Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse

fkbnet.dk

Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse

BRANDVÆSEN NR. 5 • JUNI 2006 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Frygt beredskab Terrors væsen er at skabe frygt. Anbefaling af et psykologisk beredskab. Side 4 Tetra De kommunale beredskaber skal tvinges med i det landsdækkende net. Side 9-13 Årsmøde 57 brandpunkter ved FKBs årsmøde i Odense den 23.- 25. august. Side 18-19 Ambulancer Tre kommunale beredskaber vil byde på ambulancetjenesten i Region Hovedstaden. Side 20 Uddannelse Nye emnehæfter til Funktionsuddannelse Indsats. Flere er på vej. Side 31


BRANDVÆSEN Indhold NR. 5 • JUNI 2006 • 4. ÅRGANG ISSN1398-9693 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Journalist Justinus Johannesen Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03 E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2006 er 25. juli 2006. I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende: En Motorvejsbro styrtede sammen ved Limfjorden. Ved et helt usandsynligt held var der “kun” en person og ingen biler under broen. Var det sket i myldretrafikken, havde følgerne været uoverskuelige. Side 14-16 Der uddannes alt for få redningsdykkere i Danmark. Det er for dyrt, for ud over kursus skal der betales for tabt arbejdsfortjeneste, og Statens tilskud dækker kun en del. Side 22-23 England har gjort en kæmpe indsats for at uddanne redningshold til brug ved katastrofer. Nu er de godkendt af FN. Danmark er langt bagefter. Side 24-27 Udredning af risikobaseret dimensionering koster mange penge..........................................................Side 5 Tre fængslende brandøvelser .......................................Side 8-9 Danske brandingeniører er på vej ................................Side 21 Krybberum udgør en stor risiko ..............................Side 28-29


LEDER Skab den nødvendige politiske fokus! Ole Borch. De kommunale redningsberedskaber er i gang med ”århundredets” opgaver – vi er midt i en proces, hvor 271 kommuner bliver til 98 større kommuner, og samtidigt er vi i gang med at omstille os til et beredskab der er dimensioneret efter risiko. Hver især to store opgaver og sammenlagt den største omvæltning siden 1970. Men sammenfaldet er godt og processen kan blive rigtig god. I processen får vi større kommuner og dermed også på vores område større volumen. Større volumen i sig selv er ikke altid det ideelle, men her ser vi, at vi nu kan få langt mere levedygtige størrelser på vort område. Dermed kan vi skabe en langt mere robust organisation med et bedre fagligt miljø. I en række af de mindre kommuner har især manglen på et godt, fagligt miljø været mærkbart. Dermed kan der også komme større fokus på de forebyggende opgaver, et område som må og skal styrkes i fremtiden. Samfundsmæssigt vil det uden tvivl blive en styrkelse af beredskabet ude i kommunerne. Kommunerne er også loyalt i gang med omstillingen til den risikobaserede dimensionering, også en proces der styrker fagligheden og en lærerig proces for hele den kommunale organisation og for vore omgivelser. Der bliver nu overensstemmelse mellem mål og faglige midler og forhåbentligt også de økonomiske mider! I begge processer, men i udtalt grad for den risikobaserede dimensionering, bliver en af de vigtigste opgaver for os som fagpersoner at skabe politisk fokus. Vi skal skabe fokus på den afhjælpende opgave (brandvæsen), der hidtil har været detailstyret fra staten, og vi skal skabe den nødvendige fokus på en styrkelse af de forebyggende opgaver, der hidtil har fyldt alt for lidt. Den politiske fokus skabes ved at sætte fokus på de politiske roller, som fremtidens lokalpolitikere skal udfylde, roller hvor det politiske ansvar for det fastlagte serviceniveau i kommunen bliver naturligt for alle. Den rolle er vi et vigtigt omdrejningspunkt for, det er vores faglige oplæg, vores objektive vurderinger og vores beredskabsmæssige viden, der er med til at sætte dagsorden for den politiske debat! Den rolle skal vi udfylde, ellers taber vi den enestående mulighed for at ændre fokus som vi nu har. Gå ind til opgaven med ildhu, men også med ydmyghed overfor disse vigtige opgaver! Ole Borch beredskabschef i Vejle bestyrelsesmedlem i FKB BRANDVÆSEN juni 2006 3


Terrorisme udfordrer sikkerhed og tryghed Katastrofen og terrorisme er vidt forskellige fænomener. Det bør man tage højde for i beredskabsplanlægningen Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Et af de mest velbesøgte foredrag på årets DBI dag i Hvidovre var psykologen Keld Molins foredrag om terrorangrebets psykologi. – Ved terror er der tale om to skades- og sundhedsscenarier: dels de lokale fysisk-somatiske skader, dels en landsdækkende frygt med afmagt, vildrede og social uro, kommer det fra lægen. CBRNterror kan fungere som pædagogisk udgangspunkt for planlægningen af terrorberedskabet. Det er nemlig her, at de psykologiske og indirekte konsekvenser kommer tydeligst frem. Men frygten fremstår ikke blot som en følelse. Den optræder også som en incitation til handling, den være sig hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. Ikke sjældent har der været omfattende tab af menneskeliv forbundet med flugten, når angsten har grebet menneskemasser, og den enkelte blot skulle væk. Keld Molin kunne på den baggrund gennemgå fire beredskabsrelevante problemstillinger. 4 BRANDVÆSEN juni 2006 1. Frygt og rædsel For det første skal et beredskab være i stand til at kunne håndtere andet og mere end blot ulykker, katastrofer og terrorisme, nemlig frygt og rædsel. 2. Blå-blink begrænsning Den fysiske skade efter en ”traditionel” hændelse kan indkredses, og blå-blink udfylder her sin opgave. Men ved terrorangreb er frygt den største skadevolder og det største problem. Der opstår langt flere psykologiske problemer end somatiske problemer, nævnte Keld Molin. Man kan således konstatere, at det kun er de færreste problemer, der kan løses af blå-blink-beredskabet. 3. Udfordring for myndighederne Ved således ikke at forholde sig til terrorismens særlige operationsfelt (psyken), kan myndighederne skabe en ny krisetilstand. Hvad enten myndighederne iværksætter velmente handlinger, eller myndighederne helt undlader at forholde sig til fænomenet ”frygt”, så resulterer myndighedernes ageren i utilsigtede konsekvenser, der under alle omstændigheder opleves som et svigt. 4. Individuel beredskabskompetence Uanset omstændigheder, så er den enkelt involverede selv en beredskabsaktør, når hændelsen indtræffer. Den enkelte kan så agere mere eller mindre kompetent eller hensigtsmæssigt. Myndighedernes ”policy” I selve beredskabssituationen fremstår myndigheden som specialisten, autoriteten eller hjælperen. Fra sirenens ”kommando” til indsatsberedskabets målrettede ageren er ”borgeren” ofte blot en statist i hændelsen. Men i det moderne samfund er mentalitet og kultur gået i retning af selvbestemmelse, demokrati og anti-autoritær holdning. Her er det så Keld Molins pointe, at det stiller krav til krisestyring og de beredskabsmæssige informationer. Her tog Keld Molin udgangspunkt i en definition af risikokommunikation som ”en informationstype, der forholder sig til den enkeltes konkrete og psykologiske virkelighed i en risikosituation, som giver vedkommende et grundlag for at beslutte sin egen handlestrategi”. Fokus er så her, hvorvidt befolkningen skal have forudgående information med risiko for unødig ængstelse og uro, eller om befolkningen skal være ”forberedt” på terrorangrebet. For Keld Molin bør sigtet i en risikokommunikation være ”at give borgerne et adækvat grundlag for at træffe valg, der medfører hensigtsmæssig og sundhedsfremmende adfærd”. Og her gik foredragsholderen i flæsket på regeringens politik, idet den blev karakteriseret som vag og uambitiøs og blot fremtræder som en fragmentarisk løsning i det samlede terrorberedskab. Keld Molin anklagede sågar regeringen for ikke at have forstået, hvilken vigtig betydning risikokommunikationen kan have som led i en proaktiv krisestyring. Anbefalinger Først og fremmest bør befolkningens reaktioner og handlinger kortlægges, når vi har med terrorangrebets indirekte konsekvenser at gøre. Det skal så forebygges, at uhensigtsmæssige handlinger medfører tilskadekomst og større problemer. Som læge lå det naturligt for Keld Molin at anbefale, at psykologisk og folkesundhedsmæssig ekspertise blev udviklet og anvendt. Alt sammen med det formål at integrere en proaktiv risikokommunikation i krisestyringen. Ved Beredskabsstyrelsens konference i december 2005 var Keld Molin også inviteret som foredragsholder med de selv samme anbefalinger. Mon Beredskabsstyrelsen forbereder et korrektiv til regeringens hidtidige politik?


Skal bruge 700-1000 ekstra timer til den risikobaserede dimensionering Politikerne i Nordsjælland må finde flere penge Af Justinus Johannesen – Vi skal bruge minimum 700-1000 ekstratimer for at kunne sætte den risikobaserede dimensionering på skinner, og vi har hverken de menneskelige eller de økonomiske ressourcer til det for øjeblikket. Derfor skal vi have lagt noget af det nuværende daglige arbejde til side, eller politikerne må finde nogle flere økonomiske midler, så vi kan købe os til ekstern og intern bistand. Det siger vicebrandchef Per Andersen, Nordsjællands Brandvæsen. Han understeger, at beredskabet til daglig har et meget fornuftigt samarbejde med politikerne, og at Beredskabskommissionen derfor allerede har vedtaget, at Nordsjællands Brandvæsen skal have en del ekstern og intern konsulentbistand. Personligt forventer han, at det nemt kan løbe op i 250.000-350.000 kroner at få kigget kommuner og beredskab efter i sømmene. Den nye beredskabsplan skal godkendes af Beredskabsstyrelsen og politikere seneste den 1. april 2007. Nordsjællands Brandvæsen består i dag af Helsingør og Fredensborg–Humlebæk kommuner, hvortil den 1. januar skal lægges Fredensborg–Humlebæk og Karlebo kommuner, så Nordsjællands Brandvæsen så kommer til at dække 100.000 indbyggere. Ikke den store indflydelse Per Andersen regner ikke med, at den risikobaserede dimensionering vil få den helt store indflydelse på det nuværende beredskab. Men selvfølgelig kan der komme justeringer. Øresund, der er et af verdens mest trafikerede farvande, har hidtil været forskånet for de helt store ulykker, men den stadig voksende trafik kræver et ekstra vågent øje samtidig med, at beredskabet også har slotte som Fredensborg og Kronborg, som kræver ekstra bevågenhed. Der bliver desuden bygget meget i Nordsjælland, og udrykningerne vil stige i takt med befolkningsvæksten, ligesom der kommer mange flere byggesager og brandsynspligtige objekter, som vil give merarbejde for beredskabet. – Merarbejde og den risikobaserede dimensionering er en løbende proces, som for fremtiden vil kræve langt flere ressourcer, siger Per Andersen. BRANDVÆSEN juni 2006 5


