Succes med røgalarmer - Foreningen af Kommunale ...

NR. 10 · decembeR 2011 

BRANDVÆSEN 

Udgivet af Foreningen af Kommunale beredskabschefer 

Succes med 

røgalarmer 

Sensommerfest gav fin kampagnestart i Fredericia. 

268 ud af 745 familier takkede ja til alarm. 

Side 14-19

BRANDVÆSEN 

NR. 10 · decembeR 2011 · 9. ÅRGANG 

ISSN1603-0362 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

redaktion 

Ansvarshavende redaktør: 

Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Juliesmindevej 8, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

E-mail: peter@0203.dk 

Journalist Erik Weinreich 


Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

E-mail: erik@0203.dk 

ekspedition 


Juliesmindevej 8, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 

E-mail: fkb@fkbnet.dk 

annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

oplag, pris og Udgivelse 

Oplag: Forventet 3.200 eks. 

Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 395,- inkl. moms 

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. 

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto 

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

offentliggørelse 

Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne 

være tilgængelige på www.infomedia.dk 

Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet 

tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk 

BladUdvalg 

Beredskabschef Niels Mørup (formand) 

Beredskabschef Sven Urban Hansen 

Vicebredskabschef Ole Nedahl 

Beredskabschef Jørgen Pedersen 

Viceberedskabschef Anders Enggaard 

Viceberedskabschef Palle K. Tourell 

Viceberedskabschef Dennis Ottosen 

layoUt 

Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame 

Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk 

tryk 

Rosendahls, Esbjerg 

Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke 

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk 

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Regler om ophavsret er gældende. 

Udgivelse 

Bladet udkommer ti gange om året 

(intet nummer i januar og juli). 

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN 

februar 2012 er 16. januar 2012. 

2 BRANDVÆSEN 

INDholD 

LedeR: 

NetvæRK og deLiNg aF videN eR NødveNdig i eN KRiSetid 

Af Jacob Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB ............................ side 3 

StateNS RedNiNgSbeRedSKab: 

Færre penge til statslig redning .................................................. side 4 

Politisk sparekniv over BRS ........................................................ side 4 

Kommunerne skal selv betale ..................................................... side 5 

Invitation til FKB ....................................................................... side 5 

FKb: 

Valgt i kredsene ....................................................................... side 6 

FKb oSLo temadag: 

Ingen havde forestillet sig en enkelt gerningsmand om så meget .... side 8 

Læring fra Oslo ........................................................................ side 8 

Den kollektive redningsledelse blev ikke indkaldt ............................ side 9 

Frivillige er de virkelige helte ....................................................... side 10 

Alle forhold bliver undersøgt ....................................................... side 11 

Nødnettet virkede uden for dækningsområdet .............................. side 12 

væR5dig modtageR SøgeS tiL RedNiNgSbeRedSKabSpRiS ..... side 13 

FæRRe dødSbRaNde NæSte åR ............................................... side 13 

pUdeR i Stedet FoR SpRiNgtæppeR ......................................... side 13 

FoRebyggeLSeSStaFet: 

Kæmpe succes for kampagne for røgalarmer 

Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle ............................ side 14 

Brug bare ideen ....................................................................... side 15 

Så mange har røgalarmer .......................................................... side 16 

Næste gang de frivillige ............................................................. side 18 

- Vi ramte målgruppen 

Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle ............................ side 19 

bRaNdKadetteR: 

Personlige relationer giver fælles succes ..................................... side 20 

Med ud at køre – måske ud af sprøjten ....................................... side 22 

SiNe: 

Kontrolrum giver politiet nye muligheder ...................................... side 24 

DMO er en nødløsning ............................................................... side 24 

Apps åbner døre for SINE .......................................................... side 27 

Falck kan patche egne talegrupper .............................................. side 28 

Fire byer venter på tre ICCS’er ................................................... side 28 

to StoRe aLaRmceNtRaLeR dæKKeR heLe LaNdet ................. side 29 

evaLUeRiNgSiNStitUttet: LæRiNg aF LæRiNgeN ..................... side 30 

SLUKNiNg tiL SøS: 

Ingen skarpe opgaver til søs ....................................................... side 32 

Sluk til søs ............................................................................... side 32 

SvovLSyRe høReR iKKe UNdeR beRedSKabSLoveN ................. side 33 

hvem SæLgeR ........................................................................... side 34

Netværk og deling 

af viden er nødvendig 

i en krisetid 

FKB kan være katalysator, men du skal selv fylde rammerne ud 

Vi oplever i disse år, at det økonomiske 

råderum i samfundet og dermed også 

i kommunerne til stadighed bliver 

begrænset. Det rammer også forebyggelsesområdet, 

hvor begrænsninger 

ikke nyder samme bevågenhed i offentligheden, 

som når det afhjælpende 

beredskab tilpasses. 

I BuND og gRuND hANDlER 

DEt om At få SkABt 

Et hjÆlpEVÆRktøj tIl 

BRANDSyN. DEt SkAl 

VÆRE mED tIl At NED- 

SÆttE DEN tID, DER 

ANVENDES på ADmINI- 

StRAtIVE SAgSgANgE, 

Så VI kAN få fRIgjoRt 

RESSouRcER tIl ANDRE 

opgAVER 

At forebygge brande har ikke samme 

store interesse i den brede offentlighed, 

som vi kan opleve for blå blink og 

udrykninger. Det ville formentlig vække 

stor bekymring og opmærksomhed, hvis 

vi af sparehensyn kun rykkede ud til hver 

anden brandalarm! Mens besparelser på 

forebyggelse næppe vil få mange øjenbryn 

til at løfte sig i undren. 

Måske derfor oplever vi nu, at budgetterne 

i mange kommuner er reduceret 

så meget, at der udelukkende 

er ressourcer til de såkaldte lovplig- 

tige opgaver. 

De samme vilkår gælder ganske vist 

for alle områder af den kommunale virksomhed, 

men det er i denne virkelighed, 

at vi må forsøge at udvikle det brandforebyggende 

arbejde. 

FKB som Katalysator 

Videndeling og netværk er to af de 

muligheder, vi har for at udnytte res- 

sourcerne bedre. Det er blandt andet 

her, vi har mulighed for både at ud- 

veksle best pratice og også at udvikle 

next practice. 

Derfor er en af de vigtigste opgaver 

for FKB at være katalysator for etablering 

af netværk. 

En af målsætningerne i FKBs strategi- 

og handlingsplan er da også, at vi ønsker 

et beredskab, der gør brug af netværk til at 

tilpasse sig udviklingen i samfundet. 

Det er bl.a. derfor, vi har holdt 

brandsynstemadage, hvor rigtig mange 

deltog. Her fik vi lejlighed til at drøfte 

praksis på området, og der er ingen 

tvivl om, at de uformelle netværk trives 

i bedste velgående. 

DireKte opForDring: Vær meD 

Næste skridt må være at få formaliseret 

nogle af disse netværk. 

Der var et eksempel fra det vestsjællandske 

område, hvor man mødes med 

jævne mellemrum. Et andet aktuelt 

eksempel er, at FKB har etableret en 

arbejdsgruppe vedrørende digitalisering 

af brandsyn. 

Den har rigtig mange medlemmer 

meldt sig til. 

Det er en arbejdsgruppe, som rummer 

et stort potentiale. I bund og 

grund handler det om at få skabt et 

hjælpeværktøj til brandsyn. Det skal 

være med til at nedsætte den tid, der 

anvendes på administrative sagsgange, 

så vi kan få frigjort ressourcer til andre 

opgaver. 

FKB kan imidlertid alene være katalysator. 

Vi kan skabe muligheden for fx 

at danne netværkene, men det er og 

bliver medlemmerne som skal fylde 

rammerne. 

Derfor vil jeg opfordre alle til at deltage 

i arbejdet rundt om i kredsene. Det 

er hjælp til selvhjælp. 

Af 

jacob 

christensen 

bestyrelsesmedlem i FKB 

BRANDVÆSEN 

3 

LedeR

Kravet om en besparelse på 

20 mio. kr. på budgettet for 

2012 vil betyde færre ansatte 

i Beredskabsstyrelsen, interne 

omlægninger, nedlæggelse 

4 BRANDVÆSEN 

færre penge til statslig redning 

For anden gang er det politiske forlig om det 

statslige redningsberedskab blevet forlænget 

med et år, og også denne gang beskåret med 

20 mio. kr. 

politisk sparekniv over bRS 

Færre værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen. Alligevel et lille løft til assistancen til 

de kommunale beredskaber. Samlede besparelser i 2012 på 20. mio. kr. 

Af Erik Weinreich 

af www.kriseinfo.dk samt fuld 

betaling for i hvert fald en del 

af de ikke-obligatoriske kurser, 

som kommunale brand- 

og redningsfolk deltager i. 

Tilbage er 507,3 mio. kr. til Beredskabsstyrelsens 

egne aktiviteter. Bevillingen på 10,9 mio. 

kr. til Beredskabsforbundet samt 3 mio. kr. til 

rekruttering af deltidsbrandmænd berøres ikke. 

Besparelser for 20 mio. kr., 

svarende til 3,7 %, vil naturligvis 

kunne mærkes. Beredskabsstyrelsen 

er i fuld gang med at 

planlægge, hvordan de forskellige 

dele af beredskabsforliget 

skal gennemføres og kan derfor 

ikke udtale sig om detaljer 

på nuværende tidspunkt. 

Overordnet må øvelsen hos 

styrelsen være, at sparekniven 

skærer så lempeligt i de vitale 

dele som muligt, og at praktiske 

omlægninger kan kompensere 

for en reduktion i antallet af 

værnepligtige i 2012. 

Færre Værnepligtige 

Den vel nok tydeligste 

besparelse gælder antallet af 

indkaldte værnepligtige på 

de fem beredskabscentre, 

der i 2012 skæres ned fra 

750 til 690. Med et halvt års 

tjenestetid svarer det til en 

reduktion af den samlede 

styrke på 30 værnepligtige, 

fordelt med tre færre ved 

hver af beredskabscentrene 

i Nordjylland, Midtjylland, 

Sydjylland og på Bornholm, 

samt 18 færre på Sjælland. 

Opgaverne for centre, uddannelsessteder 

og støttefunktioner 

ændres næppe, og en mindre 

ændring i udrykningsholdene 

kan måske ligefrem give den 

operative styrke et løft: 

Hidtil har udrykningsvagten 

bestået af to holdledere (befalingsmænd) 

og 13 værnepligtige, 

og det ændres nu til tre 

holdledere og 12 værnepligtige. 

Det vil give en større fleksibilitet 

til at løse specialopgaver. 

Ved større ulykker og katastrofer 

kan styrelsen desuden 

fortsat trække på cirka 500 

statslige frivillige, som det f.eks. 

skete ved sommerens skybrud. 

CBrn BliVer en Del aF Brs 

Det selvstændige CBRN Institut, 

der blev oprettet for to år 

siden, beskæres og mister sin 

selvstændighed. Instituttet er 

en del af samfundets samlede 

beredskab for at koordinere 

indsatser mod fx terrorangreb 

med kemiske, biologiske, radiologisk 

og nukleare våben, og 

det bliver nu en del af Beredskabsstyrelsens 

organisation. 

Instituttets nøjagtige placering 

er endnu ikke besluttet, 

men antallet af medarbejdere 

beskæres formentlig fra syv 

til fire. Hvilken betydning 

disse ændringer får for kommunerne, 

kan Beredskabsstyrelsen 

ikke udtale sig om på 

nuværende tidspunkt. 

slut meD KriseinFo 

To og et halvt år efter, at 

hjemmesiden www.kriseinfo.dk

lev oprettet som myndighedernes 

fælles portal for oplysninger 

om alle slags større 

kriser, bliver siden nu nedlagt. 

I tilfælde af større ulykker 

og katastrofer vil borgerne 

– som de også kan i dag – få 

informationer om forholdsregler 

m.v. via radio og tv, 

lige som de vil kunne søge 

information på den enkelte 

myndigheds hjemmeside. 

Det følger af sektoransvaret. 

Som hidtil vil det være politiets 

ansvar at koordinere myndig- 

Invitation 

- I perioder, hvor ressourcerne 

er knappe, 

forstærkes vigtigheden 

af et tæt samarbejde 

mellem redningsberedskabets 

centrale aktører, 

skriver forsvars- og 

beredskabsminister 

Nick Hækkerup til 

Niels Mørup i hans 

egenskab af formand 

for FKB. 

Ministeren har derfor 

inviteret Niels Mørup 

til en drøftelse af det 

fremtidige samar- 

bejde mellem Forsvarsministeriet 

og FKB. 

hedernes kommunikation til be- 

folkningen, og Rigspolitiet har 

allerede sammen med relevante 

beredskabsmyndigheder op- 

bygget et centralt kommunikationsberedskab, 

der skal koordi- 

nere information til befolkningen 

under nationale kriser. 

slut på BalKan 

Siden 2006 har Beredskabsstyrelsen 

deltaget i en række 

projekter i forbindelse med 

Danmarks engagement på 

Balkan. Det har både været 

Som en del af aftalen for 

beredskabet i 2012 skal kommunerne 

selv betale en større 

del af Beredskabsstyrelsens 

ikke-obligatoriske kurser. Det 

skal give styrelsen en besparelse 

(indtægt) på forventet 

900.000 kr. 

