆLSU/FTK (Fællessamarbejdsudvalget 

ved Flyvertaktisk 

Kommando) orienterede næstformand/flyvevåbnet 


- Formanden (FM) orienterede om kommende 

rokeringer i Forsvarets øverste ledelse, 

herunder at Flyvertaktisk Kommando 

får ny STCH ved oberst P.P. Olsen. 

- ESK721 er flyttet til Flyvestation Aalborg 

med formel KDO-overdragelse 1. april 2004, 

hvor Flyvestation Værløse ændres til AFIS 

VÆR underlagt FLSP. 

- Flyvevåbnet deltager i RED FLAG i USA i 

resten af marts måned. 

- NATO og herunder Danmark forventes 

at oprette Airspace Policing i Baltikum. 

- Regeringens oplæg til nyt forsvarsforlig 

blev gennemgået. Såfremt det bliver besluttet 

gennemført, rammes flyvevåbnet særdeles 

hårdt med såvel beskæring i antallet af 

Utilfredshed med forvaltningen af fridøgnsbanken 

Alan B. Richter: 

Udtrykte skepsis om Forsvarets 

evne til at gennemføre 

lønsumsstyring. 

Næstformand/hæren Alan B. Richter orienterede 

fra møde 10. marts 2004 i KOG/PERS 

HRN (Koordineringsgruppen vedr. personelforhold 

i hæren): 

- Hærens Operative Kommando orienterede 

om den kommende centraliserede personeltjeneste, 

hvor det forventes, at der indledningsvist 

arbejdes med en konstitueret 

SNO. 

- Lønforhold: 

operative fly som nedlæggelse af hele JBL, 

med store personelmæssige konsekvenser til 

følge. 

- Flyvevåbnets nuværende enheder fortsætter 

øvelsesaktiviteterne, indtil det endelige 

forsvarsforlig er kendt. 

- Økonomien for 2003 ser ud til at ende 

med et mindreforbrug på ca. 1,5 mio. kr. 

Dog udestår afklaring af en hel række afvigeforklaringer 

overfor Forsvarskommandoen. 

- Lønsummer for 2004 ser ud til at være 

tilstrækkelig, og den samlede drift forventes 

at kunne holdes indenfor den udmeldte 

ramme. 

- Flyvertaktisk Kommando overvejer en 

opblødning at det iværksatte ansættelsesstop. 

- Der udspandt sig en debat om den 

manglende anvendelse af aftalen om Fridøgnsbank. 

Flyvertaktisk Kommando vil 

undersøge, hvorledes de økonomiske beregninger 

ifm. aftaleindgåelse skal foretages. 

Positivt driftsresultat i 2004 

Bjarne Terkelsen fortsatte med at orientere 

fra møde 22. marts 2004 i UVØ/FÆLSU/FTK 

(Underudvalg vedr. økonomi): 

- Resultatet for 2003 forventes at blive et 

Der tegner sig et ubetydeligt mindreforbrug 

på løn i 2003. Regnskabsresultatet må betegnes 

som meget godt. Hærens Operative 

Kommando støtter fortsat skolerne med 

budgetstyring. Organisationerne understregede, 

at der skal gennemføres forhandlinger 

om decentrale lønmidler, uanset nogle tjenestesteder 

melder, »at der ikke er midler at 

forhandle om«. Alle faglige organisationer 

og disses tillidsrepræsentanter har behov for 

at få indsigt i anvendelsen af arbejdsgiverens 

lønpolitik, -direktiver og rådige lønsummer. 

Det fås kun ved at invitere organisationerne 

til forhandlingsprocessen. Der er behov for 

at udmelde lønsummer til lokalløn tidligere 

i det år, som forhandlingerne vedrører. De- 

Mars løn iværksættes 1. marts 2004. Hærens 

Operative Kommando har iværksat besøg 

ved udsendte enheder for at rette fejl i løn- 

mindreforbrug på ca. 10,6 mio kr. Tallet 

fremkommer ved et merforbrug på løn på 

ca. 45,7 mio. kr. samt et mindreforbrug på 

øvrig drift på ca. 56,3 mio. kr. 

- Der udestår fortsat afklaring af et par 

områder. Men som det ser ud nu, tilføres 

Flyvertaktisk Kommandos drift i 2004 det 

samlede mindreforbrug fra 2003. 