ODIN er til for kommunerne Beredskabsstyrelsen mener, at kritikken af ODIN er unuanceret Af Peter Larsen Man skal ikke søge længe i kredsen af beredkabschefer og indsatsledere for at finde kritikere af indberetningsystemet ODIN, og den kritik fik mæle på regionsmøderne i FKB i april. Det er en kritik, som chef for Statistik og Analyse i Beredskabsstyrelsen, Martin Reland, naturligvis ikke er begejstret for. Han synes bestemt ikke, at ”ODIN er noget værre møg”, som det blev betegnet som i en artikel i BRANDVÆSEN i maj. Men han er enig i, at systemet kan forbedres. Derfor er der nu er taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på kritikpunkterne, som de er kommet til udtryk på kontaktmøderne. – ODIN er udviklet i tæt samarbejde med repræsentanter Beredskabschefen taster alt ind – Nej, ODIN er ikke så slemt, som der stod i sidste nummer af BRANDVÆSEN. Selvfølgelig har der været nogle småfejl som fx, at man som årsag til en ABAalarm ikke kunne vælge muligheden ”brand”, men den slags synes jeg, at Beredskabsstyrelsen er lydhør for at få rettet, lyder det fra beredskabschef i Dragsholm, Jens Larsen. – Det er en stor fordel, at ODIN er internet-baseret, så man kan taste ind fra en hvilken som helst pc. Det største problem den lange ventetid fra man har tastet ind, og til siden bliver opdateret. -ew 6 BRANDVÆSEN juni 2006 for kommunerne og de kommunale beredskabschefer, og det er bl.a. en stor hjælp til kommunerne i deres arbejde med risikobaseret dimensionering. Jeg tror, kritikken for en vis del kan forklares med, at de mennesker, som skal indberette via ODIN, ikke er de samme mennesker, som står for planlægningen, og så kan det da godt være, at vi – Beredskabsstyrelsen og ledelsen i kommunerne – ikke har været dygtige nok til at informere om, at formålet med ODIN er, at kommunerne får et bedre datagrundlag til brug for planlægningen, siger Martin Reland. Registering er en investering Et af kritikpunkterne er, at navnene på de personer, der deltager i en udrykning, skal tastes ind i systemet hver gang. Det er tidskrævende og virker uforståeligt. Martin Reland: – Det er den letteste måde at gøre det på, fordi det bl.a. er vigtigt at vide, hvilken uddannelsesmæssig baggrund mandskabet ved en udrykning har, og her er navnet den hurtigste mulighed, da systemet jo rummer en masse stamoplysninger, som kan kobles sammen med navnene. Ellers har vi jo ikke mulighed for at se, om der er en kobling mellem uddannelsesniveau og den effektivitet, som indsatsen udføres med – og herigennem danne os et billede af, hvor vi skal sætte ind f.eks. uddannelsesmæssigt. – Man skal betragte enhver registrering som en investering i at forbedre beredskabet, påpeger Martin Reland. – Jeg forstår godt, at tastaturarbejdet ikke er den opgave, man efterspørger som brandmand, men det er vig- tigt, at vi opsamler så meget og så detaljeret viden som muligt for at styrke beredskabets muligheder for både at forebygge og opklare. Hastighed Et andet kritikpunkt er den hastighed, som systemet arbejder med – og også her mener Martin Reland, at der er behov for at se nuanceret på tingene. – Systemet fungerer godt og hurtigt nogen steder, mens der er problemer andre steder. Vi ser selvfølgelig på, hvad vi kan gøre, men der er måske kommuner, som ikke har tilstrækkelig datakapacitet eller en for lille forbindelse. Måske er deres pc’er indstillet forkert, hvilket også kan forsinke kommunikationen. Her vil vi fremover også træde til med hjælp og rådgivning, f.eks. via vores hotline, fortæller han. Gemmer kun rapporter i ODIN Hos beredskaberne på Vestegnen skriver holdlederen rapport Vi har anvendt ODIN siden 1. januar 2005, og til dato har vi udarbejdet ca. 2.000 rapporter. Det har givet os en vis erfaring, som løbende har været drøftet med Beredskabsstyrelsens data og statistik kontor. Vi har fået rettet en del fejl, som vi har påpeget, hvilket har gjort rapportskrivningen og statistikmaterialet væsentligt lettere og bedre, fortæller viceberedskabschef John Dibbern, Glostrup, der har Vestegnens Brandvæsen I/S som entreprenør. – På Vestegnen valgte vi ved overgangen til ODIN, at det altid udrykningens holdleder, der udarbejder rapporten. Den vagthavende indsatsleder forestår efterfølgende redigering og godkendelse af rapporterne. Det giver efter vor opfattelse en god arbejdsfordeling. En løsning, hvor det alene er den vagthavende indsatsleder, der forestår rapportskrivningen og indberetningen, er alt for tidskrævende i forhold til det daglige arbejde i kommunernes beredskabsforvaltning, siger John Dibbern. Der var i forbindelse med overgang til ODIN enighed om at udpege en intern koordinator samt at holde to interne kurser for brugergruppen (holdledere og indsatsledere). De er senere fulgt op af yderligere et kursus med under Beredskabsstyrelsen Sjællands vejledning, hvilket kan anbefales. Indsatsleder gruppen har sammen med Beredskabsstyrelsens vejleder holdt yderligere et kursus i at benytte ODIN udskriftmenuer og brandsynsmodulet. Alle rapporter samles som tidligere nævnt kun her, og det er derfor også fra ODIN, at rapporterne udskrives, og lige præcis den del kunne godt være lettere. ODIN mangler en mere brugervenlig udskriftsmenu, som alle kan finde ud af, efterlyser John Dibbern. -ew


Stor redningsøvelse inden Misforståelse forsinkede redning af “livløs fange” i aflåst celle Af Erik Weinreich Det gik hurtigt med at få de første af de stærkt medtagne “brandofre” båret udenfor. En god øvelse skal afdække huller i planerne. Ud fra dette var brandøvelsen på det lukkede fængsel Herstedvester den 10. maj en god øvelse, for selv om hele indsatsen kun tog 40 minutter, var der værdfulde erfaringer hos alle parter. Beredskabschef Peter Seloy, Albertslund, der var indsatsleder ved øvelsen, foretager jævnligt brandsyn i fængslet og kender både området og personalet. Parterne har også fælles planer for indsats i tilfælde af brand. Politiets planer er derimod stærkt forældede, og øvelsen var derfor en god lejlighed til at tage hjem og vende hele problematikken omkring indsats i Herstedvester. Pr. definition er Herstedvester Fængsel både “brand- og dirkfri”. Det giver fordele såvel som ulemper. På den 8 BRANDVÆSEN juni 2006 ene side er der ikke så meget, der kan brænde, og på den anden side er det næsten lige så vanskeligt for redningsmandskabet at trænge ind i bygningen, som for de indsatte at komme ud! Øvelsen gik da også først og fremmest ud på at trænge ind i en røgfyldt fængselsbygning, finde personer i bygningen og redde halvdøde fanger med store brandsår ud af låste celler. De faste beboere i cellerne var i dagens anledning flyttet til andre afsnit i fængslet, mens fem figuranter fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene – sminket med store brandsår – var flyttet ind og lå “livløse” i tilfældige celler. Alarmeringen gik helt efter bogen: Alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen modtog en 112-alarm om kraftig røgudvikling fra en af fængslets bygninger med formentlig 8-10 indsatte. Otte minutter senere kørte ISL og første slukningstog fra Vestegnens Brandvæsen gennem port-slusen ind på fængslets område. Her tog fængselspersonale imod, viste hen til den røgfyldte bygning Figuranterne havde gjort meget ud af sminkningen. Her et “brand- og røgoffer” i en celle, inden røgmaskinen slørede alt. og overlod derefter scenen til redningsberedskabet. Livløs i 18 minutter Førsteindsatsen foregik gennem en dør midt på bygningens facade, mens andet slukningstog satte ind via en dør i den ene gavl, og en misforståelse forsinkede her redningen. Holdlederen fik af en fængselsansat udleveret en nøgle, som han troede var til indgangsdøren, der imidlertid var ulåst, og langt senere gik det op for ham, at nøglen passede til celledørene. Bag en af de låste døre lå stadig en “livløs fange”, der derfor først blev reddet ud 18 minutter efter, at første ”brandoffer” blev båret ud af røgdykkere fra første slukningstog, der kom ind fra modsatte side. Ved den efterfølgende debriefing kommenterede en fængselsansat, at brandmeldingen hele tiden lød på et antal indsatte i den røgfyldte bygning, hvorimod man på intet tidspunkt havde spurgt til, om der manglede personale. Via fængslets overvågningskameraer havde man i vagtstuen bemærket det store antal nysgerrige tilskuere uden for fængslet, og fra fængslets side efterlyste man her en politimæssig indsats. En brand i fængslet som et led i et flugtforsøg kan ikke udelukkes, og så et det vigtigt for politi og fængselspersonale med frit udsyn. I øvrigt er bevogtning af indsatte udelukkende et spørgsmål for politiet og fængselspersonalet. Brandfolk skal udelukkende tage sig redningsopgaver – også i fængsler. Inden for murene efterlystes en bedre koordinering af de


for murene Placeringen af ventepladsen var uheldig, fordi store slukningskøretøjer spærrede for tilkørsel for ambulancer. mange køretøjers placering – både slukningskøretøjer og ambulancer. På trods af et frit areal hele vejen rundt om den røgfyldte bygning var området lige pludseligt uoverskueligt, så placeringen Celledørenes bredde var ikke dimensioneret efter røgdykkernes store udstyr. af venteplads til sårede personer blev ikke optimal, og en enkelt af figuranterne blev da også lagt uden for ventepladsen og kunne i princippet have været glemt, hvis det ikke havde været dagslys og klart vejr. En rigtigere løsning ville have været en båreplads tæt ved indgangen til bygningen, så røgdykkerne ikke skulle bruge luft og flasker til ”at slæbe” tilskadekomne for langt. Andre – fx fængselspersonale – kunne så bære de tilskadekomne videre til ventepladsen, hvis ikke ambulancetjenesten var på stedet og selv klarede dette. Det ville formentlig være sket, hvis der var kommet de syv ambulancer, som var bestilt, hvis det havde været alvor. Ud over i alt to slukningstog fra Vestegnens Brandvæsen og tre ambulancer fra Falck deltog også Politiet fra Glostrup, samt fængselspersonale fra det nærliggende fængsel i Vridsløse. Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene mødte desuden med bl.a. ekstra luftflasker, ifald røgdykkerne skulle få behov derfor. Anstalten ved Herstedvester er et lukket fængsel, der fungerer som kriminalforsorgens behandlingsinstitution for indsatte med behov for psykiatrisk/psykologisk behandling. Fængselsøvelser gav værdifuld rutine Ingen nøgle-problemer ved øvelse to og tre Af Erik Weinreich Alle parter havde lært noget, da brandøvelsen i Herstedvester fængsel de følgende onsdage blev fulgt op af brandøvelser i de to andre fængsler i Albertslund Kommune, så da alarmen den 17. maj lød fra statsfængslet i Vridsløselille (anbefalet af Egon Olsen), var der ingen nøgle-problemer. I en stor værkstedsbygning fyldt med røg skulle røgdykkerne finde og redde to figuranter, hvoraf den ene lå fastklemt i en maskine. Det krævede to røgdykkerhold at få ham fri, så yderligere to hold måtte sendes ind for afsøgning af den store bygning. Onsdag den 24. maj lød den tredje og sidste alarm, denne gang på udslusningsanstalten ”Lille Amalienborg”, der lå helt indhyllet i røg, og hvorfra to figuranter skreg om hjælp fra tagetagen på 3. sal. Første slukningstog med fastansatte brandfolk var bevidst sendt til en falsk alarm et andet sted i byen, så andet slukningstog med deltidsansatte brandfolk kom først, hvorefter holdlederen straks tilkaldte hjælp fra førsteholdet. De to figuranter blev behørigt reddet ud ved hjælp af stiger, og da stigevognen ikke kunne komme om på bygningens bagside, foregik den ene redning fra en håndstige. Røgdykkerne blev desuden sat på en ekstra udfordring, da to andre figuranter skulle reddes ud via snørklede trapper i den røgfyldte bygning. Brandøvelser i fængsler er sjældne. En fængselsfunktionær gennem 32 år havde således aldrig tidligere oplevet en brandøvelse. Heller ikke politiet er vant til den slags øvelser, der nu følges op af en debriefing i juni for alle implicerede. Allerede nu ved man, at der skal udarbejdes kort over bygninger og adgangsveje, så der ikke spildes værdifulde minutter ved indsatsens start. BRANDVÆSEN juni 2006 9


