Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

More documents

Recommendations

Info

f fortsat 20 der er opnået enighed mellem de involverede faglige organisationer. Med de udfordringer af ressource- og personelmæssig karakter, som Forsvaret står over for i de kommende år, mener jeg klart, at det er en fleksibilitet, der bør være til stede i et vist omfang. Det kunne ske ved at gøre enkelte udpegede stillinger til »to-strengede«, d.v.s. at de kan besættes med enten en civil kandidat eller en officer med tilsvarende uddannelse. Der vil hermed kunne tages højde for, at antallet af meritoverførte officerer næppe vil være konstant, med mindre Forsvaret yder en mere målrettet indsats på dette område. Netop funktionen som militærjuridisk rådgiver er et område, hvor en tostrenget struktur vil kunne anvendes med fordel, men der kan formentlig også peges på andre funktioner, hvor det vil være hensigtsmæssigt. Spørgsmålet er, om forhandlingsretten for sådanne tostrengede stillinger skal følge Årets pris i form af et diplom blev overrakt af daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby til chefen for Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion, oberstløjtnant Leif Benny Hasling Pedersen samt Vedligeholdelsessektionens miljøleder, major Kjeld Lohmann Hansen. Miljøprisen »Årets Miljøetablissement« blev stiftet med virkning fra 1999. Formålet med prisen er at vende opmærksomheden mod de mange tjenestesteder under ministerområdet, der har ydet og fortsat yder en engageret indsats på miljøområdet. Forsvarsminister Svend Aage Jensby udtalte ved overrækkelsen: - Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion har udviklet og implementeret medarbejderen eller stillingen. Jeg er selv medlem af både HOD og DJØF, så personligt er det mig underordnet; organisationerne har formentlig en anden holdning! Meritordning med mange muligheder Et andet aspekt er, hvordan den meritoverførte officer skal honoreres på basis af de mekanismer, som ligger i NyLøn. Skal det være et fast tillæg som VUT II-tillægget eller pilottillægget, der gives for en bestemt uddannelse? Eller skal det være et stillingsbestemt tillæg, der afhænger af, i hvilken grad den pågældende kompetence udnyttes? Igen er jeg måske ikke den rigtige at spørge. Jeg vil alligevel plædere for et fast tillæg ud fra en betragtning om, at forvaltningen da vil have et mere oplagt incitament for at udnytte den kompetence, som den faktisk betaler for. Hvis det ikke var tilfældet, kunne man frygte, at forvaltningen af økonomiske eller an- et særdeles velfungerende og brugervenligt elektronisk miljøledelsesprogram i Hjemmeværnet, som bl.a. består af en vejledning i miljøledelse, koncept for udarbejdelse af miljøledelseshåndbog, database til registrering af miljødata og nyttige skemaer og redskaber til udarbejdelse af miljørapporter. Vedligeholdelsessektionen har med det elektroniske miljøledelsesprogram gjort en særlig stor indsats for at styrke indførelse af systematisk miljøarbejde ved alle Hjemmeværnets myndigheder. Indsatsen har resulteret i et markant mindre forbrug af tidsmæssige ressourcer i forbindelse med indberetning af miljødata og udfærdigelse af miljørapportering til Hjemmeværnets virksomhedsregnskab. dre hensyn ikke placerede meritoverførte officerer i stillinger, hvor deres kvalifikationer bedst kunne udnyttes. Ordningen om meritoverførsel er et udtryk for, at Forsvaret gennem nyttiggørelse af civilt erhvervede kompetencer går nye veje m.h.t. rekruttering og fastholdelse af personel. Det er min klare overbevisning, at ordningen indeholder mange muligheder, hvis man tør gribe dem. En hensigtsmæssig anvendelse af kandidatuddannelser kombineret med et godt militært fundament som officer kan medvirke til at skabe stærke kompetencer inden for de områder, der udgør Forsvarets operative virksomhed og støtteproduktion. Realiseringen heraf fordrer en målrettet indsats, og det forudsætter, at der kan tænkes i nye baner, nedbrydes faggrænser, og at både forvaltning og de pågældende medarbejdere aktivt, gensidigt og åbent samarbejder herom. Fik miljøpris for elektronisk miljøledelsesprogram Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion modtog Forsvarsministeriets miljøpris, »Årets Miljøetablissement 2003«, ved et arrangement i ministeriet tirsdag den 24. februar 2004. Styringen af el-forbruget er blevet forbedret, og miljøindsatsen er blevet mere synlig. Endelig er miljøbevidstheden og motivationen hos Hjemmeværnets myndigheder og miljøledere blevet styrket, og programmet har således været medvirkende til et styrket miljøsamarbejde og erfaringsudveksling på tværs af organisationen. Vedligeholdelsessektionens miljøledelsesprogram er et fremragende værktøj for Hjemmeværnets myndigheder og vil hjælpe disse med at leve op til den miljøpolitik og de miljømål, som er fastsat i Forsvarsministeriets Miljøstrategi 2003, som netop er udsendt.
