juli - LandboSyd

More documents

Recommendations

Info

»I har umulige produktionsvilkår« Danfoss var ikke blevet den nuværende succes, hvis den var blevet budt samme vilkår som landbruget. n 21.000 medarbejdere globalt og en årlig omsætning der har rundet 20 milliarder kroner. Nordborg-virksomheden Danfoss er en succeshistorie af de helt store i dansk erhvervsliv. Men det var næppe gået så godt, hvis man havde budt familien Clausen de samme produktionsvilkår, som man byder det danske landbrugserhverv. - Jeg har hørt, at man skal vente op til 3 år på at få et svar på, om man må udvide sin produktion i landbruget. Vi ville gå bagover, hvis man bød os det samme. Her beslutter vi os for en udvidelse og forventer at kunne gå i gang kort tid efter. I har simpelthen helt umulige vilkår, vurderer Jørgen Mads Clausen. Behov for nytænkning Han vurderer samtidig, at det vil være nødvendigt at rydde op i den regeljungle, der sætter en stopper for landbrugets udfoldelsesmuligheder, hvis noget skal ændres til det bedre set med landbrugets øjne. Men han erkender, at mulighederne i praksis kan være svære at få øje på. - Det er helt urimelige betingelser, I er 1 LandboSyd · april 2007 underlagt. Man kan ikke drive forretning, hvis man skal vente tre år på at få lov til at udvide. Men hvis betingelserne er sådan, og man ikke kan ændre betingelserne, er man til gengæld også nødt til at overveje, hvordan man overvinder disse forhindringer. - Måske er svaret, at danske landmænd er nødt til at finde en produktionsform, der ikke betyder, at man skal have flere dyr. Og så er vi tilbage ved, at dansk landbrug sandsynligvis skal rette fokus mod en produktion af varer med en høj værdi, vurderer Jørgen Mads Clausen. Frataget stordriftsfordele Han understreger samtidig, at tunge ansøgningsprocedurer i forbindelse med udvidelsessager og politikernes modvilje mod store landbrug reelt har frataget landbruget i Danmark muligheden for stordrift. - Jeres konkurrenter i udlandet driver stordrift. Frugtproducenten Dole ejer mig bekendt en ø ved Hawaii i Stillehavet, hvor de producerer Ananas i meget stor skala. Og der er gummiplantager i Thailand, der er enormt store. Her er man gået i indu- Bedre kommunikation er nøglen til et godt image Informationsfolkene i landbruget har ikke haft en heldig hånd, vurderer Danfoss-chefen. Hans koncern arbejder systematisk med den interne og eksterne information. n Dansk landbrug drives gang på gang gennem mediemøllen. Og erhvervet kommer ofte ud med blå mærker og nye ridser i et efterhånden hårdt prøvet image. Anderledes positivt ser det ud for industrikoncernen Danfoss. Men hvorfor? - Jeg synes ikke, informationsfolkene i landbrugserhvervet har haft en specielt heldig hånd. Det er svært at sige konkret, hvorfor. Men landbruget har sjældent evnet at vende de situationer, der opstår, til noget positivt. Gearet til opgaven Jørgen Mads Clausen understreger, at en koncern som Danfoss også rammes af uheld, der har betydning for mennesker og miljø. - Når det sker, er vores informationsafdeling og ledelsen gearet til at håndtere situationen professionelt. Vi arbejder systematisk med vores information både eksternt til det øvrige samfund og internt til vore medarbejdere, siger han. Personalebladet »Ventilen« har eksempelvis været udgivet siden 1955. striens fodspor og har udnyttet stordriftsfordelene, som blandt andet giver færre faste omkostninger pr. produceret enhed. - Stordriftsfordelene er basale og ufatteligt vigtige i industrien. Men politikerne har forkludret landbrugets mulighed for at gøre det samme i Danmark. Og var jeg ung landmand i dagens Danmark, ville jeg kraftigt overveje, om min fremtid lå i Danmark. - Man kan ikke drive forretning, hvis man skal vente tre år på at få lov til at udvide, vurderer Danfoss-chefen. - Dengang var en helt andet tid. Da min far, Mads Clausen, døde i 1966, havde vi ikke en egentlig informationsafdeling. I dag er et Danfoss uden en topprofessionel informationsafdeling utænkelig. Landbruget er på samme vis nødt til at omgive sig med nogle dygtige mennesker med de nødvendige kompetencer på informationsområdet, siger Jørgen Mads Clausen.