De kommunale beredskaber 

har hidtil alene betale 

kost og logi ved disse kurser, 

mens Beredskabsstyrelsen 

rådgivning og praktisk hjælp 

til opbygningen af redningsberedskaber, 

herunder donationer 

i form af materiel, som 

statslige og kommunale beredskaber 

ikke længere bruger. 

Når de igangværende projekter 

er færdige, vil Beredskabsstyrelsen 

ikke gå ind i nye projekter. 

gælDer Kun 2012 

Aftalen om det statslige 

redningsberedskab gælder 

kun for 2012 og er indgået 

mellem de partier, der i 2007 

Kommunerne 

skal selv betale 

har betalt for undervisningen 

og materialer. 

De ikke-obligatoriske kurser 

omhandler bl.a. psykisk 

førstehjælp, frigørelsesteknik, 

rebredning og øvelsesplanlægning 

i samfundets 

beredskab. 

Hvilke kurser, der skal betales 

for, er endnu ikke afklaret. 

Heller ikke om betalingen skal 

gælde for de kurser i 2012, 

indgik det nuværende beredskabsforlig, 

samt SF. Det vil 

sige alle Folketingets partier 

med undtagelse af Enhedslisten 

og Liberal Alliance. 

Oplægget til et nyt, politisk 

forlig er under forberedelse. 

Der skal bl.a. udarbejdes en 

grundig analyse af hele redningsberedskabet. 

Analysen 

skal være færdig senest august 

2012 og kan give anledning til 

væsentlig større ændringer 

i redningsberedskabet, end 

der er besluttet for 2012. 

Nogle af styrelsens kurser bliver med fuld egenbetaling 


skadeservice 

i sandhedens øjeblik 

www.bygningskontrol.dk 

som deltagerne allerede har 

tilmeldt sig ud fra en for- 

ventning om, at kursusforløbet 

er gratis. 

De obligatoriske kurser for 

holdledere, indsatsledere 

og brandteknisk byggesagsbehandling 

berøres ikke af 

sparekniven. 

DØGNVAGT 7228 2819 

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56 

BRANDVÆSEN 

5

FKb 

6 

valgt i kredsene 

Fire af FKBs fem kredse i Danmark har på deres 

generalforsamlinger i november valgt/genvalgt 

nedennævnte repræsentanter til kredsarbejdet. 

Kreds 4 Sjælland holder generalforsamling i december 

Kreds 1 Nordjylland 

Kredsledelse 

Kredsformand: 

Søren Funder Larsen, Thisted 

Næstformand: 

Jørgen Hansen, Vesthimmerland 

Suppleant: 

Johannes Iversen, Mariagerfjord 

Bestyrelsestilknyttet: Tommy Rise 

Fagområdemedlemmer 

Personale og uddannelse: 

Johannes Iversen, Mariagerfjord 

Materiel, logistik og aftaler: 

Lars Bjørndal, Thisted 

Operative forhold: 

Knud Børge Møller, Hjørring 

Forebyggelse: 

René Bech, Frederikshavn 

Kreds 2 Midtjylland 

Kredsledelse 

Kredsformand: 

Anders Enggaard, Skanderborg 

Næstformand: 

Birgitte Buskov, Struer 

Suppleant: Peter Allentoft, Randers 

Revisor: Martin Rønn, Lemvig 

Bestyrelsestilknyttet: 

Niels Christensen, Ikast 

BRANDVÆSEN 



Leif Bang, Djursland 


Jesper Hesselberg, Viborg 


Steen Eilenberg, Favrskov 

Forebyggelse: 

Christian Poulsen, Århus 

Kredsens fagteam forebyggelse 

Michael Jacobsen, Herning 

Lars Bønding, Horsens 

Morten Corneliusen, Silkeborg 

Kreds 3 Syddanmark 

Kredsledelse 

Kredsformand: 

Claus Lund, Middelfart 

Næstformand: 

Poul Laursen, Nyborg 

Suppleant: 

Bjarne Neermann, Sønderborg 


Søren Ipsen, Kolding 



Michael Timm, Kerteminde 


Kenny Christensen, Nyborg 


Ole Christiansen, Haderslev 

Forebyggelse: Erik Skallerup, Vejle 

Kreds 5 Hovedstaden 

Kredsledelse 

Kredsformand: 

Kim Lintrup, 

Frederikssund-Halsnæs 

Næstformand: 

Niels Christian Bøgvad, Gentofte 

Suppleant: 

Henrik Jørgensen, Egedal 


Niels Mørup, Nordsjælland 



Klaus Larsen, Nordsjælland, 

valgt for kredsen 

Niels Ole Blirup, København, 

valgt for København/Frederiksberg 

Uddannelse/kompetenceudvikling: 

Rasmus Storgård Petersen, 

Lyngby/Taarbæk (valgt for kredsen) 

Brian Eriksson, Frederiksberg 

(valgt for København/Frederiksberg) 

Aftaler og Logistik: 

Søren Hornbech, Gladsaxe 

(valgt for kredsen) 

Niels Ole Blirup, Københavns 


Forebyggende: 

Jan Riis, Brønby (valgt for kredsen) 

Marcello Francati, København 


Det regionale kontaktudvalg: 

Niels Christian Bøgvad, Gentofte, 

Lars Rosenwanger, Frederiksberg, 

Kim Lintrup, Frederikssund- 

Halsnæs, og Ulrik Bjelbæk, Allerød

Kan et intelligent slukningssystem 

forhindre en brand i et edb-rum? 

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt 

og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser 

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. 

Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning 

fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! 

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik 

Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler 

Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning 

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. 

Answers for infrastructure.

FKb temadag 

ingen havde forestillet sig 

en enkelt gerningsmand 

om så meget 

Indsatsen på Utøya kunne muligvis have været hurtigere, hvis … 


Det evige spørgsmål ved 

terrorhandlingerne i Oslo og 

især på Utøya er: Hvorfor gik 

der så lang tid, inden beredskabet 

reagerede, når nu der 

kun var en enkelt terrorist. 

Svaret er først og fremmest, 

at det var uhyre vanskeligt at 

danne sig et realistisk situations- 

billede, og alle meldinger lød 

i starten på, at der var flere terrorister, 

oplyste Oslos brannsjef 

Jon Myroldhaug, da han i november 

fortalte om ledelseserfaringer 

fra terrorhændelserne. 

Ud fra de mange opringninger 

fra unge på Utøya var 

der en klar opfattelse af, at 

der var flere gerningsmænd. 

Ingen forestillede sig, at der 

kun var en enkelt, og derfor 

skulle indsatsen også være 

stor og effektiv. 

8 BRANDVÆSEN 

Hvis man havde vidst noget 

mere, kunne kaosfasen muligvis 

have været kortere. 

Noget helt andet er, at 

Utøya ligger i et lille politidistrikt 

med en enkelt mand på 

vagtcentralen til at overvåge 

trafikken, og hændelsen i 

sommer vil helt sikkert give 

anledning til en diskussion 

om bemanding af de små 

vagtcentraler i Norge. 

Man kan så også diskutere, 

om indsatsen var hurtig eller 

langsom i forhold til, at Anders 

Behring Breivik gik i land på 

Utøya kl. 17.08, og han blev 

pågrebet af politiet en time og 

19 minutter senere – kl. 18.27. 

lanDsætning 

øVet ForinDen 

Selv om ingen havde drømt 

Selv om Jon 

myroldhaug 

ikke selv havde 

oplevet bombesprængningen, 

gav han en levende 

beskrivelse 

af hændelsen, 

herunder hvordan 

hundredvis af 

vinduer på brandstationen 

var 

blevet knust. 

Læring fra Oslo 

Beredskabets top mødte talstærkt op, da FKB den 

8. november indbød til temadag, hvor brannsjef Jon 

Myroldhaug fra Oslo fortalte om ledelsesmæssige 

erfaringer fra sommerens to voldsomme terrorhændelser 

i Oslo og på Utøya. 

om særlige sikkerhedsforanstaltninger 

på netop Utøya, 

var de norske myndigheder 

langt fra uforberedte på 

hændelser i svært fremkommelige 

områder. Blot en måned 

forinden havde politiets 

specialtropper således øvet 

landsætning på en ø i nærheden 

med såvel helikopter som 

gummibåd. 

loKale træner sammen 

De norske beredskaber gør 

meget ud af at øve sammen 

lokalt, så brand, redning, politi 

og helse kender hinanden, 

når de kaldes ud til hændelser, 

og så de også kender naboerne, 

når de beder om nabohjælp, 

fortalte Jon Myroldhaug. 

Efter bombesprængningen 

i Oslo fungerede samarbejdet 

mellem de forskellige enheder 

da også fint. Regeringskvarteret 

var velkendt hos 

beredskabet, og efter at flere 

bygningen var blevet gennemsøgt 

med bombehunde, 

besluttede politiets og brandvæsnets 

indsatsledere, at det 

var sikkert nok at gå ind i de 

ramte bygninger. 

tryKBølge 

gennem Bygninger 

Trykbølgen fra bomben 

havde virket som en tsunami 

og havde forplantet sig 

flere hundrede meter væk fra 

regeringskvarteret. Heldigvis 

havde en parkeringskælder 

lige under bomben opfanget 

meget af trykbølgen, og flere 

steder gik bølgen gennem 

bygninger, så vinduer blev 

knust på begge sider. 

Overordnet var ødelæggelserne 

ikke større, end man 

kunne forvente i en by, og 

umiddelbart har indsatsen 

ikke givet anledning til ændringer 

i beredskabsplanerne 

for Oslo. 

Og i tilfælde af endnu 

større skader kunne Jon 

Myroldhaug have trukket 

på hjælp ikke alene fra 

norske samarbejdspartnere, 

herunder norske USARredningsstyrker. 

Han har også 

telefonnumre på kolleger i 

de nordiske hovedstæder på 

sin mobil, så han kan ringe 

direkte og spørge om hjælp, 

om det skulle blive nødvendigt, 

fortalte han.

efter eksplosionen i regeringskvarteret i oslo havde brandvæsnet stor glæde af en fjernstyret vandkanon på larvefødder. den var et effektivt 

værktøj midt i glasskår og nedfaldne bygningsdele på gaderne, konkluderede brannsjef Jon myroldhaug. demofoto: oslo brann- og Redningsetat. 

den kollektive redningsledelse 

blev ikke indkaldt 

Både de lokale redningscentraler 

og hovedredningscentralerne 

i Norge har mulighed 

for at indkalde en kollektiv, 

operativ ledelse, der med 

politimesteren som formand 

skal have det overordnede 

ansvar ved større redningsaktioner. 

Den kollektive ledelse 

har repræsentanter fra de 

forskellige redningsetater og 

har mulighed for at indkalde 

rådgivere inden for et hvilket 

som helst fagområde. 

Imidlertid er det uhyre 

sjældent, at den kollektive 

redningsledelse bliver indkaldt, 

og selv i forbindelse 

med terrorhændelserne 

i Oslo og på Utøya skete det 

ikke, fortalte brannsjef Jon 

Myroldhaug. 

Stor forskel på kompetencer i by og på land. 

“Bevæbnet gerningsmand” var fotograf med telelinse 

Faktisk kan han i sine næsten 

25 år i Oslo Brandvæsen 

ikke erindre, at den kollektive 

ledelse i Oslo har været 

indkaldt en eneste gang til en 

skarp aktion. 

Den kollektive redningsledelse 

mødes dog fast to 

gange om året for at diskutere 

beredskabsudfordringer, 

og som brandchef deltager 

han i politidistriktets stabskursus 

med strategiske 

”papirøvelser” på et højt 

fagligt niveau. 

Det har stor værdi, at 

den operative ledergruppe 

øver sammen og kender 

hinanden, præcis som det 

fungerer godt, når folk 

på lavere niveauer kender 

hinanden, understregede Jon 

Myroldhaug. 


Han påpegede ligeledes, at 

indsatslederniveauet hos politiet 

i Oslo er godt trænet. Her 

er tale om erfarne politifolk. 

DireKte 

KommuniKation 

I Oslo fungerede samarbejdet 

mellem politi, ambulancefolk 

og redningsfolk meget 

direkte ved, at lederne rent 

fysisk stod sammen og 

koordinerede indsatsen for 

personredning, eftersøgning 

med bombehunde og den 

tekniske efterforskning. 

