Instruks for Plantedirektoratets kontrol med ... - LandbrugsInfo

Instruks for Plantedirektoratets kontrol med 

overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 

vedrørende arealer i Natura 2000 områder 

(1.24, 1.25 og 1.29), beskyttelse af reder og redetræer 

m.m. (1.27) samt af visse planter (1.30) 

Juni 2009 

jáåáëíÉêáÉí=Ñçê=c›ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá 

mä~åíÉÇáêÉâíçê~íÉí=

Kolofon 

Denne vejledning er udarbejdet af Plantedirektoratet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen 

og Skov- og Naturstyrelsen i 2009 

Fotograf(er): istockphoto 

© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Plantedirektoratet 

Skovbrynet 20 

2800 Kgs. Lyngby 

Tlf.: +45 4526 3600 

Fax: +45 4526 3610 

E-mail: pdir@pdir.dk 

Websted: http://www.pdir.dk 

ISBN 978-87-7083-501-5 (Tryk) 

ISBN 978-87-7083-502-2 (Web)

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1. Indledning ........................................................... 5 

Kapitel 2. Retsgrundlag ....................................................... 6 

Kapitel 3. Almindelige bestemmelser ................................... 7 

3.1 Generelt ............................................................................................. 7 

3.2 Adresser og sammenfald .................................................................... 8 

3.3 Varsling .............................................................................................. 8 

3.4 Sagsmateriale og kontroludstyr ........................................................ 8 

Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer 

beliggende i et Natura 2000 område .................................. 10 

Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v. 


Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer .... 14 

Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer 


Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter ....... 20 

Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse ................................ 21 

9.1 Kontrollens omfang på bedriften .................................................... 21 

9.2 Forberedelse og gennemførelse ....................................................... 21 

9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold ved overtrædelser ............. 23 

9.4 Mindre overtrædelser (bagateller) .................................................. 24 

Kapitel 10. Behandling af kontrolrapporter ...................... 25 

10.1 ”OK-kontroller” ............................................................................ 25 

10.2 ”Ikke OK-kontroller” .................................................................... 26 

Kapitel 11. Registrering af kontrolresultater og rapporter28 

11.1 Indberetning af kontrolresultater til FødevareErhverv ............... 28 

11.3 VAKS ............................................................................................. 29 

11.4 DAKAR .......................................................................................... 30 

Kapitel 12. Ikrafttræden .................................................... 30 

Kapitel 13. Bilagsfortegnelse .............................................. 31 

Bilag 1. Oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder og 

vildtkonsulenter ...................................................................................... 31 

Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder fordelt på 

Plantedirektoratets distrikter. ................................................................... 35 

Bilag 3. Oversigt over Miljøministeriets Miljøcentre samt MCmedarbejdere 

........................................................................................... 38 

Bilag 4. Hejrekoloni ................................................................................ 42 

Bilag 5. Rågekoloni ................................................................................. 43 

Bilag 6. Rovfuglereder ............................................................................ 44 

Bilag 7. Krav 1.30, Visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse .... 47 

= 3

4 

Bilag 8. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om 

fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med 

vildt og pleje af tilskadekommet vildt. § 4 ............................................... 51 

Bilag 9. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om 

vildtskader ............................................................................................... 52 

Bilag 10. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. 

oktober 2008, §§ 8 og 9 ........................................................................... 56 

Bilag 11. Bekendtgørelse nr. 1608 af 11/12/2006 om klitfredning ............ 57 

Bilag 12. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. 

oktober 2008, § 15 ................................................................................... 60 

Bilag 13. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove, § 8 nr. 

4, 1. pkt. og §§ 11 og 28. ......................................................................... 61

Kapitel 1. Indledning 

Kontrolinstruksen er skrevet til Plantedirektoratets kontrollører. Der kan derfor være 

henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor Plantedirektoratet ikke 

har adgang til. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af 

året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form 

af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager 

ændringerne. 

Denne instruks er udarbejdet i et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, 

Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet. 

By- og Landskabsstyrelsen er regelansvarlig for naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriets 

Miljøcentre er tilsynsmyndighed for overholdelse af naturbeskyttelseslovens § 8 

om klitfredning (krav 1.24) og § 15 om strandbeskyttelse (krav 1.25). 

Skov- og Naturstyrelsen er regelansvarlig for jagt og vildtforvaltningsloven og skovloven. 

Skov- og Naturstyrelsen er desuden tilsynsmyndighed for bl.a. overholdelsen af 

jagt og vildtforvaltningsloven, herunder bestemmelser om beskyttelse af reder og redetræer 

m.m. (krav 1.27) og af reglerne om fredskov (krav 1.29), samt om beskyttelse 

af visse planter (krav 1.30). 

By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet har indgået 

aftale om Plantedirektoratets kontrol med krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 

1.27, 1.29 og 1.30. Kontrollen udøves for By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriets 

Miljøcentre) og Skov- og Naturstyrelsen. Kontrollen omfatter kontrol med overholdelse 

af bestemmelser i naturbeskyttelseslovgivningen om beskyttelse af strand- og 

klitarealer i Natura 2000 områder og om beskyttelse af visse plantearter, jagt- og vildtforvaltningslovgivningen 

om beskyttelse af reder og redetræer, samt skovlovgivningen 

om beskyttelse af fredskovspligtige arealer i Natura 2000 områder. 

Efter beslutning fra EU-Kommissionen er reglerne om anvendelsen af fælder til regulering 

af vildt (tidligere krav 1.28) fra 2009 ikke længere omfattet krydsoverensstemmelse. 

Instruksen knytter sig til: 

”KONTROLRAPPORT 2009 – Kontrol med overholdelse af bestemmelserne om 

arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m. samt beskyttelse 

af visse planter (krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 

1.30)”. 

Instruksens formål er at give kontrolløren et generelt overblik over, hvilke forhold, der er omfattet 

af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30, og en vejledning i, hvornår kontrolløren skal rådføre 

sig med eller videregive sagen til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed eller til Miljøministeriets 

miljøcenter. Det vil således altid være op til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljø-centeret 

at foretage den endelige vurdering af, om krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 

5

1.30 ikke er overholdt. Endelig beskriver instruksen, hvorledes kontrollen i praksis udføres og 

hvorledes kontrolrapporterne registreres, herunder hvordan Plantedirektoratets distrikter indberetter 

kontrolresultater til FødevareErhverv. 

Ved ”Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed” (tidligere skovdistrikt) forstås den geografisk 

relevante enhed under Skov- og Naturstyrelsen, jf. nedenfor. 

Ved ”Vildtkonsulent” forstås den fagligt uddannede person, der i forhold til jagt- og vildtforvaltningslovgivningen 

og evt. skovlovgivningen foretager tilsyn etc., og som kontrollørerne 

skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 

1.27, 1.29 og 1.30. 

Ved ”Miljøcenteret” forstås det geografisk relevante Miljøcenter under Miljøministeriet, jf. 

nedenfor. 

Ved ”MC-medarbejder” forstås den fagligt uddannede person i Miljøcenteret, der i forhold til 

naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelse foretager tilsyn etc., 

og som kontrollørerne skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 

1.24 og 1.25. 

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder 

med angivelse af telefonnumre og navne på Vildtkonsulenterne, der vedlægges som bilag 

1. De lokale enheders placering i forhold til Plantedirektoratets 6 distrikter fremgår af bilag 

2. 

By- og Landskabsstyrelsen har endvidere udarbejdet en oversigt over Miljøcentrene med angivelse 

af telefonnumre og navne på MC-medarbejderne. Oversigten vedlægges som bilag 3. 

Ved ”distriktet” forstås et af Plantedirektoratets 6 distrikter. 

Ved ”kontrollør” forstås en af Plantedirektoratets medarbejdere, der er uddannet til at udføre 

kontrol. 

Kapitel 2. Retsgrundlag 

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- 

og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet 

vildt §§ 4, 5 og 6. (I bilag er alene bekendtgørelsens §§ 4-6 gengivet.) 

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader § 14, stk. 1 

og 2. (I bilag er hele bekendtgørelsen gengivet.) 

• Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008 om lov om naturbeskyttelse. 

(I bilag er § 8 samt § 15 gengivet.) 

6

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1608 af 11. december 2006 om klitfredning. (I 

bilag er bekendtgørelsen gengivet.) 

• Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om lov om skove. (I 

bilag er § 8, 11 og 28 gengivet.) 

• Bekendtgørelse nr. 1362 af 19. december 2008 om krydsoverensstemmelse. 

Desuden henvises til: 

• Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 

Kapitel 3. Almindelige bestemmelser 

3.1 Generelt 

Krydsoverensstemmelse på landbrug er indført i 2005 sammen med reformen af EU’s 

landbrugsstøtte. 

Kontrollen omfatter alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver under samme 

juridiske enhed (CVR- eller CPR-nr.). 

For den direkte landbrugsstøtte 1 gælder kravene i hele kalenderåret for alle landbrugsarealer 

og landbrugsaktiviteter. (For bygninger, dyr, anlæg og lignende holdes 

støttemodtager dog kun ansvarlig på direkte støtte, hvis han har rådighed over dem på 

kontroltidspunktet.) 

For de arealbaserede landdistriktsordninger 2 gælder kravene på kontroltidspunktet 

hele bedriften, dvs. alle typer af arealer og tilhørende anlæg, bygninger og dyr som ansøger 

er ansvarlig for. Hvis landbrugeren modtager støtte under både de direkte støtteordninger 

og landdistriktsordninger gælder kravene for hele bedriften. 

Arealer der ikke er søgt støtte til: Landbrugeren kan ikke friholde et landbrugsareal for 

sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse, ved blot at undlade at søge støtte 

til arealet. 

Krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 er blandt de KO-krav, hvor der skal tages stilling 

til, om overtrædelsen er sket på et landbrugsareal, eller om der er tale om en landbrugsaktivitet. 

Ved en overtrædelse skal oplysningerne herom skal noteres og angives 

1 Enkeltbetaling, dyrepræmier, energiafgrøder, stivelseskartofler, proteinafgrøder 

2 De arealbaserede landdistriktsordninger omfatter Ø-støtte, Tilskud til omlægning til økologi (OM), Miljøbetinget 

tilskud (MB), Tilskud til pleje af græs og naturarealer, Tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer, 

Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding. Skovordninger: 

Tilskud til første skovrejsning på landbrugsarealer, Tilskud til miljøvenligt skovbrug, Natura 2000 betalinger. 

7

ved distriktets indberetning. Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da det 

har betydning for FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen (se pkt. 9.3). 

