Et startskud til at komme videre - LandbrugsInfo

Ø90 Best Practice-forløb blev:
LandboGruppen
vil til samarbejde
Seks rådgivningsenheder
står bag Landbo-
Gruppen, den nye ejendomsmæglerkæde.
Målet er at blive landsdækkende
og skabe
bredt samarbejde.
til vækst
Ned med
kodødeligheden
På 10 år er kodødeligheden
mere end fordoblet,
men nu skal
udviklingen vendes.
Dansk Kvæg sætter
fokus på området.
På jagt efter
deltidslandmænd
- for alle i Dansk Landbrugsrådgivning
Et startskud til at komme videre
Antallet af deltidslandmænd
og landboere
er i vækst. En række
aftenmøder skal vi-
Side 3
se dem, hvad Dansk
Landbrugsrådgivning
har at tilbyde. Side 4
1/2008
Økonomiafdelingen i Dansk Landbrug Sydhavsøerne brugte fusion som anledning til at indlede et Ø90
Best Practice-forløb. De foreløbige erfaringer indikerer både faglig og integrationsmæssig nytteværdi.
Af Thyge Hansen
Da Lolland Falsters Familiebrug
og Sydhavsøernes Landboforening
i januar 2007 blev til Dansk
Landbrug Sydhavsøerne (DLS)
gav det stødet til et spændende
udviklingsprojekt i økonomiafdelingen.
- Vi stod og skulle køre to systemer
sammen og havde derfor
brug for et nyt, frisk tankesæt og
at finde standarder for, hvordan vi
gør tingene i den nye, fælles enhed,
fortæller Gert Klitgaard, leder
af økonomirådgivningen i
DLS.
Uha-oplevelser
Det overordnede mål var at finde
en fælles holdning til, hvordan det
gode regnskab og processen bag
det ser ud.
- Vi havde behov for at drøfte
en række aspekter omkring vores
måde at lave regnskab på,
og vi valgte at alliere os med proceskonsulent
Thomas Abildgaard
Rasmussen fra Landscentret, der
tilrettelagde et seksdages best
practice-forløb for afdelingens 35
assistenter og 25 konsulenter i ef-
Gert Klitgaard, Ulla Hansen og Birgitte Arildsen glæder sig over et vellykket Ø90 Best Practice-forløb.
teråret 2007. Vi indledte med en le om for nogen, siger hun med et der.
Ulla Hansen peger på, at en
forandringsdag, og behandlede smil.
- Det er vigtigt at slå fast, at formulering af best practice er en
senere en række faglige emner - Vi havde en meget god og best practice er vejledende. Op- stor fordel for nyansatte, der lø-
i grupper, der var sammensat på åben dialog, der viste, at der kungaver og kunder er forskellige, så ber ind i færre tvivlstilfælde, hvor
tværs af funktioner. Vi talte både ne være stor forskel på, hvordan der skal være plads til at komme der skal hentes hjælp. På samme
om generelle og mere specifikke vi greb opgaverne an - også selv lidt ud i rabatten, men helst ikke måde er det også lettere at overta-
emner, og senere drøftede vi tin- om man sad på samme kontor. ud på cykelstien i forhold til best ge et regnskab fra en anden medgene
i plenum, siger Gert Klitga- Det viste, at der er god mening i practice, siger Gert Klitgaard. arbejder. For arbejdsglædens og
ard.
at arbejde med best practice for
selvstændighedens skyld er det
Og de debatter gav mange at sikre en vis standardisering af Evaluerer efter sommerferien dog meget vigtigt, at best practice
øjenåbnere, fortæller Birgitte produkterne og minimere mulig- En af dem, der sjældent kommer ikke bliver en spændetrøje, men
Arildsen, registreret revisor og hederne for at lave fejl.
ud i rabatten er Ulla Hansen. Hun gode retningslinier, mener hun.
kvalitetetsansvarlig i DLS økono- Arbejdsgrupperne formulere- har mange års erfaring som regnmiafdeling.
- Uha-oplevelser var der nok tade
efterfølgende beskrivelser af
best practice på de enkelte områskabsassistent
i Lolland Falsters
Familiebrug.
fortsættes side 2
Side 3

| til • vækst
LEDER
Så behøver du kun
handle ét sted
”Det bliver masser af muligheder
for mersalg til eksisterende
kunder eller til at
sikre sig helt nye kunder.”
Sådan lyder essensen af
markedschef Dorte Marcussens
forventninger til
de 16 aftenmøder for deltidslandmænd,
der løber af
stabelen rundt om i landet
fra februar til maj. Temaet
for møderne er ”Forny din
ejendom – værditilvækst og
livskvalitet” og et af salgsargumenterne
vil helt sikkert
være, at DLBR byder på one
stop shopping i forhold til
de rådgivningsbehov, som
en landbo i fornyelsestanker
møder.
Hvad enten det handler
om finansiering, byggereglement
eller arkitektur er
der råd at hente. Sikkert
en stærk pointe overfor en
gruppe, der ofte har flere
penge end timer til rådighed,
og værd at tænke på
i udvikling og markedsføring
af nye, spændende rådgivningstilbud
til en vigtig,
voksende kundegruppe.
Et sådant nyt tilbud har Kristian
Andersen i LandboSyd
været med til at sætte i gang.
Han har, i samarbejde med
den offentlige iværksætterrådgivning
i Sønderjylland,
afdækket behovene hos
iværksættere på landet, og
en vigtig læring er, at rådgivningscentret
faktisk har
(næsten) alle de nødvendige
kompetencer i huset. De
skal bare bindes sammen
på en ny måde. Projektet er
mundet ud i, at LandboSyd
nu er klar med et decideret
rådgivningstilbud til potentielle
iværksættere.
