Verdens vilde dyr - De Berejstes Klub

konkurrence snydt og bedraget
Rullet af en mørk
skønhed i Indonesien
aF Jesper grønkJær
Hver gang jeg står i en lufthavn, eller
på en menneskefyldt plads, kan jeg på
lang afstand genkende lommetyve, som
står og spotter turisterne ud. Som tryllekunstner
kan jeg tydeligt se adfærden
hos tricktyve, der ikke blot benytter
deres manipulation til ren underholdning.
Ikke desto mindre endte jeg selv
med at blive snydt af én, der åbenbart
kunne ”trylle” bedre end mig.
bounty-ø med bordeller
efter at have overstået en ekspedition
på flere uger i tæt jungle i Ny Guinea,
ville min rejsemakker og jeg slappe
af med nogle dage på en indonesisk
ferieø. Vi opdagede hurtigt, at det ikke
var, hvad vi søgte. Dels var vi fysisk og
psykiske ødelagte efter den hårde jungletur,
dels var det som om livet på en
bounty-ø var for stor en kontrast til det,
vi netop kom fra.
Der var fest overalt, og ikke mindst
tilbuddet af bordeller var enormt.
Mange steder skiltede de skumle huse
med ”Karaoke & Massage”. Det viste sig
hurtigt at være præcist, hvad det udgav
sig for: en beværtning, hvor man kunne
synge karaoke og få massage af de
mørke piger. en lidt sjov kombination.
Jeg tror ikke mange mænd i Danmark
tænker: Ih, jeg har lyst til en gang sex,
så jeg går lige ud og synger en sang
først. Dermed er det også sagt, at
jeg valgte at bruge mine lommepenge
på sang og ikke på den anden del af
konceptet.
En meget flink kvinde
Den sidste nat inden vi skulle hjem var
min makker gået i seng. Jeg ville have
det sidste indtryk med, så jeg slentrede
gennem den mørke nat, og var nu på vej
tilbage mod vores værelse.
en smuk kvinde, der tydeligvis var mere
end almindelig flink overfor mænd,
havde henvendt sig til mig på gaden.
Jeg havde tidligere afvist hende og blot
smilet ad hende, da hun, bag på en
scooter med en ung mand som chauffør,
kørte langsomt forbi mig og løftede op
i sin bluse, så hendes bryster blev blottede.
Da jeg kom ned ad den totalt mørklagte
gade, trådte hun pludselig frem bag et
vejskilt. Hun gik direkte over mod mig
og gav mig først et klask bagi, hvorefter
hun tog mig i skridtet. Jeg takkede for
hendes tilbud, men gik hastigt videre.
Med ét slog det mig, at hun givetvis
havde bestjålet mig, og jeg opdagede i
det samme, at min tegnebog var væk.
Jeg vendte mig hurtigt om. Hun sad
trusseløs på jorden og tissede, og jeg
blev temmelig paf. Jeg råbte, at hun
havde stjålet fra mig, men hun afviste
og pegede i stedet på min pung, som
jeg havde tabt på jorden. Jeg tjekkede
lynhurtigt pungen, men pengene manglede.
Jeg hev hende op, og hun viste mig sine
tomme lommer, da gaden i det samme
blev lyst op. Hun skreg, at det var politiet,
og at jeg kunne blive anholdt for
at stå med en prostitueret. Jeg slap mit
greb og så, at det ikke var politiet, men
hendes ven på scooteren. Hun sprang
bag på og var væk på et sekund.
Hvad der virkelig skete
Først efter nogle sekunder gik det op
for mig, hvad der var sket: Hun var
De prostituerede stod i kø for at lokke turisterne
med sig. Foto: Jesper Grønkjær.
gennemprofessionel i sin afledningsmanøvre.
Først da det var for sent, kunne jeg
forstå, at da hun slog mig bagi, havde
hun først tjekket i hvilken baglomme
min pung var. Dernæst tog hun mig i
skridtet, hvorved enhver mand vil bukke
sig let forover, og pungen er nemmere
at få op. berøringen på dette ømtålige
sted havde samtidig taget opmærksomheden
fra følelsen af pungen, der
forsvandt.
Da jeg vendte mig om, og hun sad og
tissede, var dette også en strategisk
handling. Hun havde da allerede tømt
min pung, og kunne kaste den hen ad
jorden, så hun kunne påstå jeg havde
tabt den. Havde hun smidt den fra sig,
mens hun stod oprejst, ville den have
ramt jorden med et afslørende bump.
og mens hun sad der på hug, er jeg
sikker på, hun gemte pengesedlerne
oppe i sit underliv. Dermed kunne hun
roligt vise mig sine tomme lommer og
blot vente på, at hendes medsammensvorne
ville komme på scooteren. Ved
at bilde mig ind, at det var politiet, og at
jeg dermed kunne blive anholdt, sikrede
hun sig, at jeg slap hendes arm.
På den måde fik jeg utilsigtet finansieret
den i øvrigt kønne luder. normalt er det
mig, der snyder mit publikum, men her
var det pludselig tryllekunstneren selv,
der blev rullet.
konkurrence snydt og bedraget
De døendes
hospital
aF ann kledal
”Ja, jeg forstår godt at du alene skal forsørge
30 mennesker i din landsby, at dette tæppe er
unikt og et enestående billigt tilbud, men jeg
skal altså ikke have det”. Godt forsøgt, alle skal
jo overleve – især i Indien. Mere irriterende er
det, når man hos en mindre travel agent bliver
konfronteret med ”Flybilletten er desværre
steget med 50$ siden sidste uge, hvor du
bestilte den - grundet ditten og datten”. og
man ved det er løgn, men orker ikke at gå et
andet sted hen. og når man aftaler en pris
med rickshaw eller taxi og de AlTID prøver at
få mere, skønt man allerede har betalt langt
over inderpris.
et kæmpebrag
Det er marts 2005, og jeg er i Indien for første
gang. Jeg har rejst meget i Østen og er forberedt
på lidt af hvert. Det er jo det sjove ved at
rejse på egen hånd. Jeg synes jeg er blevet ret
god til at have antennerne ude og ikke være for
naiv. og stadig rejse med åbent sind og have
tillid til folk.