Krydsoverensstemmelseskravene gælder for alle landbrugere, ikke kun de, der udtages 

til KO-kontrol (dvs. KO-kontrol for de 5 krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30). På PD’s 

ordinære kontrol-ordninger kan det også ske, at der konstateres overtrædelser af KOkrav, 

som PD er ansvarlig for. I de tilfælde er PD forpligtet til at indberette overtrædelsen 

af det af konkrete krav til FødevareErhverv som såkaldt ”anden kontrol”. 

Hvis kontrolløren i forbindelse med anden kontrol bliver opmærksom på overtrædelse 

af et af kravene, skal kontrolløren udfylde kontrolrapport for overtrædelsen af det konkrete 

krav. Kontrolløren sørger ligeledes for, at den pågældende bedrift også bliver 

markeret for overtrædelse af kravet. Dette gøres ved at kontakte KKE og angive CVRnr. 

samt hvilket krav, der er overtrådt. 

3.2 Adresser og sammenfald 

KO-kontrollen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 foregår udelukkende i sammenhæng 

med arealkontrol på bedrifterne. Kontrollens omfang er mindst 1 pct. af ansøgerne 

under enkeltbetalingsordningen svarende til ca. 600 kontroller. Kontrollen udføres 

på arealordningen. 

De arealkontrollører, der også udfører PD’s fælles KO-kontrol, skal desuden kontrollere 

i alt ca. 71 sager, der er udtaget til KO-kontrol på de arealbaserede landdistriktsordningerne, 

for overholdelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30. For disse ca. 71 

kontroller henvises til instruksen for PD’s fælles KO-kontrol. 

3.3 Varsling 

Kontrollen af overholdelsen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal være uvarslet 

uanset hvilken øvrig kontrol, den foretages sammen med. 

Distriktet skal før opstart af kontrollen telefonisk i god tid (1-2 arbejdsdage) orientere 

Vildtkonsulenten i den enkelte lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen og MCmedarbejderen 

i Miljøcenteret om, at der i den følgende periode blive foretaget kontrolbesøg 

efter krydsoverensstemmelseskravene vedrørende reder/redetræer og fælder 

samt Natura 2000 områder. Herved har distriktet og Vildtkonsulenten/MCmedarbejderen 

mulighed for at aftale eventuelle nærmere fremgangsmåde ved spørgsmål 

om eller konstatering af overtrædelser af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30. 

Hvis Vildtkonsulenten/MC-medarbejderen er forhindret i den pågældende periode, vil 

distriktet blive henvist til en anden faglig relevant person. 

Da kontrollen er uvarslet skal der altid udleveres et varslingsbrev ved kontrollens begyndelse. 

3.4 Sagsmateriale og kontroludstyr 

I forbindelse med kontrollen medbringer kontrolløren kort over arealerne. 

8

Derudover er der brug for målebånd/tommestok til opmåling af evt. fælder og afstande 

samt plastposer eller lignende til opbevaring af evt. ødelagte æg m.m. fra reder/redetræer. 

Ved formodning om manglende overholdelse kan der blive behov for fotodokumentation 

ved hjælp af digitalkamera. 

3.5 Kontrolperiode 

Kontrollen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 for de adresser, der er udtaget til KOkontrol, 

foregår i perioden 1. juni til 15. september. 

Det bemærkes, at der gælder individuelle krav for overholdelsen af krav 1.27 afhængig 

af fugleart, se kap. 6. 

9

Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et 

Natura 2000 område 

10 

• Kontrollen af dette krav vedrører kun klitfredede arealer, 

• Det er kun den del af de klitfredede arealer, der ligger indenfor Natura 2000 

områder, som skal kontrolleres: klitfredede arealer uden for Natura 2000 vil aldrig 

være omfattet af krav 1.24, 

• Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer. 

• Hvis landmanden råder over klitfredede arealer i et Natura-2000 område, men disse 

arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, 

skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse 

ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v. 

Følgende arealer er klitfredede, jf. naturbeskyttelseslovens § 8 og 9: : 

1. Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet, 

2. Arealet mellem klitfredningslinien og de strandbredder, der er nævnt ovenstående, 

3. Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, 

og 

4. Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning. 

Klitfredningen er registreret i matrikelregisteret og er noteret i tingbogen for den pågældende 

ejendom. 

For det enkelte klitfredede areal gælder følgende krav: 

Krav 1.24: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer 

Der må ikke ske ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Dvs. at der må ikke opføres eller 

etableres bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer 

mv. 

Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne 

og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, 

hvorved der fastlægges skel. 

Det er på klitfredede arealer endvidere ikke tilladt at: 

1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, 

2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje, 

3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger, 

4) foretage gravearbejde,

5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende, 

6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje. 

Bemærk, at forbuddet i nr. 2), 5) og 6) ikke gælder på den ubevoksede strandbred. 

Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens 

ejer må dokumentere. 

Forbuddet i krav 1.24 gælder ikke for: 

a. Foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres af Skov- og Naturstyrelsen/Miljøcentrene 

eller efter påbud, 

b. Landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet 

landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning, 

c. Sædvanlig hegning på ovennævnte arealer (under pkt. b), 

d. Genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 

e. Havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 

f. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage 

m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 

g. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- 

eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar 

tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens (delegeret til 

Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed 

og ydre udformning. 

Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse 

Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret herunder hvilke ændringer, 

der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på markkort. Beskrivelsen 

kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. 

Det noteres, om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage 

til den oprindelige tilstand. 

BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er formodning om manglende 

overholdelse af kravet. 

11

Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v. beliggende i et 

Natura 2000 område 

12 

• Kontrollen af dette krav vedrører kun arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen 3 , 

• Det er kun den del af de arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som 

skal kontrolleres: strandbredder og arealer mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen 

uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.25, 


• Hvis landmanden råder over strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen 

i et Natura-2000 område, men disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, 

der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige 

dem. Dette skal ske for at kontrollere disse ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser 

som følge af landbrugsaktivitet m.v. 

For det enkelte areal indenfor strandbeskyttelseslinjen gælder følgende krav: 

Krav 1.25: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbred eller af andre 

arealer, der ligger mellem strandbred og strandbeskyttelseslinjen 

Der må ikke ske ændring i tilstanden af de omfattede. Dvs. at der må ikke opføres eller etableres 

bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer 

mv. 

Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages 

udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 

Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens 

ejer må dokumentere. 

Forbuddet i krav 1.25 gælder ikke for: 

1. Landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 

2. Gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 

3. Sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 

4. Bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 

5. Havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 

6. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og 

tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 

7. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som 

landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som op- 

3 Linjen er som hovedregel 300 m, som blev udmålt ud fra landvegetationen langs kysten. I 

sommerhusområder er den 100 m. Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger, 

hvor der er bebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matrikelregisteret og 

er noteret i tingbogen for den pågældende ejendom.

føres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens 

(delegeret til Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse for så vidt angår de 

nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning, og 

8. Kyststrækninger, der er klitfredede. 


Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret, herunder hvilke ændringer 

der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på et kort. Beskrivelsen 

kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. 

Det noteres om tilstandsændringen er varig eller om det er muligt at føre arealet tilbage 


BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er formodning om manglende 

overholdelse af kravet. 

13

Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer 

1.27, delkrav (1): Kolonirugende fugles (hejrer, råger og skarver) redetræer må 

ikke fældes i perioden 1. februar – 31. juli 

Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter. Det er ikke afgørende, 

om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende, om reden er ”beboet”. 

Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset 

om det kan diskuteres, om der er sket ”fældning” af et redetræ, eller om det er grenbeskæring 

eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når 

der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. 

Fotos af de typiske koloni-redetræer vedlægges i bilag 4-5. 

14 

Kontrollen omfatter: 

1) Alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter 

2) Ubeboede reder 

3) Fældede og beskårne træer 

Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse 

Antallet af fældede/beskårne træer med reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages 

eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages 

i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet. 

Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”. 

1.27, delkrav (2): Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 

– 31. august 

Forbuddet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af rovfugle eller ugler. 

Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende 

om reden er ”beboet”. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. 

Uanset om det kan diskuteres, om der er sket ”fældning” af et redetræ, 

eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til 

Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. 

Alle redetræer fra rovfugle og ugler er omfattet. 

Fotos af de typiske rovfuglereder vedlægges i bilag 6. 


1) Alle træer, der har reder bygget af rovfugle eller ugler 


3) Fældede og beskårne træer


Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier 

af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. 

Anfør redetræets placering på kortmaterialet. 

Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”. 

1.27, delkrav (3): Ørnes, sorte storkes og røde glenters redetræer må ikke fældes 

Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af ørne, sort stork eller 

rød glente. Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke 

afgørende om reden er ”beboet”. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af 

fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres om der er sket ”fældning” af et redetræ 

eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse 

til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. 

Bemærk, at fældningsforbuddet gælder hele året. 

Alle redetræer fra ørne er omfattet. 


1) Alle træer, der har reder af ørne, sort stork eller rød glente. 


3) Fældede og beskårne træer 



af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. 

Anfør redetræets placering på kortmaterialet. 

Se endvidere afsnit om ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”. 

1.27, delkrav (4): Hule træer og træer med spættehuller, må ikke fældes i perioden 

1. november – 31. august 

”Hule træer” er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Men kendetegnet for disse træer 

er, at det oftest er ældre træer, ofte med en diameter på mindst 40 cm, typisk med 

rådangreb og evt. afbrækkede grene. Baggrunden for fælde-forbudet er, at træerne er 

ynglesteder for hul-rugende fugle og for flagermus. 

”Spættehullerne” er kendetegnet ved cirkulærer huller placeret mere end 2 meter på 

stammen oppe i træet. 

Kontrollen omfatter: Alle hule træer eller træer med spættehuller. 



af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forva- 

15

ing. Anfør træets placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af 

de konstaterede forhold”. 

1.27, delkrav (5): Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april – 31. 

august 

Digesvalereder findes typisk i vegetationsfrie frilagte skrænter og klinter af ler eller 

grus, som f.eks. kystklinter, grusgrave og stejle åbrinker. De består af huller i skrænterne, 

ofte med et antal på flere dusin. 

16 

Kontrollen omfatter: Alle ødelagte reder på omfattede arealer. 


Antallet af ødelagte reder noteres i bemærkningsfeltet. Det totale antal reder noteres i 

bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af ødelagte reder, æg osv. Æg og 

evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør digesvaleredernes placering på kortmaterialet. 