Fornyelse og nytænkning
– personligt og rådgivningsmæssigt
– er i det hele taget
i fokus i årets første nummer
af tilvækst. Redaktionen
ønsker alle god læselyst.
Venlig hilsen
Thyge Hansen
Udgiver:
Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N
Tlf. 87 40 50 00,
www.landscentret.dk
Redaktion:
Thyge Hansen, (ansvarshavende), Troels Grøn-
et startskud til at komme videre, fortsat fra forsiden
- Jeg synes samtidig, at selve
processen har været meget nyttig.
Gruppearbejdet, hvor medarbejderne
har ansvar for de enkelte
emner, har fungeret fint. Samtidig
har hele projektet været virkelig
givende i forhold til at lære
hinanden at kende på kryds og
tværs. Så socialt og kulturmæssigt
er vi er blevet bragt tættere
sammen, siger Ulla Hansen.
Birgitte Arildsen ser også en
positiv bundlinie, når hun gør
foreløbig status over projektet.
- Vi er kommet langt, men vi
skal fortsat arbejde videre i de
kommende år. Best practice er ikke
en konstant størrelse. Den skal
løbende udvikles, siger Birgitte
Arildsen.
Det er besluttet, at arbejdsgrupperne
efter sommerferien
skal evaluere om best practice-tiltagene
har båret frugt. Gert Klitgaard
er dog ikke i tvivl om, at
DLS får gavn af at have taget hul
på best practice-øvelsen.
- Det har været et glimrende
startskud til at komme videre
Forleden kunne man i forbindelse
med et direktørmøde markere, at
arbejdet med masterplanen nærmer
sig en vellykket afslutning.
De rådgivningsenheder, der allerede
har tilsluttet sig for at tiltræde
planen, underskrev den ved en
uformel reception på Landscentret.
På billedet signerer Dorit
Greve, direktør for LandboFyn,
masterplanen, mens Frank Bennetzen,
formand for Partnerrådet
og administrerende direktør på
Landscentret er klar med champagnen.
bæk, Kjeld Bagh, Hans Peter Bay, Lea Sørensen.
Du kan maile ideer og kommentarer til
Thyge Hansen, thh@landscentret.dk
Layout:
Leicht Design, 8622 7900
Produktion:
GP-Tryk A/S, Grenå
Oplag:
Best practice forløb i DLBR
Landscentret, ØkonomiIT udbyder udviklingsforløbet ”Ø90
Best Practice – større effektivitet og bedre regnskaber” til alle
rådgivningscentre. Det er dette forløb, som Dansk Landbrug
Sydhavsøerne har gennemført.
- Forløbet tilpasses til det enkelte centers ønsker, men formålet
er altid at sikre en høj, ensartet kvalitet i regnskabsprodukterne.
Forløbet indledes med en afklaring af, hvilken slags
regnskabsprodukt centret ønsker at levere, hvorefter alle medarbejdere
i økonomigruppen deltager i fastlæggelsen af den
praksis, der bedst sikrer den ønskede kvalitet. En afgørende forudsætning
for succes er commitment fra ledelsen til at bruge de
nødvendige ressourcer, siger Thomas Abildgaard Rasmussen,
Landscentret, der har fungeret som proceskonsulent på Dansk
Landbrug Sydhavsøernes Ø90 Best Practice-forløb. Forløbet varer
som udgangspunkt i alt seks dage.
Hør nærmere hos Thomas Abildgaard Rasmussen, tlf. 87405513,
tar@landscentret.dk. Han kommer gerne ud og laver en gratis
og uforpligtende præsentation af konceptet.
med at udvikle og forbedre vores
virksomhed og de produkter, vi
tilbyder kunderne.
Champagne for masterplan
3.500
til•vækst kommer 8 gange om året. Næste nummer:
15. marts 2008.
Bladet sendes til alle landbrugscentre og udvalgte
institutioner og personer med tilknytning til dansk
landbrug. Artiklerne i til•vækst kan frit citeres
med angivelse af kilde.
Fotos:
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

LandboGruppen vil favne bredt
Den nye mæglervirksomhed lægger op til samarbejde med alle interesserede centre.
Af Thyge Hansen
LandboGruppen skal hurtigt blive
landsdækkende og være et aktiv
for hele Dansk Landbrugsrådgivning.
Sådan lyder programerklæringen
fra Erik Lydiksen, direktør
for den nyetablerede LandboGruppen
A/S og vicedirektør
i LandboSyd, der er en af seks
rådgivningsenheder bag den nye
mæglervirksomhed.
- LandboGruppen er etableret
som et modspil til de private
mæglervirksomheder. Det er
dem, vi skal konkurrere med, og
vi ønsker at samarbejde så bredt
som muligt med alle centre. Dem
betragter vi ikke som konkurrenter,
men kolleger. En baggrund
for etableringen er naturligvis også,
at vi vil sikre landmændene de
bedste handelsbetingelser. Vi er
en integreret del af rådgivningen,
siger Erik Lydiksen.
Organisatorisk er LandboGruppen
A/S ejet af de deltagende centre
gennem en række anpartsselskaber.
LandboGruppen Syd Aps.
er eksempelvis LandboSyds selskab.
I konstruktionen lægger
man op til, at centre der ønsker at
være med i LandboGruppen kan
indgå i ejerkredsen bag anpartsselskaberne.
