Funktionelle lidelser 2013 - Dx Revision Watch

mestring og problemløsning bl.a. ved brug af en måltrappe. Udgangspunktet er, at det
ved alle sygdomme har betydning for forløbet, hvordan man handler og reagerer på sine
symptomer.
Hos patienter, som pga. deres sygdom er blevet dekonditioneret, er der god effekt af
gradvis genoptræning (graded exercise therapy) 70 .
Nye metoder som mindfulness terapi og Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
kan have effekt, men dokumentationen er p.t. mangelfuld 88 .
Helbredsangst
Patienter med helbredsangst er som regel selv opmærksomme på, at det er noget, der
foregår i deres hoved, specielt i faser uden helbredsangst. Når angsten tager styringen,
kan de imidlertid være helt i dens vold og være overbeviste om at fejle noget alvorligt.
Den kognitive terapi fokuserer på patientens dysfunktionelle antagelser om at have pådraget
sig en sygdom. Man arbejder med patientens tilbøjelighed til en let provokeret
angst og evt. katastrofetænkning. Heri kan inddrages figur 2 (se kapitel om patientens
sygdomsopfattelse, side 18), og i arbejdet med alternative forklaringer kan man anvende
den kognitive grundmodel ved funktionelle lidelser (se bilag 4).
Disse patienter kan evt. behandles i samarbejde med en psykolog, idet angsten og ikke
symptomerne er det dominerende i sygdomsbilledet.
Det er særlig vigtigt at forberede patienter med helbredsangst på forventede (negative)
resultater forud for nødvendige somatiske udredninger.
Særligt ved kroniske lidelser
I de tilfælde, hvor lidelsen er blevet kronisk, og der ikke umiddelbart er udsigt til helbredelse,
er det overordentlig vigtigt at undgå iatrogene skader og at understøtte en fremadrettet
proces imod bedring. Til dette formål kan man anvende en række principper anført
i tabellen om håndtering af kroniske funktionelle lidelser (se side 31 og rødt lamineret ark).
? Hvornår er der indikation for farmakologisk behandling?
Der er i øjeblikket ingen lægemidler, der har funktionelle lidelser som registreret indikation.
I det følgende formidles ekspertanbefalinger og evidens på området.
Evt. medicinsk behandling skal kun ske på indikation, det vil sige ved en verificeret diagnose,
og når der er evidensbaseret behandlingseffekt. Man kan således overveje specifik
medicinsk behandling rettet mod svære funktionelle lidelser i form af bodily distress syndrom
eller helbredsangst, mens symptombehandling sjældent er indiceret.
I svære tilfælde af funktionelle lidelser kan antidepressiva (SNRI, TCA) være effektive også
hos patienter, der ikke er deprimerede (67;89-93) . Ved funktionelle lidelser retter den psykofarmakologiske
behandling sig mod forstyrrelser i symptomperception og den centrale
smertehæmning og ikke mod en formodet underliggende depression. Endvidere har
30 dsam dansK selsKab for almen medicin