Funktionelle lidelser 2013 - Dx Revision Watch

Recommendations

Info

Anbefalingens styrke er gradueret fra A (størst validitet) til D (mindst validitet). I vejledningen vil anbefalingens styrke være angivet til venstre i boksen. I vurderingen af den tilgrundliggende videns validitet må man holde sig for øje, at ikke al viden kan efterprøves ved randomiserede forsøg. Kategorien udtrykker skrivegruppens anbefaling for ‘god klinisk praksis’. 4 dsam dansK selsKab for almen medicin
Indledning Det er normalt at opleve signaler fra kroppen. Vi kalder det sensationer. Symptomer er sensationer, der giver anledning til bekymring for potentiel sygdom. De fleste personer, der henvender sig hos deres praktiserende læge, vil have symptomer. I almen praksis skal man være opmærksom på, at et nyt symptom sjældent kan forklares ud fra en somatisk eller psykisk sygdom, netop fordi sensationer er almindeligt forekommende. ? Hvad er funktionelle lidelser? Definition af funktionelle lidelser Lidelser hvor individet oplever legemlige symptomer, som påvirker den daglige funktionsevne eller livskvalitet, og hvor symptomerne ikke kan forklares bedre ved en anden veldefineret somatisk eller psykisk sygdom eller lidelser, hvor individet i sygelig grad er bekymret for sit helbred. Der skelnes mellem lette, moderate og svære funktionelle lidelser. Svære funktionelle lidelser inddeles yderligere i bodily distress syndrom og helbredsangst. • Bodily distress syndrom: Patienten er plaget af legemlige symptomer. Der kan samtidig være en naturlig bekymring for, om symptomerne skyldes en uerkendt legemlig sygdom. • Helbredsangst: Patienten er plaget af angst for at fejle noget alvorligt. Almindelige sensationer kan forstærke denne angst, men de legemlige symptomer er ikke i sig selv væsentligt generende for patienten. Funktionelle lidelser udgør et spektrum i sværhedsgrad og hyppighed (se figur 1). Ved de lette tilstande viser symptomerne sig ofte at være forbigående. De moderate tilstande kan være behandlingskrævende og benævnes også bodily distress, idet symptomerne kan ses som udtryk for en belastningstilstand – det være sig fysisk som psykisk. Svære, ofte kroniske tilstande ses kun hos en lille del af patienterne og benævnes svær funktionel lidelse eller bodily distress syndrom. Endelig skelner man mellem forskellige grader af sygdomsbekymring. I lette tilfælde ses bekymring for sygdom, som fortager sig efter almindelig vurdering og information. I svære tilfælde har bekymringen udviklet sig til egentlig helbredsangst 1 . KlinisK vejledning for almen praKsis funKtionelle lidelser 5
Page 1 and 2: Funktionelle lidelser Dansk Selskab
Page 3 and 4: Forord Vi glæder os over at kunne
Page 5: Evidensniveauer og anbefalingers st
Page 9 and 10: Endelig anvendes en række forskell
Page 11 and 12: ? Hvad betyder kultur og kontekst?
Page 13 and 14: Diagnostik Anbefaling Overvej en
Page 15 and 16: • En urealistisk frygt for at væ
Page 17 and 18: ? Hvor længe kan man se tiden an u
Page 19 and 20: Udredning Anbefaling Grundig udr
Page 21 and 22: Figur 2. Symptomperception og sygdo
Page 23 and 24: Tilsvarende er lægens sygdomsforst
Page 25 and 26: Derudover har patientens forventnin
Page 27 and 28: Behandling og visitation Anbefaling
Page 29 and 30: den praktiserende læge har ansvar
Page 31 and 32: Svære funktionelle lidelser Behand
Page 33 and 34: antiepileptika (Gabapentin, Pregaba
Page 35 and 36: Læge-patient-relationen Anbefaling
Page 37 and 38: Patientens sociale relationer Anbef
Page 39 and 40: omgivelsernes rolle Manglende forst
Page 41 and 42: nævnes, at gentagne intraabdominal
Page 43 and 44: Funktionelle lidelser hos børn og
Page 45 and 46: skal spørges ind til, hvordan barn
Page 47 and 48: Funktionelle lidelser hos ældre pa
Page 49 and 50: Funktionelle lidelser hos patienter
Page 51 and 52: • Man kan på forskellig vis søg
Page 53 and 54: Almen praksis’ relationer til sun
Page 55 and 56: Situationen er i dag den, at almen
Page 57 and 58:
I 2013 blev der indført en reform
Page 59 and 60:
Kvalitetssikring Kvalitetssikring o
Page 61 and 62:
Bilagsfortegnelse Bilag 1. Diagnose
Page 63 and 64:
BILAG 2 ICD-10-kriterier for somato
Page 65 and 66:
Hypokonder tilstand (F45.2) En tils
Page 67 and 68:
BILAG 4 Skemaer til kognitiv adfær
Page 69 and 70:
Symptomregistreringsskema - med eks
Page 71 and 72:
Den kognitive grundmodel ved funkti
Page 73 and 74:
Måltrappe - med eksempel Her står
Page 75:
Funktionelle lidelser Op mod 20-30
show all

Funktionelle lidelser 2013 - Dx Revision Watch

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?