Indtjening sker lokalt
- En anden mulighed er at indgå
en samarbejdsaftale. Dermed får
man naturligvis ikke del i overskuddet
i anpartsselskabet, men
sikres en attraktiv henvisningsprovision.
Man kan altså være
med på flere niveauer. Vigtigst for
os er, at vi holder et stort forretningsområde
i landbrugets eget
system, og der skal ikke genereres
overskud i aktieselskabet. Indtjeningen
skal ligge lokalt og kom-
me de enkelte centre og foreninger
til gode, fastslår Erik Lydiksen.
LandboGruppen er etableret af
seks jyske enheder, men det er en
klar ambition, at blive landsdækkende
hurtigst muligt.
- I løbet af 2008 ønsker LandboGruppen
også at være etableret
på Sjælland og Fyn, og vi satser
naturligvis på at få en bred
ejerkreds bag disse enheder, si-
Køer skal dø mindre
Indsats for at skære en femtedel af
dødeligheden i danske kvægbesætninger
netop skudt i gang.
Af Troels Grønbæk
Først gjaldt det kalvene. Nu er turen
kommet til også at gøre noget
for deres mødre.
Det er dødeligheden det handler
om. Og for køernes vedkommende
er tallene nedslående: På 10 år
er deres dødelighed steget fra 2,5
LandboGruppens foreløbig 15 medarbejdere fotograferet på LandboSyd. I
løbet af 2008 skal de efter planen også have kolleger på Sjælland og Fyn.
til 5,6 procent.
Det er der ganske vist gode forklaringer
på: Således er kravene
til koens transport- og slagteegnethed
steget i de senere år. Det
betyder, at landmænd i stigende
grad selv afliver dyr med skader.
Samtidig er besætningerne vokset,
så de gennemsnitligt tæller
betydeligt flere dyr. Og udvidelser/sammenbringning
af køer
i nye staldsystemer koster erfaringsmæssigt
koliv.
ger Erik Lydiksen, der er specielt
glad for, at Landscentret har valgt
at være en del af LandboGruppen.
Det har været med til at sikre en
god eksponering af den nye virksomhed,
vurderer han.
- Samtidig er vi glade for, at
LandboGruppen er blevet et tilvalg
til Masterplanen. Det understreger
vores ønske om at initiativet
skal komme hele rådgivningen
til gavn.
Forklaringerne til trods har
Dansk Kvæg nu erklæret kodødeligheden
krig, og af den formulerede
branchepolitik fremgår, at
dødeligheden skal reduceres 20-
25 procent over de næste tre år.
Ingen Fanden på væggen
Centralt i denne indsats står dyrlæge
Henrik Lassøe Martin og
landskonsulent Peter Stamp Enemark,
Landscentret, Dansk Kvæg.
De sidder begge med i styregrup-
Bag LandboGruppen står
LandboSyd, Heden & Fjorden,
LRØ, LandboNord,
Jysk Landbrugsrådgivning
og Landscentret. Erik
Lydiksen, LandboSyd, er
direktør for LandboGruppen
A/S. Torben Jensen,
Jysk Landbrugsrådgivning
er formand for bestyrelsen.
LandboGruppen
markedsfører sig i øjeblikket,
blandt andet med
præsentationsbrochurer,
der udsendes til alle jordbrugere.
Det er en lovændring fra
2006, der betyder, at landmandsejede
selskaber nu
kan varetage hele processen
omkring formidling af
landbrugsejendomme.
pen for det, der ikke bør kaldes
en kampagne, men et ”fortløbende
fokus”.
- En kampagne er noget, der slutter.
Det er ikke tilfældet her: Hvis
vi når målet, sætter vi et nyt mål,
forklarer Peter Stamp Enemark.
Første skridt i processen har været
at lokalisere de 5 procent af
kvægbesætningerne, der har
fortsættes side 4
til • vækst |

| til • vækst
Køer skal dø mindre
fortsat fra side
størst kodødelighed. Det er denne
gruppe (cirka 250 besætninger),
indsatsen vil rette sig imod.
- Mælkeproducenterne er blevet
orienteret om, hvad der skal ske
via et brev, der går ud til alle den
18. februar . Herefter får de 250
en henvendelse om, at vi ønsker
at besøge dem – en henvendelse
som også tilgår deres dyrlæge og
rådgiver, forklarer Henrik Lassøe
Martin.
Han understreger, at der ikke er
grund til at male Fanden på væggen.
- Rigtig mange besætninger kan
bare det med dyrevelfærd. Men
de der har problemer, skal hjælpes.
Kælvning i fokus
De fleste dødsfald i kobesætninger
sker i de første tre-fire måneder
efter kælvning. Derfor vil fokus
i rådgivningen til landmænd
med høj dødelighed være på,
hvad han kan gøre, dels før kælvning
og goldning, dels når koen
overgår til almindeligt produktionsdyr.
- Det kan handle om tilvænning til
store mængder foder og måske et
særligt indrettet afsnit af stalden
til køer, der lige har kælvet – og
så skal landmanden i det hele taget
lære at være ekstra opmærksom
på koens signaler i den periode,
understreger Peter Stamp
Enemark.
Alle kvægrådgivere i de berørte
besætninger vil i princippet være
involveret. De vil blive bakket
op med metoder og værktøjer af
gruppen på Landscentret. Heri
vil gode eksempler spille en vigtig
rolle.
Også de involverede bedrifters
dyrlæger bliver taget i ed: I mange
tilfælde er det dem, der ved
mest om besætningen. Derfor har
en indledende workshop haft deltagelse
af dyrlæger, og der er fuld
opbakning fra Dyrlægeforeningen
til initiativet.
