Funktionelle lidelser 2013 - Dx Revision Watch

ekymring kan hos mindre børn komme til udtryk ved ængstelse for, at noget i kroppen
er i stykker eller gennem adfærden, fx at barnet er svært at berolige, når det har legemlige
symptomer.
I modsætning til børn opfylder unge med funktionelle lidelser oftere ICD-10 kriterierne for
de somatoforme tilstande. Denne aldersgruppe præges også hyppigere af dissociative tilstande
og forstyrrelser i form af fx kramper, bevægelsesforstyrrelser og sanseforstyrrelser,
herunder blindhed.
? Hvad betyder familien?
Funktionelle lidelser optræder med øget forekomst i nogle familier. Den familiemæssige
transmission synes betinget af såvel sociokulturel indlæring som arvelighed. Studier viser,
at børn af forældre med såvel funktionelle lidelser som angst, depression og misbrug har
en højere forekomst af legemlige symptomer 125 , og at børn kan involveres i gentagne
lægebesøg pga. forælderens sygdomsbekymring 131 . I nogle tilfælde er komplicerede familiemønstre
i familien forværrende, vedligeholdende eller inducerende i forhold til funktionelle
lidelser hos barnet. Det kan dreje sig om en ufleksibel sygdomsforståelse, fx i
form af vedvarende overbevisning om en biomedicinsk forklaring − på trods af talrige
negative undersøgelsesresultater − vedvarende sygdomsbekymring eller en dysfunktionel
sygdomsadfærd, som fx at barnet støttes i inaktivitet og skolefravær ved symptomer.
Der er således fundet en høj grad af forældreoverinvolvering i barnets sygdom hos børn/
unge med en funktionel lidelse, og de tilfælde, hvor forældrene er overbeviste om, at
symptomerne alene skyldes en biologisk/fysisk årsag, har en dårligere prognose. I enkelte
tilfælde kan der være tale om fysisk eller seksuelt misbrug. Andre stressorer − fx dødsfald
af nærtstående eller dårlige økonomiske forhold − øger også forekomsten af funktionelle
lidelser hos børn, men er uspecifikke faktorer, da de også disponerer til psykiske
sygdomme.
Børn med en sårbar psykisk konstitution (ængstelige, følsomme, samvittighedsfulde) synes
særligt påvirkelige af de nævnte forhold. Som sårbarhedsfaktorer − specielt i forhold
til dissociative fænomener hos unge − kan tillige nævnes kognitive vanskeligheder, svære
sociale belastninger og tilknytningsvanskeligheder.
? Hvordan skal børn og unge udredes?
Der findes ikke et valideret udredningsprogram til børn og unge. I den foreliggende litteratur
anbefales 132-134 :
• En grundig symptomanamnese med interview af både barn og forældre, da specielt
børn yngre end 9-10 år har svært ved at give en detaljeret symptombeskrivelse. Ved
uoverensstemmelse mellem forældrerapportering og barnets/den unges egen beskrivelse
af symptomerne, skønner lægen, hvilken information der skal vægtes mest. Der
42 dsam dansK selsKab for almen medicin