Se endvidere afsnit om ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold”.

Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 

2000 område 

• Kontrollen af dette krav vedrører kun fredskovspligtige arealer, 

• Det er kun den del af de fredskovspligtige arealer, der ligger indenfor Natura 

2000 områder, som skal kontrolleres: fredskovsarealer uden for Natura 2000 vil 

aldrig være omfattet af krav 1.29, 


• Hvis landmanden råder over fredskovspligtige arealer i et Natura-2000 område, men 

disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med 

arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere 

disse ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v. 

Forbuddet mod dyrehold gælder ikke på de arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning. 

For det enkelte fredskovspligtige areal gælder følgende delkrav: 

1.29, delkrav 1: Dyrehold er forbudt. 

Det er ikke tilladt at have dyrehold på det fredskovspligtige areal. 

Delkravet relaterer sig kun til den skovbevoksede del af et fredskovspligtigt areal, og ikke til 

et landbrugsareal. – Fx kan engarealer der afgræsses være omfattet af fredskovspligt. 

Skovgræsning er en mere ekstensiv drift med dyr end egentligt dyrehold. Skovgræsning er tilladt 

på 10 % af fredskovarealet uden dispensation. 


Det beskrives i hvilket omfang, der er konstateret dyrehold på arealet, og hvor stort græsningstrykket 

har været, herunder hvor stor indvirkning det vil kunne have på genvækst af vegetationen. 

Desuden beskrives hvor stort et omfang græsningen har haft på arealet. 

Der kan eventuelt som dokumentation tages billeder af forholdene. 

BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning 

om manglende overholdelse af kravet. 

1.29, delkrav 2: Fredskovspligtige arealer må ikke bebygges eller ændres 

På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer 

eller anbringes affald. 


Det beskrives hvilken bebyggelse, terrænændring eller andre forhold, der er konstateret, og 

hvilken arealmæssig udbredelse det har på det pågældende areal. 

17

Det beskrives i kontrolrapporten, hvilken bebyggelse eller andre forhold der er konstateret, 

herunder hvilke ændringer der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt 

ved angivelse på et kort/skitse. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der 

viser de konstaterede forhold og deres omfang. 

Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage 


Bemærkning 

Visse former for byggeri er tilladt. Det kræver dog en myndighedstilladelse inden byggeriet 

opføres, fordi placering skal godkendes. 

Herudover kan byggeri være ulovlig på to måder i relation til krydsoverensstemmelse: 

Det kan enten være landbrugsbyggeri (landbrugsaktivitet), der opføres på fredskovpligtigt 

areal. Her er det altså ikke nødvendigt at skelne mellem landbrugsareal og 

fredskovpligtigt areal. 

Eller det kan være ulovligt (en hvilken som helst slags ulovligt byggeri, herunder tilladt 

byggeri, hvor placeringen ikke er godkendt), fordi det udføres på en del af det 

fredskovpligtige areal, der drives landbrugsmæssigt. 



1.29, delkrav 3: Områder m.v. i fredskov må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes 

eller på anden måde ændres 

Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, 

der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, fordi de er 

mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller 

på anden måde ændres. 


Det beskrives hvilke forhold, der er konstateret, hvilket kan underbygges med fotos, 

der viser de konstaterede forhold og deres omfang. 

Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage 


Bemærkning 

I relation til arealbenævnelsen beskrevet ovenfor (søer, moser, heder…) skal det oplyses, 

at ændring af småbiotyper til landbrugsareal eller den ændring man foretager på 

arealet, er en landbrugsaktivitet. 

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 , eller 

af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for 

sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må heller ikke foretages ændring i til- 

18

standen af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2 , når sådanne naturtyper enkeltvis, 

tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end 2.500 m 2 i 

sammenhængende areal. 

Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet, herunder regler 

om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. 

Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de 

ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet. Forbuddet 

gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. 

Der må desuden ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) 

strandenge og strand-sumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper 

enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end 

2.500 m 2 i sammenhængende areal. 



19

Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter 

Visse planter må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder, bortset fra haver, 

gartnerier og andre områder, hvor de opformeres kunstigt. 

Det drejer sig om planterne: 

20 

- Enkel månerude (Botrychium simplex) 

- Fruesko (Cypripediumcakceolus) 

- Mygblomst (Liparis loeselli) 

- Liden najade (Najas flexilis) 

- Vandranke (Luronium natans) 

- Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 

Der er tale om sjældne planter med begrænset udbredelse i Danmark. Beskrivelse af 

planterne og kendte voksesteder er anført i bilag 7. 

Undtagelse fra forbuddet 

Forbuddet gælder som hovedregel enhver fjernelse eller beskadigelse af de beskyttede 

planter, uanset om dette er sket ved en forsætlig handling eller ej. 

Der er dog en væsentlig undtagelse fra forbuddet, da der er krav om forsæt, hvis beskadigelsen 

eller fjernelsen af de beskyttede planter er sket i forbindelse med normal 

jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig anvendelse af denne. Ved 

normal jordbrugsdrift det er altså kun ved forsætlig beskadigelse eller fjernelse af en af 

de 6 planter, at en landmand har overtrådt krav 1.30. 

Hvis der konstateres en beskadigelse eller fjernelse af de beskyttede plantearter, skal 

kontrolløren altid rette henvendelse til Skov- og Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent 

med henblik på, at få afklaret, om der i det konkrete tilfælde foreligger en overtrædelse 

af gældende regler. 


Stedet for evt. overtrædelse markeres på markkort. Markblok-nr. og evt. mark-nr. noteres. 

Omfanget af beskadigelse eller fjernelse af beskyttede planter beskrives nøje i 

rapportens bemærkningsfelt. Der tages eventuelt fotografier med henblik på, at dokumentere 

omfanget af beskadigelsen eller fjernelsen. 


om manglende overholdelse af kravet.

Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse 

9.1 Kontrollens omfang på bedriften 

KO-kontrollen af de fem krav udføres på de arealer, som kontrolløren opmåler, færdes 

på eller iagttager som led i den integrerede arealordning. Flertallet af de 600 sager er 

udtaget på forkontrollen, der omfatter samtlige arealer, landbruger har søgt støtte til. 

Enkelte af de 600 sager er udtaget blandt telemålingssager, og for disse sager gennemføres 

kontrollen af de fem krav ved at kontrollere minimum 50 pct. af ansøgerens 

landbrugsparceller. 

• Krav 1.27 og 1.30 gælder på alle arealer. 

• Krav 1.24, 1,25 og 1.29 gælder kun arealer, der ligger indenfor Natura 2000 

områder. 

Natura 2000-kravene 1.24, 1.25 og 1.29 er derfor kun relevant at kontrollere på de arealer, 

hvor der er sammenfald mellem Natura 2000 områder og de arealer, der omfattet 

arealkontrollen hos ansøger. Der dog to undtagelser, hvor kontrolløren skal ud på andre 

arealer end markerne i arealkontrollen: 

1) Hvis landmanden råder over et Natura-2000 område med klitfredede arealer 

(1.24), strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen (1.25) eller 

fredskovspligtige arealer (1.29), men disse arealer ikke ligger i tilknytning til 

de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren 

også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse områder for evt. 

overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v., fordi kravene både gælder 

landbrugsarealer og landbrugsaktiviteter. 

2) I de tilfælde, hvor producenten selv har oplyst, at han har overtrådt kravene på 

andre arealer (end de arealer, der omfattet arealkontrollen). 

Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer, jf. kontrolgrundlaget 

for arealkontrollen. 

Hvis der ved kontrollen hos én ansøger konstateres overtrædelser på naboens tilstødende 

arealer, og disse arealer er omfattet af reglerne, skal det rapporteres til Skov- og 

Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenter (se bilag 1og 3). (SNS-lokale enhed/ Miljøcenteret 

håndterer den slags. Naboen er jo ikke udtaget til kontrol af PD.) 

9.2 Forberedelse og gennemførelse 

Alle adresser, der er udtaget til KO-kontrol for de fem krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 

1.30, vil være markeret på arealsagen i VAKS med udtræksårsags-bogstav: i. 

Krav 1.27 og 1.30 er altid er relevante. Ved forberedelsen af den enkelte arealkontrolsag 

skal kontrolløren bruge PDgis til at fastslå, om krav 1.24, 1.25 og 1.29 er relevante 

at kontrollere. 

21

Ved hjælp af kortlag i PDgis skal kontrolløren undersøge, om landmanden har 

22 

1) arealer inden for Natura 2000-områder, 

2) og om disse arealer 

- er omfattet klitfredning (1.24), 

- ligger i strandbeskyttelseszonen (1.25), eller 

- er omfattet fredskovspligt (1.29). 

Følg instruktionen i PDgis. Hvis de nævnte kortlag ikke er tilgængelige i PDgis, skal 

kontrolløren finde dem via Miljøportalen (Arealinfo.dk), dog ikke fredskov. 

Når begge betingelser er opfyldt, er kravet relevant at kontrollere. Hvis ikke begge betingelser 

er opfyldt, er kravet ikke relevant. Neden for ses et par eksempler på kombinationer 

og om kravet er relevant: 

Landmanden har arealer i Natura 

2000 områder og arealer med 

klitfredning 

Landmanden har arealer med 

klitfredning, men de ligger ikke 

i Natura 2000 områder 

Landmanden har arealer i Natura 

2000 områder, men han har ikke 

arealer omfattet klitfredning, i 

strandbeskyttelseszone eller med 

fredskovspligtig 

=> 

=> 

=> 

1.24 er relevant at kontrollere 

(også selvom det ikke er arealkontrollens 

marker!) 

1.24 er ikke relevant at kontrollere 

Hverken 1.24, 1.25 og 1.29 er 

ikke relevant at kontroller 

Ved starten på den uvarslede kontrol gør kontrolløren landbrugeren opmærksom på, 

hvilke kontroller, han agter at udføre på arealerne. 

Hvad angår krav 1.27 eller 1.30 spørges til, om landbrugeren er bekendt med at sjældne 

fugles reder på sine arealer eller de 6 sjældne planter. Svares der benægtende, udføres 

kontrollen af krav 1.27 og 1.30 på de arealer, som kontrolleres i henhold til arealordningen 

(eller andre ordninger). 

Svarer landbrugeren bekræftende på kontrollørens spørgsmål, anmodes producenten 

om så vidt muligt at stedfæste de pågældende planter eller sjældne fugles reder. Kontrolløren 

foretager en nærmere besigtigelse uanset placeringen i forhold til de arealer, 

der er stikprøveudtaget til opmåling. 