Besætninger med problemer bruger
typisk ikke rådgivningen ret
meget. Derfor må der forventes
skepsis over for salg af rådgivning.
- Og det bliver landmanden, der
bestemmer. Vi ønsker at sætte
ham for bordenden, så han selv
sætter teamet og dermed får ejerskab
til processen. Men det sker
med et vis pres fra erhvervets side,
fastslår Henrik Lassøe Martin.
Skal det gamle bindingsværkshus peppes op med en udestue af glas? Og er det i det hele taget lovligt? Deltidslandmænd
og landboere kan få svaret ved en række temaaftener. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier.
Fra deltidslandmænd til helkunder
16 DLBR-centre inviterer fra februar
til maj måned de tusindvis
af deltidslandmænd til aftenmøder
under overskriften ”Forny din ejendom
– værditilvækst og livskvalitet”.
Af Troels Præst Andersen
”Det er så skønt at bo landet” lyder
et let omskrevet citat fra en
velkendt Troels Trier-sang. Citatet
slår samtidig tonen an for en
række aftenmøder rettet mod deltidslandmænd.
Mange af de i alt
30.000 danske deltidslandmænd
er inviteret til at møde op for at
hente inspiration og viden om arkitektur,
byggelovgivning og finansiering
i forhold til deres deltidsbedrifter.
Sådanne informationer
og råd bliver stadig mere efterspurgte
i takt med, at flere familier
slår sig ned på landet for at
omdanne gamle bedrifter til moderne
bygninger, der skal passe
ind i den idyl, de går og drømmer
om. Foreløbigt har 16 centre besluttet
at afholde aftenmøder. Det
første møde arrangeres af Jysk
Landbrugsrådgivning og løber af
stablen den 18. februar.
Fyld kundelisten
Markedschef for deltidsområdet
Dorte Marcussen fra Landcen-
tret koordinerer møderækken.
Landscentret har udarbejdet materiale
som centrene kan benytte
i planlægningen og markedsføringen
af arrangementet. Dorte Marcussen
ser møderne som en god
mulighed til at få en dialog med
såvel nuværende som potentielle
deltidskunder og dermed få forretningsområdet
til vokse.
- På møderne fortæller vi kunderne
om den lange række af overvejelser,
de med fordel kan gøre sig,
inden de kaster sig over at forny
deres ejendom, siger Dorte Marcussen.
- Der er ingen tvivl om, at mange
af de fremmødte kan se mulighederne
i den rådgivning Dansk
Landbrugsrådgivning tilbyder. En
opfølgning efter mødet i form af
en opringning eller anden kontakt
er en oplagt mulighed for mersalg
til eksisterende kunder og til at få
flere deltidslandmænd til at blive
kunde på centret.
Stadig muligt at være med
Møderne afholdes i samarbejde
med Nykredit og Danske Deltidslandmænd
og er endnu en af de
frugter, som det ekstra fokus på
forretningsområdet ”deltidslandmænd”,
har kastet af sig.
Centre, der endnu ikke har meldt
sig til møderækken, har stadig
mulighed for at afholde et møde
i efteråret. De skal blot kontakte
Dorte Marcussen på tlf.
87405596.
Læs mere
• Nykredits Magasin for
deltidslandmænd, der
blev udsendt i januar
lægger op til mødet
med to artikler.
• Land & Liv havde i uge
5 tema om ”Forskønnelse
af Landbrugsejendomme”,Artiklerne
tager udgangspunkt
i emnerne på møderne
og indeholder ’gode
historier’ med blandt
andet kunder og rådgivere
fra Dansk Landb
r u g s r å d g i v n i n g .
Land & Liv uddeles til
110.000 husstande på
landet.
• www.landbr ugsinfo.
dk/deltidsraad – Her
findes liste over de centre,
der allerede har arrangeret
aftenmøder.
• www.landmand.dk/
deltid

Ned i maven og op i helikopteren
To mellemledere fra Dansk Landbrugsrådgivning forener personlig og forretningsmæssig udvikling på
en hård, men givende uddannelse for servicevirksomheder.
Af Troels Grønbæk
Et klarere indtryk af din platform
som leder: Hvor mange fliser har
du at træde rundt på – og hvordan
får du lagt nogle flere.
Sådan kan resultatet af et lederudviklingsforløb
over 10 måneder
i Servicebranchens Chefakademi
beskrives. I hvert fald foreløbig.
For det er en cirka midtvejsstatus,
der her bliver lavet af Bjarke Poulsen,
afdelingschef for Jysk Svin &
Salgsafgrøder i Jysk Landbrugsrådgivning
og Jakob Lave, uddannelseschef
på Landscentret.
For Bjarke Poulsen var det ikke
mindst uddannelsens kobling af
personlig udvikling og forretningsudvikling,
der var tillokkende.
- Lederuddannelser er der nok
af. Men et forløb der forener lederudvikling
med det forretningsmæssige,
skal man lede længe efter,
konstaterer han.
Både han og Jakob Lave er enige
om at give det de har oplevet indtil
nu, topkarakter.
- Her bliver taget fat om nældens
rod. Man finder ud af, hvem
man er, hvad man er god til, hvad
man ikke er god til – og hvad man
måske aldrig bliver god til, fortæller
Jakob Lave.
- Du er hele tiden nede i maven
på dig selv og samtidig oppe i helikopteren,
med udsyn over det
forretningsmæssige – som vel at
mærke er hentet fra din hjemlige
slagmark, supplerer Bjarke Poulsen.