- Effekten af de i 2003 indførte aktivitetsdæmpende 

tiltag har langt oversteget Flyvertaktisk 

Kommando forventninger og bidrager 

således til en positiv påvirkning af 

driftsgrundlaget for 2004. Flyvertaktisk 

Kommando forventer derfor, at rammen for 

2004 er netop tilstrækkelig til gennemførelse 

af de pålagte opgaver samt det reducerede 

øvelsesprogram. 

- Af mulige negative udeståender med 

Forsvarskommandoen kan nævnes, at dele 

af omkostninger til omskoling af besætninger 

på nye flytyper, ikke er medtaget i taxameterafregningen. 

For 2004 drejer det sig om 9 

mio. kr. 

- Flyvertaktisk Kommando lønsum for 

2004 forventes at være tilstrækkelig, dog 

udestår omfordeling mellem NIV III-MYN. 

mj/hl 

udbetalingerne hertil. I denne forbindelse 

udarbejdes en fejl- og rettelsesvejledning til 

medarbejderen. Lønanvisningen overgår fra 

budget- til personelregi. Flyvertaktisk Kommando 

og Søværnets Operative Kommando 

har med tilfredshed kunnet anvende det af 

Hærens Operative Kommando udviklede 

budgetstyringsredskab. 

- Internationale operationer: 

Hæren har tilmeldt en let opklaringseskadron 

og et ABC Sampling Team som dansk 

bidrag til NATO reaktionsstyrker fra januar 

til juni 2005. Orlov (RR) er tilladt i missionsområderne 

efter CH vurdering af de operative 

og sikkerhedsmæssige behov. Der ansættes 

en konsulent for Krænkende Adfærd i 

Forsvarskommandoen, hvilket er en nyskabelse 

også set ift. andre arbejdspladser.

Færre afskedigelser 

Flytningerne foregår planmæssigt. Genplacering 

af medarbejdere anvendes til at minimere 

afskedigelser. Det er ønskeligt med 

mere tid til gennemførelse aht. muligheden 

for at orientere forud for omflytningerne. 

- De faglige organisationer udtrykte skepsis 

om Forsvarets øjeblikkelige evne til at 

gennemføre lønsumsstyringen og dermed 

om evnen til at leve op til forventningerne 

om lokal løndannelse. Ligeledes udtryktes 

utilfredshed med forvaltningen af fridøgnsbanken, 

der kun har produceret ganske få aftaler. 

Det er ikke acceptabelt at argumentere 

med manglende lønsummer til formålet, da 

Mindreforbrug på løn i 2004 


HOD anmodede om en 

liste over merforbruget. 

Fra møde 11. marts 2004 i KOG/PERS FLV 

(Koordineringsgruppen vedr. personelforhold 

i flyvevåbnet) orienterede næstformand 


- Formanden (FM) gennemgik det politiske 

oplæg til ny Forsvarsaftale, der indeholder 

betydelige nedskæringer i flyvevåbnet. 

Nedlæggelse af ESK 724 samt JBL svarer til 

en personelreduktion på ca. 500 årsværk. 

Implementeringstakten er ikke angivet, 

men det vil under alle omstændigheder resultere 

i store personlige omkostninger for 

det berørte personel. 

Med forventet forøgelse af militært personel 

i såvel hæren som søværnet er det nærliggende 

med en form for personelglidning 

fra flyvevåbnet. 

- Helikopterne er på plads på Flyvestation 

Karup. Transportflyenes flytning til Flyvestaion 

Aalborg er fremrykket til 1. marts 

2004, dog med det officielle ceremoniel 

fastholdt til 1. april 2004. 


man ikke kan forestille sig, at aftalen kan 

være indgået uden tilhørende beregninger 

herfor. Det opfattes ikke, at det er rådighed 

over lønsum, der udgør kriteriet for aftaleenighed. 

- Vedr. Forsvarskommandoens pålæggelse 

af udsparing af M322-normer udtalte HOD, 

at dette forventes at afvente en kommende 

ny personelstruktur, og at den i øvrigt følges 

af en redegørelse for en personelstrategi for 

samme M322-gruppe. 

