5 - De Berejstes Klub

deberejstesklub.dk

5 - De Berejstes Klub

Globen

Rejsemagasin fRa De BeRejstes KluB

- autentisKe RejsehistoRieR fRa hele veRDen

Tema:

Middelhavet

Solformørkelse

i Egypten

Hos kongen

af Arktis

septemBeR 2011 / nR. 45

Vikingetræf

på Skarø


Udstyr til alle der

deler facinationen af,

hvad der ligger rundt

om det næste hjørne!

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps og og og og

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra

rabatordningen. Medlemskort

med billede skal fremvises.

www.friluftsland.dk

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24

Leder redaktørens Forord

Ud og hjem igen

Tænk, at blive redaktør for et rejsemagasin! oven i købet det mest autentiske

rejsemagasin, der findes på dansk - Globen, skrevet af og for medlemmerne af De

berejstes Klub. Kære medlemmer: Tak for tilliden!

For mig personligt er det at rejse ikke et mål i sig selv; det er derimod de personlige

bånd, man uværgerligt knytter undervejs: De nye venskaber som opstår uventet og

spontant eller de indsigter og erfaringer, man får, når man rejser ud.

Ibn Battuta, den nordafrikanske poet, pilgrims- og opdagelsesrejsende, der

udforskede området mellem Persien og Andalusien i det 14. århundrede,

sammenfattede præcis den moderne globetrotters følelser med ordene: ”Jo mere

jeg rejser, desto mindre føler jeg mig hjemme på mit sted - og endnu mere hjemme

alle andre steder.”

At rejse ud og opleve verden har også sine omkostninger: Man bliver måske mindre

rodfæstet, men beriges til gengæld med - nå ja, det vi nu hver især finder derude

i verden! En ting er sikkert: Man kommer ikke uberørt hjem. At rejse er med til at

sætte sit præg på en og gøre en til den, man er.

Disse linjer skrives om bord på færgen fra Åland - et nyt territorium kan tilføjes

min liste, men eventyret er kun lige begyndt: I aften går rejsen videre med tog

til Abisko, hvor jeg sammen med to venner og min labrador skal vandre ad den

klassiske Kungsleden til Kebnekaise. Rejsefeberen er ved at indfinde sig og tilbage

er bare at ønske jer alle en god rejse- og læselyst. Eventyret venter!

Lars-Terje Lysemose,

Ny ansvarshavende redaktør

Rejsemagasin fra De Berejstes Klub

Redaktion:

Lars-Terje Lysemose (ansvarshavende),

Per Allan Jensen, Ann Kledal,

Jacob Gowland Jørgensen,

Søren Fodgaard og Jytte Kristensen.

Adresser s. 66

Layout:

Anja Povlsen, adresse s. 66

Indsendelse:

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:

redaktorgloben@gmail.com

Tekst / fotos:

Medlemmer af De Berejstes Klub

Forsidefoto:

Mostarbroen genopbygges

af Lars-Terje Lysemose

Tryk:

Scanprint

Jens Juuls Vej 2

DK-8260 Viby J

Oplag: 800

ISSN: 1603-1458

Deadline til næste nummer:

5. november 2011

Tema: Ekstreme miljøer

Annoncer:

annoncer@berejst.dk

Medlemskab:

www.berejst.dk

Formand:

Lars Munk, adresse s. 66

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i

bladet, er derfor skribentens synspunkter og

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller

klubbens øvrige medlemmer.

Alle rettigheder til de enkelte artikler og

fotografier forbeholdes de respektive forfattere

og fotografer og indholdet må ikke

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens

godkendelse deraf.

GLOBEN nr. 45 / September 2011 3


22

temaaRtiKleR

6 ADRIATeRhAveT: I en kuffert på hjul

langs Adriaterhavets kyst

af Rasmus Gregersen

11 sTROMbOLI: Vulkaner på godt og ondt

af Per Danielsen

14 ITALIen: Regntunge skyer over

Piemonte

af Henrik Døcker

16 ROM: 5 tips

af Niels Iversen

18 gIbRALTAR: Macaques-aber, The Beatles

og minder fra en svunden tid

af Anette Lillevang Kristiansen

22 kAIRO: På påskebesøg i Kairos Skraldeby

af Kirsten Graversen

24 egypTen: En solformørkelse og en

krigsskueplads

af Tina Vinther Dahl

27 syRIen: Et tabt eller kommende

turistparadis?

af Jacob V. la Cour

31 TeMA TIL næsTe nR.: Ekstreme miljøer

af Lars Munk

44

ØvRige aRtiKleR

34 kOnkuRRenCen

27

Kan man lave en hængekøje af lianer?

af Søren Padkjær

33 sjOvT FOTO

Sjælesørger eller skopudser?

af Claus Søndergaard

33 beDsTe pOsTkORT

af Theis Sølling

34 næsTe kOnkuRRenCe

Dengang da jeg blev rigtig vred

36 InDIen: Vandfald og knæfald

af Patrick Leis

44 gALApAgOs: Stillehavets paradisiske

miniverden

af Karen Hammer

48 eTIOpIen: Nordetiopien rundt med

høns på taget

af Lene Kohlhoff Rasmussen

50 nILen Og vICTORIAsøen: Hjem fra

Nilens bredder uden et eneste hårstrå

på hovedet

af Arne Runge

54 svALbARD: I audiens hos kongen af

Arktis

af Jakob Øster

36

meDlemsstof

3 LeDeR

5 FORsIDekAnDIDATeR

Se de flotte fotos, der var med i

opløbet om at komme på forsiden

59 såDAn bLIveR Du AbOnnenT

60 vIkIngeTuR på skARø

De Berejstes Klubs 15 års jubilæumstur

af Lars Munk

62 CAFe gLOben-OpLeveLseR:

Klubmedlem, kørestolsbruger

og kosmopolit

af Anna le Dous

62 kOMMenDe MeDLeMsMøDeR

64 nye MeDLeMMeR

Se de nye ansigter i klubben

66 kLubbens kOnTAkTpeRsOneR

48

FORSIDEKANDIDATER

forsidebilledet er udvalgt blandt medlemmernes indsendte billeder.

her på siden kan du se nogle af forsidekandidaterne.

GLOBEN

REJSEMAGASIN FRA DE BEREJSTES KLUB

- AUTENTISKE REJSEHISTORIER FRA HELE VERDEN

SEPTEMBER 2011 / NR. 45

GLOBEN

REJSEMAGASIN FRA DE BEREJSTES KLUB

- AUTENTISKE REJSEHISTORIER FRA HELE VERDEN

1. 2.

3.

GLOBEN

REJSEMAGASIN FRA DE BEREJSTES KLUB

- AUTENTISKE REJSEHISTORIER FRA HELE VERDEN

GLOBEN

REJSEMAGASIN FRA DE BEREJSTES KLUB

- AUTENTISKE REJSEHISTORIER FRA HELE VERDEN

4. 5.

6.

1. adriatehavet, Rasmus gregersen - 2. malta, jakob Øster

GLOBEN

REJSEMAGASIN FRA DE BEREJSTES KLUB

- AUTENTISKE REJSEHISTORIER FRA HELE VERDEN

GLOBEN

REJSEMAGASIN FRA DE BEREJSTES KLUB

- AUTENTISKE REJSEHISTORIER FRA HELE VERDEN

3. soggiorno, niels iversen - 4. gibraltar, anette lillevang Kristiansen

5. stromboli, per Danielsen - 6. italien, jacob gowland jørgensen

4 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 5


tema middeLhavet

I en kuffert på hjul langs

Adriaterhavets kyst

”Zurück! Zurück!" råber den serbiske

grænsebetjent, mens han rusker i vores

pas, knaldrød i hovedet. Efter at han

havde været væk med passene i over 20

minutter, kommer han nu tilbage i den

overbevisning, at vi må være kommet

ulovligt ind i Kosova, og derfor ikke

må komme videre ind i Serbien her på

grænseovergangen fra Kosova. Manden

blæser sig op til dobbelt størrelse og

råber med spyt og savl til alle sider.

et kort øjeblik er jeg overbevist om,

at de overnatninger, vi kommer til at

få i Serbien – og som samtidig skulle

kvalificere os til et nyt land i De

Berejstes Klub – kommer til at blive i et

serbisk fængsel.

Men der kan åbenbart godt være huller

i selv de sorteste skyer, hvor solen kan

Roadtrip: Det siges ofte, at det bedste sted at møde de

lokale er, når man rejser med bus og tog. men kører man bil i

lande, hvor man ikke kan læse alfabetet, eller hvor vejkortet

ikke just passer med virkeligheden, er der et godt grundlag

for en hyggelig sludder med folk langs landevejen.

TeksT: Rasmus GReGeRsen

FoTos: Rasmus GReGeRsen & elsa Ranzau

RediGeRinG: laRs-TeRje lysemose

En lille bid af den lange kyst. Her har vi fundet en lille fiskerby ned til havet med en lille primitiv privat campingplads, hvor

tingene bestemt ikke sker på turisternes præmisser – skønt!

skinne lidt ned, for pludselig smider

grænsebetjenten vores pas ind gennem

sideruden i bilen og ned i skødet på mig,

vinker os videre og vender sig og går.

Jeg har tidligere haft fordomme om folk,

der tog på bilferie og tænkt, at så kunne

man sidde der og se det hele fra sit

sæde uden overhovedet at komme ud af

bilen og mærke verden, hvor dovent og

kedeligt er det!?

Men nu har jeg prøvet bilferie nogle

gange på kortere og længere ture, og

jeg begynder at se mange fordele. Fx

er det muligt at komme lige derhen,

hvor vi vil, når vi vil. Vi kan komme

til alle de steder, hvor der ikke går

offentlig transport – uden den store

ekstra planlægning – og muligheden for

lige at svinge ned ad den lille sidevej,

som bussen bare kører forbi, har givet

os mange uforudsete eventyr. Som

en ekstra bonus møder vi en utrolig

venlighed og interesse. Der er nemlig

mange, der synes, at det er spændende

at høre om, hvorfor nogle vil køre en lille

bil helt oppe fra nord ned til deres land,

til deres by og besøge dem?

Men man kan altså også møde en

hidsig grænsebetjent, som ham på

grænsen mellem Serbien og Kosova, en

grænse som det officielle Serbien ikke

vil anerkende, da Kosova (på serbisk

Kosovo) stadig anses som serbisk

territorium af regeringen i beograd.

I september 2009 kørte vi 4 uger ned

gennem de lande, der ligger langs

Adriaterhavets østkyst. Vi kørte i en Kia

Picanto med en 1.0 liter motor, men tag

En af Kosovas smukke kirker, bombet under de mange konflikter.

ikke fejl, den springer op ad de stejleste

bjerge som en ged efter frisk græs. Den

begrænsede plads giver os dog en del

udfordringer med pakningen. Vi vil gerne

have det hele i det lille bagagerum, som

ikke meget større end en cykelkurv,

for så kan vi bedre gå fra bilen uden

bekymringer om, hvorvidt bilen nu er

en åbenlys invitation til indbrudstyve.

Samtidig – og mere vigtigt –giver det

også muligheden for at samle blaffere

op, og det har vi haft megen fornøjelse

og gavn af.

vejkort som en by i ...

Kosova

Et af de steder, vi mødte venlighed, var i

Kosova. Vi var totalt fortabte i Peja, en by

med ca. 70.000 indbyggere. Store dele

af byens vejnet var under renovering,

så vores Krak europakort, som vi havde

med hjemmefra, kunne vi ikke bruge til

noget. Efter at vi have kørt længe i de

gader, der stadig var farbare, indså vi,

at nu havde vi været de samme steder

flere gange, så vi stoppede og spurgte

et par kvinder, der stod ved vejkanten

og snakkede. Vi havde på ingen måde

noget fælles sprog, men vi fik dem

alligevel til at forstå, hvor vi gerne ville

hen. Derpå satte de sig bare ind på

bagsædet uden at spørge og begyndte

at pege, mens de sagde en masse, vi

ikke forstod. De skulle åbenbart samme

vej og fandt det meget naturligt, at de

skulle med os, og det var faktisk super

hyggeligt. Uden at vi overhovedet kunne

forstå hinanden, kom vi ned til byen

Prizren 75 km længere mod syd, og vi

fik sat de to kvinder af i en lille landsby

ca. halvvejs.

Rasmus kigger kort. Navigationen har ind

imellem været svær, da vi ikke kunne læse

alfabetet, og samtidig oplevede vi, at vores

kort ikke passede med virkeligheden!

Vi har også haft en del østeuropæiske

backpackere med på kortere eller

længere stræk. Det har givet os

nogle ekstra oplevelser, da de ofte

ved noget om området, som vi ikke

kan finde i guidebøgerne. De kender

de små naturperler, de hyggeligste

bjerglandsbyer og de små strande, hvor

det er bedst at bade. Og så ved de også,

hvordan man får en masse god mad for

ingen penge. Kort sagt, streetwise.

Kuffert med hjul

I mange af byerne langs Adriaterhavet

skiltes der langs vejene med udlejning af

værelser eller lejligheder på dagsbasis,

og sådan har vi ofte overnattet. Det

har været godt for os, da det både er

billigt og en fin indgangsvinkel til at

komme tæt på lokallivet. Det har været

spændende at se, hvordan folk bor, og

6 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 7


Helstegt ko på havnen ... og så lige på min fødselsdag!

mange har været meget behjælpelige

med at fortælle os om byen og de ting,

vi kan se. Som en bonus kan man ofte få

et tip om den restaurant, som serverer

den bedste mad til den bedste pris. Vi

har typisk kunnet få et dobbeltværelse

for 100 til 200 kr. alt efter beliggenhed.

Men homestays var ikke de eneste

"hjem", vi havde på turen. Bilen blev

også et slags hjem. Man indretter sig,

man nærmest flytter ind og gør det

hele lidt hyggeligt. De lokale ting vi

køber undervejs som vævede puder og

tæpper m.m., får også en plads i bilen,

så vi kan kigge på dem og tænke lidt

tilbage på det, vi allerede har oplevet.

Når man har så lille en bil som os, kan

man måske nærmest tale om at bo i en

kuffert – bare en kuffert med hjul.

levende kulturskatte

Noget af det, der virkelig har fascineret

os på rejsen ned langs Adriaterhavets

østkyst, var de gamle havnebyer, som

har dannet centrum for handel, penge

og magt. De står tilbage i dag som

levende museer, hvor man kan få en

smag på, hvordan livet var for over

tusind år siden.