Tryg atmosfære
Begge er fulde af lovord til det første
halvandet døgns speed relations
making mellem de 26 deltagere
fra 9 forskellige virksomheder.
Hver deltager fortalte på en time
sin personlige livshistorie, og kortene
blev lagt fuldstændigt på bordet
i en tryg atmosfære.
- Det var stort at være med til –
og en forudsætning for de trygge
rammer, som vi har haft siden, påpeger
Jakob Lave.
Et andet centralt element i uddannelsen
er en 360 graders måling,
hvor hver deltager får feedback
på sin ledelse fra fem medarbejdere,
to lederkolleger og egen chef.
De bidrager dels gennem spørgeskemaer,
dels ved et møde, hvor
de bliver udspurgt af deltagerens
Action Learning-gruppe
- Det er godt nok grænseoverskridende,
når man efterlader
medarbejdere, kolleger og chef i
selskab med en gruppe medkursister,
der skal have alt at vide om
en, konstaterer Jakob Lave.
Bjarke Poulsen husker målingen
som hudløst ærligt, og han har
stor respekt for det engagement,
som hans bagland udviste – og løbende
udviser.
Forskellighed en gevinst
Begge ser tilstedeværelsen af de
øvrige, fra DLBR vidt forskellige
virksomheder som en af uddannelsens
største gevinster. Det udfordrer
”hjemmeblindheden”.
- Derudover har de andre virk-
somheder været med længere
end os. Hos dem har uddannelsen
høj status. Derfor kommer de
med holdningen ”Her rykker vi”.
Det bidrager til en atmosfære i
højeste gear, siger Bjarke Poulsen
og tilføjer, at underviserne er cremen
på deres felt.
Jakob Lave peger på, at setup’et
med andre virksomheder, som
man kan lære af, netop efterlyses
rundt om i DLBR. Og han beretter
om en erfaringsudveksling,
der gjorde indtryk.
- Hans Peter Bay (udviklingsdirektør,
red.) var inviteret til at fortælle
om, hvor DLBR står om fem
år. Det blev en øjenåbner, som
sprængte alle tidsrammer. Deltagerne
brændte af lyst til at hjælpe,
skubbe og provokere os videre,
husker Jakob Lave.
Går mere til biddet
På anden halvdel af kurset venter
endnu større udbytte af forskelligheden
deltagerne imellem, når
der skal diskuteres forretningsudvikling,
krydret med besøg på
den absolutte forkant på Disney
Academy og Stanford University
i Californien. Og med fortroligheden
etableret bliver det muligt at
diskutere i dybden.
Foreløbig glæder Bjarke Poulsen
sig over, at hans forventninger om
identitetsklarhed er blevet indfriet.
Eller sagt i fliser: Han har flere,
end han troede – og han ved, hvor
de næste skal ligge.
Servicebranchens
Chefakademi kort
fortalt
Servicebranchens Chefakademi
er et lederudviklingsforløb
over 10 måneder
for erfarne chefer i de
11 virksomheder, der står
bag. Ud over DLBR er det
Falck, KMD, TDC, Rambøll,
SAS, BRF Kredit,
ISS, Københavns Lufthavne,
Coop og Force.
Forløbet falder i to faser,
hvor der fokuseres på
først lederudvikling, dernæstforretningsudvikling.
Der er seks internatmoduler,
hvoraf de to er i
udlandet. Hertil kommer
en række arbejdsdage i
mindre Action Learninggrupper,
hver enkelt deltagers
støttegruppe under
første halvdel af uddannelsen.
Endelig er der to ”pitstops”,
hvor også deltagernes
chefer er med for
at sikre forankring i organisationen.
Hver virksomhed forpligter
sig til at bidrage med
minimum to deltagere.
DLBR er med for anden
gang, og ud over Bjarke
Poulsen og Jakob Lave
deltager viceadm. direktør
på Landscentret, Ejnar
Schultz.
Kontakten til uddannelsen
er skabt af DLBR Akademiet,
hvorfra Annette
Tolsgaard deltager som
coach for en af action learning-grupperne.
Næste
forløb begynder i august
2008.
Erfaringen viser, at Servicebranchens Chefakademi kan bevæge deltagerne til både jobskifte og organisationsændringer. Hvad bliver det næste – nybyggeri,
funderer Jakob Lave (tv.) og Bjarke Poulsen over.
til • vækst |

| til • vækst
Nationalpark – kun med folkelig opbakning
I det vestlige Thy åbner landets første nationalpark i august 2008. Forud er gået en lang proces, hvori et
skeptisk/positivt landbrug har været en aktiv spiller.
Af Troels Grønbæk
22. august i år bliver det vestlige
Thy indviet som Nationalpark
Thy. Dermed bliver der sat et
foreløbigt punktum for en langvarig,
spændende men også hård
proces, som landbruget har været
en aktiv medspiller i.
En af dem der har gjort det
meste af turen med, er svineproducent
og formand for Midtjysk
Svinerådgivning, Anders Hargaard,
”Villerslevgård”, hvis jorder
strækker sig ned til Limfjorden i
”den modsatte side” af Thy. Som
en af tre landmænd i den 18 mand
store styregruppe for etableringen
af nationalparken har han
brugt mindst 200 ulønnede timer
på sagen. Deraf er en pæn del gået
med at læse de 3.500 sider dokumentation,
som har udgjort beslutningsgrundlaget.
Her tæt på måstregen er Anders
Hargaard positiv over for resultatet.
Men han husker tydeligt den
massive skepsis, da ideen første
gang blev lanceret.