- Organisationerne kritiserede anvendelsen 

af Forsvarets Medalje som missionsmedalje 

og fremdrog den praksis for genudlevering 

og gentagen indgravering af medal- 

- Årsafslutningen for 2003 ser ud til at lande 

på et mindreforbrug på ca. 1,5 mio. kr. – dog 

med mulighed for forbedringer som følge af 

afvigelsesforklaringer. Resultatet fremkommer 

ved et merforbrug på løn på ca. 48.5 

mio. kr. samt et mindreforbrug på øvrig drift 

på ca. 50 mio. kr. 

- Nyt prognoseværktøj til årsværksforbrug 

viser foreløbig en forventning om mindreforbrug 

på løn i 2004 på mellem 20 og 30 

mio. kr.. Derfor overvejes at løsne grebet om 

den iværksatte restriktive ansættelsespolitik. 

- Personelforvaltningen orienterede om 

et merforbrug af ca. 40 M3xx årsværk. Med 

henvisning til de nyligt overståede tiltag 

ifm. STRUK 04 stillede HOD sig uforstående 

over for tallet og anmodede om en liste over, 

hvor merforbruget finder sted. (Endnu ikke 

modtaget i skrivende stund). 

- I alt er der i 2003 udbetalt engangsvederlag 

under NyLøn på 485.000 kr., heraf 

90.000 til HOD's medlemmer. 

Ny Logistiksektion i FTK 

- Forhandling om lokalløn (officerer på gammel 

løn) pågår, og alle NIV III MYN er anmodet 

om indstillinger (HOD har tilsvarende 

anmodet lokalafdelingerne om indstillinger). 

Kan kun udbetales som engangsvederlag. 

45 

jen, som kun kan opfattes som mindre flatterende 

både for modtageren og for Forsvaret 

og endvidere virker »udvandende« for de 

oprindelige kriterier for tildelingen af Forsvarets 

Medalje. Det foreslås at indføre missionsmedaljer 

snarest. 

mj/hl 

- Flyvematerielkommandoen orienterede 

om udmøntning af ca. 1 mio. kr. under Ny- 

Løn – hovedsagelig som engangsvederlag. 

Samtidig forhandles der på NIV II om lokalløn 

til personel på gammel løn. 

- Flyvematerielkommandoen har – via en 

offensiv satsning – hentet ca. 0,5 mio. kr. fra 

udviklings- og omstillingsfonden, primært 

til chefudviklingsuddannelser, og der søges 

igen i 2004. 

- Implementering af ny organisation pågår 

med udsendelse af materiale til FORSNO 

22 marts, FORSNO 15.-16. april, separatforhandlinger 

23. april og fremsendelse af forslag 

til Forsvarskommandoen 3. maj 2004. 

- Ny OP-LOG funktion koordineres med 

Flyvertaktisk Kommando. 

- HOD orienterede om overvejelser vedr. 

ny tillægsstruktur for lederniveauet. 

- FM orienterede om hensigten med en ny 

Logistiksektion i Flyvertaktisk Kommando. 

Materiale var tilsendt deltagerne inden mødet. 

Flyvertaktisk Kommando viderebearbejder 

materialet og anmoder om forhandling 

på et senere tidspunkt. 

mj/hl


Ændringer i Flyverhjemmeværnets struktur 

Erik Andersen: 

Niveauet for NK ved Flyverhjemmeværnsdistrikterne 

bør være på M322-niveau. 

Næstformand/hjemmeværnet Erik Andersen 

orienterede fra møde 10. marts 2004 i 

KOG/PERS HJV (Koordineringsgruppen 

vedr. personelforhold i hjemmeværnet): 

1) Formanden (FM) startede mødet med at 

orientere om arbejdet med det kommende 

forsvarsforlig og kaldte dagen for en spændende 

dag, idet det var dagen, hvor Regeringens 

udspil til et kommende forsvarsforlig 

ville blive offentliggjort. 

2) Herefter koncentrerede mødet sig i 

hovedsagen om den med virkning pr. 3. 

april 2004 besluttede ændring af flyver- 

Fokus på HOD's lokale arbejde 

Helle O. Rasmussen: 

HOD bør se på, hvilken rolle 

FM/LKA har i dag 

Fra mødet 24. marts 2004 i KOG/PERS SVN 

(Koordineringsgruppen vedr. personelforhold 

i søværnet) orienterede næstformand/søværnet 

Chris Sørensen. 

