Det rene vand Viborg Vandværk 1900 - 2000 af Henning Ringgaard ...

var ødelagt. Vandet var absolut heller ikke egnet til at koge kartoflerne i, så både madlavning
og opvask måtte udsættes. Hen på aftenen strømmede der dog igen rent vand gennem rørene.
Vandværket har af hensyn til risikoen for uheld altid haft medarbejdere på beredskab døgnet
rundt. Når en vandledning sprang, kunne det lige så ofte ske om natten som om dagen, og så
var det med at rykke ud hurtigst muligt. Den vagthavende skulle i huj og hast få lukket de
rigtige stophaner og stikledninger og fortælle kunderne om bruddet. Herefter måtte
ledningsfolk og gravefolk straks i gang med at udbedre skaden. Ledningsmester William
Mathiasen oplevede engang i halvfjerdserne et stort brud i krydset Sct. Ibs Gade og
Randersvej midt om natten. Det var et af de alvorlige tilfælde, hvor vandet fossede op som en
ren geyser, hvorved vejen var ved at blive undermineret. I de tilfælde, hvor der var tale om
komplicerede bud, måtte vandværket tilkalde hjælp fra lokale VVS-firmaer.
Tilkaldevagten kunne også ind imellem blive udsat for falske alarmer. Det var mest
nytårsaftner, hvor bekymrede husejere eller viceværter ringede og klagede over, at beboerne
intet vand havde. Som regel var “problemet”, at en eller anden spasmager, der var ude på at
lave nytårsløjer, var listet i kælderen og havde lukket for vandtilførslen til ejendommen.
Isvinteren 1978-1979 gav mange prøvelser for viborgenserne, idet Varmeværkets
fjernvarmerør sprang adskillige steder. Mens Varmeværkets folk kæmpede med at udbedre
skaderne, sad frysende borgere i timer og dage i de kolde stuer, indpakket i dyner og tæpper.
De åbne brud og den hårde frost gjorde imidlertid også vandforsyningen sårbar, og folkene på
vandværket var af sted tidligt og sent for med deres gasbrændere at tø frosne vandrør op.
Værst var det, når det hede vand fra sprungne fjernvarmerør truede med at ødelægge
vandværkets pvc-rør, hvorved det rene drikkevand var i fare for at blive forurenet.
En af de frostskader, som William Mathiasen blev kaldt ud til, var konstateret i Asmild kirke.
Meldingen lød en sen aften, at vandet fossede ud ved kirkediget, og ledningsmesteren måtte i
gang i mørket både uden for og inde i kirken. Det var en kold omgang, men kirkens nærmeste
nabo, museumsinspektør Peter Seeberg bemærkede de forfrosne ledningsfolk, hvorefter de
blev inviteret indenfor i varmen og budt på snapse og spegepølsemadder.
Fald i forbruget
Op gennem tresserne og halvfjerdserne steg viborgensernes vandforbrug næsten konstant år
for år. Kun i 1973 var kurven svagt faldende for blot at nå et nyt toppunkt i 1976, hvor
viborgenserne brugte 3.923.920 m 3 vand. I det næste årti bevægede kurven sig en del op og
ned for i 1985 at nå det absolut højeste forbrug i Viborg nogensinde på 4.012.920 m 3 vand.
Herefter nærmest styrtdykker forbrugskurven. I 1994 var det nede på 3.051.530 m 3 og i 1998
nåede det endda under 3 mill. m 3 vand, hvilket var det laveste forbrug siden 1969.
Der er tre hovedforklaringer på det markante fald i vandforbruget.
I løbet af firserne og begyndelsen af halvfemserne mistede vandværket en lille håndfuld af de
større industrikunder. Bryggeriet Odin, der i 1978 var blevet overtaget af Faxe, lukkede i
1988. Viborg Eksportslagteri på Brovej blev i 1987 overtaget af Oxexport, der lukkede det
lokale slagteri i 1992. Byens andet store slagteri, svineslagteriet, var i 1972 fusioneret med