Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

More documents

Recommendations

Info

f fortsat 8 KOMMENTAR erhverve sig universitetsdelen af uddannelsen. Man kunne evt. også indlede et samarbejde med et universitet, dækkende lærerkræfter, korrespondancekurser, internetkurser el. lgn. Men hvad så med disse hæderkronede og for etaten så prestigefyldte institutioner, hvad skal der ske med dem? Ja, for det første er de muligvis hæderkronede, men om de også er prestigefyldte som (akademiske) uddannelsesinstitutioner ude i det omkringliggende samfund, er vel noget, der kan være delte meninger om. Hvorom alting er, så forekommer det mig at være lettest at forfølge den mulighed, som umiddelbart synes at byde på færrest besværligheder. Send dem i byen. Det vil tage alt for lang tid at få akkrediteret vores skoler, hvis det overhovedet er muligt, og til hvilket formål, når der er masser af universiteter i forvejen? Skal vi så bare nedlægge Forsvarets skoler? Nej, det skal vi ikke, skolerne skal bestå. Muligvis skal de lægges sammen, men de skal bestå, fordi vi skal bruge dem til at overbygge en akademisk grunduddannelse med en militærfaglig og –teoretisk del, som ikke kan købes ude i byen. Ja, det kunne man vel nok, men så i et andet land. Denne militære ud- Af Peter Søe, beredskabschef for Falster Redningsberedskab I mine 18 år i redningsberedskabet er jeg et I utal af gange blevet mødt af et slående ukendskab til dette beredskab, også blandt ansatte i Forsvaret. Da beredskabet netop er blevet underlagt Forsvarsministeriet – vi er nu i samme båd –, er det ikke længere hensigtsmæssigt, at Forsvarets personel ikke har det nødvendige kendskab til redningsberedskabet. Jeg skal derfor i det følgende forsøge at redegøre for beredskabets struktur, omfang og virke. Beredskabsstyrelsen med tilhørende afdelinger blev den 1. februar i år flyttet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde til Forsvarsministeriets ressortområde. Det statslige redningsberedskab har således fået samme minister og øverste chef som Forsvaret. Overflytningen kommer på bag- dannelse vil i givet fald kunne gennemføres på langt kortere tid end OGU og vil endvidere være langt mindre ressourcekrævende, og så kan man jo imødekomme ministeren, som gerne ser en emigration af personel fra det administrative til det operative område. Hvem vil ikke gerne gøre ministeren glad? Det kan da kun være karrierefremmende. Hvad der ligeledes falder mig ind er, at det kunne være ret komfortabelt for personellet. Nu kan de vælge det universitet, der ligger nærmest, eller for den sags skyld et hvilket som helst, de måtte ønske. Det betyder alt andet lige, at der næppe er ret mange, som ville have behov for at flytte familien, hvis de har en sådan. Man kan bare leje et værelse i det halve år, eller hvad ved jeg, som kurset på officersskolen vil vare. Derefter kan man drage hjem eller videre til næste tjenestested. Det vil være en stor fordel for f.eks. flyvevåbnets personel, idet de fleste af deres installationer er placeret i Jylland. Fleksible uddannelser Vil universiteterne da være glade for disse nye kunder? Det burde de, alle, der får flere kunder, burde blive gladere. Vil de evt. være grund af et ønske fra regeringens side om en øget koordination af de danske beredskabsmæssige ressourcer til brug i situationer, hvor større mængder af personel og materiel skal indsættes til at løse en opgave, f.eks. katastrofer eller terrorsituationer, dette være sig både i indland og i udland. Jeg skal i denne artikel ikke gøre mig til vurderingsmand af det rigtige i flytningen af Beredskabsstyrelsen, men alene forsøge at give læseren en idé om redningsberedskabets struktur, opgaver og kompetencer. På en række områder er der fælles træk mellem de to organisationer, og på andre områder er det to vidt forskellige kulturer, der mødes. Historien kort Det nuværende redningsberedskab er blevet til ved en