juli - LandboSyd

More documents

Recommendations

Info

Unge klar til fremtiden - Vi er i langt højere grad indstillet på samarbejde, end vores forældres generation har været det, lyder det fra to unge landmænd. n Selvejet i landbruget står for fald, mener nogen. Spørgsmålet er derfor, om den kommende generation af landmænd er klar til et landmandsliv, hvor forretningen drives i fællesskab med kolleger og investorer i forskellige selskabsformer? Spørger man et par af de unge, der netop har været til afdansningsbal som Modul 4elever på Gråsten Landbrugsskole, er der ingen slinger i valsen. - Vi er i langt højere grad indstillet på samarbejde, end vores forældres generation har været det. Og selvom vi måske vil foretrække at eje vores egen jord, er selvejet ikke en ultimativ betingelse for os. Det er heller ikke afgørende, at vi selv er med i alle hjørner af vores bedrift. Det vil være helt naturligt for os at uddelegere arbejdet og samarbejde omkring de opgaver, som andre er bedre til, end vi selv er. Sådan siger 21-årige Jesper Nielsen, Bolderslev, og 23-årige Ole Leonhardt, Løgumkloster. Begge kan med det afsluttede Modul 4 nu kalde sig virksomhedsledere i landbruget. De mest veluddannede LandboSyd Nyt mødte de to unge landmænd en times tid før afslutningsceremonien på Gråsten Landbrugsskole, hvor forstander Peder Damgaard kunne sende endnu et hold håbefulde og veluddannede elever ud fra skolens trygge rammer. - For mig er der ingen tvivl om, at den generation af landmænd, vi sender ud i disse år, er den mest veluddannede generation, vi nogensinde har dimissioneret fra landbrugsskolerne. Sådan skal det også være, ellers ville vi jo ikke udvikle os i takt med tiden, pointerer Peder Damgaard. Og forstanderen er ikke i tvivl om, at de unge landmænd står godt rustet til at møde de fremtidige udfordringer. Det betyder dog ikke, at eleverne kan alt. Og det er heller ikke målet for undervisningen. - Vi gør ikke ekstraordinært meget ud af at undervise vores elever i, hvordan man driver et selskab, men skatterådgiver Peter LandboSyd · april 2007 May fra LandboSyd har dog givet dem et godt indblik i selskaber og skat. - Men det er jo meget individuelt, hvordan man bedst indretter sig. Vores opgave er derfor at give de unge den nødvendige basisviden og samtidig gøre dem opmærksomme på, at de skal lære hele livet og samtidig søge ekspertrådgivning dér, hvor ekspertisen er, pointerer Peder Damgaard. Nødvendig og kritisk tilgang Den holdning tilslutter HR-konsulent i LandboSyd, Dennis Calender, sig. - De unge ser rådgiverne som nogle, der skal komme med modspil. Og de kræver, at de får den bedste rådgivning, der hvor de har henvendt sig. De bruger den nødvendige rådgivning, og de bruger den kritisk. Det væsentligste er, at de får den sparring, der kan flytte noget, og som bringer dem videre, siger Dennis Calender. - Jeg tror, tilføjer Jesper Nielsen, at mange ældre landmænd møder rådgivere i landboforeninger og kreditinstitutter med en lidt undskyldende attitude. Vi unge har nok lettere ved at sige: Okay det her gik godt - eller skidt - hvordan kommer vi så videre? Vi er i det hele taget ikke bange for at bede om råd og hjælp hos andre. Og derfor tror jeg, at samarbejder og selskabsdannelser vil falde vores generation langt mere naturligt. Fokus på spidskompetencer Den vurdering tilslutter Peder Damgaard sig. - Jamen, tag bare sådan noget som kviepasning. For nogle ældre landmænd er det utænkeligt, at der er andre, der kan passe deres kvier. Og der er heller ikke nogen, der skal komme og køre på deres jord. Det skal de nok selv klare. De fleste unge ser derimod på hvilke muligheder, der ligger i et samarbejde. En pointe, som den nyuddannede Ole Leonhardt kan tilslutte sig. - For mig vil det være helt naturligt at være en del af et maskinfællesskab eller et I/S, der står for driften af min jord. Så kan jeg lægge kræfterne dér, hvor jeg er til mest mulig nytte, siger han. - Det er nok en af den unge generations styrker, at de er gode til selv at se, hvor de slår til. Det handler jo om, at man bruger sine spidskompetencer i stedet for at gå ned på, at man vil det hele selv, tilføjer Dennis Calender.