Jeg tager toget alene fra Delhi til Varanasi,
hvor jeg ankommer tidligt næste morgen.
Jeg læser i lonely Planet i afsnittet ”Dangers
and Annoyances” om hvilke fælder, der venter
én. Der findes en del ”persistent touts and
predatory rickshaw-wallahs” står der, og
videre ”ignore nonsens from rickshaw drivers
about your hotel being closed or burnt down”
og ”be firm and persistent” og mere af samme
skuffe.
Så ”firm and persistent” tager jeg en rickshaw
til et hotel ved The Ghats. efter en hård togtur
på 2. klasse lægger jeg mig ved 15 tiden for at
få en lur. en halv time efter lyder der et kæmpe
brag lige ved siden af hotellet. nå, tænker jeg,
de er nok i gang med en af deres utallige festivals
og fyrer noget ulovligt fyrværkeri af.
Jeg står op og slendrer ned mod Manikarnika –
eller burning Ghat – for at se på ligbrændingen.
På vejen bliver jeg passet op af en mand, der
spørger, om jeg har hørt eksplosionen. Det
viser sig at være en gaskedel, der eksploderede
og dræbte mindst syv – heriblandt en
turist – og sårede flere. 100 m fra mit hotel.
Jeg bliver ret rystet, for jeg kunne selv have
været der, hvis jeg ikke skulle hvile.
ligbålet tændes
Manden slår følge med mig og fortæller mere
om eksplosionen. Han taler rimelig godt
engelsk og jeg sænker paraderne og suger til
mig. nede ved Ghat’en er de allerede ved at
lave det første ligbål til et af ofrene, der døde
mindre end en time før. Ældste søn er i hast
blevet opsporet, bragt derned, blevet kronraget,
iført hvidt klæde og chokeret ført ned til
bålet. Selv efter indiske forhold er det et drama,
og det følges af hundredvis af mennesker.
Min ”guide” fortæller hvor dyrt et ligbål er.
Træet skal fragtes dertil, og der skal buges
250 kg à 150 rupee kiloet. Altså 5000 kr! en
svimlende sum, som de fattige ikke har råd
til. Her burde min sunde fornuft have sat ind
– det kunne simpelthen ikke passe. Det er jo
flere årslønninger. Men nej – situationen taget i
betragtning æder jeg det hele. Derfor, fortæller
Ligbrænding er ”business as usual”. Ingen afskedsscener eller grædende
pårørende, da tårer er dårligt for sjælen, når den forlader legemet. Kvinder
kremeres i deres brudesari. Foto: Ann Kledal
næste konkurrence
han, er han ansat til at bede turister give en
”donation” til et hospital for fattige døende,
som ligger lige derhenne. Han peger på et
faldefærdigt hus, der overhovedet ikke ligner
et hospital, men hvad ved jeg? Jeg bliver ført
hen til en gammel kvinde, der sidder i døren
og modtager ”donations”, som højtideligt bliver
ført ind i en bog. 400 rupees giver jeg og får en
velsignelse!
den gamle dame
Jeg kunne have levet i lykkelig uvidenhed om
dette snyd og bedrag, hvis ikke jeg havde
været på en bådtur på Ganges om aftenen. Jeg
viser bådmanden ”hospitalet” og han kigger
opgivende på mig og fortæller om ”guiden”,
der er hjemløs junkie på ”brown sugar” – altså
heroin! Han får turister lokket op til den gamle
dame, som velsigner én. Hun får 10 rupee.
Resten beholder han selv.
Dagen efter spotter jeg ”guiden”. Jeg løber
hen til ham, skælder ud og ønsker ham dårlig
karma. et mindre opløb følger. Jeg forklarer, og
en ældre mand siger, at ”guiden” er ”a very bad
man”. Da jeg truer med politiet, går ”guiden”
skumlende derfra. ”Politiet”, siger manden.
Glem alt om det. De ligger lige bag ”hospitalet”
og ved alt om, hvad der foregår, for ”guiden”
skal aflevere en del af byttet til dem!
”en usædvanlig ankomst”
Konkurrence: Har vi ikke alle prøvet at ankomme midt om natten til en fremmed by
uden at vide, hvor vi skal bo, eller hvem vi tør stole på? Fortæl os din røverhistorie om
en besynderlig ankomst, og hvad du gjorde i den pågældende situation. Kategorien
omfatter alt omkring ankomster: Taxachauffører der kørte dig det forkerte sted hen,
problemer med visum, hoteller der pludselig ikke eksisterede, kontaktpersoner der ikke
dukkede op osv. Fortæl os, hvad der skete, og hvordan du - enten ved egen eller lokal
hjælp - reddede dig ud af problemerne. Artikler vurderes alene på tekst, men send meget
gerne ét billede med, der kan illustrere artiklen. Artikler må max. fylde 4.000 tegn.
Præmie: Through the lens: ”national Geographic” Greatest Photographs
50 GLOBEN nr. 31 / Marts 2008 GLOBEN nr. 31 / Marts 2008 51