juli - LandboSyd

More documents

Recommendations

Info

Driftsledere vil vide mere om ledelse i praksis Nyt initiativ med ERFA-grupper for driftsledere med fokus på ledelsesudvikling skal geare dem til hverdagens personaleansvar. n Landets bedrifter bliver stadigt større, og driftslederne har ansvar for store produktioner og hele medarbejdergrupper. - I dag er gode lederkompetencer et af de afgørende succeskriterier for driftslederen, fortæller HR-konsulent Kirsten B. Nielsen. Derfor har LandboSyd i samarbejde med Sønderjysk Svinerådgivning opstartet en ERFA-gruppe for driftsledere, hvor ledelse er på dagsordenen. - Driftslederne har efterspurgt ledelsesudvikling i ERFA-regi. De vil have mere end blot svinefaglig viden, siger Lene Brandenborg, konsulent i Sønderjysk Svinerådgivning, om baggrunden for initiativet. Fokus vil ifølge Kirsten B. Nielsen være på ledelse i praksis. - Selvfølgelig er det vigtigt med den teoretiske viden om ledelse, som mange har med fra landbrugsskolerne, men det kan ikke stå alene. I ERFA-gruppen vil driftslederne få nogle ledelsesværktøjer til hverdagen, samtidig med at de kan udveksle erfaringer. Ledelse i dagligdagen ERFA-gruppen vil som udgangspunkt mødes én gang i kvartalet. Konsulenterne vil i høj grad lade mødernes indhold være styret af driftsledernes ønsker, men har en række områder, hvor de vil sætte ind. - Vi vil give driftslederne nogle redskaber, der skal støtte op om arbejdsplanlægningen i dagligdagen. John Kjær, der er fodermester på en svinebesætning med 500 søer på Nordals, har tilmeldt sig ERFA-gruppen med det formål at blive endnu bedre til den del. - Det handler om at finde ud af, hvordan man uddelegerer arbejdsopgaver og ansvar, så man får det bedste ud af alle medarbejdere, siger John Kjær. 1 LandboSyd · april 2007 Forventningsfuld fodermester Et andet element i ERFA-gruppen bliver at arbejde med kommunikation. Også på det punkt forventer John Kjær et udbytte. - Jo bedre, vi er til at kommunikere de ansatte imellem, jo bedre arbejdsplads har vi. ERFA-gruppe for driftsledere om ledelse Der afholdes fire møder årligt. Emnerne vil blandt andet være: • Kommunikation, motivation og medarbejderudvikling • Personlig udvikling – hvordan er jeg som leder og person? • Arbejdsplanlægning og uddelegering af ansvar • Ansættelse af nye medarbejdere Fodermesteren ser den nye ERFA-gruppe som et forum, hvor driftslederne har mulighed for at udveksle konkrete erfaringer om ledelse og på den måde lære noget af hinanden. - Det handler i sidste ende om, at vi får det bedste ud af alle medarbejdere, siger fodermester John Kjær. Her sammen med ukrainske Natasja Fedorova. For yderligere information: • Kirsten B. Nielsen, HR-konsulent i LandboSyd, tlf. 74 36 51 13 • Lene Brandenborg, konsulent i Sønderjysk Svinerådgivning, tlf. 73 20 27 16
Gårdbestyrelser flytter noget Jørgen L. Tørnæs sidder i tre gårdbestyrelser. Samarbejdet mellem selv- stændige landmænd og andre erhvervsfolk er en fantastisk situation, hvis man lytter og giver plads, vurderer han. n Tocifrede millioninvesteringer, miljøregler, udvikling og medarbejderrekruttering. Der er udfordringer nok at vælge imellem for den professionelle landmand. Og et af de centrale spørgsmål for fremtidens landmænd er uden tvivl, om landbruget fortsat skal præges af selvstændige landmænd, eller om fremtiden skal tegnes af erhvervslandmænd, der driver selskaber med beslutningsdygtige bestyrelser i ryggen? LandboSyd Nyt har kontaktet Jørgen L. Tørnæs, der, foruden at være gift med landets udviklingsminister, er en af de danske landmænd, der