Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse

BRANDVÆSEN 

NR. 5 • JUNI 2006 

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

Frygt beredskab 

Terrors væsen er at skabe 

frygt. Anbefaling af et psykologisk 

beredskab. 

Side 4 

Tetra 

De kommunale beredskaber 

skal tvinges med i det landsdækkende 

net. 

Side 9-13 

Årsmøde 

57 brandpunkter ved FKBs 

årsmøde i Odense den 23.- 

25. august. 

Side 18-19 

Ambulancer 

Tre kommunale beredskaber 

vil byde på ambulancetjenesten 

i Region Hovedstaden. 

Side 20 

Uddannelse 

Nye emnehæfter til 

Funktionsuddannelse Indsats. 

Flere er på vej. 

Side 31

BRANDVÆSEN Indhold 

NR. 5 • JUNI 2006 • 4. ÅRGANG 

ISSN1398-9693 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

Fax.: 57 82 02 83 

E-mail: larsen@lapart.dk 

Journalist Erik Weinreich 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

Fax: 57 82 02 83 

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk 

Journalist Justinus Johannesen 

Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03 

E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk 

Ekspedition 

LH Kontorassistance 

Østergade 18, 6580 Vamdrup 

Telefon: 75 58 01 43 

E-mail: lthansen@stofanet.dk 

Kontortid: Kl. 9.00-10.00 

Annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

Oplag, pris og udgivelse 

Oplag: Forventet 4.000 eks. 

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms 

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

Bladudvalg 

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), 

beredskabschef Sven Urban Hansen, 

beredskabschef Michael Petersen, 

beredskabsinspektør Anders Enggaard 

og brandchef Steen Finne Jensen. 

Lay out 

Fingerprint Reklame 

Postboks 241, 4200 Slagelse 

Telefon: 23 83 84 20 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri A/S 

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis 

udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering 

fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler 

om ophavsret er gældende. 

Deadline for annoncer og artikler til 

BRANDVÆSEN august 2006 er 25. juli 2006. 

I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der 

bl.a. læses om følgende: 

En Motorvejsbro styrtede 

sammen ved Limfjorden. 

Ved et helt usandsynligt 

held var der “kun” en 

person og ingen biler 

under broen. Var det sket 

i myldretrafikken, havde 

følgerne været uoverskuelige. 

Side 14-16 

Der uddannes alt for 

få redningsdykkere i 

Danmark. Det er for dyrt, 

for ud over kursus skal 

der betales for tabt 

arbejdsfortjeneste, og 

Statens tilskud dækker 

kun en del. 

Side 22-23 

England har gjort en 

kæmpe indsats for at 

uddanne redningshold 

til brug ved katastrofer. 

Nu er de godkendt af 

FN. Danmark er langt 

bagefter. 

Side 24-27 

Udredning af risikobaseret dimensionering 

koster mange penge..........................................................Side 5 

Tre fængslende brandøvelser .......................................Side 8-9 

Danske brandingeniører er på vej ................................Side 21 

Krybberum udgør en stor risiko ..............................Side 28-29

LEDER 

Skab den nødvendige 

politiske fokus! 

Ole Borch. 

De kommunale redningsberedskaber er i gang med ”århundredets” opgaver – vi er midt 

i en proces, hvor 271 kommuner bliver til 98 større kommuner, og samtidigt er vi i gang 

med at omstille os til et beredskab der er dimensioneret efter risiko. Hver især to store 

opgaver og sammenlagt den største omvæltning siden 1970. Men sammenfaldet er godt 

og processen kan blive rigtig god. 

I processen får vi større kommuner og dermed også på vores område større volumen. 

Større volumen i sig selv er ikke altid det ideelle, men her ser vi, at vi nu kan få langt mere 

levedygtige størrelser på vort område. Dermed kan vi skabe en langt mere robust organisation 

med et bedre fagligt miljø. I en række af de mindre kommuner har især manglen 

på et godt, fagligt miljø været mærkbart. Dermed kan der også komme større fokus på de 

forebyggende opgaver, et område som må og skal styrkes i fremtiden. Samfundsmæssigt 

vil det uden tvivl blive en styrkelse af beredskabet ude i kommunerne. 

Kommunerne er også loyalt i gang med omstillingen til den risikobaserede dimensionering, 

også en proces der styrker fagligheden og en lærerig proces for hele den kommunale 

organisation og for vore omgivelser. Der bliver nu overensstemmelse mellem mål og faglige 

midler og forhåbentligt også de økonomiske mider! 

I begge processer, men i udtalt grad for den risikobaserede dimensionering, bliver en af 

de vigtigste opgaver for os som fagpersoner at skabe politisk fokus. Vi skal skabe fokus på 

den afhjælpende opgave (brandvæsen), der hidtil har været detailstyret fra staten, og vi 

skal skabe den nødvendige fokus på en styrkelse af de forebyggende opgaver, der hidtil 

har fyldt alt for lidt. 

Den politiske fokus skabes ved at sætte fokus på de politiske roller, som fremtidens lokalpolitikere 

skal udfylde, roller hvor det politiske ansvar for det fastlagte serviceniveau i kommunen 

bliver naturligt for alle. Den rolle er vi et vigtigt omdrejningspunkt for, det er vores 

faglige oplæg, vores objektive vurderinger og vores beredskabsmæssige viden, der er med 

til at sætte dagsorden for den politiske debat! 

Den rolle skal vi udfylde, ellers taber vi den enestående mulighed for at ændre fokus som 

vi nu har. Gå ind til opgaven med ildhu, men også med ydmyghed overfor disse vigtige 

opgaver! 

Ole Borch 

beredskabschef i Vejle 

bestyrelsesmedlem i FKB 

BRANDVÆSEN juni 2006 3

Terrorisme udfordrer sikkerhed og tryghed 

Katastrofen og terrorisme er vidt forskellige fænomener. Det bør man tage 

højde for i beredskabsplanlægningen Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker 

Et af de mest velbesøgte 

foredrag på årets DBI dag i 

Hvidovre var psykologen 

Keld Molins foredrag om terrorangrebets 

psykologi. 

– Ved terror er der tale om to 

skades- og sundhedsscenarier: 

dels de lokale fysisk-somatiske 

skader, dels en landsdækkende 

frygt med afmagt, 

vildrede og social uro, kommer 

det fra lægen. CBRNterror 

kan fungere som 

pædagogisk udgangspunkt 

for planlægningen af terrorberedskabet. 

Det er nemlig 

her, at de psykologiske og 

indirekte konsekvenser kommer 

tydeligst frem. 

Men frygten fremstår ikke 

blot som en følelse. Den 

optræder også som en incitation 

til handling, den være 

sig hensigtsmæssig eller 

uhensigtsmæssig. Ikke sjældent 

har der været omfattende 

tab af menneskeliv forbundet 

med flugten, når 

angsten har grebet menneskemasser, 

og den enkelte 

blot skulle væk. 

Keld Molin kunne på den 

baggrund gennemgå fire 

beredskabsrelevante problemstillinger. 

4 BRANDVÆSEN juni 2006 

1. Frygt og rædsel 

For det første skal et beredskab 

være i stand til at kunne 

håndtere andet og mere end 

blot ulykker, katastrofer og 

terrorisme, nemlig frygt og 

rædsel. 

2. Blå-blink begrænsning 

Den fysiske skade efter en 

”traditionel” hændelse kan 

indkredses, og blå-blink 

udfylder her sin opgave. 

Men ved terrorangreb er 

frygt den største skadevolder 

og det største problem. 

Der opstår langt flere psykologiske 

problemer end somatiske 

problemer, nævnte 

Keld Molin. 

Man kan således konstatere, 

at det kun er de færreste 

problemer, der kan løses af 

blå-blink-beredskabet. 

3. Udfordring 

for myndighederne 

Ved således ikke at forholde 

sig til terrorismens særlige 

operationsfelt (psyken), kan 

myndighederne skabe en ny 

krisetilstand. Hvad enten 

myndighederne iværksætter 

velmente handlinger, eller 

myndighederne helt undlader 

at forholde sig til 

fænomenet ”frygt”, så resulterer 

myndighedernes ageren 

i utilsigtede konsekvenser, 

der under alle omstændigheder 

opleves som et svigt. 

4. Individuel 

beredskabskompetence 

Uanset omstændigheder, 

så er den enkelt involverede 

selv en beredskabsaktør, når 

hændelsen indtræffer. Den 

enkelte kan så agere mere 

eller mindre kompetent eller 

hensigtsmæssigt. 

Myndighedernes ”policy” 

I selve beredskabssituationen 

fremstår myndigheden som 

specialisten, autoriteten eller 

hjælperen. Fra sirenens 

”kommando” til indsatsberedskabets 

målrettede ageren 

er ”borgeren” ofte blot en 

statist i hændelsen. 

Men i det moderne samfund 

er mentalitet og kultur gået 

i retning af selvbestemmelse, 

demokrati og anti-autoritær 

holdning. Her er det så 

Keld Molins pointe, at det 

stiller krav til krisestyring og 

de beredskabsmæssige informationer. 

Her tog Keld Molin udgangspunkt 

i en definition af risikokommunikation 

som ”en 

informationstype, der forholder 

sig til den enkeltes konkrete 

og psykologiske virkelighed 

i en risikosituation, 

som giver vedkommende et 

grundlag for at beslutte sin 

egen handlestrategi”. 

Fokus er så her, hvorvidt 

befolkningen skal have forudgående 

information med risiko 

for unødig ængstelse og 

uro, eller om befolkningen 

skal være ”forberedt” på terrorangrebet. 

For Keld Molin bør sigtet i en 

risikokommunikation være 

”at give borgerne et adækvat 

grundlag for at træffe valg, 

der medfører hensigtsmæssig 

og sundhedsfremmende 

adfærd”. Og her gik foredragsholderen 

i flæsket på 

regeringens politik, idet den 

blev karakteriseret som vag 

og uambitiøs og blot fremtræder 

som en fragmentarisk 

løsning i det samlede terrorberedskab. 

Keld Molin anklagede 

sågar regeringen for 

ikke at have forstået, hvilken 

vigtig betydning risikokommunikationen 

kan have som 

led i en proaktiv krisestyring. 

Anbefalinger 

Først og fremmest bør 

befolkningens reaktioner og 

handlinger kortlægges, når vi 

har med terrorangrebets 

indirekte konsekvenser at 

gøre. Det skal så forebygges, 

at uhensigtsmæssige handlinger 

medfører tilskadekomst 

og større problemer. 

Som læge lå det naturligt for 

Keld Molin at anbefale, at 

psykologisk og folkesundhedsmæssig 

ekspertise blev 

udviklet og anvendt. Alt sammen 

med det formål at integrere 

en proaktiv risikokommunikation 

i krisestyringen. 

Ved Beredskabsstyrelsens 

konference i december 2005 

var Keld Molin også inviteret 

som foredragsholder med de 

selv samme anbefalinger. 

Mon Beredskabsstyrelsen forbereder 

et korrektiv til regeringens 

hidtidige politik?

Skal bruge 700-1000 ekstra timer til 

den risikobaserede dimensionering 

Politikerne i Nordsjælland må finde flere penge Af Justinus Johannesen 

– Vi skal bruge minimum 

700-1000 ekstratimer for at 

kunne sætte den risikobaserede 

dimensionering på skinner, 

og vi har hverken de menneskelige 

eller de økonomiske 

ressourcer til det for øjeblikket. 

Derfor skal vi have lagt 

noget af det nuværende daglige 

arbejde til side, eller politikerne 

må finde nogle flere 

økonomiske midler, så vi kan 

købe os til ekstern og intern 

bistand. Det siger vicebrandchef 

Per Andersen, Nordsjællands 

Brandvæsen. 

Han understeger, at beredskabet 

til daglig har et 

meget fornuftigt samarbejde 

med politikerne, og at 

Beredskabskommissionen 

derfor allerede har vedtaget, 

at Nordsjællands Brandvæsen 

skal have en del ekstern og 

intern konsulentbistand. 

Personligt forventer han, at 

det nemt kan løbe op i 

250.000-350.000 kroner at 

få kigget kommuner og 

beredskab efter i sømmene. 

Den nye beredskabsplan skal 

godkendes af Beredskabsstyrelsen 

og politikere seneste 

den 1. april 2007. 

Nordsjællands Brandvæsen 

består i dag af Helsingør og 

Fredensborg–Humlebæk 

kommuner, hvortil den 

1. januar skal lægges 

Fredensborg–Humlebæk og 

Karlebo kommuner, så 


så kommer til at dække 

100.000 indbyggere. 

Ikke den store indflydelse 

Per Andersen regner ikke 

med, at den risikobaserede 

dimensionering vil få den 

helt store indflydelse på det 

nuværende beredskab. Men 

selvfølgelig kan der komme 

justeringer. 

Øresund, der er et af verdens 

mest trafikerede farvande, 

har hidtil været forskånet for 

de helt store ulykker, men 

den stadig voksende trafik 

kræver et ekstra vågent øje 

samtidig med, at beredskabet 

også har slotte som 

Fredensborg og Kronborg, 

som kræver ekstra bevågenhed. 

Der bliver desuden bygget 

meget i Nordsjælland, og 

udrykningerne vil stige i takt 

med befolkningsvæksten, 

ligesom der kommer mange 

flere byggesager og brandsynspligtige 

objekter, som 

vil give merarbejde for 

beredskabet. 

– Merarbejde og den risikobaserede 

dimensionering er 

en løbende proces, som for 

fremtiden vil kræve langt 

flere ressourcer, siger 

Per Andersen. 


ODIN er til for kommunerne 

Beredskabsstyrelsen mener, at kritikken af ODIN er unuanceret Af Peter Larsen 

Man skal ikke søge længe i 

kredsen af beredkabschefer 

og indsatsledere for at finde 

kritikere af indberetningsystemet 

ODIN, og den kritik fik 

mæle på regionsmøderne 

i FKB i april. 

Det er en kritik, som chef 

for Statistik og Analyse i 

Beredskabsstyrelsen, 

Martin Reland, naturligvis 

ikke er begejstret for. Han 

synes bestemt ikke, at ”ODIN 

er noget værre møg”, som 

det blev betegnet som i en 

artikel i BRANDVÆSEN i maj. 

Men han er enig i, at systemet 

kan forbedres. 

Derfor er der nu er taget 

initiativ til at nedsætte en 

arbejdsgruppe, der skal se 

nærmere på kritikpunkterne, 

som de er kommet til udtryk 

på kontaktmøderne. 

– ODIN er udviklet i tæt samarbejde 

med repræsentanter 

Beredskabschefen 

taster 

alt ind 

– Nej, ODIN er ikke så 

slemt, som der stod i sidste 

nummer af BRANDVÆSEN. 

Selvfølgelig har der været 

nogle småfejl som fx, at 

man som årsag til en ABAalarm 

ikke kunne vælge 

muligheden ”brand”, men 

den slags synes jeg, at 

Beredskabsstyrelsen er lydhør 

for at få rettet, lyder 

det fra beredskabschef i 

Dragsholm, Jens Larsen. 

– Det er en stor fordel, at 

ODIN er internet-baseret, 

så man kan taste ind fra 

en hvilken som helst pc. 

Det største problem den 

lange ventetid fra man har 

tastet ind, og til siden 

bliver opdateret. -ew 


for kommunerne og de kommunale 

beredskabschefer, og 

det er bl.a. en stor hjælp til 

kommunerne i deres arbejde 

med risikobaseret dimensionering. 

Jeg tror, kritikken for 

en vis del kan forklares med, 

at de mennesker, som skal 

indberette via ODIN, ikke er 

de samme mennesker, som 

står for planlægningen, og 

så kan det da godt være, at 

vi – Beredskabsstyrelsen og 

ledelsen i kommunerne – 

ikke har været dygtige nok til 

at informere om, at formålet 

med ODIN er, at kommunerne 

får et bedre datagrundlag til 

brug for planlægningen, 

siger Martin Reland. 