10 BRANDVÆSEN juni 2006 TETRA Alle beredskaber skal bruge det fælles net EU-udbud om stat og kommuners radiokommunikation bliver teknologi-neutralt Af Erik Weinreich De kommunale beredskaber får pligt til at tilslutte sig det fælles radiokommunikationsnet, der skal indføres i de kommende år. Alle relevante statslige, regionale og kommunale myndigheder skal være med, ellers får man ikke den fulde gavn af nettet, fortæller vicedirektør Henrik Pinholt fra Økonomistyrelsen. Styrelsen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på udbudsbekendtgørelsen, dvs. de krav, der skal stilles til interesserede firmaer. Den tvungne tilslutning betyder, at beredskaber, der netop har investeret i egen digital Tetraløsning, også skal omlægge til det fælles net præcis som de mange beredskaber, der fortsat kører med analog radiokommunikation, også skal investere i nyt udstyr. Henrik Pinholt understreger, at EU-udbudet bliver teknologineutralt. Det vil sige, at der ikke på forhånd er taget stilling til, om den fælles radiokommunikation skal være analog, digital eller en kombination. Kravene vil derimod gælde de opgaver, som det fælles net skal kunne opfylde, og disse krav vil blive sat sammen i tæt dialog med beredskaberne. Det bliver så op til den enkelte tilbudsgiver at give tilbud på en løsning, herunder teknologi, som kan opfylde kravene. Der er derfor heller ikke på forhånd er taget stilling til, om Danmark skal benytte det frekvensområde, der er udlagt til beredskabet (380-400 MHz), og som vil gøre det muligt for det danske beredskab umiddelbart at kommunikere med beredskaber fra andre lande. Det teknologi-neutrale udbud betyder også, at beredskaberne ikke på forhånd er bundet til en bestemt leverandør m.h.t. terminaler. Udbudet vedrører således kun operatørdelen. Først, når de endelige tilbud skal vurderes, bliver der taget beslutning om teknologi og frekvensområde til beredskabsnettet, siger Henrik Pinholt. Han mener ikke, at Danmark på forhånd er bundet til at benytte beredskabsfrekvenserne, som TetraNet har licens til de fleste af, og derfor heller ikke til at vælge en kommunikations-løsning fra TetraNet, der hører til Motorola-koncernen. Hjemmeplejen er frivillig Det bliver frivilligt for kommunerne, om de vil koble hjemmepleje, hjemmehjælp og andre dele af den kommunale service med op på beredskabsnettet. Hvorvidt de vil, afhænger naturligvis af priser og øvrige vilkår for adgangen til nettet. Der skal være en økonomisk fordel i forhold til de andre løsninger, der findes for plejehjem og lignende, eksempelvis almindeligt udbredte mobilteletjenester, siger Henrik Pinholt. Selve udbudet bliver delt i to faser. Alle interesserede firmaer kan byde ind i første fase, hvorefter Økonomistyrelsen på baggrund af svarene vil formulere det endelige udbud, som kun sendes til udvalgte deltagere fra første budrunde. Et af de krav, der endnu ikke er taget stilling til, er hvordan beredskaber omkring Øresund og i Sønderjylland skal kunne snakke sammen med de svenske og tyske kolleger, og i det hele taget hvordan man skal kommunikere med beredskaber og brugere fra andre EU-lande og i hele Europa. Tidsplanen for opbygning af det nye beredskabsnet er endnu noget usikker. Den afhænger meget af hvilke tilbudsgivere, der melder sig på banen. Henrik Pinholt håber dog at kunne underskrive kontrakt omkring årsskiftet. Hvornår de første beredskaber kan begynde at bruge nettet, afhænger igen af hvilken leverandør, der vinder, men de første brugere kan forhåbentlig begynde at anvende nettet i 2007. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat en dato for hvornår alle beredskaber skal være tilsluttet nettet, oplyser Pinholt. Hvad gør andre lande? Flere europæiske lande har allerede opbygget digitale Tetra-net til hele eller dele af beredskaberne, andre er i gang eller er som Danmark ved at beslutte sig. Ved at alle vælge moderne Tetraløsninger vil man kunne opnå samarbejds- og driftssikkerheds-fordele, hvis Tetranetløsningerne kan roame, nationalt såvel som internationalt således at alle Tetra terminalerne automatisk skifter til den nærmeste Tetra-nets sendemast, uden at brugeren opdager noget. Belgien – Nokia/EADS England – Motorola – fra 02-Airwave (Politiet er koblet på, og nu kommer også ambulancer og brand med efter selvstændige udbud) Finland – Nokia Frankrig – har ikke besluttet sig Holland – Motorola Norge – kontraktforhandlinger med konsortier, som ledes af henholdsvis Siemens og Telenor Polen – Motorola Portugal – ingen landsdækkende beslutning Spanien – regionale netværk fra flere Tetra-leverandører. Sverige – Nokia – vandt ordre på landsdækkende netværk, første regionssystem er åbne i Skåne Tyskland – landsdækkende beslutning undervejs. Østrig – Siemens/Motorola


TETRA TetraNet er ikke bundet til Motorola Fælles kommunikation vil give beredskaberne større frihed, siger TetraNet direktør Bo Wassberg Af Erik Weinreich Hvad skal TetraNet bruge licensen til 380-400 MHz frekvenserne til, hvis et andet firma i sidste ende får kontrakt på opbygning af et nationalt beredskabsnet til radiokommunikation? TetraNets adm. Direktør, Bo Wassberg, har endnu ikke gjort sig sådanne overvejelser, for med i licensen hører, at TetraNet senest i 2010 skal være landsdækkende. I dag er dækningen godt 30 %, og Wassberg oplyser, at det vil tage op til 18 måneder at blive landsdækkende, hvis TetraNet vinder udbuddet. I første omgang glæder Bo Wassberg sig til at deltage i Økonomistyrelsens udbud, og han fremhæver de mange fordele i et tetranet med åbne standarder, som kan benyttes af terminaler fra alle producenter. – TetraNets netløsning kan benyttes af alle typer tetra-terminaler, og kan også samtidig sende tale og data-filer svarende til SMS og små telegrammer. Er der tale om større datamængder som billeder, benyttes et andet system, kaldet PD Multislot Data. – Brugerne vil frit kunne købe terminaler, hvor de vil, for løsningen bliver ikke proprietær – det vil sige kun beregnet for leverandørens egne terminaler. – Med Tetra får beredskaberne betydeligt større frihed end før, fordi de vil kunne skifte leverandørerne ud konstant. Det vil give en større konkurrence og stille kunderne bedre end i dag, understreger Wassberg. Mulighederne er mange, for ud over radiokommunikation kan den digitale teknologi i princippet benyttes til dataoverførsel, tekstbeskeder og GPS – alt sammen både i et lukket netværk for det enkelte skadested og for større netværk. – Naturligvis er der begrænsninger. Tetra kan ikke sammenlignes med computerens bredbånd til overførsel af store datamængder som video, men den næste generation af Tetra vil kunne en del mere end den nuværende. Wassberg slutter med en klar opfordring til, at så mange som muligt så hurtigt som muligt vil tilslutte sig det kommende beredskabsnet: – Det er samfundsøkonomisk bedst for alle, hvis flest mulige brugere samles på netværket fra begyndelsen. Både Københavns Brandvæsen og Københavns Metro har anskaffet et Motorola Tetra-netværk, men de kan ikke tale sammen indbyrdes. Ifølge TetraNets direktør Bo Wassberg er der ikke etableret en forbindelse mellem de to netværk, fordi Metroen mener, det kan gå ud over sikkerheden. Rent teknisk er brandvæsnets terminaler godt benyttes i Metroen, hvis de oprettes som brugere, men det er altså ikke sket. BRANDVÆSEN juni 2006 11


12 BRANDVÆSEN juni 2006 TETRA Ambulancen fremme på halvandet minut Gentoftes første erfaringer med Tetra er et stort overblik Af Erik Weinreich Meldingen lød på et barn med vejrtrækningsproblemer. Tidligere ville vagtcentralen hos Gentofte Brandvæsen have sendt en ambulance fra stationen, med en køretid på ca. 6 minutter, men et hurtigt blik på skærmen viste, at en ledig ambulance på vej hjem fra anden opgave var lige i nærheden. Den blev omdirigeret, og kun halvandet minut efter meldingen var den på stedet. Det gik så hurtigt, at anmelderen stadig talte i telefon med alarmcentralen. Historien viser en af gevinsterne med Gentofte Brandvæsens nye Tetra-net. Fordelene er først og fremmest kvalitet, fortæller Det mener FKB: De kommunale beredskaber ser med forventning frem til indførelse af en fælles standard for radiokommunikation inden for frekvenserne 380-400 MHz, som på europæisk plan er forbeholdt nød, sikkerhed og beredskabs formål. Følgende krav er vitale, for at de kommunale redningsberedskaber vil kunne få gavn af at skifte til et nyt, digitalt radiokommunikations system (Tetra): 1) Dækningen må ikke være ringere end den nuværende dækning for mobiltelefoner. vicebrandchef Stig Høeg Andersen. På den nye vagtcentral kan man hele tiden følge hvert enkelt køretøj på en skærm, og farvekoder viser køretøjets status: udrykning, fri osv. Samtidig kan kollegerne i køretøjet med et enkelt tryk på en knap registrere tidspunkter, når ambulancen kører fra brandstationen, ankommer til skadestedet, kører fra stadestedet, ankommer til sygehuset osv. og tilsvarende for brandkøretøjer. Disse oplysninger sendes løbende sammen med nøjagtig position og mange andre oplysninger til brandstationens computer. Til gengæld sender brandstationen 2) Et personsøgesystem til tilkald af brandfolk skal være en integreret del af det nye system (90% af de danske brandmænd tilkaldes i dag via personsøger). 3) Hvis dækningen er svagere i tyndt befolkede områder som fx ved den jyske vestkyst, skal der være løsningsmodeller for hurtig opsætning af mobile, driftssikre repeatere (signalforstærkere). 4) Systemet skal kunne overføre data-filer. 5) Systemet skal give mulighed for niveau-delt kommunikation med prioritering. Et skadested skal kommunika- kørselsvejledning, nye oplysninger om skadeårsag, patient oplysninger og andre tunge dataoplysninger. Samtidig giver Tetra en konstant taleforbindelse. Vagtcentralsystemet i Gentofte har været i brug i fire måneder, og foreløbig er kun de blå blink koblet på, men inden længe kommer kommunens 40 hjemmeplejebiler også med, og her vil der kunne spares rigtig meget tid, når systemet overtager ruteplanlægningen ved fx nødkald. Gentoftes Tetra-løsning er leveret af firmaet Rohill, der fik ordren for halvandet år siden. Samtidig søgte og fik tionsmæssigt kunne opdeles i flere områder (geografisk eller indsatsmæssigt), og kommunikationen mellem to skadesteder må ikke kunne overlappe hinanden. 6) Systemet og terminalerne skal have DMO (direct mode), så det kan bruges som walkie-talkie og repeater. 7) Alle beredskabsnet skal kunne kommunikere sammen på en fælles platform (roaming). 8) Politiets alarmcentraler skal integreres i redningsberedskabets kommunikation. Der skal være to-vejs kommunikation til alarmcentra- Gentofte sendetilladelse fra IT- og Telestyrelsen til at benytte sin egen frekvens, der rækker 15 km ud til alle sider. Nettet er opbygget, så det kan kommunikere med andre Tetra-brugere, hvis deres operatører vil tillade det. Københavns Brandvæsen, der også er ved at opbygge et Tetra netværk, kan Gentofte ikke tale med via de nye terminaler. Derimod kan Gentoftes brandmænd bruge deres terminaler som almindelig walkie-talkie blot ved at slå over på en af de 12 DMOfrekvenser, der er til rådighed til det samme. Vitale krav til fremtidens radiokommunikation len. Ellers er pengene spildt, og man betaler dobbelt pris for en halv løsning. 9) Kommunikationsplatformen til et skadested skal tildeles fra alarmcentralen. 10) Kommunerne skal ikke stilles økonomisk dårligere end i dag m.h.t. indkøb af netværk, radioenheder eller driften af dem. FKBs kontaktperson omkring radiokommunikation: Beredskabschef Jesper G. Djurhuus Søllerød Brandvæsen tlf. 45 80 33 55 e-mail: jd@sollerod.dk


TETRA Aabenraa har fået egen frekvens til Tetra kommunikation Beredskabschefen regner med millionbesparelser i forhold til, hvad det kan koste at benytte et landsdækkende beredskabsnet Af Erik Weinreich IT- og Telestyrelsen har givet Ny Aabenraa Kommune tilladelse til at drive sit eget Tetranetværk inden for det europæiske beredskabsbånd (380-400 MHz). TetraNet/ Motorola har licens til det meste af dette frekvensområde, men nogle få frekvenser er holdt udenfor, og det er området 384,3-384,8 MHz, som Ny Aabenraa Kommune har fået tildelt i sit lokalområde. Det giver beredskabet mulighed for en langt billigere Tetra-løsning end ved opkobling på et landsdækkende net, 24 brandstationer i Ny Aabenraa Alle 24 brandstationer i den nye Aabenraa Kommune bevares efter 1. januar 2007. Sådan lyder den klare udmelding fra politikerne. Samme melding gælder alle de 500 frivillige brandfolk i de nuværende fem kommuner: Rødekro, Tinglev, Bov, Lundtoft og Aabenraa. Geografisk bliver den nye kommune den 8. største i Danmark med et areal på 942 kvadratkilometer. Indbyggertallet bliver godt 60.000. Beredskabschef Kjeld Jacobsen, Aabenraa, har heller ikke noget ønske om at ændre på strukturen med mange frivillige brandværn og engagerede brandfolk, der passer materiellet næsten bedre, end hvis det havde været deres eget. siger beredskabschef Kjeld Jacobsen. I store tal regner han med at kunne spare meget dyre driftsomkostninger samt to mio. kr. i investering. Et lokalt Tetra-netværk vil umiddelbart kunne etableres på de master, som beredskabet i den nye kommune råder over i forvejen, og den digitale teknologi giver mulighed for, at også hjemmeplejen, materielgården og andre dele af kommunen kan bruge nettet og tale indbyrdes lige så meget, de vil, uden at det koster én krone. Tilsyneladende koster det kun en årlig afgift for frekvenserne på ikke over 800 kr., fortæller Kjeld Jacobsen. Til sammenligning betaler det svenske beredskab 10- 14.000 kr. pr. terminal om året til det landsdækkende net, og det er sådanne driftsudgifter, som Kjeld Jacobsen frygter, at det danske beredskab også vil få med et fælles Tetra-net for hele landet. – Det er væsentligt for mig at have hånd i hanke med omkostningerne, og selvfølgelig skal vi kunne tale sammen med andre beredskaber, men jeg kan ikke lide at være bundet uden indflydelse. – På den anden side skal Ny Aabenraa have nyt udstyr. Beredskabet har i dag en frekvens for hver af de fem kommuner, der lægges sammen, og fra 1. januar skal vi have ét system, så alle kan tale sammen. – Nu skal vi regne på det, og vi skal også sikre os, at vi vælger en løsning, hvor vi også kan tale med vore nabokommuner, og det mener vores radioleverandør godt, at vi kan finde. Ingen grund til at droppe lokalt Tetra netværk Den lokale Tetra løsning kan let kobles på landsdækkende net ved hjælp af IP Af Erik Weinreich Selv om det samlede beredskab i Danmark skal have ét fælles net til digital kommunikation, er der intet i vejen for, at et enkelt beredskab fortsat kan benytte sit eget, lokale Tetra-net, mener Henning Christensen fra Mærsk Data Defence. Med et IP-baseret system er det muligt at binde alle former for kommunikation sammen, hvad enten det er Tetra, mobiltelefon, VHF, UHF eller noget helt femte. Et kommunalt beredskab kan derfor vælge en Tetra-løsning uden for den del af beredskabsbåndet, som TetraNet har licens til, og på den måde have glæde af hele Tetra teknologien. Det giver billige driftsomkostninger, og man vil samtidig kunne kommunikere direkte med alle andre beredskaber. IP-systemet, som Mærsk Data Defence kalder Tacticall, er et fælles netværk for mange teknologier og er desuden forberedt for videokommunikation. Fleksibiliteten gør det velegnet, uanset om det drejer sig om det civile beredskab, militære operationer eller humanitære opgaver, mener Henning Christensen. En yderligere fordel er, at den daglige drift af IP-løsningen er gratis. (Se også BRANDVÆSEN nr. 9, 2005 side 8) BRANDVÆSEN juni 2006 13


