Lindø lever - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Af Dorthe Kragh Helte og skurke i kampen om B&W I 1996 gik B&W konkurs. Skibsværftet kunne måske have overlevet, viser ny bog om dødskampen B&W kunne i dag have præsteret et overskud på mellem 650 og 850 millioner kroner – hvis det altså havde fået lov. For det hæderkronede værft gik konkurs i 1996 efter ni måneders intens kamp mod en truende lukning. Den kom, selv om der undervejs var blevet lagt basis for det, nogen vurderer i dag kunne have været en god forretning baseret på 153 års erfaringer med at bygge skibe. Niels Bjørn Hansen B&W – værftet der ikke måtte overleve Forlaget Sohn I 1996 var B&W og de loyale værftsarbejdere nemlig godt på vej mod en mere strømlinet produktion og et faldende timetal per nybygning, da håndklædet blev kastet i ringen den 29. april 1996 og 1.300 skibsværftsarbejdere mistede deres job. Det viser et regnestykke, som værftets tidligere direktør Jens Stephensen og tidligere produktionschef Torben Erikstrup har udarbejdet. Men hvorfor gik det så galt? Fordi værftet ikke måtte overleve, påpeger journalist og forfatter Niels Bjørn Hansen i sin bog ”B&W – værftet der ikke måtte overleve”. Gennem en omfattende research dokumenterer han den dramatiske kamp om værftets skæbne, der fandt sted både uden for, men især inden for skibsværftets gitterporte. Med i historien er helte og skurke, medløbere og overløbere og ikke mindst i hovedrollen det stolte, gamle værft, der i 153 år lagde kulisser til både arbejderkamp og samfundsudvikling. B&W er om noget et stykke dansk arbejderogfagforeningshistorie om et solidt sammenhold og en stærk ånd samt værftsarbej- Bestyrelsen og direktionen spændte ben for, at B&W overlevede sin dybeste krise, lyder det i ny bog. dere, der ikke var bange for at gå forrest i kampen for en mere retfærdig fordeling af goderne i Danmark. Traditionelt havde B&W også et stærkt sammenhold mellem ledelse og medarbejdere, som stod side om side gennem det utal af kriser, værftet blev kastet ud i. Men da det største slag skulle slås, smuldrede sammenholdet. Ny direktør skulle lukke værftet I bogen lader Niels Bjørn Hansen mange af de centrale personer i kampen om B&Ws overlevelse fortælle deres version af sagen, og der er ingen tvivl om, at en række af de involverede i dødskampen mener, at værftet kunne være reddet. De mener, at årsagen til, at det ikke lykkedes, skal findes i direktionen og bestyrelsen. Oplevelsen var, at bestyrelsen mistede troen på fremtiden og indsatte en ny direktør med det ene formål at lukke værftet. Samtidig spøgte mistanken om, at der kun blev holdt gang i det sidste redningsforsøg for at få værftsarbejderne til at færdiggøre de sidste skibe uden ballade. Dagbogsnotater fra den daværende økonomidirektør tyder da også på, at nogle af påstandene ikke helt er uden indhold, men vidner samtidig om en direktion, som følte sig dybt provokeret over, at en fyret direktør rottede sig sammen med tillidsmændene og en gruppe funktionschefer for at finde en redningsplanke til det synkende værft. Det var ellers et imponerende arbejde redningsgruppen udførte med hjælp fra kreditorernes advokat N.E. Nielsen, som lod sig fange ind af B&W-ånden. Ikke en sten forblev uvendt og adskillige potentielle samarbejdspartnere blev kontaktet, men lige lidt hjalp det – uden bestyrelsens opbakning var der hverken hjælp at hente hos de amerikanske kreditorer, politikerne eller bankerne. B&W gik konkurs.