- Et gennemgående spørgsmål
var: Hvad skal vi med en nationalpark,
når vi har masser af natur i
forvejen? For vi troede ikke rigtig
på, at turisterne ville komme
vrimlende til Thy bare på grund
af en nationalpark.
Kritikere fik medansvar
Enigheden var således udbredt
om, at ingen skulle komme og få
gode ideer på thyboernes bekost-
ning. Samtidig kunne tilliden til
Skov- og Naturstyrelsen være på
et meget lille sted, efter at samme
myndighed tidligere var løbet fra
løfter i forbindelse med flere naturgenopretningsprojekter.
- Derfor omdefinerede vi også
pilotprojektet til et undersøgelsesprojekt.
Vi ville ikke være piloter
på noget, før alle vidste hvad der
skulle ske – og var enige om det,
fortæller Anders Hargaard.
Med denne omformulering blev
en mission/vision for naturparken
udarbejdet af styregruppen.
Det skete på grundlag af et omfattende
benarbejde i fire arbejdsgrupper.
Blandt medlemmerne
heri var også nogle af projektets
skarpeste kritikere, som på den
måde var med til at præge resultatet
– men som dermed også fik
ejerskab og blev medansvarlige.
Plads til mennesker
I det hele taget har den folkelige
opbakning været kendetegnende
– og rost som forbilledlig – for nationalpark-processen
i Thy, konstaterer
Anders Hargaard.
- Uden den er det umuligt at føre
noget ud i livet. Derfor holdt vi i
styregruppen også hele tiden fast
i, at vi ville værne om det Thy, der
har været i mange år. Der skal være
plads til, at mennesker kan leve
med og af naturen, sådan som de
altid har gjort.
Anders Hargaard henleder hovedrystende
opmærksomheden
på tilfælde, hvor beslutningerne
tages hen over hovedet på lokalbefolkningen:
- Se på Lille Vildmose. Det blev
kørt af embedsmænd, uden at de
lokale blev taget i ed. Og her og
nu tromler politikerne løs i Marsken
uden at give tid og rum til
diskussion. Det får de aldrig noget
godt ud af, forudser Anders
Hargaard.
Han peger i øvrigt på, at når nationalparker
udløser nervøse trækninger
hos landmænd, hvis jorder
pludselig havner inden for linjeføringen,
skyldes det usikkerhed
om konsekvenserne af at blive en
del af parken.
Usikkerhed om konsekvenserne
- Når man tænker på, hvor meget
ballade der kan blive om hækhøjden
i en haveforening, er det vel
ikke så sært at folk reagerer, når
der bliver rejst usikkerhed om deres
mulighed for at drive erhverv,
siger Anders Hargaard. Han tilføjer,
at af samme grund er frivillighed
og kompensation ved tab blevet
cementerede kriterier for naturparkens
eksistens.
Det er i øvrigt hans opfattelse,
at landbruget havde godt fat i processen,
og erhvervet har også høstet
roser i lokalsamfundet for sin
positive tilgang.
- Ret beset havde vi heller ikke
noget valg. For når vi i Samfundskontakten
viser åbenhed og vilje
til dialog, må vi også efterleve
det i så stor en sag, mener Anders
Hargaard.
Anders Hargaard med Thy-natur i baggrunden
(Limfjorden skimtes ikke lige i
disen): - For rådgivningen kan en nationalpark
sikkert medføre en del naturplaner
i de berørte områder
Nationalpark Thy
– den første
Folketinget har udpeget
det vestlige Thy som den
første danske nationalpark,
og den officielle
indvielse forventes i
august 2008.
Nationalpark Thy udgør
24.370 hektar og strækker
sig i et op til 12 kilometer
bredt bælte langs
vestkysten fra Agger
Tange i syd til Hanstholm
i nord. Området består
af kyst, klitter, klitheder,
plantager og søer. Det
bindes sammen af ekstensive
landbrugsarealer.
Som sammenhængende
naturområde vil nationalparken
styrke plante- og
dyrelivet og give gode
naturoplevelser for de
besøgende.
Erhvervsvirksomhed
under skyldig hensyntagen
til naturen vil fortsat
være mulig. Således
forbeholder Hanstholm
Havn, der ligger i det
udpegede område, sig
retten til at udvide.
Se mere på nationalparkthy.dk

Tegn før du taler
Af Troels Grønbæk
Et godt udgangspunkt for at snakke
ny svinestald med landmanden.
Sådan beskriver man bedst Net-
StaldPlan, en nyudviklet software,
som Landscentret, Plan & Miljø
lancerer i denne måned, blandt
andet med adgang via et link på
Landmand.dk.
Programmet vil blive tilgængeligt
for alle. Og blandt de første brugere
forventer arkitekt Tom Søgård,
Plan & Miljø, som har udviklet Net-
StaldPlan, at finde landmænd.
- De kan bruge det til at komme
i gang med overvejelserne om placering
og udformning af nyt staldanlæg.
Og når de så har skitseret
det på skærmen, kan de og deres
konsulent lettere tage hul på snakken,
mener Tom Søgård.
Kort fortalt fungerer NetStaldPlan
på den måde, at landmanden henter
sin bedrift ind som luftfoto fra
Markkort Online. Ved hjælp af et
enkelt tegneprogram tegner han
nu de eksisterende bygninger ind
i 3D. Dernæst placerer han det ønskede
staldanlæg ind i forhold til
bedriftens eksisterende bygninger
og bygger det virtuelt op.
Grove overslagspriser
Nu er det tid til at dimensionere
stalden. Det sker ved at indtaste
antal årssøer, kapaciteten i løbestald
og farestald plus eventuelt antal
smågrise (hvis de beholdes).