Registering er en investering 

Et af kritikpunkterne er, at 

navnene på de personer, der 

deltager i en udrykning, skal 

tastes ind i systemet hver 

gang. Det er tidskrævende 

og virker uforståeligt. 

Martin Reland: – Det er den 

letteste måde at gøre det på, 

fordi det bl.a. er vigtigt at 

vide, hvilken uddannelsesmæssig 

baggrund mandskabet 

ved en udrykning har, og 

her er navnet den hurtigste 

mulighed, da systemet jo 

rummer en masse stamoplysninger, 

som kan kobles sammen 

med navnene. Ellers har 

vi jo ikke mulighed for at se, 

om der er en kobling mellem 

uddannelsesniveau og den 

effektivitet, som indsatsen 

udføres med – og herigennem 

danne os et billede af, 

hvor vi skal sætte ind f.eks. 

uddannelsesmæssigt. 

– Man skal betragte enhver 

registrering som en investering 

i at forbedre beredskabet, 

påpeger Martin Reland. 

– Jeg forstår godt, at tastaturarbejdet 

ikke er den opgave, 

man efterspørger som 

brandmand, men det er vig- 

tigt, at vi opsamler så meget 

og så detaljeret viden som 

muligt for at styrke beredskabets 

muligheder for både 

at forebygge og opklare. 

Hastighed 

Et andet kritikpunkt er den 

hastighed, som systemet 

arbejder med – og også her 

mener Martin Reland, at der 

er behov for at se nuanceret 

på tingene. 

– Systemet fungerer godt og 

hurtigt nogen steder, mens 

der er problemer andre 

steder. Vi ser selvfølgelig på, 

hvad vi kan gøre, men der er 

måske kommuner, som ikke 

har tilstrækkelig datakapacitet 

eller en for lille forbindelse. 

Måske er deres pc’er indstillet 

forkert, hvilket også kan 

forsinke kommunikationen. 

Her vil vi fremover også 

træde til med hjælp og rådgivning, 

f.eks. via vores hotline, 

fortæller han. 

Gemmer kun rapporter i ODIN 

Hos beredskaberne på Vestegnen skriver holdlederen rapport 

Vi har anvendt ODIN siden 

1. januar 2005, og til dato 

har vi udarbejdet ca. 2.000 

rapporter. Det har givet os en 

vis erfaring, som løbende har 

været drøftet med Beredskabsstyrelsens 

data og statistik 

kontor. Vi har fået rettet en 

del fejl, som vi har påpeget, 

hvilket har gjort rapportskrivningen 

og statistikmaterialet 

væsentligt lettere og bedre, 

fortæller viceberedskabschef 

John Dibbern, Glostrup, der 

har Vestegnens Brandvæsen I/S 

som entreprenør. 

– På Vestegnen valgte vi ved 

overgangen til ODIN, at det 

altid udrykningens holdleder, 

der udarbejder rapporten. 

Den vagthavende indsatsleder 

forestår efterfølgende 

redigering og godkendelse af 

rapporterne. 

Det giver efter vor opfattelse 

en god arbejdsfordeling. En 

løsning, hvor det alene er 

den vagthavende indsatsleder, 

der forestår rapportskrivningen 

og indberetningen, 

er alt for tidskrævende i forhold 

til det daglige arbejde i 

kommunernes beredskabsforvaltning, 

siger John Dibbern. 

Der var i forbindelse med overgang 

til ODIN enighed om 

at udpege en intern koordinator 

samt at holde to interne 

kurser for brugergruppen 

(holdledere og indsatsledere). 

De er senere fulgt op af yderligere 

et kursus med under 

Beredskabsstyrelsen Sjællands 

vejledning, hvilket kan anbefales. 

Indsatsleder gruppen har 

sammen med Beredskabsstyrelsens 

vejleder holdt 

yderligere et kursus i at benytte 

ODIN udskriftmenuer 

og brandsynsmodulet. Alle 

rapporter samles som tidligere 

nævnt kun her, og det 

er derfor også fra ODIN, at 

rapporterne udskrives, og 

lige præcis den del kunne 

godt være lettere. ODIN 

mangler en mere brugervenlig 

udskriftsmenu, som 

alle kan finde ud af, efterlyser 

John Dibbern. -ew

Stor redningsøvelse inden 

Misforståelse forsinkede redning af “livløs fange” i aflåst celle Af Erik Weinreich 

Det gik hurtigt med at få de første af de stærkt medtagne “brandofre” 

båret udenfor. 

En god øvelse skal afdække 

huller i planerne. Ud fra dette 

var brandøvelsen på det lukkede 

fængsel Herstedvester 

den 10. maj en god øvelse, 

for selv om hele indsatsen 

kun tog 40 minutter, var der 

værdfulde erfaringer hos alle 

parter. 

Beredskabschef Peter Seloy, 

Albertslund, der var indsatsleder 

ved øvelsen, foretager 

jævnligt brandsyn i fængslet 

og kender både området og 

personalet. Parterne har også 

fælles planer for indsats i 

tilfælde af brand. Politiets 

planer er derimod stærkt forældede, 

og øvelsen var derfor 

en god lejlighed til at 

tage hjem og vende hele 

problematikken omkring indsats 

i Herstedvester. 

Pr. definition er Herstedvester 

Fængsel både “brandog 

dirkfri”. Det giver fordele 

såvel som ulemper. På den 


ene side er der ikke så 

meget, der kan brænde, og 

på den anden side er det 

næsten lige så vanskeligt 

for redningsmandskabet at 

trænge ind i bygningen, som 

for de indsatte at komme ud! 

Øvelsen gik da også først og 

fremmest ud på at trænge 

ind i en røgfyldt fængselsbygning, 

finde personer 

i bygningen og redde halvdøde 

fanger med store 

brandsår ud af låste celler. 

De faste beboere i cellerne 

var i dagens anledning flyttet 

til andre afsnit i fængslet, 

mens fem figuranter fra 

Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter 

i Hedehusene – sminket 

med store brandsår – var 

flyttet ind og lå “livløse” 

i tilfældige celler. 

Alarmeringen gik helt efter 

bogen: Alarmcentralen hos 

Københavns Brandvæsen 

modtog en 112-alarm om 

kraftig røgudvikling fra en 

af fængslets bygninger med 

formentlig 8-10 indsatte. 

Otte minutter senere kørte 

ISL og første slukningstog 

fra Vestegnens Brandvæsen 

gennem port-slusen ind på 

fængslets område. Her tog 

fængselspersonale imod, viste 

hen til den røgfyldte bygning 

Figuranterne havde gjort meget ud af sminkningen. Her et “brandog 

røgoffer” i en celle, inden røgmaskinen slørede alt. 

og overlod derefter scenen til 

redningsberedskabet. 

Livløs i 18 minutter 

Førsteindsatsen foregik 

gennem en dør midt på bygningens 

facade, mens andet 

slukningstog satte ind via en 

dør i den ene gavl, og en 

misforståelse forsinkede her 

redningen. Holdlederen fik 

af en fængselsansat udleveret 

en nøgle, som han troede 

var til indgangsdøren, der 

imidlertid var ulåst, og langt 

senere gik det op for ham, 

at nøglen passede til celledørene. 

Bag en af de låste døre lå 

stadig en “livløs fange”, der 

derfor først blev reddet ud 

18 minutter efter, at første 

”brandoffer” blev båret ud 

af røgdykkere fra første slukningstog, 

der kom ind fra 

modsatte side. 

Ved den efterfølgende 

debriefing kommenterede en 

fængselsansat, at brandmeldingen 

hele tiden lød på et 

antal indsatte i den røgfyldte 

bygning, hvorimod man på 

intet tidspunkt havde spurgt til, 

om der manglede personale. 

Via fængslets overvågningskameraer 

havde man i vagtstuen 

bemærket det store 

antal nysgerrige tilskuere uden 

for fængslet, og fra fængslets 

side efterlyste man her en 

politimæssig indsats. En brand 

i fængslet som et led i et 

flugtforsøg kan ikke udelukkes, 

og så et det vigtigt for politi 

og fængselspersonale med 

frit udsyn. I øvrigt er bevogtning 

af indsatte udelukkende 

et spørgsmål for politiet og 

fængselspersonalet. Brandfolk 

skal udelukkende tage 

sig redningsopgaver – også 

i fængsler. 

Inden for murene efterlystes 

en bedre koordinering af de

for murene 

Placeringen af ventepladsen var uheldig, fordi store slukningskøretøjer 

spærrede for tilkørsel for ambulancer. 

mange køretøjers placering 

– både slukningskøretøjer og 

ambulancer. På trods af et 

frit areal hele vejen rundt om 

den røgfyldte bygning var 

området lige pludseligt 

uoverskueligt, så placeringen 

Celledørenes bredde var ikke 

dimensioneret efter røgdykkernes 

store udstyr. 

af venteplads til sårede personer 

blev ikke optimal, og 

en enkelt af figuranterne blev 

da også lagt uden for ventepladsen 

og kunne i princippet 

have været glemt, hvis 

det ikke havde været dagslys 

og klart vejr. 

En rigtigere løsning ville have 

været en båreplads tæt ved 

indgangen til bygningen, så 

røgdykkerne ikke skulle 

bruge luft og flasker til ”at 

slæbe” tilskadekomne for 

langt. Andre – fx fængselspersonale 

– kunne så bære 

de tilskadekomne videre til 

ventepladsen, hvis ikke 

ambulancetjenesten var på 

stedet og selv klarede dette. 

Det ville formentlig være 

sket, hvis der var kommet de 

syv ambulancer, som var 

bestilt, hvis det havde været 

alvor. 

Ud over i alt to slukningstog 

fra Vestegnens Brandvæsen 

og tre ambulancer fra Falck 

deltog også Politiet fra 

Glostrup, samt fængselspersonale 

fra det nærliggende 

fængsel i Vridsløse. 

Beredskabsstyrelsens 

Frivilligcenter Hedehusene 

mødte desuden med bl.a. 

ekstra luftflasker, ifald røgdykkerne 

skulle få behov 

derfor. 

Anstalten ved Herstedvester 

er et lukket fængsel, der fungerer 

som kriminalforsorgens 

behandlingsinstitution for 

indsatte med behov for 

psykiatrisk/psykologisk behandling. 

Fængselsøvelser 

gav værdifuld rutine 

Ingen nøgle-problemer ved øvelse to 

og tre Af Erik Weinreich 

Alle parter havde lært 

noget, da brandøvelsen i 

Herstedvester fængsel de 

følgende onsdage blev fulgt 

op af brandøvelser i de to 

andre fængsler i Albertslund 

Kommune, så da alarmen 

den 17. maj lød fra statsfængslet 

i Vridsløselille 

(anbefalet af Egon Olsen), var 

der ingen nøgle-problemer. 

I en stor værkstedsbygning 

fyldt med røg skulle røgdykkerne 

finde og redde to 

figuranter, hvoraf den ene 

lå fastklemt i en maskine. 

Det krævede to røgdykkerhold 

at få ham fri, så yderligere 

to hold måtte sendes 

ind for afsøgning af den 

store bygning. 

Onsdag den 24. maj lød 

den tredje og sidste alarm, 

denne gang på udslusningsanstalten 

”Lille 

Amalienborg”, der lå helt 

indhyllet i røg, og hvorfra 

to figuranter skreg om 

hjælp fra tagetagen på 3. sal. 

Første slukningstog med 

fastansatte brandfolk var 

bevidst sendt til en falsk 

alarm et andet sted i byen, 

så andet slukningstog med 

deltidsansatte brandfolk 

kom først, hvorefter holdlederen 

straks tilkaldte hjælp 

fra førsteholdet. 

De to figuranter blev behørigt 

reddet ud ved hjælp af 

stiger, og da stigevognen 

ikke kunne komme om på 

bygningens bagside, foregik 

den ene redning fra en 

håndstige. Røgdykkerne blev 

desuden sat på en ekstra 

udfordring, da to andre 

figuranter skulle reddes ud 

via snørklede trapper i den 

røgfyldte bygning. 

Brandøvelser i fængsler er 

sjældne. En fængselsfunktionær 

gennem 32 år havde 

således aldrig tidligere oplevet 

en brandøvelse. Heller 

ikke politiet er vant til den 

slags øvelser, der nu følges 

op af en debriefing i juni 

for alle implicerede. Allerede 

nu ved man, at der 

skal udarbejdes kort over 

bygninger og adgangsveje, 

så der ikke spildes værdifulde 

minutter ved indsatsens 

start. 



TETRA 

Alle beredskaber skal bruge det fælles net 

EU-udbud om stat og kommuners radiokommunikation bliver teknologi-neutralt 

Af Erik Weinreich 


får pligt til at tilslutte sig det 

fælles radiokommunikationsnet, 

der skal indføres i de kommende 

år. Alle relevante statslige, 

regionale og kommunale 

myndigheder skal være med, 

ellers får man ikke den fulde 

gavn af nettet, fortæller vicedirektør 

Henrik Pinholt fra 

Økonomistyrelsen. Styrelsen er 

i øjeblikket ved at lægge sidste 

hånd på udbudsbekendtgørelsen, 

dvs. de krav, der skal stilles 

til interesserede firmaer. Den 

tvungne tilslutning betyder, 

at beredskaber, der netop har 

investeret i egen digital Tetraløsning, 

også skal omlægge til 

det fælles net præcis som de 

mange beredskaber, der fortsat 

kører med analog radiokommunikation, 

også skal investere 

i nyt udstyr. 

Henrik Pinholt understreger, at 

EU-udbudet bliver teknologineutralt. 

Det vil sige, at der 

ikke på forhånd er taget stilling 

til, om den fælles radiokommunikation 

skal være analog, 

digital eller en kombination. 

Kravene vil derimod gælde de 

opgaver, som det fælles net 

skal kunne opfylde, og disse 

krav vil blive sat sammen i tæt 

dialog med beredskaberne. 

Det bliver så op til den enkelte 

tilbudsgiver at give tilbud på 

en løsning, herunder teknologi, 

som kan opfylde kravene. 

Der er derfor heller ikke på forhånd 

er taget stilling til, om 

Danmark skal benytte det frekvensområde, 

der er udlagt til 

beredskabet (380-400 MHz), 

og som vil gøre det muligt for 

det danske beredskab umiddelbart 

at kommunikere med 

beredskaber fra andre lande. 

Det teknologi-neutrale udbud 

betyder også, at beredskaberne 

ikke på forhånd er bundet 

til en bestemt leverandør 

m.h.t. terminaler. Udbudet 

vedrører således kun operatørdelen. 

Først, når de endelige tilbud 

skal vurderes, bliver der taget 

beslutning om teknologi og 

frekvensområde til beredskabsnettet, 

siger Henrik Pinholt. 

Han mener ikke, at Danmark 

på forhånd er bundet til at 

benytte beredskabsfrekvenserne, 

som TetraNet har licens 

til de fleste af, og derfor heller 

ikke til at vælge en kommunikations-løsning 

fra TetraNet, 

der hører til Motorola-koncernen. 

Hjemmeplejen er frivillig 

Det bliver frivilligt for kommunerne, 

om de vil koble 

hjemmepleje, hjemmehjælp 

og andre dele af den kommunale 

service med op på beredskabsnettet. 

Hvorvidt de vil, 

afhænger naturligvis af priser 

og øvrige vilkår for adgangen 

til nettet. Der skal være en 

økonomisk fordel i forhold til 

de andre løsninger, der findes 

for plejehjem og lignende, 

eksempelvis almindeligt 

udbredte mobilteletjenester, 

siger Henrik Pinholt. 