sammenlægning af Brandvæsenet med til at tilbyde mere fleksible uddannelsesarrangementer, end tilfældet normalt er? Det skulle de ligeledes være taknemmelige for at få mulighed for, fordi det vil hjælpe dem med at udvikle deres virksomhed, og det trænger de ikke så lidt til. Vil kadetterne bryde sig om at blive blandet med de andre studerende? Jo, det tror jeg. Vores folk er fordomsfri, åbne, omstillingsvenlige, kan kommunikere med alle slags mennesker. Det vil være en fornøjelse. Afslutningsvis kunne Forsvarets skoler og faktisk også Forsvarsakademiet i fremtiden indtage en mere beskeden rolle end hidtil. Til det må jeg sige, at jeg har den yderste sympati for, at man ser på sådanne institutioner med en ikke ubetydelig kærlighed. Det er med møjsommelighed og flid efter mange år lykkedes at etablere noget, som man er stolt af. Institutionerne har gjort det godt, de har ikke fejlet. Det er tiden, der er løbet fra de gamle etatsuddannelser. Jeg tror ikke, man benytter dem i nævneværdig grad nogen steder mere, i hvert fald ikke til at uddanne personale på ledelsesplan. Lad dette være en opfordring til at se på officersuddannelserne med nye øjne til fælles bedste. (Forkortet af redaktionen) Redningsberedskabet, er det også os? Forsvarets personel synes ikke altid at være klar over, hvad redningsberedskabet omfatter, mener beredskabschef Peter Søe, Falster Redningsberedskab. Her giver han en orientering om, hvordan Forsvarets nye kolleger og institutioner er organiseret og Civilforsvaret. Det skete ved en større strukturændring med nyt lovgrundlag pr. 1. januar 1993. Brandvæsenerne havde indtil da været kommunale institutioner, der handlede ud fra regler udgivet af Statens Brandinspektion. Statens Brandinspektion og brandlovgivningen var dengang underlagt Justitsministeriet. Derimod var Civilforsvarsstyrelsen og civilforsvarsloven placeret under Indenrigsministeriet. Brandvæsenet var dengang kommunernes forpligtelse og skulle kunne yde hjælp til befolkningen ved brandslukning m.v. i fredstid. Civilforsvaret var stort set statens forpligtelse og skulle kunne yde hjælp til befolkningen i krigstid. Det skal dog lige nævnes, at en del af de civilforsvarsmæssige forpligtelser var lagt ud til kommunerne, dog overvejende finansieret af staten.
Civilforsvarets opbygning og organisation før 1. januar 1993 kunne groft set sammenlignes med Forsvarets opbygning. Det bestod af Civilforsvarsstyrelsen (svarende til FKO), en række kolonner (svarer til regimenter) placeret på nogle kaserner, samt et antal skoler, f.eks. Delingsførerskolen i Herning (svarer til sergentskolen), Befalingsmandsskolen på Bernstorff Slot i Gentofte (svarer til. officersskolen), Højskolen i Snekkersten (svarer til Forsvarsakademiet) samt en teknisk skole i Tinglev med ruinområde til at træne store krigsmæssige brand- og redningsindsatser i bomberamte byområder. Det statslige civilforsvar Civilforsvarskorpset var den operationelle del af det statslige civilforsvar. De menige var værnepligtige udtaget på sessionen på lige fod med værnepligtige til Forsvaret og altså ikke militærnægtere, som mange ofte har troet. Mellemlederne blev udtaget blandt de egnede menige og sendt på skole, officererne blev udtaget blandt de egnede mellemledere og derefter uddannet i en etatsuddannelse – analog med hærens, hvor adgangskravet var en mellemlederuddannelse og en studenter- eller HF-eksamen. Uddannelsen til officer tog 2_ år og indeholdt kun en måneds praktik. Resten var civile og civilforsvarsfaglige fag, herunder en lang række militære kurser, såsom sprængningsinstruktør, landmineinstruktør, ammunitionsrydning, kurser i ABC, kurser i ingeniørmaskiner m.v. For at avancere i graderne skulle der gennemføres en VUT I eller VUT II. Gradssystemet bestod i øvrigt af vinkler til mellemlederne og stjerner til officererne med ca. samme størrelse og antal for de enkelte grader som i hæren. Det statslige civilforsvar og