Instruks for Plantedirektoratets kontrol med ... - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Instruks for Plantedirektoratets kontrol med ... - LandbrugsInfo

Instruks for Plantedirektoratets kontrol med

overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav

vedrørende arealer i Natura 2000 områder

(1.24, 1.25 og 1.29), beskyttelse af reder og redetræer

m.m. (1.27) samt af visse planter (1.30)

Juni 2009

jáåáëíÉêáÉí=Ñçê=c›ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá

mä~åíÉÇáêÉâíçê~íÉí=


Kolofon

Denne vejledning er udarbejdet af Plantedirektoratet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen

og Skov- og Naturstyrelsen i 2009

Fotograf(er): istockphoto

© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet

Skovbrynet 20

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: +45 4526 3600

Fax: +45 4526 3610

E-mail: pdir@pdir.dk

Websted: http://www.pdir.dk

ISBN 978-87-7083-501-5 (Tryk)

ISBN 978-87-7083-502-2 (Web)


Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Indledning ........................................................... 5

Kapitel 2. Retsgrundlag ....................................................... 6

Kapitel 3. Almindelige bestemmelser ................................... 7

3.1 Generelt ............................................................................................. 7

3.2 Adresser og sammenfald .................................................................... 8

3.3 Varsling .............................................................................................. 8

3.4 Sagsmateriale og kontroludstyr ........................................................ 8

Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer

beliggende i et Natura 2000 område .................................. 10

Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v.

beliggende i et Natura 2000 område .................................. 12

Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer .... 14

Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer

beliggende i et Natura 2000 område .................................. 17

Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter ....... 20

Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse ................................ 21

9.1 Kontrollens omfang på bedriften .................................................... 21

9.2 Forberedelse og gennemførelse ....................................................... 21

9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold ved overtrædelser ............. 23

9.4 Mindre overtrædelser (bagateller) .................................................. 24

Kapitel 10. Behandling af kontrolrapporter ...................... 25

10.1 ”OK-kontroller” ............................................................................ 25

10.2 ”Ikke OK-kontroller” .................................................................... 26

Kapitel 11. Registrering af kontrolresultater og rapporter28

11.1 Indberetning af kontrolresultater til FødevareErhverv ............... 28

11.3 VAKS ............................................................................................. 29

11.4 DAKAR .......................................................................................... 30

Kapitel 12. Ikrafttræden .................................................... 30

Kapitel 13. Bilagsfortegnelse .............................................. 31

Bilag 1. Oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder og

vildtkonsulenter ...................................................................................... 31

Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder fordelt på

Plantedirektoratets distrikter. ................................................................... 35

Bilag 3. Oversigt over Miljøministeriets Miljøcentre samt MCmedarbejdere

........................................................................................... 38

Bilag 4. Hejrekoloni ................................................................................ 42

Bilag 5. Rågekoloni ................................................................................. 43

Bilag 6. Rovfuglereder ............................................................................ 44

Bilag 7. Krav 1.30, Visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse .... 47

= 3


4

Bilag 8. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om

fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med

vildt og pleje af tilskadekommet vildt. § 4 ............................................... 51

Bilag 9. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om

vildtskader ............................................................................................... 52

Bilag 10. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20.

oktober 2008, §§ 8 og 9 ........................................................................... 56

Bilag 11. Bekendtgørelse nr. 1608 af 11/12/2006 om klitfredning ............ 57

Bilag 12. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20.

oktober 2008, § 15 ................................................................................... 60

Bilag 13. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove, § 8 nr.

4, 1. pkt. og §§ 11 og 28. ......................................................................... 61


Kapitel 1. Indledning

Kontrolinstruksen er skrevet til Plantedirektoratets kontrollører. Der kan derfor være

henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor Plantedirektoratet ikke

har adgang til. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af

året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form

af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager

ændringerne.

Denne instruks er udarbejdet i et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen,

Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet.

By- og Landskabsstyrelsen er regelansvarlig for naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriets

Miljøcentre er tilsynsmyndighed for overholdelse af naturbeskyttelseslovens § 8

om klitfredning (krav 1.24) og § 15 om strandbeskyttelse (krav 1.25).

Skov- og Naturstyrelsen er regelansvarlig for jagt og vildtforvaltningsloven og skovloven.

Skov- og Naturstyrelsen er desuden tilsynsmyndighed for bl.a. overholdelsen af

jagt og vildtforvaltningsloven, herunder bestemmelser om beskyttelse af reder og redetræer

m.m. (krav 1.27) og af reglerne om fredskov (krav 1.29), samt om beskyttelse

af visse planter (krav 1.30).

By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet har indgået

aftale om Plantedirektoratets kontrol med krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25,

1.27, 1.29 og 1.30. Kontrollen udøves for By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriets

Miljøcentre) og Skov- og Naturstyrelsen. Kontrollen omfatter kontrol med overholdelse

af bestemmelser i naturbeskyttelseslovgivningen om beskyttelse af strand- og

klitarealer i Natura 2000 områder og om beskyttelse af visse plantearter, jagt- og vildtforvaltningslovgivningen

om beskyttelse af reder og redetræer, samt skovlovgivningen

om beskyttelse af fredskovspligtige arealer i Natura 2000 områder.

Efter beslutning fra EU-Kommissionen er reglerne om anvendelsen af fælder til regulering

af vildt (tidligere krav 1.28) fra 2009 ikke længere omfattet krydsoverensstemmelse.

Instruksen knytter sig til:

”KONTROLRAPPORT 2009 – Kontrol med overholdelse af bestemmelserne om

arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m. samt beskyttelse

af visse planter (krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og

1.30)”.

Instruksens formål er at give kontrolløren et generelt overblik over, hvilke forhold, der er omfattet

af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30, og en vejledning i, hvornår kontrolløren skal rådføre

sig med eller videregive sagen til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed eller til Miljøministeriets

miljøcenter. Det vil således altid være op til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljø-centeret

at foretage den endelige vurdering af, om krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og

5


1.30 ikke er overholdt. Endelig beskriver instruksen, hvorledes kontrollen i praksis udføres og

hvorledes kontrolrapporterne registreres, herunder hvordan Plantedirektoratets distrikter indberetter

kontrolresultater til FødevareErhverv.

Ved ”Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed” (tidligere skovdistrikt) forstås den geografisk

relevante enhed under Skov- og Naturstyrelsen, jf. nedenfor.

Ved ”Vildtkonsulent” forstås den fagligt uddannede person, der i forhold til jagt- og vildtforvaltningslovgivningen

og evt. skovlovgivningen foretager tilsyn etc., og som kontrollørerne

skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav

1.27, 1.29 og 1.30.

Ved ”Miljøcenteret” forstås det geografisk relevante Miljøcenter under Miljøministeriet, jf.

nedenfor.

Ved ”MC-medarbejder” forstås den fagligt uddannede person i Miljøcenteret, der i forhold til

naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelse foretager tilsyn etc.,

og som kontrollørerne skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav

1.24 og 1.25.

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder

med angivelse af telefonnumre og navne på Vildtkonsulenterne, der vedlægges som bilag

1. De lokale enheders placering i forhold til Plantedirektoratets 6 distrikter fremgår af bilag

2.

By- og Landskabsstyrelsen har endvidere udarbejdet en oversigt over Miljøcentrene med angivelse

af telefonnumre og navne på MC-medarbejderne. Oversigten vedlægges som bilag 3.

Ved ”distriktet” forstås et af Plantedirektoratets 6 distrikter.

Ved ”kontrollør” forstås en af Plantedirektoratets medarbejdere, der er uddannet til at udføre

kontrol.

Kapitel 2. Retsgrundlag

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre-

og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet

vildt §§ 4, 5 og 6. (I bilag er alene bekendtgørelsens §§ 4-6 gengivet.)

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader § 14, stk. 1

og 2. (I bilag er hele bekendtgørelsen gengivet.)

• Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008 om lov om naturbeskyttelse.

(I bilag er § 8 samt § 15 gengivet.)

6


• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1608 af 11. december 2006 om klitfredning. (I

bilag er bekendtgørelsen gengivet.)

• Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om lov om skove. (I

bilag er § 8, 11 og 28 gengivet.)

• Bekendtgørelse nr. 1362 af 19. december 2008 om krydsoverensstemmelse.

Desuden henvises til:

• Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2009, december 2008

Kapitel 3. Almindelige bestemmelser

3.1 Generelt

Krydsoverensstemmelse på landbrug er indført i 2005 sammen med reformen af EU’s

landbrugsstøtte.

Kontrollen omfatter alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver under samme

juridiske enhed (CVR- eller CPR-nr.).

For den direkte landbrugsstøtte 1 gælder kravene i hele kalenderåret for alle landbrugsarealer

og landbrugsaktiviteter. (For bygninger, dyr, anlæg og lignende holdes

støttemodtager dog kun ansvarlig på direkte støtte, hvis han har rådighed over dem på

kontroltidspunktet.)

For de arealbaserede landdistriktsordninger 2 gælder kravene på kontroltidspunktet

hele bedriften, dvs. alle typer af arealer og tilhørende anlæg, bygninger og dyr som ansøger

er ansvarlig for. Hvis landbrugeren modtager støtte under både de direkte støtteordninger

og landdistriktsordninger gælder kravene for hele bedriften.

Arealer der ikke er søgt støtte til: Landbrugeren kan ikke friholde et landbrugsareal for

sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse, ved blot at undlade at søge støtte

til arealet.

Krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 er blandt de KO-krav, hvor der skal tages stilling

til, om overtrædelsen er sket på et landbrugsareal, eller om der er tale om en landbrugsaktivitet.

Ved en overtrædelse skal oplysningerne herom skal noteres og angives

1 Enkeltbetaling, dyrepræmier, energiafgrøder, stivelseskartofler, proteinafgrøder

2 De arealbaserede landdistriktsordninger omfatter Ø-støtte, Tilskud til omlægning til økologi (OM), Miljøbetinget

tilskud (MB), Tilskud til pleje af græs og naturarealer, Tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer,

Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding. Skovordninger:

Tilskud til første skovrejsning på landbrugsarealer, Tilskud til miljøvenligt skovbrug, Natura 2000 betalinger.