Selve udbudet bliver delt i to 

faser. Alle interesserede firmaer 

kan byde ind i første fase, 

hvorefter Økonomistyrelsen på 

baggrund af svarene vil formulere 

det endelige udbud, som 

kun sendes til udvalgte deltagere 

fra første budrunde. Et af 

de krav, der endnu ikke er 

taget stilling til, er hvordan 

beredskaber omkring Øresund 

og i Sønderjylland skal kunne 

snakke sammen med de svenske 

og tyske kolleger, og i det 

hele taget hvordan man skal 

kommunikere med beredskaber 

og brugere fra andre 

EU-lande og i hele Europa. 

Tidsplanen for opbygning 

af det nye beredskabsnet er 

endnu noget usikker. Den 

afhænger meget af hvilke tilbudsgivere, 

der melder sig på 

banen. Henrik Pinholt håber 

dog at kunne underskrive kontrakt 

omkring årsskiftet. 

Hvornår de første beredskaber 

kan begynde at bruge nettet, 

afhænger igen af hvilken leverandør, 

der vinder, men de første 

brugere kan forhåbentlig 

begynde at anvende nettet i 

2007. Der er på nuværende 

tidspunkt ikke fastsat en dato 

for hvornår alle beredskaber 

skal være tilsluttet nettet, oplyser 

Pinholt. 

Hvad gør 

andre lande? 

Flere europæiske lande har 

allerede opbygget digitale 

Tetra-net til hele eller dele 

af beredskaberne, andre er 

i gang eller er som Danmark 

ved at beslutte sig. Ved at 

alle vælge moderne Tetraløsninger 

vil man kunne 

opnå samarbejds- og driftssikkerheds-fordele, 

hvis Tetranetløsningerne 

kan roame, 

nationalt såvel som internationalt 

således at alle 

Tetra terminalerne automatisk 

skifter til den nærmeste 

Tetra-nets sendemast, 

uden at brugeren 

opdager noget. 

Belgien – Nokia/EADS 

England – Motorola – fra 

02-Airwave (Politiet er koblet 

på, og nu kommer også 

ambulancer og brand med 

efter selvstændige udbud) 

Finland – Nokia 

Frankrig – har ikke besluttet 

sig 

Holland – Motorola 

Norge – kontraktforhandlinger 

med konsortier, 

som ledes af henholdsvis 

Siemens og Telenor 

Polen – Motorola 

Portugal – ingen landsdækkende 

beslutning 

Spanien – regionale netværk 

fra flere Tetra-leverandører. 

Sverige – Nokia – vandt 

ordre på landsdækkende 

netværk, første regionssystem 

er åbne i Skåne 

Tyskland – landsdækkende 

beslutning undervejs. 

Østrig – Siemens/Motorola

TETRA 

TetraNet er ikke bundet til Motorola 

Fælles kommunikation vil give beredskaberne større frihed, siger TetraNet 

direktør Bo Wassberg Af Erik Weinreich 

Hvad skal TetraNet bruge licensen 

til 380-400 MHz frekvenserne 

til, hvis et andet firma 

i sidste ende får kontrakt på 

opbygning af et nationalt 

beredskabsnet til radiokommunikation? 

TetraNets adm. Direktør, Bo 

Wassberg, har endnu ikke gjort 

sig sådanne overvejelser, for 

med i licensen hører, at 

TetraNet senest i 2010 skal 

være landsdækkende. I dag er 

dækningen godt 30 %, og 

Wassberg oplyser, at det vil 

tage op til 18 måneder at blive 

landsdækkende, hvis TetraNet 

vinder udbuddet. 

I første omgang glæder 

Bo Wassberg sig til at deltage i 

Økonomistyrelsens udbud, og 

han fremhæver de mange fordele 

i et tetranet med åbne 

standarder, som kan benyttes af 

terminaler fra alle producenter. 

– TetraNets netløsning kan 

benyttes af alle typer tetra-terminaler, 

og kan også samtidig 

sende tale og data-filer svarende 

til SMS og små telegrammer. 

Er der tale om større datamængder 

som billeder, benyttes 

et andet system, kaldet PD 

Multislot Data. 

– Brugerne vil frit kunne købe 

terminaler, hvor de vil, for løsningen 

bliver ikke proprietær – 

det vil sige kun beregnet for 

leverandørens egne terminaler. 

– Med Tetra får beredskaberne 

betydeligt større frihed end før, 

fordi de vil kunne skifte leverandørerne 

ud konstant. Det vil 

give en større konkurrence og 

stille kunderne bedre end i 

dag, understreger Wassberg. 

Mulighederne er mange, for 

ud over radiokommunikation 

kan den digitale teknologi i 

princippet benyttes til dataoverførsel, 

tekstbeskeder og 

GPS – alt sammen både i et 

lukket netværk for det enkelte 

skadested og for større netværk. 

– Naturligvis er der begrænsninger. 

Tetra kan ikke sammenlignes 

med computerens bredbånd 

til overførsel af store 

datamængder som video, men 

den næste generation af Tetra 

vil kunne en del mere end den 

nuværende. 

Wassberg slutter med en klar 

opfordring til, at så mange 

som muligt så hurtigt som 

muligt vil tilslutte sig det kommende 

beredskabsnet: 

– Det er samfundsøkonomisk 

bedst for alle, hvis flest mulige 

brugere samles på netværket 

fra begyndelsen. 

Både Københavns Brandvæsen 

og Københavns Metro 

har anskaffet et Motorola 

Tetra-netværk, men de kan 

ikke tale sammen indbyrdes. 

Ifølge TetraNets direktør Bo 

Wassberg er der ikke etableret 

en forbindelse mellem de 

to netværk, fordi Metroen 

mener, det kan gå ud over 

sikkerheden. Rent teknisk er 

brandvæsnets terminaler 

godt benyttes i Metroen, 

hvis de oprettes som brugere, 

men det er altså ikke sket. 



TETRA 

Ambulancen fremme 

på halvandet minut 

Gentoftes første erfaringer med Tetra er et stort overblik Af Erik Weinreich 

Meldingen lød på et barn 

med vejrtrækningsproblemer. 

Tidligere ville vagtcentralen 

hos Gentofte Brandvæsen 

have sendt en ambulance fra 

stationen, med en køretid 

på ca. 6 minutter, men et 

hurtigt blik på skærmen 

viste, at en ledig ambulance 

på vej hjem fra anden opgave 

var lige i nærheden. 

Den blev omdirigeret, og 

kun halvandet minut efter 

meldingen var den på stedet. 

Det gik så hurtigt, at anmelderen 

stadig talte i telefon 

med alarmcentralen. 

Historien viser en af gevinsterne 

med Gentofte 

Brandvæsens nye Tetra-net. 

Fordelene er først og fremmest 

kvalitet, fortæller 

Det mener FKB: 


ser med forventning frem til 

indførelse af en fælles standard 

for radiokommunikation 

inden for frekvenserne 

380-400 MHz, som på europæisk 

plan er forbeholdt 

nød, sikkerhed og beredskabs 

formål. 

Følgende krav er vitale, for 

at de kommunale redningsberedskaber 

vil kunne få 

gavn af at skifte til et nyt, 

digitalt radiokommunikations 

system (Tetra): 

1) Dækningen må ikke være 

ringere end den nuværende 

dækning for mobiltelefoner. 

vicebrandchef Stig Høeg 

Andersen. På den nye vagtcentral 

kan man hele tiden 

følge hvert enkelt køretøj på 

en skærm, og farvekoder 

viser køretøjets status: udrykning, 

fri osv. Samtidig kan 

kollegerne i køretøjet med 

et enkelt tryk på en knap 

registrere tidspunkter, når 

ambulancen kører fra brandstationen, 

ankommer til skadestedet, 

kører fra stadestedet, 

ankommer til sygehuset 

osv. og tilsvarende for brandkøretøjer. 

Disse oplysninger sendes 

løbende sammen med nøjagtig 

position og mange 

andre oplysninger til brandstationens 

computer. Til gengæld 

sender brandstationen 

2) Et personsøgesystem til 

tilkald af brandfolk skal være 

en integreret del af det nye 

system (90% af de danske 

brandmænd tilkaldes i dag 

via personsøger). 

3) Hvis dækningen er svagere 

i tyndt befolkede områder 

som fx ved den jyske vestkyst, 

skal der være løsningsmodeller 

for hurtig opsætning 

af mobile, driftssikre 

repeatere (signalforstærkere). 

4) Systemet skal kunne overføre 

data-filer. 

5) Systemet skal give mulighed 

for niveau-delt kommunikation 

med prioritering. Et 

skadested skal kommunika- 

kørselsvejledning, nye oplysninger 

om skadeårsag, 

patient oplysninger og andre 

tunge dataoplysninger. 

Samtidig giver Tetra en konstant 

taleforbindelse. 

Vagtcentralsystemet i 

Gentofte har været i brug 

i fire måneder, og foreløbig 

er kun de blå blink koblet på, 

men inden længe kommer 

kommunens 40 hjemmeplejebiler 

også med, og her 

vil der kunne spares rigtig 

meget tid, når systemet overtager 

ruteplanlægningen ved 

fx nødkald. 

Gentoftes Tetra-løsning er 

leveret af firmaet Rohill, der 

fik ordren for halvandet år 

siden. Samtidig søgte og fik 

tionsmæssigt kunne opdeles 

i flere områder (geografisk 

eller indsatsmæssigt), og 

kommunikationen mellem 

to skadesteder må ikke 

kunne overlappe hinanden. 

6) Systemet og terminalerne 

skal have DMO (direct mode), 

så det kan bruges som 

walkie-talkie og repeater. 

7) Alle beredskabsnet skal 

kunne kommunikere sammen 

på en fælles platform 

(roaming). 

8) Politiets alarmcentraler 

skal integreres i redningsberedskabets 

kommunikation. 

Der skal være to-vejs kommunikation 

til alarmcentra- 

Gentofte sendetilladelse fra 

IT- og Telestyrelsen til at 

benytte sin egen frekvens, 

der rækker 15 km ud til alle 

sider. 

Nettet er opbygget, så det 

kan kommunikere med andre 

Tetra-brugere, hvis deres 

operatører vil tillade det. 

Københavns Brandvæsen, 

der også er ved at opbygge 

et Tetra netværk, kan 

Gentofte ikke tale med via 

de nye terminaler. 

Derimod kan Gentoftes 

brandmænd bruge deres 

terminaler som almindelig 

walkie-talkie blot ved at slå 

over på en af de 12 DMOfrekvenser, 

der er til rådighed 

til det samme. 

Vitale krav til fremtidens radiokommunikation 

len. Ellers er pengene spildt, 

og man betaler dobbelt pris 

for en halv løsning. 

9) Kommunikationsplatformen 

til et skadested skal 

tildeles fra alarmcentralen. 

10) Kommunerne skal ikke 

stilles økonomisk dårligere 

end i dag m.h.t. indkøb af 

netværk, radioenheder eller 

driften af dem. 

FKBs kontaktperson omkring 

radiokommunikation: 

Beredskabschef 

Jesper G. Djurhuus 

Søllerød Brandvæsen 

tlf. 45 80 33 55 

e-mail: jd@sollerod.dk

TETRA 

Aabenraa har fået egen frekvens 

til Tetra kommunikation 

Beredskabschefen regner med millionbesparelser i forhold til, hvad det kan 

koste at benytte et landsdækkende beredskabsnet Af Erik Weinreich 

IT- og Telestyrelsen har givet 

Ny Aabenraa Kommune tilladelse 

til at drive sit eget Tetranetværk 

inden for det europæiske 

beredskabsbånd 

(380-400 MHz). TetraNet/ 

Motorola har licens til det 

meste af dette frekvensområde, 

men nogle få frekvenser er 

holdt udenfor, og det er området 

384,3-384,8 MHz, som 

Ny Aabenraa Kommune har 

fået tildelt i sit lokalområde. 

Det giver beredskabet mulighed 

for en langt billigere 

Tetra-løsning end ved opkobling 

på et landsdækkende net, 

24 brandstationer 

i Ny Aabenraa 

Alle 24 brandstationer i den 

nye Aabenraa Kommune 

bevares efter 1. januar 2007. 

Sådan lyder den klare 

udmelding fra politikerne. 

Samme melding gælder alle 

de 500 frivillige brandfolk 

i de nuværende fem kommuner: 

Rødekro, Tinglev, 

Bov, Lundtoft og Aabenraa. 

Geografisk bliver den nye 

kommune den 8. største i 

Danmark med et areal på 

942 kvadratkilometer. 

Indbyggertallet bliver godt 

60.000. 

Beredskabschef Kjeld 

Jacobsen, Aabenraa, har 

heller ikke noget ønske 

om at ændre på strukturen 

med mange frivillige 

brandværn og engagerede 

brandfolk, der passer 

materiellet næsten bedre, 

end hvis det havde været 

deres eget. 

siger beredskabschef 

Kjeld Jacobsen. I store tal regner 

han med at kunne spare 

meget dyre driftsomkostninger 

samt to mio. kr. i investering. 

Et lokalt Tetra-netværk vil 

umiddelbart kunne etableres 

på de master, som beredskabet 

i den nye kommune 

råder over i forvejen, og den 

digitale teknologi giver 

mulighed for, at også hjemmeplejen, 

materielgården og 

andre dele af kommunen kan 

bruge nettet og tale indbyrdes 

lige så meget, de vil, 

uden at det koster én krone. 

Tilsyneladende koster det 

kun en årlig afgift for frekvenserne 

på ikke over 800 kr., 

fortæller Kjeld Jacobsen. 

Til sammenligning betaler 

det svenske beredskab 10- 

14.000 kr. pr. terminal om 

året til det landsdækkende 

net, og det er sådanne driftsudgifter, 

som Kjeld Jacobsen 

frygter, at det danske beredskab 

også vil få med et fælles 

Tetra-net for hele landet. 

– Det er væsentligt for mig at 

have hånd i hanke med omkostningerne, 

og selvfølgelig 

skal vi kunne tale sammen med 

andre beredskaber, men jeg 

kan ikke lide at være bundet 

uden indflydelse. 

– På den anden side skal Ny 

Aabenraa have nyt udstyr. 

Beredskabet har i dag en frekvens 

for hver af de fem kommuner, 

der lægges sammen, og 

fra 1. januar skal vi have ét 

system, så alle kan tale sammen. 

– Nu skal vi regne på det, 

og vi skal også sikre os, at vi 

vælger en løsning, hvor vi 

også kan tale med vore nabokommuner, 

og det mener 

vores radioleverandør godt, 

at vi kan finde. 

Ingen grund til at droppe 

lokalt Tetra netværk 

Den lokale Tetra løsning kan let kobles på landsdækkende 

net ved hjælp af IP Af Erik Weinreich 

Selv om det samlede beredskab 

i Danmark skal have ét 

fælles net til digital kommunikation, 

er der intet i vejen 

for, at et enkelt beredskab 

fortsat kan benytte sit eget, 

lokale Tetra-net, mener 

Henning Christensen fra 

Mærsk Data Defence. 

Med et IP-baseret system er 

det muligt at binde alle former 

for kommunikation 

sammen, hvad enten det 

er Tetra, mobiltelefon, VHF, 

UHF eller noget helt femte. 

Et kommunalt beredskab kan 

derfor vælge en Tetra-løsning 

uden for den del af 

beredskabsbåndet, som 

TetraNet har licens til, og på 

den måde have glæde af 

hele Tetra teknologien. Det 

giver billige driftsomkostninger, 

og man vil samtidig 

kunne kommunikere direkte 

med alle andre beredskaber. 

IP-systemet, som Mærsk Data 

Defence kalder Tacticall, er et 

fælles netværk for mange 

teknologier og er desuden 

forberedt for videokommunikation. 