- På den måde er det produktionsformen
og -størrelsen, der dimensionerer
stalden, konstaterer
Tom Søgård.
Helt konkret bestemmer landmanden
kun staldens bredde. Herefter
regner programmet selv længden
ud. Samtidig fastlægges gyllebeholderens
kapacitet, ligesom
foder- og gødningsmængde beregnes.
Enhver ændring af de tilgrundliggende
produktionstal slår
straks igennem i bygningsdimensionerne.
NetStaldPlan leverer også antal stipladser
og grove overslagspriser.
Sidstnævnte bør dog ikke bruges
som finansieringsgrundlag.
- I det hele taget skal programmet
hverken erstatte cad-tegning
eller projektering. Det er udelukkende
et værktøj for samtale, fastslår
Tom Søgård.
Kvægstalde følger
NetStaldplan indeholder desuden
et faneblad med eksempler på indretning.
De er blevet til i samarbejde
med eksperter fra blandt andre
Dansk Svineproduktion. Foreløbig
er der udarbejdet tre typestalde,
men det er målet at nå op på 16.
Indtil nu eksisterer NetStaldPlan
kun til svinestalde, men der er planer
for at lave en version til kvægstalde
til lancering i 2009 – en beslutning,
som sidste måneds tyvstart
af programmet på Agromek
bekræftede det rigtige i: Mange af
de interesserede var kvægbruge-
LandboSyd klar med
allround-rådgivning for iværksættere
Af Thyge Hansen
Mere liv og erhvervsaktivitet på
landet kræver blandt andet, at der
er god rådgivning at hente for de
iværksættere, der har vilje og visioner
til at etablere levedygtige
virksomheder.
Det er grundtanken bag et projekt,
som LandboSyd har gennemført
i samarbejde med Landscen-
Rådgivningscentrene har i forvejen
de fleste nødvendige kompetencer
for at lave god iværksætterrådgivning,
viser Kristian Andersens undersøgelse.
tret og den offentlige iværksætterrådgivning
i Sønderjylland.
Landdistriktskonsulent Kristian
Andersen er manden bag initiativet.
- Lysten til at starte virksomheder
på landet er stor i vores område,
men hjælpen der kan hentes
fra det offentlige henvender sig
primært til byerhvervene. Vi ønskede
at undersøge, hvordan vi i
en organiseret form kunne koble
det bedste fra det system sammen
med de ting, vi i forvejen kan tilbyde
i LandboSyd, fortæller Kristian
Andersen.
Interessante resultater
Projektet har blandt indeholdt en
netværksdannelse mellem LandboSyd
og Sønderjyllands Erhvervscenter
(og efter dettes nedlæggelse
i forbindelse med kommunalreformen,
de respektive
kommuner). En del af netværkets
aktivitet bestod i en afdækning af
rådgivningsbehov og -ønsker hos
tre iværksættere på landet. Det
gav en række tankevækkende resultater.
- Det viste sig, at vi faktisk havde
de efterspurgte kompetencer i
organisationen, når man ser bort
fra salgs- og markedsføringskompetencer.
Årsagen til det er sikkert,
at vi i landbruget ikke er
vant til at skulle være udfarende
for at sælge vores produkter. Vi
plejer jo blot at ringe til Arla eller
en anden af vores faste aftagere,
hvis vi har lidt mere mælk at sælge.
- Et andet interessant resultat
er, at iværksætterne er meget tilfredse
med at kunne få social- og
familierådgivning. Det ligger ikke
i de offentlige tilbud, men prioriteres
højt af iværksætterne. I det hele
taget er det en aha-oplevelse for
de offentlige rådgivere, at vi tænker
meget på familieniveau, når
det handler om erhverv på landet.
De tænker på virksomhedsniveau,
mens vi typisk har en mere
organisk tilgang, siger Kristian
Andersen.
Ud over et stærkere markedsfokus,
så har undersøgelsen også
vist behov for at landbrugsrådgivningen
bliver skarpere, når det
handler om at definere mål og visioner.
- Vi er ikke så meget i vane med
at sige præcist, hvilke ambitioner
re, som altså lige må klappe hesten
et års tid.
Et andet interessant resultat af
Agromek-præsentationen var, at
NetStaldPlan fik mange til at indse
behovet for en helhedsplan for deres
ejendom.
- Jeg anbefalede derfor adskillige
at begynde med en helhedsplan.
Men det var Net StaldPlan,
der havde sat tankerne i gang, påpeger
Tom Søgård.
NetStaldPlan er enkelt at bruge. Her er det Koldkærgård, der har fået føjet
en ny stald og gylletank til de eksisterende bygninger.
vi samlet set har for driften. Det er
en læring for os, at det er en vigtig
del af rådgivningsprocessen, når
man etablerer ny virksomhed.
Basis for mere læring
Som resultat af projektet udbyder
LandboSyd nu iværksætterrådgivning
på følgende områder: udarbejdelse
af forretningsplan, budget,
regnskab, miljø og byggesager,
strategiudvikling, skat, selskabsdannelser,
samt familie- og
socialområdet. Omkring markedsføring
og salg tilbyder man rådgivning
i samarbejde med en ekstern
partner.
- Projektet har givet os en viden
og nogle redskaber, der gør, at vi
kan servicere kunderne med alt
om iværksætteri på et virkelig godt
niveau. Samtidig har vi fået skabt
en god dialog med rådgiverne i
kommunerne, så der er basis for
yderligere erfaringsudveksling og
læring, siger Kristian Andersen.