I »Ingen kan lære nogen noget« kan umiddelbart fremstå som en noget tyndbenet konklusion på 13 måneders pædagogisk efteruddannelse. Ikke desto mindre er budskabet en hjørnesten i mit pædagogiske og psykologiske udbytte, og det suppleres smukt af Søren Kierkegaard: »At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der«. Denne hjørnesten i min læring får dog ikke lov at stå alene – lad mig fortælle om uddannelsen. Pædagogisk Efteruddannelses formål Ifølge Søværnets Operative Kommandos personelbefaling nr. 37/2002 er formålet med studiet (FMLP 004) »at give deltagerne en sådan viden om psykologiske, pædagogiske og ledelsesmæssige metoder, at de vil være i stand til at initiere, forestå, evaluere og udvikle projekter inden for områderne uddannelse, ledelse og organisation.« Mine forventninger til uddannelsen harmonerede godt med det angivne formål suppleret med et personligt ønske om at lære om personlighedspsykologiske og pædagogiske aspekter. Ansvar for egen læring! Som det fremgik af Forsvarsakademiets (FAK) velkomstskrivelse til studiet, var undervisningen delvis projektorganiseret som en vekselvirkning mellem et antal korte tilstedeværelsesmoduler på internatbasis og projektarbejder i rammen af interaktiv computerbaseret fjernundervisning. Tilstedeværelsesmodulerne – ni i alt – blev alle gennemført i et koncentreret læringsmiljø med kompetente lærere og foredragsholdere samt nogle lange, men interessante og givende, arbejdsdage, hvor nye temaer blev præsenteret. I de mellemliggende perioder – af 4-6 ugers varighed – arbejdede vi i projektgrupper med disse nye temaer, hvor vi læste teori og skrev synopser, som vi lagde frem i vores projektgruppes »arbejdsrum« på FELS'en, Forsvarets Elektroniske Skole. Her kommenterede gruppens medlemmer ivrigt og konstruktivt på hinandens indlæg, og i løbet af perioden voksede ad denne vej gennemarbejdede gruppeprojekter frem. Processen var simpel: Læse – tænke – skrive – læse – kommentere = lære. Således havde den enkelte deltager gennem indsats og engagement ansvar for sin egen læring – og i samspil med projektgruppens medlemmers ambitionsniveau også implicit medansvar for gruppens læring. Kursets indhold Allerede forud for kurset indikerede kursusledelsen, at kurset rettelig burde omdøbes til »Human Resource-kursus«, og indholdet bredte sig da også ud over mere, end hvad VIDEREUDDANNELSE Hvad kan Forsvaret bruge pædagogikken til? En beretning om Pædagogisk Efteruddannelse 2003 – hvad er det, og hvad skal vi med den? Af kaptajnløjtnant Thomas Grønlund Kaptajnløjtnant Thomas Grønlund, militærpolitiofficer i søværnet, har netop afsluttet Pædagogisk Efteruddannelse 2003. 21 man kunne forvente af en pædagogisk efteruddannelse: Psykologi, Pædagogik, Kommunikation, Ledelsesteori, Organisationsteori og Personaleudvikling. Undervisning, cases og foredrag blev suppleret med rigelig litteratur over en bred palet: Uddrag fra relevante tekster og artikler, udleverede fagbøger samt henvisninger til aktuelle hjemmesider og forslag til litteratur, der kunne anskaffes for egen regning eller lånes på biblioteket. De enkelte fag, emner og temaer blev præsenteret af dygtige, kompetente og inspirerende lærerkræfter fra Københavns Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet og Handelshøjskolen i København, suppleret med relevante foredragsholdere, blandt andre: - Direktør for Fremtidsforskning, J.P. Palludan, der i relation til ledelse af fremtidens unge introducerede begreberne »Curlinggenerationen« og »Primadonna-management«. - Cand.polit. & psyk. Henrik Holt Larsen, der filosofisk supplerede med, at de unge ikke mere siger – 1. maj« – de siger »Mig først«, og han gav dertil et velfunderet bud på spørgsmålet: »HRM, hvor kommer du fra; og hvor er du på vej hen?«. - Ph.D Bent Gringer, Mandag Morgen, forelæste om Læring i praksisfællesskaber - »Du ved det, du gør« som understregning af, at kompetence mere er udtryk for vores kunnen end for vores viden. f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 03/04 | Maj | 2004 Linie
Page 3 and 4: På grund af undertegne- des sygefr
Page 5 and 6: f fortsat positiv tilgang kan »væ
Page 7 and 8: KOMMENTAR Er det virkelig nødvendi
Page 9 and 10: Civilforsvarets opbygning og organi
Page 11 and 12: FAGLIGT NYT HOD aftaler ny tillægs
Page 13 and 14: medarbejdere skal: - Drøfte myndig
Page 15 and 16: Forsvarets Arbejdsmiljøseminar om
Page 17 and 18: visningen i urdu på sprogskolen, o
Page 19: hvad så? nelse eller evt. relevant
Page 23 and 24: hvor sergenteleverne søger egne ve
Page 25 and 26: i Irak ste gang i mine 26 år som s
Page 27 and 28: - Et formidabelt orlogsskib, der re
Page 29 and 30: HOVEDORGANISATIONEN AF OFFICERER I
Page 31 and 32: International kurs Projektet med de
Page 33 and 34: som Rundetårn Fartøjschef Jens Je
Page 35: forsvarsforlig herunder bl.a. Sjæl
Page 38 and 39: 38 NYT MATERIEL Ny kampvogn klar ti
Page 40 and 41: 40 HOD’S REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Page 42 and 43: 42 HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 1. APR
Page 48: Afsender: HOD’s sekretariat Olof

Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?