Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

16 ETNISK LIGESTILLING
I felten bliver du målt
på dine kompetencer
Premierløjtnant Amaar J. Bajwa er glad for at have valgt en karriere
i hæren, hvor han ikke bliver bedømt på grund af sin hudfarve,
men på sine kompetencer som soldat og officer
Af journalist Morten Fredslund
Fotos: Karsten Weirup
A
Amaar J. Bajwa var én af de
allerførste officerer med
anden etnisk baggrund,
som blev udnævnt fra Hærens
Officersskole. I dag er
der fuld fart på karriereplanlægningen, hvor
næste trin formentlig bliver en stilling som
underviser i forbindelse med implementeringen
af urdu på Forsvarets Sprogskole.
- Under de første øvelser som værnepligtig
husker jeg stadig, at jeg ikke ville have de
specielle feltrationer uden svinekød, som
enheden kan rekvirere. Så ville jeg næsten
hellere dø af sult, for jeg ville jo ikke gøre
mig mere synlig og skille mig ud fra mængden.
Men sådan er det ikke længere. For selv
om man selvfølgelig er mere synlig, når man
har pakistanske forældre og en hudfarve
som min, er det ikke det, man bliver bedømt
på i Forsvaret. Derimod er det ens faglige
kunnen og kompetencer som militær leder,
der betyder noget, siger Amaar J. Bajwa.
Den 26-årige premierløjtnant blev udnævnt
til officer fra Hærens Officersskole i
2002 som én af de første hærofficerer med
anden etnisk baggrund. I dag er han delingsfører
for 39 soldater ved Det Elektroniske
Opklaringskompagni ved Telegrafregimentet
på Ryes Kaserne i Fredericia.
Mere end et 8-16 job
- I hæren arbejder du sammen med dine kolleger
og de mennesker, du skal fungere sammen
med under pressede forhold og tit
mange døgn i træk under feltøvelser. Det betyder,
at man meget hurtigt kommer til at
lære hinanden at kende på godt og ondt og
finder ud af, hvor meget man kan stole på
hinanden. Det er også her, at du som chef
bliver bedømt på dine kompetencer, og om
du slår til, når det virkelig gælder. På den
måde er du mere »på« i forhold til et job i det
private erhvervsliv, hvor du kun er sammen
med kollegerne fra klokken otte til seksten,
siger Amaar J. Bajwa og tilføjer:
- Og når du så fungerer som leder og får tingene
til at forløbe på en fornuftig måde under
forhold, hvor alle både er under fysisk og
psykisk pres, ja så bliver eventuelle fordomme
på grund af din etniske baggrund jo hurtigt
manet i jorden. Og personligt har jeg
ikke mærket til nogen form for racisme i mit
karriereforløb.
Forsvaret afspejler samfundet
Amaar J. Bajwa, der er født i Danmark, vil dog
ikke udelukke, at der en enkelt gang eller to er
blevet hvisket i krogene. For eksempel efter
uroligheder på Nørrebro, hvor andengenerationsindvandrere
har optrådt som ballademagere.
Eller når der i frokostpausen er blevet
fortalt en halvracistisk vittighed.
- Men det tager jeg ikke personligt. Forsvaret
afspejler det generelle samfund, hvor der
jo også er mennesker, der ikke bryder sig om
folk med en anden etnisk baggrund end deres
egen. Sådan er det bare. Men jeg vælger
at fokusere på de 99, som kan se mig i øjnene,
og som bedømmer mig på det, jeg kan. I
stedet for den ene, der mener, at min hudfarve
er afgørende for, hvordan jeg udfører
mit job, og hvordan jeg er som menneske,
siger Amaar J. Bajwa med et smil.
I samme båd som kvinderne
Han sammenligner det at være etnisk minoritet
i Forsvaret med kvindernes mangeårige
anstrengelser for at få fodfæste i geledderne.
- Selv om kvinderne har vist, at de sagtens
kan begå sig som soldater, tror jeg da stadig,
at de er udsat for ekstra opmærksomhed fra
kollegernes side, ligesom deres færdigheder
måles og vejes en smule mere end hos deres
mandlige kolleger. Især deres fysiske formåen,
eller når de står i spidsen for en enhed
som mellemleder eller officer. Sådan er det
Premierløjtnant Amaar J. Bajwa var en af de
allerførste officerer med anden etnisk baggrund
end dansk, som blev udnævnt fra
Hærens Officersskole.
også med os, der har en anden etnisk baggrund.
I hvert fald lige i starten. Men det er
hurtigt overstået, når du har vist, hvad du
står for, siger Amaar J. Bajwa.
Engelsk, urdu og arabisk
For nylig er det blevet muligt for tjenestegørende
officerer at søge ind på uddannelsen
som sprogofficer, der hidtil har været øremærket
reserveofficerer. Og med en engelsk
skolebaggrund og sin beherskelse af såvel
urdu som arabisk var Amaar J. Bajwa ikke
længe om at få sendt en ansøgning til den
eftertragtede uddannelse.
- Desværre var der ikke plads, men jeg håber
stadig at komme ind på et kommende
hold. Forsvaret kan jo lige så godt udnytte
mine kompetencer fuldt ud. Nu ser det imidlertid
ud til, at man vil bruge mine sprogkundskaber
ved implementeringen af under-