7


ved distriktets indberetning. Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da det

har betydning for FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen (se pkt. 9.3).

Krydsoverensstemmelseskravene gælder for alle landbrugere, ikke kun de, der udtages

til KO-kontrol (dvs. KO-kontrol for de 5 krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30). På PD’s

ordinære kontrol-ordninger kan det også ske, at der konstateres overtrædelser af KOkrav,

som PD er ansvarlig for. I de tilfælde er PD forpligtet til at indberette overtrædelsen

af det af konkrete krav til FødevareErhverv som såkaldt ”anden kontrol”.

Hvis kontrolløren i forbindelse med anden kontrol bliver opmærksom på overtrædelse

af et af kravene, skal kontrolløren udfylde kontrolrapport for overtrædelsen af det konkrete

krav. Kontrolløren sørger ligeledes for, at den pågældende bedrift også bliver

markeret for overtrædelse af kravet. Dette gøres ved at kontakte KKE og angive CVRnr.

samt hvilket krav, der er overtrådt.

3.2 Adresser og sammenfald

KO-kontrollen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 foregår udelukkende i sammenhæng

med arealkontrol på bedrifterne. Kontrollens omfang er mindst 1 pct. af ansøgerne

under enkeltbetalingsordningen svarende til ca. 600 kontroller. Kontrollen udføres

på arealordningen.

De arealkontrollører, der også udfører PD’s fælles KO-kontrol, skal desuden kontrollere

i alt ca. 71 sager, der er udtaget til KO-kontrol på de arealbaserede landdistriktsordningerne,

for overholdelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30. For disse ca. 71

kontroller henvises til instruksen for PD’s fælles KO-kontrol.

3.3 Varsling

Kontrollen af overholdelsen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal være uvarslet

uanset hvilken øvrig kontrol, den foretages sammen med.

Distriktet skal før opstart af kontrollen telefonisk i god tid (1-2 arbejdsdage) orientere

Vildtkonsulenten i den enkelte lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen og MCmedarbejderen

i Miljøcenteret om, at der i den følgende periode blive foretaget kontrolbesøg

efter krydsoverensstemmelseskravene vedrørende reder/redetræer og fælder

samt Natura 2000 områder. Herved har distriktet og Vildtkonsulenten/MCmedarbejderen

mulighed for at aftale eventuelle nærmere fremgangsmåde ved spørgsmål

om eller konstatering af overtrædelser af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30.

Hvis Vildtkonsulenten/MC-medarbejderen er forhindret i den pågældende periode, vil

distriktet blive henvist til en anden faglig relevant person.

Da kontrollen er uvarslet skal der altid udleveres et varslingsbrev ved kontrollens begyndelse.

3.4 Sagsmateriale og kontroludstyr

I forbindelse med kontrollen medbringer kontrolløren kort over arealerne.

8


Derudover er der brug for målebånd/tommestok til opmåling af evt. fælder og afstande

samt plastposer eller lignende til opbevaring af evt. ødelagte æg m.m. fra reder/redetræer.

Ved formodning om manglende overholdelse kan der blive behov for fotodokumentation

ved hjælp af digitalkamera.

3.5 Kontrolperiode

Kontrollen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 for de adresser, der er udtaget til KOkontrol,

foregår i perioden 1. juni til 15. september.

Det bemærkes, at der gælder individuelle krav for overholdelsen af krav 1.27 afhængig

af fugleart, se kap. 6.

9


Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et

Natura 2000 område

10

• Kontrollen af dette krav vedrører kun klitfredede arealer,

• Det er kun den del af de klitfredede arealer, der ligger indenfor Natura 2000

områder, som skal kontrolleres: klitfredede arealer uden for Natura 2000 vil aldrig

være omfattet af krav 1.24,

• Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer.

• Hvis landmanden råder over klitfredede arealer i et Natura-2000 område, men disse

arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen,

skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse

ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v.

Følgende arealer er klitfredede, jf. naturbeskyttelseslovens § 8 og 9: :

1. Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet,

2. Arealet mellem klitfredningslinien og de strandbredder, der er nævnt ovenstående,

3. Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse,

og

4. Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning.

Klitfredningen er registreret i matrikelregisteret og er noteret i tingbogen for den pågældende

ejendom.

For det enkelte klitfredede areal gælder følgende krav:

Krav 1.24: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer

Der må ikke ske ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Dvs. at der må ikke opføres eller

etableres bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer

mv.

Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne

og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel,

hvorved der fastlægges skel.

Det er på klitfredede arealer endvidere ikke tilladt at:

1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning,

2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje,

3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,

4) foretage gravearbejde,


5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende,

6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.

Bemærk, at forbuddet i nr. 2), 5) og 6) ikke gælder på den ubevoksede strandbred.

Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens

ejer må dokumentere.

Forbuddet i krav 1.24 gælder ikke for:

a. Foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres af Skov- og Naturstyrelsen/Miljøcentrene

eller efter påbud,

b. Landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet

landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning,

c. Sædvanlig hegning på ovennævnte arealer (under pkt. b),

d. Genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

e. Havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

f. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage

m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,

g. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-

eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar

tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens (delegeret til

Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed

og ydre udformning.

Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse

Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret herunder hvilke ændringer,

der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på markkort. Beskrivelsen

kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang.

Det noteres, om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage

til den oprindelige tilstand.

BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er formodning om manglende

overholdelse af kravet.

11


Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v. beliggende i et

Natura 2000 område

12

• Kontrollen af dette krav vedrører kun arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen 3 ,

• Det er kun den del af de arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som

skal kontrolleres: strandbredder og arealer mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen

uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.25,

• Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer.

• Hvis landmanden råder over strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen

i et Natura-2000 område, men disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker,

der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige

dem. Dette skal ske for at kontrollere disse ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser

som følge af landbrugsaktivitet m.v.

For det enkelte areal indenfor strandbeskyttelseslinjen gælder følgende krav:

Krav 1.25: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbred eller af andre

arealer, der ligger mellem strandbred og strandbeskyttelseslinjen

Der må ikke ske ændring i tilstanden af de omfattede. Dvs. at der må ikke opføres eller etableres

bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer

mv.

Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages

udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens

ejer må dokumentere.

Forbuddet i krav 1.25 gælder ikke for:

1. Landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

2. Gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3. Sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,

4. Bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

5. Havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og

tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,

7. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som

landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som op-

3 Linjen er som hovedregel 300 m, som blev udmålt ud fra landvegetationen langs kysten. I

sommerhusområder er den 100 m. Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger,

hvor der er bebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matrikelregisteret og

er noteret i tingbogen for den pågældende ejendom.


føres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens

(delegeret til Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse for så vidt angår de

nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning, og

8. Kyststrækninger, der er klitfredede.

Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse

Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret, herunder hvilke ændringer

der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på et kort. Beskrivelsen

kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang.

Det noteres om tilstandsændringen er varig eller om det er muligt at føre arealet tilbage

til den oprindelige tilstand.

BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er formodning om manglende

overholdelse af kravet.

13


Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer

1.27, delkrav (1): Kolonirugende fugles (hejrer, råger og skarver) redetræer må

ikke fældes i perioden 1. februar – 31. juli

Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter. Det er ikke afgørende,

om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende, om reden er ”beboet”.

Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset

om det kan diskuteres, om der er sket ”fældning” af et redetræ, eller om det er grenbeskæring

eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når

der er sket menneskelige indgreb i et redetræ.

Fotos af de typiske koloni-redetræer vedlægges i bilag 4-5.

14

Kontrollen omfatter:

1) Alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter

2) Ubeboede reder

3) Fældede og beskårne træer

Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse

Antallet af fældede/beskårne træer med reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages

eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages

i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet.

Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”.

1.27, delkrav (2): Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar

– 31. august

Forbuddet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af rovfugle eller ugler.

Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende

om reden er ”beboet”. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet.

Uanset om det kan diskuteres, om der er sket ”fældning” af et redetræ,

eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til

Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ.

Alle redetræer fra rovfugle og ugler er omfattet.

Fotos af de typiske rovfuglereder vedlægges i bilag 6.

Kontrollen omfatter:

1) Alle træer, der har reder bygget af rovfugle eller ugler

2) Ubeboede reder

3) Fældede og beskårne træer


Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse

Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier

af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring.

Anfør redetræets placering på kortmaterialet.

Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”.

1.27, delkrav (3): Ørnes, sorte storkes og røde glenters redetræer må ikke fældes

Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af ørne, sort stork eller

rød glente. Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke

afgørende om reden er ”beboet”. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af

fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres om der er sket ”fældning” af et redetræ

eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse

til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ.

Bemærk, at fældningsforbuddet gælder hele året.

Alle redetræer fra ørne er omfattet.

Kontrollen omfatter:

1) Alle træer, der har reder af ørne, sort stork eller rød glente.

2) Ubeboede reder

3) Fældede og beskårne træer

Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse

Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier

af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring.

Anfør redetræets placering på kortmaterialet.

Se endvidere afsnit om ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”.

1.27, delkrav (4): Hule træer og træer med spættehuller, må ikke fældes i perioden

1. november – 31. august

”Hule træer” er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Men kendetegnet for disse træer

er, at det oftest er ældre træer, ofte med en diameter på mindst 40 cm, typisk med

rådangreb og evt. afbrækkede grene. Baggrunden for fælde-forbudet er, at træerne er

ynglesteder for hul-rugende fugle og for flagermus.

”Spættehullerne” er kendetegnet ved cirkulærer huller placeret mere end 2 meter på

stammen oppe i træet.

Kontrollen omfatter: Alle hule træer eller træer med spættehuller.

Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse

Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier

af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forva-

15


ing. Anfør træets placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af

de konstaterede forhold”.