Kontrollen af krav 1.24, 1,25 og 1.29 er kun relevant på arealer, der ligger indenfor 

Natura 2000 områder. I kontrolrapporten afkrydses:

- ”Ikke relevant” ud for kravet, når producenten ikke har arealer omfattet hhv. 

klitfredning (1.24), i strandbeskyttelseszonen (1.24) med fredskovspligt (1.29) i 

et Natura 2000 område. 

- ”Ingen bemærkninger” i de kontroller, hvor producenten har sådanne arealer, og 

kontrollen af krav 1.24, 1.25, eller 1.29 ikke har givet anledning til bemærkninger. 

Kontrollen af krav 1.27 og 1.30 omfatter alle arealer. I kontrolrapporten afkrydses: 

”ingen bemærkninger”, når kontrollen af krav 1.27 og 1.30 ikke har givet anledning til 

bemærkninger. 

9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold ved overtrædelser 

Ved overtrædelser eller tvivlstilfælde tilkaldes Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen 

straks telefonisk – se afsnit 10.2 om ”ikke OK-kontroller”. 

Da 1.24, 1,25 og 1.29 kun gælder i Natura 2000-områder, er det vigtigt, at kontrolløren 

ved overtrædelser registrerer på et kortmateriale placeringen og karakteren af forholdene 

etc. Det samme gør sig gældende for 1.27 om placeringen af (fældede) redetræer/ødelagte 

reder og 1.30 om ødelæggelse af visse planter. 

Der skal i kontrolrapportens bilag noteres adressen for overtrædelsen, markblok nr., 

samt ja/nej til om overtrædelsen er konstateret på et landbrugsareal. 4 

Ligeledes skal der i kontrolrapportens bilag noteres ja/nej til, om overtrædelsen er en 

landbrugsaktivitet. 5 

Oplysningerne om hvorvidt overtrædelsen er på et landbrugsareal og/eller er en landbrugsaktivitet 

skal angives ved distriktets indberetning af en overtrædelse til FødevareErhverv. 

Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da de har betydning for 

FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen. 6 

Kontrolgrundlaget for arealkontrollen skal ikke bruges til at udelukke om landbrugeren 

i støtteåret får tilskud fra landdistriktsordninger og dermed undlade evt. konstaterede 

overtrædelser fra kontrolrapporten. Det er FødevareErhvervs afgørelse, hvilken betyd- 

4 Agerjord (dvs. dyrkede/udyrkede/udtagne arealer), permanent græs eller anden permanent afgrøde. 

5 Dvs. produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold 

af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af jord i god landbrugs- og miljømæssig stand (jf. FødevareErhvervs 

Vejledning om enkeltbetaling). 

F.eks. vil etablering af et læskur for husdyr være en landbrugsaktivitet, der kan udgøre en overtrædelse af 1.24, 

1.25 og 1.29, hvis det er et areal i fredet klit, i strandbeskyttelseszonen, eller i fredskov indenfor et Natura-2000område. 

Ødelæggelse af et dige, etablering af dræn, grøft eller hegn (terrænændring) mhp. afgræsning vil være 

en landbrugsaktivitet. Det er op til Miljøcentret/ den lokale enhed at bedømme overtrædelsen! 

6 Hvis et overtrådt krav er markeret med Ja i Landbrugsareal, vil sanktionen ramme både den direkte støtte (DS) 

og støtte under Landdistriktsprogrammet (LDP). Hvis et overtrådt krav er markeret med Nej i Landbrugsareal og 

Ja i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme både DS og støtte under LDP. Hvis et overtrådt krav er markeret 

med Nej i Landbrugsareal og Nej i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme støtte under LDP, men ikke DS. 

23

ning en overtrædelse har for udbetalingen af støtten. PD’s opgave er at beskrive, hvor 

en evt. overtrædelse er sket, hvad der er sket og hvilket omfang evt. overtrædelse har 

haft. 

Indtil Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret har besigtiget en eventuel 

manglende overholdelse af KO-kravene, skal kontrolløren i rapporten beskrive overtrædelsen 

og sikre eventuelle beviser. Dette kan ske ved, at der tages fotografier som 

dokumentation for observationerne, herunder f.eks. fotografier af afgræsning af Natura 

2000 områder, bygninger, hegn, terrænændringer, etc., træet, reden, æg/unger og/eller 

voksenfugle. Eventuelle ødelagte æg eller døde fugleunger bør tages i forvaring (med 

henblik på aflevering til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed). 

Da redetræer, hule træer, træer med spættehuller og digesvalereder ofte er placeret på 

arealer, der ikke umiddelbart udnyttes landbrugsmæssigt er det vigtigt, at kontrolløren 

ved overtrædelser registrerer på kortmaterialet og eventuelt ved fotografier placeringen 

af træet etc. Det samme gør sig gældende for placeringen af fælder, når der er registreret 

overtrædelser. 

Ved at tilvejebringe yderligere dokumentation i tide kan kontrollørerne (forsøge at) 

undgå, at der opstår ”påstand mod påstand” situationer. 

Hvis et klitfredet areal indenfor et Natura 2000 område kun delvist er afgræsset, bør 

arealet måles op langs indhegning. 

9.4 Mindre overtrædelser (bagateller) 

Der er i 2008 indført bagatelgrænser for brugen af sanktioner ved visse KOovertrædelser, 

hvor alvorsgraden vurderes som mindre. Af de fem krav i kontrollen er 

der bagatelgrænser på krav 1.24, 1.25, 1.29(delkrav1) 

En mindre overtrædelse er defineret som en overtrædelse med en samlet karakter for 

alvor, omfang og varighed på 3-5. Landmanden skal dog foretage afhjælpende foranstaltninger 

ved mindre overtrædelser, for at undgå at hans landbrugsstøtte bliver sat 

ned. 

Hvis landbrugeren under kontrolbesøget kan træffe afhjælpende foranstaltninger, der 

bringer den mindre overtrædelse til umiddelbar ophør, er der ikke længere tale om en 

overtrædelse i forhold til reglerne om krydsoverensstemmelse, og forholdet skal heller 

ikke indberettes. Landmandens bestræbelser må dog ikke tidsmæssigt forlænge kontrolbesøget. 

Hvis landbrugeren ikke kan udføre de afhjælpende foranstaltninger under kontrolbesøget, 

skal landbrugeren have gennemført de afhjælpende foranstaltninger inden 6 mdr. 

fra kontroldato. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/ Miljøcentret skal i høringsbrevet 

informere landmanden om, at han skal træffe afhjælpende foranstaltninger senest 6 

mdr. efter kontroldatoen. SNS/ Miljøcentret sender kontrolresultatet til distriktet, som 

indberetter til FødevareErhverv. Efter 6 mdr. fra kontroldato skal SNS’ lokale enhed/ 

24

Miljøcentret gennemføre opfølgende kontrol af, at landbrugeren har udført afhjælpende 

foranstaltninger. 

Hvis landmanden ikke har udført afhjælpende foranstaltninger inden for 6-mdr’s fristen, 

skal landbrugsstøtten i stedet nedsættes med minimum 1 pct. Hvis en overtrædelse 

derimod er afhjulpet inden 6 mdr. fra kontroldatoen, medfører den mindre overtrædelse 

ikke nedsættelse af støtten, og den får heller ikke gentagelseseffekt ved evt. senere 

overtrædelser. SNS’ lokale enhed/ Miljøcentret sender resultatet af den opfølgende 

kontrol til distriktet, som indberetter resultatet til FødevareErhverv. 

I tilfælde, hvor der ikke kan rettes op på overtrædelsen, skal der ikke gennemføres opfølgende 

foranstaltninger/besøg. Landbrugerens høres, og overtrædelsen indberettes til 

FødevareErhverv. Det tilkendegives ved indberetningen, at den mindre manglende 

overholdelse ikke kunne afhjælpes, og det beskrives hvorfor. 

Da bedømmelsen af alle overtrædelser foretages af Skov- og Naturstyrelsens lokale 

enhed / Miljøcentret (se afsnit 10.2 ”Ikke OK-kontroller”), skal Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen 

ligeledes foretage opfølgningen på mindre overtrædelser. 

Kapitel 10. Behandling af kontrolrapporter 

KO-kontrollen af de fem krav er en del af den integrerede arealkontrol. Derfor udfyldes 

på 

• ”OK-kontroller”, den 1-sides kontrolrapport, pkt. H i rapporten for den integrerede 

arealkontrol. 

• ”ikke OK-kontroller”, den 1-sides kontrolrapport, pkt. H i rapporten for den 

integrerede arealkontrol. Desuden skal kontrolløren udfylde den fulde papirkontrolrapport 

for krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30. 

På begge rapporter skal angives, om landmanden er udtaget til KO-kontrol for krav 

1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30 (afkrydses ”Udtaget til KO-kontrol”), eller om der er 

konstateret overtrædelser ved anden kontrol (afkrydse ”Anden kontrol”). 

10.1 ”OK-kontroller” 

Ved OK-kontroller udfyldes kun pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol. 

Bemærk, at der skal afkrydses for alle fem krav i kontrolrapporten. Feltet i VAKS 

vedr. kontrollen markeres som ok, og OK-brev dannes fra VAKS. Skov- og Naturstyrelsens 

lokale enhed/Miljøcenteret kontaktes ikke i ok-sager. 

25

10.2 ”Ikke OK-kontroller” 

Pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol udfyldes. Feltet i VAKS vedr. kontrollen 

markeres som overtrådt (fejl), og PD’s høringsbrev for den integrerede arealkontrol, 

der dannes fra VAKS henviser til, at bedømmelsen af overtrædelse er overdraget 

til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret. 

Desuden udfyldes den fulde papir-kontrolrapport (KONTROLRAPPORT 2009. Kontrol 

med overholdelse af bestemmelserne om klitfredning, strandbeskyttelse og fredskovspligtige 

arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m. 

samt af visse planter – krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30). 

Vildtkonsulenten/Miljøcenter-medarbejderen tilkaldes straks telefonisk. 

Hvis Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen kommer til stede samtidigt med kontrolløren, 

udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde kontrolrapport inkl. beskrivelse 

af de konstaterede forhold. NB! Ingen karaktergivning af den manglende kravoverholdelse. 

Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen giver forholdet karakterer og udfylder evt. 

bemærkningsfelt. Kontrolrapporten overdrages til Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen, 

der foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. 