Af Tine Bjerre Larsen Foto Alex Tran Villy har en drøm Villy drømmer om uddannelse til alle medarbejdere og om at udvikle en god arbejdsplads Ufaglært er sådan et kedeligt ord, synes Villy Christiansen. Og de fleste på Rynkeby Foods A/S har da også en uddannelse, selv om de måske ikke bruger den. Selv er han sportsekspedient, men har været tapper og pakker på most-virksomheden i Ringe i næsten fjorten år. Alligevel er han ikke helt tilfreds med situationen. - Jeg så gerne, at samtlige medarbejdere fik industrioperatøruddannelsen, men reaktionen, når jeg spørger, om det ikke var noget, er tit: ah, hvad for noget? Jeg tror ikke, at folk kender nok til uddannelsen. Samtidig skal vi nok også blive bedre til at skræddersy kurserne, så eksempelvis også de ældre kan se formålet med uddannelsen, siger Villy Christiansen. 3F Østfyn, som han har kontakt til, arbejder på at udvikle industrioperatøruddannelsen. - Det er tit et problem at tage folk ud af produktionen, og det vil man tage højde for. Men der skal være en idé i at sende folk på uddannelse. Hvis man kommer tilbage og slet ikke bruger det, som man har lært, er det en dårlig forretning for alle parter. Men hvis du har en viden, så tør du mere, og så kan det hele rykke sig. - Jeg er almindelig tapper og pakker, og hvis pakkeanlægget går i stykker, så er jeg nødt til at vente på en tekniker. Hvis jeg havde været igennem uddannelse, så kunne jeg måske selv gå ind og reparere anlægget. Og tænk hvis Rynkeby kunne tilbyde alle ansatte uddannelse. Det ville da være attraktivt. Hvorfor skal det være så svært? Først var han sikkerhedsrepræsentant, og de sidste tre år har han været tillidsrepræsentant i produktionen. Hans mål er at skabe en god arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og han ville i den forbindelse ønske, at vi danskere var lidt mere åbne over for hinanden. - Vi er gode til at brokke os, men ikke til at sige tingene ligeud. Min filosofi er, at vi skal have en åben dialog og lytte til hinanden. Det synes jeg også, at vi har på Rynkeby, men det er alligevel svært at sige, hvorfor man gør, som man gør, og at sige fra er lidt af et kunststykke. Virksomheden har været ude i en turbulent tid. Sidste år blev en juicefabrik i Sverige lukket og produktionen flyttet til Ringe. Det kom til at betyde en fordobling af produk- Samtlige medarbejdere burde have en uddannelse som industrioperatør, mener tillidsrepræsentant på Rynkeby Foods A/S Villy Christiansen. tion og en hel del ekstra arbejde for medarbejderne. - Vi fik flere tappemaskiner, og det krævede sidemandsoplæring og en ekstra indsats. Distributionen foregår herfra via vogne til Sverige, og da de svenske kølejuiceprodukter har en kortere holdbarhed, så var vi nødt til at udvide arbejdstiden ind i weekenden. Lige nu er det derfor vigtigt at skabe stabilitet og fokusere på trivslen, understreger tillidsrepræsentanten. Bjarne Pedersen fra Bisca sendte TRstafetten videre til Rynkeby Foods, som har været igennem en større teknologisk og uddannelsesmæssig udfordring i den seneste tid. Tillidsrepræsentant Villy Christiansen arbejder på, at alle medarbejdere kommer på uddannelse – for deres egen, men også for virksomhedens skyld. CO-Magasinet · side 10-11
Page 1 and 2: Lindø lever Side 3 nr. 2 februar 2
Page 3 and 4: Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Lind
Page 5 and 6: emslagskraft økonomiske krise og d
Page 7 and 8: oderniseres på. Derfor har arbejds
Page 9: Da det umulige skete Lukningen af B
Page 13 and 14: Det bedst opnåelige resultat Tilli
Page 15 and 16: delsesaftalen ud af fratrædelsesaf
Page 17 and 18: Speciel del Sats pr. 1/3 - 09 § 4
Page 19 and 20: Faglig orientering Faglig orienteri
Page 21 and 22: l fagbevægelse vægelse for at afb
Page 23 and 24: Pension giver vores medlemmer nye v

Lindø lever - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?