Verdens vilde dyr - De Berejstes Klub

Sonepurs elefantastiske
marked
Hvor floden Gandak løber ind i den mægtige og hellige Ganges holdes hvert
år ved fuldmåne et gigantisk kvægmarked. Markedet der hedder Kartik
Purnima afholdes på det vigtigste tidspunkt på året, hvor man med gudernes
hjælp planlægger fremtiden.
TeksT og FoTo: søren lauridsen
overalt i Indien er der markeder. Men
ikke et, der er så stort som Sonepurs
kvægmarked. Det er ikke alene Indiens,
men formentlig hele Asiens største, hvor
der handles hundredvis af elefanter og
tusindvis af andre dyr. over en million
mennesker samles i de 15 dage, som
markedet varer.
Allerede natten før åbningsdagen
begynder folk at valfarte til markedet,
»Indbyggertallet« vokser med omkring
25.000 hver time, og når solen står
op er en lille halv million pilgrimme og
handlende i farverige klæder klar til
åbningen.
Det første de besøgende gør, er at
gå til det hellige tempel Hariharnath,
hvor man laver små ofringer og hilser
på guderne - puja. Ventetiden er stor,
og langs køen til templet har tiggerne
praktisk og strategisk slået sig ned.
Foran templet sælges glas- og lakarmbånd
samt farvepulvere, der bruges til
gudefigurerne, til pandetikaer og til at
farve skilningen i hovedbunden, som de
gifte hindukvinder gør.
når så mange mennesker samles,
kommer naturligvis også handlende og
kræmmere. og det vrimler med astrologer,
åndemagere, slangetæmmere og
kvaksalvere. et omrejsende tivoli har
2 GLOBEN nr. 31 / Marts 2008
en hårrejsende dødsdrom, hvor en træt
motorcykel med hostende to-takt tøffer
rundt i faretruende zig-zag. Mange af
dødsdromens lodrette planker mangler,
og et suk går gennem publikum, når
køreren rammer et hul. et pariserhjul
fra Kolkata knirker og drejer rundt, som
et ekset cykelhjul.
Kvæget laver kokager
Hundredvis af ”rygende travle” små
spisesteder skyder op som paddehatte
fra den bare jord. efter lugten
at dømme stammer røgen ikke kun fra
træbrændsel, men også fra kokagebriketter.
Disse leveres frisk fra producenterne,
der også er her på markedet.
I modsatte ende af markedet i nogle
banan- og bambuslunde holder det store
kvægmarked til. Her omdannes hø og
græs gennem de fire-mavede kværne
til køkken-brændsel.
»Kokagerne« når dårligt at ramme
jorden før lav-kastekvinder samler dem
op. Nogle står med en flettet kurv direkte
under »hanen«. Kokagerne blandes med
lidt halm og formes til tallerkenrunde
briketter, der tørres i solen.
Det virker som om vandbøflerne er de
største producenter. Godmodige som få
andre væsner står de roligt med lavtsænkede
hoveder og tygger drøv. Ind
imellem udstøder de en veltilfreds kort
kliklyd - ikke et brøl som andet kvæg.
Men de har vel også grund til at være
tilfredse. Deres mørke glatte skind
bliver vasket og poleret, og de halvmåneformede
store horn efterjusteres med
et halvskarpt stemmejern og lakeres
derefter.
Kvæget skal vises frem og forhåbentlig
sælges. De handlende bor ved deres
dyr. et stykke lærred samt et par stolper
udgør et telt, og en stråmåtte fungerer
som sengeleje. Maden, der laves på små
bål, indtages siddende i skrædderstilling.
en rigtig cow-wash
Fra brønde med snoretræk trækkes
spande op med vand. Der er mange
chai-komfurer - tekøkkener. Teblade
og krydderier koges op i mælk, leveret
frisk fra yver. Derefter tilsættes sukker.
Teen serveres i terracotta-engangskrus.
Hundreder af små komfurer af ler holder
gryderne i konstant vibration.
Dansk udseende sort-hvid broget malkekvæg
er her også. nogle køer har endog
fået gule eller lyserøde farvestriber fra
tidligere festivitas. De får også en cowwash
og massage. nogle kalve dier hos
deres mor, og andre køer håndmalkes
og mælken sælges til den kardekommekrydrede
Chai.
blandt kvæget sidder barbererne
med deres kunder. I hugsiddende stil-
Når man har fire ben og snabel, så kræver man altså lige
lidt respekt – og måske lidt mere plads. I øvrigt havde vi
reserveret tid til badning. Som en lynlås åbner elefanter
her den spraglede menneskemasse.
Efter morgenbadet renser nogle sadhuer sjælen med mantraer og læsning. Deres ”makeup”
viser både Vishnu (panden) og Shiva (trisul på overarmen). Sadhuerne, hellige hinduistiske
mænd (og få kvinder) er kommet til det punkt i livet, hvor de arbejdsmæssige samt familiære
forpligtelser er overstået. De er nu på evig pilgrimsrejse, med askese og yoga, mod det endelige
mål Moksha (frelsen, hvor man ikke bliver genfødt)