Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

More documents

Recommendations

Info

f fortsat 6 DEBAT hæng meget stor, men Forsvarets internationale engagement ses (endnu) ikke at være slået igennem. Men tag ikke fejl. Sagsområdet forvaltes med en nidkærhed og en grundighed, der er udtalt. Spørgsmålet er blot, om afgørelsespraksis tilgodeser personellets tarv? Tilbage står jeg nu med følgende muligheder: - Jeg kan skrive til H.M. Dronningen og som hendes tro undersåt gennem fire årtier anmode om bæringstilladelsen. - Jeg kan skrive til FC og anmode om en revurdering og evt. justering af regelgrundlaget, således at dette modsvares i forhold til år. 2003. Det må jo specifikt være i hans interesse, at den indsats, hans personel yder, påskønnes – og måske specielt i de situationer, hvor personel har været underlagt et udenlandsk kommandoforhold i medfør af det aktuelle mandat. - Jeg kan indrykke artikler i en række af vores fagblade som et åbent brev til FC. - Jeg kan affinde mig med tingenes tilstand (som så mange andre) og sætte medaljen og det tilhørende diplom på hylden. For ikke at besvære H.M. Dronningen og hendes stab med denne – efter min opfattelse – helt åbenlyst forkerte afgørelse har jeg opstillet og valgt – som jeg er trænet og uddannet til – et M (en mulighed) og i konfrontationen optimeret M’et og, som så ofte før, skabt et kombinations-M: Dels at sætte denne artikel i vores såkaldte debatforum, »Danske Officerer«, og i hærens såkaldte debatforum, »Kentaur«, dels samtidig at sende dette brev til FC direkte, således at vores chef ikke får morgenkaffen i den gale hals og misforstår intentionen. Så hermed gjort: Hr. general, jeg håber, du i denne sag vil minde din stab om, at motivation og anerkendelse fortsat er en menneskelig egenskab, der eksisterer hos de fleste i det, der ofte omtales som »Forsvarets vigtigste ressource«, personellet! Vi ønsker jo alle en bedre arbejdsplads i udvikling, hvor de fleste jo har erkendt, at lønnen jo ikke bærer omkostningen i sig selv. Kaptajn Steen Holm Iversen, Jydske Dragonregiment Oksbøl. Respekt for uniformen! Forsvarets militære personel har gennem de senere år oplevet væsentlige forbedringer på uniformsområdet, det være sig udbedring/udbygning og tilføjelser af nye munderingsgenstande til standardudrustningen og i særdeleshed med hensyn til supplerende udrustning til udsendte enheder. Jeg tænker (for hærens vedkommende) på nyt oppakningssystem, rastudstyr, fragmentationsvest, camouflagetøj model BALKAN og model ØRKEN samt nye støvler m.m. Ovennævnte mundering er formentlig fremstillet efter normale militære krav, det være sig såvel operative som grundlæggende militære krav. De enkelte genstande er formentlig først implementeret efter en brugerafprøvning, hvor personel har fået mulighed for at komme med personlige erfaringer og meninger. Det kan så undre en ældre officer som undertegnede, at jeg dagligt på kasernen, og når jeg en gang imellem kommer uden for kasernehegnet, møder personel, for hvem den udleverede mundering/udrustning tilsyneladende ikke er anvendelig, idet man ser andre – uautoriserede og nogle gange civilt indkøbte – genstande anvendt i stedet for. Der kan være mange årsager til denne afvigelse fra standarden. Én kunne være, at den enkelte mener, det, han/hun anvender, er pænere og mere smart, altså en kosmetisk vurdering. Her tænker jeg bl.a. på diverse bælter, der anvendes til uniform M/84 (Bælte M/44, Bælte M/96 til oppakningssystem, civile læderbælter eller militære bælter, der anvendes af udenlandsk militær, købt under tjeneste i udlandet). En anden årsag kunne være et spørgsmål om bekvemmelighed/magelighed. Det er ikke ukendt, at besværet med lukning af de to små læderspænder på Bælte M/84 stiger efter formlen: Besvær = fysisk anstrengelse x livvidde i anden potens. Umiddelbart falder det også i mine øjne, når jeg ser militært personel udstyret med diverse udrustningsgenstande i forskellige føringsmidler, ofte monteret i et af ovennævnte bælter. Det være sig former for værktøj, knive og føringsmiddel til f.eks. Pistol M/49 (den ses i nogle tilfælde placeret på låret lige over knæhøjde). Årsagerne til disse afvigelser kan selvfølgelig være som ovennævnte, men det kan også være, at den autoriserede udrustning er mangelfuld eller mindre anvendelig. Hvis det sidste er tilfældet, går jeg ud fra, at den korrekte måde at få rettet dette på stadigvæk er udfærdigelse af en militærfaglig reklamation – eller endnu bedre: fremsendelse ad kommandovejen til relevante ansvarlige skoler og myndigheder af en motiveret