De gamle byer Kotor og Dubrovnik har

nogle imponerende store handelsgader

med flotte bygninger, som rummer

butikker, caféer og restauranter. Men

omme bag disse store bygninger snor

sig ofte små og mørke, men hyggelige

gader, hvor der ikke er meget plads, og

det er her, de hyggelige caféer og barer

og små lokale restauranter ligger.

Byerne er spændende i dagtimerne, men

har man tiden til et par overnatninger,

kan man få en hel unik oplevelse, når

mørket falder på, og lysene bliver tændt

i de gamle gader. Her er også lidt mere

fred og ro om aftenen, og hvis man gerne

vil have en lidt billigere overnatning, kan

man prøve de homestays, der er uden

for bymurene.

Dybe ar, ruiner og nybyggeri

Der er sket mange frygtelige ting gennem

tiden, og byen Mostar i Hercegovina har

mange dybe ar. Mange huse står stadig

tilbage som ruiner, afspærret med skilte

som advarer om sprængfarlig ammunition

og nedstyrtningsfare. Men meget nyt

er på vej op, og den gamle bymidte er

næsten, som den var, før det gik galt.

En tur gennem Mostar er som en tur

nogle hundrede år tilbage i tiden. Det

gamle centrum er genopbygget med

stenhuse og brolagte gader og masser af

stemning. De små butikker i det gamle

tyrkiske kvarter sælger godt nok mest

souvenirs, og cafeer og restauranter

har fået Coca-Cola-parasoller, men man

kan stadig fornemme, hvordan her var

i gamle dage. Som prikken over i'et har

de en super god tyrkisk kaffe, noget

man måske skulle overveje at få på

menukortet i Café Globen?

Det kan anbefales at tage et par

overnatninger i Mostar. Her er mange

homestays til rimelige priser, og man

får muligheden for at nyde byen om

morgenen og "by night", hvor der ikke

er turistbusser i byen, for dem slipper

man desværre ikke for i Mostar. Vi

boede på Lejla's Homestay, som klart

kan anbefales, ikke mindst for det

historiske vingesus man føler, når man

ser murene omkring hendes hus, lappet

efter flere granatnedslag.

Øde strande og uberørt natur

Endnu en bonus ved at have bilen med

på rejsen er, at vi nemt har kunnet

komme ud til de øde strande, som ligger

Elsa shopper i det gamle tyrkiske handelskvarter i Mostar,

det lever videre i dag, men nok mest på grund af turister.

mellem kystbyerne. Vi har fundet små

hyggelige campingpladser i landsbyer,

der ligger lige ned til havet. Det har

været rart at kunne stoppe op og opleve

de mere uberørte egne og på den måde

komme tilbage til det originale liv langs

kysten.

Sørg for at komme lidt væk fra de større

byer. Om man så kører bil, bus, cykel

eller går, vil man opleve en natur, som

imponerer. Bjergene som flyder sammen

med det azurblå hav, små fiskerlejer

med små fiskerbåde som ligger og

venter på at komme på havet og en

bevoksning af frugttræer og blomster

langs vejen, som står og venter på, at

man kommer forbi og nyder synet og

duften og hele denne følelse af at være

her og bare leve i nuet.

en gæst i natten

I Montenegro kørte vi op i bjergene til

nationalparken Durmitor, som byder

på rigtig meget flot natur, både over

og under trægrænsen. Grå og nøgne

bjergtoppe på 2.500 meter stikker op

gennem den kuperede granskov med

skovsøer og dybe kløfter. Og her havde

vi fundet os en lille, hyggelig og meget

beskeden campingplads, som skulle

blive vores udgangspunkt for et par

dages bjergvandring.

Aftenen før vi skulle vandre op i

bjergene, sad vi og nød solnedgangen

mellem bjergtinderne, og da solens

orangerøde lys blev afløst af fuldmånens

hvide skær, gik vi i teltet for at få en

god nats søvn, før vi skulle op til en lang

vandring næste morgen. Men det skulle

blive en hvileløs nat ...

Der var blevet stille på campingpladsen,

og vi havde måske sovet en lille times

tid, da vi blev vækket af en lyd udenfor.

Mostar by night. Fredfyldt og hyggelig.

Det var helt klart noget stort, som

luskede rundt mellem teltene, og det gik

og fnyste, som om det snusede efter et

og andet, som det måske kunne spise.

Det kunne kun være en bjørn! Vi blev

enige om at forholde os stille og afvente

situationen. Uden en lyd fik vi samlet

potter og pander sammen fra det lille

gaskøkken, så vi kunne overraske

bjørnen med en masse larm, hvis den

skulle vælge vores telt. Det var totalt

overlevelsesinstinkt. Vi lå længe og

lyttede og kunne høre dyret luske frem

og tilbage på campingpladsen, og på et

tidspunkt kunne vi også høre, at det var

ovre og skubbe til vores bil. Den ene

søvnløse time afløste den anden, og vi

havde flere gange forsøgt at kigge ud

under teltdugen, men det var for mørkt,

til vi kunne se noget.

Hen på morgenen krøb vi klatøjede

ud af teltet og blev mødt af manden,

som ejede campingpladsen. Han kom

grinende ned til os og pegede over mod

de tyskere, der lå længere nede på

pladsen og på deres væltede scooter.

"Moped, moped!" råbte han, mens han

grinede og satte hænderne op til panden

og lavede horn med fingrene. Ahaaa ...

så bjørnen havde altså været en ko, og

ud over tyskernes scooter havde koen

også været lidt lun på vores bil, som

havde store mudrede gnubbemærker og

et sidespejl, der hang og dinglede ved

højre fordør.

sorte skyer over serbien

Jeg vil helst undgå en diskussion om

alt det, der er sket i området gennem

tiden. Men når man rejser ned langs

Adriaterhavets kyst til Albanien, slår et

sving til venstre og nyder nogle dage

i Makedonien og Kosova, kan man

godt blive lidt trykket ved tanken om

at skulle ind i Serbien. På daværende

tidspunkt havde vi hørt meget om, hvad

der var sket igennem de sidste mange

år og til at trække endnu et par sorte

skyer ned over vores humør, mødte vi

så den ekstremt sure grænsebetjent på

grænseovergangen fra Kosova. Det var

bestemt ikke en grænsebetjent, der var

åben for diskussion.

Vi havde taget hovedvej 25 øst ud

af Kosova for at komme til en af de

lidt større grænseovergange. På vej

ind i Kosova havde vi valgt en lille

grænsepost i bjergene mod syd, men

nu var det ved at blive sent, og vi ville

ikke risikere, at grænsen var lukket

for natten. Selv om Serbien ikke

anerkender Kosova som selvstændigt,

er der en decideret grænsepost mellem

de to lande. Grænseposten er meget

primitiv, og man kunne godt få det

indtryk, at Serbien ikke har tænkt sig,

at den skulle stå der for altid. Kosova er

selv i gang med at bygge nye moderne

grænseposter, så det er tydeligt, at de

er af en anden holdning. I hvert tilfælde

de fleste af dem.

efter et dejligt besøg i Kosova er vi lidt

stolte af de stempler, vi har i passet

derfra. Derimod fik vi ingen stempler fra

den sure grænsebetjent på den serbiske

side af grænsen ...

I forhold til den jublende velkomst, vi fik

på vej ind i Kosova, gav dette en knude

i maven, for hvad er det for et land, vi

8 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 9


var kommet til? Vi havde hørt så meget,

og nu med denne velkomst var vi ret

spændte på, hvad der ville møde os i

Serbien.

Måske var det kontrasten til denne

oplevelse, der senere samme dag gav

os den fuldstændig omvendte opfattelse

af de mennesker, vi mødte i Serbien.

Selvfølgelig havde de den samme

venlighed og glæde ved at møde folk,

som kommer på besøg i deres land,

som har været kendetegnende ved hele

dette område.

Det meste af vores tid i Serbien brugte vi

i Beograd. Byen har et hav af store flotte

bygninger, pladser med gadecaféer,

parker med skygge for solen, historie

og smukke gamle kirker. Det er en

storby med masser af liv. I Beograd

fandt vi også en rejsecafé: The Federal

Association of World Travellers Bar. Den

drives dog ikke efter helt samme princip

som vores hjemme i Turesensgade,

men ejeren var meget berejst, og han

finansierede sine rejser via denne café,

som derfor var fyldt med masser af

rejseminder. Caféen er hyggelig og klart

et besøg værd, hvis man er i Beograd.

en usædvanligt hjælpsom

p-vagt

I storbyer som Beograd kan det være

svært at have bilen med. Men den lokale

venlighed fandt os igen, denne gang

forklædt som parkeringsbetjent. Han

forklarede os om reglerne, som stort

set gjorde det umuligt at parkere i byen

i mere end 15 minutter, uden at det ville

koste en formue. Han havde dog også

Et kig ud gennem Dubrovniks bymur

mod havet og en af de mange

kanonstillinger, der har forsvaret byen

mod pirater.

10 GLOBEN nr. 45 / September 2011

en løsning parat, for han fortalte os

samtidig, at hvis vi bare parkerede bilen

uden at betale, ville han komme om lidt

og give os en beskeden bøde, og hvis vi

så undlod at flytte bilen i de dage, vi var

i Beograd, ville vi ikke få mere end den

ene bøde, som var langt billigere end at

betale for p-billetter. Yderligere fortalte

han os, at vi ikke behøvede at bekymre

os om p-bøden, for de opkræver ikke

pengene, når først vi er ude af landet.

Jeg tvivler på, at denne flinke p-vagt har

en bror, som er grænsevagt!

efter nogle dage i beograd nød vi igen

friheden ved at rejse rundt i en kuffert

på hjul. Vi kunne komme ud og se de

store og imponerende klostre nord for

byen, men vi kunne også komme ud til

husk pas og kørekort!

de små og idylliske kirker, som lå spredt

i det bakkede landskab.

Vi nød den frihed, det giver at køre bil,

men det er selvfølgelig ikke den eneste

måde at komme lidt væk fra alle de

andre turister, der er langs kysten om

sommeren. Kommer man lidt væk fra

alfarvej, kan man opleve en vidunderlig

natur, som byder på stort set alt, og det

er et vidunderligt sted at slappe af efter

nogle dage i de større byer.

Rejser du til denne del af Middelhavskysten,

så sørg for at komme lidt ud

på landet og væk fra de steder, hvor

der er alt for mange andre turister, for

det er her, man finder det originale og

uspolerede.

Danskere behøver ikke visum til nogle af landene langs Adriaterhavets kyst,

og det er nemt at rejse rundt. Med bil skal man huske de internationale

forsikringspapirer, som man kan få fra sit forsikringsselskab samt bilens

registreringsattest. Dog var vi på daværende tidspunkt nødt til at købe

en ekstra forsikring for at komme ind i Kosova, men det var, fordi Kosova

ikke havde status som selvstændigt land endnu, og derfor kunne vores

bilforsikring ikke bruges.

nogle af landene kræver desuden internationalt kørekort. Internationalt

kørekort koster 25 kroner og et pasbillede, så er man sikker på, at der ikke

opstår problemer.

Jeg har også hørt, at det ikke er muligt at have en lejet eller lånt bil med ind

i nogle af landene. Jeg er ikke helt klart over, hvilke lande det er, men har du

egen bil, er der ingen problemer.

Vi har brugt et Krak europakort i målestok 1:900.000 – det har stort set

dækket vores behov, men har også spillet os et pus af og til.

Benzin koster stort set det samme som i Danmark. Man skal dog tanke

med omtanke i Kosova, da kvaliteten af benzinen ikke er den bedste.

Vores bil, der ellers normalt vil æde det meste, havde lidt problemer med

forbrændingen i motoren. Dog var problemet ikke større, end at den lokale

tankpasser mente, vi godt kunne køre videre, og bilen lever stadig i bedste

velgående.

Prisniveauet for Slovenien og Kroatien ligger lidt under resten af Europa. Og

Serbien er lidt billigere endnu.

Solnedgang

tema middeLhavet

Vulkaner på

godt og ondt

min sommer har været præget af vulkaner.

først med en rundrejse mellem De lipariske

Øer, hvor jeg besteg både vulcano og deltog

i DBK-turen med bestigning af europas mest

aktive vulkan stromboli. senere skulle mine

rejseplaner i argentina og Chile to gange

ændres på grund af vulkanudbrud.

TeksT & FoTos:

PeR danielsen

Det er lige efter solnedgang og ved at blive

mørkt. Bagved ligger et par timer opad i tung

sort grus i form af lavaklumper. Pludselig lyder

der et brag, og alting bliver lyst op af en kraftig

ildsøjle nogle få hundrede meter væk. Det er et

af de jævnlige udbrud fra vulkanen Stromboli,

som har 3-4 udbrud i timen. Udbruddet varer

i et minuts tid, hvor man kan se glødende

lavaklumper blive slynget flere hundrede meter

op i luften.

Efter at have sundet mig lidt oven på den

fantastiske oplevelse er det tid til at forsætte

opstigningen mod toppen af den 926 meter

høje Stromboli. Jeg er sammen med fem andre

DBK’ere en del af en gruppe på 15 personer,

som med en guide er på vej mod toppen af

Europas mest aktive vulkan.

Endelig er vi oppe, og et nyt udbrud starter. Her

på toppen kan man se ned i et stort krater og

en række mindre kratere, hvor den glødende

lava lyser op i mørket. Vi tilbringer en times

tid oppe på toppen, hvor der når at komme fire

udbrud mere.

Gruppen samlet foran kirken. Fra venstre Paul,

Nina, forfatteren, Vulkanhenning, Pernille,

Lisbeth og Kenneth. Yanni og Hans Jørgen er

ikke med på billedet.


Her er 4-5 forskellige grupper med hver

deres guide samlet på toppen, men

heldigvis har deltagerne i hver gruppe en

hjelm i samme farve. Vi er i den orange

gruppe. På toppen står der også noget,

der ligner læskure, hvor man kan gå i

læ, hvis udbruddene skulle blive særlig

kraftige. En kraftig ubehagelig svovllugt

svider i næsen. Til sidst er vi helt mætte

af at se udbrud, og gruppen samles

atter for at påbegynde nedstigningen.