1.27, delkrav (5): Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april – 31.

august

Digesvalereder findes typisk i vegetationsfrie frilagte skrænter og klinter af ler eller

grus, som f.eks. kystklinter, grusgrave og stejle åbrinker. De består af huller i skrænterne,

ofte med et antal på flere dusin.

16

Kontrollen omfatter: Alle ødelagte reder på omfattede arealer.

Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse

Antallet af ødelagte reder noteres i bemærkningsfeltet. Det totale antal reder noteres i

bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af ødelagte reder, æg osv. Æg og

evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør digesvaleredernes placering på kortmaterialet.

Se endvidere afsnit om ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”.


Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura

2000 område

• Kontrollen af dette krav vedrører kun fredskovspligtige arealer,

• Det er kun den del af de fredskovspligtige arealer, der ligger indenfor Natura

2000 områder, som skal kontrolleres: fredskovsarealer uden for Natura 2000 vil

aldrig være omfattet af krav 1.29,

• Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer.

• Hvis landmanden råder over fredskovspligtige arealer i et Natura-2000 område, men

disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med

arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere

disse ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v.

Forbuddet mod dyrehold gælder ikke på de arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning.

For det enkelte fredskovspligtige areal gælder følgende delkrav:

1.29, delkrav 1: Dyrehold er forbudt.

Det er ikke tilladt at have dyrehold på det fredskovspligtige areal.

Delkravet relaterer sig kun til den skovbevoksede del af et fredskovspligtigt areal, og ikke til

et landbrugsareal. – Fx kan engarealer der afgræsses være omfattet af fredskovspligt.

Skovgræsning er en mere ekstensiv drift med dyr end egentligt dyrehold. Skovgræsning er tilladt

på 10 % af fredskovarealet uden dispensation.

Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse

Det beskrives i hvilket omfang, der er konstateret dyrehold på arealet, og hvor stort græsningstrykket

har været, herunder hvor stor indvirkning det vil kunne have på genvækst af vegetationen.

Desuden beskrives hvor stort et omfang græsningen har haft på arealet.

Der kan eventuelt som dokumentation tages billeder af forholdene.

BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning

om manglende overholdelse af kravet.

1.29, delkrav 2: Fredskovspligtige arealer må ikke bebygges eller ændres

På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer

eller anbringes affald.

Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse

Det beskrives hvilken bebyggelse, terrænændring eller andre forhold, der er konstateret, og

hvilken arealmæssig udbredelse det har på det pågældende areal.

17


Det beskrives i kontrolrapporten, hvilken bebyggelse eller andre forhold der er konstateret,

herunder hvilke ændringer der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt

ved angivelse på et kort/skitse. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der

viser de konstaterede forhold og deres omfang.

Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage

til den oprindelige tilstand.

Bemærkning

Visse former for byggeri er tilladt. Det kræver dog en myndighedstilladelse inden byggeriet

opføres, fordi placering skal godkendes.

Herudover kan byggeri være ulovlig på to måder i relation til krydsoverensstemmelse:

Det kan enten være landbrugsbyggeri (landbrugsaktivitet), der opføres på fredskovpligtigt

areal. Her er det altså ikke nødvendigt at skelne mellem landbrugsareal og

fredskovpligtigt areal.

Eller det kan være ulovligt (en hvilken som helst slags ulovligt byggeri, herunder tilladt

byggeri, hvor placeringen ikke er godkendt), fordi det udføres på en del af det

fredskovpligtige areal, der drives landbrugsmæssigt.

BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning

om manglende overholdelse af kravet.

1.29, delkrav 3: Områder m.v. i fredskov må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes

eller på anden måde ændres

Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev,

der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, fordi de er

mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller

på anden måde ændres.

Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse

Det beskrives hvilke forhold, der er konstateret, hvilket kan underbygges med fotos,

der viser de konstaterede forhold og deres omfang.

Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage

til den oprindelige tilstand.

Bemærkning

I relation til arealbenævnelsen beskrevet ovenfor (søer, moser, heder…) skal det oplyses,

at ændring af småbiotyper til landbrugsareal eller den ændring man foretager på

arealet, er en landbrugsaktivitet.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 , eller

af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for

sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må heller ikke foretages ændring i til-

18


standen af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2 , når sådanne naturtyper enkeltvis,

tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end 2.500 m 2 i

sammenhængende areal.

Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet, herunder regler

om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning.

Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de

ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet. Forbuddet

gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Der må desuden ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3)

strandenge og strand-sumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper

enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end

2.500 m 2 i sammenhængende areal.

BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning

om manglende overholdelse af kravet.

19


Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter

Visse planter må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder, bortset fra haver,

gartnerier og andre områder, hvor de opformeres kunstigt.

Det drejer sig om planterne:

20

- Enkel månerude (Botrychium simplex)

- Fruesko (Cypripediumcakceolus)

- Mygblomst (Liparis loeselli)

- Liden najade (Najas flexilis)

- Vandranke (Luronium natans)

- Gul stenbræk (Saxifraga hirculus)

Der er tale om sjældne planter med begrænset udbredelse i Danmark. Beskrivelse af

planterne og kendte voksesteder er anført i bilag 7.

Undtagelse fra forbuddet

Forbuddet gælder som hovedregel enhver fjernelse eller beskadigelse af de beskyttede

planter, uanset om dette er sket ved en forsætlig handling eller ej.

Der er dog en væsentlig undtagelse fra forbuddet, da der er krav om forsæt, hvis beskadigelsen

eller fjernelsen af de beskyttede planter er sket i forbindelse med normal

jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig anvendelse af denne. Ved

normal jordbrugsdrift det er altså kun ved forsætlig beskadigelse eller fjernelse af en af

de 6 planter, at en landmand har overtrådt krav 1.30.

Hvis der konstateres en beskadigelse eller fjernelse af de beskyttede plantearter, skal

kontrolløren altid rette henvendelse til Skov- og Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent

med henblik på, at få afklaret, om der i det konkrete tilfælde foreligger en overtrædelse

af gældende regler.

Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse

Stedet for evt. overtrædelse markeres på markkort. Markblok-nr. og evt. mark-nr. noteres.

Omfanget af beskadigelse eller fjernelse af beskyttede planter beskrives nøje i

rapportens bemærkningsfelt. Der tages eventuelt fotografier med henblik på, at dokumentere

omfanget af beskadigelsen eller fjernelsen.

BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning

om manglende overholdelse af kravet.


Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse

9.1 Kontrollens omfang på bedriften

KO-kontrollen af de fem krav udføres på de arealer, som kontrolløren opmåler, færdes

på eller iagttager som led i den integrerede arealordning. Flertallet af de 600 sager er

udtaget på forkontrollen, der omfatter samtlige arealer, landbruger har søgt støtte til.

Enkelte af de 600 sager er udtaget blandt telemålingssager, og for disse sager gennemføres

kontrollen af de fem krav ved at kontrollere minimum 50 pct. af ansøgerens

landbrugsparceller.

• Krav 1.27 og 1.30 gælder på alle arealer.

• Krav 1.24, 1,25 og 1.29 gælder kun arealer, der ligger indenfor Natura 2000

områder.

Natura 2000-kravene 1.24, 1.25 og 1.29 er derfor kun relevant at kontrollere på de arealer,

hvor der er sammenfald mellem Natura 2000 områder og de arealer, der omfattet

arealkontrollen hos ansøger. Der dog to undtagelser, hvor kontrolløren skal ud på andre

arealer end markerne i arealkontrollen:

1) Hvis landmanden råder over et Natura-2000 område med klitfredede arealer

(1.24), strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen (1.25) eller

fredskovspligtige arealer (1.29), men disse arealer ikke ligger i tilknytning til

de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren

også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse områder for evt.

overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v., fordi kravene både gælder

landbrugsarealer og landbrugsaktiviteter.

2) I de tilfælde, hvor producenten selv har oplyst, at han har overtrådt kravene på

andre arealer (end de arealer, der omfattet arealkontrollen).

Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer, jf. kontrolgrundlaget

for arealkontrollen.

Hvis der ved kontrollen hos én ansøger konstateres overtrædelser på naboens tilstødende

arealer, og disse arealer er omfattet af reglerne, skal det rapporteres til Skov- og

Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenter (se bilag 1og 3). (SNS-lokale enhed/ Miljøcenteret

håndterer den slags. Naboen er jo ikke udtaget til kontrol af PD.)

9.2 Forberedelse og gennemførelse

Alle adresser, der er udtaget til KO-kontrol for de fem krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og

1.30, vil være markeret på arealsagen i VAKS med udtræksårsags-bogstav: i.

Krav 1.27 og 1.30 er altid er relevante. Ved forberedelsen af den enkelte arealkontrolsag

skal kontrolløren bruge PDgis til at fastslå, om krav 1.24, 1.25 og 1.29 er relevante

at kontrollere.

21


Ved hjælp af kortlag i PDgis skal kontrolløren undersøge, om landmanden har

22

1) arealer inden for Natura 2000-områder,

2) og om disse arealer

- er omfattet klitfredning (1.24),

- ligger i strandbeskyttelseszonen (1.25), eller

- er omfattet fredskovspligt (1.29).

Følg instruktionen i PDgis. Hvis de nævnte kortlag ikke er tilgængelige i PDgis, skal

kontrolløren finde dem via Miljøportalen (Arealinfo.dk), dog ikke fredskov.

Når begge betingelser er opfyldt, er kravet relevant at kontrollere. Hvis ikke begge betingelser

er opfyldt, er kravet ikke relevant. Neden for ses et par eksempler på kombinationer

og om kravet er relevant:

Landmanden har arealer i Natura

2000 områder og arealer med

klitfredning

Landmanden har arealer med

klitfredning, men de ligger ikke

i Natura 2000 områder

Landmanden har arealer i Natura

2000 områder, men han har ikke

arealer omfattet klitfredning, i

strandbeskyttelseszone eller med

fredskovspligtig

=>

=>

=>

1.24 er relevant at kontrollere

(også selvom det ikke er arealkontrollens

marker!)