Plantedirektoratet (distriktet) får en kopi og indtaster kontrolresultatet i FødevareErhvervs 

krydsoverensstemmelsessystem (KO-web), se kapitel 11 for håndtering i Captia. 

26 

Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen kontaktes og kommer. 

1. Kontrollør og vildtkonsulent/ Miljøcentermedarbejder udfører kontrolbesøget 

og udfylder kontrolrapporten i fællesskab. 

2. NB! Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen udfylder bemærkningsfelt 

og giver karakterer. 

3. Kontrolrapporten overgår til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret, 

der foretager høring og sagsbehandling. 

4. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Distriktet 

taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af kontrolrapport 

og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv. 

5. Plantedirektoratet udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner! 

Hvis Vildtkonsulenten/ Miljøcentermedarbejderen ikke kommer til stede samtidigt 

med kontrolløren udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde kontrolrapport inkl. 

beskrivelse af de konstaterede forhold. NB! Ingen karaktergivning af eventuelle manglende 

overholdelse. 

Sagen overgår herefter til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret, der 

evt. efterfølgende besøger bedriften. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret 

foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. Den færdiggjorte 

rapport sendes til det relevante distrikt i Plantedirektoratet, der herefter indtaster kon-

trolresultatet og sender den fysiske sag inkl. evt. høringssvar m.v. til FødevareErhverv, 

se kapitel 11 for håndtering i Captia. 

Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen kontaktes og kommer ikke. 

1. Kontrollør udfører kontrolbesøget og udfylder kontrolrapporten, inkl. de 

konstaterede forhold. 

2. NB! Ingen karaktergivning. 

3. Kontrolrapporten sendes inden 7 dage efter kontrolbesøget til, Skov- og 

Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret, der foretager et besøg på bedriften. 

4. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//Miljøcenteret foretager bedømmelse, 

høring og sagsbehandling. 

5. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Dog senest 6 

uger efter modtagelsen fra Plantedirektoratet. 

6. Distriktet taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af kontrolrapport 

og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv. 

7. PD udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner! 

Når der er konstateret eventuel manglende overholdelse, skal kontrolløren som udgangspunkt 

udfylde alle punkter i kontrolrapporten under kontrolbesøget, dog ikke karaktergivning. 

Krav og punkter, der ikke er relevante i den aktuelle kontrol, markeres 

med en vandret streg gennem ja/nej feltet. Er der intet ja/nej felt skrives med klar 

tekst, at punktet ikke har relevans. 

Det skal tydeligt fremgå af rapportens enkelte punkter, hvad kontrolløren har konstateret. 

Hvis kontrolløren på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, 

at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret forhold repræsenterede en 

manglende overholdelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden 

vis kan fremlægge dokumentation for forholdet, bør dette ikke fremgå af kontrolrapporten. 

Hvis der ved et kontrolbesøg findes tegn på overtrædelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 

eller 1.30, må kontrolløren ikke udtale sig om, hvordan sagen senere kan tænkes at 

ville blive afgjort af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//Miljøcenteret eller af FødevareErhverv. 

Alle tvivlsspørgsmål om fortolkningen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal forelægges 

Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret. Bliver kontrolløren i øvrigt 

i tvivl om fortolkningen af ordningens bestemmelser under kontrolbesøget, rettes 

spørgsmål til Kontrolkoordineringsenheden. 

Kontrolrapporten kan eventuelt underskrives af ansøger eller en repræsentant for denne. 

En underskrift på rapporten, er det alene udtryk for, at ansøger eller dennes repræsentant 

har været til stede under kontrolbesøget, og ikke, at kontrolresultaterne godkendes. 

27

I de tilfælde, hvor FødevareErhverv har udtaget en ansøger til fysisk kontrol, men hvor 

ansøgeren alligevel ikke er blevet besøgt, skal der udfyldes en IFK-rapport (IFK = ikke 

fysisk kontrol). IFK-rapporten er udformet, så den kan anvendes såvel til krydskontroller 

som til andre tilfælde, hvor en ansøger, som er udtaget til kontrol, ikke er blevet 

besøgt. 

På mindre overtrædelser skal der ske indberetning efter første kontrolbesøg. 

Opfølgningen på mindre overtrædelser foretages af Vildtkonsulenten/ Miljøcentermedarbejderen, 

idet bedømmelsen af overtrædelser foretages af Skov- og Naturstyrelsens 

lokale enhed/Miljøcentret. 

Efter at opfølgning er udført, sender Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/ Miljøcentret 

kontrolrapporten til Plantedirektoratet (distriktet). Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen 

skal samtidig meddele Plantedirektoratet, om landbrugeren har gennemført 

afhjælpende foranstaltninger. Derpå foretager Plantedirektoratet foretager ny 

indberetningen til FødevareErhverv med resultatet af opfølgningen.. 

Kapitel 11. Registrering af kontrolresultater og rapporter 

11.1 Indberetning af kontrolresultater til FødevareErhverv 

Indberetningen af kontrolresultater foretages af distriktet i FødevareErhvervs KO-web. 

Når kontrolløren har afsluttet en arealkontrol, der har omfattet kontrol af de fem krav, 

skal kontrolløren derfor give distriktssekretæren besked om kontrolresultatet. F.eks. 

ved at lægge et print af kontrolrapporten. Sager hvor kontrol af de fem krav indgår, er i 

udtræksårsagen markeret med bogstavet ”i”. 

Indberetningen foretages på adressen: http://ko-kontrol.dffe.dk/cc/home.do. Brugernavn 

og password kan fås ved henvendelse til Kresten Munk Skov Jensen, KKE. FødevareErhverv 

udarbejder ny vejledning i brug af KO-web i 2009. 

Indberetningen skal være foretaget senest 2 måneder efter kontrollens afslutning. 

(Bemærk, ved mindre overtrædelser, der ikke afhjælpes på stedet, skal resultatet af den 

opfølgende kontrol der er udført af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenterets 

ligeledes indberettes. Se afsnit 9.4) 

KO-kontroller 

For alle kontroller udtaget til KO-kontrol skal kontrolresultatet indberettes til FødevareErhverv, 

Kontrolkontoret. Både ok-sager og overtrædelser. 

28

Kontroller med overtrædelser af KO-krav, konstateret ved Anden kontrol 

Hvis der konstateres manglende overholdelse af de fem krav på bedrifter på adresser, 

der ikke er udtaget til KO-kontrol, skal dette indberettes til FødevareErhvervs KOweb, 

som ”anden kontrol” (jf. afsnit 10.2 ”Ikke OK-kontroller”). 

11.2 Håndtering af kontrolrapporter og høringssvar i Captia 

Kontrolrapporter: 

OK-kontroller 

Ved OK-kontroller af de fem krav indgår kontrolresultatet i VAKS-rapporten for den 

integrerede arealkontrol, jf. instruksen for den integrerede arealkontrol. 

Ikke-OK-kontroller 

Kontrolresultatet for de fem krav indgår i VAKS-rapporten. Ved overtrædelser skal en 

fuld papirkontrolrapport for de fem krav desuden indskannes og registreres af distriktet. 

Sagerne skal oprettes i Captia under 7125 Kontrolordninger og navngives således: 

Krydsoverensstemmelseskontrol, 7043-100, CVR xxxxxxxx, 2009 

Alt hvad der vedrører kontrolsagen, dvs. fuld papirkontrolrapport for de fem krav, foto- 

eller kortbilag, skal indskannes og registreres i Captia. 

Efter at Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret har karakterbedømt overtrædelsen 

og hørt landbrugeren, returneres hele sagen til distrikt. Distriktet skal så indskanne 

og registrere bedømmelsen/afgørelsen foretaget af Skov- og Naturstyrelsens 

lokale enhed/ Miljøcenteret, evt. bilag og landbrugerens evt. høringssvar på Captiasagen. 

FødevareErhverv. 

Ved overtrædelser skal høringsbrev, den fulde kontrolrapport, øvrigt sagsmateriale og 

evt. høringssvar sendes til Fødevareerhverv, Kontrolkontoret på e-mail til adressen kokontrol@dffe.dk. 

11.3 VAKS 

De adresser, der er udtaget til KO-kontrol for de fem krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 

1.30, vil være markeret på arealsagen i VAKS med udtræksårsags-bogstav: i. 

KO-kontrollen af de fem krav registreres med arealkontrollen i VAKS. For hver kontrolbesøg 

registreres dato, kontrollørens initialer, resultat for kontrollen af krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 

1.30 (ok/fejl). Hvis blot ét de fem krav er konstateret overtrådt, registreres kontrolrapporten 

som fejlrapport. 

Hvis der ved ”anden kontrol” konstateres overtrædelser af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30, 

oprettes adressen ved henvendelse til KKE. 

29

11.4 DAKAR 

For hvert kontrolbesøg skal der efterfølgende på aktivitet 7043-100 i DAKAR registreres 1 

kontrolrapport, tidsforbrug på den samlede tid, der er gået med kontrolbesøget og kontrolrapporten. 

Herunder hører forberedelse, kørsel, selve kontrollen, eventuel opfølgning på indsendelse 

af bilag eller høringssvar, samt rapportskrivning og distriktets afslutning af sagen. 

Kapitel 12. Ikrafttræden 

Denne opdaterede instruks træder i kraft den 2.juni 2009. 

Spørgsmål i forbindelse med instruksen rettes til KKE, att. Kresten Munk Skov Jensen. 

(kmsj@pdir.dk), tlf. 4526 3884. 

30

Kapitel 13. Bilagsfortegnelse 

Bilag 1. Oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder og vildtkonsulenter 

(vedr.: 1.27 Reder, 1.29 Fredskov, 1.30 Planter) 

Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder er normalt åbne alle hverdage fra kl. 9.00 

til kl. 15.00. 