Fleksibiliteten gør det 

velegnet, uanset om det drejer 

sig om det civile beredskab, 

militære operationer 

eller humanitære opgaver, 

mener Henning Christensen. 

En yderligere fordel er, at 

den daglige drift af IP-løsningen 

er gratis. 

(Se også BRANDVÆSEN nr. 9, 

2005 side 8) 


Rapport 225, Sammenstyrtningsulykke: 

”En større hændelse med 

begrænset skade”Af Carsten Randa, indsatsleder, Aalborg Brandvæsen 

Den sammenstyrtede brokonstruktion lignede et gigantisk mikado-spil med ståldragere, armeringsjern og meget andet strittende til alle sider. 

Foto: Rene Schütze. 

Tirsdag 25. april kl. 10.07 

modtog Beredskabscenter 

Aalborg en alarm fra 112 

med følgende melding: 


Sammenstyrtning af motorvejsbro 

200 m nord for 

Limfjordstunellen i sydgående 

retning. Supplerende melding: 

Der var ikke meget plads til eftersøgningsholdet under den sammenstyrtede 

bro. 

Broen styrtet ned over flere 

køretøjer, mange tilskadekomne. 

Der er kun 

3 km fra stationen 

Da vi nåede indfaldsvejen til 

Limfjordstunellen kunne vi 

konstatere, at klarsignalet 

(blåt blink på mast, der angiver, 

at trafikken er standset i modgående 

retning) ikke var tændt 

og måtte derfor anvende 

normal kørselsretning i nordgående 

spor. 

Kort efter måtte vi erkende, at 

det blev svært – måske umuligt 

– at komme frem eller tilbage 

pga. tæt trafik og kødannelse. 

Jeg bestilte derfor en 

ny udrykning med indsatsledervogn, 

automobilsprøjte 

og automobildrejestige. Denne 

styrke skulle forsøge at komme 

over Limfjordsbroen og ind 

til ulykkesstedet fra nord. 

Lettere forsinket lykkedes det os 

at komme gennem det fyldte 

tunnelrør, og kl. 10.20 ankom 

jeg som ISL til skadestedet. 

Samtidig ankom forureningsvogn 

og 6 mand, som var 

blevet omdirigeret fra anden 

opgave. Efter yderligere få 

minutter lykkedes det automobilsprøjten 

og 6 mand at 

komme gennem tunnelrøret. 

Det var et større skadessted 

med sammenstyrtede

okonstruktioner, stilladser, 

afstivninger, støbeforme, ståldragere, 

armeringsjern, flydende 

beton og en del materiel, 

skurvogne m.v. alt sammen 

indfiltret som et kæmpemæssigt 

mikadospil med bundter 

af armeringsstål og stålrør og 

mange hundrede tons beton, 

såvel flydende som mere eller 

mindre afhærdet. 

Mødt af forvirring 

Enkelte tilskadekomne personer 

lå, sad og stod ved og 

ovenpå den sammenstyrtede 

brokonstruktion. Mange gik 

forvirret rundt og var tydeligt 

chokerede. Mindst én person 

savnedes, måske flere. Den 

kollapsede bro var i det 

nordgående spor, ikke som 

anmeldt i det sydgående 

spor. 

Ved et usandsynligt held var 

der ingen køretøjer under 

brokonstruktionen. Det var 

en enorm mentalt lettelse for 

alle og gjorde indsatsen knap 

så omfattende, som det 

fremgik af meldingen. 

Fem lettere til svært tilskadekomne 

personer – heraf en 

med brækket ryg og en med 

perforeret lunge – fik nødbehandling 

af vores mandskab 

med nødbehandleruddannelse 

i et tæt samarbejde med redderne 

fra ambulanceberedskabet. 

Eftersøgning af yderligere 

tilskadekomne, herunder den 

savnede person, skulle nødvendigvis 

foregå i farlig nærhed 

af de delvis sammenstyrtede 

og de endnu ikke 

sammenstyrtede konstruktioner. 

Den vigtigste indsatslederopgave 

var på dette tidspunkt 

at vurdere risikoen for yderligere 

sammenstyrtning og 

sikre, at mandskabets afsøgning 

og færden på skadestedet 

foregik forsvarligt. Der 

blev i samme omgang rekvireret 

en el-entreprenør til 

afbrydelse af strømforsyningen 

til skadestedet. 

Psykologisk bistand 

Brokonstruktionen var styrtet 

ca. 5 meter ned og havde 

lagt sig solidt på en række 

mobile beton autoværn af en 

meters højde, der var opstillet 

i hver side af kørebanen. 

Jeg vurderede, at konstruktionen 

ikke ville sætte sig 

yderligere her, således at 

området mellem kørebanen 

og den nedstyrtede bro, et 

hulrum på mellem 0 og ca. 

80 cm, kunne afsøges. Vi 

koncentrerede eftersøgningen 

om det område, hvor den 

savnede person sidst var 

blevet set. 

Han blev fundet kl. 10.30, 

livløs midt inde under broen 

og fastklemt under konstruktionen, 

delvis omgivet af 

beton. En læge fra lægeambulancen 

erklærede ham død. 

Vi sørgede for ”evakuering” 

af de omkringgående bygningsarbejdere 

til deres skurby, 

hvor der blev ydet psykisk 

førstehjælp og støtte, herunder 

information om redningsarbejdet. 

Senere bliver 

der etableret professionel 

psykologisk bistand til disse 

personer igennem redningslederen 

fra ambulanceberedskabet. 

Nogenlunde samtidig kunne 

ISL-politi oplyse, at alle var 

registreret, og der ikke savnedes 

flere. Herefter handlede 

indsats om at bjerge den 

omkomne under størst mulig 

hensyntagen til mandskabets 

sikkerhed – dvs. tiden var 

ikke længere den mest afgørende 

faktor for indsatsen. 

De faste styrker gradvist blev 

frigivet og sendt tilbage til 

stationen. Dog blev der stationeret 

en brandudrykning 

i Nørresundby på Falcks redningsstation 

pga. de kaotiske 

trafikale forhold, der efterhånden 

var opstået på begge 

sider af Limfjorden. 

Det helt svære grej 

Den omkomne lå under ca. 

to meter konstruktioner, 

armering og hurtighærdende 

beton. 

Støttepunktets og Beredskabskorpsetsredningsenheder 

blev rekvireret med 

svært rednings-, afstivningsog 

bjergningsmateriel, 

hvilket var det helt rigtige til 

en opgave af denne karakter. 

Arbejdet med at skære, 

grave, klippe i beton, armering 

og konstruktionsstål blev 

Det kræver mere end almindeligt løftegrev at fjerne den helt ufattelige mængde armeringsstål i en betonbro. 

Foto René Schütze. 

iværksat og skred langsomt 

men sikkert fremad. 

Redningsarbejdet skulle ske 

så hurtig som muligt pga. 

den hurtighærdende beton 

og alligevel så forsigtigt, at 

skæringen ikke udløste kræfter, 

som ville medføre yderligere 

sammenstyrtninger. Ind 

imellem måtte der sættes ind 

med kraftigere materiel i 

form af store mobilkraner, 

Fortsætter på side 16 


Fortsat fra side 15 

bjergningsvogne, mindre 

kraner, sættevogne og skærebrændersæt 

fra områdets 

entreprenører. 

Først kl. 22.30 blev den omkomne 

bjerget. De sidste to 

timer foregik det med hjælp 

fra støttepunktets lysmateriel, 

Brosammenstyrtningen skete 

på det trafikmæssige mest 

heldige tidspunkt, idet morgenmyldertrafikken 

var afviklet. 

Statistisk var det mest 

sandsynlig, at der var biler 

under broen på tidspunktet, 

men det var heldigvis ikke tilfældet. 

Uanset tidspunktet gav 

ulykken alligevel kolossale 

trafikale problemer i flere 

døgn, med store forsinkelser 

på mere end et halvt døgn 

og senere op til timer og 

om-ledning til færge og bro 

med mange km ekstra kørevej 

til følge, idet Limfjorden 

kun kan krydses få steder. 

Ligeledes var trafikken i 

Aalborg by kaotisk i flere 

døgn efter. 


da der efterhånden var blevet 

mørkt. 

Samarbejdet mellem de 

fremmødte styrker på skadestedet 

fra politi, ambulanceberedskab,Beredskabsstyrelsen, 

Støttepunktet med de 

frivillige og det kommunale 

redningsberedskab, samt de 

Politiet havde en stor opgave 

med trafikregulering, men til 

gengæld var koordineringsopgaven 

på skadestedet nok 

ikke så omfattende som først 

antaget. 

Redningsberedskabet og Det 

Præhospitale Beredskab løste 

sammen med politiet opgaven 

i et tæt samarbejde, som 

fungerede efter vore planer 

for sådanne uheld. 

Det er glædeligt at konstatere, 

at vore uddannelser og 

øvelser i samarbejdet i 

Nordjylland viser sig at give 

udbytte i skarpe situationer. 

Vi kan ligeledes registrere, 

at vi har tilstrækkelige ressourcer 

til en opgave som 

denne. Også en noget større 

direkte involverede private 

entreprenører forløb stort set 

smertefrit og fungerede 

meget godt. Fra min side 

skal der tildeles ros til alle for 

veldisciplineret og veludført 

indsats. 

Set i bakspejlet må ulykken 

som helhed betragtes som 

”Heldigt tidspunkt” for 

opgave vil vi kunne løse, 

men mange tilskadekomne 

vil forlænge tiden, før de 

sidste er behandlet. 

Men igen må vi konstatere, 

at kommunikationen stadig 

ikke fungerer med en fælles 

løsning, hvilket ville lette 

redningsarbejdet og gøre 

arbejdet mere sikkert. 

Eksempelvis ville fremkørslen 

til ulykkestedet have kunnet 

foregå koordineret, såfremt 

vi havde et fælles radiosystem. 

Redningsarbejdet 

skulle foregå fra begge sider 

af broen, hvilket betød, at 

radiokommunikationen var 

vigtig. Her ville et fælles 

system ligeledes være en god 

hjælp, idet flere enheder var 

”en større hændelse med 

begrænset skade”, da konsekvensen 

af denne ulykke selvsagt 

kunne have kostet 

adskillige personer deres liv 

og førlighed. De materielle 

og trafikale konsekvenser er 

selvfølgelig betydelige. 

sammenstyrtningAf Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg 

Men fortsat store problemer med kommunikationen 

indsat. Som systemet virker 

nu, så har politiet som den 

koordinerende enhed eget 

system, redningsberedskabet 

har eget system, ambulanceberedskabet 

har eget system, 

beredskabskorpset har eget 

system, og sygehusberedskabet 

har intet, men bruger 

mobiltelefon. 

Alt i alt et broget billede og 

dårlige odds for gode kommunikationsmuligheder 

og 

for et godt stabsarbejde. Vi 

må håbe, at løsningen ligger 

lige for, og at de bevilgende 

myndigheder er parate til at 

betale prisen, så et godt 

beredskab ikke leverer en 

dårlig indsats på grund af 

manglende fælles kommunikationsmulighed.

Kaos-øvelse med fire hændelser 

Kemiske stoffer, radioaktivt udslip og gidseltagning i København Af Erik Weinreich 

Den 18.-22. september er 

Danmark vært for en større 

EU-øvelse om civil beskyttelse. 

Scenariet er ganske 

enkelt kaos, så Danmark må 

bede om hjælp fra andre 

lande. Gæsterne er beredskaber 

fra Estland, Litauen, 

Slovenien, Ungarn og 

Tyskland. Portugal har meldt 

afbud og erstattes muligvis 

af England. 

Oplægget lyder på, at 

Danmark og det sydlige 

Sverige er hærget af storm, 

så beredskaberne overalt 

kæmper for at bringe orden 

i naturens kaos. Samtidig 

sker der en gidseltagning 

i Kastrup lufthavn, kemiske 

stoffer observeres i 

Storebæltstunnelen, og de 

svenske myndigheder opdager 

et radioaktivt udslip 

fra et atomkraftværk. 

Øvelsen køres først og 

fremmest af Beredskabsstyrelsen, 

men både i Korsør 

og i Kastrup kan det kommunale 

beredskab forvente 

at skulle deltage i mindre 

omfang. 

Formålet med øvelsen er 

bl.a. at se, hvordan holdene, 

der hver er på omkring 25 

mand, fungerer sammen, 

når man langt fra kan være 

sikker på, at alle deltagere 

kan tale samme sprog. Rent 

teknisk vil hvert hold få tildelt 

nogle frekvenser, hvor de kan 

tale sammen, mens indsatslederne 

vil benytte radioudstyr, 

udlånt af den danske 

Beredskabsstyrelse. 

Oplægget til øvelsen kommer 

fra Beredskabsstyrelsens 

uddannelseskontor, og det 

blev godt modtaget EU's 

kontor for Civil Beskyttelse 

i Bruxelles, der gav Danmark 

kontrakten på øvelsen, der 

er døbt EU DANEX 2006, 

fortæller projektleder 

Michael Elmquist fra 

Beredskabsstyrelsen. 

Læs mere på 

www.brs.dk/eudanex 

Fem radiosystemer og 85.000 mennesker 

Mobil Ledelses- og Kommunikationsmodul til Rolling Stones Koncert i Horsens 

Af Erik Weinreich 

85.000 mennesker skulle 

have været til Rolling Stones 

koncert i Horsens den 8. juni. 

Nu er ”A Bigger Bang Tour” 

koncerten blevet udskudt, og 

der forhandles om en ny dato. 

Tilbage sidder beredskabschef 

Ole Hansen Wessel, 

Horsens med et sæt sikkerhedsplaner, 

der også skal 

have ny dato. Det er planer 

for den ”ukendte hændelse”, 

der i værste fald kan betyde 

evakuering af alle tilskuere 

– med mindst mulig panik. 

Som en del af sikkerheden er 

der udarbejdet foldere til 

gæsterne omkring, hvordan 

de kommer ud, og samme 

retningslinier vil inden koncerten 

blive gennemgået på 

de storskærme, som Rolling 

Stones får opstillet. 

Fra Beredskabsstyrelsen i 

Næstved har Horsens Politi og 

Horsens Brand og Redning 

lånt det mobile ledelses- og 

kommunikationsmodul, og 

herfra vil der blive holdt kontakt 

til ”alle enheder”. Ialt vil 

man benytte mindst fem 

radiosystemer til at kommunikere, 

herudover benytter 

Vejdirektoratet sit netværk til 

at informere trafikkanterne. 

Til information af offentligheden 

udadtil benyttes 

Internettet og lokalradioer 

mv. Desuden vil beredskab, 

politi og arrangører på 

pladsen benytte tre andre 

systemer. 