1.24 er ikke relevant at kontrollere

Hverken 1.24, 1.25 og 1.29 er

ikke relevant at kontroller

Ved starten på den uvarslede kontrol gør kontrolløren landbrugeren opmærksom på,

hvilke kontroller, han agter at udføre på arealerne.

Hvad angår krav 1.27 eller 1.30 spørges til, om landbrugeren er bekendt med at sjældne

fugles reder på sine arealer eller de 6 sjældne planter. Svares der benægtende, udføres

kontrollen af krav 1.27 og 1.30 på de arealer, som kontrolleres i henhold til arealordningen

(eller andre ordninger).

Svarer landbrugeren bekræftende på kontrollørens spørgsmål, anmodes producenten

om så vidt muligt at stedfæste de pågældende planter eller sjældne fugles reder. Kontrolløren

foretager en nærmere besigtigelse uanset placeringen i forhold til de arealer,

der er stikprøveudtaget til opmåling.

Kontrollen af krav 1.24, 1,25 og 1.29 er kun relevant på arealer, der ligger indenfor

Natura 2000 områder. I kontrolrapporten afkrydses:


- ”Ikke relevant” ud for kravet, når producenten ikke har arealer omfattet hhv.

klitfredning (1.24), i strandbeskyttelseszonen (1.24) med fredskovspligt (1.29) i

et Natura 2000 område.

- ”Ingen bemærkninger” i de kontroller, hvor producenten har sådanne arealer, og

kontrollen af krav 1.24, 1.25, eller 1.29 ikke har givet anledning til bemærkninger.

Kontrollen af krav 1.27 og 1.30 omfatter alle arealer. I kontrolrapporten afkrydses:

”ingen bemærkninger”, når kontrollen af krav 1.27 og 1.30 ikke har givet anledning til

bemærkninger.

9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold ved overtrædelser

Ved overtrædelser eller tvivlstilfælde tilkaldes Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen

straks telefonisk – se afsnit 10.2 om ”ikke OK-kontroller”.

Da 1.24, 1,25 og 1.29 kun gælder i Natura 2000-områder, er det vigtigt, at kontrolløren

ved overtrædelser registrerer på et kortmateriale placeringen og karakteren af forholdene

etc. Det samme gør sig gældende for 1.27 om placeringen af (fældede) redetræer/ødelagte

reder og 1.30 om ødelæggelse af visse planter.

Der skal i kontrolrapportens bilag noteres adressen for overtrædelsen, markblok nr.,

samt ja/nej til om overtrædelsen er konstateret på et landbrugsareal. 4

Ligeledes skal der i kontrolrapportens bilag noteres ja/nej til, om overtrædelsen er en

landbrugsaktivitet. 5

Oplysningerne om hvorvidt overtrædelsen er på et landbrugsareal og/eller er en landbrugsaktivitet

skal angives ved distriktets indberetning af en overtrædelse til FødevareErhverv.

Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da de har betydning for

FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen. 6

Kontrolgrundlaget for arealkontrollen skal ikke bruges til at udelukke om landbrugeren

i støtteåret får tilskud fra landdistriktsordninger og dermed undlade evt. konstaterede

overtrædelser fra kontrolrapporten. Det er FødevareErhvervs afgørelse, hvilken betyd-

4 Agerjord (dvs. dyrkede/udyrkede/udtagne arealer), permanent græs eller anden permanent afgrøde.

5 Dvs. produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold

af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af jord i god landbrugs- og miljømæssig stand (jf. FødevareErhvervs

Vejledning om enkeltbetaling).

F.eks. vil etablering af et læskur for husdyr være en landbrugsaktivitet, der kan udgøre en overtrædelse af 1.24,

1.25 og 1.29, hvis det er et areal i fredet klit, i strandbeskyttelseszonen, eller i fredskov indenfor et Natura-2000område.

Ødelæggelse af et dige, etablering af dræn, grøft eller hegn (terrænændring) mhp. afgræsning vil være

en landbrugsaktivitet. Det er op til Miljøcentret/ den lokale enhed at bedømme overtrædelsen!

6 Hvis et overtrådt krav er markeret med Ja i Landbrugsareal, vil sanktionen ramme både den direkte støtte (DS)

og støtte under Landdistriktsprogrammet (LDP). Hvis et overtrådt krav er markeret med Nej i Landbrugsareal og

Ja i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme både DS og støtte under LDP. Hvis et overtrådt krav er markeret

med Nej i Landbrugsareal og Nej i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme støtte under LDP, men ikke DS.

23


ning en overtrædelse har for udbetalingen af støtten. PD’s opgave er at beskrive, hvor

en evt. overtrædelse er sket, hvad der er sket og hvilket omfang evt. overtrædelse har

haft.

Indtil Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret har besigtiget en eventuel

manglende overholdelse af KO-kravene, skal kontrolløren i rapporten beskrive overtrædelsen

og sikre eventuelle beviser. Dette kan ske ved, at der tages fotografier som

dokumentation for observationerne, herunder f.eks. fotografier af afgræsning af Natura

2000 områder, bygninger, hegn, terrænændringer, etc., træet, reden, æg/unger og/eller

voksenfugle. Eventuelle ødelagte æg eller døde fugleunger bør tages i forvaring (med

henblik på aflevering til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed).

Da redetræer, hule træer, træer med spættehuller og digesvalereder ofte er placeret på

arealer, der ikke umiddelbart udnyttes landbrugsmæssigt er det vigtigt, at kontrolløren

ved overtrædelser registrerer på kortmaterialet og eventuelt ved fotografier placeringen

af træet etc. Det samme gør sig gældende for placeringen af fælder, når der er registreret

overtrædelser.

Ved at tilvejebringe yderligere dokumentation i tide kan kontrollørerne (forsøge at)

undgå, at der opstår ”påstand mod påstand” situationer.

Hvis et klitfredet areal indenfor et Natura 2000 område kun delvist er afgræsset, bør

arealet måles op langs indhegning.

9.4 Mindre overtrædelser (bagateller)

Der er i 2008 indført bagatelgrænser for brugen af sanktioner ved visse KOovertrædelser,

hvor alvorsgraden vurderes som mindre. Af de fem krav i kontrollen er

der bagatelgrænser på krav 1.24, 1.25, 1.29(delkrav1)

En mindre overtrædelse er defineret som en overtrædelse med en samlet karakter for

alvor, omfang og varighed på 3-5. Landmanden skal dog foretage afhjælpende foranstaltninger

ved mindre overtrædelser, for at undgå at hans landbrugsstøtte bliver sat

ned.

Hvis landbrugeren under kontrolbesøget kan træffe afhjælpende foranstaltninger, der

bringer den mindre overtrædelse til umiddelbar ophør, er der ikke længere tale om en

overtrædelse i forhold til reglerne om krydsoverensstemmelse, og forholdet skal heller

ikke indberettes. Landmandens bestræbelser må dog ikke tidsmæssigt forlænge kontrolbesøget.

Hvis landbrugeren ikke kan udføre de afhjælpende foranstaltninger under kontrolbesøget,

skal landbrugeren have gennemført de afhjælpende foranstaltninger inden 6 mdr.

fra kontroldato. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/ Miljøcentret skal i høringsbrevet

informere landmanden om, at han skal træffe afhjælpende foranstaltninger senest 6

mdr. efter kontroldatoen. SNS/ Miljøcentret sender kontrolresultatet til distriktet, som

indberetter til FødevareErhverv. Efter 6 mdr. fra kontroldato skal SNS’ lokale enhed/

24


Miljøcentret gennemføre opfølgende kontrol af, at landbrugeren har udført afhjælpende

foranstaltninger.

Hvis landmanden ikke har udført afhjælpende foranstaltninger inden for 6-mdr’s fristen,

skal landbrugsstøtten i stedet nedsættes med minimum 1 pct. Hvis en overtrædelse

derimod er afhjulpet inden 6 mdr. fra kontroldatoen, medfører den mindre overtrædelse

ikke nedsættelse af støtten, og den får heller ikke gentagelseseffekt ved evt. senere

overtrædelser. SNS’ lokale enhed/ Miljøcentret sender resultatet af den opfølgende

kontrol til distriktet, som indberetter resultatet til FødevareErhverv.

I tilfælde, hvor der ikke kan rettes op på overtrædelsen, skal der ikke gennemføres opfølgende

foranstaltninger/besøg. Landbrugerens høres, og overtrædelsen indberettes til

FødevareErhverv. Det tilkendegives ved indberetningen, at den mindre manglende

overholdelse ikke kunne afhjælpes, og det beskrives hvorfor.

Da bedømmelsen af alle overtrædelser foretages af Skov- og Naturstyrelsens lokale

enhed / Miljøcentret (se afsnit 10.2 ”Ikke OK-kontroller”), skal Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen

ligeledes foretage opfølgningen på mindre overtrædelser.

Kapitel 10. Behandling af kontrolrapporter

KO-kontrollen af de fem krav er en del af den integrerede arealkontrol. Derfor udfyldes


• ”OK-kontroller”, den 1-sides kontrolrapport, pkt. H i rapporten for den integrerede

arealkontrol.

• ”ikke OK-kontroller”, den 1-sides kontrolrapport, pkt. H i rapporten for den

integrerede arealkontrol. Desuden skal kontrolløren udfylde den fulde papirkontrolrapport

for krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30.

På begge rapporter skal angives, om landmanden er udtaget til KO-kontrol for krav

1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30 (afkrydses ”Udtaget til KO-kontrol”), eller om der er

konstateret overtrædelser ved anden kontrol (afkrydse ”Anden kontrol”).

10.1 ”OK-kontroller”

Ved OK-kontroller udfyldes kun pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol.

Bemærk, at der skal afkrydses for alle fem krav i kontrolrapporten. Feltet i VAKS

vedr. kontrollen markeres som ok, og OK-brev dannes fra VAKS. Skov- og Naturstyrelsens

lokale enhed/Miljøcenteret kontaktes ikke i ok-sager.