Rapport 225, Sammenstyrtningsulykke: ”En større hændelse med begrænset skade”Af Carsten Randa, indsatsleder, Aalborg Brandvæsen Den sammenstyrtede brokonstruktion lignede et gigantisk mikado-spil med ståldragere, armeringsjern og meget andet strittende til alle sider. Foto: Rene Schütze. Tirsdag 25. april kl. 10.07 modtog Beredskabscenter Aalborg en alarm fra 112 med følgende melding: 14 BRANDVÆSEN juni 2006 Sammenstyrtning af motorvejsbro 200 m nord for Limfjordstunellen i sydgående retning. Supplerende melding: Der var ikke meget plads til eftersøgningsholdet under den sammenstyrtede bro. Broen styrtet ned over flere køretøjer, mange tilskadekomne. Der er kun 3 km fra stationen Da vi nåede indfaldsvejen til Limfjordstunellen kunne vi konstatere, at klarsignalet (blåt blink på mast, der angiver, at trafikken er standset i modgående retning) ikke var tændt og måtte derfor anvende normal kørselsretning i nordgående spor. Kort efter måtte vi erkende, at det blev svært – måske umuligt – at komme frem eller tilbage pga. tæt trafik og kødannelse. Jeg bestilte derfor en ny udrykning med indsatsledervogn, automobilsprøjte og automobildrejestige. Denne styrke skulle forsøge at komme over Limfjordsbroen og ind til ulykkesstedet fra nord. Lettere forsinket lykkedes det os at komme gennem det fyldte tunnelrør, og kl. 10.20 ankom jeg som ISL til skadestedet. Samtidig ankom forureningsvogn og 6 mand, som var blevet omdirigeret fra anden opgave. Efter yderligere få minutter lykkedes det automobilsprøjten og 6 mand at komme gennem tunnelrøret. Det var et større skadessted med sammenstyrtede


brokonstruktioner, stilladser, afstivninger, støbeforme, ståldragere, armeringsjern, flydende beton og en del materiel, skurvogne m.v. alt sammen indfiltret som et kæmpemæssigt mikadospil med bundter af armeringsstål og stålrør og mange hundrede tons beton, såvel flydende som mere eller mindre afhærdet. Mødt af forvirring Enkelte tilskadekomne personer lå, sad og stod ved og ovenpå den sammenstyrtede brokonstruktion. Mange gik forvirret rundt og var tydeligt chokerede. Mindst én person savnedes, måske flere. Den kollapsede bro var i det nordgående spor, ikke som anmeldt i det sydgående spor. Ved et usandsynligt held var der ingen køretøjer under brokonstruktionen. Det var en enorm mentalt lettelse for alle og gjorde indsatsen knap så omfattende, som det fremgik af meldingen. Fem lettere til svært tilskadekomne personer – heraf en med brækket ryg og en med perforeret lunge – fik nødbehandling af vores mandskab med nødbehandleruddannelse i et tæt samarbejde med redderne fra ambulanceberedskabet. Eftersøgning af yderligere tilskadekomne, herunder den savnede person, skulle nødvendigvis foregå i farlig nærhed af de delvis sammenstyrtede og de endnu ikke sammenstyrtede konstruktioner. Den vigtigste indsatslederopgave var på dette tidspunkt at vurdere risikoen for yderligere sammenstyrtning og sikre, at mandskabets afsøgning og færden på skadestedet foregik forsvarligt. Der blev i samme omgang rekvireret en el-entreprenør til afbrydelse af strømforsyningen til skadestedet. Psykologisk bistand Brokonstruktionen var styrtet ca. 5 meter ned og havde lagt sig solidt på en række mobile beton autoværn af en meters højde, der var opstillet i hver side af kørebanen. Jeg vurderede, at konstruktionen ikke ville sætte sig yderligere her, således at området mellem kørebanen og den nedstyrtede bro, et hulrum på mellem 0 og ca. 80 cm, kunne afsøges. Vi koncentrerede eftersøgningen om det område, hvor den savnede person sidst var blevet set. Han blev fundet kl. 10.30, livløs midt inde under broen og fastklemt under konstruktionen, delvis omgivet af beton. En læge fra lægeambulancen erklærede ham død. Vi sørgede for ”evakuering” af de omkringgående bygningsarbejdere til deres skurby, hvor der blev ydet psykisk førstehjælp og støtte, herunder information om redningsarbejdet. Senere bliver der etableret professionel psykologisk bistand til disse personer igennem redningslederen fra ambulanceberedskabet. Nogenlunde samtidig kunne ISL-politi oplyse, at alle var registreret, og der ikke savnedes flere. Herefter handlede indsats om at bjerge den omkomne under størst mulig hensyntagen til mandskabets sikkerhed – dvs. tiden var ikke længere den mest afgørende faktor for indsatsen. De faste styrker gradvist blev frigivet og sendt tilbage til stationen. Dog blev der stationeret en brandudrykning i Nørresundby på Falcks redningsstation pga. de kaotiske trafikale forhold, der efterhånden var opstået på begge sider af Limfjorden. Det helt svære grej Den omkomne lå under ca. to meter konstruktioner, armering og hurtighærdende beton. Støttepunktets og Beredskabskorpsetsredningsenheder blev rekvireret med svært rednings-, afstivningsog bjergningsmateriel, hvilket var det helt rigtige til en opgave af denne karakter. Arbejdet med at skære, grave, klippe i beton, armering og konstruktionsstål blev Det kræver mere end almindeligt løftegrev at fjerne den helt ufattelige mængde armeringsstål i en betonbro. Foto René Schütze. iværksat og skred langsomt men sikkert fremad. Redningsarbejdet skulle ske så hurtig som muligt pga. den hurtighærdende beton og alligevel så forsigtigt, at skæringen ikke udløste kræfter, som ville medføre yderligere sammenstyrtninger. Ind imellem måtte der sættes ind med kraftigere materiel i form af store mobilkraner, Fortsætter på side 16 BRANDVÆSEN juni 2006 15


Fortsat fra side 15 bjergningsvogne, mindre kraner, sættevogne og skærebrændersæt fra områdets entreprenører. Først kl. 22.30 blev den omkomne bjerget. De sidste to timer foregik det med hjælp fra støttepunktets lysmateriel, Brosammenstyrtningen skete på det trafikmæssige mest heldige tidspunkt, idet morgenmyldertrafikken var afviklet. Statistisk var det mest sandsynlig, at der var biler under broen på tidspunktet, men det var heldigvis ikke tilfældet. Uanset tidspunktet gav ulykken alligevel kolossale trafikale problemer i flere døgn, med store forsinkelser på mere end et halvt døgn og senere op til timer og om-ledning til færge og bro med mange km ekstra kørevej til følge, idet Limfjorden kun kan krydses få steder. Ligeledes var trafikken i Aalborg by kaotisk i flere døgn efter. 16 BRANDVÆSEN juni 2006 da der efterhånden var blevet mørkt. Samarbejdet mellem de fremmødte styrker på skadestedet fra politi, ambulanceberedskab,Beredskabsstyrelsen, Støttepunktet med de frivillige og det kommunale redningsberedskab, samt de Politiet havde en stor opgave med trafikregulering, men til gengæld var koordineringsopgaven på skadestedet nok ikke så omfattende som først antaget. Redningsberedskabet og Det Præhospitale Beredskab løste sammen med politiet opgaven i et tæt samarbejde, som fungerede efter vore planer for sådanne uheld. Det er glædeligt at konstatere, at vore uddannelser og øvelser i samarbejdet i Nordjylland viser sig at give udbytte i skarpe situationer. Vi kan ligeledes registrere, at vi har tilstrækkelige ressourcer til en opgave som denne. Også en noget større direkte involverede private entreprenører forløb stort set smertefrit og fungerede meget godt. Fra min side skal der tildeles ros til alle for veldisciplineret og veludført indsats. Set i bakspejlet må ulykken som helhed betragtes som ”Heldigt tidspunkt” for opgave vil vi kunne løse, men mange tilskadekomne vil forlænge tiden, før de sidste er behandlet. Men igen må vi konstatere, at kommunikationen stadig ikke fungerer med en fælles løsning, hvilket ville lette redningsarbejdet og gøre arbejdet mere sikkert. Eksempelvis ville fremkørslen til ulykkestedet have kunnet foregå koordineret, såfremt vi havde et fælles radiosystem. Redningsarbejdet skulle foregå fra begge sider af broen, hvilket betød, at radiokommunikationen var vigtig. Her ville et fælles system ligeledes være en god hjælp, idet flere enheder var ”en større hændelse med begrænset skade”, da konsekvensen af denne ulykke selvsagt kunne have kostet adskillige personer deres liv og førlighed. De materielle og trafikale konsekvenser er selvfølgelig betydelige. sammenstyrtningAf Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Men fortsat store problemer med kommunikationen indsat. Som systemet virker nu, så har politiet som den koordinerende enhed eget system, redningsberedskabet har eget system, ambulanceberedskabet har eget system, beredskabskorpset har eget system, og sygehusberedskabet har intet, men bruger mobiltelefon. Alt i alt et broget billede og dårlige odds for gode kommunikationsmuligheder og for et godt stabsarbejde. Vi må håbe, at løsningen ligger lige for, og at de bevilgende myndigheder er parate til at betale prisen, så et godt beredskab ikke leverer en dårlig indsats på grund af manglende fælles kommunikationsmulighed.


Kaos-øvelse med fire hændelser Kemiske stoffer, radioaktivt udslip og gidseltagning i København Af Erik Weinreich Den 18.-22. september er Danmark vært for en større EU-øvelse om civil beskyttelse. Scenariet er ganske enkelt kaos, så Danmark må bede om hjælp fra andre lande. Gæsterne er beredskaber fra Estland, Litauen, Slovenien, Ungarn og Tyskland. Portugal har meldt afbud og erstattes muligvis af England. Oplægget lyder på, at Danmark og det sydlige Sverige er hærget af storm, så beredskaberne overalt kæmper for at bringe orden i naturens kaos. Samtidig sker der en gidseltagning i Kastrup lufthavn, kemiske stoffer observeres i Storebæltstunnelen, og de svenske myndigheder opdager et radioaktivt udslip fra et atomkraftværk. Øvelsen køres først og fremmest af Beredskabsstyrelsen, men både i Korsør og i Kastrup kan det kommunale beredskab forvente at skulle deltage i mindre omfang. Formålet med øvelsen er bl.a. at se, hvordan holdene, der hver er på omkring 25 mand, fungerer sammen, når man langt fra kan være sikker på, at alle deltagere kan tale samme sprog. Rent teknisk vil hvert hold få tildelt nogle frekvenser, hvor de kan tale sammen, mens indsatslederne vil benytte radioudstyr, udlånt af den danske Beredskabsstyrelse. Oplægget til øvelsen kommer fra Beredskabsstyrelsens uddannelseskontor, og det blev godt modtaget EU's kontor for Civil Beskyttelse i Bruxelles, der gav Danmark kontrakten på øvelsen, der er døbt EU DANEX 2006, fortæller projektleder Michael Elmquist fra Beredskabsstyrelsen. Læs mere på www.brs.dk/eudanex Fem radiosystemer og 85.000 mennesker Mobil Ledelses- og Kommunikationsmodul til Rolling Stones Koncert i Horsens Af Erik Weinreich 85.000 mennesker skulle have været til Rolling Stones koncert i Horsens den 8. juni. Nu er ”A Bigger Bang Tour” koncerten blevet udskudt, og der forhandles om en ny dato. Tilbage sidder beredskabschef Ole Hansen Wessel, Horsens med et sæt sikkerhedsplaner, der også skal have ny dato. Det er planer for den ”ukendte hændelse”, der i værste fald kan betyde evakuering af alle tilskuere – med mindst mulig panik. Som en del af sikkerheden er der udarbejdet foldere til gæsterne omkring, hvordan de kommer ud, og samme retningslinier vil inden koncerten blive gennemgået på de storskærme, som Rolling Stones får opstillet. Fra Beredskabsstyrelsen i Næstved har Horsens Politi og Horsens Brand og Redning lånt det mobile ledelses- og kommunikationsmodul, og herfra vil der blive holdt kontakt til ”alle enheder”. Ialt vil man benytte mindst fem radiosystemer til at kommunikere, herudover benytter Vejdirektoratet sit netværk til at informere trafikkanterne. Til information af offentligheden udadtil benyttes Internettet og lokalradioer mv. Desuden vil beredskab, politi og arrangører på pladsen benytte tre andre systemer. BRANDVÆSEN juni 2006 17


