FORSKNINGSNYT Fire slags musikalsk smag - Elbo

FORSKNINGSNYT
Fire slags musikalsk smag
Smag og behag er som bekendt vældig forskellig, men en
ny undersøgelse fra universitetet i Texas i USA tyder nu på,
at vores musikalske smag ikke er mere forskellig end at den
kan inddeles i blot fi re grundlæggende forskellige kategorier.
Desuden viste undersøgelsen, at der er en gennemgående
forskel på personlighed og politisk holdning hos dem, der
dyrker den ene eller den anden slags musik.
Forskerne begyndte med at fi nde frem til alle de begreber
for musikalske genrer, de kunne opdrive. Det lykkes
at fi nde hele 80 forskellige betegnelser for forskellige typer
af musik, men en efterfølgende analyse viste, at mange af
disse betegnelser overlappede hinanden, og efter en del besvær
nåede forskerne frem til, at der kun er tale om fjorten
nogenlunde selvstændige og forskelligartede musikgenrer.
Disse nævner vi her på engelsk, da mange af især de nye
genrer alligevel omtales herhjemme med engelske betegnelser:
1) Rock, 2) folk, 3) heavy metal, 4) pop, 5) rap/hiphop,
6) blues, 7) jazz, 8) alternative, 9) country, 10) sound tracks,
11) gospel (religiøs musik), 12) soul/funk, 13) electronica/
dance, 14) classical (altså klassisk musik).
For nu at fi nde ud af, om der inden for disse fjorten forskellige
genrer er nogen indre sammenhæng med hensyn
til, hvad folk i almindelighed kan lide og ikke kan lide,
bad forskerne over 2000 yngre mennesker om at udfylde
et spørgeskema, hvor de på en syvpunktskala ud for hver
genre skulle angive, hvor meget de kunne lide den pågældende
genre fra 1: slet ikke, til 7: særdeles godt.
Ved at analysere de mange besvarelser kom forskerne
frem til, at de i næsten forbløffende grad ”klumpede sig”
sammen i fi re grupper, således at hver gruppe bestod af trefi
re genrer, som folk godt kunne lide, mens de ikke brød sig
særligt meget om alle de andre genrer. Man kan altså tale
om, at de pågældende menneskers musikalske smag faldt i
fi re ret selvstændige kategorier, som forskerne kalder:
1) Tankefuld og kompliceret: Klassisk, jazz, folk og blues.
2) Intens og oprørsk: Rock, heavy metal og alternativ.
3) Melodisk og konventionel: Pop, country, gospel og
soundtracks.
4) Energisk og rytmisk: Rap/hiphop, soul/funk og
elektronica/dance.
Inden for hver gruppe gælder det altså, at de, der typisk
kan lide den ene genre, også ofte kan lide de andre genrer i
gruppen, men ikke har så meget tilovers for alle de genrer,
der optræder i de øvrige grupper.
Men én ting er, hvad folk selv siger om deres musikalske
smag, noget helt andet er – måske – hvad de faktisk lytter til.
Det sidste havde de to forskere en enestående chance for at
tjekke ved at samarbejde med et af de nye fi rmaer, der giver
folk mulighed for at downloade musik over internettet. Der
blev taget en tilfældig stikprøve på 500 sådanne forbrugere,
32 PSYKOLOG NYT Nr. 6 . 2004
(ti fra hver stat i USA), som blot opfyldte den betingelse, at
de havde downloadet mindst 20 musikstykker.
Hvis det nu er rigtigt, at vores musikalske smag kan
inddeles i de fi re ovenfor omtalte grupper, så skulle man
vente, at de mange musiknumre, som den enkelte havde
downloadet, overvejende befandt sig i den ene eller den af
de fi re grupper. Og det var netop, hvad forskerne fandt, så
også på denne måde fi k de – måske endnu mere overbevisende
– bekræftet, at vores musikalske smag overvejende
befi nder sig inden for én af de fi re nævnte kategorier eller
genregrupper.
Til sidst så forskerne på spørgsmålet, om der er nogen
forskel på personlighed og politisk holdning hos dem, der
foretrak musik inden for hver af de fi re genregrupper. De
lidt over 2000 yngre personer, som havde besvaret spørgeskemaet
om musikalsk smag i den førstnævnte undersøgelse,
havde også besvaret spørgeskemaer om deres egen personlighed
og deres politiske ståsted. Ved at sammenholde
oplysningerne om musikalsk smag med oplysningerne om
personlighedstræk og politisk holdning kunne forskerne

give følgende signalement af den typiske personlighed bag
ved de fi re former for musikalsk smag:
De mennesker, der foretrak den ”tankefulde og komplicerede”
musik, altså klassisk, jazz og blues, udmærkede sig
først og fremmest ved at have et meget ”åbent sind”, altså
ved at være modtagelige for nye indtryk og ideer. Desuden
var de lidt mere følelsesmæssige ligevægtige end de fl este
og ikke særlig selvhævdende. Endelig hørte de mest til på
den politiske venstrefl øj og scorede i øvrigt højest af de fi re
grupper på en lille intelligenstest, hvilket næppe kunne
undre, da intelligens netop handler om at kunne opfatte
komplekse sammenhænge.
De mennesker, der dyrkede ”intens og oprørsk” musik,
fx rock og heavy metal, havde også et forholdsvist åben
sind, men sammenlignet med den foregående gruppe var
de mere selvhævdende og fysisk aktive. De havde ikke
nogen særlig ensartet politisk orientering og scorede næsthøjest
på den omtalte intelligenstest.
De, der overvejende nød musik af den art, som forskerne
kalder ”melodisk og konventionel”, fx pop og country, var
gennemgående mere udadvendte, venlige og samvittighedsfulde
end de øvrige. De havde et gennemsnitlig bedre
humør end de andre, men var mindre åbensindede og hørte
overvejende til på den politiske højrefl øj.
Endelig kunne forskerne karakterisere de mennesker, der
foretrak ”energisk og rytmisk musik” (fx rap og hiphop)
som udadvendte, men ikke specielt venlige og samvittighedsfulde,
og som spontane, impulsive og meget sportsinteresserede.
Deres politiske holdning lå overvejende lidt til
venstre for midten.
Det er klart, at disse ”signalementer” kun passer på gennemsnittet
af de mange forsøgspersoner i hver gruppe, og
at der i praksis er masse af undtagelser. Men de siger da
noget om, at der i det mindste er en vis tendens til, at vores
musikalske smag hænger sammen med vores personlighed
og – om end i mindre grad – med vores politiske ståsted.
tn
Kilde: Rentfrow, P.J. & Gosling, S.D. (2003). The Do Re Mi’s of
Everyday Life: The Structure and Personality Correlates of Music
Preference. Journal of Personality and Social Psychology, 84(6).
1236-1256.
FORSKNINGSNYT
Nr. 6 . 2004 PSYKOLOG NYT
33