Her var der bl.a. en del diskussion omkring 

fridøgnsbanken. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, 

som nu er ved at have færdiggjort 

en rusmiddelpolitik. KKA (kønslig 

krænkende adfærd) blev ligeledes drøftet. 

hjemmeværnets struktur, der medfører nedlæggelse 

af tre flyverhjemmeværnsdistrikter 

og Tjenestestedskorpset, og oprettelsen af to 

nye flyverhjemmeværnsdistrikter. 

De fremlagte funktionsbeskrivelser til stillinger 

ved de nyoprettede distrikter blev 

drøftet, og HOD fandt anledning til at påpege, 

at niveauet for NK ved Flyverhjemmeværnsdistrikterne 

både ved oprettelsen og i 

fremtiden burde være på M322-niveau. 

CS gjorde gældende, at stillinger som uddannelsesofficerer 

skulle være seniorsergent-stillinger, 

hvilket HOD naturligvis bestred. 

Niveauplaceringen af disse stillinger 

blev henvist til en senere særforhandling. 

Denne særforhandling blev gennemført 12. 

marts 2004, og CS har efterfølgende trukket 

sine synspunkter tilbage, hvorefter stillinger 

fortsat klassificeres på M312-niveau. 

Da der endvidere var enkelte udeståender 

ved andre stillinger, gennemførtes et ekstraordinært 

KOG/PERS 15. marts 2004 ifm. en 

Lokalafdelingsformændenes 

arbejdsvilkår 

Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt 

»Eventuelt« opfordrede Helle O. Rasmussen 

– på baggrund af tidligere drøftelser 

i hovedbestyrelsen om lokalafdelingsformændenes 

arbejdsvilkår – til, at HOD fremover 

retter opmærksomheden mod 

FM/LKA’s arbejde. Et tidligere fremsat – og 

forkastet – forslag til generelt overenskomstkrav 

om honorering af tillidsrepræsentanter 

bør overvejes igen. HOD bør se på, hvilken 

rolle FM/LKA har i dag, og hvordan hans rolle 

forventes at blive i fremtiden. 

- Alan B. Richter spurgte om grunden til, at 

den norske personelorganisation KOL har 

meldt sig ud af NOA. Formanden kunne 

hertil oplyse, at KOL’s medlemstal er faldet 

orienteringsdag for alt ansat personel ved 

Flyverhjemmeværnet. 

3) Sluttelig blev der orienteret om, at den påtænkte 

reduktion af hærhjemmeværnsdistrikter 

er stillet i bero, indtil en ny forsvarsaftale 

foreligger. 

mj/hl 

fra ca. 900 til ca. 600, og udelukkende chefer 

er medlemmer i KOL. 

- Der foregik herefter en længere drøftelse af 

udkast til aftale om ny tillægsstruktur for ledergruppen, 

som sluttelig mundede ud i, at 

en enig hovedbestyrelse traf beslutning om, 

at HOD indgår aftale om ny tillægsstruktur, 

som forventes iværksat i løbet af sommeren. 

mj/hl

Karlavej 1 · 5270 Odense N · Tlf. 70 13 80 80 

JYSKE BANK 

Kundegruppe Erhverv 

Mageløs 8 

DK-5100 Odense C 

Bonuscheck på 19,63% kr. af bilpræmien 

til medlemmerne af klub 194 

- vi fordeler overskud på bilforsikringen 

Nu kan vi igen glæde med fordeling af overskud 

19,63% på vore bilforsikringer. 

Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

tilbyder sammen med GF-FORSIKRING 

den absolut billigste bilforsikring ud fra det 

enkelte princip: Jo færre skader på bilerne, 

jo billigere bliver det for dig. 

Billig 

bilforsikring 

Alle andre forsikringer som også kan tegnes 

ved klubben kan i store træk konkurrere med 

øvrige selskaber. 

Kontakt klubben og hør nærmere eller indhent 

eventuelt et tilbud på telefon/telefax 

49 170 194, daglig telefontid, mandag-fredag 

kl. 10.00-15.00, eller klub194@gf-forsikring.dk 

Ring 49 170 194 eller besøg www.gf-forsikring.dk/klub194 

-Ikke for alle og enhver 

Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

Guldvej 7 • 3060 Espergærde • Tlf. 49 170 194

Afsender: 

HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mange af landets sommerrevyer må til at 

ændre deres repertoire: »Sheriffen fra Hobro« 

har stukket revolveren i hylstret og er 

redet ud af byen. Efter lang tids skudveksling 

med politikere og presse valgte en svækket 

Svend Aage Jensby at trække sig som minister. 