Dansk landbokultur har gennemslagskraft Danske landmænds tradition for iværksætteri er unik. Det samme er deres evne til virksomhedstankegang, vurderer rådgiver, underviser og de nyuddannede selv. n Ingen andre landmænd i Europa er så forgældede som de danske. Dansk landbrug havde ved udgangen af 2006 en tinglyst gæld på 262 milliarder kroner, hvilket placerer danske landmænd i en klasse helt for sig selv. Men det bekymrer ikke Ole Leonhardt og Jesper Nielsen, der efter endt Modul 4 på Gråsten Landbrugsskole er parate til livet som landmænd. De ser den høje danske gældsprocent som udtryk for en tro på fremtiden. - Når danske landmænd stifter gæld og investerer på livet løs, så er det jo fordi, vi ser muligheder. Det er simpelthen en del af den danske landbokultur at tænke sådan. Og som virksomhedsleder er det en gave Peder Damgaard, Dennis Calender, Ole Leonhardt og Jesper Nielsen. at være rundet af den kultur, vurderer de unge landmænd. 21 år - to ejendomme 21-årige Jesper Nielsen er allerede etableret med en planteavlsejendom på 46 hektar ved Bolderslev. Her 1. juli overtog han den fædrene gård på samme egn med 170 SDM-køer og 160 hektar under plov – heraf er de 127 hektar ejet. Også Ole Leonhardt tror på en fremtid som selvstændig landmand. Og trods udsigten til et liv med en gæld, der nemt kan blive et tocifret millionbeløb, føler han sig på mange måder bedre rustet til de fremtidige udfordringer end de konkurrenter i udlandet, der får overdraget en gård kvit og frit. - Selvom vores jævnaldrende tyske konkurrenter reelt får deres gårde foræret af forældrene, tror jeg ikke, at de på langt sigt står ligeså stærkt som os. Vi har talt med nole af dem på studieture, og de rystet over, at vi skal i gang som landmænd med en gæld på tocifrede millionbeløb. Til gengæld tror jeg, at dét, at de kommer så let til tingene, er en sovepude for dem, vurderer Ole Leonhardt. - Der er ingen tvivl om, supplerer Jesper Nielsen, at det er ret unikt at være formet af den danske landbokultur. Vi er simpelthen vokset op med en virksomhedstankegang, der skaber en masse dynamik og udvikling. Skarpe markedskrav På sidelinien nikker Landbo Syd’s HRkonsulent Dennis Calender og Gråstenforstander Peder Damgaard, der som bekendt også er bestyrelsesmedlem i Danish Crown. - Danske landmænd og deres virksomheder konfronteres konstant med knivskarpe markedskrav. Og sådan har det været i ge- nerationer. Vi udfordres hele tiden af markedet, og af det omkringliggende samfund. Og det har skabt en iværksætterkultur og en virksomhedstankegang, der er unik for danske landmænd, påpeger de. Såvel Jesper Nielsen som Ole Leonhardt er vokset op på gårde i Sønderjylland. Og de er enige om, at opvæksten og bevidstheden om, hvilke krav der stilles til en selvstændig, dansk landmand, er guld værd. - Vi er præget af den danske landbokultur og af den erhvervsmæssige tilgang til tingene, der ligger i kulturen. Det er en tankegang, der går som en rød tråd gennem landbrugsskolerne, landbrugene og vores andelsvirksomheder. Og det er en styrke, som giver gennemslagskraft, pointerer de to unge landmænd. Impulser udefra De understreger dog samtidig, at påvirkningerne fra det øvrige samfund på mange områder er et plus for landbrugserhvervet i Danmark. - I Tyskland er det i langt højere grad sådan, at erhvervet tegnes af mennesker, der er vokset op på landbrug. Derved kommer det tyske landbrug til at mangle impulser og dynamik, vurderer Ole Leonhardt og Jesper Nielsen. De påpeger i den forbindelse, at mange af deres egne medstuderende og arbejdskolleger ikke er vokset op på landbrug. - Vi er helt klart påvirket af, at der kommer folk ind i vores erhverv, som ser tingene med nye øjne. Det er danske landmænd gode til at bruge konstruktivt. - En ting er i hvert fald sikker, tilføjer Peder Damgaard og Dennis Calender samstemmende. Vi skal virkelig værne om dem, som kommer udefra og søger ind i landbrugserhvervet. De er og bliver guld værd for dansk landbrug. LandboSyd · april 2007
Page 1 and 2: Billigere byggeri side 14-15 Inspir
Page 3 and 4: Vi er klar - er myndighederne? Vi k
Page 5 and 6: Køer på luksushotel Med en ny sta
Page 7 and 8: Direktørens klumme Efter lang tids
Page 9 and 10: PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT
Page 11 and 12: Fremtiden tegner lovende En milliar
Page 13 and 14: Udenlandsk arbejdskraft kræver gru
Page 15 and 16: Tømrernes team består af to dansk
Page 17 and 18: Afskrivninger manglede I sidste num
Page 19 and 20: Gårdbestyrelser flytter noget Jør
Page 21: Gnidningsløst generationsskifte Ho

juli - LandboSyd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?