Overordnet var der tale 

om en forholdsvis kort 

indsats midt i et uoverskueligt 

scenarie, hvor der kom 

masser af anmeldelser om alt 

fra væltede stilladser til en 

bevæbnet gerningsmand i et 

kirketårn, som senere viste 

sig at være en pressefotograf 

med en telelinse. 

organiseret inDsats 

i oslo, men … 

Indsatsen i Oslo foregik 

hurtigt og organiseret ud 

fra erfaringer fra mange 

øvelser både i og uden for 

regeringskvarteret. Alle nabobrandvæsner 

blev tilkaldt og 

fungerede upåklageligt i hver 

deres tildelte område. 

Anderledes ved Utøya, 

hvortil 5-6 brandvæsner satte 

ind med redningsdykkere. 

Her manglede koordination, 

dog uden at det formentlig 

fik den helt store betydning, 

idet der alene blev fundet en 

enkelt omkommet under vandet, 

ca. 50 meter fra land. 

BRANDVÆSEN 

9 

FKb temadag

FKb temadag 

mødet om ledelseserfaringer havde bevågenhed alle dele af det danske beredskab både blandt tilhørere og i panelet, der ud over oslos 

brannsjef Jon myroldhaug bestod af (fra venstre): FKbs formand, Niels mørup, Københavns beredskabschef, Jakob andersen, præhospital 

leder i Region Syddanmark, torsten Lang-Jensen og chefpolitiinspektør ved østjyllands politi, bent preben Nielsen. 

Frivillige er de virkelige helte 

Fantastisk indsats fra almindelige borgere. I fjeldlandet må folk klare sig selv. 

Hvordan kan borgere indtænkes i redningsarbejdet? 


Tilfældige mennesker kan 

være en vigtig ressource ved 

redningsaktioner, også selv 

om de ikke er organiseret 

i frivillige organisationer. 

Det viste sig tydeligt ved 

sommerens terrorhandlinger 

i Norge, hvor rigtig mange 

deltog aktivt i redningsarbejdet 

både i Oslo og ved 

Utøya. 

Der var ganske vist tale om 

et usystematisk redningsarbejde, 

fortalte brannsjef 

Jon Myroldhaug fra Oslo på 

mødet i København, og han 

tøvede ikke med at kalde 

alle disse frivillige for de 

virkelige helte. De gjorde en 

fantastisk indsats. 

10 BRANDVÆSEN 

Efter bombesprængningen 

i Oslo ydede frivillige førstehjælp 

til de sårede i regeringskvarteret, 

og ved Utøya var 

omkring 100 campinggæster, 

fastboende og tilfældige tilstedeværende 

med til at redde de 

op mod 300 unge, der flygtede 

fra øen ved at svømme væk. 

Egentlig var Jon Myroldhaug 

ikke forundret over den 

frivillige indsats: 

- Norge er et fjeldland, 

hvor folk er vant til at klare 

sig selv og hjælpe hinanden. 

I de små distrikter med få 

brandfolk og få politifolk, 

er der mange frivillige, der 

blandt andet organiserer sig 

med fjeldredning. 

- I byerne er det lidt 

anderledes, men vi er en 

nation med meget høj fokus 

på frivillig redningshjælp 

som Norsk Folkehjelp, Røde 

Kors, Norske Redningshunde 

og mange andre. Det ses 

også af, at frivillige har en 

repræsentant i den kollektive 

redningsledelse. 

mangler strategi 

For Borger-hjælp 

Det fik i den efterfølgende 

debat flere til at efterlyse en 

strategi for, hvordan ikkeorganiserede 

frivillige kan 

indtænkes i indsatsen, så 

de ved, hvad der forventes 

af dem: 

Beredskabschef Peter Seloy, 

Albertslund, foreslog således en 

form for borger-uddannelse, så 

folk ved, hvem de skal henvende 

sig til, mens chefpolitiinspektør 

ved Østjyllands Politi, Bent 

Preben Nielsen, understregede 

vigtigheden af, at indsatsen 

fra almindelige borgere skal 

hænge sammen med det professionelle 

beredskabs indsats. 

Beredskabschef Niels Mørup, 

Nordsjællands Brandvæsen, 

ville meget gerne se nærmere 

på, hvordan en borgerindsats 

kan forberedes, og her 

mindede Jon Myroldhaug 

om, at der også er behov for, 

at noget foretager en risikovurdering 

på skadestedet.

alle forhold 

bliver undersøgt 

Særlig kommission skal endevende terrorhændelserne i Oslo og ved Utøya. 

Hurtig indsats fra brandvæsnet – mens brannsjefen fulgte med over Sky News 


Den norske regering har 

nedsat en særlig 22. juli kommission, 

der skal foretage en 

bred, uafhængig evaluering 

af angrebene på regeringskvarteret 

og på Utøya. 

Alle fakta skal på bordet, så 

man kan lære af dem, og så 

det ikke kan ske igen. 

Kommissionen skal specielt 

se nærmere på samfundets 

evne til: 

• at afdække planer om og 

afværge angreb 

• at beskytte sig mod og 

reducere konsekvenserne af 

angreb 

• at håndtere situationen 

under og efter sådanne 

hændelser, herunder tage 

sig af sårede og pårørende. 

Kommissionen, består af ti 

eksperter inden for blandt 

andet terror, politiarbejde, 

hospitalsvæsen og samfundssikkerhed. 

Blandt medlemmerne 

er to ikke-nordmænd, 

nemlig tidligere politidirektør 

i København og chef for 

Politiets Efterretningstjeneste 

Hanne Bech Hansen og 

politioverinspektør Stefan 

Gerkman fra Finland. 

Kommissionen, der har 

fået meget frie hænder til sit 

arbejde, skal aflevere sin rapport 

til den norske statsminister 

Jens Stoltenberg senest 

den 10. august 2012. 

Kollegastøtte 

Sideløbende vil de forskellige 

aktører i indsatsen se på 

deres egen rolle ved terrorhændelserne, 

og på mødet 

i København redegjorde 

brannsjef Jon Myroldhaug for 

brandvæsnets indsats, der 

trods ferietid hurtigt stillede 

med forholdsvis store ressourcer. 

Selv var han på ferie 

i Spanien og fulgte efter en 

opringning begivenhederne 

på Sky News, hvor Norge 

nærmest blev fremstillet som 

en naiv nation med et lavt 

sikkerhedsniveau for centrale 

bygninger. 

Jon Myroldhaug kunne 

efterfølgende konkludere, at 

brandvæsnet – trods risiko for 

flere bomber – hurtigt kom 

i gang med redning af 

sårede, og i dagene efter 

Når turister og mange andre besøger et land, vil en sådan terrorhændelse give et boom 

af henvendelser fra hele verden, hvor folk vil vide noget om deres pårørende, sagde chefpolitiinspektør 

bent preben Nielsen fra østjyllands politi, der var en af paneldeltagerne. 

blev der sat kraftigt ind med 

debriefing, samtaler, møder, 

breve til alle ansatte samt kollegastøtte 

til redningsfolkene. 

Ikke mindst dem, der havde 

været på Utøya, havde nogle 

slemme dage. 

Alt sammen foregik under 

hele verdens bevågenhed, 

hvor alt skulle håndteres med 

omhu helt ned til de enorme 

mængder af blomster, der 

blev lagt på fortovene, og 

som bagefter skulle indsamles 

på en respektfuld måde og 

komposteres. 

etiK i luFten? 

I en sådan situation er 

evalueringen først for tidlig 

med for mange følelser og 

senere for sen, når 50 journalister 

fra hele verden våger 

over, om noget kunne have 

været anderledes, sagde Jon 

Myroldhaug, der nævnte, at 

netop denne dag var politiets 

helikopter ude af drift. 

Ingen aner, om en helikopter 

ville have ændret 

noget, og modsat kunne man 

spørge, om det er etisk korrekt 

at sende tv-helikoptere 

ud og filme Utøya fra luften? 

Netop pressen var en særlig 

udfordring. I 2-3 uger kom 

der løbende henvendelser fra 

hele verden, og selv om det 

i første omgang var politiets 

ansvar at besvare henvendelser, 

kunne alle aktører udtale 

sig på egne vegne. 

www.22julikommisjonen.no 

LINK 

BRANDVÆSEN 

11 

FKb temadag

FKb temadag 

NøDNEttEt VIRkEDE 

uDEN foR DÆkNINgSomRåDEt 

Det norske beredskabsnet klarede sin første store udfordring uden væsentlige problemer 

Terrorhændelsen i Norge blev 

den første, store prøve for de 

norske Nødnett, der svarer 

til det danske SINE-net, og 

i Oslo levede nettet helt op 

til forventningerne. Utøya 

var endnu ikke dækket af 


AVK Danmark A/S 

Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten 

Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20 

www.avkventiler.dk • sales@avk.dk 

Nødnettet, men alligevel 

lykkedes det at kommunikere 

nogenlunde i den sikre forbindelse. 

En basestation 

i nær- 

heden af 

Tyri-fjorden 

gav lige 

præcis en 

tilstrækkelig 

dækning 

til, at politiets aktionsstyrke 

fra Oslo kunne benytte deres 

Tetra-terminaler, selv om 

dækningen ikke var optimal 

polItIEtS AktIoNSStyRkE kuNNE 

uDVEkSlE INfoRmAtIoN om DEN 

foREStåENDE INDSAtS på utøyA 

uDEN RISIko foR, At tERRoRIStER 

lyttEDE mED 


og gav en ringere samtalekvalitet 

end under indsatsen 

i Oslo. 

Aktørerne har efterfølgende 

meldt tilbage, at Nødnettet 

trods alt havde større 

kapacitet, bedre dækning, 

bedre samtalekvalitet og 

især bedre muligheder for 

tværgående kommunikation 

end det gamle, analoge 

radionet. 

Norsk politi peger desuden 

på, at en af de helt store 

fordele var, at Nødnettet er 

krypteret og ikke kan aflyttes. 

Det sikrede, at politiets 

aktionsstyrke kunne udveksle 

information om den forestående 

indsats på Utøya 

uden risiko for, at terrorister 

lyttede med. Politiet glædede 

sig også over, at der kunne 

videregives information om 

ofrene, uden at pressen samtidig 

fik informationerne. 

Under terrorhændelsen 

blev der gennemført ca. 

15.000 samtaler mellem ca. 

900 brand-, rednings- og 

politifolk. 

2011_12_jul.indd 1 25-11-2011 10:20:30

Værdig modtager 

søges 

... til redningsberedskabsprisen 


Hvem skal have Den Danske Redningsberedskabspris til 

næste år? 

Spørgsmålet kommer fra prisens sekretariat, der beder 

om forslag senest den 16. april 2012. 

Prisen tildeles en eller flere personer inden for det danske 

redningsberedskab uanset deres arbejdsmæssige tilhørsforhold. 

Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte 

samt frivillige i de sønderjyske brandværnsforbund. 

Begrundelsen for indstillingen skal referere til en skarp 

indsats i 2011, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende 

dagligt arbejde/tilhørsforhold. 

Sammen med æren følger en kontant honorering 

på 50.000 kroner. 

puDER 

I StEDEt foR 

SpRINgtÆppER 

Springpuder har afløst de 

gamle springtæpper i en 

ny branchevejledning om 

sikkerhed ved 

brand- og redningsopgaver, 

idet springtæpper 

gav mange 

arbejdsskader for 

redningsmandskabet. 

Den nye vejledning 

gælder 

derfor sikkerhed 

ved brug af stiger, redningslifte 

og springpuder. Den er 

udarbejdet af Brancheud- 

foRmålEt mED DEN 

REVIDEREDE VEjlED- 

NINg ER At SIkRE, At 

BRugEN Af StIgER 

VED BRAND- og RED- 

NINgSopgAVER foREgåR 

foRSVARlIgt 

LINK 

www.redningsberedskabspris.dk 

valget for Brand og Redning 

under BAR Transport. 

Formålet med den reviderede 

vejledning 

er at sikre, at 

brugen af stiger 

ved brand- og 

redningsopgaver 

foregår 

forsvarligt og 

henhold til 

arbejdsmiljølovensbestemmelser, 

og det 

gælder både under øvelser 

og ved indsats. 

færre 

dødsbrande 

næste år 

Store forventninger til lille 

ændring. Nu skal alle cigaretter 

være selvslukkende 


Hvert år omkommer omkring 

80 danskere i forbindelse 

med brand, og mindst halvdelen 

af disse brande kan på 

en eller anden måde relateres 

til rygning. Derfor er der 

store forventninger til selvslukkende 

cigaretter, der fra 

den 17. november er blevet et 

krav i hele EU. Kravet gælder 

både for produktion, import 

og salg. 

I Danmark forventes antallet 

af dødsbrande at falde 

med 5-10, og på EU-plan vil 

man kunne undgå adskillige 

af de mindst 1.000 dødsbrande, 

der årligt skyldes tobaksrygning. 

Også antallet af andre 

brande forventes at falde. 

Dødsfaldene 

skyldes 

typisk, at 

folk falder i 

søvn med en 

tændt cigaret. 

Den selvslukkende 

effekt opnås 

ved, at 

cigaretpapiret 

har 

to smalle 

bånd, som giver 

mindre luftgennemstrømning. 