Årets Brandpunkter 2006 

112 Materiel - Dansk Uniform 

Industrivej 19, 6840 Oksbøl 

Iver Sørensen 

112 Materiel - Hydro Power A/S 

Lammefjordsvej 2, 6715 Esbjerg 

Carsten Jensen 

112 Materiel 

- Linde Brandmateriel 

Industrivej 51A, 4000 Roskilde 

Peter Linde 

112 udstyr 

- Hauberg Technique 

Finlandsgade 29A, 4690 Haslev 

Frank Hauberg 

ABC Brandteknik 

Sortevej 40, 8543 Hornslet 

Albatros International 

Clothing A/S 

Krømlingevej 10, 4700 Næstved 

Henning Hansen 

Aluflam A/S 

Langebjergvænget 13, 

4000 Roskilde 

Kurt Dalhstrøm 

Apollo Brandmateriel ApS 

Handelsvej 4, 5260 Odense S 

Flemming Gadfeldt 

Autotec ApS 

Yderholmsvej 35, 

2680 Solrød Strand 

Erling Vedel 

Axel Ketner A/S 

Fabriksparken 23, 

2600 Glostrup 

Jesper Salmansen 

Beredskabsstyrelsens 

Tekniske Skole 

Nørremarken 21, 6360 Tinglev 

Per Eskjær 

BFI Optilas A/S 

Hovedgaden 451 k, 

2640 Hedehusene 

Linda Køster 

Bronto Skylift AB 

Effektvägen 14, 

SE-19637 Kungsängen, 

Sverige 

Thomas Hansson 

Crest AB og Schroeller 

Systems AB 

Neelsvej 26, 2791 Dragør 

Manfred Graf 

Dansk Autohjælp 

Torsøvej 2, 8200 Århus 

Morten Rosenlund 

Dansk Industri 

og Skadeservice ApS 

Trævænget 5, 

5450 Vissenbjerg 

Carsten Hansen 

DBI 

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre 

Lizette kok 

Dräger Safety Danmark A/S 

Generatorvej 6B, 2730 Herlev 

Egon Rerup 

Falck Danmark A/S 

Trindsøvej 4-10, 8100 Århus 

Carsten Bregendorf 

Ferno Norden A/S 

Stensmosevej 24, 

2620 Albertslund 

Kent Østberg 

Fyns Kran Udstyr A/S 

Egeskovvej 3, 

2665 Vallensbæk Strand 

Jan Negendahl 

GF – Brand, Redning og Vagt 

Klerkevænget 20, 

8700 Horsens 

Jan Larsen 

HMK Ringe Karosseri A/S 

Nordbakken 7, 5750 Ringe 

Vagn Pedersen 

ICM Sikkerhedsmateriel A/S 

Hammervej 1-3, 

2970 Hørsholm 

Jan Selchau 

IFAD TS A/S 

Østre Stationsvej 43, 

5000 Odense 

Benny G. Mortensen 

IHM P/S 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Steen Skårup 

Informi GIS A/S 

Jægersborg Alle 4, 

2920 Charlottenlund 

Jesper Idorn 

Innovative Business 

Software A/S 

Gammel Torv 8, 

1457 København K 

Lene Vedelsby 

FKB’s ÅRSMØDE 2006 

Der har igen i år været en meget stor interesse for at udstille ved FKBs årsmøde, og allerede nu kan vi melde om alt udsolgt. 

Oversigtsplan over brandpunkterne vil blive vist i næste nummer af BRANDVÆSEN. Følgende firmaer udstiller: 


Intergraph Danmark A/S 

Hørkær 12a 2. tv 

Michael Israelson 

ISS Damage Control 

Naverland 6, 2600 Glostrup 

Claus Ambjørnsen 

Ladac Products 

Egernvænget 104, 

2980 Kokkedal 

Lars Vestergaard 

Laerdal Danmark 

Njalsgade 19D, 

2300 København S 

Nick From 

LD Handel og Miljø 

Ferrarivej 16B, 7100 Vejle 

René Kristensen 

LeBOCK 

Højstræde 16, 5642 Milling 

Lene Bock 

LMR Alarm 112 

Egevej 4, 6200 Åbenrå 

Bjørn Rasmussen 

Lotek Safety 

Bohrsvej 7, 8600 Silkeborg 

Michael H. Kristensen 

Mærsk Data Defence 

Ellegårdsvej 25A, 

6400 Sønderborg 

Marianne Troldtoft 

Mørkedal Telecom A/S 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Kenneth Mørkedal 

Neris Skadeservice A/S 

Klostermosevej 140, 

3000 Helsingør 

Jan Nielsen 

Niros Communications A/S 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Kim Bramsgart 

Pilkinton Danmark 

Farverland 1A, 2600 Glostrup 

Carl Axel Lorentzen 

Polygon A/S 

Rypevang 5, 3450 Allerød 

Käte Weltz 

Radiocom Danmark Aps 

Ellegårdsvej 18, 

6400 Sønderborg 

Jørgen Andreasen 

Reflexite Europe A/S 

Lyngsø Alle 3, 2970 Hørsholm 

Christina Østergård 

ResQ A/S 

Korskildeeng 6, 2670 Greve 

Michael Fris 

Roskilde Brandvæsen, 

Gear Team, Smart Boat, 

Saab, Teleskoblæsser 

Gl. Vindingevej 10, 

4000 Roskilde 

Ole Nebus 

Sawo A/S 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Lisbeth 

Scania Biler A/S 

Krumtappen 2, Odense 

Palle Arnoldi 

Siemens A/S 

Borupvangen 3, 2750 Ballerup 

Antonis Eleftherion 

Sicom A/S 

Kollens Møllevej 9 Stjær, 

8464 Galten 

Trine Astier 

Skadeservice Danmark 

Fabriksparken 1, 

9230 Svenstrup 

Stig Rafn 

SSG A/S 

Knapholm 6, 2730 Herlev 

Flemming Trane 

TetraNet A/S 

Sydvestvej 15, 2600 Glostrup 

Jan Skjold 

UMS Danmark 

Gydevang 39-41, 3450 Allerød 

Kim Dahl 

Uni-safe A/S 

Amager Strandvej 124, 

2300 København S 

Johnny Steengaard Mayer 

Viking A/S 

Industrivej 50, 6740 Bramming 

Vilhelm Hauschildt 

Zenitel Denmark A/S 

Park Allé 350A, 2603 Brøndby 

Ole Haslund

Jubilæum 

Opgaven som beredskabschef byder på mangeartede opgaver. 

Foto: Peter Andersen. 

Beredskabschef Jens Larsen, 

Dragsholm Brandvæsen, kan 

1. juli fejre 25 års jubilæum i 

Dragsholm Kommune, heraf 

de seneste 18 år som brandinspektør/beredskabschef. 

Hvor bor du? 

Ikke alle husker at meddele 

ny adresse, og hver måned 

kommer flere blade retur til 

BRANDVÆSENs ekspedition 

med ukendt modtager. 

Tilsvarende må lige så mange 

kigge forgæves i postkassen 

efter deres blad. Så husk 

venligst at ringe, skrive eller 

maile oplysninger om ny 

adresse til: 

Fra den 1. januar 2007 vil 

Jens Larsen være beredskabschef 

for den nye Odsherred 

Kommune. 

LH Kontorassistance 

Østergade 18, 6580 Vamdrup 

Tlf. 75 58 01 43 

lthansen@stofanet.dk 

(kontortid: Kl. 9-10) 

OBS: Det vil være en stor 

hjælp, hvis du samtidig oplyser 

dit abonnementsnummer, 

der står på din kvittering og 

bag på bladet under din 

adresse. Tak. 

FKB 

FKBs hjemmeside 

Hjemmesiden for Foreningen 

af Kommunale 

Beredskabschefer skiftede 

sidste år adresse og hedder 

nu www.fkbnet.dk. Adskillige 

beredskabers og brandvæsners 

hjemmesider 

Indbydelse 

til A-medlemmer 

Alle A-medlemmer i FKB vil 

modtage en særskilt indbydelse 

til årets generalforsamling 

sammen med dagsorden, 

forslag til ændringer i 

vedtægter, oplysninger om 

valg, m.v. 

henviser stadig til den 

gamle hjemmeside. Det 

vil være en stor hjælp, hvis 

FKBs medlemmer hjælper 

til med at få ændret henvisningerne 

i deres eget lokalområde. 

Tak. 

Generalforsamlingen holdes 

fredag den 25. august kl. 

10.00 i forbindelse med FKBs 

årsmøde i Odense Congress 

Center. 

Indkaldelse til 

generalforsamling 

i 

Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer 

I henhold til § 5 i Vedtægter for Foreningen 

af Kommunale Beredskabschefer indkaldes 

herved til generalforsamling 

fredag 25. august 2006 kl. 10.00 

i Odense Congress Center 

Generalforsamlingen er for Foreningens 

A-medlemmer, som separat får tilsendt dagsorden 

med bilag. 

Peter Staunstrup, formand 


Tre kommunale beredskaber vil byde på 

ambulancetjenesten i Region Hovedstaden 

Nødbehandlere i flere mindre byer skal sikre borgerne en bedre service 

Af Justinus Johannesen 


vil hellere end gerne sammen 

med Søllerød og Gentofte 

Brandvæsen byde på ambulancetjenesten 

i den nye 

Region Hovedstaden, når der 

kommer en ny udbudsrunde 

– i begyndelsen af 2007. 

For øjeblikket er det hovedsageligt 

Falck, som tager sig 

af ambulancekørselen i området. 

Regionen, som ser dagens 

lys den 1. januar 2007 består 

af København, Fredensborg 

og Bornholms amter. 


– Søllerød/Hørsholm Brandvæsen 

kører for øjeblikket 

ambulancetjeneste i et 

begrænset omfang, og da 

vi i forbindelse med den nye 

storregion kommer til at 

grænse op til dem, kan vi 

sagtens få et fornuftigt samarbejde 

op at stå. I Gentofte 

har man i et stykke tid arbejdet 

med Tetra, og vi kan 

snildt bruge deres erfaringer 

og udstyr til kommunikation 

i et kommende samarbejde. 

– I sidste ende er det dog 

politikerne, der bestemmer, 

om vi skal byde på ambulancekørselen 

i den nye region, 

siger Hans Chr. Høegh, 

beredskabschef i Nordsjællands 

Brandvæsen. 

Vagtcentral i Gentofte 

Han tilføjer, at vagtcentralen 

sagtens kan ligge i Gentofte, 

når de tre beredskaber har 

fået fælles kommunikation. 

Til gengæld arbejder man 

for, at Fredensborg, 

Humlebæk, Hornbæk, Tikøb 

og Espergærde skal have 

nødbehandlere på samme 

måde, som man kender fra 

Hundested. 

– Beredskabet har allerede et 

antal færdiguddannede nødbehandlere, 

som kan gå i 

gang med det samme. Vi har 

valgt at kigge nærmere på 

denne løsning, fordi vi kan 

frygte for responstiden for 

ambulancerne i visse kritiske 

situationer. 

– Vores indsats har hele tiden 

som formål at redde menneskeliv, 

og med nødbehandlere 

på stedet kan netop 

deres indsats være med til at 

gøre den store forskel, når 

vi taler liv og død, siger 

Hans Chr. Høegh.

Danmark mangler brandingeniører 

I både Sverige og Norge søger masser af unge ind på denne specialuddannelse 

Af John Bejerholm, beredskabsdirektør i Kolding 

I det fortrinlige tidsskrift Sirenen, 

som udgives af Räddningsverket 

i Sverige, kan man i 

hvert nummer se 15-20 stillingsopslag, 

hvor der søges 

brandingeniører, brandchefer, 

räddningschefer, risikoingeniører 

m.fl., alle med basis i 

en brandingeniøruddannelse. 

Det er de svenske räddingstjenester, 

forsikringsselskaber, 

kommuner, rådgivende ingeniører, 

store firmaer m.fl., som 

søger medarbejdere med 

brandingeniøruddannelsen. 

I april-nummeret af Sirenen 

kan man tillige læse, at 488 

unge har søgt optagelse på 

den nye brandingeniøruddannelse 

ved Luleå Universitet, 

som påbegyndes i efteråret 

2006. Af disse 488 ansøgere 

har 150 søgt uddannelsen 

som første valg. 

På brandingeniøruddannelsen 

ved Lunds Tekniske Højskole 

er interessen endnu større, 

idet 675 har søgt optagelse, 

heraf har 295 uddannelsen 

som første prioritet. 

På den norske højskole Stord/ 

Haugesund har 233 søgt optagelse 

på brann-ingeniør studiet, 

ifølge højskolens hjemmeside. 

Det er formodentlig det 

samme billede, der tegner 

sig i de øvrige europæiske 

lande, bortset fra Danmark, 

hvor der tilsyneladende ikke 

er behov for en teoretisk 

viden om brand! 

Det kan selvfølgelig undre 

en, al den stund, vi lever i en 

tid, hvor alle taler om nødvendigheden 

af en bedre 

uddannelse. 

Hertil kommer, at Danmark 

har et højt antal branddøde 

og mange brandskader målt 

i forhold til bruttonationalproduktet. 

Danske brandingeniører er på vej 

Pludselig stor efterspørgsel på ny master-uddannelse Af Erik Weinreich 

De første 36 danske brandingeniører 

er uddannet fra 

DTU, og yderligere 45 er på 

vej. Faktisk er studiet ved at 

blive rigtig populært blandt 

ingeniør-studerende. 

Den danske uddannelse hedder 

Master i Brandsikkerhed, 

og den er tilrettelagt som en 

modulbaseret overbygning for 

bygningsingeniører og bygningskonstruktører. 

Nogle af 

modulerne kan vælges inden 

for den almindelige ingeniøruddannelse, 

så studerende 

kan nøjes med de resterende 

moduler bagefter. Uddannelsen 

foregår for en stor del 

som fjernundervisning over 

internettet, og den tages 

typisk som halvtids studie 

over fire semestre. 

I Sverige kræves en uddannelse 

som brandingeniør til 

visse stillinger i det civile 

beredskab, hvilket har gjort 

uddannelsen til den mest 

efterspurgte ingeniøruddannelse. 

Det har der hidtil ikke 

været krav om i Danmark, 

fordi Kommunernes Landsforening 

i sin tid mente, det 

ville være for dyrt, fortæller 

lektor og civilingeniør 

Kristian Hertz, der har taget 

initiativet til den danske 

master-uddannelse. 

Derfor er Sverige længere 

fremme med at stille myndighedskrav 

til bygningerne, 

hvor det i Danmark er ingeniørfirmaerne, 

der først ser 

en interesse i at indføre funktionsbaseret 

dimensionering. 

Den giver nemlig en helt ny 

arkitektonisk frihed, der pludselig 

har fået danske rådgivende 

ingeniørfirmaer til at 

skrige efter brandingeniører. 

Når beregningerne efterfølgende 

skal kontrolleres af 

myndighederne, vil kommunerne 

være tvunget til også 

at ansætte brandingeniører, 

mener Kristian Hertz, der forudser 

run på master-uddannelsen 

i de kommende år. 

Uddannelsen understøttes af 

en forskning i brand og terrorsikring. 

Rent teknisk og 

forskningsmæssigt har vi i 

Danmark taget ved lære af 

udlandets resultater og erfaringer 

med hensyn til personsikkerheden, 

hvorimod vi 

på konstruktionsområdet er 

foran, siger Hertz. 

Til gengæld for den manglende 

teoretiske uddannelse, 

uddanner vi menige brandfolk 

i bundter hos Beredskabskorpset 

samtidig med, 

at militære værnepligtige 

nu også får en brandmæssig 

uddannelse. 

Danske kommuner bør kræve 

større brand-ekspertise ved 

ansættelse af ledere inden for 

både beredskabet og bygningsmyndigheder 

i almindelighed. 

Det skylder vi vore 

borgere. 

På hjemmesiden for 

BYG.DTU kan man læse mere 

om uddannelsen samt se 

færdige projekt rapporter 

om fx eftervisning af brandsikkerhed 

i tilbygninger og 

om personsikkerhed ved 

brand i ældreboliger for 

fysisk plejekrævende beboere. 

Søg på ordet ”brandsikkerhed” 

på www.byg.dtu.dk 


Ringe opbakning til 

redningsdykkeruddannelsen 

Helsingør Brand- og Dykkerskole havde for længst lukket og slukket, 

hvis ikke private personer og erhvervslivet havde vist interesse for uddannelsen 

Af Justinus Johannesen 

– Da vi startede med redningsdykkeruddannelsen 

i 2004, var 

både regeringen og FKB på 

banen med en udmelding om, 

at hvis der ikke var uddannet 

minimum 150 redningsdykkere 

inden 1. januar 2007, så 

var opbakningen fra de kommunale 

beredskaber til den 

nye uddannelse alt for dårlig. 