begrundelse for, hvorfor udleveret udrustning er uanvendelig og forslag til ændring/nyt. HOK har i december 2003 udsendt skrivelse, »Anskaffelse og anvendelse af uautoriserede beklædnings- og udrustningsgenstande«. Skrivelsen viser, at HOK er bekendt med anvendelse af diverse uautoriserede genstande. Spørgsmålet er så, om den enkelte bruger er bekendt med HOK’s skrivelse eller ikke ønsker at efterleve det af HOK dikterede. Uautoriseret brug af uniformer ses ligeledes. Efter indførelsen af Uniform M/84 gik der ikke mange år, før man i hæren fandt ud af, at flyvevåbnets mørkeblå uniformsbenklæder og mørkeblå uniformsskjorte M/84 var særdeles anvendelige som arbejdstøj og blev rekvireret til iklædning af civilt personel ved depoter og værksteder. Regimenter fik, da det blev opdaget, en »næse« fra NIV II, og fremgangsmåden blev/er (formentlig) stoppet. Jeg mindes at have læst et indlæg af en officer fra flyvevåbnet, der udtrykte, at han var indigneret over at tro, at han stod og talte med en kollega for så at erfare, at det var en depotarbejder i hæren iklædt FLV uniform M/84. En medvirkende årsag til, at jeg nu farer i blækhuset, er, at der »under hånden« er landet en skrivelse fra Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) på mit bord. Skrivelsen er pr. mail sendt til infirmerier og omhandler områder inden for hygiejne. Hvis Forsvarets infirmerier ikke benytter kliniktøj/arbejdsdragt, anbefaler FSU, at man til personel ved infirmeriet rekvirerer flyvevåbnets mørkeblå uniformsbenklæder M/84 og søværnets hvide, kortærmede uniformsskjorte! Hvis vi nu også anvender en hovedbeklædning fra hæren, så er det da en sammenblanding af uniformsgenstande, der vil noget. Må jeg bede om respekt om den uniform, jeg efterhånden har båret i 40 år. Kaptajn J.O. Skovlyk Materielofficer Trænregimentet
KOMMENTAR Er det virkelig nødvendigt at ændre officersuddannelserne? Tidligere officer i flyvevåbnet mener, at officerer bør have en universitetsgrad Af Nils E. Baaring, NATO-civilansat Resource Division / J1, SHAPE – Belgien Nils E. Baaring, SHAPE, mener, at officerer bør have en universitetsgrad. Baaring er i dag civilt ansat i SHAPE, men tidligere officer i flyvevåbnet, officersuddannet i perioden 84-87 med efterfølgende VUT I 89-90 – et af de sidste hold, der fik et stabskursus på Forsvarsakademiet, fulgt af et administrationskursus på Forsvarets Forvaltningsskole. Eventuelle kommentarer, hate-mails o.lgn. kan fremsendes til baaring@skynet.be eller indtelefoneres på 0032 65 33 68 78 (hjem) eller 0032 65 44 45 24 (arbejde). S Spørgsmålet i overskriften har på det seneste været debatteret i Danske Officerer, og der har været skrevet flere interessante artikler om em- rigtig og valid. Vi skal vedblive med at uddanne generalister, de skal blot ikke længere være begrænset af en kontekst, som alene tillader det militære virke. De skal uddannes som endnu mere bredt orienterede generanet. I den seneste udgave af Danske Officerer lister. Dertil kommer, at de skal have kom- læste jeg med interesse to artikler, den ene plementeret den teoretiske uddannelse med skrevet af en ung kaptajn fra flyvevåbnet, en militært orienteret do. og suppleret den den anden et interview med en repræsen- med militærfaglige kundskaber så som våtant fra Forsvarskommandoen og chefen fra benkurser. Der er ingen grund til pludselig Forsvarsakademiet. Umiddelbart fattede jeg mere sympati for den første artikel, som jeg at begynde at betvivle alt, vi gør og har gjort. fandt meget velskrevet, da den forekom mig Universitetsgrad til officerer? at slå til lyd for visioner, der er tiltrængte, og Selvfølgelig skal en moderne officer have en forfatteren var afklaret omkring det. universitetsgrad, og det skal han eller hun af Den anden artikel var i og for sig velskre- hensyn til den organisation, som vedkomvet nok, hvilket den selvfølgelig også bør mende arbejder for, og af hensyn til vedkom- være, al den stund den var forfattet af en mende selv. Danske officerer skal ikke have journalist, men den determination og entu- noget, der blot ækvivalerer en universitetssiasme, som de interviewede gav udtryk for, grad, og de skal heller ikke have det halve el- var for mig at se ret begrænset og virkede ler to tredjedele af en universitetsgrad. De ikke særlig overbevisende. Ikke desto mindre skal mindst have en bachelor, og det skal ske skal jeg ikke undlade at anføre, at alene det, som en integreret del af deres udannelse og at der bliver tænkt på og arbejdet med disse være et kriterium for udnævnelse. Når jeg går forhold, er noget, jeg opfatter som