Årets Brandpunkter 2006 112 Materiel - Dansk Uniform Industrivej 19, 6840 Oksbøl Iver Sørensen 112 Materiel - Hydro Power A/S Lammefjordsvej 2, 6715 Esbjerg Carsten Jensen 112 Materiel - Linde Brandmateriel Industrivej 51A, 4000 Roskilde Peter Linde 112 udstyr - Hauberg Technique Finlandsgade 29A, 4690 Haslev Frank Hauberg ABC Brandteknik Sortevej 40, 8543 Hornslet Albatros International Clothing A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Henning Hansen Aluflam A/S Langebjergvænget 13, 4000 Roskilde Kurt Dalhstrøm Apollo Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Flemming Gadfeldt Autotec ApS Yderholmsvej 35, 2680 Solrød Strand Erling Vedel Axel Ketner A/S Fabriksparken 23, 2600 Glostrup Jesper Salmansen Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole Nørremarken 21, 6360 Tinglev Per Eskjær BFI Optilas A/S Hovedgaden 451 k, 2640 Hedehusene Linda Køster Bronto Skylift AB Effektvägen 14, SE-19637 Kungsängen, Sverige Thomas Hansson Crest AB og Schroeller Systems AB Neelsvej 26, 2791 Dragør Manfred Graf Dansk Autohjælp Torsøvej 2, 8200 Århus Morten Rosenlund Dansk Industri og Skadeservice ApS Trævænget 5, 5450 Vissenbjerg Carsten Hansen DBI Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Lizette kok Dräger Safety Danmark A/S Generatorvej 6B, 2730 Herlev Egon Rerup Falck Danmark A/S Trindsøvej 4-10, 8100 Århus Carsten Bregendorf Ferno Norden A/S Stensmosevej 24, 2620 Albertslund Kent Østberg Fyns Kran Udstyr A/S Egeskovvej 3, 2665 Vallensbæk Strand Jan Negendahl GF – Brand, Redning og Vagt Klerkevænget 20, 8700 Horsens Jan Larsen HMK Ringe Karosseri A/S Nordbakken 7, 5750 Ringe Vagn Pedersen ICM Sikkerhedsmateriel A/S Hammervej 1-3, 2970 Hørsholm Jan Selchau IFAD TS A/S Østre Stationsvej 43, 5000 Odense Benny G. Mortensen IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Steen Skårup Informi GIS A/S Jægersborg Alle 4, 2920 Charlottenlund Jesper Idorn Innovative Business Software A/S Gammel Torv 8, 1457 København K Lene Vedelsby FKB’s ÅRSMØDE 2006 Der har igen i år været en meget stor interesse for at udstille ved FKBs årsmøde, og allerede nu kan vi melde om alt udsolgt. Oversigtsplan over brandpunkterne vil blive vist i næste nummer af BRANDVÆSEN. Følgende firmaer udstiller: 18 BRANDVÆSEN juni 2006 Intergraph Danmark A/S Hørkær 12a 2. tv Michael Israelson ISS Damage Control Naverland 6, 2600 Glostrup Claus Ambjørnsen Ladac Products Egernvænget 104, 2980 Kokkedal Lars Vestergaard Laerdal Danmark Njalsgade 19D, 2300 København S Nick From LD Handel og Miljø Ferrarivej 16B, 7100 Vejle René Kristensen LeBOCK Højstræde 16, 5642 Milling Lene Bock LMR Alarm 112 Egevej 4, 6200 Åbenrå Bjørn Rasmussen Lotek Safety Bohrsvej 7, 8600 Silkeborg Michael H. Kristensen Mærsk Data Defence Ellegårdsvej 25A, 6400 Sønderborg Marianne Troldtoft Mørkedal Telecom A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Kenneth Mørkedal Neris Skadeservice A/S Klostermosevej 140, 3000 Helsingør Jan Nielsen Niros Communications A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Kim Bramsgart Pilkinton Danmark Farverland 1A, 2600 Glostrup Carl Axel Lorentzen Polygon A/S Rypevang 5, 3450 Allerød Käte Weltz Radiocom Danmark Aps Ellegårdsvej 18, 6400 Sønderborg Jørgen Andreasen Reflexite Europe A/S Lyngsø Alle 3, 2970 Hørsholm Christina Østergård ResQ A/S Korskildeeng 6, 2670 Greve Michael Fris Roskilde Brandvæsen, Gear Team, Smart Boat, Saab, Teleskoblæsser Gl. Vindingevej 10, 4000 Roskilde Ole Nebus Sawo A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Lisbeth Scania Biler A/S Krumtappen 2, Odense Palle Arnoldi Siemens A/S Borupvangen 3, 2750 Ballerup Antonis Eleftherion Sicom A/S Kollens Møllevej 9 Stjær, 8464 Galten Trine Astier Skadeservice Danmark Fabriksparken 1, 9230 Svenstrup Stig Rafn SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Flemming Trane TetraNet A/S Sydvestvej 15, 2600 Glostrup Jan Skjold UMS Danmark Gydevang 39-41, 3450 Allerød Kim Dahl Uni-safe A/S Amager Strandvej 124, 2300 København S Johnny Steengaard Mayer Viking A/S Industrivej 50, 6740 Bramming Vilhelm Hauschildt Zenitel Denmark A/S Park Allé 350A, 2603 Brøndby Ole Haslund


Jubilæum Opgaven som beredskabschef byder på mangeartede opgaver. Foto: Peter Andersen. Beredskabschef Jens Larsen, Dragsholm Brandvæsen, kan 1. juli fejre 25 års jubilæum i Dragsholm Kommune, heraf de seneste 18 år som brandinspektør/beredskabschef. Hvor bor du? Ikke alle husker at meddele ny adresse, og hver måned kommer flere blade retur til BRANDVÆSENs ekspedition med ukendt modtager. Tilsvarende må lige så mange kigge forgæves i postkassen efter deres blad. Så husk venligst at ringe, skrive eller maile oplysninger om ny adresse til: Fra den 1. januar 2007 vil Jens Larsen være beredskabschef for den nye Odsherred Kommune. LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Tlf. 75 58 01 43 lthansen@stofanet.dk (kontortid: Kl. 9-10) OBS: Det vil være en stor hjælp, hvis du samtidig oplyser dit abonnementsnummer, der står på din kvittering og bag på bladet under din adresse. Tak. FKB FKBs hjemmeside Hjemmesiden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer skiftede sidste år adresse og hedder nu www.fkbnet.dk. Adskillige beredskabers og brandvæsners hjemmesider Indbydelse til A-medlemmer Alle A-medlemmer i FKB vil modtage en særskilt indbydelse til årets generalforsamling sammen med dagsorden, forslag til ændringer i vedtægter, oplysninger om valg, m.v. henviser stadig til den gamle hjemmeside. Det vil være en stor hjælp, hvis FKBs medlemmer hjælper til med at få ændret henvisningerne i deres eget lokalområde. Tak. Generalforsamlingen holdes fredag den 25. august kl. 10.00 i forbindelse med FKBs årsmøde i Odense Congress Center. Indkaldelse til generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer I henhold til § 5 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag 25. august 2006 kl. 10.00 i Odense Congress Center Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer, som separat får tilsendt dagsorden med bilag. Peter Staunstrup, formand BRANDVÆSEN juni 2006 19


Tre kommunale beredskaber vil byde på ambulancetjenesten i Region Hovedstaden Nødbehandlere i flere mindre byer skal sikre borgerne en bedre service Af Justinus Johannesen Nordsjællands Brandvæsen vil hellere end gerne sammen med Søllerød og Gentofte Brandvæsen byde på ambulancetjenesten i den nye Region Hovedstaden, når der kommer en ny udbudsrunde – i begyndelsen af 2007. For øjeblikket er det hovedsageligt Falck, som tager sig af ambulancekørselen i området. Regionen, som ser dagens lys den 1. januar 2007 består af København, Fredensborg og Bornholms amter. 20 BRANDVÆSEN juni 2006 – Søllerød/Hørsholm Brandvæsen kører for øjeblikket ambulancetjeneste i et begrænset omfang, og da vi i forbindelse med den nye storregion kommer til at grænse op til dem, kan vi sagtens få et fornuftigt samarbejde op at stå. I Gentofte har man i et stykke tid arbejdet med Tetra, og vi kan snildt bruge deres erfaringer og udstyr til kommunikation i et kommende samarbejde. – I sidste ende er det dog politikerne, der bestemmer, om vi skal byde på ambulancekørselen i den nye region, siger Hans Chr. Høegh, beredskabschef i Nordsjællands Brandvæsen. Vagtcentral i Gentofte Han tilføjer, at vagtcentralen sagtens kan ligge i Gentofte, når de tre beredskaber har fået fælles kommunikation. Til gengæld arbejder man for, at Fredensborg, Humlebæk, Hornbæk, Tikøb og Espergærde skal have nødbehandlere på samme måde, som man kender fra Hundested. – Beredskabet har allerede et antal færdiguddannede nødbehandlere, som kan gå i gang med det samme. Vi har valgt at kigge nærmere på denne løsning, fordi vi kan frygte for responstiden for ambulancerne i visse kritiske situationer. – Vores indsats har hele tiden som formål at redde menneskeliv, og med nødbehandlere på stedet kan netop deres indsats være med til at gøre den store forskel, når vi taler liv og død, siger Hans Chr. Høegh.


Danmark mangler brandingeniører I både Sverige og Norge søger masser af unge ind på denne specialuddannelse Af John Bejerholm, beredskabsdirektør i Kolding I det fortrinlige tidsskrift Sirenen, som udgives af Räddningsverket i Sverige, kan man i hvert nummer se 15-20 stillingsopslag, hvor der søges brandingeniører, brandchefer, räddningschefer, risikoingeniører m.fl., alle med basis i en brandingeniøruddannelse. Det er de svenske räddingstjenester, forsikringsselskaber, kommuner, rådgivende ingeniører, store firmaer m.fl., som søger medarbejdere med brandingeniøruddannelsen. I april-nummeret af Sirenen kan man tillige læse, at 488 unge har søgt optagelse på den nye brandingeniøruddannelse ved Luleå Universitet, som påbegyndes i efteråret 2006. Af disse 488 ansøgere har 150 søgt uddannelsen som første valg. På brandingeniøruddannelsen ved Lunds Tekniske Højskole er interessen endnu større, idet 675 har søgt optagelse, heraf har 295 uddannelsen som første prioritet. På den norske højskole Stord/ Haugesund har 233 søgt optagelse på brann-ingeniør studiet, ifølge højskolens hjemmeside. Det er formodentlig det samme billede, der tegner sig i de øvrige europæiske lande, bortset fra Danmark, hvor der tilsyneladende ikke er behov for en teoretisk viden om brand! Det kan selvfølgelig undre en, al den stund, vi lever i en tid, hvor alle taler om nødvendigheden af en bedre uddannelse. Hertil kommer, at Danmark har et højt antal branddøde og mange brandskader målt i forhold til bruttonationalproduktet. Danske brandingeniører er på vej Pludselig stor efterspørgsel på ny master-uddannelse Af Erik Weinreich De første 36 danske brandingeniører er uddannet fra DTU, og yderligere 45 er på vej. Faktisk er studiet ved at blive rigtig populært blandt ingeniør-studerende. Den danske uddannelse hedder Master i Brandsikkerhed, og den er tilrettelagt som en modulbaseret overbygning for bygningsingeniører og bygningskonstruktører. Nogle af modulerne kan vælges inden for den almindelige ingeniøruddannelse, så studerende kan nøjes med de resterende moduler bagefter. Uddannelsen foregår for en stor del som fjernundervisning over internettet, og den tages typisk som halvtids studie over fire semestre. I Sverige kræves en uddannelse som brandingeniør til visse stillinger i det civile beredskab, hvilket har gjort uddannelsen til den mest efterspurgte ingeniøruddannelse. Det har der hidtil ikke været krav om i Danmark, fordi Kommunernes Landsforening i sin tid mente, det ville være for dyrt, fortæller lektor og civilingeniør Kristian Hertz, der har taget initiativet til den danske master-uddannelse. Derfor er Sverige længere fremme med at stille myndighedskrav til bygningerne, hvor det i Danmark er ingeniørfirmaerne, der først ser en interesse i at indføre funktionsbaseret dimensionering. Den giver nemlig en helt ny arkitektonisk frihed, der pludselig har fået danske rådgivende ingeniørfirmaer til at skrige efter brandingeniører. Når beregningerne efterfølgende skal kontrolleres af myndighederne, vil kommunerne være tvunget til også at ansætte brandingeniører, mener Kristian Hertz, der forudser run på master-uddannelsen i de kommende år. Uddannelsen understøttes af en forskning i brand og terrorsikring. Rent teknisk og forskningsmæssigt har vi i Danmark taget ved lære af udlandets resultater og erfaringer med hensyn til personsikkerheden, hvorimod vi på konstruktionsområdet er foran, siger Hertz. Til gengæld for den manglende teoretiske uddannelse, uddanner vi menige brandfolk i bundter hos Beredskabskorpset samtidig med, at militære værnepligtige nu også får en brandmæssig uddannelse. Danske kommuner bør kræve større brand-ekspertise ved ansættelse af ledere inden for både beredskabet og bygningsmyndigheder i almindelighed. Det skylder vi vore borgere. På hjemmesiden for BYG.DTU kan man læse mere om uddannelsen samt se færdige projekt rapporter om fx eftervisning af brandsikkerhed i tilbygninger og om personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende beboere. Søg på ordet ”brandsikkerhed” på www.byg.dtu.dk BRANDVÆSEN juni 2006 21