er størst erfaring med bestyrelsesarbejde på bedriftsniveau. Og hans konklusion er klar: Gårdbestyrelser er både berigende og udviklende for den enkelte landmand og for hans landbrug. Til gengæld skal man som landmand være parat til at give afkald på en smule af sin selvstændighed. Med i tre selskabsbestyrelser Jørgen L. Tørnæs driver selv landbruget “Krogsdal” med planteavl og svineproduktion ved Holstebro. Derudover sidder han i tre landbrugsselskabers bestyrelser. De to bestyrelser beskæftiger sig med landbrugsproduktion i Rusland, mens den tredje bestyrelsespost gælder et selskab i Ukraine. - Det er klart, at hvis det er ens største glæde som landmand, at man selv kan bestemme alt på gården, så er en gårdbestyrelse ikke noget, man skal indlade sig på. - Er man derimod åben over for nye idéer og input fra kolleger og mennesker fra andre faggrupper, der kan stille de “frække spørgsmål”, så er en gårdbestyrelse virkelig noget, der flytter noget, lyder hans vurdering. En fantastisk situation Jørgen L. Tørnæs kalder det en fantastisk situation at havne i en bestyrelse med andre landmænd og erhvervsfolk, når der skal træffes afgørende beslutninger. - Når man arbejder med andre, der har penge i klemme, og som derved har noget på spil, så presses man til at bidrage med konstruktive løsningsforslag. Og det er ikke min erfaring, at vi er kommet frem til beslutninger, som jeg ikke har kunnet bakke op om. - Det er selvfølgelig klart, at man til tider skal bakke lidt tilbage og give andre plads til deres løsningsforslag. Men det er en rigtig sund øvelse. Og i den proces, hvor man brainstormer for at komme med løsningsforslag, får man virkelig vendt en masse sten. - Noget af det mest positive ved situa- Jørgen L. Tørnæs. tionen er, at alle ved, at man sidder i det pågældende forum for at fremme en fælles sag. Og derfor er bestyrelsesarbejdet virkelig noget, der flytter noget. Jeg kan udmærket forestille mig, at jeg en dag vil forsøge at få etableret en bestyrelse på mit eget landbrug i Danmark, forklarer han. Positiv overraskelse Jørgen L. Tørnæs understreger dog, at en af forudsætningerne for et konstruktivt bestyrelsesarbejde er, at man finder sammen i en gruppe, der dels har de rette faglige kompetencer, men som samtidig kan supplere hinanden. Og udefrakommende erhvervsfolk kan være nogle af de bedste sparringspartnere for landmænd, lyder hans erfaring. - Bestyrelsens sammensætning er fundamental. Men sidder man i den rigtige gruppe, er der ingen tvivl om, at man kan skabe resultater. Og jeg må sige, at jeg er blevet positivt overrasket over, hvor meget bestyrelsesarbejdet giver mig. Både erhvervsmæssigt, personligt og privat. Jørgen L. Tørnæs påbegyndte sit bestyrelsesarbejde i 2003. Han har tidligere været rådgiver og selvstændig landmand. Han arbejder fortsat med rådgivning og praktisk landbrug sideløbende med sit bestyrelsesarbejde i landbrugsselskaberne. LandboSyd · april 2007 1
Page 1 and 2: Billigere byggeri side 14-15 Inspir
Page 3 and 4: Vi er klar - er myndighederne? Vi k
Page 5 and 6: Køer på luksushotel Med en ny sta
Page 7 and 8: Direktørens klumme Efter lang tids
Page 9 and 10: PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT
Page 11 and 12: Fremtiden tegner lovende En milliar
Page 13 and 14: Udenlandsk arbejdskraft kræver gru
Page 15 and 16: Tømrernes team består af to dansk
Page 17: Afskrivninger manglede I sidste num
Page 21 and 22: Gnidningsløst generationsskifte Ho
Page 23 and 24: Dansk landbokultur har gennemslagsk

juli - LandboSyd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?