– Derfor havde vi håbet fra dag 

ét, at det ville strømme ind 

med tilmeldinger fra vores 

egne kolleger, men sådan er 

det slet ikke gået. I dag er der 

højst uddannet 15 af slagsen 

på landsplan, når vi ikke tager 

Københavns Brandvæsen 

med i statistikken. 


Sandheden er derfor kort fortalt, 

at Helsingør Brand- og 

Dykkerskole var lukket for lang 

tid siden, hvis privatpersoner 

og erhvervslivet ikke havde vist 

forholdsvis stor interesse for 

vores dykkerkurser. 

Det siger vicebrandchef 

Per Andersen, Helsingør 

Brand- og Dykkerskole. Han 

tilføjer, at for at blive redningsdykker, 

skal man bestå 

en såkaldt Scuba-erhvervsdykkeruddannelse, 

som varer 

4 uger og koster 32.000 kr. 

Den efterfølgende redningsdykkerudddanelse 

tager 2 uger 

og koster 20.000 kr. Den 

samlede pakke fås for 42.000 kr. 

Der er mulighed for merit, så 

man kan spare på erhvervsdykker-delen. 

Søfartsstyrelsen 

giver et tilskud på 15.000 kr. 

til kommunale brandfolk, der 

består redningsdykkerdelen. 

Politik i sagen 

Per Andersen begrunder en del 

af den ringe opbakning med, 

at der gået politik i sagen, 

fordi mange kommuner i flere 

år har været klar over, at de 

skulle lægges sammen med 

andre kommuner, og at man 

derfor har lidt svært ved at 

træffe beslutninger omkring 

videreuddannelse af især 

deltidsbrandmænd. Hvis en 

deltidsbrandmand uden dykkercertifikat 

skal tage en Scubauddannelse, 

vil det både koste 

kursusafgift og tabt arbejdsfortjeneste. 

Det kan høj grad 

har været medvirkende til, at 

beredskabscheferne ikke har 

været særligt gode til at sende 

medarbejdere på dykkeruddannelse. 

I sidste ende, er det dog 

beredskabskommissionen, som 

beslutter, om beredskabet 

skal have redningsdykkere. 

Redningsdykkeruddannelsen 

er for øjeblikket møntet på 

de kommunale beredskaber

og ikke så meget på de private, 

selv om det er dem, der 

holder liv i dykkerskolen. 

Brugt meget 

Per Andersen siger, at i 


bliver redningsdykkerne brugt 

flittigt i det daglige redningsarbejde. 

– Vores redningsdykkere har 

blandt andet været ude og 

bjærge en død mand op af 

en sø. Manden var gået ned 

gennem isen og kunne ikke 

komme op igen. Også når det 

gælder det stærkt trafikerede 

Øresund, er der bud efter 

vores redningsdykkere i tide 

og utide. For nylig reddede 

vi en mand, der drev rundt 

i sin jolle uden årer. Nogenlunde 

samtidig blev redningsdykkerne 

kaldt ud, fordi 

en mand var faldet over bord 

fra et lystfartøj, og det var 

også vores redningsdykkere, 

som undersøgte, om der var 

Kjeld Jacobsen, Aabenraa Frivillige Brandværn: 

gået hul i skroget på et russisk 

fragtskib, som var grundstødt 

ved Nordsjælland. 

– Selv om der findes andre 

beredskaber som Marinehjemmeværnet 

og SOK, så er 

vi altid de hurtigste til at 

komme de nødstedte til undsætning, 

tilføjer han. 

Nordsjællands Brandvæsen har 

to redningsdykkere på hver 

vagt. Beredskabet råder for 

øjeblikket over seks af slagsen. 

Vi har ikke råd til 

at uddanne redningsdykkere Af 

– Vi har ganske enkelt ikke råd 

til at uddanne redningsdykkere. 

De 15.000 kroner, man får 

som økonomisk hjælp fra staten, 

når man har bestået redningsdykkeruddannelsen, 

er 

langt fra nok til at vi kan 

sende nogle af vores frivillige 

på skolebænken. Hvis vi skal 

begynde at uddanne nogle af 

vores folk til redningsdykkere, 

skal vi have en meget større 

pose penge fra staten. Tid 

koster altid penge, og i det 

her tilfælde snakker vi om forholdsvis 

store udgifter i forbindelse 

med uddannelse og tabt 

arbejdsfortjeneste. Det siger 

beredskabschef Kjeld Jacobsen 

fra Aabenraa Frivillige 

Brandværn. 

For nogle år siden druknede 

to unge mænd i Aabenraa 

Havn, fordi dykkere fra Falck 

fra Odense først var på stedet 

et par timer efter, at mændene 

var kørt i havnen. Alligevel 

ser Kjeld Jacobsen ikke det 

helt store behov for at uddanne 

redningsdykkere. 

– Når ulykken er ude, er forskellen 

på liv og død højst 

5-10 minutter, og det er derfor 

af store betydning, at man 

er på stedet nogle få minutter 

efter, at ulykken er indtruffet. 

Skal vi til at køre til Sønderborg 

eller Haderslev, er der ikke 

meget, der tyder på, at vi kan 

klare at redde menneskeliv. 

– For øjeblikket arbejder alle 

brandmændene i beredskabet 

som frivillige, og skal vi for 

fremtiden have redningsdykkere 

med på vagten, så skal 

de deltidsansættes, og det har 

vi ikke de økonomiske midler 

Per Andersen understreger, 

at beredskaberne er til for at 

varetage borgernes sikkerhed, 

og han er derfor heller 

ikke et øjeblik i tvivl om, at 

redningsdykkere på sigt vil 

redde mange menneskeliv. 

– Hvis man bare redder et 

menneskeliv på ti år, så er 

pengene til en redningsdykkeruddannelse, 

givet 

fantastisk godt ud, slutter 

Per Andersen. 

Justinus Johannesen 

til. Derfor bliver vi nødt til at 

prioritere, hvordan vi skal 

bruge vores økonomiske ressourcer. 


England først med 

FN godkendelse til helt store 

redningsopgaver 

En dansk uddannelse vil tage 2-3 år og skal hele tiden holdes vedlige 

Af Jesper Rossen, beredskabsassistent, Odense Brandvæsen 

Som mange andre vestlige 

lande kunne England efter 

11.09.2001 konstatere, at 

det nationale beredskab mod 

denne slags ulykker ikke var 

tilstrækkeligt, og man satsede 

derfor stort på at få en 

slagkraftig styrke i England. 

Siden er udviklingen gået 

stærkt. 

Under navnet ”New 

Dimensions Programme” er 

Englands Fire & Rescue 

Service forvandlet til et af de 

førende i verden inden for 

USAR (urban search and rescue 

= eftersøgning og redning), 

og ikke mindst er England 

som det første land blevet 

klassificeret som tungt redningshold 

af FN. 

Programmet skal sikre, at 

England råder over en tilstrækkelig 

mængde udstyr 

og uddannet personale til at 

kunne indsætte ved større 


Englands kommandosystem, er et godt og billigt system til at styre en indsats. Under øvelsen fungerer det som 

OCCOC, og kan også bruges som receptioncenter hvis man er den første nation, som lander i udlandet, og FN 

ikke er dukket op endnu. 

skadesteder, hvor kemikalier, 

biologiske, radioaktive og 

nukleare stoffer er indblandet. 

Tillige skal der kunne 

sættes forsvarligt ind mod 

f.eks. eftersøgning og 

redning, oversvømmelser, 

samt større transportulykker. 

Slutresultatet i 2007 bliver, 

at der vil være oprettet 19 

USAR enheder, med følgende 

mandskab: 16 fuldtids

andfolk, 14 på tilkald og 1- 

2 redningshunde. 

Ved hver USAR enhed er der 

placeret tre lastbiler, fem 

container ”kroghejs” og et 

køretøj til redningshunde. 

Tre containere indeholder 

redningsmateriel og hjælpemidler, 

en container indeholder 

en bobcat til transport 

af materiel m.m., og den 

femte container indeholder 

udelukkende tømmer. 

Placeringen af de 19 USAR 

enheder gør det muligt over 

hele England (med undtagelse 

af enkelte landsdele) at fremskaffe 

minimum tre containere 

på to timer. 

Sammenligning 

England har altid haft terrortruslen 

i forhold til IRA og 

har nu også været udsat for 

terror ude fra, hvor vi i 

Danmark ind til nu kun har 

set et trusselbillede rettet 

mod os. England har nu haft 

500 mand på kursus i Texas 

og har ansat ti mand på fuld 

tid til kun at udvikle og 

arbejde med USAR. 

I Danmark har vi sendt vores 

holdledere og indsatleder på 

henholdsvis et dagskursus og 

et todags kursus, men den 

enkelte brandmand er ikke 

blevet bedre til at indsætte 

mod denne type ulykker. 

Uddannelse 

I England får USAR mandskabet 

en ”grundlæggende” 

redningsuddannelse, hvorefter 

den enkelte kan specialisere 

sig inden for redningshunde, 

teknisk eftersøgning, 

gennembrydning, løft og 

flytning af byrder – eller 

afstivninger. Teknisk reb-redning 

er under udvikling. 

Den samlede uddannelse i 

USAR løber op i ca. 300 

timer, hvorefter der er vedligeholdelse 

og øvelser. 

Hvad med Danmark? 

Jeg mener ikke, at vi i Danmark 

er dygtige nok til at klare 

den slags store ulykker. Det 

behøver ikke nødvendigvis 

at være 1. slukningstog, som 

skal kunne håndtere denne 

form for opgaver, men der 

skal udvikles et system, som 

sikrer hjælp inden for kort 

tid. 

Ansatte på Beredskabsstyrelsens 

fem centre har efter min 

mening kun, hvad en grundredningsuddannelse 

bør 

indeholde. De opnår ingen 

rutine på grund af den store 

udskiftning. Dette fag er så 

svært, at det kræver konstant 

uddannelse og øvelse. 

Jeg mener, at vi i Danmark 

råder over materiel til at 

kunne klare det meste, men 

vi kan diskutere, om det er 

placeret korrekt, og om vi er 

uddannet nok til at bruge 

det korrekt og sikkert. 

Central uddannelse 

I øjeblikket er det svært at 

sikre sig, at man når alle 

instruktører i Danmark med 

ny viden, så de kan undervise. 

Det ville være meget 

lettere at samle f.eks. 8-10 

instruktørkorps og opdatere 

dem. 

Ved at samle uddannelserne 

centralt, har man også 

muligheden for at sikre, at 

alle redningshundeførere 

og alt redningspersonale fra 

kommunerne får den redningsuddannelse, 

som er 

påkrævet. 

Fortsætter på side 26 

Notits 


Fortsat fra side 25 

Danmark foran på logistik 

Under internationale indsatser 

medbringer DEMA 

(Danish Emergency Management 

Agency) et helt camphold, 

som kun har til opgave 

at sørge for lejren og bringe 

materiel ud til skadestederne, 

hvis dette menes nødvendigt. 

Det er et rigtig godt 

system som virker. 

England havde ingen fast 

plan for, hvem der stod for 


logistikken og har heller ikke 

noget fast system ud over 

opmarchområde for placering 

af udrykningskøretøjer. 

Det betød, at der under øvel- 

Øvelsen bød på mangeartede udfordringer for redningsmandskabet. 

sen til tider var lang ventetid 

på simpelt udstyr, hvilket 

besværliggjorde indsatsen. 

Endnu værre var det, at man 

begyndte at improviserer 

så meget, at sikkerheden 

for mandskabet ikke var 

i orden. 

Nummerplader 

til mandskabet 

Når man arbejder med så 

store indsatser og skadesteder, 

skal man bruge nogle 

hjælpeværktøjer til at styre 

sin indsats. 

Det er ikke længere forsvarligt 

at holdlederen løber rundt 

og tegner skitser og styrer 

mandskabet. Der er brug for 

et godt system, så man let 

kan skabe et overblik over 

skadernes omfang, materielbehov, 

indsat mandskab mm. 

I England har de en gruppe 

med en moderne udgave af 

en gammel dansk kommandovogn. 

Et køretøj, telt eller 

en fast lokalitet bliver indrettet 

med laminerede A3 sider 

med fortrykte skemaer. Her 

ud over råder hver enkelte 

redningsmand over et 

skilt/nummerplade, som kan 

afleveres, når han går ind på 

skadestedet. Det er kommandoposten, 

hvor holdlederen 

skal stille og få sine opgaver, 

som også skal have skiltene/ 

nummerpladerne. 

Hvem ved hvad 

om eftersøgning? 

Rent taktisk er der meget få 

i Danmark, der ved, hvad 

eftersøgning går ud på: 

Redningshunde, elektronisk 

eftersøgning, optisk eftersøgning 

og fysisk eftersøgning. 

Hvad består en eftersøgningsgruppe 

af, hvad er et 

hundeteam, hvor findes 

udstyret, hvad har brugerne 

af uddannelse osv.? Det er 

ikke er beskrevet nogen steder 

i Danmark. 

I England er der nu 19 komplette 

eftersøgningsgrupper, 

som råder over alle fire 

muligheder. Under øvelsen 

fik de dog ikke brugt udstyret 

effektivt nok. Der var 

i øvelsen ikke lagt op til den 

store brug af udstyret, men 

i fasen, hvor man graver til- 

skadekomne fri, eller er i 

gang med at udfri disse, kan 

man med fordel bruge udstyret 

til at opretholde kontakten 

til de tilskadekomne. 

Særlige indsatsdragter 

Hvis man kigger på det danske 

redningsberedskab og 

skal vælge uniform til at 

arbejde i redning, så er det, 

man i dag kalder ”hverdagsuniform”, 

den som mest 

optimale til at udføre redningsopgaver 

i. Branddragter 

og de nye 2-lags branddragter 

er for tunge og er bestemt 

ikke venlige at arbejde 

i, hvis det er over flere dage. 

”Hverdagsuniformen” har til 

gengæld nogle ulemper. Fx 

er den ikke vandafvisende, 

vindafvisende og refleksmarkeret, 

og så fylder uniformen 

meget, hvis man skal have 

ekstra sæt med. 

England har løst problemet 

ved at lave en redningsdragt 

i samarbejde med et lokalt 

tøjfirma. Dragten er en 

moderne kedeldragt med 

sidelommer, reflekser og ekstra 

beskyttelse på albuer og 

knæ. Dog ikke så kraftig, at 

man kan undgå brug af knæbeskyttelse 

ved hårdt arbejde. 

Ud over dette er den 

vand og vindtæt. 

Personlig beskyttelsesudstyr er 

den enkelte redningsmands 

En af de 3 container som indeholder redningsmateriel er sat op som en 

del af depotet. Det tilhørende telt er sat på for at gøre arbejdsforholdene 

omkring depotet optimale, ved lange indsatser.

eget, og denne skal sørger 

for at medbringe dette. 

Crew commander, sektor 

commander osv. er alle markeret 

med en hvid vest, hvor 

der tydeligt på ryggen står 

hvilket land, man er fra, hvilken 

taktisk opgave man har, f.eks. 

Search and Rescue, og til sidst 

står der lederens betegnelse. 

Noget, som vi i Danmark har 

forsøgt at beskrive os ud af 

med streger på hjelmen og 

vestefarver og vestetekster, 

men for det meste uden held. 

Hvad skal Danmark? 

Hvis man i Danmark skal forsøge 

at komme USAR området 

til livs, og virkelig prøve 

at ændre vores holdning til, 

hvordan vi gør det bedre, vil 

Godkendt 

af FN 

Der var stor ros til de 

engelske redningsstyrker 

efter en storstilet, tre 

døgn lang redningsøvelse, 

som i marts fandt sted ved 

den engelske Fort Widley. 

Øvelsen blev overvåget af 

FN, der skulle klassificer 

den samlede engelske 

redningsstyrke, efter 

INSARAGs (international 

search and rescue advisory 

group) retningslinjer. 