Hvis der ikke bliver 

suget på cigaretten, så vil 

den under almindelige indendørs 

forhold normalt slukke, 

når den er brændt til et af 

båndene. 

BRANDVÆSEN 

13

Kæmpe succes 

for kampagne 

for røgalarmer 

Kampagnen vil være en succes, 

hvis mindst 25 % af de beboere, 

der ikke har en røgalarm, 

siger ja tak til at få en! 

Kampagnen var et pilotprojekt 

for Fredericia 

Brandvæsen i bebyggelsen 

Sønderparken med i alt 745 

lejligheder, hvor målet var at 

få opsat så mange røgalarmer 

som muligt. Statistisk 

har kun halvdelen af sådanne 

lejligheder en funktionsdygtig 

røgalarm, og kommunen 

har som mål, at alle borgere 

skal have en funktionsdygtig 

røgalarm i deres hjem. 

Derfor søsatte vi en anderledes, 

offensiv kampagne, 

hvor succeskriteriet lød på 

uddeling og eventuelt hjælp 

til opsætning af mindst 95 

alarmer. 

Resultatet blev langt over 

forventning. Ikke færre end 

268 familier takkede ja og 

fik en røgalarm, en folder 

på opslag i hver opgang kunne 

beboerne tilmelde sig vores 

besøg. Foto: Lars Ketelsen. 


Trapperumskampagnen i Fredericia overgik alle forventninger. 

Overraskelse, at kun hver 4. havde en brugbar røgalarm. 

Stor interesse for at tale brandsikkerhed 

Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle, beredskabsinspektører i Fredericia 

FOREBYGGE SES 

STAFET

Brug bare ideen 

Fredericia Brandvæsen forventer først i 2012 at lægge 

en komplet drejebog med kommissorium, folder, 

tilmeldingsplakat samt evaluering af kampagnen 

ud på sin hjemmeside. 

samt en kort snak om brandsikkerhed! 

nøje uDValgt 

målgruppe 

Vi gik målrettet efter at få 

kontakt til de borgere, som vi 

normalt ikke når ud til med 

en almindelig oplysningskampagne, 

og som netop 

VI gIk målREttEt 

EftER At få 

koNtAkt tIl DE 

BoRgERE, Som 

VI NoRmAlt IkkE 

NåR uD tIl mED 

EN AlmINDElIg 

oplySNINgSkAmpAgNE, 

og 

Som NEtop 

I foRholD tIl 

BRAND I EgEt 

hjEm høRER tIl 

RISIkogRuppEN 

i forhold til brand i eget hjem 

hører til risikogruppen. 

Også her fik vi succes, idet 

rigtig mange ældre og helt 

unge tog imod tilbuddet om 

en røgalarm. Omkring hver 

femte røgalarm gik til ressourcesvage 

enlige og andre, der erfaringsmæssigt 

ikke ved så meget 

om almen brandsikkerhed. 

Polygon & Munters Fugtt eknik samles 

under fælles navn og har fået nyt logo 

Virksomhederne er de samme, 

og har stadig 50 års erfaring indenfor 

Skadebegrænsning & Fugtt eknik 

24 ti mers døgnvagt 

70 11 00 44 

Skadebegrænsning 

Brand 

Vand 

Miljø 

Indeklima 

Yderligere information på www.polygon.dk 

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød 

Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk 

Email: info@polygon.dk 

BRANDVÆSEN 

15

anders Flindt Rasmussen kom med både røgalarm 

og gode råd til ellen pedersen og beroligede hende 

omkring ejendommens generelle brandsikkerhed. 

Foto: Lars Ketelsen. 

Så mange har røgalarmer 

71 % af alle hjem har en røgalarm. 

59 % af dem, der bor i lejeboliger, har en røgalarm. 

57 % af lavindkomst-familier har en røgalarm. 

10 % af alle røgalarmer virker ikke (oftest fordi 

batteriet ikke er skiftet). 

16 BRANDVÆSEN

ForBereDelse Vigtigt 

Resultatet skyldes ikke mindst 

en grundig forberedelse, så 

næppe nogen beboer var 

i tvivl om, at vi ville komme 

og hvorfor. 

Helt tilbage i februar 

begyndte den første planlægning 

af, hvad vi kaldte 

Trapperumskampagne 2011. Vi 

ville besøge samtlige 87 trappeopgange 

i bebyggelsen, 

og med på sidelinjen havde 

vi boligselskabet og Frivilligcenter 

Fredericia. 

Tidspunktet for kampagnen 

var nøje udvalgt i forhold 

til Sønderparkens sensommerfest 

den 3. september. 

I ugerne forinden varmede vi 

op med omtale i beboerbladet 

og den lokale avis, samt 

uddeling af foldere, og til selve 

festen mødte vi – lige som 

tidligere år – med køretøjer. 

I år blot med den tilføjelse, 

at vi snakkede brandforebyg- 

det var en stor tilfredsstillelse at stå uden for en boligblok i Sønderparken og høre røgalarmer blive 

afprøvet på flere etager og vide, at der nu blev snakket brandsikkerhed i mange familier. hele boligkomplekset 

er bygget 1974-1980. Foto: Lars Ketelsen. 

gelse med de voksne, mens 

børnene så på røde biler og 

blå blink. 

Under presenningen i vores 

lastbil viste vi filmen ”112”. 

Desuden medbragte vi vores 

redningslift, som naturligvis 

vakte berettiget opsigt hos 

de unge, og endelig havde 

vi opstillet vores ”dukkehus”, 

hvor vi med røgpulver kunne 

vise røgens fordeling ved 

brand og herved vigtigheden 

af en korrekt placeret 

røgalarm. 

spørgesKema 

Da kampagnen formentlig er 

BRANDVÆSEN 

17

mange ældre beboere var rigtig glade for vores besøg, og hvis de ikke selv magtede at sætte en røgalarm op, noterede vi, at de frivillige 

skulle komme forbi og klare den opgave. Foto: Lars Ketelsen. 

den første af sin art, var vi noget 

usikre på, hvordan et tilbud 

om et ”brandsyn” i eget 

hjem ville bliver modtaget, så 

for at veje stemningen benyttede 

vi sommerfesten til at få 

100 familier til at udfylde et 

spørgeskema. 

Resultatet var meget 

entydigt. Størstedelen af de 

adspurgte havde hørt om 

kampagnen, og alle syntes, 

at ideen var god. De fleste af 

dem, der var uden røgalarm, 

ville da også tage imod 

tilbuddet, mens kun få af de 

beboere, der i forvejen havde 

en røgalarm, ønskede besøg 

for at få en forebyggende snak. 

Den største overraskelse 

var, at kun 24 % af de ad- 

spurgte havde en funktions- 

dygtig røgalarm, når landsgennemsnittet 

ligger omkring 

50 % i almennyttige 

boligbyggeri. 

Velvidende at røgalarmen 

ville være trækplasteret, 


kunne vi nu forvente en stor 

tilmelding. Samtidig vidste 

vi, at behovet for røgalarmer 

var stort, og at kampagnen 

havde sin berettigelse. 

Flot moDtagelse 

Endelig den 12. september 

blev den egentlige kampagne 

søsat. Over seks uger brugte 

to brandmænd to gange om 

ugen to timer på at stemme 

dørklokker. Forinden havde 

beboerne i hver opgang 

kunnet afmærke på et opslag, 

om de var interesseret 

i besøg, og det ville flere end 

hver tredje. 

Det var meget forskelligt, 

hvor lang tid de enkelte 

besøg tog, da nogle stillede 

mange spørgsmål, og andre 

næsten ingen. 

Generelt var det en utrolig 

positiv oplevelse at besøge 

folk på denne her måde. Vi 

føler, at vi og vores røgalarmer 

er blevet godt modtaget, 

Næste gang de frivillige 

Pilotprojektet Trapperumskampagne 2011 er opbygget, 

så det på sigt kan udføres af de frivillige brandmænd 

ved Fredericia Brandvæsen. Forhåbentlig kan 

projektet også benyttes af andre kommuner – ikke 

mindst set i forhold til Beredskabsstyrelsens 

opfordring til at involvere frivillige i det brandforebyggende 

arbejde. 

og at der har været en ægte 

interesse for brandsikkerhed 

i lejlighederne. 

øKonomi 

For brandvæsnet var det en 

forudsætning, at kampagnen 

skulle være udgiftsneutral, og 

at den skulle kunne afvikles 

inden for 200 mandtimer. 

Røgalarmer og foldere skulle 

betales af boligforeningen, 

men den uventede succes 

betød, at brandvæsnet måtte 

skyde 60 røgalarmer, som vi 

havde til overs fra en tidligere 

kampagne, ind i puljen. 

Tidsforbruget holder 

nogenlunde med halvdelen 

af tiden brugt til forberedelse 

og halvdelen til den direkte 

kontakt med familierne. 

Nu skal vi ”bare” finde 

ressourcerne til en lignende 

kampagne i det næste boligområde, 

som er væsentlig 

større end området for vores 

pilotprojekt.

- Vi ramte målgruppen 

Mange beboere i Sønderparken 

er helt sikkert blevet 

klogere omkring brandforebyggelse, 

og hos Fredericia 

Brandvæsen er vi blevet 

meget klogere omkring, hvad 

folk ved og ikke ved. 

Således overraskede det os 

meget, at flere af de voksne 

– især af ikke-dansk oprindelse 

– ikke anede, hvad en 

røgalarm var, og hvad den 

skulle bruges til. Vi gætter 

på, at det ofte har været 

børnene, der havde tilmeldt 

familien for et besøg, idet 

børnene var eneste dansktalende 

i familien. 

Stafet for forebyggelse 

vi blev klogere på, hvad folk ikke ved om røgalarmer 

Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle 

beredskabsinspektører i Fredericia 

Vi havde på forhånd forventet, 

at beboere fra andre 

kulturer måske ville finde 

det grænseoverskridende, at 

fremmede mennesker skulle 

ind i deres lejlighed, så vi 

blev glade for den positive 

modtagelse. 

mystiKKen Fjernet 

Den bekymring, vi oftest 

hørte, var faren ved brand 

hos naboen eller underboen 

- altså hvordan man skulle 

forholde sig, hvis trappen 

blev røgfyldt og flugtvejen 

spærret. Den bekymring blev 

besvaret mange gange og 

skal nu indskrives i udleveringsfolderen. 

Generelt var rigtig mange 

glade for, at emnet brand 

blev afmystificeret, og at de 

nu har fået at vide, hvad de 

selv kunne gøre – fx at skifte 

batteri den 1. december på 

røgmelderens dag. 

Flere gange oplevede vi 

for øvrigt, at folk troede, at 

røgalarmen i tilfælde af brand 

ville sende en alarm direkte til 

brandvæsenet! 

Flere beboere gav udtryk 

for, at de ikke selv magtede 

at installere en røgalarm. 

Mange af disse var i forvejen 

Sensommerfesten var den perfekte lejlighed til at ”vise flaget” og fortælle om kampagnen. Foto: Lars Ketelsen. 

i risikogruppen, da de enten 

røg, havde et fysisk handicap 

eller lignende. Vi havde derfor 

en rigtig fin lejlighed til 

at komme i direkte kontakt 

med en interessant målgruppe. 

Konklusionen må være, 

at kampagnen har været en 

stor succes. Sønderparken er 

nu over landsgennemsnittet 

i forhold til røgalarmer, 

og vi har nået ind til mange 

familier og snakket brandsikkerhed 

med såvel børn 

som voksne. 

FOREBYGGE SES 

STAFET 

I samarbejde med fkBs fagområde forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. faggruppen er 

tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi” 

kontakt blot kredsens repræsentant i faggruppe forebyggelse eller jacob christensen, tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. 

BRANDVÆSEN 

19


personlige relationer 

giver fælles succes 

Københavnske brandkadetter har hver sin mentor. Alle brandmænd uddannes som 

mentorer. 2,3 mio. kr. fra Sikker By til 68 brandkadetter 

Det er sejt at være brandmand. 

Sådan rigtig brandmand. 

Det synes i hvert fald 

de første 12 brandkadetter, 

der i oktober blev færdiguddannet 

hos Københavns 

Brandvæsen, og det synes 

også de 14 næste, der er 

under uddannelse. 

De kan ikke skjule glæden 

og stoltheden over arbejdet, 

uddannelsen, uniformen 

og ikke mindst det at blive 

en flok glade ambassadører for et godt 

samarbejde mellem brandvæsen og beboere 

i lokalområder. 

Foto: www.brandkadet.dk. 

taget alvorligt blandt voksne 

brandmænd, når man blot 

er 14-15 år, og de samme 

følelser genfindes hos såvel 

de unges forældre som de 

brandmænd, der som mentorer 

har ansvaret for de unge. 

Og end- 

nu bedre: 

Brandkadetterne 

er med 

til at øge 

forståelsen 

for brandvæsnets 

indsats, 

så brandbilerne 

ikke bliver 

mødt med 

brosten, når de kører ind 

i visse kvarterer. Her fungerer 

brandkadetterne som brobyggere 

til en bedre forståelse. 

