Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse

More documents

Recommendations

Info

Fortsat fra side 25 Danmark foran på logistik Under internationale indsatser medbringer DEMA (Danish Emergency Management Agency) et helt camphold, som kun har til opgave at sørge for lejren og bringe materiel ud til skadestederne, hvis dette menes nødvendigt. Det er et rigtig godt system som virker. England havde ingen fast plan for, hvem der stod for 26 BRANDVÆSEN juni 2006 logistikken og har heller ikke noget fast system ud over opmarchområde for placering af udrykningskøretøjer. Det betød, at der under øvel- Øvelsen bød på mangeartede udfordringer for redningsmandskabet. sen til tider var lang ventetid på simpelt udstyr, hvilket besværliggjorde indsatsen. Endnu værre var det, at man begyndte at improviserer så meget, at sikkerheden for mandskabet ikke var i orden. Nummerplader til mandskabet Når man arbejder med så store indsatser og skadesteder, skal man bruge nogle hjælpeværktøjer til at styre sin indsats. Det er ikke længere forsvarligt at holdlederen løber rundt og tegner skitser og styrer mandskabet. Der er brug for et godt system, så man let kan skabe et overblik over skadernes omfang, materielbehov, indsat mandskab mm. I England har de en gruppe med en moderne udgave af en gammel dansk kommandovogn. Et køretøj, telt eller en fast lokalitet bliver indrettet med laminerede A3 sider med fortrykte skemaer. Her ud over råder hver enkelte redningsmand over et skilt/nummerplade, som kan afleveres, når han går ind på skadestedet. Det er kommandoposten, hvor holdlederen skal stille og få sine opgaver, som også skal have skiltene/ nummerpladerne. Hvem ved hvad om eftersøgning? Rent taktisk er der meget få i Danmark, der ved, hvad eftersøgning går ud på: Redningshunde, elektronisk eftersøgning, optisk eftersøgning og fysisk eftersøgning. Hvad består en eftersøgningsgruppe af, hvad er et hundeteam, hvor findes udstyret, hvad har brugerne af uddannelse osv.? Det er ikke er beskrevet nogen steder i Danmark. I England er der nu 19 komplette eftersøgningsgrupper, som råder over alle fire muligheder. Under øvelsen fik de dog ikke brugt udstyret effektivt nok. Der var i øvelsen ikke lagt op til den store brug af udstyret, men i fasen, hvor man graver tilskadekomne fri, eller er i gang med at udfri disse, kan man med fordel bruge udstyret til at opretholde kontakten til de tilskadekomne. Særlige indsatsdragter Hvis man kigger på det danske redningsberedskab og skal vælge uniform til at arbejde i redning, så er det, man i dag kalder ”hverdagsuniform”, den som mest optimale til at udføre redningsopgaver i. Branddragter og de nye 2-lags branddragter er for tunge og er bestemt ikke venlige at arbejde i, hvis det er over flere dage. ”Hverdagsuniformen” har til gengæld nogle ulemper. Fx er den ikke vandafvisende, vindafvisende og refleksmarkeret, og så fylder uniformen meget, hvis man skal have ekstra sæt med. England har løst problemet ved at lave en redningsdragt i samarbejde med et lokalt tøjfirma. Dragten er en moderne kedeldragt med sidelommer, reflekser og ekstra beskyttelse på albuer og knæ. Dog ikke så kraftig, at man kan undgå brug af knæbeskyttelse ved hårdt arbejde. Ud over dette er den vand og vindtæt. Personlig beskyttelsesudstyr er den enkelte redningsmands En af de 3 container som indeholder redningsmateriel er sat op som en del af depotet. Det tilhørende telt er sat på for at gøre arbejdsforholdene omkring depotet optimale, ved lange indsatser.