De fem observatører fra 

FN kunne bagefter konstatere, 

at England lever op 

til de hårde krav til f.eks. 

mængde af materiel, til at 

kunne holde sig selv med 

kost og logi i mindst 10 

dage, at kunne indsætte 

redningsmandskab mod 

to skadesteder på samme 

tid, og hvad FN ellers har 

beskrevet. 

Beredskabsassistent 

Jesper Rossen, Odense 

Brandvæsen, deltog i øvelsen 

som dansk repræsentant. 

Kevin fra Fairfax county, er her ved at forklare mig fordelene ved at sømme 

kilerne sammen samt at undgå brugen af sømplader og spidsklammer. 

jeg forslå følgende fire ting: 

1) For at blive bedre uddannet, 

skal vi have isoleret en 

gruppe mennesker i 

Danmark (arbejdsgruppe), 

som virkelig har interessen 

for redning, og som har 

mulighed for at udarbejde 

nye retningslinjer og 

undervisningsmateriel. 

Gruppen skal bestå af 8-10 

personer (to pr. speciale), 

og den skal ud og gennem 

kurser lære, hvordan man 

gør tingende i udlandet. 

2) Redningsuddannelsen skal 

forgå centralt, således at 

man kan opretholde et tæt 

samarbejde mellem alle, 

som arbejder med redning, 

samt at man let kan opdatere 

sine redningsinstruktører 

og derved sikre ens 

kunnen i Danmark. 

Uddannelsesudviklingen 

skal ske over 2 – 3 år: 

År 1 – nyt undervisningsmateriel. 

År 2 – uddannelse af 

instruktører. 

År 3 – uddannelse af 

redningsfolk. 

3) Der skal udpeges nogle 

steder, der får materiel tildelt 

og kan funger som 

udrykningsstationer. De skal 

placeres på en sådan måde, 

at de kommunale indsatsledere 

hurtigt kan få hjælp 

og derved få løst deres 

problemer. 

4) De personer, som arbejder 

i første række med USAR og 

udviklingen, skal have 

interesse i at deltage i 

internationale indsatser, der 

gør, at de kan opbygge en 

rutine. Det lyder hårdt, 

men det er det eneste 

sted, vi kan ”øve” os, før 

vi for brug for det herhjemme. 

Senere skal andre, 

som er blevet uddannet i 

Danmark, også indgå i 

puljen om at blive sendt 

ud internationalt. 

Under opbygningsfasen, og 

i fremtiden gerne helt fast, 

skal vi fra Danmark for at 

opnå en rutine kunne sende 

mindre enheder af sted, uden 

vi behøver 160 m materiel 

og et 4-stjernet hotel i form 

af en camp. 

Hvis vi kan følge de fire 

punkter, kan vi igen om fire 

år skrive en artikel om, at vi 

i Danmark nu er klassificeret 

som et tungt redningshold af 

FN, jf. de nye retningslinjer. 

Og ikke mindst at vi i 

Danmark har et dagligt 

beredskab, som til hverdagen 

klarer alle tænkelige opgaver 

og ulykker, som kan ske 

i Danmark, uden at sætte 

indsatspersonellets liv og 

lemmer på spil. 

Eller vi kan fortsætte som vi 

gør i dag, se lyst på det hele 

og mene, at ved en masse 

om det, som vi ingen forstand 

har på. 


Krybberum kan være en 

Skræk scenario med uoverskuelige konsekvenser 

Af Erik Skallerup, leder af Forebyggelsesafdelingen, Vejle Brandvæsen 

Brand på daginstitution 

endte i tragedie 

”En mindre brand i et grupperum 

på Hjertely Børnehave 

udviklede sig mandag formiddag 

til en tragedie, da røgen 

fra en antændt sækkestol 

bredte sig til et tilstødende 

krybberum, med 8 sovende 

børn. Personalet nåede ikke 

at få børnene ud …” 

Ovennævnte er lykkeligvis 

ikke en virkelig hændelse, 

men et frygtet scenario som 

oplæg til denne artikels budskab, 

”Krybberum en brandfælde?”. 

Vurdering af brandrisiko 

Hvert år foretager danske 


Fritliggende krybberum. 

brandvæsener et større antal 

brandsyn, hvor de syner 

virksomheder med større 

brandfarlige oplag, foretager 

uanmeldte syn i større butikker, 

på hoteller, diskoteker, 

skoler etc. 

Som led i brandsynene foretager 

brandinspektøren normalt 

en vurdering af, hvor 

han mener, der er større personrisici, 

der skal tages højde 

for. I den sammenhæng tror 

jeg desværre, at mange ikke 

betragter daginstitutioner for 

værende særlig risikofyldte. 

Fokus på krybberum 

Vi har i daginstitutioner godt 

nok at gøre med børn, men 

de er samtidig omgivet af 

forsvarlige pædagoger, der i 

lighed med far og mor derhjemme 

hurtigt vil gribe ind, 

hvis der opstår farer, herunder 

brande o. lign. 

Det er selvfølgelig også en 

helt fornuftig betragtning, 

selvom man ikke må glemme, 

at risikoen altid vil være 

potentielt større, når der er 

flere mennesker samlet på ét 

sted og ikke mindst, når det 

er børn, der er afhængige af 

voksne. 

Når det så er nævnt, kommer 

jeg frem det egentlige 

budskab i denne artikel nemlig, 

at vi bør forholde os til 

den særlige risiko, der er i de 

daginstitutioner, hvor man 

anvender krybberum. 

Der findes principielt to typer 

af krybberum: Rum indrettet 

i selve daginstitutionen og 

selvstændige fritliggende 

skure/bygninger. Der sover 

gerne flere børn i samme 

krybberum, alle spændt fast 

og oftest uden fast visuel 

overvågning. 

Skrækscenarier 

Enhver, der har oplevet, 

hvordan selv små brande kan 

udvikle sig, må skræmmes 

ved tanken om et scenario, 

hvor man inden for meget 

kort tid skal nå at fjerne et 

antal krybber eller alternativt 

løsne og fjerne børnene herfra. 

Selv små brande kan 

medføre store røg-mængder, 

som kan spredes diffust og 

forhindre, at man kan 

”komme frem” til børn, der 

ligger og sover i deres krybber. 

Der kan være tale om 

røg fra brand i selve krybberummet, 

i tilstødende lokaler 

eller sågar fra en brand i 

området (evt. en bilbrand). 

Hvordan sikrer vi os? 

Vi kan naturligvis ikke overvåge 

vores børn til enhver 

tid, hverken når de er der 

hjemme eller uden for hjemmet, 

og vi må nok erkende, 

at krybberum ofte er en nødvendighed. 

Når det er sagt, 

er her nogle gode råd, som 

den enkelte institutionsleder 

bør overveje, for at skabe den 

bedste sikkerhed omkring 

børnene. 

Det skal for god ordens skyld 

bemærkes, at jeg fuldt ud er

andfælde 

Krybberum i selve institutionen. 

klar over, at mange allerede 

er meget bevidste omkring 

brandsikkerhed i daginstitutioner. 

Når jeg alligevel har valgt, at 

skrive denne artikel, er det 

ud fra den betragtning, at 

krybberum på en særlig 

måde indebærer en potentiel 

meget skræmmende risiko 

med nogle, i værste fald, 

uoverskuelige konsekvenser. 

Lad os være ansvarlige og 

sammen værne om vores 

børns sikkerhed. Som mange 

andre er de, der ligger i krybber, 

afhængige af din og min 

ansvarlighed! 

10 gode råd 

om krybberum! 

1. Minimer antallet af krybber til færrest mulige 

2. Sørg for, at krybberummet er så åbent som muligt, så 

evt. røg kan komme ud. Et halvtag vil oftest være bedst 

3. Sørg for, at rummet er med mindst to døre, gerne store 

skydedøre. Dørene skal altid være ulåst, når rummet 

benyttes 

4. Anvend materialer med ubrandbare overflader 

i krybberummet 

5. Der må ikke være andet i krybberummet end krybberne 

(intet oplag!) 

6. Få en fagmand til at tjekke elinstallationer 

7. Undgå enhver form for rygning i og omkring rummet 

8. Ophæng en røgalarm, som er serieforbundet til en røgalarm 

”inde i huset” 

(røgalarmer bør være 230 volt m/batteribackup) 

9. Ophæng samtaleanlæg, så man kan ”høre krybberummet” 

inde i selve daginstitutionen 

10. Foretag mindst én gang om året en øvelse for 

evakuering af krybberum 


Over 50 år med ruiner 

Jubilæum på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev Af Erik Weinreich 

Et jubilæum i Tinglev kan kun være en herlig dag i solskin... 

I over 54 år har man bygget 

ruiner i Tinglev. Ruinerne er 

således ældre end den tekniske 

skole, der i maj fejrede 

50 års jubilæum med åbent 

hus for rigtige mænd M/K 

i alle aldre, og der blev prøvet, 

pillet, set og lugtet til en 

masse herligt isenkram. Her 

var for en gangs skyld noget, 


man gerne måtte 

røre ved. 

Øjnene blev også 

mætte af en blanding 

af gamle og 

nye biler, der kørte 

i optog gennem byen, og 

bagefter blev alskens slags 

redningskøretøjer vist frem. 

Gæsterne fik også lov at 

prøve røgdykkerens udstyr 

og at slukke en brand. 

Jovist, det var et rigtigt 

jubilæum, og som det sig 

hør og bør, blev det også fejret 

med en fin jubilæumsbog, 

der fortæller om det, 

der i 1905 begyndte som en 

folkehøjskole for unge piger 

fra landet, som senere blev 

kasserne for grænsepolitiet, 

og som i 1947 blev reddet 

på falderebet ved et kort 

telefonopkald til indenrigsministeren. 

På det tidspunkt 

hørte stedet under CBU 

(Civilbeskyttelsestjenestens 

Udrykningskolonne) – forløberen 

for Civilforsvaret. 

I dag er skolen en ud af 3 

statslige skoler, hvor 

Beredskabsstyrelsen uddanner 

ledere, der skal indgå 

i det samlede beredskab. 

Samtidig er medarbejderne 

altid klar til at rykke ud og 

hjælpe lokalsamfundet, som 

den er en væsentlig del af. 

Fx efter decemberstormen 

i 1999, hvor det gjaldt om 

at få nødgeneratorer ud til 

egnens bønder, der skulle 

fodre og malke.

Nye undervisningshæfter til 

funktionsuddannelsen Indsats 

Højere fagligt niveau i nyt undervisningsmateriale 

til brandmandsuddannelsen Af Søren Benthin, Beredskabsstyrelsen 

De første ni emnehæfter til 

funktionsuddannelse Indsats er 

klar til brug. Dermed opfyldes 

et længe næret ønske hos 

mange instruktører i Redningsberedskabet. 

Det er ingen hemmelighed, at 

Gunnar Haurums ellers udmærkede 

bøger "Slukningsteknik", 

"Brandmateriel" og "Pumper og 

Stiger" efterhånden har nogle år 

på bagen, og derfor ikke dækker 

nutidens materiel. Derfor 

var en revidering af lærematerialet 

aktuelt. Samtidig er der 

opstået nye behov i redningsberedskabet, 

hvor der førhen 

ikke har været ret meget lærebogsmateriale. 

Som eksempel kan nævnes 

emnehæftet "Frigørelse", som 

er skrevet af en instruktør ved 

Beredskabsstyrelsens Tekniske 

Skole. Hæftet beskriver, hvordan 

der skal handles ved frigørelse 

af fastklemte ved trafikuheld. 

Udover den skrevne 

tekst indeholder hæftet en lang 

række billeder og diagrammer, 

der illustrerer teknikker og 

andre områder, der er vanskelige 

at beskrive med ord. 

Redaktionen, der har udviklet 

de nye emnehæfter, har været 

sammensat af personer fra det 

kommunale redningsberedskab, 

fra Falck og fra Beredskabsstyrelsen. 

Desuden har 

flere faglige eksperter fra 

Uddannelse skal vedligeholdes 

lige som materiellet Af Erik Weinreich 

Det kan være svært at finde 

rundt i kursus-junglen, for 

nogle uddannelser er frivillige, 

andre er obligatoriske, og 

mange af dem skal vedligeholdes 

med supplerende 

kurser. Det gælder for frivillige 

brandmænd såvel som for 

brandchefer og alle andre i 

beredskabet. 

Fire distriktsbrandinspektører 

fra Beredskabsstyrelsen er nu 

på vej ud til kommunerne for 

at vise vejen og rådgive om 

uddannelse inden for beredskabet. 

Det sker ud fra, at 

det er lige så vigtigt at vedligeholde 

uddannelsen som 

materiellet, ikke mindst når 

man taler om risikobaseret 

dimensionering. Målet er at 

besøge alle kommuner i år 

eller i 2007. 

Til hvert besøg afsættes der 

3-4 timer, hvor distriktsbrandinspektørerne 

både vil 

lytte og rådgive. 

De vil lytte til ønsker og ideer 

om uddannelse, kurser, undervisningsmateriale 

m.m., som 

Beredskabsstyrelsen kunne 

tænkes at tage op, og de vil 

rådgive om enhver form for 

uddannelse til beredskabet – 

både frivillige og fastansatte 

og både brandmænd og 

ledere. Derfor skal snakken 

helst være med den eller de 

personer, der tager sig af 

beredskabets uddannelse 

Distriktsbrandinspektørerne 

har også tidligere været på 

tilsyns- og kontrolbesøg i 

kommunerne, men det er 

første gang, at de fokuserer 

på et enkelt emne. 

redningsberedskabet skrevet 

om specifikke faglige emner 

for at gøre det faglige niveau 

så højt så muligt. 

Flere hæfter på vej 

Hæfterne til funktionsuddannelse 

Indsats sælges som sæt, 

og ud over de ni, der allerede 

er udkommet, vil to yderligere 

hæfter om bl.a. pumper og 

specialkøretøjer, som kommer 

senere i år, blive eftersendt til 

køberne uden beregning. 

Dermed har Beredskabsstyrelsen 

taget hul på en revision 

af alt undervisningsmateriale 

til brandmandsuddannelsen. 

Næste skridt blever en gennemgang 

af de 12 elevhæfter 

Illustrationer viser bedre end 

mange ord, hvordan frigørelsesværktøjet 

virker. 

fra Lærebog i Brandtjeneste, 

der i de kommende år vil blive 

erstattet af et andet sæt emnehæfter. 

På længere sigt er det 

meningen, at alt undervisningsmateriale 

skal foreligge 

som emnehæfter, der har den 

fordel, at de let kan revideres 

eller suppleres med nye hæfter 

i takt med den tekniske 

udvikling på området. Samtidig 

hæves det faglige niveau 

væsentligt i forhold til det 

tidligere undervisningsmateriale. 

Indholdet svarer nærmest 

til, hvad man kan forvente 

af en 13-tals elev! 

Hæfterne kan bestilles via 

www.brs.dk. 


BRANDVÆSENs tidligere redaktør: 

Ingen forbedringer 

i beredskabet siden 1993 

Toget kører videre for Svend Erik Brodersen, der ikke har sluppet sin interesse 

for brand og redning Af Erik Weinreich 

Svend Erik Brodersen, tidligere 

redaktør af BRANDVÆSEN, 

havde tre ønsker til sit liv: 

Journalistik, brandvæsen og 

jernbaner. Alle tre ønsker gik 

i opfyldelse og har fyldt hans 

liv – og gør det stadig. 

Journalistikken begyndte med 

et ”hektograferet” skoleblad 

i 1946 og er indtil videre endt 

med Netavisen – Vamdrup, der 

hver dag sendes ud som mail 

til 1200 abonnenter. Gennem 

12 år kombinerede han journalistik 

og brandvæsen som 

redaktør af BRANDVÆSEN 

(oprindelig BRANDVÆRN), og 

forinden havde han været 

informationschef hos DSB. 