Dermed tegner det københavnske 

Projekt Brandkadet 

BRANDkADEttERNE ER mED tIl 

At øgE foRStåElSEN foR BRAND- 

VÆSNEtS INDSAtS, Så BRAND- 

BIlERNE IkkE BlIVER møDt mED 

BRoStEN, NåR DE køRER IND 

I VISSE kVARtERER. hER fuNgERER 

BRANDkADEttERNE Som BRo- 

ByggERE tIl EN BEDRE foRStåElSE 


til at blive lige præcis den 

succes, som der er brug for til 

at give en positiv profil. 

selVtilliD 

Ungdomsbrandkorps er i sig 

selv ikke noget nyt. 12-15 

andre kommuner har et, og 

flere er angiveligt på vej, efter 

at politikerne tydeligt har 

meldt ud, at korpsene bør 

have en mere central placering. 

De har netop den blanding 

af disciplin, barskhed og 

relevans, som en del unge har 

brug for – og lyst til. 

Samtidig giver uddannelsen 

som brandkadet eller 

ungdomsbrandmand en 

uvurderlig selvtillid. 

Alligevel er det københavnske 

projekt lidt anderledes, 

fortæller distriktschef Ole 

Gammelby fra Københavns 

Brandvæsen, nemlig am- 

bassadør-rollen for brandvæsnet: 

- Det vigtigste ved hele 

projektet er samarbejdet mellem 

mentorer og brandkadetter, 

hvor de skaber relationer 

mellem brandstationer og 

lokalområder. Vi samarbejder 

med og har lånt en del fra 

beredskaberne i Greve og 

Roskilde, som har noget af 

det samme. 

- Hele projektet er forankret 

under det københavnske 

Sikker By, og foreløbig har vi 

fået en 2-årig bevilling på i alt 

2,3 mio. kr. til at uddanne 68 

brandkadetter. 

mentorer 

Både brandmænd og det 

administrative personale 

hos Københavns Brandvæsen 

får en dags mentor-undervisning, 

hvor de lærer, hvordan 

man snakker med hinanden 

og reagerer i forskellige 

situationer. Dertil kommer 

et antal super-mentorer,

der får tre dages undervisning. 

Undervisningen foregår 

som regel på vagtdage som 

en AMU-uddannelse. 

Når hver brandkadet 

derefter tilknyttes en bestemt 

brandmand, vil denne i hele 

forløbet være kadettens personlige 

mentor. 

Det skaber nogle tætte 

relationer mellem brandmænd 

og brandkadetter – og også 

kadetternes familier, der støtter 

projektet ved at møde op 

på stationen med hjemmelavet 

mad og ikke mindst ved at give 

de unge lov til ”overarbejde”. 

Ikke få gange har kadetterne 

fået den skemalagte vagt på to 

timer om ugen forlænget til et 

halvt eller helt døgn, hvor de 

følger deres mentor på en hel 

vagt, hvor de også kører med 

på udrykning. 

DisCiplin 

Inden de når så langt, 

kommer kadetterne igennem 

en 36 timers undervisning 

i brandslukning, førstehjælp, 

forebyggelse, sikkerhed og 

samarbejde. De lærer alt fra 

at pakke brandslanger til at 

følge en ordre og kende 

vigtigheden af, at man kan 

stole på hinanden. 

Disciplinen har ikke været 

noget problem. De unge kan 

sagtens se brandmændene 

i øjnene og følge en ordre. 

det er sejt ”at gå til brandmand”, og disciplinen 

skræmmer ikke, og mentorerne har 

heller ikke svært ved at fange kadetternes 

opmærksomhed. 

Foto: www.brandkadet.dk. 

De ved, at de ryger ud, hvis 

de træder ved siden af, og 

i kulissen venter andre, der 

gerne vil have samme oplevelse. 

Der er rift om at blive 

brandkadet, og stoltheden 

lyser ud af dem, fortæller Ole 

Gammelby. 

hentes på sKolen 

Skoler og ungdomsklubber 

har hjulpet med at finde unge 

fra 7.-8. klasse, som måske 

ikke har nogen fritidsinteresser, 

og som kunne trænge til 

mere selvtillid. Nogle bliver 

hentet af brandvæsnet direkte 

fra skole, og alene dét er 

sejt over for kammeraterne. 

Ud over undervisningen 

bliver der lejlighed til mange 

slags oplevelser som at se 

poliitstationen, et hospital og 

indsatser fra både pionerer, 

dykkere og røgdykkere, og 

kadetterne selv viser sig 

gerne i deres uniformer ved 

både kulturnat og juleoptog. 

stolte ForælDre 

Ikke færre end 200 mennesker 

mødte op til afslutning 

og udlevering af diplomer til 

det første hold brandkadetter. 

Forældrene var stolte, 

og Københavns Brandvæsen 

kunne samtidig notere 

sig en mærkbar nedgang 

i antallet af stenkast og 

andre chikanerier mod 

brandbilerne. 

Som udlærte brandkadetter 

kunne de unge se frem til 

en halvt års fritidsjob 

hos brandvæsnet til 49 kr. 

i timen, og senere vil brandvæsnet 

hjælpe dem videre 

med et 

andet fritidsjob – hvis ellers 

kadetter og mentorer kan 

slippe hinanden. I hvert fald 

kan kadetterne fortsætte med 

en eller anden tilknytning til 

korpset, til de fylder 18. 

DEt VIgtIgStE VED hElE pRojEktEt 

ER SAmARBEjDEt mEllEm mENtoRER 

og BRANDkADEttER, hVoR DE SkABER 

RElAtIoNER mEllEm BRANDStAtIoNER 

og lokAlomRåDER 

BRANDVÆSEN 

21

med ud at køre 

– måske ud af sprøjten 

Slap dog af. Succesoplevelse for brandkadet 


Brandkadetterne i København 

kommer ofte med på udrykning, 

hvis holdlederen ud 

fra meldingen skønner, at de 

kan få en lærerig oplevelse 

uden for meget dramatik. 

Men kadetterne ved også, 

at de kan risikere at måtte 

blive siddende i sprøjten, hvis 

situationen er for alvorlig, 

og de vil ikke have nogen 

at snakke med, for der må 

højst være én kadet i hvert 

køretøj. 


Alligevel giver det nogle 

gode oplevelser, og en af 

de helt store succes-oplevelser 

kom, da en sprøjte under 

en indsats i Mjølnerparken 

blev mødt af tilråb som: 

Hvorfor slukker I branden, 

den tænder jo bare igen når 

I er kørt. 

En ung brandkadet bad de 

lokale slappe lidt af, og da 

det gik op for dem, at han 

var muslim og talte arabisk, 

ændredes tonen mærkbart, 

og de spurgte interesseret 

ind til, hvad det vil sige at 

være brandkadet, for det 

var da sejt at være venner 

med brand- 

mændene. 

egen 

sprøjte 

En anden 

succes er, 

at brandkadetterne 

nu har fået 

deres helt egen 

sprøjte, M17, der er ombygget 

og tilpasset, 

hvad brandkadetterne 

må bære uden at komme 

i konflilkt med arebejdsmiljøloven. 

Det er meningen, at 

sprøjten vil kunne 

komme med 

i udrykning, 

hvor kadetterne 

kan 

komme 

med ud og 

brandkadetterne begynder med tre måneders 

praktisk undervisning i alt fra førstehjælp 

til slangeudlægning. de både kan og 

vil tage fat. Foto: www.brandkadet.dk. 

være med til fx at udlægge 

slanger i forhold til helt faste 

regler.

Beredskabscenter Frederikshavn søger en vagtcentralmedarbejder 

Beredskabscenter Frederikshavn søger en dygtig og selvstændigt arbejdende medarbejder til vores vagtcentral, 

med tiltrædelse den 1. marts 2012, eller efter nærmere aftale. 

Søger du spændende og selvstændige udfordringer på jobbet, i et team af gode kollegaer, på en god arbejdsplads 

- og mener du, at du kan matche det vi søger, så er du den rette, send en ansøgning allerede i dag! 

Har du lyst til udfordringer og muligheder for personlig udvikling, så er Beredskabscenter Frederikshavn en god 

mulighed. Vi har en hovedstation i hjertet af Frederikshavn, hvor beredskabsafdelingen, et uddannelsescenter og et 

servicecenter er placeret, samt 4 lokalstationer geografisk fordelt, som til sammen dækker redningsberedskabet for 

Frederikshavn kommune 

Som vagtcentralmedarbejder, skal du primært virke med beredskabsplanlægning (Plan for Fortsat Drift i 

Frederikshavn Kommune) for redningsberedskabet og for hele Frederikshavn kommune i et samarbejde med de 

sektoransvarlige i kommunens fag centre. Du vil blive frontfigur i opbygningen af et nyt beredskabsplanssystem C3, 

samt formulering og udmøntning af politikker og programmer for beredskabsplanen i Frederikshavn kommune. 

De primære arbejdsopgaver er: 

• Beredskabsplanlægning for redningsberedskabet 

• Koordinering af kommunens samlede beredskabsplan 

• Statistik og analyse, herunder kvalitet- og controllerfunktion 

• Stabsfunktioner for hele organisationen 

Det vil være en fordel, at du har en videregående uddannelse eller har beskæftiget dig med funktioner, som er 

relevante i forhold til nævnte arbejdsområder. Evt. erfaring fra tidligere ansættelse ved et beredskab vil være en 

fordel, men er ikke en forudsætning eller et krav. Vi forventer du er dus med IT- værktøjer, ligesom du er god til at 

formulere dig. 

Vi forventer du har analytiske evner og kan se muligheder frem for begrænsninger. At du er systematisk, og kan 

arbejde selvstændigt, at du har overblik og er i stand til at prioritere og tage selvstændige initiativer. I din tilgang er 

du serviceminded, positiv, og gerne lidt uformel. Du har nemt ved at kommunikere og samarbejde med alle og har 

humoristisk sans. 

Det er ingen krav at du har en beredskabsmæssig baggrund eller beredskabsmæssig uddannelse, men du skal 

være villig til at supplere med den for funktionen relevante viden og uddannelse. 

Aflønning sker efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer, "Ny løn". 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Beredskabschef Tommy Rise på tlf. 9845 6115. 

Ansøgning bilagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse mærkes "Jobansøgning - 

Planlægger" og sendes så vi har modtaget ansøgningen senest den 06-01-2012 kl. 15.00, vores adresse er: 

Beredskabscenter Frederikshavn • H.C. Ørstedsvej 35 • 9900 Frederikshavn

SiNe 

KONTROLRUM 

GIVER POLITIET 

NyE MULIGHEDER 

Politiet har taget de nye kontrolrum 

fra Terma i brug – et 

i hver af de 12 politikredse – 

og de fungerer, som de skal. 

Deres vigtigste funktion er at 

holde styr på politiets 7.000 

SINE-terminaler, formidle 

samtaler og dispatche talegrupper, 

dvs. lægge talegrupper 

sammen. 

Det er ikke de kontrolrum, 

som Terma i første omgang 

skulle have leveret, men en 

forenklet udgave, der er 

designet specielt til politiets 

behov, og som ikke nødvendigvis 

passer til behovet hos 

andre dele af beredskabet. 

Grundlæggende er kontrolrummet 

meget brugervenligt 

i hver fald for de vigtigste 

funktioner, fortæller politiassistent 

Anders Nørgaard 

Terma har leveret et mini-kontrolrum til hver politikreds. 

Dispatching af talegrupper er den vigtigste funktion 

i Næstved, der deler sin arbejdstid 

mellem at køre som 

indsatsleder politi og at sidde 

på vagtcentralen i Næstved 

for Sydsjællands og Lolland- 

Falsters Politi. 

I forhold til brand og redning 

er de 200 skadestedssæt 

langt den vigtigste funktion. 

Det er vagtcentralen, der 

tildeler skadestedssæt, og 

det er i dem, stort set alle 

samtaler foregår, enten i den 

tværgående VPN for indsatsledere 

eller i politiets eller 

brandvæsnets egen VPN, 

som de andre ikke kan lytte 

med på. Det er derfor også 

her, udfordringen ligger, hvis 

brugerne mangler rutine, 

når det virkelig gælder, og 

Anders Nørgaard har da 

oplevet, at en politi-ekskorte 

DMO er en nødløsning 

Politiet benytter som standard ikke SINE-terminalerne 

DMO. I så fald vil vagtcentralen ikke længere kunne 

følge med i, hvad der foregår. 

Men der er undtagelser som fx ved Møns Klint, hvor 

dækningen svigter for både SINE-nettet og almindelige 

mobiltelefoner. Her kan det blive nødvendigt med 

DMO, også for politiet. 