Ringe opbakning til redningsdykkeruddannelsen Helsingør Brand- og Dykkerskole havde for længst lukket og slukket, hvis ikke private personer og erhvervslivet havde vist interesse for uddannelsen Af Justinus Johannesen – Da vi startede med redningsdykkeruddannelsen i 2004, var både regeringen og FKB på banen med en udmelding om, at hvis der ikke var uddannet minimum 150 redningsdykkere inden 1. januar 2007, så var opbakningen fra de kommunale beredskaber til den nye uddannelse alt for dårlig. – Derfor havde vi håbet fra dag ét, at det ville strømme ind med tilmeldinger fra vores egne kolleger, men sådan er det slet ikke gået. I dag er der højst uddannet 15 af slagsen på landsplan, når vi ikke tager Københavns Brandvæsen med i statistikken. 22 BRANDVÆSEN juni 2006 Sandheden er derfor kort fortalt, at Helsingør Brand- og Dykkerskole var lukket for lang tid siden, hvis privatpersoner og erhvervslivet ikke havde vist forholdsvis stor interesse for vores dykkerkurser. Det siger vicebrandchef Per Andersen, Helsingør Brand- og Dykkerskole. Han tilføjer, at for at blive redningsdykker, skal man bestå en såkaldt Scuba-erhvervsdykkeruddannelse, som varer 4 uger og koster 32.000 kr. Den efterfølgende redningsdykkerudddanelse tager 2 uger og koster 20.000 kr. Den samlede pakke fås for 42.000 kr. Der er mulighed for merit, så man kan spare på erhvervsdykker-delen. Søfartsstyrelsen giver et tilskud på 15.000 kr. til kommunale brandfolk, der består redningsdykkerdelen. Politik i sagen Per Andersen begrunder en del af den ringe opbakning med, at der gået politik i sagen, fordi mange kommuner i flere år har været klar over, at de skulle lægges sammen med andre kommuner, og at man derfor har lidt svært ved at træffe beslutninger omkring videreuddannelse af især deltidsbrandmænd. Hvis en deltidsbrandmand uden dykkercertifikat skal tage en Scubauddannelse, vil det både koste kursusafgift og tabt arbejdsfortjeneste. Det kan høj grad har været medvirkende til, at beredskabscheferne ikke har været særligt gode til at sende medarbejdere på dykkeruddannelse. I sidste ende, er det dog beredskabskommissionen, som beslutter, om beredskabet skal have redningsdykkere. Redningsdykkeruddannelsen er for øjeblikket møntet på de kommunale beredskaber


og ikke så meget på de private, selv om det er dem, der holder liv i dykkerskolen. Brugt meget Per Andersen siger, at i Nordsjællands Brandvæsen bliver redningsdykkerne brugt flittigt i det daglige redningsarbejde. – Vores redningsdykkere har blandt andet været ude og bjærge en død mand op af en sø. Manden var gået ned gennem isen og kunne ikke komme op igen. Også når det gælder det stærkt trafikerede Øresund, er der bud efter vores redningsdykkere i tide og utide. For nylig reddede vi en mand, der drev rundt i sin jolle uden årer. Nogenlunde samtidig blev redningsdykkerne kaldt ud, fordi en mand var faldet over bord fra et lystfartøj, og det var også vores redningsdykkere, som undersøgte, om der var Kjeld Jacobsen, Aabenraa Frivillige Brandværn: gået hul i skroget på et russisk fragtskib, som var grundstødt ved Nordsjælland. – Selv om der findes andre beredskaber som Marinehjemmeværnet og SOK, så er vi altid de hurtigste til at komme de nødstedte til undsætning, tilføjer han. Nordsjællands Brandvæsen har to redningsdykkere på hver vagt. Beredskabet råder for øjeblikket over seks af slagsen. Vi har ikke råd til at uddanne redningsdykkere Af – Vi har ganske enkelt ikke råd til at uddanne redningsdykkere. De 15.000 kroner, man får som økonomisk hjælp fra staten, når man har bestået redningsdykkeruddannelsen, er langt fra nok til at vi kan sende nogle af vores frivillige på skolebænken. Hvis vi skal begynde at uddanne nogle af vores folk til redningsdykkere, skal vi have en meget større pose penge fra staten. Tid koster altid penge, og i det her tilfælde snakker vi om forholdsvis store udgifter i forbindelse med uddannelse og tabt arbejdsfortjeneste. Det siger beredskabschef Kjeld Jacobsen fra Aabenraa Frivillige Brandværn. For nogle år siden druknede to unge mænd i Aabenraa Havn, fordi dykkere fra Falck fra Odense først var på stedet et par timer efter, at mændene var kørt i havnen. Alligevel ser Kjeld Jacobsen ikke det helt store behov for at uddanne redningsdykkere. – Når ulykken er ude, er forskellen på liv og død højst 5-10 minutter, og det er derfor af store betydning, at man er på stedet nogle få minutter efter, at ulykken er indtruffet. Skal vi til at køre til Sønderborg eller Haderslev, er der ikke meget, der tyder på, at vi kan klare at redde menneskeliv. – For øjeblikket arbejder alle brandmændene i beredskabet som frivillige, og skal vi for fremtiden have redningsdykkere med på vagten, så skal de deltidsansættes, og det har vi ikke de økonomiske midler Per Andersen understreger, at beredskaberne er til for at varetage borgernes sikkerhed, og han er derfor heller ikke et øjeblik i tvivl om, at redningsdykkere på sigt vil redde mange menneskeliv. – Hvis man bare redder et menneskeliv på ti år, så er pengene til en redningsdykkeruddannelse, givet fantastisk godt ud, slutter Per Andersen. Justinus Johannesen til. Derfor bliver vi nødt til at prioritere, hvordan vi skal bruge vores økonomiske ressourcer. BRANDVÆSEN juni 2006 23


England først med FN godkendelse til helt store redningsopgaver En dansk uddannelse vil tage 2-3 år og skal hele tiden holdes vedlige Af Jesper Rossen, beredskabsassistent, Odense Brandvæsen Som mange andre vestlige lande kunne England efter 11.09.2001 konstatere, at det nationale beredskab mod denne slags ulykker ikke var tilstrækkeligt, og man satsede derfor stort på at få en slagkraftig styrke i England. Siden er udviklingen gået stærkt. Under navnet ”New Dimensions Programme” er Englands Fire & Rescue Service forvandlet til et af de førende i verden inden for USAR (urban search and rescue = eftersøgning og redning), og ikke mindst er England som det første land blevet klassificeret som tungt redningshold af FN. Programmet skal sikre, at England råder over en tilstrækkelig mængde udstyr og uddannet personale til at kunne indsætte ved større 24 BRANDVÆSEN juni 2006 Englands kommandosystem, er et godt og billigt system til at styre en indsats. Under øvelsen fungerer det som OCCOC, og kan også bruges som receptioncenter hvis man er den første nation, som lander i udlandet, og FN ikke er dukket op endnu. skadesteder, hvor kemikalier, biologiske, radioaktive og nukleare stoffer er indblandet. Tillige skal der kunne sættes forsvarligt ind mod f.eks. eftersøgning og redning, oversvømmelser, samt større transportulykker. Slutresultatet i 2007 bliver, at der vil være oprettet 19 USAR enheder, med følgende mandskab: 16 fuldtids


brandfolk, 14 på tilkald og 1- 2 redningshunde. Ved hver USAR enhed er der placeret tre lastbiler, fem container ”kroghejs” og et køretøj til redningshunde. Tre containere indeholder redningsmateriel og hjælpemidler, en container indeholder en bobcat til transport af materiel m.m., og den femte container indeholder udelukkende tømmer. Placeringen af de 19 USAR enheder gør det muligt over hele England (med undtagelse af enkelte landsdele) at fremskaffe minimum tre containere på to timer. Sammenligning England har altid haft terrortruslen i forhold til IRA og har nu også været udsat for terror ude fra, hvor vi i Danmark ind til nu kun har set et trusselbillede rettet mod os. England har nu haft 500 mand på kursus i Texas og har ansat ti mand på fuld tid til kun at udvikle og arbejde med USAR. I Danmark har vi sendt vores holdledere og indsatleder på henholdsvis et dagskursus og et todags kursus, men den enkelte brandmand er ikke blevet bedre til at indsætte mod denne type ulykker. Uddannelse I England får USAR mandskabet en ”grundlæggende” redningsuddannelse, hvorefter den enkelte kan specialisere sig inden for redningshunde, teknisk eftersøgning, gennembrydning, løft og flytning af byrder – eller afstivninger. Teknisk reb-redning er under udvikling. Den samlede uddannelse i USAR løber op i ca. 300 timer, hvorefter der er vedligeholdelse og øvelser. Hvad med Danmark? Jeg mener ikke, at vi i Danmark er dygtige nok til at klare den slags store ulykker. Det behøver ikke nødvendigvis at være 1. slukningstog, som skal kunne håndtere denne form for opgaver, men der skal udvikles et system, som sikrer hjælp inden for kort tid. Ansatte på Beredskabsstyrelsens fem centre har efter min mening kun, hvad en grundredningsuddannelse bør indeholde. De opnår ingen rutine på grund af den store udskiftning. Dette fag er så svært, at det kræver konstant uddannelse og øvelse. Jeg mener, at vi i Danmark råder over materiel til at kunne klare det meste, men vi kan diskutere, om det er placeret korrekt, og om vi er uddannet nok til at bruge det korrekt og sikkert. Central uddannelse I øjeblikket er det svært at sikre sig, at man når alle instruktører i Danmark med ny viden, så de kan undervise. Det ville være meget lettere at samle f.eks. 8-10 instruktørkorps og opdatere dem. Ved at samle uddannelserne centralt, har man også muligheden for at sikre, at alle redningshundeførere og alt redningspersonale fra kommunerne får den redningsuddannelse, som er påkrævet. Fortsætter på side 26 Notits BRANDVÆSEN juni 2006 25