absolut en tur her i hovedkvarteret, hvor jeg arbejder, positivt. Det er slet ikke en kritik af disse to og forhører mig om mine militære kollegers personer, som jeg naturligvis opfatter som uddannelsespræmisser, så er der rigtig velmenende og respekterer for deres engage- mange, som har en universitetsgrad. Det syment. Det er et organisatorisk spørgsmål, nes derfor at være blevet den internationale som organisationen må tage sig af, ikke en- standard. Danske officerer skal helst være keltindivider. med til at sætte internationale standarder, Jeg noterer mig, at der i den anden artikel herunder uddannelse, de skal i hvert fald forekommer en selvkritik, ganske vist meget være op til internationale standarder, og de forsigtigt formuleret, som drejer sig om det, skal under ingen omstændigheder sakke bag- at vi uddanner generalister. Underforstået: ud i forh.t. internationale standarder. Alene Det burde vi måske ikke. Tag det roligt, det er af den årsag bør vi tage fat på denne drøftelse altså ikke alting, vi gør forkert. Den grund- og så hurtigt som muligt konkludere, at det læggende filosofi, som har drevet officersud- vil vi også med vores folk og så ellers få sat det dannelserne i mindst tyve år, er stadig både i værk. Det skylder vi dem i øvrigt også. Nu er det sådan, at det ikke alene vil være en fordel for personellet at besidde disse uddannelsesmæssige karakteristika. Det vil det unægtelig også være for Forsvaret, idet der, det må man da påregne, vil komme en mangfoldighed ind i stabene, som hidtil har været ret begrænset. I dag er alle officerer, med få undtagelser, uddannet på de samme institutioner i Forsvaret, de har gennemgået stort set det samme program, og mange har haft de samme lærere. Det er vel meget komfortabelt, men om det ligefrem virker befordrende m.h.t. at promovere en dynamisk virksomhed, kunne der nok stilles spørgsmålstegn ved. Hvis, eller når, vores officerer stiller med forskellige universitetsuddannelser, måske fra forskellige universiteter, vil man kunne disponere over en meget mere bredt sammensat rådgivningsbase til rådighed for Forsvarets ledelse. Det kan der kun være noget at vinde ved. Den tilgående gevinst vil være overordentlig værdifuld i forb.m. udførelsen af mange af Forsvarets opgaver og forskellige planlægningsprocesser. Vil personellet da blive ukontrollabelt, og vil der være en masse mennesker, som bare rejser deres vej hele tiden? Nej, det vil de ikke – i det mindste ikke, hvis de ellers er tilfredse med deres betingelser. Det er til gengæld også vigtigt. Der er andre parametre end lige uddannelse, som det nok vil være hensigtsmæssigt at justere, men det kan vi vel komme tilbage til en anden gang. Min erfaring her fra SHAPE er, at folk er loyale, dedikerede stabsmedlemmer, der i det store hele bare er interesseret i at gøre deres bedste og yde alt, hvad de kan, for at maskineriet kan køre rundt. Folk, som er, som folk er flest; deres mentalitet er ganske enkelt ikke anderledes, fordi de har den ene eller den anden baggrund. Det væsentligste er de redskaber, de erhverver sig i forb.m. deres uddannelse. Hvordan gør vi? Det næste spørgsmål kunne være, hvordan vi skal bære os ad med det. Der ser for mig ud til at være to muligheder: Enten bliver officersskolerne akkrediteret som universiteter, eller også sendes kadetterne ud i byen for at 7 f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 03/04 | Maj | 2004 Linie
Page 3 and 4: På grund af undertegne- des sygefr
Page 5: f fortsat positiv tilgang kan »væ
Page 9 and 10: Civilforsvarets opbygning og organi
Page 11 and 12: FAGLIGT NYT HOD aftaler ny tillægs
Page 13 and 14: medarbejdere skal: - Drøfte myndig
Page 15 and 16: Forsvarets Arbejdsmiljøseminar om
Page 17 and 18: visningen i urdu på sprogskolen, o
Page 19 and 20: hvad så? nelse eller evt. relevant
Page 21 and 22: I »Ingen kan lære nogen noget« k
Page 23 and 24: hvor sergenteleverne søger egne ve
Page 25 and 26: i Irak ste gang i mine 26 år som s
Page 27 and 28: - Et formidabelt orlogsskib, der re
Page 29 and 30: HOVEDORGANISATIONEN AF OFFICERER I
Page 31 and 32: International kurs Projektet med de
Page 33 and 34: som Rundetårn Fartøjschef Jens Je
Page 35: forsvarsforlig herunder bl.a. Sjæl
Page 38 and 39: 38 NYT MATERIEL Ny kampvogn klar ti
Page 40 and 41: 40 HOD’S REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Page 42 and 43: 42 HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 1. APR
Page 48: Afsender: HOD’s sekretariat Olof

Hvordan modtages officer med pakistansk baggrund?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?