Der findes udstyr til at koble en DMO-samtale 

sammen med TMO og dermed videre til SINEnettet, 

men det udstyr råder politiet ikke over. 



måtte hjælpe ambulancereddere 

med indstillingen. 

oVerBliKKet 

Det er i sådanne situationer, 

det nye kontrolrum kan træde 

til og flytte (tvangsstyre) terminaler, 

så deltagere i samme 

indsats kommer i samme 

talegruppe. 

Normalt vil vagtcentralen 

sende en kort tekst til deltagerne 

om at benytte et 

bestemt skadestedssæt, men 

med et par klik kan Anders 

Nørgaard og hans kolleger 

gøre det centralt, vel at mærke 

kun for politiets terminaler. 

Politiet har ingen adgang til 

terminaler fra andre dele af 

beredskabet. 

Noget helt andet er, at 

politiet har en del ekstra 

terminaler, som i særlige 

tilfælde kan udlånes til andre 

aktører så som snerydningspersonel 

eller digelaug, der 

så vil kunne tale med i den 

tværgående VPN. 

Hver politikreds råder fast 

over ti af de 200 skadestedssæt, 

og fra vagtcentralen kan 

Anders Nørgaard se, hvilke 

vagtcentralen i Næstved har 

syv arbejdspladser med 

ens overblik over den politimæssige 

aktivitet på Sydsjælland, 

Lolland og Falster.

terminaler, der til enhver tid 

lytter med på den tværgående 

VPN. Det giver et godt overblik 

over deltagerne i en indsats, 

idet selve nummeret viser terminalens 

politikreds, og om det 

er en person- eller vognradio. 

samtaler gemmes 

Kontrolrummet gemmer 

en log over alle samtaler, 

og inden for 24 timer kan 

vagtcentralen hente lydoptagelser 

frem over samtalerne. 

Disse arkiveres i yderligere tre 

måneder, inden de slettes. 

Nødopkald går ligeledes 

ind til vagtcentralen, hvorfra 

stjålne terminaler også kan 

deaktiveres. 

ingen positioner 

Flådestyring er ikke en del af 

det nye kontrolrum. Bilernes 

positioner fremgår af terminalernes 

indbyggede GPS, 

men positionerne sendes ikke 

over SINE-nettet. Og det ville 

være helt uoverskueligt, hvis 

alle politi-terminalers placering 

poppede op på et kort, 

hvor man ikke kunne se, om 

de var i brug eller blot stod til 

opladning. 

Men det ville være praktisk 

med positioner direkte på 

kort ved klik på den enkelte 

terminals nummer. Dette er 

ikke en del af kontrolrummet. 

Og det ville være rigtig 

godt med en nøjagtig position, 

hvis en politimand aktiverer 

sit nødkald, og denne 

tjeneste kommer formentlig 

i løbet af nogle få måneder. 

Ellers er vagtcentralen henvist 

til at ringe til Politigården 

i København, der har udstyr 

til at se positioner. 

altiD DæKning 

I forhold til de gamle politiradioer 

er politiassistent 

Anders Nørgaard lykkelig 

for SINE og for det nye kontrolrum: 

- Det er en kæmpe fordel 

altid at kunne nå folk. I dag 

kan radioen stort set altid 

række ud til alle, mens de 

gamle radioer havde en meget 

dårlig dækning. 

- Ligeledes er det en stor fordel 

at kunne tale sammen tværfagligt, 

dvs. indsatsleder politi, 

indsatsleder brand og KOOL. 

Før i tiden skulle alle oplysninger 

omkring vagtcentralerne hos 

brandvæsen og politi. Det tog 

tid og kunne give anledning til 

misforståelser, og skadestedsradioerne 

brugte vi sjældent. 

BRANDVÆSEN 

25 

SiNe

SiNe 

- Med den direkte og 

aflytningssikrede forbindelse 

kan vi eksempelvis hurtigt 

fortælle brandvæsnet, om 

det er sikkert at køre frem til 

en adresse, hvor der kunne 

opstå uro. 

ønsKer til FremtiDen 

SINE er endnu ny, og mulighederne 

for udbygning er 

mange, fx mulighed for at 

sende data, fotos eller video. 

Blot er SINE-nettet ikke bredt 

nok til en sådan ”tung” trafik. 

- Men det kunne være 

dejligt. I nogle biler har vi 

kamera, som kunne bruges 

både ved ulykker og andet 

politi-arbejde. Vi kunne få et 

billede fra fotoregistret ud til 

en bil, lige som forespørgsler 

på nummerplader kunne foregå 

over SINE-nettet direkte til 

det elektroniske register. 

- Et sidste ønske kunne 

være en samling af vagtcentraler 

for politi, brand og 


anders Nørgaard er begejstret for SiNe, der giver en langt bedre dækning end politiets gamle radiosystem. 

ambulancer i samme bygning. 

Det kunne give en 

synergieffekt og lette samarbejdet 

ved især store hændelser, 

hvis man her kunne åbne 

dørene mellem de forskellige 

beredskaber. 

Foreløbig er der i til- 

knytning til vagtcentralen 

indrettet en fast KSN 

 

(kommandostation), der bemandes 

tværfagligt omkring 

20 gange om året enten som 

øvelse eller ved særlige, pludselige 

hændelser.

apps åbner 

døre for SiNe 

Nu kommer fleksibiliteten i SINE. 

Ring fx fra din SINE-terminal til en 

mobiltelefon eller omvendt 


SINE-systemet er ikke mere 

firkantet, end brugerne vil 

gøre det til – og betale for. 

Det gælder bare om at 

definere sit behov, så kan 

mange døre åbnes. Det kan 

være døren mellem terminaler 

i TMO og DMO, og det 

kan være døren fra SINEnettet 

til et andet Tetra-net, 

til et analogt radiosystem 

eller til hele det almindelige 

telefonnet. 

Uden for dækning af SINEnettet 

kan terminalerne stilles 

om til DMO og fungere 

som walkie-talkie, og hvis 

blot en enkelt, fx en vognterminal, 

også har forbindelse til 

nettet, kan den fungere som 

gateway og agere forbindelse 

for alle de andre – hvis det 

vel at mærke er en af de 

”rigtige” vognterminaler, for 

ikke alle typer er bygget til 

denne opgave. 

Der er tilsvarende mulig- 

hed for, at beredskaberne 

kan koble deres SINE- 

terminaler til deres lokale 

PABX (telefoncentral) og 

dermed skabe forbindelse 

til GSM-nettet. Det har 

Region Hovedstaden gjort 

og endda med den tilføjelse, 

at man med et bestemt 

præ-fix (forudindstillet tastetryk) 

efterfulgt af terminalens 

ISSI nummer kan ringe 

direkte til en SINE-terminal 

fra en GSM telefon eller fastnetstelefon. 

gps positioner 

De fleste SINE-terminaler har 

en indbygget GPS, der som 

alle andre virker i forhold 

til satellitter. GPS’en virker 

derfor uanset, om der er 

forbindelse til SINE-nettet 

eller ej, hvorfor terminalens 

position let vil kunne videresendes 

til andre terminaler 

i samme talegruppe. 

Fra et mobilt kontrolrum vil 

man derfor kunne følge de 

enkelte terminaler i en tunnel 

eller en P-kælder uden SINEdækning, 

og hvor holdet har 

skiftet til DMO. Det kunne 

have betydning for sikkerheden 

for røgdykkere. 

apps 

I forhold til iPhone-markedet 

er appplikationer – eller 

apps – til SINE-terminaler på 

begynderstadiet, men de er 

på vej og vil vil snart lette 

hverdagen for brugerne. 

Eneste krav er, at SINEsekretariatet 

skal godkende 

dem som en sikkerhed for, at 

de ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko 

eller belaster nettet 

urimeligt. 

Med certificerede apps kan 

man bl.a. modtage alarmer 

som SDS-beskeder på terminalen, 

mens SDS-beskeder fra 

terminaler kan arkiveres med 

en app på vagtcentralen. 

BRANDVÆSEN 

27 

SiNe

SiNe 

Falck kan patche 

egne talegrupper 

… men vil helst overlade sammensætning af talegrupper 

til politiet 


Hver af Falcks fem vagtcentraler 

– en for hver region – har 

for længst fået sit eget IHM 

kontrolrum. Her betjenes de 

beredskaber, der helt eller 

delvis har kontrakt med Falck 

omkring brandslukning eller 

vagtcentral. 

Forbindelsen til SINE-nettet 

foregår gennem en såkaldt 

ICCS, der både formidler 

tale og data, primært i form 

af tekstbeskeder (SDS) og 

statusbeskeder. 

Fredericia, Vejle, Aarhus og 

Aalborg har for længst besluttet 

sig for et fælles kontrolrum, 

der skal betjene de fire 

beredskabets vagtcentraler, 

men det kniber med de tre 

ICCS’er, som SINE-sekretariatet 

har lovet, og som bl.a. 

skal koble vagtcentralerne 

til SINE-nettet og gøre det 

muligt at dispatche (sammenlægge) 

talegrupper. 

ICCS’erne er vitale dele, der 

skal placeres i sikrede rum, 

og for yderligere at skærpe 


I kontrolrummene mod- 

tages derfor både alminde- 

lige SINE-meldinger, GPSpositioner 

og køretøjernes 

status, så hver vagtcentral 

altid har fuldt overblik 

over regionens køretøjer og 

opgaver. 

Der er også mulighed for 

at se Falck-køretøjer fra andre 

regioner, men ikke deres 

opgaver, fortæller Søren 

Smedegaard, der er afdelings- 

leder for Falck IT/teleteknik. 

sikkerheden er det planen at 

placere ICCS’erne forskellige 

steder, og netop det skulle 

være årsagen, at SINE-sekretariatet 

tøver med at udlevere 

dem. Sekretariatet er nemlig 

ikke helt sikker på, hvordan 

de kan forbindes over længere 

afstande. 

sine er halVVejs 

- Hele grundtanken med SINE 

var, at vi skulle kunne tale på 

tværs mellem beredskaberne, 

så vi kunne få et billede af 

sKaDesteDssæt 

Klarer Det meste 

Vagtcentralerne kan patche 

både manuelt og automatisk, 

men denne funktion benyttes 

først og fremmest i for- 

bindelse med indsættelse af 

reservekøretøjer, når de faste 

køretøjer skal til service. Alle reservekøretøjer 

er fuldt udstyret 

med SINE-terminaler i Falcks 

egen VPN, og ved indsættelse 

patches dets talegruppe til det 

pågældende beredskab. 

hele skadesituationen både 

lokalt og nationalt. I det 

daglige fungerer SINE fint, 

men vi mangler stadig det 

store, centrale overblik, lyder 

det fra beredskabschef Jørgen 

Pedersen, Aalborg. 

Han mener, at kommunerne 

har overholdt deres 

forpligtelse til at indføre SINE, 

mens Staten har svigtet omkring 

hele kontrolrumsdelen. 

Det er således halvandet år 

siden, at SINE-sekretariatet tilbød 

ICCS’er som midlertidige 

Under indsats vil Falck helst 

undgå at patche. I stedet bør 

politiet tildele skadestedssæt, 

der netop et lavet til brug ved 

langt de fleste hændelser, og 

i den forbindelse er Falcks 

vagtcentraler blot en servicefunktion, 

som kan etablere 

medhør på skadesstedskommunikationen, 

understreger 

Søren Smedegaard. 

- I praksis er det kun få af 

de beredskaber, der samarbejder 

med Falck, der giver 

anledning til jævnlige skift 

i talegrupper. 

- Herudover er der enkelte 

beredskaber, hvor vi foretager 

et automatisk patch i hver 

enkelt indsats, men kun i forhold 

til vognkommunikation. 

Det gør vi fx ved beredskaber 

med flere indsatslederområder, 

fortæller han. 

Fire byer 

venter på tre ICCS’er 

Jysk samarbejde om fælles kontrolrum til at betjene fire vagtcentraler 


løsninger, indtil de ”autoriserede” 

kontrolrum er klar. 

Der skulle blot være et 

befolkningsgrundlag på 

150.000 mennesker i kommunen 

eller i et samarbejde 

mellem kommuner for at 

få udleveret en ICCS. Med 

tilsammen ca. 670.000 indbyggere 

i Aalborg, Aarhus, 

Vejle og Fredericia skulle 

de fire byer derfor være 

berettigede til tre eller fire 

ICCS’er, og dem venter de 

fortsat på.

2 store alarmcentraler 

dækker hele landet 

Nyt: mulighed for hjælpetekst med oplysninger om særlige 

industri-objekter 


To spritnye, toptunede 

112-alarmcentraler dækker nu 

hele landet – uden for Storkøbenhavn. 

Rigspolitiet har 

lukket de fem andre alarmcentraler, 

så alle alarmopkald 

siden den 29. november alene 

er sendt til alarmcentralene i 

Århus eller Slagelse, og samlet 

skulle det give en bedre 

service, mener Steen Herlev 

Larsen fra 112-sekretariatet. 

