Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse
Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse
Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Terrorisme udfordrer sikkerhed og tryghed<br />
Katastrofen og terrorisme er vidt forskellige fænomener. Det bør man tage<br />
højde for i <strong>beredskab</strong>splanlægningen Af Niels Johan Juhl-Nielsen, <strong>beredskab</strong>sforsker<br />
Et af de mest velbesøgte<br />
foredrag på årets DBI dag i<br />
Hvidovre var psykologen<br />
Keld Molins foredrag om terrorangrebets<br />
psykologi.<br />
– Ved terror er der tale om to<br />
skades- og sundhedsscenarier:<br />
dels de lokale fysisk-somatiske<br />
skader, dels en landsdækkende<br />
frygt med afmagt,<br />
vildrede og social uro, kommer<br />
det fra lægen. CBRNterror<br />
kan fungere som<br />
pædagogisk udgangspunkt<br />
for planlægningen af terror<strong>beredskab</strong>et.<br />
Det er nemlig<br />
her, at de psykologiske og<br />
indirekte konsekvenser kommer<br />
tydeligst frem.<br />
Men frygten fremstår ikke<br />
blot som en følelse. Den<br />
optræder også som en incitation<br />
til handling, den være<br />
sig hensigtsmæssig eller<br />
uhensigtsmæssig. Ikke sjældent<br />
har der været omfattende<br />
tab af menneskeliv forbundet<br />
med flugten, når<br />
angsten har grebet menneskemasser,<br />
og den enkelte<br />
blot skulle væk.<br />
Keld Molin kunne på den<br />
baggrund gennemgå fire<br />
<strong>beredskab</strong>srelevante problemstillinger.<br />
4 BRANDVÆSEN juni 2006<br />
1. <strong>Frygt</strong> og rædsel<br />
For det første skal et <strong>beredskab</strong><br />
være i stand til at kunne<br />
håndtere andet og mere end<br />
blot ulykker, katastrofer og<br />
terrorisme, nemlig frygt og<br />
rædsel.<br />
2. Blå-blink begrænsning<br />
Den fysiske skade efter en<br />
”traditionel” hændelse kan<br />
indkredses, og blå-blink<br />
udfylder her sin opgave.<br />
Men ved terrorangreb er<br />
frygt den største skadevolder<br />
og det største problem.<br />
Der opstår langt flere psykologiske<br />
problemer end somatiske<br />
problemer, nævnte<br />
Keld Molin.<br />
Man kan således konstatere,<br />
at det kun er de færreste<br />
problemer, der kan løses af<br />
blå-blink-<strong>beredskab</strong>et.<br />
3. Udfordring<br />
for myndighederne<br />
Ved således ikke at forholde<br />
sig til terrorismens særlige<br />
operationsfelt (psyken), kan<br />
myndighederne skabe en ny<br />
krisetilstand. Hvad enten<br />
myndighederne iværksætter<br />
velmente handlinger, eller<br />
myndighederne helt undlader<br />
at forholde sig til<br />
fænomenet ”frygt”, så resulterer<br />
myndighedernes ageren<br />
i utilsigtede konsekvenser,<br />
der under alle omstændigheder<br />
opleves som et svigt.<br />
4. Individuel<br />
<strong>beredskab</strong>skompetence<br />
Uanset omstændigheder,<br />
så er den enkelt involverede<br />
selv en <strong>beredskab</strong>saktør, når<br />
hændelsen indtræffer. Den<br />
enkelte kan så agere mere<br />
eller mindre kompetent eller<br />
hensigtsmæssigt.<br />
Myndighedernes ”policy”<br />
I selve <strong>beredskab</strong>ssituationen<br />
fremstår myndigheden som<br />
specialisten, autoriteten eller<br />
hjælperen. Fra sirenens<br />
”kommando” til indsats<strong>beredskab</strong>ets<br />
målrettede ageren<br />
er ”borgeren” ofte blot en<br />
statist i hændelsen.<br />
Men i det moderne samfund<br />
er mentalitet og kultur gået<br />
i retning af selvbestemmelse,<br />
demokrati og anti-autoritær<br />
holdning. Her er det så<br />
Keld Molins pointe, at det<br />
stiller krav til krisestyring og<br />
de <strong>beredskab</strong>smæssige informationer.<br />
Her tog Keld Molin udgangspunkt<br />
i en definition af risikokommunikation<br />
som ”en<br />
informationstype, der forholder<br />
sig til den enkeltes konkrete<br />
og psykologiske virkelighed<br />
i en risikosituation,<br />
som giver vedkommende et<br />
grundlag for at beslutte sin<br />
egen handlestrategi”.<br />
Fokus er så her, hvorvidt<br />
befolkningen skal have forudgående<br />
information med risiko<br />
for unødig ængstelse og<br />
uro, eller om befolkningen<br />
skal være ”forberedt” på terrorangrebet.<br />
For Keld Molin bør sigtet i en<br />
risikokommunikation være<br />
”at give borgerne et adækvat<br />
grundlag for at træffe valg,<br />
der medfører hensigtsmæssig<br />
og sundhedsfremmende<br />
adfærd”. Og her gik foredragsholderen<br />
i flæsket på<br />
regeringens politik, idet den<br />
blev karakteriseret som vag<br />
og uambitiøs og blot fremtræder<br />
som en fragmentarisk<br />
løsning i det samlede terror<strong>beredskab</strong>.<br />
Keld Molin anklagede<br />
sågar regeringen for<br />
ikke at have forstået, hvilken<br />
vigtig betydning risikokommunikationen<br />
kan have som<br />
led i en proaktiv krisestyring.<br />
Anbefalinger<br />
Først og fremmest bør<br />
befolkningens reaktioner og<br />
handlinger kortlægges, når vi<br />
har med terrorangrebets<br />
indirekte konsekvenser at<br />
gøre. Det skal så forebygges,<br />
at uhensigtsmæssige handlinger<br />
medfører tilskadekomst<br />
og større problemer.<br />
Som læge lå det naturligt for<br />
Keld Molin at anbefale, at<br />
psykologisk og folkesundhedsmæssig<br />
ekspertise blev<br />
udviklet og anvendt. Alt sammen<br />
med det formål at integrere<br />
en proaktiv risikokommunikation<br />
i krisestyringen.<br />
Ved Beredskabsstyrelsens<br />
konference i december 2005<br />
var Keld Molin også inviteret<br />
som foredragsholder med de<br />
selv samme anbefalinger.<br />
Mon Beredskabsstyrelsen forbereder<br />
et korrektiv til regeringens<br />
hidtidige politik?
Change language