eget, og denne skal sørger for at medbringe dette. Crew commander, sektor commander osv. er alle markeret med en hvid vest, hvor der tydeligt på ryggen står hvilket land, man er fra, hvilken taktisk opgave man har, f.eks. Search and Rescue, og til sidst står der lederens betegnelse. Noget, som vi i Danmark har forsøgt at beskrive os ud af med streger på hjelmen og vestefarver og vestetekster, men for det meste uden held. Hvad skal Danmark? Hvis man i Danmark skal forsøge at komme USAR området til livs, og virkelig prøve at ændre vores holdning til, hvordan vi gør det bedre, vil Godkendt af FN Der var stor ros til de engelske redningsstyrker efter en storstilet, tre døgn lang redningsøvelse, som i marts fandt sted ved den engelske Fort Widley. Øvelsen blev overvåget af FN, der skulle klassificer den samlede engelske redningsstyrke, efter INSARAGs (international search and rescue advisory group) retningslinjer. De fem observatører fra FN kunne bagefter konstatere, at England lever op til de hårde krav til f.eks. mængde af materiel, til at kunne holde sig selv med kost og logi i mindst 10 dage, at kunne indsætte redningsmandskab mod to skadesteder på samme tid, og hvad FN ellers har beskrevet. Beredskabsassistent Jesper Rossen, Odense Brandvæsen, deltog i øvelsen som dansk repræsentant. Kevin fra Fairfax county, er her ved at forklare mig fordelene ved at sømme kilerne sammen samt at undgå brugen af sømplader og spidsklammer. jeg forslå følgende fire ting: 1) For at blive bedre uddannet, skal vi have isoleret en gruppe mennesker i Danmark (arbejdsgruppe), som virkelig har interessen for redning, og som har mulighed for at udarbejde nye retningslinjer og undervisningsmateriel. Gruppen skal bestå af 8-10 personer (to pr. speciale), og den skal ud og gennem kurser lære, hvordan man gør tingende i udlandet. 2) Redningsuddannelsen skal forgå centralt, således at man kan opretholde et tæt samarbejde mellem alle, som arbejder med redning, samt at man let kan opdatere sine redningsinstruktører og derved sikre ens kunnen i Danmark. Uddannelsesudviklingen skal ske over 2 – 3 år: År 1 – nyt undervisningsmateriel. År 2 – uddannelse af instruktører. År 3 – uddannelse af redningsfolk. 3) Der skal udpeges nogle steder, der får materiel tildelt og kan funger som udrykningsstationer. De skal placeres på en sådan måde, at de kommunale indsatsledere hurtigt kan få hjælp og derved få løst deres problemer. 4) De personer, som arbejder i første række med USAR og udviklingen, skal have interesse i at deltage i internationale indsatser, der gør, at de kan opbygge en rutine. Det lyder hårdt, men det er det eneste sted, vi kan ”øve” os, før vi for brug for det herhjemme. Senere skal andre, som er blevet uddannet i Danmark, også indgå i puljen om at blive sendt ud internationalt. Under opbygningsfasen, og i fremtiden gerne helt fast, skal vi fra Danmark for at opnå en rutine kunne sende mindre enheder af sted, uden vi behøver 160 m materiel og et 4-stjernet hotel i form af en camp. Hvis vi kan følge de fire punkter, kan vi igen om fire år skrive en artikel om, at vi i Danmark nu er klassificeret som et tungt redningshold af FN, jf. de nye retningslinjer. Og ikke mindst at vi i Danmark har et dagligt beredskab, som til hverdagen klarer alle tænkelige opgaver og ulykker, som kan ske i Danmark, uden at sætte indsatspersonellets liv og lemmer på spil. Eller vi kan fortsætte som vi gør i dag, se lyst på det hele og mene, at ved en masse om det, som vi ingen forstand har på. BRANDVÆSEN juni 2006 27
Page 1 and 2: BRANDVÆSEN NR. 5 • JUNI 2006 Udg
Page 3 and 4: LEDER Skab den nødvendige politisk
Page 5 and 6: Skal bruge 700-1000 ekstra timer ti
Page 8 and 9: Stor redningsøvelse inden Misforst
Page 10 and 11: 10 BRANDVÆSEN juni 2006 TETRA Alle
Page 12 and 13: 12 BRANDVÆSEN juni 2006 TETRA Ambu
Page 14 and 15: Rapport 225, Sammenstyrtningsulykke
Page 16 and 17: Fortsat fra side 15 bjergningsvogne
Page 18 and 19: Årets Brandpunkter 2006 112 Materi
Page 20 and 21: Tre kommunale beredskaber vil byde
Page 22 and 23: Ringe opbakning til redningsdykkeru
Page 24 and 25: England først med FN godkendelse t
Page 28 and 29: Krybberum kan være en Skræk scena
Page 30 and 31: Over 50 år med ruiner Jubilæum p
Page 32 and 33: BRANDVÆSENs tidligere redaktør: I
Page 34 and 35: 1. Adgangskontrol ● RUKO A/S Mari
Page 36: Maskinel magasinpost ID-nr. 42249 A

Frygt beredskab Tetra Årsmøde Ambulancer Uddannelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?