Forældelse af strafansvaret for særlovsover- trædelser m.v.

78
Det er meget væsentligt, at fristafbrydelsen kommer til den sigtedes
kundskab, for at denne kan varetage sine interesser, jfr. bl.a. principperne
bag Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3:
”Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til
følgende:
a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han
forstår, om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;
c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer ... ”
Efter dansk ret er virksomheden selvstændigt ansvarssubjekt. Det er derfor
naturligt, at der på dette område gælder samme regler, som i øvrigt
anvendes ved en flerhed af ansvarssubjekter. Forældelsesfristen afbrydes
ikke over for en fysisk person, blot fordi den afbrydes over for en anden
fysisk person, der (også) er medvirkende.
Efter de gældende regler om behandlingen af straffesager begået af og i
virksomheder er politiets efterforskning alligevel primært rettet mod
virksomheden, hvorfor det ikke kan være nogen belastning, at forældelsesfristen
(også) skal afbrydes over for denne og ikke blot over for de fysiske
personer.
Virksomheden kan efter dansk ret pådrages strafansvar såvel gennem
handlinger udført af overordnede ansatte som gennem handlinger udført af
ganske underordnet personale, såvel gennem fast ansatte som gennem
midlertidigt beskæftigede. § 94, stk. 5, 4. pkt., fastslår, at forældelsesfristen i
relation til den juridiske person kan afbrydes over for den, som har handlet
på en juridisk persons vegne. Loven indeholder ingen regler om, hvem
afbrydelsen i øvrigt skal være rettet til, hvis den oprindeligt handlende af en
eller anden grund ikke kan eller bør anvendes som adressat.
Meddelelser til den juridiske person om sigtelsen kan gives til de personer,
der efter retsplejelovens § 157 kan modtage forkyndelse.