Mens opstigningen foregik ad en sti med

mange sving, så begynder nedturen på

den anden side af Stromboli næsten lodret

ned igennem små sorte lavasten. Hurtigt

kommer vi to tredjedele ned ad bjerget,

men alligevel er der en times gang det

sidste stykke vej tilbage til hotellet. Her

er det tid til en godnatøl, mens vi sunder

os over et dramatisk døgn.

Deltagerne mangler

Optakten til turen var også ganske

dramatisk, da toppen af Stromboli hele

formiddagen var dækket af skyer. Hvis

der var skyer om aftenen, ville turen

blive aflyst, men heldigvis klarede det

op om eftermiddagen.

Endnu større problem var, at fire af

deltagerne slet ikke var kommet til

Stromboli, da turen med guide skulle

begynde kl. 17.30. Jeg var sammen med

Lisbeth kommet til Stromboli dagen før

ligesom turarrangøren Henning Andersen

(”Vulkanhenning”). Yanni og Hans Jørgen

var også kommet til Stromboli om

formiddagen, før vi skulle til tops.

Vi kunne så sidde fem mennesker og

nyde en flaske spumante på Cafe Ingrid,

3-4 gange i timen går Stromboli i

udbrud, hvor glødende lavaklumper

slynges højt op i luften.

inden vi skulle til tops. Cafeen er opkaldt

efter Ingrid Bergman, der spillede

hovedrollen i filmen ”Stromboli”, som

blev instrueret af Rosselini, der senere

blev gift med Ingrid bergman.

Kenneth og Vibeke havde været hurtigt

ude og købt en billig flybillet til Napoli

for så at kunne tage med færge direkte

til Stromboli. Desværre var sejlplanerne

ikke klar, da de bestilte flybilletterne.

Det viste sig nemlig, at der slet ikke var

en færgeforbindelse, så de kunne nå at

komme til Stromboli. Så de var nødt til at

tage nattog fra Napoli over Messina og

videre til Milazzo på Siciliens nordkyst.

Desværre var toget totalt udsolgt, så

de kom først en dag senere, hvor de så

sammen med en anden gruppe besteg

Stromboli.

Og Nina og Poul kunne først komme

med en båd, som ankom til Stromboli

kl. 17.30, hvor bestigningen skulle

begynde. Jeg gik derfor ned og tog imod

dem ved båden, mens de fire andre

indledte bestigningen sammen med

guiden og den øvrige gruppe.

Efter at have fået Nina og Poul tjekket ind

på hotellet forsøgte vi at indhente gruppen

ved nærmest at løbe op ad bjerget. Efter

en strabadserende tur så vi i 250 meters

højde heldigvis bagtroppen af gruppen.

Det var Henning, som temmelig forpustet

var sakket bagud, da hans kondition ikke

mere er den samme, som da han første

gang i 1971 besteg Stromboli med en

madpakke og en flaske vin.

Vi blev desværre nødt til at efterlade

Henning, mens vi fortsatte op sammen

Den 12 kvadratkilometer store ø Stromboli

er domineret af vulkanen, der fra havdybder

omkring 1500-2000 m rejser sig til 926 m

over havniveau.

med resten af gruppen. Da Henning

kom ned igen, tog han en taxa ud til

en restaurant, hvor han fra terrassen

kunne se udbruddene nedenfra, mens

vi andre asede opad.

Svovl og flotte udsigter

Stromboli er en af de syv Lipariske

Øer nord for Sicilien. Den 12

kvadratkilometer store ø er domineret

af vulkanen, der fra havdybder omkring

1500-2000 meter rejser sig til 926

meter over havoverfladen. På øen er der

ca. 400 fastboende.

Mens vi var der i midten af maj, var

der en frygtelig travlhed. Næsten alle

mænd havde taget arbejdstøjet på og

var i gang med at klargøre de mange

boliger, som står tomme hele vinteren,

mens ejerne er taget hjem til deres

bopæl andre steder i Italien. Mange har

arvet en bolig på Stromboli, som de

kun benytter om sommeren. Heldigvis

var det ikke arbejde det hele, så der

kom hele tiden ”arbejdende” folk ind på

cafeen på vores hotel Ossidianna , hvor

de lige skulle have en espresso eller øl.

På Stromboli er håndværkere ikke holdt

op med at drikke øl i arbejdstiden!

Nu ville det jo være synd kun at se en

af De Lipariske Øer, så Lisbeth og jeg

tog efter at være fløjet til Catania via

Bruxelles først til Millazzo. Herfra sejlede

vi til øen Vulcano, som er opkaldt efter

den romerske smedegud Vulcanus, der

skulle have haft sit værksted her.

At den romerske smedegud har lagt

navn til ordet ”vulkan”, det forstår man

godt, når man træder i land. Her bliver

man mødt af en kraftig svovllugt, mens

man ser dampene sive ud fra den ene

af øens tre vulkaner Vulcano della Fossa

293 meter over havet. Svovllugten ved

havnen kommer dog hovedsageligt

fra nogle varme svovlkilder. Der var

mange, som badede i de varme kilder,

der skulle virke helbredende på visse

lidelser. Nogle smurte kroppen helt ind i

mudder og lod det tørre ind. For at være

sikker på at det virkelig virker, skal man

helst have 10 bade, hvilket jo er godt for

turismen.

Som optakt til bestigningen af Stromboli

valgte vi at tage op på toppen af

Vulcano della Fossa, hvor vi indhyllede

i svovldampe kunne nyde en fantastisk

udsigt til de andre Lipariske Øer. Man

kunne også se ned i krateret, hvor fra

der sidst var udbrud i 1890.

med slowboat til lipari

Trafikken mellem øerne og fastlandet

foregår for det meste med hurtigbåde,

hvor man sidder i rækker ligesom i et

fly. Selv om man skulle være heldig

at få en vinduesplads, så er det ikke

sikkert, at man kan se noget, da man

ikke bruger energi på at fjerne det

tykke lag salt, der sidder udvendig på

vinduerne. Det svarer næsten til at flyve

over nogle fantastisk smukke områder

over skyerne.

Derfor valgte Lisbeth og jeg at tage en

langsom færge tilbage fra Stromboli

til Lipari. Det tager dobbelt så lang

tid, som de to timer det tager i en

hurtigbåd. Vi forsynede os derfor med

en lokal flaske rødvin fra den grønne ø

Salina. Da vi sejlede fra Stromboli var

vi kun tre passagerer, som ikke havde

bil med. Resten var lastbilschauffører,

som havde været ovre med varer på

Stromboli. Da gaderne er meget smalle

på Stromboli, kan man kun køre rundt i

tuktuk’er eller små eldrevne golfvogne.

Derfor skal alle varerne læsses om på

den ene time færgen ligger i havn.

Allerede efter en kort sejlads fik vi et

farvel fra Stromboli, som sendte en flot

sort røgsøjle op som tak for besøget.

Undervejs passerede vi nogle nøgne øer

bl.a. Salina, som er en meget grøn ø,

hvor man dyrker vin og kapers.

Indsejlingen til Lipari er domineret af

en stor borg, som ligger på en klippe,

der stiger stejlt op af havet. Med 10.000

indbyggere er Lipari den største af

øerne, og hovedbyen Lipari ligner da

også en rigtig by med en masse turister,

som er kommet for at nyde den gode

atmosfære i byen.

Rejsen gav nok en vulkanoplevelse, da

vi fløj hjem fra Catania. Her flyver man

nemlig meget tæt på vulkanen Etna,

så man kan se direkte ned i kraterne,

hvis man sidder i venstre side af flyet.

Virkelig fascinerende efter man selv lige

har besteget to vulkaner.

vulkan lukker luftrum

I foråret 2010 påvirkede askeskyen fra

den islandske vulkan Eyjafjallajökull

mange flyrejser, som blev aflyst. En

måned efter Stromboli-turen var jeg

på rundrejse i Argentina og Chile, da

den 2236 meter høje Puyehue-vulkan,

der ligger ca. 900 kilometer syd for

Fra Vulcano har man fra venstre udsigt

til Salina med to vulkaner (fra venstre),

Lipari, og i det fjerne Stromboli.

Santiago, gik i udbrud efter at have

været i ro siden 1960.

På det tidspunkt havde jeg kørt i bus

tværs over Argentina og var kommet

til Santiago de Chile, da luftrummet

over Buenos Aires og Montevideo blev

lukket. Jeg skulle to dage senere flyve

tilbage til Montevideo, så jeg forsøgte

at få oplysninger om flytrafikken, men

lufthavnens webserver var overbelastet

og kunne ikke give noget pålideligt svar.

De mest pålidelige oplysninger fik jeg

ved at gå ind på Henning Andersens

side vulkaneksperten.dk, hvor jeg

kunne finde oplysninger om udbruddet

– endda på dansk i stedet for spansk.

Desværre blev mit fly aflyst, og jeg kunne

ikke få oplyst, hvornår flyvningen ville

blive genoptaget. De jeg 5 dage senere

skulle flyve hjem fra Buenos Aires,

valgte jeg at tage 24 timer tilbage med

bus først til Buenos Aires og derefter tre

timers sejlads til Montevideo.

Kort før jeg skulle flyve hjem fra Buenos

Aires, lukkede lufthavnen i 30 timer, så

jeg blev indlogeret på et luksushotel

i Buenos Aires med fuld pension på

Lufthansas regning. Og så var jeg

endda så heldig, at jeg blev opgraderet

til business class, da jeg endelig kunne

flyve hjem.

Så vulkaner er bestemt spændende, men

kan være meget temperamentsfulde og

gå i udbrud når som helst. I august

2011 gik Stromboli atter i udbrud og må

ikke mere bestiges. Så nyd vulkanerne,

mens du kan komme i nærheden af

dem.


tema middeLhavet

Regntunge skyer over Piemonte

trods megen kultur, god mad og behagelige vine havde mit sprogligt

velpåklædte selskab en smule svært ved at holde gejsten oppe under en rejse

til den norditalienske provins piemonte – for det regnede seks dage i træk.

TeksT: HenRik døckeR

FoTos: WikiPedia

RediGeRinG: søRen FodGaaRd & laRs-TeRje lysemose

I 150-året for Italiens samling syntes

jeg, det var passende at tage en tur

til Piemonte, for det var her Italiens

samlingshistorie begyndte i marts 1861.

De italienske kongeriger før samlingen

havde ejendommelige navne i forhold

til, hvad de dækkede territorialt. Fx

”Begge Sicilier”, som bestod af Sicilien

plus kongeriget Neapel, og Kongeriget

Sardinien, som også omfattede

Piemonte.

Nuvel, det var fyrstehuset Savoyen,

som residerede i det sardiske

kongedømme, der blev skabelon for det

samlede Italien. og det var dets konge

Victor Emanuel II, der blev det samlede

Italiens første statsoverhoved.

torinesiske specialiteter

Piemontes hovedby Torino blev af disse

grunde også Italiens første hovedstad.

Det gav et lille sus fra historien at kunne

besøge den sal, der er rekonstrueret i

anledning af 150-året, og som husede

det samlede Italiens første senat 1861-

64. Den findes i det centrale Palazzo

Madama, der også giver plads til en

gigantisk malerisamling.

Jeg var rejst af sted med en snes

italienskyndige, herunder medlemmer

af Dante Alighieri-selskabets danske

afdeling. Dette også sprogligt

velpåklædte selskab havde en smule

svært ved at holde gejsten oppe

trods både megen kultur, god mad og

behagelige vine, for det regnede seks

dage i træk!

Installeret i et hotel i Torinos udkant

måtte vi med et par busser ind til

staden. På det første besøg gjaldt det

den særlige café, som serverer den

torinesiske specialitet, kaldet bicerin, en

blanding af kaffe og chokolade.

Vores hotel var flot anlagt på en høj

og meget lang tilkørsel med diverse

hårnålesving. Spisesalen havde

nærmest karakter af en kantine. Vi

hentede selv vores mad på bakker,

og der var kun én forret, hovedret og

dessert. Det virkede sparsomt, hvis

man husker, hvor megen andagt og

feststemning der almindeligvis er over

italienske måltider.

Men på tredjedagen ”klarede det op”

rent kulinarisk: Vi spiste da på en

fortræffelig restaurant inde i byen og

oplevede et festmåltid uden lige. En

pæn høj standard blev holdt gennem

resten af turen.

Der blev også tid til et besøg på Palazzo

Reale, hvor kong Victor Emanuel II

residerede indtil sin død i 1878. Selv om

kun én etage var tilgængelig, var det

et imponerende antal gemakker med

silketapeter og gobeliner, værdifulde

møbler og malerier, ganske mørkt

desværre som også i en del italienske

kirker.

Jeg nåede også det egyptiske og det

orientalske museum, sidstnævnte

spækket med genstande fra en lang

række asiatiske kulturer. Andre

deltagere fik set Filmmuseet og byens

nyombyggede teater. Højt oppe på en

bakke besøgte vi Superga, en kirke som

gør det ud for de italienske kongers

Panthéon.

fyrstehuset savoyen og dets

slotte

I Torinos omegn besøgte vi det store,

prægtige slot Venaria, egentlig ”blot”

et jagtslot, som hertug Carlo Emanuele

lod opføre i slutningen af 1600-tallet.

I renoveret udgave fremstår mange af

slottets sale med store fotostater af

fyrstelige personer med tilknytning til

stedet. Med moderne effekter er gjort

en gigantisk indsats for at levendegøre

fyrstehuset Savoyens tilknytning til

stedet. I en gård til slottet kastedes

vandet fra et springvand op i vekslende

flotte stråler.

Racconigi, endnu et kongeslot,

rummede ingen specifik udstilling, men

et uforfalsket eksempel på et slot, der

indtil langt ind i det 20. århundrede var

beboet af den italienske kongefamilie

(republikken blev indført i 1946). Her var

ikke mindst halvmoderne badeværelser

med badekar! Men naturligvis også en

masse kunst på væggene og i interiøret.

På taget residerede flere storkefamilier.

Det var undervejs til dette slot, at vi

gjorde holdt i en mindre by, som helt

igennem var domineret af udsalg af

brugte bøger. Det var ligefrem svært

at finde et beskedent gæstgiveri for at

indtage en sandwich!

Det blev til hele tre vinsmagninger – det

manglede bare, når vi nu gennemkørte

nebbiolo-druens distrikt Langhe. Det er

og bliver en stor og indviklet opgave at

hitte rede i druers, vingårdes, distrikters

og producenters navne, hvilket navn der

nu er vigtigst på etiketten? Er det det

øverste eller hvad?