Kort over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder 

Vildtkonsulenternes adresser, telefonnumre og mailadresser: 

Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk, 

Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen, odp@sns.dk 

Ålholt, Ålholtvej 1 

6840 Oksbøl 

tlf. 76 54 10 20, blaavandshuk@sns.dk 

31

Skov- og Naturstyrelsen, Bornholm 

Vildtkonsulent Tommy Hansen, tha@sns.dk 

Rømersdal, Ekkodalsvej 2 

3720 Åkirkeby 

tlf. 56 97 40 06, bornholm@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Fyn 

Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun, leb@sns.dk 

Sollerup, Sollerupvej 24, Korinth 

5600 Fåborg 

tlf. 62 65 17 77 bedst mellem 8:30 og 9:30, fyn@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland 

Vildtkonsulent Ivar Høst, ivh@sns.dk 

Mosskovgård, Møldrupvej 26 

9520 Skørping 

tlf. 98 39 10 14, himmerland@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden 

Vildtkonsulent Sven Norup Jakobsen, snj@sns.dk 

Boveskovgård, Dyrehaven 6 

2930 Klampenborg 

tlf. 39 97 39 00, hovedstaden@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland 

Vildtkonsulent Steen Bonne Rasmussen, sbr@sns.dk 

Tingtofte, Vasevej 7 

8900 Randers 

tlf. 86 45 45 00, kronjylland@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland 

Vildtkonsulent Steen Fjederholt, sfj@sns.dk 

Feldborggård, Bjørnkærvej 18 

7540 Haderup 

tlf. 97 45 41 88, midtjylland@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland 

Vildtkonsulent Niels Erik Worm, new@sns.dk 

Gillelejevej 2B 

3230 Græsted 

tlf. 48 46 56 00, nordsjaelland@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm 

Vildtkonsulent Lars Richter Nielsen, lrn@sns.dk 

Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted 

4800 Nykøbing F. 

tlf. 54 43 90 13, storstroem@sns.dk 

32

Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet 

Vildtkonsulent Jes Kramer, jek@sns.dk 

Vejlbo, Vejlsøvej 12 

8600 Silkeborg 

tlf. 86 82 08 44, soehoejlandet@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland 

Vildtkonsulent Klaus Sloth, kls@sns.dk 

Egene, Felstedvej 14 

6300 Gråsten 

tlf. 74 65 14 64, soenderjylland@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Thy 

Vildtkonsulent Anton Linnet, ali@sns.dk 

Søholt, Søholtvej 6 

7700 Thisted 

tlf. 97 97 70 88, thy@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet 

Vildtkonsulent Peter Bjerremand, pet@sns.dk 

Gjøddingård, Førstballevej 2 

7183 Randbøl 

tlf. 75 88 31 99, trekantsomraadet@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet 

Vildtkonsulent Svend Hansen 

Stensbækvej 29, Arnum 

6510 Gram 

Kontakt tlf. 74 82 61 05, vadehavet@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel 

Vildtkonsulent Peter Have, peh@sns.dk 

Byfogedgården 

Sct. Laurentiivej 148-150 

9990 Skagen 

tlf. 98 44 19 11, vendsyssel@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland 

Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, jhj@sns.dk 

Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg 

7620 Lemvig 

tlf. 97 81 00 33, vestjylland@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland 

Vildtkonsulent Mikkel Bornø Clausen 

Mantzhøj, Ulkerupvej 1 

4500 Nykøbing Sj. 

tlf. 59 32 80 16, vestsjaelland@sns.dk 

33

Skov- og Naturstyrelsen, Øresund 

Vildtkonsulent Peter Søland, psl@sns.dk 

Julebækshøj, Bøssemagergade 81 

3150 Hellebæk 

tlf. 49 70 90 90, oeresund@sns.dk 

Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland 

Vildtkonsulent Jens Peter Bundgaard, jpb@sns.dk 

Syvstjernen, Fægyden 1 

3500 Værløse 

tlf. 44 35 00 35, oestsjaelland@sns.dk 

34

Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder fordelt på Plantedirektoratets 

distrikter. 

Skovtilsynskredse 

Blåvandshuk Kronjylland - fortsat Storstrøm - fortsat 

Blåbjerg 722 Langå 723 Nykøbing 721 

Blåvandshuk 722 Mariager 724 Nysted Egvad 722 

721 

Midt-Djurs 723 Næstved Esbjerg 722 

721 

Nørhald 723 Nørre Alslev 721 

Fanø 722 Nørre-Djurs 723 Præstø 721 

Helle 722 Purhus 723 Ravnsborg 721 

Holmsland 722 Randers 723 Rudbjerg 721 

Skjern 722 Rosenholm 723 Rødby Varde 722 

721 

Ruogsø 723 Rønnede 721 

Ølgod 722 Rønde 723 Sakskøbing 721 

Sønderhald 723 Stevns 721 

Bornholm Tjele 724 Stubbekøbing 721 

Bornholms regionkommune 721 Viborg 724 Suså 721 

Sydfalster 721 

Fyn 726 Midtjylland Vordingborg 721 

Aaskov 722 

Himmerland Aulum-Haderup 724 Søhøjlandet 

Arden 725 Brande 722 Brædstrup 723 

Brønderslev 725 Fjends 724 Galten 723 

Dronninglund 725 Give (NB 

722 Gjern 723 

Midtjyl/Trekantsom.) 

Farsø 725 Herning 724 Gedved 723 

Hadsund 725 Holstebro (NB 

724 Hammel 723 

Midtjyl/Vestjyl) 

Hals 725 Ikast 724 Hinnerup, 723 

Hobro 725 Karup 724 Hørning 723 

Løgstør 725 Kjellerup 723 Odder 723 

Møldrup 724 Nørre Snede 723 Ry 723 

Nibe 725 Sallingsund 724 Samsø 723 

Nørager 725 Skive 724 Silkeborg 723 

Sejlflod 725 Spøttrup 724 Skanderborg 723 

Skørping 725 Sundsøre 724 Them 723 

Støvring 725 Vinderup 724 Århus 723 

Aalborg 725 

Aars 725 Nordsjælland Sønderjylland 

Ålestrup 724 Frederiksværk 721 Augustenborg 722 

Græsted-Gilleleje 721 Aabenraa 722 

Hovedstaden Helsinge 721 Bov 722 

Dragør 721 Hillerød 721 Broager 722 

Frederiksberg 721 Hundested 721 Gråsten 722 

Gentofte 721 Skævinge 721 Haderslev 722 

35

København 721 Lundtoft 722 

Lyngby-Tårbæk 721 Storstrøm Nordborg 722 

Søllerød 721 Fakse 721 Rødekro 722 

Tårnby 721 Fladså 721 Sundeved 722 

Holeby 721 Sydals 722 

Kronjylland Holmegård 721 Sønderborg 722 

Bjerringbro 723 Højreby 721 Tinglev 722 

Ebeltoft 723 Langebæk 721 Vojens 722 

Grenå 723 Maribo 721 

Hadsten 723 Møn 721 

Hvorslev 723 Nakskov 721 

Thy Vestjylland Øresund 

Brovst 725 Holstebro (NB 

724 Birkerød 721 

36 

Midtjyl/Vestjyl) 

Fjerritslev 725 Lemvig 724 Fredensborg-Humlebæk Hanstholm 724 

721 

Ringkøbing 724 Helsingør Morsø 724 

721 

Struer 724 Hørsholm 721 

Sydthy 724 Thyborøn-Harboøre 724 Karlebo 721 

Thisted 724 Thyholm 724 

Trehøje 724 Østsjælland 

Trekantsområdet Ulfborg-Vemb 724 Albertslund 721 

Billund 722 Videbæk 724 Bramsnæs 721 

Brørup 722 Brøndby Børkop 722 Vestsjælland 

721 

Allerød Christiansfeld 722 

721 

Bjergsted 721 Ballerup Egtved 722 

721 

Dianalund 721 Farum Fredericia 722 

721 

Dragsholm 721 Frederikssund Give (NB 

723 

721 

Fuglebjerg 721 Gladsaxe 721 

Midtjyl/Trekantsom.) 

Grindsted 723 Gørlev 721 Glostrup 721 

Hedensted 722 Hashøj 721 Greve 721 

Horsens 723 Haslev 721 Gundsø 721 

Jelling 723 Holbæk 721 Herlev 721 

Juelsminde 722 Hvidebæk 721 Hvalsø 721 

Kolding 722 Høng 721 Hvidovre 721 

Lunderskov 722 Jernløse 721 Høje-Tåstrup 721 

Rødding 722 Kalundborg 721 Ishøj 721 

Tørring-Uldum 722 Korsør 721 Jægerspris 721 

Vejen 722 Nykøbing-Rørvig 721 Køge 721 

Vejle 722 Ringsted 721 Ledøje-Smørum 721 

Skælskør 721 Lejre 721 

Vadehavet Slagelse 721 Ramsø 721 

Bramming 722 Sorø 721 Roskilde 721 

Bredebro 722 Stenlille 721 Rødovre 721 

Gram 722 Svinninge 721 Skibby 721 

Holsted 722 Tornved 721 Skovbo 721

Højer 722 Trundholm 721 Solrød 721 

Løgumkloster 722 Tølløse 721 Slangerup 721 

Nørre Rangstrup 722 Stenløse 721 

Ribe 722 Vallensbæk 721 

Skærbæk 722 Vallø 721 

Tønder 722 Værløse 721 

Ølstykke Vendsyssel 

721 

Frederikshavn 725 

Hirtshals 725 

Hjørring 

Læsø 

725 

725 

Løkken-Vrå 725 

Pandrup 725 

Sindal 725 

Skagen 725 

Sæby 725 

Åbybro 725 

37

Bilag 3. Oversigt over Miljøministeriets Miljøcentre samt MCmedarbejdere 

(vedr.: 1.24 Klitfredning, 1.25 Strandbeskyttelseszonen) 

Neden for ses de MC-medarbejdere eller kontaktpersoner, der kan kontaktes ved 

mistanke om overtrædelse af krav 1.24 og 1.25. 

Oversigtskort over Miljøcentrenes områder 

. 