25


10.2 ”Ikke OK-kontroller”

Pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol udfyldes. Feltet i VAKS vedr. kontrollen

markeres som overtrådt (fejl), og PD’s høringsbrev for den integrerede arealkontrol,

der dannes fra VAKS henviser til, at bedømmelsen af overtrædelse er overdraget

til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret.

Desuden udfyldes den fulde papir-kontrolrapport (KONTROLRAPPORT 2009. Kontrol

med overholdelse af bestemmelserne om klitfredning, strandbeskyttelse og fredskovspligtige

arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m.

samt af visse planter – krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30).

Vildtkonsulenten/Miljøcenter-medarbejderen tilkaldes straks telefonisk.

Hvis Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen kommer til stede samtidigt med kontrolløren,

udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde kontrolrapport inkl. beskrivelse

af de konstaterede forhold. NB! Ingen karaktergivning af den manglende kravoverholdelse.

Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen giver forholdet karakterer og udfylder evt.

bemærkningsfelt. Kontrolrapporten overdrages til Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen,

der foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling.

Plantedirektoratet (distriktet) får en kopi og indtaster kontrolresultatet i FødevareErhvervs

krydsoverensstemmelsessystem (KO-web), se kapitel 11 for håndtering i Captia.

26

Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen kontaktes og kommer.

1. Kontrollør og vildtkonsulent/ Miljøcentermedarbejder udfører kontrolbesøget

og udfylder kontrolrapporten i fællesskab.

2. NB! Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen udfylder bemærkningsfelt

og giver karakterer.

3. Kontrolrapporten overgår til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret,

der foretager høring og sagsbehandling.

4. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Distriktet

taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af kontrolrapport

og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv.

5. Plantedirektoratet udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner!

Hvis Vildtkonsulenten/ Miljøcentermedarbejderen ikke kommer til stede samtidigt

med kontrolløren udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde kontrolrapport inkl.

beskrivelse af de konstaterede forhold. NB! Ingen karaktergivning af eventuelle manglende

overholdelse.

Sagen overgår herefter til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret, der

evt. efterfølgende besøger bedriften. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret

foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. Den færdiggjorte

rapport sendes til det relevante distrikt i Plantedirektoratet, der herefter indtaster kon-


trolresultatet og sender den fysiske sag inkl. evt. høringssvar m.v. til FødevareErhverv,

se kapitel 11 for håndtering i Captia.

Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen kontaktes og kommer ikke.

1. Kontrollør udfører kontrolbesøget og udfylder kontrolrapporten, inkl. de

konstaterede forhold.

2. NB! Ingen karaktergivning.

3. Kontrolrapporten sendes inden 7 dage efter kontrolbesøget til, Skov- og

Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret, der foretager et besøg på bedriften.

4. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//Miljøcenteret foretager bedømmelse,

høring og sagsbehandling.

5. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Dog senest 6

uger efter modtagelsen fra Plantedirektoratet.

6. Distriktet taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af kontrolrapport

og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv.

7. PD udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner!

Når der er konstateret eventuel manglende overholdelse, skal kontrolløren som udgangspunkt

udfylde alle punkter i kontrolrapporten under kontrolbesøget, dog ikke karaktergivning.

Krav og punkter, der ikke er relevante i den aktuelle kontrol, markeres

med en vandret streg gennem ja/nej feltet. Er der intet ja/nej felt skrives med klar

tekst, at punktet ikke har relevans.

Det skal tydeligt fremgå af rapportens enkelte punkter, hvad kontrolløren har konstateret.

Hvis kontrolløren på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender,

at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret forhold repræsenterede en

manglende overholdelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden

vis kan fremlægge dokumentation for forholdet, bør dette ikke fremgå af kontrolrapporten.

Hvis der ved et kontrolbesøg findes tegn på overtrædelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29

eller 1.30, må kontrolløren ikke udtale sig om, hvordan sagen senere kan tænkes at

ville blive afgjort af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//Miljøcenteret eller af FødevareErhverv.

Alle tvivlsspørgsmål om fortolkningen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal forelægges

Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret. Bliver kontrolløren i øvrigt

i tvivl om fortolkningen af ordningens bestemmelser under kontrolbesøget, rettes

spørgsmål til Kontrolkoordineringsenheden.

Kontrolrapporten kan eventuelt underskrives af ansøger eller en repræsentant for denne.

En underskrift på rapporten, er det alene udtryk for, at ansøger eller dennes repræsentant

har været til stede under kontrolbesøget, og ikke, at kontrolresultaterne godkendes.

27


I de tilfælde, hvor FødevareErhverv har udtaget en ansøger til fysisk kontrol, men hvor

ansøgeren alligevel ikke er blevet besøgt, skal der udfyldes en IFK-rapport (IFK = ikke

fysisk kontrol). IFK-rapporten er udformet, så den kan anvendes såvel til krydskontroller

som til andre tilfælde, hvor en ansøger, som er udtaget til kontrol, ikke er blevet

besøgt.

På mindre overtrædelser skal der ske indberetning efter første kontrolbesøg.

Opfølgningen på mindre overtrædelser foretages af Vildtkonsulenten/ Miljøcentermedarbejderen,

idet bedømmelsen af overtrædelser foretages af Skov- og Naturstyrelsens

lokale enhed/Miljøcentret.

Efter at opfølgning er udført, sender Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/ Miljøcentret

kontrolrapporten til Plantedirektoratet (distriktet). Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen

skal samtidig meddele Plantedirektoratet, om landbrugeren har gennemført

afhjælpende foranstaltninger. Derpå foretager Plantedirektoratet foretager ny

indberetningen til FødevareErhverv med resultatet af opfølgningen..

Kapitel 11. Registrering af kontrolresultater og rapporter

11.1 Indberetning af kontrolresultater til FødevareErhverv

Indberetningen af kontrolresultater foretages af distriktet i FødevareErhvervs KO-web.

Når kontrolløren har afsluttet en arealkontrol, der har omfattet kontrol af de fem krav,

skal kontrolløren derfor give distriktssekretæren besked om kontrolresultatet. F.eks.

ved at lægge et print af kontrolrapporten. Sager hvor kontrol af de fem krav indgår, er i

udtræksårsagen markeret med bogstavet ”i”.

Indberetningen foretages på adressen: http://ko-kontrol.dffe.dk/cc/home.do. Brugernavn

og password kan fås ved henvendelse til Kresten Munk Skov Jensen, KKE. FødevareErhverv

udarbejder ny vejledning i brug af KO-web i 2009.

Indberetningen skal være foretaget senest 2 måneder efter kontrollens afslutning.

(Bemærk, ved mindre overtrædelser, der ikke afhjælpes på stedet, skal resultatet af den

opfølgende kontrol der er udført af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenterets

ligeledes indberettes. Se afsnit 9.4)

KO-kontroller

For alle kontroller udtaget til KO-kontrol skal kontrolresultatet indberettes til FødevareErhverv,

Kontrolkontoret. Både ok-sager og overtrædelser.

28


Kontroller med overtrædelser af KO-krav, konstateret ved Anden kontrol

Hvis der konstateres manglende overholdelse af de fem krav på bedrifter på adresser,

der ikke er udtaget til KO-kontrol, skal dette indberettes til FødevareErhvervs KOweb,

som ”anden kontrol” (jf. afsnit 10.2 ”Ikke OK-kontroller”).

11.2 Håndtering af kontrolrapporter og høringssvar i Captia

Kontrolrapporter:

OK-kontroller

Ved OK-kontroller af de fem krav indgår kontrolresultatet i VAKS-rapporten for den

integrerede arealkontrol, jf. instruksen for den integrerede arealkontrol.

Ikke-OK-kontroller

Kontrolresultatet for de fem krav indgår i VAKS-rapporten. Ved overtrædelser skal en

fuld papirkontrolrapport for de fem krav desuden indskannes og registreres af distriktet.

Sagerne skal oprettes i Captia under 7125 Kontrolordninger og navngives således:

Krydsoverensstemmelseskontrol, 7043-100, CVR xxxxxxxx, 2009

Alt hvad der vedrører kontrolsagen, dvs. fuld papirkontrolrapport for de fem krav, foto-

eller kortbilag, skal indskannes og registreres i Captia.

Efter at Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret har karakterbedømt overtrædelsen

og hørt landbrugeren, returneres hele sagen til distrikt. Distriktet skal så indskanne

og registrere bedømmelsen/afgørelsen foretaget af Skov- og Naturstyrelsens

lokale enhed/ Miljøcenteret, evt. bilag og landbrugerens evt. høringssvar på Captiasagen.

FødevareErhverv.

Ved overtrædelser skal høringsbrev, den fulde kontrolrapport, øvrigt sagsmateriale og

evt. høringssvar sendes til Fødevareerhverv, Kontrolkontoret på e-mail til adressen kokontrol@dffe.dk.

11.3 VAKS

De adresser, der er udtaget til KO-kontrol for de fem krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og

1.30, vil være markeret på arealsagen i VAKS med udtræksårsags-bogstav: i.

KO-kontrollen af de fem krav registreres med arealkontrollen i VAKS. For hver kontrolbesøg

registreres dato, kontrollørens initialer, resultat for kontrollen af krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og

1.30 (ok/fejl). Hvis blot ét de fem krav er konstateret overtrådt, registreres kontrolrapporten

som fejlrapport.

Hvis der ved ”anden kontrol” konstateres overtrædelser af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30,

oprettes adressen ved henvendelse til KKE.

29


11.4 DAKAR

For hvert kontrolbesøg skal der efterfølgende på aktivitet 7043-100 i DAKAR registreres 1

kontrolrapport, tidsforbrug på den samlede tid, der er gået med kontrolbesøget og kontrolrapporten.

Herunder hører forberedelse, kørsel, selve kontrollen, eventuel opfølgning på indsendelse

af bilag eller høringssvar, samt rapportskrivning og distriktets afslutning af sagen.

Kapitel 12. Ikrafttræden

Denne opdaterede instruks træder i kraft den 2.juni 2009.