- Regeringen har opnået fortræffelige resultater, 

og jeg ønsker ikke at belaste regeringen 

og min familie med den hetz, som føres 

mod min person, udtalte Jensby, da han 

havde meddelt statsministeren, at han ønskede 

at fratræde. 

Ny forsvarsminister er den 41-årige vestjyde 

Søren Gade (V), som var i tiltrædelsesaudiens 

hos dronning Margrethe sammen 

med statsminister Anders Fogh Rasmussen 

(V) lørdag den 24. april. Samtidig var hans 

forgænger i en kort afskedsaudiens. 

Det var det første ministerskifte i den nuværende 

regerings 2 1/2 år lange levetid. 

Der røde kort 

Svend Aage Jensby sagde sit job op efter kraftig 

kritik som følge af hans måde at jonglere 

med tavshedspligten i Folketingets Kontroludvalg 

med efterretningstjenesterne. 

Han fratrådte få dage før, han skulle svare 

på en række spørgsmål i Folketingssalen, 

hvor oppositionen anklagede ham for at 

have talt over sig om de fortrolige møder i 

Folketingets Kontroludvalg. 

FE-sagen var blevet ubehagelig for Svend 

Aage Jensby, og han nåede at ændre forklaring 

fire gange på få dage. 

Da Jensby rejste tvivl om, hvorvidt han var 

omfattet af tavshedspligten i Kontroludvalget, 

fik han »det røde kort« af statsministeren: 

På det pressemøde, hvor FE's rapporter 

om Irak blev lagt frem, fastslog Anders Fogh 

Maskinel Magasinpost 

Returneres ved varig adresseændring 

Forsvaret fik ny politisk chef 

Flere ugers politisk farce med Svend Aage Jensby (V) i hovedrollen 

resulterede i, at han fik »det røde kort« af statsministeren 

Rasmussen, at »reglerne vedrørende Kontroludvalget 

gælder for alle. Ministre såvel 

som folketingsmedlemmer som andre«. 

En pragmatisk minister 

Der er langt fra »Sibirien«, som den del af 

Christiansborg kaldes, hvor folketingsmedlem 

Søren Gade har haft kontor, til hans nye 

arbejdsplads i Holmens Kanal nr. 42. Ved en 

højtidelighed i Forsvarsministeriet mandag 

den 26. april, kl. 14.00 fik han overdraget sit 

nye kontor af partikollegaen Svend Aage 

Jensby. 

Hvorvidt ministerskiftet kan blive en fordel 

for Forsvaret og de ansatte er endnu uvist. Søren 

Gade beskrives af flere oppositionspolitikere 

som udogmatisk og i høj grad en pragmatiker. 

Hvilken indflydelse de egenskaber kan 

have på de kommende ugers forhandlinger 

om et forsvarsforlig er ikke til at forudse. 

Søren Gade har lige siden sit cand. oeconstudium 

på Aarhus Universitet i 1985-90 væ- 

PP 

DANMARK 

Af redaktør Henning Lahrmann Svend Aage Jensby (tv) overdrog ministeriet til 

Søren Gade. (Foto: Peter Eilertsen) 

ret interesseret i organisatorisk arbejde. Han 

er med i bestyrelsen for en række foreninger 

i landsdelen. I 1993 blev han formand for 

Holstebro Venstre, og siden 1995 har han 

været Venstres folketingskandidat i Holstebrokredsen. 

Han blev valgt ind i Folketinget 

ved valget 20. november 2001. 

Indtil udnævnelsen som forsvarsminister 

var Søren Gade næstformand for Forsvarsudvalget. 

Han er også medlem af bestyrelsen 

for Folk og Forsvar. 

Søren Gade er reserveofficer med grad af 

major og var i årene 1983-85 tjenestegørende 

ved Jydske Dragonregiment. 

Inden han fik jobbet som markedsanalytiker 

på Cheminova var han udsendt som 

FN observatør ved UNTSO i Mellemøsten 

1990-91, 

Indtil sin tiltræden som minister var 

Søren Gade centerchef hos revisionsfirmaet 

RAR Regnskabscenter i Holstebro. 

Læs også artiklen side 34.

Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?