herunder civilforsvarskorpset var således hovedsageligt en organisation til krigsmæssig brug, der i fredstid uddannede værnepligtige og befalingsmænd til et stort mobiliseringsberedskab, der i alvorlige situationer kunne yde hjælp til brandvæsen, politi m.v. Som i Forsvaret brugte Civilforsvarsstyrelsen og civilforsvarskorpset samme trusselsbillede i forhold til Danmark. Den kommunale del af Civilforsvaret bestod af en række fastansatte personer med mellemleder- og officersgrader – dog uden de statslige uddannelser. Dertil kom en række værnepligtige, som efter en kort uddannelse i civilforsvarskorpset blev overført til de enkelte kommuner, hvor de stod i nummer og blev færdiguddannet, og endelig et antal frivillige – alle uniformerede, uddannede og udrustet, med udrustningen placeret hjemme. Brandvæsenet var en ren kommunal opgave, betalt af kommunerne. Brandvæsenerne skulle alene være dimensioneret til at kunne håndtere de fredstidsopgaver, der måtte opstå. Brandvæsenet kunne være kommunens eget – eller kommunen kunne, mod passende betaling, få et privat firma til at løse de praktiske opgaver. Ofte var det Falck. De administrative opgaver og ledelsen af brandvæsenet skulle dog fortsat varetages af kommunen. For at sikre befolkningen den optimale hjælp i hverdagen, under katastrofer og kri- Redningsberedskabet bygger på et princip om et énstrenget og fleksibelt beredskab. ser samt under krigslignende forhold, besluttede Folketinget – med vedtagelsen af beredskabsloven i 1992 – at sammenlægge Brandvæsenet og Civilforsvaret til et énstrenget system pr. 1. januar 1993, kaldet redningsberedskabet. Herefter skulle der stadig være en statslig ledelse, herefter kaldet Beredskabsstyrelsen, med et statsligt operationelt beredskab, beredskabskorpset samt et mobiliseringsberedskab. I kommunerne blev brandvæsen og civilforsvar lagt sammen til det kommunale redningsberedskab, ledet af den kommunale beredskabschef. Efter 1. januar 1993 I de 11 år, der er gået siden sammenlægningen, har redningsberedskabet gennemgået en total omstilling på alle områder. Dog har to skelsættende begivenheder haft betydning for, hvordan struktur, opgaver og kompetence i dag er fordelt i redningsberedskabet. I 1997 blev der først udarbejdet en analyse af det fremtidige beredskab. Analysen skulle danne grundlag for det fireårige politiske forlig, der dengang blev indgået, og som varede fra 1998 og frem til 2002. I dette forlig blev det politisk vedtaget, at der, på baggrund af den væsentlig mindre trussel mod den danske territorialgrænse, skulle skæres ned på det krigsmæssige mobiliseringsberedskab. Således blev beredskabskorpsets mobiliseringsstyrke halveret, og der skulle fremover kun være ét kommunalt krigsmæssigt bered- 9 f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 03/04 | Maj | 2004 Linie
Page 3 and 4: På grund af undertegne- des sygefr
Page 5 and 6: f fortsat positiv tilgang kan »væ
Page 7: KOMMENTAR Er det virkelig nødvendi
Page 11 and 12: FAGLIGT NYT HOD aftaler ny tillægs
Page 13 and 14: medarbejdere skal: - Drøfte myndig
Page 15 and 16: Forsvarets Arbejdsmiljøseminar om
Page 17 and 18: visningen i urdu på sprogskolen, o
Page 19 and 20: hvad så? nelse eller evt. relevant
Page 21 and 22: I »Ingen kan lære nogen noget« k
Page 23 and 24: hvor sergenteleverne søger egne ve
Page 25 and 26: i Irak ste gang i mine 26 år som s
Page 27 and 28: - Et formidabelt orlogsskib, der re
Page 29 and 30: HOVEDORGANISATIONEN AF OFFICERER I
Page 31 and 32: International kurs Projektet med de
Page 33 and 34: som Rundetårn Fartøjschef Jens Je
Page 35: forsvarsforlig herunder bl.a. Sjæl
Page 38 and 39: 38 NYT MATERIEL Ny kampvogn klar ti
Page 40 and 41: 40 HOD’S REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Page 42 and 43: 42 HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 1. APR
Page 48: Afsender: HOD’s sekretariat Olof

Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?