Men vi smagte os med velbehag

gennem såvel Barbera, Barolo og

Barbaresco, vi hørte om lagringstider

og betingelser for fx at kunne bære det

eftertragtede Barolo-navn, om de store

vinfade (dvs. tønder) lavet af træ fra

det eksjugoslaviske Slavonien, om det

franske barrique og om store og små

årgange.

Så kom vi til turens om man så må sige

litterære indslag. Vi gjorde holdt i den

mindre by Santo Stefano Belbo, hvis

stolteste søn nok er forfatteren Cesare

Pavese (1908-1950). Kun meget lidt af

hans litteratur er oversat til dansk.

Han arbejdede på det kendte italienske

forlag Einaudi, blev tidligt antifascist,

sad også fængslet under Mussolini. Han

tilsluttede sig det kommunistiske parti,

opholdt sig i en periode i USA, virkede

som oversætter, var en følsom natur og

fandt sig tilsyneladende ikke rigtig tilpas

i livet. Det endte med selvmord på et

hotel i Torino. Vi besøgte hans fødehus

i byen, i dag et lille museum med en

mindre foredragssal og udstilling af

hans bøger på forskellige sprog.

I Alba lagde vi naturligvis vejen forbi

domkirken, på hvis facade man finder

fire figurer, hvis begyndelsesbogstav

danner – ja, gæt engang! – ALBA.

nemlig: angelo (engel), leone (løve),

Burro (tyr) og anguilla (ørn).

stresa – og endnu en sø

Kursen blev så sat mod Lago Maggiore,

Norditaliens ”Store Sø”, som altså kun

er den næststørste efter Gardasøen!

Som indlogeret på det fashionable Hotel

Splendid havde vi et kig ud over søen og

ikke så langt til velkendte turistby Stresa.

På dette sted mødtes Ramsay

MacDonald, Benito Mussolini og

Pierre Laval – regeringschefer i hhv.

Storbritannien, Italien og Frankrig

– i april 1935 for at dæmme op for

Adolf Hitlers fortsatte krænkelser af

Versailles-traktaten, der afsluttede

1. Verdenskrig. I marts 1935 havde

Tyskland bl.a. genindført værnepligten

– trods et internationalt forbud mod at

have en hær på over 100.000 mand.

Mussolini havde imidlertid sine særlige

ideer med topmødet: Han pønsede

på at få opbygget et nyt imperium,

et kolonirige, godt nok lidt sent, men

sådan à la Frankrigs og Storbritanniens.

Planerne var ikke hemmelige, men

de blev ikke nævnt på mødet, hvad

den italienske diktator tolkede som en

stiltiende godkendelse af en erobring af

Abessinien!

Men 1935-mødet fandt såmænd slet

ikke sted i Stresa, men derimod på øen

Isola Bella i Maggiore-søen, nærmere

betegnet i øens Borromeiske Palads.

Og Stresa selv? Den er ganske domineret

af turisterhvervene, men den indlagde sig

stor hæder hos os! Den besad nemlig en

overdådig vin- og spiritushandel – hvor

man, selvfølgelig, kendte Aurum. Hvorpå

vi hurtigt erhvervede os en flaske!

Således kom vi også velfornøjede

hjem fra en rejse, hvor regnfrakker og

paraplyer ofte kom frem. En erfaren

italiensfarer på turen fortalte, at han

havde boet i Norditalien i en periode,

hvor det havde regnet i tre måneder!

Vi ”overlevede”, og var enige om, at de

mange spændende indtryk jo var det

vigtigste!

14 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 15


tema middeLhavet

5 tips til Rom

Rom er

Vatikanet er

smækfyldt

som bekendt

1 2 3

med rester fra

et selvstæn-

romertiden,

men mest i form af

ruiner. Hvis man vil

se hvordan byen så

ud i romertiden, skal

man tage metroen

sydpå til bydelen EUR,

som Mussolini fik

opført. Her står der en

komplet model af Rom

i kejsertiden i Museo

della Civiltà Romana.

Der er også et stort

akvarium under

opførelse dernede.

digt land

– men der er ingen

overnatningsmuligheder

for turister.

Pavestolen råder over

forskellige bygninger

rundt om i byen, men

ifølge aftalen fra 1929

mellem Mussolini og

pave Pius den 11. ligger

disse ejendomme

udtrykkeligt på italiensk

jord, og man får

derfor ikke Vatikanet

noteret ved at opholde

sig der i 24 timer.

næsten alle

museer er

lukket på

mandage,

men ikke museerne

i Vatikanet. Og

netop derfor er der

i højsæsonen totalt

stopfuldt af gæster.

Se stedet enhver

anden dag og besøg i

stedet nogle af byens

mange kirker, der ikke

blot er gratis, men

også kølige oplevelser

i sommervarmen.

Zoologisk have og

visse ruinområder

(inkl. Forum

Romanum) er også

åbne på mandage.

4

Hvis man vil

give ungerne

et chok,

kan man

tage til Via Veneto,

der ligger lige

syd for Borgheseparken.

Her er der

en capuccinerkrypt,

hvor alle

vægge og lofter

er plastret til med

menneskeknogler

– også en måde at

blive udødelig på!

Området rummer

også diverse dyre

modebutikker, men

ellers ligger de

fashionable steder

omkring Via del

Corso.

5 Rom

har to

lufthavne:

den store

Fiumicino

vestpå og den lille

hyggelige Ciampino

mod syd. Herudover

er byens store

Stazione Termini

et knudepunkt for

jernbanetrafikken,

og de italienske tog

er stadig relativt

billige pr. km. –

godt det samme,

for afstandene fra

nord til syd er store.

Det er forskellene i

levestandard imellem

nord og syd også.

TeksT & FoTos:

niels iveRsen

Augustus’ gravmæle

Kejser Augustus’ aske blev opbevaret

her til år 410... men så kom goterne.

Palermos domkirke

Sicilien var underlagt araberne til

1091, hvor normannerne erobrede

øen.

Stilsikker affaldssortering

Milano er kendt som modecentrum,

men affaldsposerne er også smarte.

San Pietros kuppel

Man kan desværre ikke gå direkte fra

vatikanmuseerne til San Pietro.

Pompeji’s amfiteater

Pompeji er flot, men Ercolano er lige

så flot og mindre overrendt.

Banegården i Stresa

En typisk provinsbanegård i

Norditalien med cypresser i

baggrunden.

Pizza über alles

De ægte romerske pizzaer har en

tynd, sprød bund.

Inspiration fra Pompeji

Dette loft befinder sig i Museo

Archeologico Nazionale i Ancona.

Palazzo Buonconsiglio

Koncilet i Trento i årene 1545-1563

indledte modreformationen.

GLOBEN nr. 45 / September 2011 17


tema middeLhavet

Macaques-aber, The Beatles

og minder fra en svunden tid

De fleste forbinder sikkert Gibraltar med en kæmpemæssig hvid klippeknold,

der danner indsejlingen til middelhavet. men den lille britiske besiddelse på

Den iberiske halvø er meget mere end det – for mig blev det et usædvanligt

møde med en gammel Beatles-stjerne og ikke mindst minder fra min fars

ungdom som sømand på de syv verdenshave.

TeksT: aneTTe lillevanG kRisTiansen

FoTos: aneTTe lillevanG kRisTiansen & luis PHoTo sTudio

Gibraltarklippen bebos af ca. 200 macaques-aber – men man skal være

ualmindelig hurtig, hvis man skal nå at fotografere dem.

”Jamen, din far har da sejlet gennem

Gibraltarstrædet op til flere gange,” kan

min mor pludselig oplyse, da jeg har

hende på mobilen, mens jeg befinder

mig tænderklaprende i soveposen på

et lille januarkoldt hostel i downtown

Gibraltar. Jeg ved godt, at min far

sejlede som ung, men at han forvildede

sig gennem strædet mellem Europa og

Afrika, er gået min snude forbi.

I februar 2011 stod jeg for at skulle

begynde på Journalisthøjskolen i Århus,

og denne rejse var det sidste sus af

frihed, inden jeg helt frivilligt skulle til

at nedtone rejselivet de næste fire år.

Tænk, at min far har sejlet i disse

farvande for over 60 år siden. Han

kunne nemt være endt op på en

sydhavsø med en tahitipige.

Studiet betyder færre rejser og eventyr,

men målet er at springe ud som journalist

og skrive sig gennem verden. en sidste

rejse ville jeg dog på, og første stop i det

sydeuropæiske var Barcelona, 13 timer i

tog til Malaga og herefter udforskning af

Ceuta og det nordlige Marokko.

Jeg hopper på en lokalbus i Malaga på

den morgenmørke station kl. 7 og aner

ikke, hvad jeg skal forvente, da vi senere

kører gennem de bølgede bakker, der

kendetegner det sydspanske. Godt nok

har jeg læst om The Rock, som stort set

fylder hele Gibraltar, men jeg gør store

øjne, da jeg begynder at kunne ane en

kæmpestor hvid, ensomt beliggende

bjergknold langt ude i horisonten. Et

noget surrealistisk syn i Middelhavets

klare morgenlys. Hele landskabet består

af grønne bakkedrag med sortbrogede

køer, og så lige midt i det hele forstyrres

den harmoniske bondegårdsidyl af dette

enorme stykke kalksten. Jeg bliver

vågen i en vis fart!

Men det skal såmænd kun blive

den første i rækken af små spøjse

overraskelser. Fra busstationen i la

Linea de la Conceptión lusker jeg i retning

af klippen, der nu ligger badet i solens

stråler. Jeg følger strømmen af biler mod

grænsekontrollen og lige på den anden

side kommer så næste åbenbaring –

lufthavnens landingsbane er simpelthen

placeret lige tværs igennem territoriet.

Et fuldkomment komisk syn! Tøvende

vover jeg mig ud på den brede bane –

forsigtigt – det er jo ikke til at vide, om

man i næste nu bliver mejet ned at et

fly. Men der er en livlig trafik af biler,

cyklister og folk på morgenvandring

med hund eller barnevogn. Jeg kommer

helskindet over og beslutter mig for

senere at undersøge nærmere, hvordan

de håndterer flytrafikken.

Fra at have tydet vejskilte på spansk

er alt nu ved et trylleslag forvandlet

til engelsk. Navne som Main Street og

Prince Edwards Road går igen overalt.

Og den snehvide klippe er nu næsten

til at røre ved. nøjagtigt som børnene i

”Heksen, løven og garderobeskabet” er

jeg gået gennem et magisk trylleskab

og har bevæget mig ud i et helt andet

univers. Jeg har kun planlagt én nat i

mit nye territorium, men kan allerede

ved første øjekast se, at stedet vist

kræver mere end en enkelt dags

opmærksomhed.

udlængslen ligger i generne

Men lad mig lige fortælle lidt om min

far og øvrige familie. Han har nemlig

været temmelig vigtig i udviklingen af

min rejselyst. I min barndom fortalte

han ofte om sine rejser til Casablanca.

I et barnesind får eventyret hurtigt

vinger, og jeg forestillede mig et

eksotisk eventyrrige på den anden side

af Jorden. Først senere fandt jeg ud

af, at Casablanca ikke var så voldsomt

langt væk, men på den tid var det langt

hjemmefra, når man var fra Vestjylland.

Marokko var noget ganske specielt

tilbage i 50’erne. Min far aftjente sin

værnepligt som marinesoldat på Holmen

i København, og stod derefter til søs,

som alle unge knægte med blæst i håret

og saltvand i blodet gjorde dengang. I

dag, når jeg stykker puslespillet sammen

om min far, er det på ingen måde svært

at se, hvor jeg har min udlængsel fra.

Det spøjse er, at jeg har tre søskende,

og min bror har nøjagtigt det samme

urolige blod som mig. Min ene søster

derimod har aldrig ejet et pas.

Min fars eventyrlyst blev grundigt

vedligeholdt, indtil han tog beslutningen

om at gå i land, hvor han mødte min

mor. De blev gift, da de var henholdsvis

19 og 24 år, og det betød, at min far

lagde rejseaktiviteten på hylden. Han

blev landmand og fik aldrig siden

chancen for at rejse. Til gengæld fulgte

han ivrigt med i både min brors og min

rejseaktivitet, indtil han døde i 1995 af

kræft. Her lovede jeg mig selv, at jeg

ville føre rejseblodet videre og rejste til

Australien.

Episoder, som står meget klart i

erindringen fra min barndom, var, når

min far luftede sine inderste tanker ved

aftenkaffen.

”Skal vi ikke immigrere til New Zealand

eller købe en appelsinfarm i Portugal?”

Jeg husker det tydeligt, for allerede i

en alder af 6-7 år kunne jeg meddele

ham, at jeg syntes, det var en aldeles

fremragende idé. Den spirende

globetrotter viste sig i en tidlig alder.

Selvom jeg intet anede om verden,

syntes jeg, at det lød fantastisk og

som et forfriskende indslag i vores

røvkedelige landmandsliv langt ude på

bøhlandet, så jeg var klar til at rejse, før

aftenkaffen var sunket.

”Hvornår skal vi af sted?” spurgte jeg

ham og begyndte at pakke mit legetøj.

Resten af familien gloede på mig,

som om jeg var blevet splitterravende

vanvittig. Og så de lod sig synke

veltilpasse ned i sofaen for at følge med

i Clausens og Meyers genvordigheder

i ”Huset på Christianshavn”, som blev

sendt i 70’erne, hvor jeg voksede op.

Til min store ærgrelse købte min far

selvfølgelig aldrig den appelsinfarm, han

gik og drømte om.

lev drømmene ud

Jeg har også altid vidst, at min

mormors bror immigrerede til USA,

og da jeg i 2010 kastede jeg mig

over slægtsforskning, opsnusede jeg

yderligere tre ungersvende, der prøvede

lykken i det forjættede land. Derudover

var min morfar langturschauffør efter

2. Verdenskrig, så det er også utallige

historier, jeg har fået fortalt om ham.

Der var igen ægte eventyrblod at spore,

men her finder jeg også forklaringen,

på hvorfor min mor på ingen måde

følte trang til udforskning af verden.

Hun var hverken til appelsinfarme

eller landmandsliv ”down under” af

helt bestemte årsager: Som barn var

hun blevet lovet en pony, hvis familien

tog med til Venezuela. Men da min

mormor hørte, at der i Sydamerika

fandtes edderkopper så store som

desserttallerkner, så blev forslaget

øjeblikkeligt forkastet, og hun forblev

stædigt i Ringkøbing resten af sit liv

(hun blev 89).