Hele den tekniske platform 

er udskiftet, så alarmcentralerne 

i dag serviceres af fire 

Det bedste udstyr 

giver trygheD 

www.scania.dk 

servere, hvor blot en enkelt 

har kapacitet til at klare samtlige 

alarmopkald. Dermed er 

driftssikkerheden i top. 

Begge alarmcentraler dækker 

hele landet, og man vil ikke 

umiddelbart kunne se hvilken 

alarmcentral, der modtager og 

ekspederer et opkald. Ud over 

en forventet hurtigere ekspedition 

vil samlingen af alarmcentralerne 

ikke betyde det store 

for redningsberedskaberne. 

Alarmcentralernes opgave 

er uændret at sende 

alarmopkald videre til berørte 

beredskaber, og som hidtil 

klares det uden en opkobling 

på SINE-nettet. Alarmering 

berører ikke SINE, mener 

Steen Herlev Larsen. 

De tekniske ændringer gælder 

alene politiets alarmcentraler, 

mens alarmcentralen for 

Storkøbenhavn hos Københavns 

Brandvæsen ikke berøres. 

112-sekretariatet har benyttet 

lejligheder til at justere på picklisten, 

så drukneulykker nu er 

opdelt, så det tydeligt fremgår, 

Scania leverer brandbiler med 

færdigbygget CrewCab mand- 

skabsførerhus fra fabrik. Det giver 

finish og kvalitet i alle detaljer. 

om det er på havet eller i en 

fjord, hvor redningsansvaret 

ligger hos SOK, eller i sø eller 

havn, hvor ansvaret ligger hos 

det stedlige redningsberedskab. 

På opfordring fra FKB er der 

også indført mulighed for, at de 

enkelte redningsberedskaber 

på forhånd kan angive adresser 

med industri som særligt 

objekt med særlige risici. 

Når disse adresser popper op, 

vil alarmoperatøren automatisk 

blive gjort opmærksom på, at 

årsagen Industribygning – særligt 

objekt skal benyttes, lige som beredskaberne 

straks ved alarmeringen 

gøres opmærksomme på 

produkter, deres farlighed eller 

værdi. Beredskaberne kan ved 

hjælp af denne nye årsag angive 

en større førsteindsats, end der 

gælder normalt for industri i den 

pågældende kommune. 

De kommunale beredskaber 

har selv ansvar at angive 

adresser med særlige objekter 

og holde listen opdateret. 

– ren råstyrke! 

BRANDVÆSEN 

29

håndteringen af snekaos på bornholm i julen 2010 bliver emnet for den tredje evaluering. Foto: Søren Jensen. 

Læring af læringen 

Evalueringsinstituttet vil inddrage aktører. Rapport på vej om influenza-pandemien. 

Derefter kommer turen til Bornholm. Måske også mini-evalueringer 


Institut for Beredskabsevaluering 

(IBE) er blevet klogere. 

I hvert fald har instituttet 

efter sin første rapport – om 

branden på Toelt Losseplads 

– besluttet, at man ved kommende 

evalueringer i større 

grad vil inddrage aktørerne 

og genbruge det materiale, 

som de allerede har indsamlet, 

fortæller Mads Ecklon, 

der er fungerende kontorchef 

i Center for Samfundssikkerhed 

og Beredskab under 

Beredskabsstyrelsen. 

Ved Toelt valgte man ikke 

at tage aktørerne ind i selve 

evalueringen og skriveprocessen. 

Det skulle sikre instituttets 

uafhængighed, men 

den kan man godt bevare 

selv om man trækker dem, 


der har været dybt involveret 

i hændelsen, tættere på. 

grunDigheD tager tiD 

Instituttets fornemste opgave 

er at evaluere store, komplekse 

indsatser og indsatser med 

et usædvanligt forløb, så beredskabets 

aktører kan lære 

af, hvad der er gået godt, 

og hvad de gik skidt, og det 

grundige forarbejde må der 

ikke røres ved, hvis det høje 

niveau skal bevares. Der skal 

indhentes mange data og 

foretages mange interviews, 

og derfor vil også fremtidige 

rapporter tage forholdsvis 

lang tid. 

Det er i øvrigt samme 

metode, som Beredskabsstyrelsen 

bl.a. benyttede ved en 

evaluering af orkanen i 2005 

og i 2008, hvor Beredskabsstyrelsen 

hjalp Fødevarestyrelsen 

med en evaluering af 

salmonellaudbruddet. 

panDemien 

Kommer til Foråret 

Den næste evaluering vil 

omhandle håndteringen af 

influenza-pandemien i 2009. 

Det første udkast til en rapport 

er næsten færdigt, og 

den endelige rapport forventes 

færdig til foråret. 

Og så er det netop besluttet, 

at den tredje evaluering 

bliver om sne-situationen på 

Bornholm i 2010, og her er 

oplægget, at rapporten skal 

være lidt bredere end selve 

håndteringen, da sneen 

væltede ned, idet rapporten 

også skal se på, hvad Bornholm 

har lært og gjort efterfølgende. 

Valgt Fra – og alligeVel 

Inden beslutningen om en 

evaluering har IBE set grundigt 

på flere andre hændelser 

ud fra, om der er læringspotentiale 

i indsatsen. Selv om 

disse hændelser er valgt fra, 

kan forarbejdet måske alligevel 

bruges til noget, siger 

Mads Ecklon. 

Instituttet har bl.a. set en 

del på drukneulykken 

i Præstø Fjord den 11. februar 

2010 og på det store skybrud 

i København den 2. juli 2011, 

og det kunne meget vel 

munde ud i en form for minievalueringer.

Hver gang, der har været 

en større hændelse i Danmark, 

har IBE indsamlet materiale 

og haft den oppe at vende. 

- Det er vigtigt, at man 

løbende holder sig orienteret 

og undersøger, om der er 

læringspotentiale, der rækker 

ud over den enkelte hændelse, 

siger Mads Ecklon. 

- Toelt-branden var således 

et godt eksempel på, hvad 

alle beredskaber altid skal 

tænke på: Hvad nu, hvis 

denne hændelse ikke går, 

som du forventer. Desuden 

gav den læring om at varetage 

krisekommunikation. 

inFo sKal styrKes 

Indbygget i instituttets 

arbejde er også, at læringen 

skal kommunikeres ud til folk, 

der arbejder med beredskab, 

og her er Toelt-rapporten 

måske ikke godnatlæsning, 

siger Mads Ecklon. Ganske 

vist har rapporten et resume 

Få plads på 

funktionsuddannelsen 

indsats 

med anbefalinger, men an- 

befalinger fra flere rapporter 

vil ikke blive samlet i en 

central database, og informationen 

fra IBE har heller ikke 

været voldsom. 

- Vi ved godt, at der er 

begrænset gennemslagskraft 

på rapporter, og det tager 

vi højde for ved aktivt at 

bruge resultatet i vores 

rådgivning. Vi har talt om, 

hvordan vi kan styrke formidlingen, 

og der er også 

lagt mere ud på Beredskabsstyrelsens 

nye hjemmeside, 

siger han. 

en tilBage 

Evalueringsinstituttet ledes 

af en styregruppe på tre 

personer, men i praksis er det 

alle – beredskabsmæssigt 

– store hændelser kommer 

på bordet hos evalueringsinstituttet. 

er der fx læring 

i håndtering af oversvømmelser 

som her i ølstykke 

2007? 

Beredskabsstyrelsen, der laver 

arbejdet og skriver udkast 

til rapporten. Styregruppen 

består i dag kun af en enkelt 

person, Henrik Sandbech, 

der er tidligere direktør 

for Danmarks Miljøundersøgelser. 

De to andre har trukket sig, 

og der er endnu ikke fundet 

afløsere for dem. 

Københavns Brandvæsen afholder kurser i 

FUNKTIONSUDDANNELSEN INDSATS 

■ Grunduddannelsen afholdes fra den 20/2 - 2/3-2012 

■ Funktionsuddannelsen afholdes fra den 5/3 - 30/3-2012 

Tilmelding og eventuelle spørgsmål kan rettes til 

Rådgivning og Ekstern Uddannelse på telefon 33 66 49 46 

eller på e-mail reu-kb@okf.kk.dk 

BRANDVÆSEN 

31

ingen skarpe 

opgaver til søs 

Styrkelse af det fællesnordiske beredskab til indsats på 

brændende skibe 


Skibsbrande hører ikke til 

hverdagen, og det kniber 

– heldigvis – med skarpe 

indsatser for de to danske 

brandslukningshold til søs. 

Faktisk er de ”kun” blevet 

alarmeret to gange, én i 2010 

og én i år, og begge gange 

uden at ”komme i ilden”. 

Den alvorligste episode var 

branden på Oslo-båden Pearl 

of Scandinavia i november sidste 

år, hvor holdet øst for Storebælt 

blev kaldt ud, men som nævnt 

uden at komme i aktion. 

Ved en anden stor færgebrand 

i oktober sidste år 

blev de danske slukningshold 

til søs end ikke tilkaldt. Det 

var ved branden på DFDS 

færgen Lisco Glorias mellem 

Kiel og Klaipeda. Færgen blev 

evakueret i tysk farvand uden 

hjælp fra det danske brandberedskab. 

Og når der ikke er fare for 

menneskeliv på et brændende 

skib, har de danske 

brandfolk som udgangspunkt 


www.storskade.dk 

ikke længere nogen opgaver 

på det. Brandslukning til søs 

gælder alene den livreddende 

SAR-indsats, fortæller 

Brian Wesselhoff fra Nationalt 

Beredskab under Beredskabsstyrelsen. 

- Vi har et forholdsvis lille 

beredskab, og vi skal ikke 

redde værdier til søs, uden vi 

bliver bedt om det. Folkene 

er uddannet til at blive sat 

ombord og til at trænge 

dybt ned i et brændende 

og røgfyldt skib, men det er 

et assistanceberedskab, og 

det er ikke vores koncept at 

overtage kommandoen. Vi er 

specialuddannede og erfarne 

brandfolk og underlagt skibets 

kaptajn eller skibsreder, 

men vi er hverken søfolk eller 

navigatører. 

- Det er også derfor, vi 

alene kan kaldes ud af Joint 

Rescue Coordination Center 

under SOK, der leder eftersøgnings- 

og redningstjenesten 

til søs, dagligt benævnt 

SAR-tjenesten (Search And 

Rescue). 

rette KompetenCer 

På trods af manglende skarpe 

indsatser er Brian Wesselhoff 

ikke i tvivl om, at de to 

brandslukningshold til søs har 

den rigtige uddannelse. Det 

viser de mange øvelser både 

i dansk farvand og i samarbejde 

med tilsvarende indsatshold 

fra de nordiske lande. 

De har således netop deltaget 

i en stor, fællesnordisk 

kriseøvelse i farvandet sydøst 

for Oslo, hvor scenariet omfattede 

800 mennesker, der 

skulle reddes fra en færge. 

Det nordiske samarbejde 

på området har stor politisk 

bevågenhed, og de nordiske 

ministre for beredskab har 

direkte bedt om en styrkelse 

af redningssamarbejdet i det 

fællesnordiske søterritorium 

ud fra, at et effektivt samarbejde 

er nødvendigt ved 

store indsatser til søs. 

Sluk til søs 

Brandslukning til søs 

blev etableret den 

1. oktober 2009 med to 

udrykningshold. 

I vest er opgaven efter 

et udbud blevet tildelt 

til Aarhus Brandvæsen, 

og i øst tildelt 

Falck i Region Øst. 

Hvert beredskab, øst 

og vest for Storebælt, 

består af en styrke på 24 

mand, hvoraf de 6, både 

i øst og i vest, skal være 

klar til at blive hentet 

med helikopter inden 

for en time. Ved begge 

beredskaber kan der 

suppleres med yderligere 

op til 6 mand 

efter behov. 

eu mangler et piFt 

Også internt i Danmark gøres 

der meget ud af at træne samarbejde, 

og ikke få gange øves indsatser 

med seks mand fra Aarhus 

Brandvæsen og seks mand fra 

Falck Region Øst (København), 

så de lærer hinanden at kende. 

Dertil kommer erfaringsudveksling 

gennem samarbejde 

med andre lande, som dog 

har ligget lidt stille de seneste 

år. Det kunne Brian Wesselhoff 

godt tænke sig piftet op. 

dØgnVagt 

store skader 

– store udfordringer ...

Svovlsyre hører ikke under 

beredskabsloven 

Transport og opbevaring af 

svovlsyre i endog meget store 

mængder vil allerede fra 

næste år blive et almindeligt 

syn i landbruget, hvor svovlsyren 

skal binde ammoniakken 

i gyllen. 

Men hvad med sikkerheden? 

Svovlsyre er en skrap 

væske, og en traktor med 

1.000 liter svovlsyre i en 

frontmonteret tank kan blive 

en speciel udfordring i en 

trafikulykke. 

Eller hvad med en brand 

eller forurening på en gård 

med et store syre-lager? 

Hertil kommer, at svovlsyre 

ikke er omfattet af beredskabslovens 

forebyggende 

regler, fordi den hverken kan 

brænde eller eksplodere, og 

i landbruget er der ikke særlige 

krav til opbevaring. 