Spørgsmål i forbindelse med instruksen rettes til KKE, att. Kresten Munk Skov Jensen.

(kmsj@pdir.dk), tlf. 4526 3884.

30


Kapitel 13. Bilagsfortegnelse

Bilag 1. Oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder og vildtkonsulenter

(vedr.: 1.27 Reder, 1.29 Fredskov, 1.30 Planter)

Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder er normalt åbne alle hverdage fra kl. 9.00

til kl. 15.00.

Kort over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder

Vildtkonsulenternes adresser, telefonnumre og mailadresser:

Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk,

Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen, odp@sns.dk

Ålholt, Ålholtvej 1

6840 Oksbøl

tlf. 76 54 10 20, blaavandshuk@sns.dk

31


Skov- og Naturstyrelsen, Bornholm

Vildtkonsulent Tommy Hansen, tha@sns.dk

Rømersdal, Ekkodalsvej 2

3720 Åkirkeby

tlf. 56 97 40 06, bornholm@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Fyn

Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun, leb@sns.dk

Sollerup, Sollerupvej 24, Korinth

5600 Fåborg

tlf. 62 65 17 77 bedst mellem 8:30 og 9:30, fyn@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland

Vildtkonsulent Ivar Høst, ivh@sns.dk

Mosskovgård, Møldrupvej 26

9520 Skørping

tlf. 98 39 10 14, himmerland@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden

Vildtkonsulent Sven Norup Jakobsen, snj@sns.dk

Boveskovgård, Dyrehaven 6

2930 Klampenborg

tlf. 39 97 39 00, hovedstaden@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland

Vildtkonsulent Steen Bonne Rasmussen, sbr@sns.dk

Tingtofte, Vasevej 7

8900 Randers

tlf. 86 45 45 00, kronjylland@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Vildtkonsulent Steen Fjederholt, sfj@sns.dk

Feldborggård, Bjørnkærvej 18

7540 Haderup

tlf. 97 45 41 88, midtjylland@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland

Vildtkonsulent Niels Erik Worm, new@sns.dk

Gillelejevej 2B

3230 Græsted

tlf. 48 46 56 00, nordsjaelland@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm

Vildtkonsulent Lars Richter Nielsen, lrn@sns.dk

Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted

4800 Nykøbing F.

tlf. 54 43 90 13, storstroem@sns.dk

32


Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet

Vildtkonsulent Jes Kramer, jek@sns.dk

Vejlbo, Vejlsøvej 12

8600 Silkeborg

tlf. 86 82 08 44, soehoejlandet@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland

Vildtkonsulent Klaus Sloth, kls@sns.dk

Egene, Felstedvej 14

6300 Gråsten

tlf. 74 65 14 64, soenderjylland@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Thy

Vildtkonsulent Anton Linnet, ali@sns.dk

Søholt, Søholtvej 6

7700 Thisted

tlf. 97 97 70 88, thy@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet

Vildtkonsulent Peter Bjerremand, pet@sns.dk

Gjøddingård, Førstballevej 2

7183 Randbøl

tlf. 75 88 31 99, trekantsomraadet@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet

Vildtkonsulent Svend Hansen

Stensbækvej 29, Arnum

6510 Gram

Kontakt tlf. 74 82 61 05, vadehavet@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel

Vildtkonsulent Peter Have, peh@sns.dk

Byfogedgården

Sct. Laurentiivej 148-150

9990 Skagen

tlf. 98 44 19 11, vendsyssel@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland

Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, jhj@sns.dk

Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg

7620 Lemvig

tlf. 97 81 00 33, vestjylland@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland

Vildtkonsulent Mikkel Bornø Clausen

Mantzhøj, Ulkerupvej 1

4500 Nykøbing Sj.

tlf. 59 32 80 16, vestsjaelland@sns.dk

33


Skov- og Naturstyrelsen, Øresund

Vildtkonsulent Peter Søland, psl@sns.dk

Julebækshøj, Bøssemagergade 81

3150 Hellebæk

tlf. 49 70 90 90, oeresund@sns.dk

Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland

Vildtkonsulent Jens Peter Bundgaard, jpb@sns.dk

Syvstjernen, Fægyden 1

3500 Værløse

tlf. 44 35 00 35, oestsjaelland@sns.dk

34


Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder fordelt på Plantedirektoratets

distrikter.

Skovtilsynskredse

Blåvandshuk Kronjylland - fortsat Storstrøm - fortsat

Blåbjerg 722 Langå 723 Nykøbing 721

Blåvandshuk 722 Mariager 724 Nysted Egvad 722

721

Midt-Djurs 723 Næstved Esbjerg 722

721

Nørhald 723 Nørre Alslev 721

Fanø 722 Nørre-Djurs 723 Præstø 721

Helle 722 Purhus 723 Ravnsborg 721

Holmsland 722 Randers 723 Rudbjerg 721

Skjern 722 Rosenholm 723 Rødby Varde 722

721

Ruogsø 723 Rønnede 721

Ølgod 722 Rønde 723 Sakskøbing 721

Sønderhald 723 Stevns 721

Bornholm Tjele 724 Stubbekøbing 721

Bornholms regionkommune 721 Viborg 724 Suså 721

Sydfalster 721

Fyn 726 Midtjylland Vordingborg 721

Aaskov 722

Himmerland Aulum-Haderup 724 Søhøjlandet

Arden 725 Brande 722 Brædstrup 723

Brønderslev 725 Fjends 724 Galten 723

Dronninglund 725 Give (NB

722 Gjern 723

Midtjyl/Trekantsom.)

Farsø 725 Herning 724 Gedved 723

Hadsund 725 Holstebro (NB

724 Hammel 723

Midtjyl/Vestjyl)

Hals 725 Ikast 724 Hinnerup, 723

Hobro 725 Karup 724 Hørning 723

Løgstør 725 Kjellerup 723 Odder 723

Møldrup 724 Nørre Snede 723 Ry 723

Nibe 725 Sallingsund 724 Samsø 723

Nørager 725 Skive 724 Silkeborg 723

Sejlflod 725 Spøttrup 724 Skanderborg 723

Skørping 725 Sundsøre 724 Them 723

Støvring 725 Vinderup 724 Århus 723

Aalborg 725

Aars 725 Nordsjælland Sønderjylland

Ålestrup 724 Frederiksværk 721 Augustenborg 722

Græsted-Gilleleje 721 Aabenraa 722

Hovedstaden Helsinge 721 Bov 722

Dragør 721 Hillerød 721 Broager 722

Frederiksberg 721 Hundested 721 Gråsten 722

Gentofte 721 Skævinge 721 Haderslev 722

35


København 721 Lundtoft 722

Lyngby-Tårbæk 721 Storstrøm Nordborg 722

Søllerød 721 Fakse 721 Rødekro 722

Tårnby 721 Fladså 721 Sundeved 722

Holeby 721 Sydals 722

Kronjylland Holmegård 721 Sønderborg 722

Bjerringbro 723 Højreby 721 Tinglev 722

Ebeltoft 723 Langebæk 721 Vojens 722

Grenå 723 Maribo 721

Hadsten 723 Møn 721

Hvorslev 723 Nakskov 721

Thy Vestjylland Øresund

Brovst 725 Holstebro (NB

724 Birkerød 721

36

Midtjyl/Vestjyl)

Fjerritslev 725 Lemvig 724 Fredensborg-Humlebæk Hanstholm 724

721

Ringkøbing 724 Helsingør Morsø 724

721

Struer 724 Hørsholm 721

Sydthy 724 Thyborøn-Harboøre 724 Karlebo 721

Thisted 724 Thyholm 724

Trehøje 724 Østsjælland

Trekantsområdet Ulfborg-Vemb 724 Albertslund 721

Billund 722 Videbæk 724 Bramsnæs 721

Brørup 722 Brøndby Børkop 722 Vestsjælland

721

Allerød Christiansfeld 722

721

Bjergsted 721 Ballerup Egtved 722

721

Dianalund 721 Farum Fredericia 722

721

Dragsholm 721 Frederikssund Give (NB

723

721

Fuglebjerg 721 Gladsaxe 721

Midtjyl/Trekantsom.)

Grindsted 723 Gørlev 721 Glostrup 721

Hedensted 722 Hashøj 721 Greve 721

Horsens 723 Haslev 721 Gundsø 721

Jelling 723 Holbæk 721 Herlev 721

Juelsminde 722 Hvidebæk 721 Hvalsø 721

Kolding 722 Høng 721 Hvidovre 721

Lunderskov 722 Jernløse 721 Høje-Tåstrup 721

Rødding 722 Kalundborg 721 Ishøj 721

Tørring-Uldum 722 Korsør 721 Jægerspris 721

Vejen 722 Nykøbing-Rørvig 721 Køge 721

Vejle 722 Ringsted 721 Ledøje-Smørum 721

Skælskør 721 Lejre 721

Vadehavet Slagelse 721 Ramsø 721

Bramming 722 Sorø 721 Roskilde 721

Bredebro 722 Stenlille 721 Rødovre 721

Gram 722 Svinninge 721 Skibby 721

Holsted 722 Tornved 721 Skovbo 721


Højer 722 Trundholm 721 Solrød 721

Løgumkloster 722 Tølløse 721 Slangerup 721

Nørre Rangstrup 722 Stenløse 721

Ribe 722 Vallensbæk 721

Skærbæk 722 Vallø 721

Tønder 722 Værløse 721

Ølstykke Vendsyssel

721

Frederikshavn 725

Hirtshals 725

Hjørring

Læsø

725

725

Løkken-Vrå 725

Pandrup 725

Sindal 725

Skagen 725

Sæby 725

Åbybro 725

37


Bilag 3. Oversigt over Miljøministeriets Miljøcentre samt MCmedarbejdere

(vedr.: 1.24 Klitfredning, 1.25 Strandbeskyttelseszonen)

Neden for ses de MC-medarbejdere eller kontaktpersoner, der kan kontaktes ved

mistanke om overtrædelse af krav 1.24 og 1.25.