Jeg kan godt lide den initiativrigdom

og eventyrtrang, der har kendetegnet

mændene i min familie – tænk, hvor

jeg ikke kunne være endt henne! Men

som oftest blev det kun ved snakken, så

netop derfor tog jeg sagen i egen hånd.

Jeg ville ikke nøjes med at snakke om

eksotiske steder – jeg ville selv opleve

dem.

Det er præcis de tanker, jeg har i

hovedet, da jeg står og ser ud over

Gibraltarstrædet fra det absolut sydligste

punkt i Gibraltar – Europa Point med sit

smukke rød-hvide fyrtårn. Det er denne

vindomsuste januareftermiddag i 2011,

og hele horisonten ligger åben med

udsigt til den nordafrikanske kyst og nok

de første 10-15 store containerskibe,

der venter på at sejle ind til Algacerias.

Jeg lader tankerne fare 60 år tilbage i

tiden, til begyndelsen af 1950’erne, og

forestiller mig min far om bord på et af

fragtskibene. Dengang hvor ØK var på

sit højeste, og der blev stadig opdaget

nye steder på verdenskortet. Var min

far ikke gået i land og havde giftet sig

med min mor, så var han måske endt

på en stillehavsø med en tahitipige,

dagdrømmer jeg. Sommetider er det

svært at forstå folks valg her i livet,

men noget må have trukket ham hjem

til fædrelandet.

Jeg blinker et par tårer væk, men føler

mig stolt over at have haft mulighed

for at gå i hans fodspor. Og jeg kan i

hvert fald være taknemmelig for at have

været så privilegeret at kunne rejse alt

det, jeg har drømt om. Jeg sender ham

en tanke og minder mig selv om, at man

skal leve sine drømme ud, mens man

kan. For en dag er det for sent – som for

min far – der blev 62 år og bestemt ikke

var færdig med at opdage verden.

et lille velbeslået stykke

england

Slentrer man rundt i Gibraltar, er det

nøjagtigt som at befinde sig i en by i

England. Snart falder blikket på en pub

med reklamer for skotsk maltwhisky,

næste skilt lokker med ”English

breakfast”, og om hjørnet kan du

18 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 19


Med et trylleslag er man landet i

Storbritannien, og alle Gibraltars

gadenavne står på engelsk.

Det smukke gamle fyrtårn

står ved Europa Point –

Gibraltars sydligste punkt.

John Lennon og Yoko Ono blev gift i

Gibraltar 20. marts 1969 og blev foreviget

foran klippen under deres korte ophold i

byen. De blev fløjet ind fra Amsterdam i

privatfly og viet på rådhuset.

Den hvide klippe tager sig smukkest ud

i det bløde, gyldne eftermiddags sollys.

Den kæmpemæssige hvide

kalkstensklippe har i århundreder budt

sejlende velkommen til Middelhavet og

til Europa.

mæske dig i ”fish n’ chips”. Hvis man

ikke vidste bedre, kunne man lige så

godt være landet et sted i Storbritannien

med Union Jack, bobbyer på gaden, røde

telefonbokse – og ikke på den Iberiske

Halvø.

Den eneste helt iøjnefaldende forskel på

England og Gibraltar er klippen, som til

gengæld heller ikke på noget tidspunkt

undgår ens øje. Den charmerende

lilleputstat er ikke mere end 5,5

kvadratkilometer. Og stiger man på en

bybus ved grænsen og stiger af ved

territoriets sydligste punkt er der ikke

gået mere end 15 minutter – så det

siger lidt om størrelsen på Europas

sidste koloni. Stor er den ikke, men

sprængfyldt med pudsigheder, som

fx den enorme klippe. Den er både

overdådig og imponerende, som den

hæver sig op med sine 425 meter over

det omkringliggende landskab.

Gibraltar har været britisk i næsten

300 år, og de knap 30.000 indbyggere

forsvarer indædt deres lille sydlige plet.

Spanien betragter nemlig Gibraltar som

et spansk område, der er under britisk

besættelse.

en af Gibraltars største attraktioner er

macaques-aberne, der bebor klippen.

I dag er der 200 tilbage af dem, og

historien siger, at maurerne indførte

dem som kæledyr. En mere geologisk

forklaring er, at Europa engang har

været landfast med Afrika, og derved

er aberne kommet til det europæiske

kontinent. Den nemmeste måde at se

aberne på er at tage svævebanen op til

klippetoppen. Jeg fik et lille glimt af de

frække aber, der pilede rundt, men man

skal være mere end almindelig hurtig,

hvis man skal nå at fotografere dem.

Udsigten fra klippen er intet mindre

end betagende. På en klar dag kan man

virkeligt se langt, men overvej det lige,

hvis du har højdeskræk. Jeg nåede op

på klippen, men må erkende, at en stejl

svævebanetur og mere eller mindre

lodrette klippesider sætter ens frygt for

højder på en alvorlig prøve. Jeg er bare

ikke god til højder!

Man skal ikke være ret lang tid i Gibraltar,

før man fornemmer, at indbyggerne her

er ”godt ved muffen,” som vi vil sige

i Jylland. Et hurtigt kig ned gennem

Main Street afslører et pænt udvalg af

juvelerbutikker. Sjældent har jeg set

så mange ædelstene samlet på et sted.

Med næsen trykket flad mod samtlige

butiksruder får jeg rigeligt styret mine

diva-tendenser og set mig mæt på

himmelblå safirer og blodrøde rubiner.

Gibraltar er frihandelsområde på linje

med Andorra og Monaco, så det vrimler

med købelystne turister, især briter,

men også tørklædeklædte muslimske

kvinder går omkring og studerer

tilbuddene. Ingen tvivl om, at det lille

klippeterritorium er et yndet shoppingog

investeringsområde, ja selv vores

egen Jyske Bank er repræsenteret på

Main Street.

Men jeg har nu helt andre planer og

har sat mig for at finde ud af, hvordan

lufthavnspersonalet klarer skærene, når

et fly skal lande. Startbanen går jo så at

sige lige gennem ”landet”, så gad vide

hvordan de bærer sig ad med at styre

det? Ved ledvogterhuset falder jeg i snak

med en kvindelig betjent, der fortæller,

at Gibraltar har omkring fem landinger

om dagen, fortrinsvis British Airways fra

London og Manchester. Og ganske som

ved en jernbaneovergang, slår bommene

ned, bilkøer venter, og snart kommer

flyet brølende ned af landingsbanen. Når

det hele er overstået, ja så fortsættes

trafikken ufortrødent tværs over den

brede asfalterede bane. Helt igennem

et spøjst foretagende og absolut det

eneste sted i verden, jeg har set den

anordning.

Celebrity-bryllup med

klippekulisse

Den hvide kalkstensklippe har haft en

tiltrækning på alverdens mennesker

gennem tiderne. Selv når jeg næsten

hele vejen rundt om hele klippen med

lokalbusser og får den studeret fra alle

tænkelige vinkler og i forskellige perioder

på dagen. Den er absolut smukkest og

allermest magisk i den bløde gyldne

eftermiddagssol, hvor den mest af alt

minder om noget fra en eventyrfilm.

Her ligger den hen i et romantisk lys, og

romantik er da også lige, hvad Gibraltar

åbenbart er topleverandør af. For i en

lille bitte butik langt nede af Main Street

får jeg øje på noget meget interessant i

udstillingsvinduet.

Jeg er på vej ned til et fæstningsanlæg,

da jeg tilfældigt går forbi en lille

fotoforretning, Luis Photo Studio.

Indehaveren har lavet den mest

kunstfærdige udstilling af sine mange

billeder i vinduet, og jeg står længe og

beundrede hans meget udtryksfulde

fotos. Aldrende gullige fotografier fra

svundne tider i den lille stat, billeder

af hovedgaden fra 1900-tallet og ikke

mindst gengivelser af klippen fra utallige

vinkler. Men noget fanger mit blik. Et

passepartoutbillede af selveste John

Lennon og Yoko Ono, fotograferet foran

klippen. Han i hvid habit, hun i yndig

lys kjole og stor hat – unge, uskyldigt

smilende og åbenbart nygifte. Billedet

indeholder nemlig også en kopi af deres

vielsesattest, udstedt i Gibraltar 20.

marts 1969. Jeg anede ikke, at de to

var blevet gift der – den historie skal

forfølges! Jeg husker ikke selv den dag,

John Lennon blev skudt i 1980 foran

Dakota Building i New York, men i 2010

var det jo som bekendt 30 år siden, han

døde.

Som barn i 70’erne er jeg vokset op med

The Beatles, og jeg holder stadig meget

af John Lennons følelsesladede tekster,

så det er ganske rørende at opdage, at

det unge celebrity-par er blevet viet i

Gibraltar. Senere får jeg en rigtig god

snak med butikkens indehaver Luis, en

ældre gråsprængt herre med hang til

gode historier og let til smil. Vi snakker

og griner i lang tid, og han fortæller,

at de to sort-hvide-billeder af parret er

taget af en af hans bekendte tilbage

i ’69, hvor den bekendte arbejdede i

Gibraltars Royal Air Force. Rygtet gik da

i lufthavnen, at parret vil flyve ind fra

Amsterdam i privatfly for at blive gift

på rådhuset i den indre by. De vil kun

være der et par timer, før de igen vil

flyve tilbage til Holland. Luis’ bekendte

møder parret i lufthavnen, hvor de bliver

foreviget foran klippen, og han får også

lov til at tage et par billeder af dem til

minde om oplevelsen. Herefter gemmer

han fotografierne i mange år, indtil en

dag han og Luis kommer til at tale om

dem. Luis der nu har været professionel

fotograf i mange år lover at skanne

billederne ind, så de kan bruges til salg.

Han vælger at indskanne negativerne,

og resultatet bliver ganske hæderligt.

efter en lang og rigtig interessant snak

ender jeg med at købe billedet med

de to fotografier og kopien af parrets

vielsesattest – en rigtig sød og sjov

souvenir til minde om en helt unik

sangstjerne og hans bryllup på et af

verdens lidt mere specielle lokaliteter.

Så for mig blev mit 10. territorie mødet

med nye indsigter og oplevelser og

omsider lidt større samling på mine

familiepuslespilsbrikker.

GLOBEN nr. 45 / September 2011 21


tema middeLhavet

På påskebesøg i

Kairos Skraldeby

Rejser man til Kairo, bør man besøge den

autentiske bydel mokattam, som betyder

”skraldebyen”. trods bynavnet er det ikke slum

alt sammen, og det er her, de kristne koptere bor.

TeksT & FoTos: kiRsTen GRaveRsen

RediGeRinG: søRen FodGaaRd, laRs-TeRje lysemose &

jacob GoWland jøRGensen

Kairo, min yndlingsby, er andet

og mere end byens arkæologiske

museum og pyramiderne. Siden

2006 har jeg besøgt byen tre gange

og mødt et utal af embedsmænd,

ministre, hospitalsejere, advokater,

menneskerettighedsforkæmpere, Det

muslimske broderskab, musikere,

erhvervsfolk,

journalister.

redaktører og andre

Det, som har gjort mest indtryk på mig,

er dog ”Skraldebyen”, kaldet Mokattam,

som ligger op ad ”De Dødes By” (som

i øvrigt bebos af lyslevende egyptere).

I ”Skraldebyen” bor der ca. 40.000

koptere, som er kristne. Der er ca. 10

procent koptere i Egypten, og de tilhører

den oprindelige kristne kirke, som man

også finder i Etiopien.

Her finsorteres skraldet

For at komme ud til Skraldebyen,

tog jeg en taxi til byens udkant og

skulle gå under en motorvejsbro og

op ad en jernbaneskråning det sidste

stykke. Allerede inden jeg kom ind i

bydelen, fik jeg færten af råddenskab:

en ubeskrivelig stank, som er meget

forskellig fra den lugt, som jeg senere

skulle møde ved grisestien.

Kairos Skraldeby ligger op til en gammel

grusgrav, og fordi der i bjerget er en

hule, hvor der stadig er en gammel

kirke, har kopterne fået lov til at være

i dette område.

På vej op til hulen ligger den nye kirke,

som kan rumme flere tusinde, og som

er bygget op som et amfiteater med

alteret nederst inde i klippen.

På vejen hertil ser man kærrer og

mindre lastbiler med affald, som er

blevet samlet ind tidligt om morgenen,

og som bliver sorteret ved husene. Hver

familie eller gruppe har et speciale, da

nogle samler madvarer, andre plastic

eller fx affald fra hospitaler. Det sidste

betyder, at man sorterer og vasker

fx vat og forbindinger, som så bliver

tørret på hustagene, for senere at blive

hentet af opkøbere. Disse opkøbere

har specialiseret sig i en bestemt slags

genbrug. I nogle huse smelter man også

metal fra skrot. Heller ikke just et sundt

miljø at bo i!

Da jeg vandrede gennem byen forsøgte

jeg at gå uden om de fladtrykte rotter,

som var kørt over af vognene. Jeg så

dog ingen levende rotter, men der

er mad nok til mange rotter, da der i

gaderne ligger al slags affald, som er

tabt af vognene.

Mellem husene er der forskellige

dagligvareforretninger, også slagtere,

som sælger kød og fjerkræ liggende

på borde i det fri. Hygiejnen i dette

område er selvfølgelig dårlig, og

gennemsnitsalderen er lavere end i

resten af landet.

på besøg hos kopterne

Selvom jeg var blevet inviteret på

middag hos en familie i forbindelse med

påsken, havde jeg fået det råd kun at

drikke en cola, som jeg selv skulle åbne,

og absolut ikke tage imod nogen form

for mad eller snacks. Heller ikke til

påske, hvor man har en overflod af frisk

frugt, kunne jeg desværre tage imod

noget af alt det, de bød mig på.

Siden jeg besøgte familien, har de mistet

en af deres indtægter, nemlig deres

grise, som de med stolthed viste frem.

Da der var udbrud af svineinfluenza

forskellige steder i verden – men ikke i

Egypten! – benyttede regeringen nemlig

lejligheden til at slagte alle svin i landet.

Egypten er som bekendt et overvejende

muslimsk land, og kun de kristne spiser

svin. Som så mange andre steder i

verden kan der gå politik i, hvor tolerant

eller intolerant man er, over for religiøse

mindretal.