38

Miljøcenter Nykøbing F 

Parkvej 37 

4800 Nykøbing F 

Tlf: 7254 7500 

E-mail: post@nyk.mim.dk 

Hjemmeside: http://www.nyk.mim.dk/ 

MC-medarbejder: 

Kontaktperson: 

Gunvor Asbjerg, guajo@nyk.mim.dk 72 54 88 29 

der kan henvise til sagsbehandleren for det konkrete (geografiske) område 

Miljøcenter Odense 

Ørbækvej 100 

5220 Odense SØ 

Tlf: 7254 4500 

E-mail: post@ode.mim.dk 

Hjemmeside: http://ode.mim.dk/ 


Mogens Theodorsen [mothe@ode.mim.dk] 7254 8457 

Martin Kjeldgaard [makje@ode.mim.dk] 7254 8410 

Miljøcenter Ribe 

Sorsigvej 35 

6760 Ribe 

Tlf: 7254 3500 

E-mail: post@rib.mim.dk 

Hjemmeside: http://rib.mim.dk/ 


Kontaktperson 

Jørgen Clausen [jocla@rib.mim.dk] 7254 8519 

(2286 0511) 


39

Miljøcenter Ringkøbing 

Holstebrovej 31 

6950 Ringkøbing 

Tlf: 7254 2500 

E-mail: post@rin.mim.dk 

Hjemmeside: http://rin.mim.dk/ 


Hans Henning Riber [hahri@rin.mim.dk] 7254 8742 


Miljøcenter Roskilde 

Ny Østergade 7-11 

4000 Roskilde 

Tlf: 7254 6500 

E-mail: post@ros.mim.dk 

Hjemmeside: http://ros.mim.dk/ 

MC-medarbejdere efter kommune: 

Holbæk, Fredensborg: Christine Brønnum-Johansen [chbro@ros.mim.dk] 7254 8007 

Halsnæs, Bornholm: Jørgen Heinemeier [johei@ros.mimdk] 7254 8044 

Helsingør, Hørsholm: Vilhelm Dalgård [viada@ros.mim.dk] 7254 8091 

Frederikssund, Odsherred: Lars Thiim [lanth@ros.mim.dk] 7254 8075 

Kalundborg, Lejre, Roskilde: Ole Kristensen [olvkr@ros.mim.dk] 7254 8071 

Resten Ole Nørgaard [jeono@ros.mim.dk] 7254 8013 

Miljøcenter Århus 

Lyseng Allé 1 

8270 Højbjerg 

Tlf: 7254 0500 

Email: post@aar.mim.dk 

Hjemmeside: http://aar.mim.dk/ 


Henrik Dan Hillebrandt Müller [hedm@aar.mim.dk] 7254 8214 

Lisbeth Drasbech lidha@aar.mim.dk] 7254 8302 

Miljøcenter Aalborg 

Niels Bohrs Vej 30 

9220 Aalborg Ø 

Tlf: 7254 1500 

40

E-mail: post@aal.mim.dk 

Hjemmeside: http://aal.mim.dk/ 

MC-medarbejder efter kommune: 

Hjørring, Jammerbugt, Rebild: 

Annemette Andersen [anand@aal.mim.dk] 7254 8656 

Frederikshavn, Læsø, Brønderslev: Nils Schou [nisch@aal.mim.dk] 7254 8668 

Thisted, Mors: Ole Kynde [olkyn@aal.mim.dk] 7254 8646 

Aalborg, Vesthimmerland: Annemarie Christensen [anchr@aal.mim.dk] 7254 8618 

Mariager Fjord: Peder Møller [pemoe@aal.mim.dk] 7254 8660 

41

Bilag 4. Hejrekoloni 

Typisk hejrekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 

1. februar – 31. juli. 

42

Bilag 5. Rågekoloni 

Typisk rågekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. 

februar – 31. juli. 

43

Bilag 6. Rovfuglereder 

Rede bygget af spurvehøg. 

Spurvehøge bygger typisk i tæt granbevoksning. Spurvehøgen kan yngle i selv små 

bevoksninger – bare der findes egnede redeplaceringsmuligheder. 

44

Rede bygget af musvåge eller duehøg. 

Musvågerne bygger typisk reden i en afstand optil 100 meter fra skovbryn, som regel placeret 

i skovens udkant eller i nærheden af en lysning. Musvågens rede findes som regel i bøgetræer. 

Duehøge bygger rederne typisk længere inde i skoven i gamle tætsluttede bøgevoksningerne 

og i de mest ødede og afsidigsliggende dele af skoven. 

45

Bilag 7. Krav 1.30 Beskyttelse af visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse 

Enkelt Månerude – Botrychium simplex 

Udseende: Enkelt Månerude er en meget lille, grøngullig bregne, der kun bliver op 

til 10 cm høj. Den består af et blad delt op i en fliget del og en stængelagtig del med 

sporehuse på. Fra sporehusene dannes nye planter. 

Levesteder: Den vokser på sandede marker og overdrev. 

Udbredelse: I Danmark findes den ved Saltbæk Vig i Nordvestsjælland. Derudover 

findes en lille bestand på Djursland. Dens voksested ved Saltbæk Vig er fredet. 

For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: 

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Enkelt_ 

Maanerude/ 

Fruesko – Cypripediumcakceolus 

Udseende: Fruesko kan blive op mod 50 cm høj og vokser ofte i tætte grupper. 

Stænglerne har en eller noget mere sjældent to blomster. En del af blomsten er 

formet som en stor, gul tøffel eller sko, der hargivet anledning til plantens navn. 

Bladene er brede og elliptiske. Fruesko blomstrer fra maj til juni. 

Levesteder: Fruesko vokser i skove og på skrænter, hvor der er kalk i jorden, og 

hvor jordbunden er fugtig. 

Vegetationsdækket omkring frueskos voksesteder er lavtvoksende urter, som er 

karakteristiske for kalkoverdrev eller den lysåben løvskov på kalkbund. Tæt opvækst 

af træer og buske vil bortskygge fruesko. I vegetationen skal der være steder 

med blotlagt jordbund, da det er en forudsætning for fremspiring af nye 

frueskoplanter. 

Udbredelse: Fruesko har altid været meget sjælden i Danmark, og findes nu kun 

på to steder, begge i Himmerland. Det ene sted er Buderupholm Skov, hvor planterne 

er hegnet ind for at beskytte dem. 


http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Fruesko/ 

47

Mygblomst - Liparis loeselii 

Udseende: Mygblomst er en lille, robust 10-20 cm høj plante med en trekantet, 

gulgrøn stængel. Den blomstrer i juni-juli. Blomsterne ligner insekter. De sidder 

i en klase med få blomster og er gulgrønne og uanseelige. Langt mere iøjnefaldende 

er de to store, glinsende, gulliggrønne blade. 

Levesteder: Mygblomst findes på fugtige enge og i moser med kalk i jorden. 

Den kan også findes i fugtige lavninger i klitter og i frodige rørsumpe. Især 

findes den på steder nær kysten. 

Udbredelse: Mygblomst findes i dag kun på få lokaliteter spredt i Østjylland, 

på Fyn og Sjælland. 

På nedenstående kort fremgår det i hvilke områder hvor arten indgår i Natura 

2000 udpegningsgrundlaget. 


http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Mygblomst/ 

48

Liden najade - Najas flexilis 

Udseende: Liden Najade er en lille, grønbrunlig vandplante, der 

vokser på bunden af søer. Den er grønbrunlig med en grenet 

stængel og med meget små blomster. Bladene er små og smalle 

med meget små torne. Den bliver 3-30 cm høj. 

Levesteder: Liden Najade vokser på bunden af søer, hvor bunden 

består af sand eller kalk. I Nors Sø findes den i ca. 2 m’s 

dybde sammen med kransnålalger. 

Udbredelse: Liden Najade er kun fundet 3 steder i Danmark. 

Det er i 

- Fiilsø i Sydvestjylland, 

- i en lille klitsø ved Lild Strand i Nordvestjylland og 

- i Nors Sø i Thy. 

Nu findes den formentlig kun i Nors Sø. 


http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Fruesko/ 

Vandranke - Luronium natans 

Udseende: Vandranke er en vandplante, der bliver 10-100 cm lang. Den 

blomstrer fra juni til august og har små, hvide blomster med en gul plet i 

midten. Stængelen slår rod i vandet. 

Levesteder: Vandranke vokser i vandløb med langsomt flydende vand, i 

småsøer med stillestående vand og på bunden af søer i klitter. Den vokser 

helst på blødt dynd eller sand. Den har spredt sig til kulturskabte lokaliteter 

som kanaler og grøfter. Vandranke vokser i rent og næringsfattigt 

vand. 

49

Udbredelse: Den vokser i vandløb, kanaler og i søer, og findes kun i Vestjylland omkring 

Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Her vokser den på 8-10 steder. 


http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Vandranke/ 

Gul stenbræk - Saxifraga hirculus 

Udseende: Gul Stenbræk er en 10-30 cm høj plante med rødlig, filtet stængel 

med få, store, gule blomster i toppen. Den blomstrer i juli-september og vokser 

i spredte tuer. Blomsten har røde prikker på basis af kronbladene. Gul 

Stenbræk er svær at få øje på, når den ikke blomstrer. 

Levesteder: Gul stenbræk vokser i moser med ensvarmt og mineralholdigt 

vand, hvor der er rigelig udstrømning af koldt grundvand hele året, de såkaldte 

vældmoser. 

Udbredelse: Gul stenbræk findes kun nogle få steder i Midt- og Nordjylland. 

Kortet nedenfor viser de områder, hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget. 


http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Gul_sten 

braek/ 

50

Bilag 8. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning 

af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt 

og pleje af tilskadekommet vildt. §§ 4-6 

§ 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. juli. 

Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. august. 

Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. 

Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november - 

31. august. 

Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april - 31. august. 

§ 5. Planter, som er nævnt i bilag 3, må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested 

bortset fra haver, gartnerier og andre områder, hvor de opformeres kunstigt. 

§ 6. I forbindelse med en normal jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden 

lovlig udnyttelse af denne omfatter forbuddet i § 2, stk. 1 og stk. 2, og § 5 kun forsætlige 

handlinger 

51

Bilag 9. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader 

52 

Bekendtgørelse om vildtskader 1) 

I medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, 

jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, fastsættes: 

Kapitel 1 

Formål m.v. 

§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, 

riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. 

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt 

og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. 

§ 2. Vildt kan uanset bestemmelserne om jagttider reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, 

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr, 

3) beskytte flora og fauna eller 

4) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og 

andre vandområder. 

Stk. 2. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der afgør, 

hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen. 

Stk. 3. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller 

brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering. 

Stk. 4. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. 

Stk. 5. Regulering ved brug af fælder efter § 10, stk. 1, nr. 2, litra a og b, må kun foretages af personer, der har gyldigt 

jagttegn. 

Kapitel 2 

Adgang til regulering 

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler må stær, ringdue og råge, der 

optræder i flok, reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. 

Stk. 2. I de områder, der er nævnt i stk. 1, og som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt 

og hare reguleres hele året. 

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, 

husmår og ilder reguleres hele året. 

Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele 

året ved brug af fælder. 

Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, 

husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. 

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. 

Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar. 

Stk. 3. På ejendomme, for hvilket der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 

2, nr. 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og redskaber, kan 

ræv reguleres hele året ved brug af fælder. 

Stk. 4. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages 

ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

§ 6. På ikke høstede og nysåede marker må råge, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli - 30. september, 

hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. 

Stk. 2. På marker med vinterafgrøder må canadagås reguleres i perioden 1. februar - 29. februar, hvis vildtafværgemidler 

har vist sig utilstrækkelige. 