LandboSyd er i øjeblikket i færd
med at udarbejde materiale om det
nye rådgivningstilbud, som man
vil markedsføre, når EU’s landdistriktsmidler
bliver tilgængelige.
til • vækst |

| til • vækst
Af Pernille Hjortkjær, DLBR Akademiet
....i retning af mit 1 års jubilæum
i DLBR – en begivenhed, der i en
tid hvor jubilæer ikke i sig selv er
noget, der indgyder respekt eller
anerkendelse blandt den yngre
medarbejderskare, i sig selv er en
tanke værd.
Da jeg for et lille år siden sagde
ja til jobbet, som uddannelseskonsulent
i DLBR Akademiet, var
det intetanende om den store og
spændende opgave, der lå foran
mig: At være projektleder på et af
landbrugets største prestigeprojekter
i nyere tid, rekrutteringskampagnen,
Jorden kalder.
Kampagnen, der har været i støbeskeen
takket være rigtig mange
menneskers indsats i en stor del
af 2007, har her med begyndelsen
af 2008 endelig fået lov til at se,
og bliv målt og vejet, i dagens lys.
Over store og små skærme ruller
kampagnen i disse uger og måneder
af sted til hele Danmark - både
over de små pc’ere, de større tv-
Herfra min verden går....
Min verden går lige nu.....
skærme i danske hjem og de helt
store biografskærme landet over
med reklamefilm, kampagnesite
med chatroom, mobilspil og andet
lir……..
Der mangler 00
Alt dette er sat i værk for at gøre
opmærksom på, at landbruget anno
2008 er et moderne, teknologistyret
erhverv, der kræver mere
og andet end Morten Korchske
dyder at blive en del af. Og for at
gøre opmærksom på, at landbruget
kan tilbyde uddannelser på
mange niveauer til mange forskellige
typer af unge – både dem med
en traditionel opvækst på landet,
og dem uden denne baggrund.
Baggrunden for kampagnen
er, at der mangler ca. 400 landbrugselever
på årsbasis for i fremtiden
at kunne dække landbrugets
behov for kvalificeret arbejdskraft.
Hvordan kampagnen kommer
til at påvirke dét tal, er endnu
for tidligt at sige, da en del unge
traditionen tro først søger ind på
en uddannelse i midten af marts
måned eller senere endnu. Et forsigtigt
gæt, her hvor kampagnen
er gået ind i sin 2. måned, går dog
på, at det går rigtig godt!
Det daglige besøgstal på kampagnesitet,
Jordenkalder.dk ligger ca.
på 200 personer, med op mod 650
daglige besøgende i uge 4 og 5,
hvor der var massiv reklamedæk-
God første halvleg
Agromek 2008 falder helt usædvanligt
af to omgange, både i januar
og november. Dansk Landbrugsrådgivning
er repræsenteret
begge gange, og januarversionen
forløb meget tilfredsstillende
med stort kundebesøg og positiv
stemning på standen, hvor også
AgroTech for første gang var repræsenteret.
ning i tv. Indtil nu har vi i kampagnesekretariatet
ekspederet
ca. 500 bestillinger på infopakker
via hjemmesiden, hvilket er mere,
end vi i perioder undervejs i
forberedelsen af kampagnen, har
turdet håbe på.
Lørdag den 2. februar 2008 var
der åbent hus på landbrugsskolerne
landet over, og at dømme efter
besøgstallene, der på landsplan
i år var ca. 25 % højere end tidligere
til disse arrangementer, har
kampagnen allerede gjort mange
nysgerrige på landbruget som erhverv.
En blandet skare
Det har vist sig, at det er en meget
blandet skare, der viser interesse
for kampagnen. Der er dog
to grupper, der især er mange indenfor,
hhv. piger og drenge på 14-
16 år, der går på efterskole, samt
drenge på 17-18 år der er i gang
med en gymnasiel uddannelse.
Udover disse giver mange af de
unge, der allerede er igang med
en landbrugsuddannelse udtryk
for, at de glæder sig over kampagnen,
fordi kampagnen er sjov, sej
og ”myteaflivende” i deres øjne
– netop dét, der er et af kampagnens
sekundære mål – at fastholde
unge, der er i gang i landbruget
ved at nedbryde barrierer og
skabe nye ”billeder” af arbejdet i
landbruget.
Godt nok kommer måske heller
ikke mange af de unge, der allerede
i dag er i gang med en uddannelse
i landbruget – eller de
forhåbentlig mange ”nye” unge,
der via Jorden kalder finder vej til
erhvervet til at fejre mange års jubilæum
inden for samme bedrift
eller virksomhed i fremtiden –
Den ting er tiden måske nok løbet
fra.
Mit personlige håb er, herfra
min verden går, at de unge trods
det, med en uddannelse i landbruget
vil finde spændende udfordringer
og opgaver – opgaver og
udfordringer, der vil give dem mulighed
for i praksis at træne deres
kompetencer, så de bliver beslutningsdygtige,
innovative, kompetente
og attraktive som arbejdskraft.
For er der én ting jeg har lært af
mit 1. år i landbrugsverdenen, så
er det, at nogle af de mest innovative,
nytænkende, visionære, idealistiske
og risikosøgende mennesker,
jeg har kendt, rent faktisk er
at finde her, inden for dette ellers
tidligere så traditionsbundne erhverv.
Spændende bliver det også
fremadrettet at følge kampen mellem
disse nytænkende, unge landmænd
(-og kvinder!) og de mere
fasttømrede traditionsrige grene
af erhvervet.Gad vide hvor mange
jubilæer, der kan fejres med fortsat
at overvære den kamp…..?!