Besøget hos familien var en stærk

kontrast til gadelivet, og det jeg så på

vej op gennem bygningens etager. De

nederste etager bruges til sortering og

opbevaring af skrald, indtil det bliver

hentet af en opkøber. De første tre-fire

etager bestod af rå cement eller beton,

og trappen var uden afskærmning.

Der var meget affald på trappen første

gang, jeg besøgte familien, men anden

gang var der gjort skinnende rent til

påskehøjtiden.

På de to øverste etager – der bygges

etager ovenpå hinanden, efterhånden

som familien vokser – var der en

flot indgangsdør, og da jeg kom ind i

lejligheden, var gulvene af marmor.

Der var et meget flot badeværelse, og

alle møbler var polstermøbler og med

brokadebetræk. Der var tunge gardiner

for vinduerne, og en del kitsch.

På væggene hang der store meget flotte

billeder af unge piger i selskabskjoler,

fantastisk hår og make-up. Et enkelt

billede med religiøse symboler ved

siderne, da det var et billede af en netop

afdød datter, som ellers stod til at skulle

giftes. Hun døde af en nyresygdom.

Måske et resultat af de usunde forhold?

Familierne havde et meget nært

sammenhold, og det var normalt at

gifte sig med andre fra byen og slå sig

ned med det samme arbejde som ens

forældre. Hvis en pige ønskede at gifte

sig med en, hun havde truffet udenfor,

var det svært.

Jeg mødte ikke nogen, som talte andet

end nogle få sætninger engelsk, og

da jeg ikke taler arabisk, fik jeg mine

oplysninger gennem tolken, som var

ven med familien. Overalt, hvor vi

mødte bekendte til tolken, var der smil

og venlighed i Skraldebyen.

22 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 23


tema middeLhavet

En solformørkelse og en krigsskueplads

i 2005-6 fungerede jeg som

rejseleder ved den egyptiske

middelhavskyst. stemningen,

historien, attraktionerne og

indbyggerne her ved kysten

adskiller sig markant fra resten af

det store land.

TeksT: Tina vinTHeR daHl

FoTos: Gunilla sommeR

Sidst i marts 2006 var jeg guide for en gruppe

solformørkelsesturister. Turen begyndte på Sinai-halvøen

med besøg ved Rødehavet, Mosesbjerget og Skt. Katarinaklosteret.

og fortsatte mod Kairo i nord med de obligatoriske

besøg hos pyramiderne og sfinxen, på museet, i basaren

m.m.

Efter et par dage i Kairo gik turen så endelig mod landets

nordvestligste hjørne og den lidet interessante by Salloum

på grænsen til Libyen for at opleve en total solformørkelse.

For mit eget vedkommende var det en jomfrutur udi

solformørkelses-fænomenet. Og selve solformørkelsen var

da også helt fantastisk.

Men lige så fantastisk var det at opleve entusiasmen hos

deltagerne, som begejstret og forventningsfulde gik rundt

med deres T-shirts, påtrykt ”Total Solar Eclipse” 2001,

2002, 2003 osv. Og at opleve deres villighed til at rejse

igennem ørkenen i flere timer for at opleve få minutters

solformørkelse i selskab med mange andre entusiastiske

solformørkelsesturister – og den daværende egyptiske

præsident Mubarak. Sidstnævntes besøg havde nær kostet

os hele oplevelsen.

Udstyret i orden – en ægte entusiast

Ingenmandsland – med egyptiske

soldater, der venter på Mubarak

en præsident kommer på

tværs

Da præsidenten besluttede sig for at

opleve fænomenet på ”egen” jord, blev

det annonceret med få timers varsel,

at størstedelen af området ville blive

lukket af kl. 8.00, så præsidenten og

hans følge kunne komme på plads

et par timer inden formørkelsen ved

frokosttid. Kl. 8.00 var imidlertid også

det tidspunkt, hvor vi havde planlagt

vores ankomst.

Lige præcis den dag blev jeg klar over,

hvor længe jeg havde været i Egypten.

Når gæsterne gentagne gange og

nervøst spurgte mig, om vi dog kunne

nå det i tide, svarende jeg helt roligt, at

det slet ikke var noget problem.

Og jeg troede fuldt og fast på det, for

det var jo Egypten, hvor alt kan lade sig

gøre, hvis bare man kender nogen, der

kender nogen, der … Eller sådan var det

i hvert fald i 2006. Og det lykkedes jo

selvfølgelig også!

Området for solformørkelsen var på et

plateau – en form for ingenmandsland

– vest for byen Salloum, så tæt på

den libyske grænse at vi kunne se ind

i nabolandet. Formørkelsen skulle være

bedre i Libyen, men Egypten var trods

alt et lettere tilgængeligt land.

Flere danske rejsebureauer havde haft

solformørkelsen i Libyen på programmet,

men bl.a. Mohammedkrisen tidligere i

2006 havde vanskeliggjort de planer, og

rejserne måtte aflyses.

15 minutters berømmelse ...

Vejret om formiddagen den 29. marts

var ikke det bedste. Der var dis i luften,

og bekymringen for, om vi ville kunne se

noget var reel.

Men heldigvis blev himlen mere klar

efterhånden som formiddagen gik, og

da formørkelsen begyndte kort efter

kl. 11, var vejret fint. Glæden var stor,

champagnepropperne sprang, og alle

var enige om, at Salloum havde været

en værdig erstatning for en tur til

Libyen.

Glæden i bussen var i hvert fald

mærkbar, da vi kørte østpå igen. Og jeg

fik mine 15 minutters berømmelse (eller

i hvert fald 2 minutter), da jeg glad

begyndte at sludre i bussens mikrofon

om, hvor stor en oplevelse det havde

været.

Jeg blev dog hurtigt afbrudt, da det

viste sig, at Michael fra Tycho Brahe

Planetariet var igennem til et direkte

radiointerview med DR, så hans kone

kom galopperende ned igennem bussen

for at fortælle mig, at min spæde røst

gik igennem til Danmark!

Solformørkelsen var en god oplevelse,

men selv er jeg næppe klar til at rejse

hele verden rundt for de få minutters

kick. Men det er jo selvfølgelig en hobby

som alle andre, og jeg kunne jo høre,

at gæsterne kendte hinanden fra andre

solformørkelser, så de er fælles om

interessen.

Skulle I komme i nærheden af en

solformørkelse på en af jeres rejser,

så kig endelig forbi – det er et

underholdende totalteater både før,

under og efter selve formørkelsen.

et fyrtårn, et bibliotek og

danske sporvogne

I det antikke Egypten husede

Alexandria et af verdens syv vidundere

(fyrtårnet), og det var en intellektuel

by med samtidens største og mest

betydningsfulde bibliotek (280-47 f.kr.).

Begge dele er væk i dag, men byen

emmer stadig af fordums intellektuelle

storhedstid.

Inden mit besøg i Alexandria (på

arabisk: Al Iskandariyya) havde jeg

tilbragt længere tid i Kairo. Egyptens

hovedstad er som bekendt stor, beskidt,

overbefolket – men også et meget

spændende besøg.

Sammenligningen lå lige for,

men Alexandria er umiskendeligt

anderledes end Kairo. Måske er det

den romerske historie? Måske er det

Cornischen (strandpromenaden), som

har lighed med de sydeuropæiske

middelhavsbyer? Måske er det den

historisk mere sammensatte befolkning,

hvor både jødiske, græske og italienske

befolkningsgrupper i 1900-tallet

beboede byen og satte præg på byen og

dens udvikling?

Det gamle bibliotek er jo for længst

væk, men med god hjælp fra alverdens

lande og et norsk arkitektfirma har

Egypten igen fået en besøgsværdig

biblioteksbygning. Det nye bibliotek,

Bibliotheca Alexandrina, stod færdigt i

2002 og er en imponerede bygning både

indvendigt og udvendigt.

biblioteket kan rumme mange millioner

værker, men havde ved åbningen kun

ca. 300.000 værker doneret fra hele

verden. Egypten arbejder nu selv videre

med at opdatere samlingen, hvilket kan

synes en stor mundfuld i et fattigt land

med stor analfabetisme.

Men biblioteket er alligevel en oplevelse

– ikke mindst ydermurerne som er

prydet med bogstaver og tegn fra

alverdens lande. Og hele Alexandrias

ungdom synes at hænge ud på pladsen,

og jeg oplevede for gud ved hvilken gang

en flok unge egyptiske piger spørge, om

de kunne blive fotograferet med mig.

Når pigerne ikke blev fotograferet med

vestlige turister, gik de fnisende rundt

i flok og kastede lange blikke efter de

ligeledes meget mode-rigtige og stylede

unge drenge. Det offentlige rum er jo en

god mulighed for en lille flirt.

Heller ikke byens anden store

seværdighed – fyrtårnet – står i dag.

Tårnet blev ødelagt ved flere jordskælv

i 1300-tallet. I 1479 blev fortet Qaitbay

bygget på det, der formodes at være

fyrtårnets fundament.

Fortet er en middelmådig seværdighed,

som nok er mest interessant pga.

det, der engang stod på stedet. Men

et imponerende byggeri er det da, og

interessant at tænke på, at materialer

fra fyrtårnet er genbrugt i fortet. I

Middelhavet ud for Qaitbay er der fundet

en del store stenblokke, som menes at

stamme fra fyrtårnet.

Et dansk kuriosum i Alexandria er de

gamle københavnske sporvogne fra

slutningen af 1960'erne, som stadig

kører rundt i byen. Den centrale linje

kører fra ende til anden langs med

Cornischen, og det er glimrende

underholdning.

En gåtur langs Cornischen kan også

anbefales. Det er måske ikke en

”ægte” turistattraktion, men fantastisk

hvis man som jeg holder af at kigge

på mennesker. Familier, venne- og

venindegrupper og kærestepar slentrer

adstadigt af sted. For kæresteparrene er

det en kærkommen mulighed for at være

lidt alene, venne- og venindegrupperne

GLOBEN nr. 45 / September 2011 25


Cornischen by night

er på udkik efter bekendtskaber af

begge køn

Og efter en lang gåtur på Cornischen

vil jeg anbefale et besøg på en af de

hyggelige cafeer ved vandet. Det er

lykken at sidde med en kop kaffe eller

en sodavand med middelhavsvinden i

håret og med de imponerende koloniale

cornischehuse som baggrund.

De ukendte soldaters grave

Turen langs med Middelhavet fra

Alexandria til den libyske grænse

forekommer endeløs. De første mange

kilometer er besynderlige, hvis man

kommer uden for sommerperioden.

Langs med havet ligger det ene

bygningskompleks efter det andet i

afblegede pastelfarver med høje mure

omkring og bemandede indgangspartier.

26 GLOBEN nr. 45 / September 2011

Men hvad beskytter de oftest sovende

vagter? Det vides ikke – bygningerne er

nærmest spøgelsesbyer.

Bygningerne er sommerresidenser for

den voksende middelklasse i Alexandria

og Kairo. Det er trist og slidt, der er

langt til attraktionerne, og koralrevene

mangler i Middelhavet. Det bliver næppe

en destination for vestlige turister, men

netop derfor kunne det måske være

sjovt at vende tilbage i højsæsonen.

Ca. 100 km vest for Alexandria dukker

der endelig noget interessant op. Grav

lidt i hukommelsen og du vil sikkert

kunne huske noget om, at dele af 2.

Verdenskrig udspillede sig i Egypten.

Jeg er uddannet historiker, men har altid

ment, at 2. Verdenskrig-entusiaster er

Krigskirkegården ved El Alamein

– mange tusind grave med både

identificerede og uidentificerede

soldater

der nok af, så den del af historien har

ikke interesseret mig synderligt.

Og dog – jeg har efterhånden besøgt

krigskirkegårde i mange lande. Det

er altså helt specielt at stå på den

vindblæste Gallipoli-halvø i Tyrkiet og

kigge på new zealandske og australske

krigsgrave. eller ved krigsfangelejrene

ved broen Kwai i Thailand. Hvor var de

soldater dog langt hjemmefra!

El Alamein var ligeledes en stærk

oplevelse. Det var muligvis, fordi jeg var

mutters alene i denne udørk. Stedets

lille museum ligner mange andre

museer – en masse ammunition, våben,

motoriserede køretøjer, uniformer osv.

Fokus er altså på formidling af krigen

og ikke på, hvordan livet forløb for

soldaterne. Hvordan klarede de heden?

Hvor overnattede de? Hvad levede de af?

Blev de syge af varmen? Betingelserne

var godt nok barske.

Men jeg blev da klogere på

hovedpersonerne, Rommel og

Montgomery. Slaget ved El Alamein

i 1942 endte med en vigtig sejr for

englænderne, som førte til erobringen

af hele Nordafrika og videre til Italien.

I El Alamein ligger der en militærkirkegård

for de britiske soldater – og

umiddelbart uden for byen (i gåafstand)

kan man besøge italienske og tyske

grave. Mange soldater er navngivne,

men der ligger også mange ukendte –

og det er altså en helt særlig oplevelse

at se gravsten efter gravsten med ”A

soldier of the 1939-1945 war – known

unto God”-inskription.

Byen El Alamein har i sig selv ikke så

meget at byde på, så man kan lige

så godt fortsætte mod vest – fx mod

ørkenoasen Siwa tæt på den libyske

grænse. Men den historie hører en

anden artikel til.

tema middeLhavet

Syrien:

Et tabt eller

kommende

turistparadis?

syrien er nok ikke lige stedet,

man tager hen på efterårsferie

i år, men landet har utroligt

meget at byde på, og vi må

håbe, at der snart igen kommer

fred i dette spændende land.

TeksT & FoTos: jacob v. la couR


Billeder forrige side

Billede øverst: Den eneste adgangsvej

til citadellet i Aleppo var op ad denne

lange stejle bro over voldgraven. Denne

beliggenhed sikrede, at citadellet aldrig

blev indtaget af korsridderne.

Billede til venstre: Da den unge kristne

pige Thecla søgte at flygte fra sine

jødiske forfølgere, slog Gud denne

revne i klippen, så hun kunne komme

væk. Stedet er nu et pilgrimsmål.

Billede til højre, øverst:

Korsridderborgen Krak de Chevaliers

er anlagt på en høj bakke med udsigt

over både den frodige dal mod

øst og bakkerne mod vest ud mod

Middelhavet.