Udenlandsk arbejdskraft kræver grundigt forarbejde Myndighederne har ansvaret for, at de udenlandske papirer er i orden. Men der er hjælp at hente til ansættelsesprocessen, fastslår Dennis Calender. n Myndighederne har ansvaret for, at de udenlandske papirer er i orden. Men der er hjælp at hente til ansættelsesprocessen, fastslår Dennis Calender. Det er godt mediestof, når det kommer frem, at mere end tusind ukrainske praktikanter er beskæftiget i landbruget på falske papirer. Visse medier har benyttet lejligheden til at mistænkeliggøre danske landmænd for delagtighed i snyderiet. Men her hopper kæden af, mener HRkonsulent Dennis Calender. - Det kan aldrig være landmandens ansvar, om de ukrainske dokumenter er gyldige. Han har ikke nogen jordisk chance for at vurdere ægtheden. Den del må ene og alene påhvile de nationale myndigheder. Dermed ikke sagt, at landmanden ikke kan gøre noget for at sikre sig den rette arbejdskraft, når han skal engagere en udenlandsk praktikant eller medarbejder på sin bedrift. Der er en række forhold, han skal være opmærksom på, påpeger Dennis Calender. - Simpelthen for at sikre, at han får den arbejdskraft, han har brug for, og for at undgå at sagsbehandlingen trækker i langdrag. LandboSyd har detailviden Der er assistance at hente i LandboSyd, både til rekrutteringen og med hjælp til udarbejdelse af papirgangen i Udlændingeservice, Beskæftigelsesrådet samt alt omkring selve ansættelsen af medarbejderen. - Vi kan medvirke til, at ansøgningen bliver så korrekt som mulig, og det er helt afgørende, hvis man vil have en hurtig ekspedition gennem systemet, siger Dennis Calender. Men inden selve ansøgningen påbegyndes, opfordrer Dennis Calender landmanden til at få afdækket sine behov. Han skal gøre det klart, om han har brug for en praktikant eller decideret arbejdskraft. Og så er det ikke lige meget, om han søger en medarbejder fra EU eller uden for EU. Det rette valg Vælger landmanden praktikordningen, skal han være opmærksom på de faste aftaler om løn og uddannelse for den toårige periode samt, at stedet skal være godkendt som praktikplads. Planlægger landmanden efter endt praktikophold at ansætte vedkommende, er det ikke ligegyldigt, om medarbejderen er fra et EU-land eller ej. Der stilles nemlig krav om, at man i udgangspunktet finder arbejdskraften indenfor EU, påpeger Dennis Calender. Dennis Calender. - Det gør, at den ukrainske praktikant ikke uden videre kan ansættes som fast medarbejder efter praktikperioden. Landmanden skal dokumentere, at han eller hun besidder særlige kvalifikationer, og det kan derfor blive nødvendigt at oprette en løntung driftslederstilling, selv om det reelt ikke er behovet, fremhæver Dennis Calender. Derfor er det helt afgørende, at landmanden inden ansættelsen af en medarbejder får afdækket de muligheder og begrænsninger, der gælder for udlændinge i landbrugserhvervet, fastslår Dennis Calender. LandboSyd · april 2007 1
Page 1 and 2: Billigere byggeri side 14-15 Inspir
Page 3 and 4: Vi er klar - er myndighederne? Vi k
Page 5 and 6: Køer på luksushotel Med en ny sta
Page 7 and 8: Direktørens klumme Efter lang tids
Page 9 and 10: PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT
Page 11: Fremtiden tegner lovende En milliar
Page 15 and 16: Tømrernes team består af to dansk
Page 17 and 18: Afskrivninger manglede I sidste num
Page 19 and 20: Gårdbestyrelser flytter noget Jør
Page 21 and 22: Gnidningsløst generationsskifte Ho
Page 23 and 24: Dansk landbokultur har gennemslagsk

juli - LandboSyd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?