Oversigtskort over Miljøcentrenes områder

.

38


Miljøcenter Nykøbing F

Parkvej 37

4800 Nykøbing F

Tlf: 7254 7500

E-mail: post@nyk.mim.dk

Hjemmeside: http://www.nyk.mim.dk/

MC-medarbejder:

Kontaktperson:

Gunvor Asbjerg, guajo@nyk.mim.dk 72 54 88 29

der kan henvise til sagsbehandleren for det konkrete (geografiske) område

Miljøcenter Odense

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

Tlf: 7254 4500

E-mail: post@ode.mim.dk

Hjemmeside: http://ode.mim.dk/

MC-medarbejder:

Mogens Theodorsen [mothe@ode.mim.dk] 7254 8457

Martin Kjeldgaard [makje@ode.mim.dk] 7254 8410

Miljøcenter Ribe

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Tlf: 7254 3500

E-mail: post@rib.mim.dk

Hjemmeside: http://rib.mim.dk/

MC-medarbejder:

Kontaktperson

Jørgen Clausen [jocla@rib.mim.dk] 7254 8519

(2286 0511)

der kan henvise til sagsbehandleren for det konkrete (geografiske) område

39


Miljøcenter Ringkøbing

Holstebrovej 31

6950 Ringkøbing

Tlf: 7254 2500

E-mail: post@rin.mim.dk

Hjemmeside: http://rin.mim.dk/

MC-medarbejder:

Hans Henning Riber [hahri@rin.mim.dk] 7254 8742

der kan henvise til sagsbehandleren for det konkrete (geografiske) område

Miljøcenter Roskilde

Ny Østergade 7-11

4000 Roskilde

Tlf: 7254 6500

E-mail: post@ros.mim.dk

Hjemmeside: http://ros.mim.dk/

MC-medarbejdere efter kommune:

Holbæk, Fredensborg: Christine Brønnum-Johansen [chbro@ros.mim.dk] 7254 8007

Halsnæs, Bornholm: Jørgen Heinemeier [johei@ros.mimdk] 7254 8044

Helsingør, Hørsholm: Vilhelm Dalgård [viada@ros.mim.dk] 7254 8091

Frederikssund, Odsherred: Lars Thiim [lanth@ros.mim.dk] 7254 8075

Kalundborg, Lejre, Roskilde: Ole Kristensen [olvkr@ros.mim.dk] 7254 8071

Resten Ole Nørgaard [jeono@ros.mim.dk] 7254 8013

Miljøcenter Århus

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

Tlf: 7254 0500

Email: post@aar.mim.dk

Hjemmeside: http://aar.mim.dk/

MC-medarbejder:

Henrik Dan Hillebrandt Müller [hedm@aar.mim.dk] 7254 8214

Lisbeth Drasbech lidha@aar.mim.dk] 7254 8302

Miljøcenter Aalborg

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Ø

Tlf: 7254 1500

40


E-mail: post@aal.mim.dk

Hjemmeside: http://aal.mim.dk/

MC-medarbejder efter kommune:

Hjørring, Jammerbugt, Rebild:

Annemette Andersen [anand@aal.mim.dk] 7254 8656

Frederikshavn, Læsø, Brønderslev: Nils Schou [nisch@aal.mim.dk] 7254 8668

Thisted, Mors: Ole Kynde [olkyn@aal.mim.dk] 7254 8646

Aalborg, Vesthimmerland: Annemarie Christensen [anchr@aal.mim.dk] 7254 8618

Mariager Fjord: Peder Møller [pemoe@aal.mim.dk] 7254 8660

41


Bilag 4. Hejrekoloni

Typisk hejrekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden

1. februar – 31. juli.

42


Bilag 5. Rågekoloni

Typisk rågekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1.

februar – 31. juli.

43


Bilag 6. Rovfuglereder

Rede bygget af spurvehøg.

Spurvehøge bygger typisk i tæt granbevoksning. Spurvehøgen kan yngle i selv små

bevoksninger – bare der findes egnede redeplaceringsmuligheder.

44


Rede bygget af musvåge eller duehøg.

Musvågerne bygger typisk reden i en afstand optil 100 meter fra skovbryn, som regel placeret

i skovens udkant eller i nærheden af en lysning. Musvågens rede findes som regel i bøgetræer.

Duehøge bygger rederne typisk længere inde i skoven i gamle tætsluttede bøgevoksningerne

og i de mest ødede og afsidigsliggende dele af skoven.

45


Bilag 7. Krav 1.30 Beskyttelse af visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse

Enkelt Månerude – Botrychium simplex

Udseende: Enkelt Månerude er en meget lille, grøngullig bregne, der kun bliver op

til 10 cm høj. Den består af et blad delt op i en fliget del og en stængelagtig del med

sporehuse på. Fra sporehusene dannes nye planter.

Levesteder: Den vokser på sandede marker og overdrev.

Udbredelse: I Danmark findes den ved Saltbæk Vig i Nordvestsjælland. Derudover

findes en lille bestand på Djursland. Dens voksested ved Saltbæk Vig er fredet.

For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Enkelt_

Maanerude/

Fruesko – Cypripediumcakceolus

Udseende: Fruesko kan blive op mod 50 cm høj og vokser ofte i tætte grupper.

Stænglerne har en eller noget mere sjældent to blomster. En del af blomsten er

formet som en stor, gul tøffel eller sko, der hargivet anledning til plantens navn.

Bladene er brede og elliptiske. Fruesko blomstrer fra maj til juni.

Levesteder: Fruesko vokser i skove og på skrænter, hvor der er kalk i jorden, og

hvor jordbunden er fugtig.

Vegetationsdækket omkring frueskos voksesteder er lavtvoksende urter, som er

karakteristiske for kalkoverdrev eller den lysåben løvskov på kalkbund. Tæt opvækst

af træer og buske vil bortskygge fruesko. I vegetationen skal der være steder

med blotlagt jordbund, da det er en forudsætning for fremspiring af nye

frueskoplanter.

Udbredelse: Fruesko har altid været meget sjælden i Danmark, og findes nu kun

på to steder, begge i Himmerland. Det ene sted er Buderupholm Skov, hvor planterne

er hegnet ind for at beskytte dem.

For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Fruesko/

47


Mygblomst - Liparis loeselii

Udseende: Mygblomst er en lille, robust 10-20 cm høj plante med en trekantet,

gulgrøn stængel. Den blomstrer i juni-juli. Blomsterne ligner insekter. De sidder

i en klase med få blomster og er gulgrønne og uanseelige. Langt mere iøjnefaldende

er de to store, glinsende, gulliggrønne blade.

Levesteder: Mygblomst findes på fugtige enge og i moser med kalk i jorden.

Den kan også findes i fugtige lavninger i klitter og i frodige rørsumpe. Især

findes den på steder nær kysten.

Udbredelse: Mygblomst findes i dag kun på få lokaliteter spredt i Østjylland,

på Fyn og Sjælland.

På nedenstående kort fremgår det i hvilke områder hvor arten indgår i Natura

2000 udpegningsgrundlaget.

For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Mygblomst/

48


Liden najade - Najas flexilis

Udseende: Liden Najade er en lille, grønbrunlig vandplante, der

vokser på bunden af søer. Den er grønbrunlig med en grenet

stængel og med meget små blomster. Bladene er små og smalle

med meget små torne. Den bliver 3-30 cm høj.

Levesteder: Liden Najade vokser på bunden af søer, hvor bunden

består af sand eller kalk. I Nors Sø findes den i ca. 2 m’s

dybde sammen med kransnålalger.

Udbredelse: Liden Najade er kun fundet 3 steder i Danmark.

Det er i

- Fiilsø i Sydvestjylland,

- i en lille klitsø ved Lild Strand i Nordvestjylland og

- i Nors Sø i Thy.

Nu findes den formentlig kun i Nors Sø.

For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Fruesko/

Vandranke - Luronium natans

Udseende: Vandranke er en vandplante, der bliver 10-100 cm lang. Den

blomstrer fra juni til august og har små, hvide blomster med en gul plet i

midten. Stængelen slår rod i vandet.

Levesteder: Vandranke vokser i vandløb med langsomt flydende vand, i

småsøer med stillestående vand og på bunden af søer i klitter. Den vokser

helst på blødt dynd eller sand. Den har spredt sig til kulturskabte lokaliteter

som kanaler og grøfter. Vandranke vokser i rent og næringsfattigt

vand.

49


Udbredelse: Den vokser i vandløb, kanaler og i søer, og findes kun i Vestjylland omkring

Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Her vokser den på 8-10 steder.

For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Vandranke/

Gul stenbræk - Saxifraga hirculus

Udseende: Gul Stenbræk er en 10-30 cm høj plante med rødlig, filtet stængel

med få, store, gule blomster i toppen. Den blomstrer i juli-september og vokser

i spredte tuer. Blomsten har røde prikker på basis af kronbladene. Gul

Stenbræk er svær at få øje på, når den ikke blomstrer.

Levesteder: Gul stenbræk vokser i moser med ensvarmt og mineralholdigt

vand, hvor der er rigelig udstrømning af koldt grundvand hele året, de såkaldte

vældmoser.

Udbredelse: Gul stenbræk findes kun nogle få steder i Midt- og Nordjylland.

Kortet nedenfor viser de områder, hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget.

For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Gul_sten

braek/

50


Bilag 8. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning

af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt

og pleje af tilskadekommet vildt. §§ 4-6

§ 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. juli.

Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. august.

Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.

Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november -

31. august.

Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april - 31. august.

§ 5. Planter, som er nævnt i bilag 3, må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested

bortset fra haver, gartnerier og andre områder, hvor de opformeres kunstigt.

§ 6. I forbindelse med en normal jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden

lovlig udnyttelse af denne omfatter forbuddet i § 2, stk. 1 og stk. 2, og § 5 kun forsætlige

handlinger

51


Bilag 9. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader

52

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

I medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, fastsættes:

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær,

riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt

og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

§ 2. Vildt kan uanset bestemmelserne om jagttider reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) beskytte flora og fauna eller

4) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og

andre vandområder.