Billede til højre, nederst: Krak

de Chevaliers er en imponerende

fæstning, med store vagttårne og en

stejl skrå glacis, bygget så den kunne

modstå angreb med rambukke og

andre belejringsmaskiner

Når man i disse dage tænker på Syrien,

så er det nok ikke som ferierejsemål. Det

har det nok egentlig aldrig været. Navnet

Syrien har nok mere fremkaldt billeder

af ørken, soldater og associationer om

”ondskabens akse,” mens det naturligvis

nu er den igangværende borgerkrig, der

dukker op for det indre øje.

Men Syrien ligger jo faktisk ved

Middelhavet og er derfor omfattet af

dette magasins tema. Og så sent som i

december 2010, da jeg besøgte landet,

virkede det som et land, der havde et

stort potentiale for at tiltrække en masse

turister. Det er nemlig ikke et tørt og

trist ørkenland, men et land med meget

varieret natur, frodige landbrugsområder

og frem for alt en enestående historie!

Jeg besøgte Syrien sammen med min

far på en kort 4-dages tur. De fleste af

klubbens medlemmer vil nok mene, at

man slet ikke kan nå at se noget på så

kort tid og have en opfattelse af, at man

bliver nødt til at vandre eller tage busser

igennem et land i 3 uger, for at man kan

opleve det ordentligt. Jeg er helt uenig!

Selvfølgelig taler man ikke arabisk efter

4 dage i Syrien, men man kan sagtens nå

at opleve en helt masse – og stadig have

ferie til overs til andre rejsemål senere

samme år.

Rejsen foregik med Austrian via Wien,

der er en god lufthavn at skifte i, når

man skal til Sydøsteuropa eller Det

nære Østen. Vi ankom til Damaskus om

aftenen og overnattede der. Da vi netop

ikke taler arabisk, havde vi på forhånd

allieret os med en lokal guide, som kom

og hentede os næste morgen for at køre

os en 3-dages tur gennem landet.

Sankt Thecla og kløften

På vej i bilen fortalte guiden en del om

landet, der har en stor kristen befolkning,

som lever i fred og fordragelighed med

det muslimske flertal. Det første stop på

turen var da også et kristent pilgrimsmål.

Sagnet fortæller, at en ung pige ved

navn Thelca, der var konverteret til

kristendommen ved apostlen Paulus

hjælp, engang havde været på flugt fra

nogle jødiske forfølgere. Hun flygtede

op i bjergene, men endte i en smal

slugt, hvorfra hun ikke kunne undslippe.

Da bad hun til Gud, som i det samme

kløvede bjerget, og hun undslap. Senere

vendte hun tilbage til stedet og slog sig

ned i en klippehule, hvor der senere

skete mirakler – bl.a. fra en hellig kilde.

Klippehulen er nu et lille kapel, og der er

bygget en stor kirke ved siden af. Kristne

valfarter også til stedet for at hente vand

ved den hellige kilde.

I et lille museum ved kirken hang der

i øvrigt en liste over de besøgendes

nationalitet. I 2009 havde der været 768

danskere forbi, hvilket placerede os på en

22. plads over de mest besøgende folk.

Men landets størrelse taget i betragtning

var vi dog ganske godt repræsenteret i

betragtning af, at der kun havde været

2.049 amerikanere. Statistikken viste i

øvrigt også med al ønskelig tydelighed,

hvornår Muhammedkrisen var på sit

højeste. Antallet af danske besøgende

faldt nemlig fra 784 i 2005 til 145 i 2006

og 554 i 2007. Men vi oplevede ikke

på et eneste tidspunkt nogen negativ

stemning, når vi nævnte, vi var danskere.

alle borges moder

Næste stop på turen var borgen over

alle borge, alle borges moder: Krak de

Chevaliers. Det er den mest velbevarede

og imponerende korsridderborg i verden.

Den var ad flere omgange udsat for

belejring, men blev aldrig ødelagt eller

indtaget, og korsridderne forlod den kun

som følge af et smart trick fra Saladin,

der sendte ridderne et falsk brev fra den

kristne konge om, at de skulle trække

sig tilbage. Borgen er et mesterstykke

af middelalderlig fæstningsbyggeri og er

blevet brugt som model for utallige andre

borge bl.a. i England og Wales. Borgen

og dens store forrådskamre menes at

have huset 5.000 riddere og deres heste

samt forsyninger til at kunne modstå op

til 5 års belejring. Man kan vandre frit

omkring overalt lige fra de dybe mørke

kældre til toppene af de højeste tårne,

hvorfra der er en fantastisk udsigt over

det frodige landbrugsområde i dalen.

hama og vandhjulene

Fra Krak kørte vi til byen Hama, der nu

for tiden har været meget i medierne

som centrum for hårde kampe mod

præsident Assad. Vi boede her på byens

bedste hotel: Apamee Charm Palace, der

er opført i 1990’erne på en bakke over

floden med en flot udsigt over byen. Vores

guide fortalte dog en lidt mere dyster side

af beliggenheden. Det var nemlig i 1982

centrum for et væbnet oprør mod den

nuværende præsidents far. Hæren skred

(også) dengang ind med kampvogne

og jævnede en hel bydel med jorden.

20-30.000 blev dræbt dengang, og

rygter vil vide, at hotellet er opført oven

på massegrave. Når man kiggede sig lidt

omkring, kunne man faktisk godt se, at

der var sket en lidt dramatisk omgang

”byfornyelse” på stedet, for hotellet lå i

et ret åbent parkområde, der grænsede

op til nogle meget tætte byområder lige

på den anden side af en høj mur.

Hama er i øvrigt kendt for sine meget store

vandhjul, der blev opført i middelalderen

til at transportere vand fra floden ud

på markerne. Hjulene drejede rundt og

skovlede vand op i store akvædukter, der

fordelte vandet til de omkringliggende

landområder. Flere af disse samt mindre

stykker af akvædukterne er bevaret i

byens centrum, der (om sommeren) er

en flot frodig park. Det største af disse

hjul er 22 meter i diameter og er lavet

fuldstændig uden brug af søm.

sankt simeon på søjlen

Næste dag fortsatte vi nordpå mod

Aleppo. På vejen skulle vi besøge ruinen

af et kloster og en kirke dedikeret til

Sankt Simeon. Sankt Simeon blev født

i år 389 og var en kristen filosof. Han

drog op i nogle øde bjerge for at kunne

få fred til at filosofere, men folk fra de

omkringliggende landsbyer opsøgte ham

for at spørge ham til råds om dette og

hint, hvilket efter hans opfattelse var

ret irriterende. Han byggede derfor en

3 meter høj søjle, som han satte sig op

på. Folk blev dog ved med at komme,

og Simeon byggede derfor søjlen højere

og højere, indtil den var 17 meter høj.

På toppen af denne søjle levede han de

sidste 36 år af sit liv. Da han døde, blev

Et af de største og bedst bevarede vandhjul med den tilhørende akvædukt i

centrum af Hama.

der omkring søjlen bygget en gigantisk

4-skibet kirke, hvor søjlen stod i midten

af en stor hal. Resterne af kirken er et

imponerende syn, og resterne af søjlen

står endnu tilbage, nu dog kun som en

2-3 meter høj sten, da pilgrimme gennem

århundrede har nuppet stykker af den.

aleppo – souq og citadel

Næste stop på turen var Aleppo, der

er Syriens næststørste by. Aleppo har

bl.a. en enorm stor overdækket souq

(markedsområde), der siges at have op til

10 km gader med butikker. Det er altid en

fantastisk oplevelse at gå på opdagelse

i en arabisk souq, og selvom der var

meget langt mellem turisterne, blev vi

aldrig antastet på nogen måde. Syrerne

er meget venlige og imødekommende,

men ikke påtrængende. På et tidspunkt,

hvor vi kom gående ned ad en af de små

gader, udbrød en ung gut, der sad foran

en af forretningerne: ”Holland? France?”

Jeg gættede, at han nok talte til os, så

jeg stoppede op, og sagde: ”No, guess

again.”

”England? Germany?” forsøgte han sig.

”Nope,” svarede jeg.

”This planet?” lød det så grinende.

”Yes, North of Germany,” hjalp jeg.

Denmark?” kom det prompte.

”Yes,” svarede jeg.

”Jeg elsker dig,” lød det så med tyk

sydlandsk accent.

”Thank you,” grinede jeg.

”What does it mean?” spurgte han.

”I love you,” oversatte jeg.

”Me too,” grinede han …

Døde-byen Serjilla, der blev bygget

omkring år 750 og forladt omkring

år 1000, men stadig står fantastisk

velbevaret.

Aleppos største seværdighed er så absolut

citadellet midt i byen. Det er anlagt på

en høj bakke omkranset af voldgrave

og har kun én adgangsvej op ad en lang

stejl trappe. Citadellet blev da heller

aldrig indtaget af de kristne korsriddere

under korstogene. På toppen af bakken

ligger ruinerne af flere århundreders

arabiske befæstningsværker og paladser

i en skøn spændende forvirring. Nogle

af bygningerne er kun lave ruiner, mens

andre – fx tronsalen – er restaureret i

fordums pragt med rige træudskæringer

i loftet og glasmosaikker for vinduerne.

Efter overnatning i Aleppo gik turen igen

sydpå mod Damaskus. Strækningen kan

køres på 3-4 timer ad motorvejen, hvis

man har travlt, men der er mængder af

seværdigheder på vejen.

De døde byer

Vores første stop denne dag var i en af

”de døde byer”. I et stort område syd

for Aleppo findes hundredvis af forladte

landsbyer. De blev anlagt omkring år

750-900, da der foregik en livlig handel

i området. Men med islams fremmarch

kom området til at ligge på grænsen

mellem kristendommen og islam, hvilket

ikke var videre befordrende for handel på

den tid, og byerne blev derfor gradvist

forladt. De blev imidlertid ikke plyndret

og står tilbage særdeles velbevarede.

Visse af husene så ud som om, de bare

kunne få nyt tag på, og så kunne man

flytte ind.

Byerne var anlagt af en kristen

befolkning, og der var derfor flere

kirker i hver by. Men der var også en

del romerske træk over arkitekturen, og

byerne indeholdt således både offentlige

bade og huse udsmykket med romerske

søjler. Vi besøgte byen Sergilla, der er en

af de største og mest velbevarede, men

på vej gennem landskabet så vi utallige

små klynger af huse, der så ud, som om

de var forladt for få år siden, men altså

havde stået ubeboede i mere end 1.000

år. Det var helt fantastisk!

En anden meget stor seværdighed i

Syrien er ruinbyen Apamea. Den er

ikke nær så kendt som byen Palmyra,

der ligger i ørkenen, men Apamea var

også en romersk handelsby, der lå i

frodige omgivelser syd for Aleppo. Byen

strækker sig over et enormt område,

28 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 29


hvoraf langt det meste endnu ikke er

udgravet. Men det mest imponerende

syn er den over 1850 meter lange og

22 meter brede hovedgade, der gik fra

nord til syd gennem byen flankeret på

begge sider af imponerende søjlegange.

en stor del af søjlerne er restaureret ,

så man kan få en fornemmelse af, hvor

imponerende en by det må have været,

da den blev anlagt omkring år 120. Visse

af søjlerne havde meget specielle snoede

riffel-udskæringer, som vist ikke findes

andre steder i den romerske verden.

Damaskus – som tusind og

én nat

Fra Apamea gik turen retur til Damaskus,

hvor vi ankom sent om aftenen. Næste

dag tog vi så på sightseeing i byen. I

dens storhedstid var Damaskus kendt

som en frodig oase i ørkenen omgivet af

store frugtplantager. Det er lidt svært at

forestille sig i dag, da området nu er ret

tørt, men der findes dog stadig en frodig

slugt, hvori floden Brada løber og giver

vand til en mængde træer. Denne slugt

var i gamle dage adgangsvejen til byen

og må have føltes som paradis efter en

lang varm tur gennem ørkenen.

Selve Damaskus er mest af alt en

larmende trafikeret storby, men i

centrum findes en meget stor gammel

bydel omkranset af mure, og herinde

føler man sig fuldstændig hensat til det

gamle Arabien. Man kunne let bruge flere

Udsigten over byen Hama, over

floden med et af de imponerende

middelalderlige vandhjul, der blev

brugt til overrisling af markerne.

dage på at udforske de smalle gyder og

de mange kirker og klostre, der ligger i

den gamle by. Vi havde kun en formiddag.

En af hovedattraktionerne i den gamle

by er naturligvis souquen. I Damaskus er

denne også helt speciel. Hovedstrøget i

souquen er en af de største i den arabiske

verden. en bred overdækket gade med

butikker i to etager. Gaden følger den

gamle processionsvej op imod det store

romerske tempel, omkring hvilken byen

er anlagt. Gaden bærer i øvrigt stadig

præg af Syriens turbulente historie, idet

bliktaget over gaden er gennemhullet

af hundredvis af skudhuller, der

stammer fra en væbnet opstand imod

franskmændene i 1920’erne, da landet

var under fransk kontrol.

Man kan også besøge en stor restaureret

villa, Azem Palace, der er fra midten af

1700-tallet og var guvernørens residens.

Udefra ser det ikke ud af meget, men

når man kommer ind, åbenbarer det sig

som et lille palads af rigt udsmykkede

sale omkring en frodig have med

springvand og ferskentræer. I de

forskellige bygninger sidder der dukker,

der viser, hvordan beboerne har set

ud, og hvad de har brugt de forskellige

rum til: Guvernørens modtagelsesrum,

haremmets værelser, badene og andre

flotte dekorerede værelser. Det er som

at være tilbage i ”Tusind og én nats

eventyr”.

Den største seværdighed i Damaskus

er dog Umayade-moskeen, der er

anlagt oven på resterne af det gamle

romerske tempel. Moskeens ydermure

var faktisk også templets ydermure.

Inde på moskeens område kan man bl.a.

besøge Saladins grav, og det mest hellige

relikvie i moskeen er Johannes Døberens

hoved. Endelig siges det, at den ene af

moskeens minareter er et sted, hvor

Jesus vil genkomme ved verdens ende.

Damaskus er også på anden vis tæt

knyttet til kristendommens tidlige

historie. Det var fx under en rejse hertil

kort efter Jesu død, at en jøde ved

navn Saul, der morede sig med at jagte

kristne, fik et syn fra Gud og blev blind.

Han blev hjulpet ind i Damaskus af nogle

kristne, og i en hemmelig underjordisk

kirke blev han døbt og tog navnet Paulus.