§ 7. Inden for en afstand af 1 km fra faststående, fungerende fiskeredskab må ejeren af redskabet regulere skarv i 

perioden 1. august - 31. marts. På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter 

lovens § 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke. 

Stk. 2. Regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om 

udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 18 

km/t (ca. 9,7 knob). Ejere af faststående fiskeredskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage 

reguleringen. 

Stk. 3. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er 

mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. 

Stk. 4. I og ved havbrug må sølvmåge reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. 

§ 8. På offentligt godkendte flyvepladser må pattedyr og fugle, som frembyder fare for luftfarten, reguleres hele året, 

ligesom æg, fugleunger og fuglereder må fjernes inden for flyvepladsens område. 

Stk. 2. Regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at medbringe egnet apporterende hund. 

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal hvert år inden den 1. marts have underretning om, i hvilket omfang regulering 

har fundet sted i det forudgående kalenderår. 

§ 9. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og 

undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året. 

Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder. 

§ 10. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, må disse arter: 

1) Reguleres med skydevåben i perioden 1. - 29. februar. 

2) Reguleres ved brug af fælder i perioderne: 

a) Krage: 1. marts - 30. april. 

b) Husskade: 1. marts - 15. april. 

Stk. 2. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året. 

Kapitel 3 

Regulering efter forudgående tilladelse 

§ 11. Under iagttagelse af habitatdirektivets 2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets 3) art. 9 kan Skov- og Naturstyrelsen 

i følgende tilfælde meddele tilladelse til regulering: 

1) I rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april: Ringdue i flok. 

2) I ærtemarker, rosenkålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april: Ringdue i flok. 

3) På ikke høstede marker i perioden 1. juli – 30. september: Ringdue i flok. 

4) På ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august: Grågås i flok. 

5) I rågekolonier: Råger inden redebygning og æglægning. Rågeunger uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni. Til 

reguleringen må anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. 

6) I skove og på have- eller markafgrøder: Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og vildkanin i disse vildtarters jagttid i tiden 

fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. 

7) I og ved dambrug hele året: Fiskehejre. 

8) Ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj: Spættet sæl. 

9) Når særlige grunde i øvrigt taler herfor. 

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til regulering, jf. stk. 1, på anden måde end nævnt i § 1. Tilladelser efter stk. 1 kan 

normalt kun meddeles, hvis vildtafværgemidler anbefalet af Skov- og Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes 

i forbindelse med reguleringen. Tilladelsen kan gives på vilkår. 

Stk. 3. Regulering af grågås efter stk. 1, nr. 4, må kun finde sted fra solopgang til solnedgang. 

Kapitel 4 

Reguleringens udøvelse 

§ 12. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. 

53

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved regulering af krage og husskade. 

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder endvidere ikke ved regulering af ræv med riflet våben fra skydetårn eller skydestige, 

som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. 

§ 13. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning: 

1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha, 

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, 

3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som 

sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og 

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. 

§ 14. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser: 

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne 

dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket. 

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften. 

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke 

må reguleres ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives. 

4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden. 

5) Fælden må ikke nedgraves. 

Stk. 2. Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm. Fældens indvendige mål må intetsteds være 

over 250 cm. 

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og under iagttagelse af habitatdirektivets 2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets 

3) art. 9 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1 og 2. 

§ 15. Dræbes eller fanges et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, 

hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens 

tilstedeværelse. 

Kapitel 5 

Andre bestemmelser 

§ 16. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages 

uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning. 

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres. 

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr 

eller fugle ikke kan få adgang til giften. 

§ 17. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 11, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ 

myndighed. 

Kapitel 6 

Straf, ikrafttræden m.v. 

§ 18. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 

1) overtræder § 2, stk. 5, § 5, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 15 eller 

§ 16, stk. 3, 

2) i strid med § 8, stk. 3, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller 

3) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af § 11. 

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, 

og hvis der ved overtrædelsen er 

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, 

eller 

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. 

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 

54 

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007. 

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 869 af 10. oktober 2003 om vildtskader ophæves.

Miljøministeriet, den 4. juli 2007 

Connie Hedegaard 

/Anne-Marie Rasmussen 

Officielle noter 

1) 

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af 

vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 

20, november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408) og dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af 

naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 

2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408). 

2) 

Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF). 

3) 

Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF). 

55

Bilag 10. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 

2008, §§ 8 og 9 

Klitfredede arealer 

§ 8. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne 

må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, 

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 

Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede: 

1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet, 

2) arealet mellem klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, 

3) arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og 

4) arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning, jf. § 9. 

56 

Stk. 3. Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. 

Stk. 4. Klitfredningslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. 

Stk. 5. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 

1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53, 

2) landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, 

bortset fra tilplantning, 

3) sædvanlig hegning på de i nr. 2 nævnte arealer, 

4) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 

5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 

6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden 

ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, og 

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller 

skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende 

bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers 

nærmere beliggenhed og ydre udformning. 

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, 

der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, 

som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. 

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte 

former for anvendelse. 

§ 9. Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for 500 m fra den 

inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1. 

Stk. 2. Miljøministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8, stk. 2, under 

klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, 

om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne. 

Stk. 3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.

Bilag 11. Bekendtgørelse nr. 1608 af 11/12/2006 om klitfredning 

Bekendtgørelse om klitfredning 1) 

I medfør af § 8, stk. 6 og 7, § 27, stk. 3, § 70, § 78, stk. 5, § 87, stk. 4, og § 89, stk. 3, i lov 

om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som senest ændret ved 

§ 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, fastsættes: 

Kapitel 1 

Klitfredning 

§ 1. Udover de forbud, der er nævnt i § 8, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, er det på klitfredede 

arealer, jf. 8, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, ikke tilladt at 

1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, 

2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje, 

3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger, 

4) foretage gravearbejde, 

5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende, og 

6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje. 

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke landbrugsmæssig drift, herunder græsning, af arealer, 

der indtil den 1. juli 1992 lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning. 

Stk. 3. Hvor klitfredning er trådt i kraft efter 1. juli 1992, gælder den i stk. 2 nævnte undtagelse 

for arealer, der indtil datoen for klitfredning lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, 

bortset fra tilplantning. 

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6, gælder ikke på den ubevoksede strandbred. 

§ 2. Reglerne i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, gælder 

ikke for 

1) diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere 

ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til 

lov om kystbeskyttelse, og 

2) sådanne bade- og bådebroer, der er omfattet af Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse 

om bade- og bådebroer. 

§ 3. Ejeren af et klitfredet areal kan forbyde offentlig færdsel uden for vej og sti på den del 

af grunden, der ligger nærmest ved beboelsesbygninger. Arealets nærmere udstrækning og 

afmærkning skal være godkendt af Miljøministeriets miljøcenter. 

§ 4. Miljøministeriets miljøcenter kan gøre undtagelse fra forbudene i § 1. 

§ 5. Afgørelser truffet af Miljøministeriets miljøcenter efter §§ 3 og 4, kan påklages til Naturklagenævnet 

efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12. 

57

58 

Kapitel 2 

Levestedsbeskyttelse 

§ 6. Administrationen af §§ 3 og 4, samt af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, 

skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere 

ændringer (EF-habitatdirektivet), som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning 

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse 

arter. 

Kapitel 3 

Underretning om afgørelser 

§ 7. Miljøministeriets miljøcenter skal skriftligt meddele afgørelser efter §§ 3 og 4, samt af 

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, til: 

1) adressaten for afgørelsen, 

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 

3) kommunalbestyrelsen og 

4) offentlige myndigheder, der må antages at have en interesse i sagen. 

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger 

og organisationer, såfremt de har anmodet herom: 

1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og 

miljø, og 

3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige 

rekreative interesser, når afgørelsen vedrører sådanne interesser. 

Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke 

må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den 

påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens 

§ 87, stk. 3. 

Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter giver den, som har fået en tilladelse, underretning om 

en indgivet klage og om klagens opsættende virkning. 

Offentliggørelse af afgørelser om dispensation 

§ 8. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre afgørelser truffet efter §§ 3 og 4, samt 

efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, hvis afgørelserne anses for at være af større 

betydning eller af almindelig offentlig interesse. Endvidere offentliggøres andre sådanne 

afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse 

for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 7. 

Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter Miljøministeriets miljøcenters 

nærmere bestemmelse. 

Stk. 3. Bekendtgørelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om: 

1) hovedindholdet af afgørelsen, 

2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen, 

3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og 

4) klageadgangen.

Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en 

klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse. 

Kapitel 4 

Ikrafttrædelse, straf mv. 

§ 9. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, samt tilsidesættelse af vilkår fastsat i en 

tilladelse efter §§ 3 og 4, straffes efter reglerne i § 89 i lov om naturbeskyttelse med bøde. 

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. 

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om klitfredning ophæves. 

Miljøministeriet, den 11. december 2006 

Connie Hedegaard 

/Anne-Marie Rasmussen 

59

Bilag 12. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 

2008, § 15 

Beskyttelseslinjer 

Beskyttelse af kystområderne 

§ 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem 

strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, 

og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 

Stk. 2. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. 

Stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. 

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 

1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 

2) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 

4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 

5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 

6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden 

ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller 

skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende 

bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers 

nærmere beliggenhed og ydre udformning, og 

8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9. 

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, 

der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, 

som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. 

60

Bilag 13. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove, § 8 nr. 4, 1. 

pkt. og §§ 11 og 28. 

Anvendelse af fredskovspligtige arealer 

§ 8. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder: 

…………. 

4) Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden 

træbevoksning, jf. § 10. 

§ 11. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres 

terrænændringer eller anbringes affald. 

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for 

1) byggeri, arbejdsskure på op til 10 m 2 , anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige 

for skovdriften, og 

2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges 

friluftsliv. 

Stk. 3. Miljøministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i 

stk. 2, nr. 1. 

Stk. 4. Ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder 

om, at beliggenheden skal godkendes. 

§ 28. Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, 

der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er 

mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller 

på anden måde ændres. 

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra 

amtsrådet. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. 

61

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Plantedirektoratet 

Skovbrynet 20 

2800 Kgs. Lyngby 

ISBN (tryk) 978-87-7083-501-5 

ISBN (web) 978-87-7083-502-2 

Tlf.: +45 4526 3600 

Fax.: +45 4526 3610 

E-mail: pdir@pdir.dk 

http://www.pdir.dk

Instruks for Plantedirektoratets kontrol med ... - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?