Stk. 2. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der afgør,

hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.

Stk. 3. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller

brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Stk. 4. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.

Stk. 5. Regulering ved brug af fælder efter § 10, stk. 1, nr. 2, litra a og b, må kun foretages af personer, der har gyldigt

jagttegn.

Kapitel 2

Adgang til regulering

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler må stær, ringdue og råge, der

optræder i flok, reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 2. I de områder, der er nævnt i stk. 1, og som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt

og hare reguleres hele året.

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv,

husmår og ilder reguleres hele året.

Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele

året ved brug af fælder.

Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv,

husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar.

Stk. 3. På ejendomme, for hvilket der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk.

2, nr. 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og redskaber, kan

ræv reguleres hele året ved brug af fælder.

Stk. 4. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages

ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.


§ 6. På ikke høstede og nysåede marker må råge, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli - 30. september,

hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 2. På marker med vinterafgrøder må canadagås reguleres i perioden 1. februar - 29. februar, hvis vildtafværgemidler

har vist sig utilstrækkelige.

§ 7. Inden for en afstand af 1 km fra faststående, fungerende fiskeredskab må ejeren af redskabet regulere skarv i

perioden 1. august - 31. marts. På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter

lovens § 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke.

Stk. 2. Regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om

udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 18

km/t (ca. 9,7 knob). Ejere af faststående fiskeredskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage

reguleringen.

Stk. 3. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er

mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 4. I og ved havbrug må sølvmåge reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

§ 8. På offentligt godkendte flyvepladser må pattedyr og fugle, som frembyder fare for luftfarten, reguleres hele året,

ligesom æg, fugleunger og fuglereder må fjernes inden for flyvepladsens område.

Stk. 2. Regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at medbringe egnet apporterende hund.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal hvert år inden den 1. marts have underretning om, i hvilket omfang regulering

har fundet sted i det forudgående kalenderår.

§ 9. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og

undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året.

Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder.

§ 10. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, må disse arter:

1) Reguleres med skydevåben i perioden 1. - 29. februar.

2) Reguleres ved brug af fælder i perioderne:

a) Krage: 1. marts - 30. april.

b) Husskade: 1. marts - 15. april.

Stk. 2. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 11. Under iagttagelse af habitatdirektivets 2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets 3) art. 9 kan Skov- og Naturstyrelsen

i følgende tilfælde meddele tilladelse til regulering:

1) I rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april: Ringdue i flok.

2) I ærtemarker, rosenkålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april: Ringdue i flok.

3) På ikke høstede marker i perioden 1. juli – 30. september: Ringdue i flok.

4) På ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august: Grågås i flok.

5) I rågekolonier: Råger inden redebygning og æglægning. Rågeunger uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni. Til

reguleringen må anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

6) I skove og på have- eller markafgrøder: Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og vildkanin i disse vildtarters jagttid i tiden

fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

7) I og ved dambrug hele året: Fiskehejre.

8) Ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj: Spættet sæl.

9) Når særlige grunde i øvrigt taler herfor.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til regulering, jf. stk. 1, på anden måde end nævnt i § 1. Tilladelser efter stk. 1 kan

normalt kun meddeles, hvis vildtafværgemidler anbefalet af Skov- og Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes

i forbindelse med reguleringen. Tilladelsen kan gives på vilkår.

Stk. 3. Regulering af grågås efter stk. 1, nr. 4, må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

Kapitel 4

Reguleringens udøvelse

§ 12. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

53


Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved regulering af krage og husskade.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder endvidere ikke ved regulering af ræv med riflet våben fra skydetårn eller skydestige,

som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

§ 13. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:

1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha,

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger,

3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som

sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

§ 14. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne

dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften.

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke

må reguleres ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives.

4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

5) Fælden må ikke nedgraves.

Stk. 2. Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm. Fældens indvendige mål må intetsteds være

over 250 cm.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og under iagttagelse af habitatdirektivets 2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets

3) art. 9 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1 og 2.

§ 15. Dræbes eller fanges et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal,

hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens

tilstedeværelse.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 16. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages

uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr

eller fugle ikke kan få adgang til giften.

§ 17. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 11, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Kapitel 6

Straf, ikrafttræden m.v.

§ 18. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 2, stk. 5, § 5, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 15 eller

§ 16, stk. 3,

2) i strid med § 8, stk. 3, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller

3) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af § 11.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,

og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor,

eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

54

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 869 af 10. oktober 2003 om vildtskader ophæves.


Miljøministeriet, den 4. juli 2007

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen

Officielle noter

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af

vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af

20, november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408) og dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv

2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408).

2)

Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF).

3)

Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF).

55


Bilag 10. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober

2008, §§ 8 og 9

Klitfredede arealer

§ 8. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne

må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede:

1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet,

2) arealet mellem klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt i nr. 1,

3) arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og

4) arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning, jf. § 9.

56

Stk. 3. Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Klitfredningslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Stk. 5. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for

1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53,

2) landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt,

bortset fra tilplantning,

3) sædvanlig hegning på de i nr. 2 nævnte arealer,

4) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden

ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, og

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller

skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende

bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers

nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg,

der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg,

som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte

former for anvendelse.

§ 9. Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for 500 m fra den

inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Miljøministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8, stk. 2, under

klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2,

om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne.

Stk. 3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.


Bilag 11. Bekendtgørelse nr. 1608 af 11/12/2006 om klitfredning

Bekendtgørelse om klitfredning 1)

I medfør af § 8, stk. 6 og 7, § 27, stk. 3, § 70, § 78, stk. 5, § 87, stk. 4, og § 89, stk. 3, i lov

om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som senest ændret ved

§ 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Klitfredning

§ 1. Udover de forbud, der er nævnt i § 8, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, er det på klitfredede

arealer, jf. 8, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, ikke tilladt at

1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning,

2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje,

3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,

4) foretage gravearbejde,

5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende, og

6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke landbrugsmæssig drift, herunder græsning, af arealer,

der indtil den 1. juli 1992 lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning.

Stk. 3. Hvor klitfredning er trådt i kraft efter 1. juli 1992, gælder den i stk. 2 nævnte undtagelse

for arealer, der indtil datoen for klitfredning lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt,

bortset fra tilplantning.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6, gælder ikke på den ubevoksede strandbred.

§ 2. Reglerne i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, gælder

ikke for

1) diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere

ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til

lov om kystbeskyttelse, og

2) sådanne bade- og bådebroer, der er omfattet af Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse

om bade- og bådebroer.

§ 3. Ejeren af et klitfredet areal kan forbyde offentlig færdsel uden for vej og sti på den del

af grunden, der ligger nærmest ved beboelsesbygninger. Arealets nærmere udstrækning og

afmærkning skal være godkendt af Miljøministeriets miljøcenter.

§ 4. Miljøministeriets miljøcenter kan gøre undtagelse fra forbudene i § 1.

§ 5. Afgørelser truffet af Miljøministeriets miljøcenter efter §§ 3 og 4, kan påklages til Naturklagenævnet

efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12.

57


58

Kapitel 2

Levestedsbeskyttelse

§ 6. Administrationen af §§ 3 og 4, samt af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5,

skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere

ændringer (EF-habitatdirektivet), som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

arter.

Kapitel 3

Underretning om afgørelser

§ 7. Miljøministeriets miljøcenter skal skriftligt meddele afgørelser efter §§ 3 og 4, samt af

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, til:

1) adressaten for afgørelsen,

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3) kommunalbestyrelsen og

4) offentlige myndigheder, der må antages at have en interesse i sagen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger

og organisationer, såfremt de har anmodet herom:

1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø, og

3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når afgørelsen vedrører sådanne interesser.

Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke

må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den

påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens

§ 87, stk. 3.

Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter giver den, som har fået en tilladelse, underretning om

en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.

Offentliggørelse af afgørelser om dispensation

§ 8. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre afgørelser truffet efter §§ 3 og 4, samt

efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, hvis afgørelserne anses for at være af større

betydning eller af almindelig offentlig interesse. Endvidere offentliggøres andre sådanne

afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse

for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 7.

Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter Miljøministeriets miljøcenters

nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om:

1) hovedindholdet af afgørelsen,

2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,

3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og

4) klageadgangen.


Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en

klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.

Kapitel 4

Ikrafttrædelse, straf mv.

§ 9. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, samt tilsidesættelse af vilkår fastsat i en

tilladelse efter §§ 3 og 4, straffes efter reglerne i § 89 i lov om naturbeskyttelse med bøde.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om klitfredning ophæves.

Miljøministeriet, den 11. december 2006

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen

59


Bilag 12. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober

2008, § 15

Beskyttelseslinjer

Beskyttelse af kystområderne

§ 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem

strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende,

og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for

1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

2) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,

4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden

ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller

skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende

bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers

nærmere beliggenhed og ydre udformning, og

8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg,

der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg,

som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

60


Bilag 13. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove, § 8 nr. 4, 1.

pkt. og §§ 11 og 28.

Anvendelse af fredskovspligtige arealer

§ 8. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder:

………….

4) Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden

træbevoksning, jf. § 10.

§ 11. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres

terrænændringer eller anbringes affald.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for

1) byggeri, arbejdsskure på op til 10 m 2 , anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige

for skovdriften, og

2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges

friluftsliv.

Stk. 3. Miljøministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i

stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder

om, at beliggenheden skal godkendes.

§ 28. Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev,

der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er

mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller

på anden måde ændres.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra

amtsrådet. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

61


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet

Skovbrynet 20

2800 Kgs. Lyngby

ISBN (tryk) 978-87-7083-501-5

ISBN (web) 978-87-7083-502-2

Tlf.: +45 4526 3600

Fax.: +45 4526 3610

E-mail: pdir@pdir.dk

http://www.pdir.dk

More magazines by this user
Similar magazines