Interessen for jernbaner er 

fortsat og gælder modeljernbaner, 

samt artikler og bøger 

om for længst nedlagte jernbanestrækninger, 

så selv om 

toget er kørt for de første 

epoker af Brodersens liv, er 

der altid nye tog på vej, fyldt 

med nye udfordringer. 

I 1993 hed udfordringen 

BRANDVÆRN, som Svend Erik 

Brodersen tog til sig med stor 


Svend Erik Brodersen har altid haft sine klare meningen om det civile 

beredskab, og han har aldrig været bange for at sige dem. 

entusiasme. Ud over det fulde 

ansvar for bladet lød opgaven 

på at bremse en den gang 

stigende privatisering af 

kommunale brandvæsener. 

Det passede ham fint, for 

hans filosofi har altid været, 

at der ikke skal tjenes penge 

på at redde menneskeliv og 

værdier. Den slags er en 

samfundsmæssig opgave, 

mener han. 

Savner kontrol 

Netop i 1993 blev Brandvæsen 

og Civilforsvar lagt 

sammen til Redningsberedskabet, 

og Brodersen følte et 

stort ansvar for at skrive om 

opgaverne i den nye beredskabslov. 

Udviklingen siden den gang 

imponerer ham dog ikke. 

Tiden er mest gået med 

besparelser frem for forbedringer. 

Han spørger, hvornår 

det er slut med at sætte pris 

foran kvalitet. 

Eksempelvis er bemandingen 

på første slukningstog reduceret 

fra 7+1 til 5+1, og man 

har nedlagt Redningsrådet, 

der via uvarslede prøver skulle 

bedømme udrykningstider, 

antal køretøjer, bemanding, 

ankomst til skadested og 

slukningskvalitet. Det skete 

tilmed på et tidspunkt, hvor 

kun hver tredje udrykning 

levede op til kravene. I dag 

er stort ingen uvildig kontrol 

med beredskaberne – og med 

borgernes sikkerhed. 

Et andet ankepunkt fra 

Svend Erik Brodersen er bevillingerne 

til terrorberedskabet, 

hvor han synes, at man 

har focuseret alt for meget på 

det statslige beredskab på bekostning 

af dem, der er først 

ude på skadestedet – d.v.s. 

de kommunale beredskaber. 

Efterlyser krav 

Brodersens tredje anke går 

på kravene til redningsmandskabet: 

Enhver – selv uden uddannelse 

– kan blive beredskabschef 

og få ansvaret for alle 

borgernes sikkerhed. I rigtig 

mange kommuner er beredskabschefen 

som daglig leder 

af beredskabet efterhånden 

underlagt en ikke beredskabsuddannet 

teknisk chef. 

Noget man slet ikke forstår 

i udlandet. 

Dertil kommer, at Danmark 

har den ringeste brandmandsuddannelse 

i sammenlignelige 

lande, hævder Brodersen. 

Også de nye beredskabsplaner 

omkring risikobaseret 

dimensionering får hug fra 

den gamle redaktør: 

– Planerne er gode nok, men 

kun hvis der sidder en stærk 

beredskabschef, der kan sit 

kram og kan påvirke kommunalpolitikerne 

til et godt 

forsvarligt beredskab. Og så 

mener jeg offentligheden 

burde være med i hele 

debatfasen forud for vedtagelsen 

af de risikobaserede 

beredskabsplaner, som det 

fx sker, når en kommune 

vedtager en lokalplan. Det 

synes jeg, vi som borgere har 

krav på, så vi kan være medbestemmende 

omkring 

dimensioneringen, og vi ved 

hvilke krav, der stilles til 

vores lokale beredskab, siger 

Svend Erik Brodersen. 

Artiklen er ikke et udtryk for 

FKBs synspunkter, men alene 

for Svend Erik Brodersens 

holdning.

Lydløs brandbil 

DR Byen har fået mini brandbil, der hverken larmer eller forurener Af Erik Weinreich 

Lille og kompakt, men med et tydeligt brandbil-udseende og en speciel DR-nummerplade ”M1”. Jovist, der er stil over det i DR Byen. 

Det interne brandberedskab 

i DR Byen i Ørestaden har 

fået et ganske særligt brandog 

beredskabskøretøj, der 

kun skal køre indendørs, og 

som hverken forurener med 

CO2, partikler eller støj. 

Det var en helt speciel opgave 

for firmaet Fire Supply 

at konstruere en sådan 

brandbil. Grundlaget er en 

Mega el-multitruck fra Dansk 

Autoimport i Hillerød. Den 

drives frem af 12 batterier 

og en lydløs 4 KW el-motor. 

Selve opbygningen af brandbilen 

blev overdraget til firmaet 

Düver Brandmateriel 

i Kastrup. 

Det interne brandberedskab 

i DR Byen er en del af en 

aftale mellem DR og 

Københavns Brandvæsen, 

som i samarbejde med det 

rådgivende ingeniørfirma 

Carl Bro udarbejdede retningslinier 

for hvordan et 

redningskøretøj skulle fungere. 

Den lydløse mini-brandbil 

kan rykke ud med få minutters 

varsel i tilfælde af brand, 

og kan også gøre en hurtig 

indsats i tilfælde af f.eks. 

hjertestop. 


1. Adgangskontrol 

● RUKO A/S 

Marielundvej 20, 2730 Herlev 

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 

rr@ruko.dk, www.ruko.dk 

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES 

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, 

info.dk.sbt@siemens.com 

2. Affugtningsanlæg 

MUNTERS A/S 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, depoter, 

slangetørringsrum 

3. Alarm- og meldeudstyr 

● DANSIKRING 

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 

● Dansk Brandteknik a.s. 

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 

www.danskbrandteknik.dk 

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB 

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: tlf. 98 38 36 11 

Århus: tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

▲FIRE EATER A/S 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 

● Ginge-Kerr Danmark A/S 

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk 

● KEMP & LAURITZEN A/S 

Roskildevej 12, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, 

Kolding 76 33 99 99 

METORION MUSIC A/S 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, 


● TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS 

▲(DENMARK) A/S 

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00 

4. Aspirationssystemer 



Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: tlf. 98 38 36 11 

Århus: tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

▲FALCK TEKNIK 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 





▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS 

■ (DENMARK) A/S 


Tlf. 63 15 43 00 

5. Brandanlæg 

● KEMP & LAURITZEN A/S 

Roskildevej 12, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 66 88 88, 

Århus 87 46 70 00, 

Kolding 76 33 99 99 

● LINDPRO A/S 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91 

6. Brandbegrænsende bygningsdele, 

beklædning m.m. 

FIRESAFE AS 

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 

Totalleverandør af entrepriser og produkter 


ROCKWOOL A/S 

2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 

BRANDBATTS til brandsikring af 

bygningskonstruktioner. 

TAGISOLERING. 

BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. 

CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse 

af kemi, gastanke og rør. 

CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. 

CONLIT Brandstop til brandsikring 

af gennemføringer. 

SCANDI SUPPLY A/S 

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia 

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations 

gennemføringer. Brandmaling for stål og 

træ. Brandsikker fugemasse. 

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende 

materialer 

AB Planteservice 

Helgesvej 17, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, 

papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. 

▲APOLLO Brandmateriel ApS 

Handelsvej 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

SCANDI SUPPLY A/S 

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia 

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations 

gennemføringer. Brandmaling for stål og 

træ. Brandsikker fugemasse. 

8. Brandsimulering 

ABC BRANDTEKNIK 

Sortevej 40, 8583 Hornslet 

Telefon 96 19 10 19 

www.abcbrandteknik.dk 

9. BS- BD- og F-døre samt jalousier 

■ DALOC DANMARK A/S 

Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle 

Tlf. 86 41 12 33 

Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 

DEKO, loft+væg a/s, 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk 

DOORFLEX A/S 

www.doorflex.dk 

BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex 

Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. 

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård 

Tlf. 75 66 10 51 

■ JK PORTE A/S 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 

JSA BRAND 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner og styringer 




Tlf. 63 15 43 00 

10. Brandventilation 

SIKKERHEDSTEKNIK A/S 

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart 

Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 

info@sikkerhedsteknik.dk 

En afd. i Safe-Light A/S 

11. Brandvæsenets materiel 

og udstyr 

ALBATROS International Clothing A/S 

Krømlingevej 10, 4700 Næstved 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

E-mail: albatros.int@mail.tele.dk 

www.albatrosint.dk 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

AUTOTEC ApS 

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

AVK INTERNATIONAL A/S 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. 

BFI Optilas A/S 

Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 

2640 Hedehusene 

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 

claus.nilsson@bfioptilas.com 

www.bfioptilas.com 

IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard 

HVEM SÆLGER ... 

▲Danbor Service AS 

Brand- og sikkerhedsmateriel, 

Kanalen 1, 6700 Esbjerg. 

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 

DANSK UNIFORM 

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com, 

www.draeger-safety.dk 

DÜVER BRANDMATERIEL A/S 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


FERNO NORDEN A/S 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

FYNS KRAN UDSTYR A/S 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 

Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 - 

Døgnvagt 36 77 23 31 


KETNER 

Fabriksparken 23, 2600 Glostrup 

Tlf. 70 80 73 45 

Udrykningsudstyr, søgelygter 

info@ketner.dk, www.ketner.dk 

KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 

www.kongstad-safeman.dk 

Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, 

alt i personligt sikkerhedsudstyr. 

KWINTET HEJCO ApS 

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre 

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 

www.hejco.dk 

▲LINDE BRANDMATERIEL 

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer og 

produkter. 

SAWO A/S 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

SKOVBO TOTAL SERVICE A/S 

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov 

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 

Import af ildløse-køretøjer 

Løftepuder og frigørelsesværktøj 

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

12. Dørlukningsanlæg 

og portautomatik 



Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 

Århus: Tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

DORMA Danmark A/S 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


■ JK PORTE A/S 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 



Salg - montering - service 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Abloy dørlukkere for ABDL systemer 







Tlf. 63 15 43 00 

13. Eksplosionsforebyggende 

og eksplosionssikring 

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com, 

www.draeger-safety.dk 

GEOPAL SYSTEM A/S 

Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 45 67 06 00 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 


14. Forureningsbekæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


LD HANDEL & MILJØ 

www.ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle. 

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 

Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm 

Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 

Absorbering af væske, uanset væsketype 

og -mængde, miljø og omstændigheder. 

Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente 

flydespær m.m., samt miljøvenlige 

granulater. 

ØKO-SAFE ApS 

Miljøvenlig bekæmpelse af brand 

og forurening. 

Tlf. 45 53 30 03 

WWW.OKOSAFE.DK 

15. Håndildslukkere, 

salg og opladning 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 


Brand- og sikkerhedsmateriel 

Kanalen 1, 6700 Esbjerg 

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


▲GLORIDAN A/S 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 

= DS = godkendt 



Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter - salg og service 

= DS = godkendt værksted 

NORIT Brandservice 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 


REDNINGS-RINGEN 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11, 


STUDSGAARD BRANDMATERIEL 

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 


16. Informationssystemer 

DANSK ESSENTECH 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook

17. Lofts- og vægbeklædning 

DEKO, loft + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

18. Nødbeslag 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 

19. Radio- og 

kommunikationsudstyr 

NIROS COMMUNICATIONS A/S 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S 


Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

LMR RADIOSYSTEMER A/S 

Egevej 4, 6200 Aabenraa 

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 

www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk 

MØRKEDAL TELECOM A/S 


Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.morkedal.dk 

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, 

mobile og bærbare radioer, basisstationer, 

Hjelmgarniture og SWISSPHONE 

alarmmodtagere 

RADIOCOM DANMARK ApS 

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. 

www.radiocom.dk 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile radioer. Skadestedsradioer. 

Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. 

Scannere. 

TP SERVICECENTER FYN 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, 

vagtcentraler. 

ZENITEL DENMARK A/S 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 - 

www.zenitel.biz 

MOTOROLA distributør og Tetra SW 

Applikations Partner 

20. Reflekterende materialer 

Reflexite Europe A/S 

Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm 

Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 

europe@reflexite.com, 

www.reflexite-europe.com 

21. Rådgivende firmaer 

DANSPRINKLER ApS 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

DBI/NUSA 

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 


Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 

www.brandteknisk-institut.dk 

DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, 

der yder service til danske virksomheder 

indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, 

risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, 

undersøgelser og certificering. 

ERNST NIELSEN & CO. A/S 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 - 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 


Novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 

www.novenco.biz 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 


Ruko arkitektafdeling 

SEMCO MARITIME A/S 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.semcomaritime.dk 




VID ApS 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk, www.vidaps.com 

Brandslukning med vandtåge. 




Tlf. 63 15 43 00 

22. Sikkerhedsbelysning 

SafeExIT A/S 

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 

safeexit@info.dk 

SAFE-LIGHT A/S 

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart 

Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 

info@safe-light.dk 

23. Sikringsskilte 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 

DBI/NUSA 

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 


Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 

www.brandteknisk-institut.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




24. Stationære slukningsanlæg 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

▲BRØNDUM A/S 

8800 Viborg, Falkevej 14, 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, 

Tlf. 57 66 64 00 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – 


DANSPRINKLER ApS 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

ERNST NIELSEN & CO. A/S 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 


▲GW SPRINKLER A/S 

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 

L & H RØRBYG A/S 

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 

SEMCO MARITIME A/S 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.semcomaritime.dk 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt, 





Tlf. 63 15 43 00 

HVEM SÆLGER ... 

25. Total renovering 

af sekundærskader 

AREPA FIRENEW A/S 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), 

www.arepa.dk 

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 

ISS DAMAGE CONTROL A/S 

Skadeservice, 24 timers døgnvagt på 

samtlige telefonnumre 

Generatorteknik (Nødstrøm) 

København: Tlf. 38 10 40 11 

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 

Rønne: Tlf. 56 95 60 65 

Odense: Tlf. 65 93 03 30 

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 

Thisted: Tlf. 97 93 45 64 

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 

Herning: Tlf. 97 20 82 44 

Randers: Tlf. 86 42 65 65 

Århus: Tlf. 86 25 20 11 

Vejle: Tlf. 75 72 73 48 

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 

NERIS SKADESERVICE A/S 

Klostermosevej 140, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

POLYGON Skadebegrænsning 

MUNTERS Fugtteknik 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

SKADESERVICE DANMARK 

Året rundt – døgnet rundt – Danmark 

rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

SSG A/S 

Knapholm 6 2730 Herlev 

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

Næstved, Smedevænget 14, 

Tlf. 55 54 58 38 

Holbæk, Virkelyst 29-31 

Tlf. 74 84 38 00 

26. TV- og videoovervågning 

METORION MUSIC A/S 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 


27. Tyverisikring 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt, 


28. Vagtcentraler 

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, 


Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00 

Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk 

info@innovative.dk 

MØRKEDAL TELECOM A/S 


Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.morkedal.dk 

29. Vandfyldte slangevinder 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 


HWAM VENTI AS 

Banevænget 3, 8362 Hørning 

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 

venti@hwam.com 

www.hwamventi.com 



Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – 

godkendte 

30. Vandtåge slukningsanlæg 

Novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 

www.novenco.biz 

VID ApS 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge 

www.vidaps.com 

▲Medlem af Dansk 

Brandsikrings Forening 

● Medlem af 

Sikkerhedsbranchen 

■ Dansk Leverandør af Ståldøre 

Tegn en optagelse under 

“Hvem sælger ...” 

Ring til: 

Ekström Annonce Service 

på telefon 44 44 77 47 


Maskinel magasinpost 

ID-nr. 42249 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. 

abonnement 

ring venligst 

på tlf. 75 58 01 43

Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?