Forældelse af strafansvaret for særlovsover- trædelser m.v.

77
På baggrund af disse regler for tiltalepraksis og udvidelsen med hensyn til
straffelovsansvar for juridiske personer, har udvalget fundet, at der var
behov for at ændre forældelsesreglerne. Efter de tidligere regler blev
virksomhedens strafansvar forældet efter 2 år, fordi den efter sagens natur
kun kan idømmes bøde. (Medmindre der var tale om en kriminalitetsform,
som altid har en længere forældelse, f.eks. skattesvig, eller en forældelsesregulering
i en særlov). Dette var gældende, selv om strafansvaret for en fysisk
person i samme situation eller for en medvirkende ansat i virksomheden
ville have en længere forældelsesfrist. Dette passede meget dårligt med det
grundsynspunkt, som ellers præger nyere lovgivning, at ansvaret primært
bør pålægges virksomheden. Der er ingen grund til at behandle juridiske
personer mildere end fysiske personer i denne relation.
Ved lov nr. 378 af 6/6 2002 er der i § 93, stk. 1, nr. 1, indsat følgende som
2. pkt.:
”2. led gælder dog ikke for juridiske personer.”
Dette betyder, at juridiske personer nu i et vist omfang stilles strengere end
fysiske personer. Denne forskel kan efter udvalgets opfattelse ikke begrundes
tilfredsstillende. I lovforslaget 82 begrundes særreglen alene med, ”at en
anvendelse af reglen ... ville ... forudsætte, at der foretoges en fiktiv omregning
af straffen for den aktuelle handling, såfremt denne var blevet foretaget
af en fysisk person”. Det er rigtigt, at det kan give anledning til tvivl i visse
tilfælde. I langt de fleste tilfælde vil det dog ikke volde vanskeligheder. Og
skaden ved i grænsetilfælde at anvende et princip om in dubio pro reo er
ubetydelig i forhold til de fordele, som en ligebehandling ville medføre.
Udvalget finder, at der bør tilstræbes en ligestilling, således at samme
forældelsesfrister bliver gældende for fysiske og juridiske personer. Denne
regulering er også valgt i Norge, jfr. afsnit 3.3 (§ 67, stk. 5).
Et relateret spørgsmål er, hvordan forældelsesfristen afbrydes ved selskabsansvar.
Straffelovens § 94, stk. 5, 4. og 5. pkt., lyder således:
82 FT 2001/2002 A 808.
”Afbrydes forældelsesfristen over for nogen, som har handlet på en
juridisk persons vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til den
pågældende juridiske person. Afbrydelse af forældelsesfristen over for en
juridisk person har ikke virkning i forhold til personer, der har handlet på
den juridiske persons vegne.”