Fortsat fra side 25 Danmark foran på logistik Under internationale indsatser medbringer DEMA (Danish Emergency Management Agency) et helt camphold, som kun har til opgave at sørge for lejren og bringe materiel ud til skadestederne, hvis dette menes nødvendigt. Det er et rigtig godt system som virker. England havde ingen fast plan for, hvem der stod for 26 BRANDVÆSEN juni 2006 logistikken og har heller ikke noget fast system ud over opmarchområde for placering af udrykningskøretøjer. Det betød, at der under øvel- Øvelsen bød på mangeartede udfordringer for redningsmandskabet. sen til tider var lang ventetid på simpelt udstyr, hvilket besværliggjorde indsatsen. Endnu værre var det, at man begyndte at improviserer så meget, at sikkerheden for mandskabet ikke var i orden. Nummerplader til mandskabet Når man arbejder med så store indsatser og skadesteder, skal man bruge nogle hjælpeværktøjer til at styre sin indsats. Det er ikke længere forsvarligt at holdlederen løber rundt og tegner skitser og styrer mandskabet. Der er brug for et godt system, så man let kan skabe et overblik over skadernes omfang, materielbehov, indsat mandskab mm. I England har de en gruppe med en moderne udgave af en gammel dansk kommandovogn. Et køretøj, telt eller en fast lokalitet bliver indrettet med laminerede A3 sider med fortrykte skemaer. Her ud over råder hver enkelte redningsmand over et skilt/nummerplade, som kan afleveres, når han går ind på skadestedet. Det er kommandoposten, hvor holdlederen skal stille og få sine opgaver, som også skal have skiltene/ nummerpladerne. Hvem ved hvad om eftersøgning? Rent taktisk er der meget få i Danmark, der ved, hvad eftersøgning går ud på: Redningshunde, elektronisk eftersøgning, optisk eftersøgning og fysisk eftersøgning. Hvad består en eftersøgningsgruppe af, hvad er et hundeteam, hvor findes udstyret, hvad har brugerne af uddannelse osv.? Det er ikke er beskrevet nogen steder i Danmark. I England er der nu 19 komplette eftersøgningsgrupper, som råder over alle fire muligheder. Under øvelsen fik de dog ikke brugt udstyret effektivt nok. Der var i øvelsen ikke lagt op til den store brug af udstyret, men i fasen, hvor man graver til- skadekomne fri, eller er i gang med at udfri disse, kan man med fordel bruge udstyret til at opretholde kontakten til de tilskadekomne. Særlige indsatsdragter Hvis man kigger på det danske redningsberedskab og skal vælge uniform til at arbejde i redning, så er det, man i dag kalder ”hverdagsuniform”, den som mest optimale til at udføre redningsopgaver i. Branddragter og de nye 2-lags branddragter er for tunge og er bestemt ikke venlige at arbejde i, hvis det er over flere dage. ”Hverdagsuniformen” har til gengæld nogle ulemper. Fx er den ikke vandafvisende, vindafvisende og refleksmarkeret, og så fylder uniformen meget, hvis man skal have ekstra sæt med. England har løst problemet ved at lave en redningsdragt i samarbejde med et lokalt tøjfirma. Dragten er en moderne kedeldragt med sidelommer, reflekser og ekstra beskyttelse på albuer og knæ. Dog ikke så kraftig, at man kan undgå brug af knæbeskyttelse ved hårdt arbejde. Ud over dette er den vand og vindtæt. Personlig beskyttelsesudstyr er den enkelte redningsmands En af de 3 container som indeholder redningsmateriel er sat op som en del af depotet. Det tilhørende telt er sat på for at gøre arbejdsforholdene omkring depotet optimale, ved lange indsatser.


eget, og denne skal sørger for at medbringe dette. Crew commander, sektor commander osv. er alle markeret med en hvid vest, hvor der tydeligt på ryggen står hvilket land, man er fra, hvilken taktisk opgave man har, f.eks. Search and Rescue, og til sidst står der lederens betegnelse. Noget, som vi i Danmark har forsøgt at beskrive os ud af med streger på hjelmen og vestefarver og vestetekster, men for det meste uden held. Hvad skal Danmark? Hvis man i Danmark skal forsøge at komme USAR området til livs, og virkelig prøve at ændre vores holdning til, hvordan vi gør det bedre, vil Godkendt af FN Der var stor ros til de engelske redningsstyrker efter en storstilet, tre døgn lang redningsøvelse, som i marts fandt sted ved den engelske Fort Widley. Øvelsen blev overvåget af FN, der skulle klassificer den samlede engelske redningsstyrke, efter INSARAGs (international search and rescue advisory group) retningslinjer. De fem observatører fra FN kunne bagefter konstatere, at England lever op til de hårde krav til f.eks. mængde af materiel, til at kunne holde sig selv med kost og logi i mindst 10 dage, at kunne indsætte redningsmandskab mod to skadesteder på samme tid, og hvad FN ellers har beskrevet. Beredskabsassistent Jesper Rossen, Odense Brandvæsen, deltog i øvelsen som dansk repræsentant. Kevin fra Fairfax county, er her ved at forklare mig fordelene ved at sømme kilerne sammen samt at undgå brugen af sømplader og spidsklammer. jeg forslå følgende fire ting: 1) For at blive bedre uddannet, skal vi have isoleret en gruppe mennesker i Danmark (arbejdsgruppe), som virkelig har interessen for redning, og som har mulighed for at udarbejde nye retningslinjer og undervisningsmateriel. Gruppen skal bestå af 8-10 personer (to pr. speciale), og den skal ud og gennem kurser lære, hvordan man gør tingende i udlandet. 2) Redningsuddannelsen skal forgå centralt, således at man kan opretholde et tæt samarbejde mellem alle, som arbejder med redning, samt at man let kan opdatere sine redningsinstruktører og derved sikre ens kunnen i Danmark. Uddannelsesudviklingen skal ske over 2 – 3 år: År 1 – nyt undervisningsmateriel. År 2 – uddannelse af instruktører. År 3 – uddannelse af redningsfolk. 3) Der skal udpeges nogle steder, der får materiel tildelt og kan funger som udrykningsstationer. De skal placeres på en sådan måde, at de kommunale indsatsledere hurtigt kan få hjælp og derved få løst deres problemer. 4) De personer, som arbejder i første række med USAR og udviklingen, skal have interesse i at deltage i internationale indsatser, der gør, at de kan opbygge en rutine. Det lyder hårdt, men det er det eneste sted, vi kan ”øve” os, før vi for brug for det herhjemme. Senere skal andre, som er blevet uddannet i Danmark, også indgå i puljen om at blive sendt ud internationalt. Under opbygningsfasen, og i fremtiden gerne helt fast, skal vi fra Danmark for at opnå en rutine kunne sende mindre enheder af sted, uden vi behøver 160 m materiel og et 4-stjernet hotel i form af en camp. Hvis vi kan følge de fire punkter, kan vi igen om fire år skrive en artikel om, at vi i Danmark nu er klassificeret som et tungt redningshold af FN, jf. de nye retningslinjer. Og ikke mindst at vi i Danmark har et dagligt beredskab, som til hverdagen klarer alle tænkelige opgaver og ulykker, som kan ske i Danmark, uden at sætte indsatspersonellets liv og lemmer på spil. Eller vi kan fortsætte som vi gør i dag, se lyst på det hele og mene, at ved en masse om det, som vi ingen forstand har på. BRANDVÆSEN juni 2006 27


Krybberum kan være en Skræk scenario med uoverskuelige konsekvenser Af Erik Skallerup, leder af Forebyggelsesafdelingen, Vejle Brandvæsen Brand på daginstitution endte i tragedie ”En mindre brand i et grupperum på Hjertely Børnehave udviklede sig mandag formiddag til en tragedie, da røgen fra en antændt sækkestol bredte sig til et tilstødende krybberum, med 8 sovende børn. Personalet nåede ikke at få børnene ud …” Ovennævnte er lykkeligvis ikke en virkelig hændelse, men et frygtet scenario som oplæg til denne artikels budskab, ”Krybberum en brandfælde?”. Vurdering af brandrisiko Hvert år foretager danske 28 BRANDVÆSEN juni 2006 Fritliggende krybberum. brandvæsener et større antal brandsyn, hvor de syner virksomheder med større brandfarlige oplag, foretager uanmeldte syn i større butikker, på hoteller, diskoteker, skoler etc. Som led i brandsynene foretager brandinspektøren normalt en vurdering af, hvor han mener, der er større personrisici, der skal tages højde for. I den sammenhæng tror jeg desværre, at mange ikke betragter daginstitutioner for værende særlig risikofyldte. Fokus på krybberum Vi har i daginstitutioner godt nok at gøre med børn, men de er samtidig omgivet af forsvarlige pædagoger, der i lighed med far og mor derhjemme hurtigt vil gribe ind, hvis der opstår farer, herunder brande o. lign. Det er selvfølgelig også en helt fornuftig betragtning, selvom man ikke må glemme, at risikoen altid vil være potentielt større, når der er flere mennesker samlet på ét sted og ikke mindst, når det er børn, der er afhængige af voksne. Når det så er nævnt, kommer jeg frem det egentlige budskab i denne artikel nemlig, at vi bør forholde os til den særlige risiko, der er i de daginstitutioner, hvor man anvender krybberum. Der findes principielt to typer af krybberum: Rum indrettet i selve daginstitutionen og selvstændige fritliggende skure/bygninger. Der sover gerne flere børn i samme krybberum, alle spændt fast og oftest uden fast visuel overvågning. Skrækscenarier Enhver, der har oplevet, hvordan selv små brande kan udvikle sig, må skræmmes ved tanken om et scenario, hvor man inden for meget kort tid skal nå at fjerne et antal krybber eller alternativt løsne og fjerne børnene herfra. Selv små brande kan medføre store røg-mængder, som kan spredes diffust og forhindre, at man kan ”komme frem” til børn, der ligger og sover i deres krybber. Der kan være tale om røg fra brand i selve krybberummet, i tilstødende lokaler eller sågar fra en brand i området (evt. en bilbrand). Hvordan sikrer vi os? Vi kan naturligvis ikke overvåge vores børn til enhver tid, hverken når de er der hjemme eller uden for hjemmet, og vi må nok erkende, at krybberum ofte er en nødvendighed. Når det er sagt, er her nogle gode råd, som den enkelte institutionsleder bør overveje, for at skabe den bedste sikkerhed omkring børnene. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at jeg fuldt ud er


brandfælde Krybberum i selve institutionen. klar over, at mange allerede er meget bevidste omkring brandsikkerhed i daginstitutioner. Når jeg alligevel har valgt, at skrive denne artikel, er det ud fra den betragtning, at krybberum på en særlig måde indebærer en potentiel meget skræmmende risiko med nogle, i værste fald, uoverskuelige konsekvenser. Lad os være ansvarlige og sammen værne om vores børns sikkerhed. Som mange andre er de, der ligger i krybber, afhængige af din og min ansvarlighed! 10 gode råd om krybberum! 1. Minimer antallet af krybber til færrest mulige 2. Sørg for, at krybberummet er så åbent som muligt, så evt. røg kan komme ud. Et halvtag vil oftest være bedst 3. Sørg for, at rummet er med mindst to døre, gerne store skydedøre. Dørene skal altid være ulåst, når rummet benyttes 4. Anvend materialer med ubrandbare overflader i krybberummet 5. Der må ikke være andet i krybberummet end krybberne (intet oplag!) 6. Få en fagmand til at tjekke elinstallationer 7. Undgå enhver form for rygning i og omkring rummet 8. Ophæng en røgalarm, som er serieforbundet til en røgalarm ”inde i huset” (røgalarmer bør være 230 volt m/batteribackup) 9. Ophæng samtaleanlæg, så man kan ”høre krybberummet” inde i selve daginstitutionen 10. Foretag mindst én gang om året en øvelse for evakuering af krybberum BRANDVÆSEN juni 2006 29


Over 50 år med ruiner Jubilæum på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev Af Erik Weinreich Et jubilæum i Tinglev kan kun være en herlig dag i solskin... I over 54 år har man bygget ruiner i Tinglev. Ruinerne er således ældre end den tekniske skole, der i maj fejrede 50 års jubilæum med åbent hus for rigtige mænd M/K i alle aldre, og der blev prøvet, pillet, set og lugtet til en masse herligt isenkram. Her var for en gangs skyld noget, 30 BRANDVÆSEN juni 2006 man gerne måtte røre ved. Øjnene blev også mætte af en blanding af gamle og nye biler, der kørte i optog gennem byen, og bagefter blev alskens slags redningskøretøjer vist frem. Gæsterne fik også lov at prøve røgdykkerens udstyr og at slukke en brand. Jovist, det var et rigtigt jubilæum, og som det sig hør og bør, blev det også fejret med en fin jubilæumsbog, der fortæller om det, der i 1905 begyndte som en folkehøjskole for unge piger fra landet, som senere blev kasserne for grænsepolitiet, og som i 1947 blev reddet på falderebet ved et kort telefonopkald til indenrigsministeren. På det tidspunkt hørte stedet under CBU (Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonne) – forløberen for Civilforsvaret. I dag er skolen en ud af 3 statslige skoler, hvor Beredskabsstyrelsen uddanner ledere, der skal indgå i det samlede beredskab. Samtidig er medarbejderne altid klar til at rykke ud og hjælpe lokalsamfundet, som den er en væsentlig del af. Fx efter decemberstormen i 1999, hvor det gjaldt om at få nødgeneratorer ud til egnens bønder, der skulle fodre og malke.


