Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse

BRANDVÆSENs tidligere redaktør:
Ingen forbedringer
i beredskabet siden 1993
Toget kører videre for Svend Erik Brodersen, der ikke har sluppet sin interesse
for brand og redning Af Erik Weinreich
Svend Erik Brodersen, tidligere
redaktør af BRANDVÆSEN,
havde tre ønsker til sit liv:
Journalistik, brandvæsen og
jernbaner. Alle tre ønsker gik
i opfyldelse og har fyldt hans
liv – og gør det stadig.
Journalistikken begyndte med
et ”hektograferet” skoleblad
i 1946 og er indtil videre endt
med Netavisen – Vamdrup, der
hver dag sendes ud som mail
til 1200 abonnenter. Gennem
12 år kombinerede han journalistik
og brandvæsen som
redaktør af BRANDVÆSEN
(oprindelig BRANDVÆRN), og
forinden havde han været
informationschef hos DSB.
Interessen for jernbaner er
fortsat og gælder modeljernbaner,
samt artikler og bøger
om for længst nedlagte jernbanestrækninger,
så selv om
toget er kørt for de første
epoker af Brodersens liv, er
der altid nye tog på vej, fyldt
med nye udfordringer.
I 1993 hed udfordringen
BRANDVÆRN, som Svend Erik
Brodersen tog til sig med stor
32 BRANDVÆSEN juni 2006
Svend Erik Brodersen har altid haft sine klare meningen om det civile
beredskab, og han har aldrig været bange for at sige dem.
entusiasme. Ud over det fulde
ansvar for bladet lød opgaven
på at bremse en den gang
stigende privatisering af
kommunale brandvæsener.
Det passede ham fint, for
hans filosofi har altid været,
at der ikke skal tjenes penge
på at redde menneskeliv og
værdier. Den slags er en
samfundsmæssig opgave,
mener han.
Savner kontrol
Netop i 1993 blev Brandvæsen
og Civilforsvar lagt
sammen til Redningsberedskabet,
og Brodersen følte et
stort ansvar for at skrive om
opgaverne i den nye beredskabslov.
Udviklingen siden den gang
imponerer ham dog ikke.
Tiden er mest gået med
besparelser frem for forbedringer.
Han spørger, hvornår
det er slut med at sætte pris
foran kvalitet.
Eksempelvis er bemandingen
på første slukningstog reduceret
fra 7+1 til 5+1, og man
har nedlagt Redningsrådet,
der via uvarslede prøver skulle
bedømme udrykningstider,
antal køretøjer, bemanding,
ankomst til skadested og
slukningskvalitet. Det skete
tilmed på et tidspunkt, hvor
kun hver tredje udrykning
levede op til kravene. I dag
er stort ingen uvildig kontrol
med beredskaberne – og med
borgernes sikkerhed.
Et andet ankepunkt fra
Svend Erik Brodersen er bevillingerne
til terrorberedskabet,
hvor han synes, at man
har focuseret alt for meget på
det statslige beredskab på bekostning
af dem, der er først
ude på skadestedet – d.v.s.
de kommunale beredskaber.
Efterlyser krav
Brodersens tredje anke går
på kravene til redningsmandskabet:
Enhver – selv uden uddannelse
– kan blive beredskabschef
og få ansvaret for alle
borgernes sikkerhed. I rigtig
mange kommuner er beredskabschefen
som daglig leder
af beredskabet efterhånden
underlagt en ikke beredskabsuddannet
teknisk chef.
Noget man slet ikke forstår
i udlandet.
Dertil kommer, at Danmark
har den ringeste brandmandsuddannelse
i sammenlignelige
lande, hævder Brodersen.
Også de nye beredskabsplaner
omkring risikobaseret
dimensionering får hug fra
den gamle redaktør:
– Planerne er gode nok, men
kun hvis der sidder en stærk
beredskabschef, der kan sit
kram og kan påvirke kommunalpolitikerne
til et godt
forsvarligt beredskab. Og så
mener jeg offentligheden
burde være med i hele
debatfasen forud for vedtagelsen
af de risikobaserede
beredskabsplaner, som det
fx sker, når en kommune
vedtager en lokalplan. Det
synes jeg, vi som borgere har
krav på, så vi kan være medbestemmende
omkring
dimensioneringen, og vi ved
hvilke krav, der stilles til
vores lokale beredskab, siger
Svend Erik Brodersen.
Artiklen er ikke et udtryk for
FKBs synspunkter, men alene
for Svend Erik Brodersens
holdning.