I sig selv er der ikke noget 

nyt i håndteringen af et 

uheld med svovlsyre. Store 

mængder af et farligt stof 

gør ikke håndteringen mere 

kompleks for mandskabet. 

Opgaven bliver måske mere 

omfattende, bekostelig og 

længerevarende, men typisk 

ikke mere kompetencekrævende, 

lyder det fra Bered- 

Vær opmærksom på syre-tanke i landbruget. 

Potentialet er et forbrug på 10 mio. liter om året 

skabsstyrelsens Center for 

Forebyggelse. 

10 mio. liter syre 

Morten Toft i Vejen har med 

sit firma, Biocover, udviklet 

SyreN systemet med 

en stor palletank 


Gylleforsuring 

palletanken med svovlsyre en 

beskyttet i et specialbygget bur. 

Tilsætning af 2-3 liter svovlsyre pr. ton gylle vil sænke 

gyllens pH, binde størstedelen af ammoniakken og 

derved give en bedre udnyttelse af kvælstoffet i gyllen. 

Samtidig vil det give en væsentlig reduktion af 

ammoniakfordampningen, der er ansvarlig for 

40 % af partikelforureningen i Danmark. 

monteret foran på en traktor, 

der samtidig trækker en 

gyllevogn. Mindst 69 anlæg 

vil komme i brug allerede 

næste år, og potentialet vil 

være 200-300 anlæg, der 

årligt skal kunne 

tilsætte ti mio. liter svovlsyre 

til halvdelen af landets gylle. 

- Men risikoen er imidlertid 

minimal, understreger 

opfinder Morten Toft i Vejen, 

der har gjort rigtig meget ud 

af sikkerheden: 

- Vi har haft en længere 

snak med Rigspolitiet, inden 

vi byggede et kollisionssikret 

bur til tanken med syre. 

- Monteret på en traktor med 

gyllevogn kræver det ingen 

ADR-godkendelse for kørsel 

med farligt gods, men vi har 

alligevel valgt, at både forhandlere 

og brugere skal på et særligt 

kursus omkring håndtering, 

sikkerhed og førstehjælp. 

- Af sikkerhedshensyn er 

palletankene uden hane 

i bunden, så syren skal suges 

ud fra toppen af tanken, 

fortæller Morten Toft. 

En anden metode for 

tilsætning af svovlsyre til gylle 

foregår på gården, inden gyllen 

pumpes op i gyllevognen. 

hvis traktoren er mærket med 

et Farligt-Gods skilt, hører 

transporten pludselig ind under 

adR-reglerne. For at undgå 

det, er palletank-buret i stedet 

tydeligt mærket SyreN. 

BRANDVÆSEN 

33

hvem SæLgeR ... 

1. aFFugtningsanlæg 

MUnters a/s 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, 

depoter, slangetørringsrum 

2. alarm- og melDeuDstyr 

s dansk Brandteknik a.s. 

Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 

www.danskbrandteknik.dk 

s kidde danMark a/s 

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 

Info@kidde-danmark.dk 

www.kidde-danmark.dk 

s lotek a/s 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

Metorion MUsic a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 

Talevarslingsanlæg 

3. aspirationssystemer 

s falck teknik 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 



s lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 

s sieMens a/s, 

BUilding tecHnologies 

Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 

info.dk.sbt@siemens.com 

4. BereDsKaBsKurser 

s lotek a/s 



5. BereDsKaBsplaner 

s lotek a/s 



6. BranDanlæg 

s lindpro a/s 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 



Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 



7. Bs-, BD- og F-Døre samt 

BranDDøre og jalousier 

deko, loft+væg a/s 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

Jsa Brand 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner 

og styringer 

8. BranDVentilation 

s lotek a/s 



9. BranDVæsenets materiel 

og uDstyr 

ac. MeJeriMaskiner 

Egevej 46, 9480 Løkken 

Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 

www.ac-mejerimaskiner.dk 

RUSTFRIE VANDTANKVOGNE 

alBatros international a/s 

Bransagervej 4, 9490 Pandrup 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

info@albatrosint.dk 

www.albatrosint.dk 

apollo BrandMateriel, 

elModan a/s 

Køgevej 20, 4700 Næstved 

Tlf. 70 23 20 07 

Mobil 20 14 14 07 

www.elmodan.dk 

li@elmodan.dk 

aUtotec aps 

Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved 

Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

avk international a/s 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt 

støbejern. 

condor international 

clotHing a/s 

Præstemarken 13 A, 4700 Næstved 

Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 

Henning Hansen, mobil 3036 1868 

hh@condorint.com 

www.condorint.com 

dansk UniforM 

Ortenvej 60, 6800 Varde 

Tlf. 76 54 00 00 

salg@danskuniform.dk 

www.danskuniform.dk 

Alt i uniform- og 

indsatsbeklædning 

drÄger safety danMark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 

dÜver BrandMateriel a/s 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ferno norden a/s 

Herstedøstervej 27-29 Blok A, 

2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

fyns kran Udstyr a/s 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj 

gkv BrandMateriel 

Gråsten Karosseriværksted ApS 

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars 

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 

www.gkv.dk, fg@gkv.dk 

icM sikkerHedsMateriel a/s 

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk 



Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 



ld Handel & MilJø a/s 

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle 

Tlf. 76 49 85 00 

Fax 75 85 84 86 

Skumvæsker og skumvæsketest fra 

NORDIC FIRE FOAM 

s linde BrandMateriel 

Roskilde: 

Tlf. 33 31 31 00, Fax 33 31 31 17 

Middelfart: 

Tlf. 66 14 50 09, Fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer 

og produkter 

s lotek a/s 



procUrator a/s 

Fire & Rescue 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 76 11 50 00, Fax 76 11 50 01 

www.procurator.dk 

Røgdykkersæt, branddragter, 

uniformer, faldsikring, 

højderedningsudstyr samt alt 

i personligt sikkerhedsudstyr 

rescUe trading aps 

Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N 

Tlf. 26 35 11 09 

www.rescuetrading.dk 

info@rescuetrading.dk 

Ambulancer og redningsudstyr 

Din Totalleverandør 

saWo a/s 

Unionsvej 12, 4600 Køge 

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 

www.sawo.dk 

sawo@sawo.dk 

viking life-saving 

eQUipMent a/s 

Sædding Ringvej 13, 

6710 Esbjerg V 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

viking@viking-life.com 

Vilhelm Hauschildt/Kirsten Møller 

Tlf: 25 42 82 14 / 25 42 82 27 

10. DørluKningsanlæg 

og portautomatiK 

dorMa danmark a/s 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 




Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Salg - montering - service 

s lotek a/s 



11. eKsplosionsForeByggelse 

og eKsplosionssiKring 

drÄger safety danMark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 



Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 



safe-vent 

Åstrupvej 10, 9800 Hjørring 

Tlf. 72 28 73 70 

Fax 96 23 60 69 

12. ForureningsBeKæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ld Handel & MilJø a/s 

www.ldhandel.dk, 

info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle. 

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86. 

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel 

til lands og til vands. 

Flydespærre, granulater, olieskimmer 

m.m. Markedets 

bredeste program. Mulighed for 

levering døgnet rundt. 

13. gnistDeteKtering 

og -sluKning 

s lotek a/s 



safe-vent 

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring 

Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 

14. hånDilDsluKKere, 

salg og opsætning 

Brandsikring danMark 

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev 

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 

www.brandsikringdanmark.dk 

= DS = godkendt værksted 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 





Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 



Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: 

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter – salg og service 


s lotek a/s 




norit Brandservice 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49 


rednings-ringen 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11 

= DS = godkendt værksted

15. loFts- og VægBeKlæDning 

deko, loft + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

16. maritimt siKKerheDsuDstyr 

faaBorg værft a/s 

Værftsvej 7, 5600 Faaborg 

Tlf. 62 61 21 10, Fax 62 61 03 30 

www.faaborg-vaerft.dk 

Producent af specialfartøjer samt 

forhandling af Faaborg Mancini 

High Speed Rescue Boats. 

pro-safe reflection a/s 

Møllevangen 60, 4220 Korsør 

www.pro-safe.dk 

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 

Redningsveste, gummibåde, kompressorer, 

reflekser. 

Uni-safe a/s 

Amager Strandvej 122, 2300 Kbh. S 

Tlf. 32 58 16 15, Fax 32 58 13 30 

info@unisafe.dk 

Redningsdragter og -veste, 

gummibåde og påhængsmotorer. 

Egne serviceværksteder. 

17. pumper 

grindex pUMper, 

elModan a/s 

Køgevej 20, 4700 Næstved 

Tlf. 70 23 20 07 

Mobil 20 14 14 07 

www.elmodan.dk 

li@elmodan.dk 

18. raDio-/KommuniKationsuDstyr 

ingeniørfirMaet 

H. Mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

Mørkedal telecoM a/s 

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

Swissphone distributør i Danmark 

Totalleverandør af Swissphone digitale 

alarmeringssystemer, mobil-pc’er, 

navigationssystemer, 112 stationsprintere, 

tale- & hjelmgarniture for 

Tetra radioer, alarmmodtagere 

radiocoM danMark 

BGeminivej 24, 2670 Greve 

Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 

www.radiocom.dk. 

Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare 

og mobile radioer. Skadestedsradioer. 

Dataradioer. Marineradioer. 

Flyradioer. Scannere. 

SEPURA/SINE distributør i Danmark. 

Bærbare og mobile Tetra terminaler, 

Tetra Gateways 

stevn teknik 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, 

vagtcentraler 

sWisspHone danMark a/s 

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.swissphone.dk 

Swissphone alarmeringssystemer 

Zenitel denMark a/s 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 

www.zenitel.dk 

Radioudstyr. Applikationer. 

Rådgivning. Uddannelse. 

24x7 service. 

19. råDgiVenDe Firmaer 

dansprinkler aps 

Kongevejen 420, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

nb@dansprinkler.dk 



Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 



s lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

20. siKringssKilte 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 



Roskilde: 

Tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

s lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

21. stationære sluKningsanlæg 

s BrøndUM a/s 

8800 Viborg, Falkevej 14 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 

Tlf. 57 61 63 00 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 


dansprinkler aps 

Kongevejen 420, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

nb@dansprinkler.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 



s lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 



Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt 


22. total renoVering 

aF seKunDærsKaDer 

arepa fireneW a/s 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) 

www.arepa.dk 

Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 

dansk Bygningskontrol a/s 

Tlf. 72 28 28 18 

Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, 

Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, 

Holsted og Langeskov. 

DØGNVAGT 72 28 28 19 

neris skadeservice a/s 

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

skadeservice danMark 

Året rundt – døgnet rundt 

– Danmark rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

ssg a/s 

Knapholm 6, 2730 Herlev 

Landsdækkende døgnvagt 

Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

polygon 

Skadebegrænsning og fugtteknik 

24 timers vagtcentral 70 11 00 44 

www.polygon.dk 

info@polygon.dk 

23. VagtCentraler 

ingeniørfirMaet 

H. Mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

s innovative BUsiness 

softWare a/s 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk 

info@innovative.dk 

intergrapH danMark 

Hørkær 12A, 2730 Herlev 

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 

www.intergraph.dk 

info-denmark@ingr.com 

24. VanDFylDte slangeVinDer 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 



Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe 

– godkendte 

s lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

25. VanDtåge sluKningsanlæg 



Tlf. 36 86 96 00 

Århus: tlf. 86 94 87 



novenco fire figHting a/s 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 

www.novenco-ff.com 

s sieMens a/s, BUilding 

tecHnologies 

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt 


s medlem af sikkerhedsbranchen 

tEgN EN optAgElSE uNDER 

“hvem SæLgeR ...” 

Ring til: 

ekström annonce Service 

på telefon 44 44 77 47 

BRANDVÆSEN 

35 

hvem SæLgeR ...

Al henvendelse: 

Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203 

Godt nytår! 

- vi glæder os til samarbejdet i 2012 

Døgnbemandet vagtcentral 24/7 

70 15 38 00 

www.ssg.dk 

- så er alt i orden! 

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249 

Om SSG A/S 

SSG A/S er førende specia list inden 

for facility- og skadeservice. Vi er 

grundlagt i 1993, og er i dag en af 

markedets dygtigste til at vedligeholde 

bygnings aktiver, forebygge 

og minimere skader samt redde 

værdier. 

Vores markante succes skyldes 

evnen til at kombi nere menneskelige 

og hånd værksmæssige dyder 

med effektive processer og innova 

tive systemer, der giver vores 

kunder klar besked samt tids- og 

ressourcebesparelse. 

Hos os er det de små ting der gør 

den store forskel. Det har givet os 

branchens bedste renommé, og 

beviser at det knivskarpe fokus på 

høj kvalitet og unik kundeservice, 

sikret af dygtige medarbejdere med 

den rette indstilling, betaler sig.

Succes med røgalarmer - Foreningen af Kommunale ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?