Nye undervisningshæfter til funktionsuddannelsen Indsats Højere fagligt niveau i nyt undervisningsmateriale til brandmandsuddannelsen Af Søren Benthin, Beredskabsstyrelsen De første ni emnehæfter til funktionsuddannelse Indsats er klar til brug. Dermed opfyldes et længe næret ønske hos mange instruktører i Redningsberedskabet. Det er ingen hemmelighed, at Gunnar Haurums ellers udmærkede bøger "Slukningsteknik", "Brandmateriel" og "Pumper og Stiger" efterhånden har nogle år på bagen, og derfor ikke dækker nutidens materiel. Derfor var en revidering af lærematerialet aktuelt. Samtidig er der opstået nye behov i redningsberedskabet, hvor der førhen ikke har været ret meget lærebogsmateriale. Som eksempel kan nævnes emnehæftet "Frigørelse", som er skrevet af en instruktør ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole. Hæftet beskriver, hvordan der skal handles ved frigørelse af fastklemte ved trafikuheld. Udover den skrevne tekst indeholder hæftet en lang række billeder og diagrammer, der illustrerer teknikker og andre områder, der er vanskelige at beskrive med ord. Redaktionen, der har udviklet de nye emnehæfter, har været sammensat af personer fra det kommunale redningsberedskab, fra Falck og fra Beredskabsstyrelsen. Desuden har flere faglige eksperter fra Uddannelse skal vedligeholdes lige som materiellet Af Erik Weinreich Det kan være svært at finde rundt i kursus-junglen, for nogle uddannelser er frivillige, andre er obligatoriske, og mange af dem skal vedligeholdes med supplerende kurser. Det gælder for frivillige brandmænd såvel som for brandchefer og alle andre i beredskabet. Fire distriktsbrandinspektører fra Beredskabsstyrelsen er nu på vej ud til kommunerne for at vise vejen og rådgive om uddannelse inden for beredskabet. Det sker ud fra, at det er lige så vigtigt at vedligeholde uddannelsen som materiellet, ikke mindst når man taler om risikobaseret dimensionering. Målet er at besøge alle kommuner i år eller i 2007. Til hvert besøg afsættes der 3-4 timer, hvor distriktsbrandinspektørerne både vil lytte og rådgive. De vil lytte til ønsker og ideer om uddannelse, kurser, undervisningsmateriale m.m., som Beredskabsstyrelsen kunne tænkes at tage op, og de vil rådgive om enhver form for uddannelse til beredskabet – både frivillige og fastansatte og både brandmænd og ledere. Derfor skal snakken helst være med den eller de personer, der tager sig af beredskabets uddannelse Distriktsbrandinspektørerne har også tidligere været på tilsyns- og kontrolbesøg i kommunerne, men det er første gang, at de fokuserer på et enkelt emne. redningsberedskabet skrevet om specifikke faglige emner for at gøre det faglige niveau så højt så muligt. Flere hæfter på vej Hæfterne til funktionsuddannelse Indsats sælges som sæt, og ud over de ni, der allerede er udkommet, vil to yderligere hæfter om bl.a. pumper og specialkøretøjer, som kommer senere i år, blive eftersendt til køberne uden beregning. Dermed har Beredskabsstyrelsen taget hul på en revision af alt undervisningsmateriale til brandmandsuddannelsen. Næste skridt blever en gennemgang af de 12 elevhæfter Illustrationer viser bedre end mange ord, hvordan frigørelsesværktøjet virker. fra Lærebog i Brandtjeneste, der i de kommende år vil blive erstattet af et andet sæt emnehæfter. På længere sigt er det meningen, at alt undervisningsmateriale skal foreligge som emnehæfter, der har den fordel, at de let kan revideres eller suppleres med nye hæfter i takt med den tekniske udvikling på området. Samtidig hæves det faglige niveau væsentligt i forhold til det tidligere undervisningsmateriale. Indholdet svarer nærmest til, hvad man kan forvente af en 13-tals elev! Hæfterne kan bestilles via www.brs.dk. BRANDVÆSEN juni 2006 31


BRANDVÆSENs tidligere redaktør: Ingen forbedringer i beredskabet siden 1993 Toget kører videre for Svend Erik Brodersen, der ikke har sluppet sin interesse for brand og redning Af Erik Weinreich Svend Erik Brodersen, tidligere redaktør af BRANDVÆSEN, havde tre ønsker til sit liv: Journalistik, brandvæsen og jernbaner. Alle tre ønsker gik i opfyldelse og har fyldt hans liv – og gør det stadig. Journalistikken begyndte med et ”hektograferet” skoleblad i 1946 og er indtil videre endt med Netavisen – Vamdrup, der hver dag sendes ud som mail til 1200 abonnenter. Gennem 12 år kombinerede han journalistik og brandvæsen som redaktør af BRANDVÆSEN (oprindelig BRANDVÆRN), og forinden havde han været informationschef hos DSB. Interessen for jernbaner er fortsat og gælder modeljernbaner, samt artikler og bøger om for længst nedlagte jernbanestrækninger, så selv om toget er kørt for de første epoker af Brodersens liv, er der altid nye tog på vej, fyldt med nye udfordringer. I 1993 hed udfordringen BRANDVÆRN, som Svend Erik Brodersen tog til sig med stor 32 BRANDVÆSEN juni 2006 Svend Erik Brodersen har altid haft sine klare meningen om det civile beredskab, og han har aldrig været bange for at sige dem. entusiasme. Ud over det fulde ansvar for bladet lød opgaven på at bremse en den gang stigende privatisering af kommunale brandvæsener. Det passede ham fint, for hans filosofi har altid været, at der ikke skal tjenes penge på at redde menneskeliv og værdier. Den slags er en samfundsmæssig opgave, mener han. Savner kontrol Netop i 1993 blev Brandvæsen og Civilforsvar lagt sammen til Redningsberedskabet, og Brodersen følte et stort ansvar for at skrive om opgaverne i den nye beredskabslov. Udviklingen siden den gang imponerer ham dog ikke. Tiden er mest gået med besparelser frem for forbedringer. Han spørger, hvornår det er slut med at sætte pris foran kvalitet. Eksempelvis er bemandingen på første slukningstog reduceret fra 7+1 til 5+1, og man har nedlagt Redningsrådet, der via uvarslede prøver skulle bedømme udrykningstider, antal køretøjer, bemanding, ankomst til skadested og slukningskvalitet. Det skete tilmed på et tidspunkt, hvor kun hver tredje udrykning levede op til kravene. I dag er stort ingen uvildig kontrol med beredskaberne – og med borgernes sikkerhed. Et andet ankepunkt fra Svend Erik Brodersen er bevillingerne til terrorberedskabet, hvor han synes, at man har focuseret alt for meget på det statslige beredskab på bekostning af dem, der er først ude på skadestedet – d.v.s. de kommunale beredskaber. Efterlyser krav Brodersens tredje anke går på kravene til redningsmandskabet: Enhver – selv uden uddannelse – kan blive beredskabschef og få ansvaret for alle borgernes sikkerhed. I rigtig mange kommuner er beredskabschefen som daglig leder af beredskabet efterhånden underlagt en ikke beredskabsuddannet teknisk chef. Noget man slet ikke forstår i udlandet. Dertil kommer, at Danmark har den ringeste brandmandsuddannelse i sammenlignelige lande, hævder Brodersen. Også de nye beredskabsplaner omkring risikobaseret dimensionering får hug fra den gamle redaktør: – Planerne er gode nok, men kun hvis der sidder en stærk beredskabschef, der kan sit kram og kan påvirke kommunalpolitikerne til et godt forsvarligt beredskab. Og så mener jeg offentligheden burde være med i hele debatfasen forud for vedtagelsen af de risikobaserede beredskabsplaner, som det fx sker, når en kommune vedtager en lokalplan. Det synes jeg, vi som borgere har krav på, så vi kan være medbestemmende omkring dimensioneringen, og vi ved hvilke krav, der stilles til vores lokale beredskab, siger Svend Erik Brodersen. Artiklen er ikke et udtryk for FKBs synspunkter, men alene for Svend Erik Brodersens holdning.


Lydløs brandbil DR Byen har fået mini brandbil, der hverken larmer eller forurener Af Erik Weinreich Lille og kompakt, men med et tydeligt brandbil-udseende og en speciel DR-nummerplade ”M1”. Jovist, der er stil over det i DR Byen. Det interne brandberedskab i DR Byen i Ørestaden har fået et ganske særligt brandog beredskabskøretøj, der kun skal køre indendørs, og som hverken forurener med CO2, partikler eller støj. Det var en helt speciel opgave for firmaet Fire Supply at konstruere en sådan brandbil. Grundlaget er en Mega el-multitruck fra Dansk Autoimport i Hillerød. Den drives frem af 12 batterier og en lydløs 4 KW el-motor. Selve opbygningen af brandbilen blev overdraget til firmaet Düver Brandmateriel i Kastrup. Det interne brandberedskab i DR Byen er en del af en aftale mellem DR og Københavns Brandvæsen, som i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro udarbejdede retningslinier for hvordan et redningskøretøj skulle fungere. Den lydløse mini-brandbil kan rykke ud med få minutters varsel i tilfælde af brand, og kan også gøre en hurtig indsats i tilfælde af f.eks. hjertestop. BRANDVÆSEN juni 2006 33


1. Adgangskontrol ● RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com 2. Affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 3. Alarm- og meldeudstyr ● DANSIKRING Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 ● Dansk Brandteknik a.s. ▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk ● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk ▲FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk ● Ginge-Kerr Danmark A/S ▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk ● KEMP & LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com ● TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ▲(DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 4. Aspirationssystemer ● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ▲FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk ● Ginge-Kerr Danmark A/S ▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com ▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ■ (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 5. Brandanlæg ● KEMP & LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 ● LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91 6. Brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter 34 BRANDVÆSEN juni 2006 ROCKWOOL A/S 2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 BRANDBATTS til brandsikring af bygningskonstruktioner. TAGISOLERING. BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse af kemi, gastanke og rør. CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. CONLIT Brandstop til brandsikring af gennemføringer. SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. 7. Brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB Planteservice Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. ▲APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. 8. Brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 9. BS- BD- og F-døre samt jalousier ■ DALOC DANMARK A/S Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle Tlf. 86 41 12 33 Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 DEKO, loft+væg a/s, Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 ■ JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer ▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ■ (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 10. Brandventilation SIKKERHEDSTEKNIK A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 info@sikkerhedsteknik.dk En afd. i Safe-Light A/S 11. Brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International Clothing A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 E-mail: albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk ▲APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 2640 Hedehusene Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 claus.nilsson@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard HVEM SÆLGER ... ▲Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel, Kanalen 1, 6700 Esbjerg. Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj ● Ginge-Kerr Danmark A/S ▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 - Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk KETNER Fabriksparken 23, 2600 Glostrup Tlf. 70 80 73 45 Udrykningsudstyr, søgelygter info@ketner.dk, www.ketner.dk KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 www.kongstad-safeman.dk Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, alt i personligt sikkerhedsudstyr. KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk ▲LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter. SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 Import af ildløse-køretøjer Løftepuder og frigørelsesværktøj VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 12. Dørlukningsanlæg og portautomatik ● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 Århus: Tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ■ JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 ▲LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service ● RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com ▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ■ (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 13. Eksplosionsforebyggende og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 ● Ginge-Kerr Danmark A/S ▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk 14. Forureningsbekæmpelsesmateriel ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ www.ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle. Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 Absorbering af væske, uanset væsketype og -mængde, miljø og omstændigheder. Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente flydespær m.m., samt miljøvenlige granulater. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand og forurening. Tlf. 45 53 30 03 WWW.OKOSAFE.DK 15. Håndildslukkere, salg og opladning ▲APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 ▲Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk ● Dansk Brandteknik a.s. ▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ▲GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt ▲LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter - salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11, = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 16. Informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook


17. Lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 18. Nødbeslag ● RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 19. Radio- og kommunikationsudstyr NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK ApS Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. www.radiocom.dk ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 - www.zenitel.biz MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner 20. Reflekterende materialer Reflexite Europe A/S Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 europe@reflexite.com, www.reflexite-europe.com 21. Rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, der yder service til danske virksomheder indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, undersøgelser og certificering. ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 ▲FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 - www.fire-eater.dk ● Ginge-Kerr Danmark A/S ▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz ● RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk, www.vidaps.com Brandslukning med vandtåge. ▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ■ (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 22. Sikkerhedsbelysning SafeExIT A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk SAFE-LIGHT A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 info@safe-light.dk 23. Sikringsskilte ▲APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 ▲Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ▲GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt ▲LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 24. Stationære slukningsanlæg ▲APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 ▲BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14, Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, Tlf. 57 66 64 00 ▲Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk ● Dansk Brandteknik a.s. ▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ▲FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk ● Ginge-Kerr Danmark A/S ▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk ▲GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com ▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ■ (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 HVEM SÆLGER ... 25. Total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Klostermosevej 140, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, Tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31 Tlf. 74 84 38 00 26. TV- og videoovervågning METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 27. Tyverisikring ● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com 28. Vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk 29. Vandfyldte slangevinder ▲APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 ▲Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk ▲FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ▲GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt HWAM VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com www.hwamventi.com ▲LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte 30. Vandtåge slukningsanlæg Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com ▲Medlem af Dansk Brandsikrings Forening ● Medlem af Sikkerhedsbranchen ■ Dansk Leverandør af Ståldøre Tegn en optagelse under “Hvem sælger ...” Ring til: Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47 BRANDVÆSEN juni 2006 35


Maskinel magasinpost ID-nr. 42249 Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia Ændringer vedr. abonnement ring venligst på tlf. 75 58 01 43

More magazines by this user
Similar magazines