Han måtte senere flygte fra Damaskus,

ved at nogle venner firede ham ned på

ydersiden af bymuren i en kurv. På dette

sted er der nu opført en kirke dedikeret

til apostlen Paulus, og hvori man kan se

en kopi af kurven.

Dette blev den sidste seværdighed, vi

nåede på vores tur gennem Syrien, og vi

kørte direkte herfra til lufthavnen. ”Her

skal jeg tilbage til,” tænkte jeg, da vi sad

i lufthavnen og ventede – men nu ser det

jo desværre ud til, at det ikke bliver lige

med det første.

tema næste tema

Næste tema: Ekstreme miljøer

TeksT: laRs munk

FoTos: laRs munk & micHael nyHolm

Næste tema sætter fokus på rejseoplevelser i ekstreme miljøer. Det er naturligvis op til enhver berejst selv at afgøre, om et

miljø er ekstremt, men det er rejseoplevelser fra de mest ekstreme steder, vi leder efter. Har du fx mærket næseborene trække

sig sammen i -35 graders tør luft under en krydsning af Grønland på ski? Har du følt sandkornene komme ind overalt, mens

du var fanget i en ørkensandstorm i 40 graders varme? Er du blevet gennemblødt på rekordtid, når regnen falder med kolossal

styrke i de vådeste regnskove? Har du frosset bagdelen af i verdens koldeste byer?

I så fald er der kun en ting at gøre: Spids din fortryllede blyant og skriv en lille historie om dine oplevelser. Send gerne en e-mail

til redaktorgloben@gmail.com inden for at fortælle, at din historie er på vej. Send også meget gerne et par tema-relevante fotos

ind, selv om du ikke har nogen artikel. På Globen forbeholder vi os som altid ret til at redigere og gemme indsendte artikler og

fotos. Hvis din artikel ikke kommer med i Globen, kommer den på berejst.dk.

Deadline for næste nummer er 5. november 2011.

Kommende temaer

marts 2012: Rundt om Det indiske ocean (deadline 5. februar)

juni 2012: verdens territorier (deadline 5. maj)

september 2012: norden (deadline 5. august)

GLOBEN nr. 45 / September 2011 31


Man siger ”At rejse er at leve”

Peter Mygind - Ambassadør i Børnecancerfonden

Nu kan du hjælpe, hvis du rejser

• På travelmarket.dk sammenligner du priser på

markedets billigste flybilletter.

Det er en gratis service, og du sparer både tid

og penge.

• Du bestiller og betaler flybilletten

hos rejseselskabet.

Så find din flybillet på

www.travelmarket.dk

og vi giver et bidrag til:

Vi samarbejder også med:

næste

konkurrence

Dengang da jeg blev rigtig vred...”

Udfordringer, drama og strabadser kan

der være nok af, når vi rejser ud i verden.

Man bevæger sig ikke kun rundt på en

lyserød sky – det skal bumlebusser, dårlig

mad og lyssky fuskere nok sørge for. Og

det kan jo godt påvirke humøret, selv hos

berejste. Fortæl os om dine oplevelser og

din reaktion, og vær med i konkurrencen.

Artiklen må højst fylde 4000 tegn. Vedlæg

gerne et eller to billeder.

1. præmien er Patrick Leis’ ”Den sorte

bog om rå rejsetips – Indien” samt et

gavekort til Café Globen på 150 kr.

Vi glæder os til at læse din historie.

et sjovt billede fra rejsen

sjælesørger eller skopudser?

Skopudseren har åbenbart svært ved at stave til sål (sole) og

skrevet "soul" i stedet. Nakuru, Kenya 2010.

Indsendt af Claus Søndergaard

Bedste indsendte postkort i sidste kvartal

udvalGT aF RedakTionen

Kære Berejste.

Hilsen fra besynderlige Kosovo. Man

må sige, at blandingen af Tyrkiet,

Østrig, Albanien og Sovjet er spøjs.

Man kan mærke, at landet ikke helt

har fundet fodfæste endnu …

Mange hilsner fra Theis Sølling

32 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 33


konkurrence dengang jeg bLev væk

1. pladsen går til:

Kan man lave en hængekøje af lianer?

tankerne blev stadig mere paniske, da jeg for vild i panamas jungle.

TeksT & FoTos: søRen PadkjæR

Der går mange år imellem, at jeg

drikker en cola, men ubevidst var det

netop billedet af et iskoldt duggende

glas fra Coca-Cola-reklamerne, der

pressede sig frem i min bevidsthed:

Mit overlevelsesgen havde travlt med

at bortlede opmærksomheden fra min

kritiske situation – faret vild her dybt

inde i regnskoven – og i stedet stille i

udsigt, at hvis jeg ikke gav op, kunne

jeg se frem til en kæmpe pizza og

tilsvarende cola, når jeg fandt tilbage

til byen Boquete, beliggende i ca. 1000

meters højde i den bjergkæde, der

går ned gennem Panama, og med en

nationalpark omkring landets højeste

vulkan.

Vandre-sporten er åbenbart ikke

populær der i området, for der var

ingen oplysninger om evt. stier i

området ud over en grusvej, der kun er

farbar med firehjulstrækkerkøretøjer.

Boquete ligger som en rede lidt nede

mellem bjergtoppene, og der løber

en brusende flod nede i bunden. Hver

eftermiddag pisker skyerne ind nordfra

medbringende kraftig vind og støvregn,

men går ellers i opløsning på vej ned

mod Stillehavet. Området er derfor

specielt frodigt og er bl.a. et center for

kaffedyrkning. Det måtte jeg jo ud og

kigge nærmere på.

væk fra alfarvej

Med bus kom jeg så langt, den officielle

vej fører, og ved 10-tiden påbegyndte

jeg, hvad jeg troede skulle være et par

timers vandring. Først gik jeg en times

tid langs floden på den omtalte grusvej,

omgivet af bjerge, kaffeplantager og

højere oppe marker med grøntsager,

nogenlunde som vi kender dem.

Ved skiltet, der adviserede

nationalparkområdet, så jeg en lille

sidevej. Jeg mødte ejeren, der var på

vej til byen i sin pickup med et læs

bladselleri, og han gav mig lov til at gå

en tur på hans jord. I begyndelsen var

det en jordvej med store vandfyldte

huller, og senere kom jeg til det sted,

hvor køretøjerne vender, og vejen

slutter. Det så ud til, at de havde hentet

træstammer, og der var da også mange

enormt store træer – de fleste fyldt med

mos og snylteplanter, som i det ekstremt

fugtige miljø har fine vækstbetingelser.

Jeg måtte nu kravle videre op ad det

stejle bjerg – først i en slags kløft,

udhulet af regnvand. Anstrengelserne

blev dog belønnet, for jeg kom til et

sted, hvor der havde været etableret

en slags mini-savværk til opskæring

af to træer. efter stubbene og de

omkringstående træer at dømme har

de været kolossalt store. Skovfolkene

havde altså ikke bare fældet løs, som

man kunne frygte, men havde udvalgt

egnede træer til udtynding.

Jeg var efterhånden kommet langt fra

min "sti," så da jeg i det fjerne så en

lysning, gik jeg derhen for at orientere

mig. Det har sikkert engang været en

græsmark, men bevoksningen var

nu meterhøj med dybe huller. Jeg var

desuden nødt til at kravle op på endnu

en top for at se noget, og da en del af

hullerne var vandhuller, blev det med

støvlerne fyldt med vand, at jeg hev

mig op ad den stejle bjergside. Det

var, mens det endnu var sjovt, så jeg

tog lidt billeder af mig selv kravlende i

bevoksningen.

en genvej ned til dalen?

Fra toppen kunne jeg se over til endnu

en bjergkæde – og jeg formodede, at

floden så løb nede i bunden. Jeg begav

mig derfor fra det ubehagelige, men dog

fremkommelige åbne område, og ind i

vildnisset. Fra orienteringsløb ved jeg,

at en dansk granskov kan være svært

gennemtrængelig, men dette var noget

helt andet: Bevoksningen var tæt på alle

niveauer – især lianer snoede sig rundt

og op og ned, og jeg hang konstant fast

med lianer om fødderne, kroppen, hals

og rygsæk. Samtidig var det ekstremt

stejlt, jordbunden glat og fugtig, og det

hele bare dampede af forrådnelse her

langt nede i skyggen.

Flere steder var der lodrette skrænter på

2-3 meters højde, hvor jeg efterhånden

lærte mig at holde fast i en lian eller en

gren og så lade mig glide i pløret og ned

på næste afsats. Lianerne hindrede mig

delvist i at komme frem, men reddede

mig samtidig fra ikke bare at styrte ned

ad den glatte og stejle bjergside. Der

var ingen mulighed for at orientere sig,

da solen for længst var lukket ude, så

det var bare nedad på kryds og tværs,

hvor det var muligt at trænge igennem.

Heldigvis var der ingen slanger og kryb,

så jeg havde "kun" bevoksningen at

kæmpe imod.

Pludselig så jeg nogle solglimt og altså

tegn på en lysning. Lysningen var

imidlertid tæt bevokset i godt 2 meters

højde, så jeg gik stadig i halvmørke.

Min fremdrift for fuld kraft var vel 1-2

meter i minuttet, så da jeg nåede ned,

var solen forsvundet og skyerne trukket

op. Samtidig så jeg, at jeg var kommet

ned lige ved siden af en ca. 10 m høj

lodret klippevæg og altså havde været

meget heldig med, at min nedstigning

ikke skete bare et par meter længere

mod venstre.

hvordan overnatter man

alene i en jungle?

Men der var ingen flod i bunden, og

jeg kunne kun ane andre lige så stejle

bjergsider til alle sider. Det strejfede mig,

om jeg mon kunne lave en hængekøje af

lianerne? For der ville ikke være andre

steder at tilbringe natten! Klokken var

nu over 15, og med denne fart ville det

være mørkt, inden jeg nåede over endnu

et bjerg. Jeg tænkte dog hellere på den

kæmpe pizza, jeg skulle have, når jeg

nåede tilbage til byen og besluttede, at

jeg for en gangs skyld ville have et stort

glas iskold Coca-Cola, som det ser ud på

reklameskiltene.

Under disse fantasier var jeg vel

kommet et par meter længere frem og

stod et øjeblik stille for at tage et billede

(og få vejret). Da min hiven efter vejret

aftog, hørte jeg en svag susen – var det

mon vinden i trætoppene, eller kunne

det være en bjergbæk?

Yderligere en halv times febrilsk kamp

mod bevoksningen – hvor en machete

ville have gjort underværker – og

det blev klart for mig, at det måtte

være lyden af brusende vand. Det gav

kræfter til at forcere de næste meter, og

pludselig stod jeg foran fossen – ikke det

mest opmuntrende syn, for den løb ca.

1 meter nede i kløften, skumsprøjtende

i vild fart ned mod floden, som jeg så

gerne ville ned til.

en våd tur nedover

Jeg skar en lang bambus og målte

dybden, der var ca. en halv meter,

dvs. halvanden meter fra den lodrette

kant, hvor jeg stod. Det var lige

ufremkommeligt til begge sider, så der

var ikke mere plads til fine fornemmelser

eller betænkeligheder: Ned på maven

i mudderet, gribe fat i hvad der var af

bevoksning og så glide ned ad kanten,

til der var fast grund under fødderne –

og vand op til knæene!

Trods strøm og vandfald, sten og

træstammer, gik det nu hurtigere

fremad end i jungle-bevoksningen. Jeg

sendte en venlig tanke til mine store

lædervandrestøvler og uldsokkerne. I

30-40 graders varme kan de nok være

med til at give lidt sved på panden –

men her kom de virkelig til deres ret.

Trods fulde af vand var de behagelige

at gå i, og det kølige vand føltes kun

svalende på en kropstemperatur nær

overkog – af anstrengelser og nok også

lidt ubevidst nervøsitet: Jeg var her

helt alene i Panamas jungle, dækket

af bevoksning på alle sider, anede

ikke hvor jeg var, ligesom ingen andre

anede, at jeg var på denne tur.

Jeg var dog helt rolig her i floden, for

på et eller andet tidspunkt ender den jo

altid et beboet sted. Så jeg nød at slappe

af og tog endnu et par billeder fra min

centrale placering midt i det hele. Det

medbragte drikkevand var ved at slippe

op, men i rent bjergvand til knæene er

Billedet er taget med blitz, da der var

ganske mørkt i skovbunden, og viser

lidt af udfordringen ved at komme

gennem en tropisk underskov.

Skiltet der adviserer nationalparken

Volcan Barus begyndelse

det jo bare at bukke sig og pøse vand i

hovedet og i halsen.

jordbærmarker, cola og

pizza

efter et kvarters tid blev bevoksningen

langs floden tyndere, og der kom nu

et åbent område med nogle skure –

altså en bjergbonde, der formentlig har

fældet regnskoven for at kunne dyrke

jordbær (der netop var plukkemodne).

Jeg bryder mig bestemt ikke om disse

bønders indtrængen i regnskoven,

men jeg må indrømme, at jeg straks

tilgav netop denne bonde, at han har

reduceret verdens regnskovsareal med

et par tønder land – for fra hans gård gik

en sti ned til grusvejen, som jeg 6 timer

tidligere var travet op ad.

Det begyndte nu at støvregne, men

hvilken herlig fornemmelse at kunne

gå uhindret – det var som om et par

tunge blylodder var blevet fjernet fra

benene. Smurt ind i mudder nåede jeg

landevejen, hvor jeg kort tid efter blev

samlet op af en bus de sidste 10 km ned

til byen – og et herligt varmt bad – og så

var pizzaen med ekstra hvidløg og de to

kolde colaer den velfortjente belønning.

34 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 35


Vandfald

og

knæfald

en rejse i indien med

bus kan let byde på

uventede eventyr. i

1987 var jeg på min

første rejse gennem

indien, der bl.a. gik til

jog falls. herfra var

jeg nær aldrig kommet

hjem igen!

TeksT & FoTos:

PaTRick leis

Min første tur til Indien var noget ganske

andet end charterhotellet Mallorca og

Ry Campingplads, og efter næsten tre

måneders kanalrundfart på et mildt

sagt minimalt budget, var både nerver

og fodsåler en anelse tyndslidte.

Jeg havde besøgt samtlige stater i Sydog

Centralindien og ville lige nappe

nattoget til Jog Falls, som skulle være

mit sidste stop, før jeg vendte snuden

mod Goa. Her ville jeg tilbringe de

sidste dage med at drive og dase hos

nogle gode venner, som havde lejet et

hus på long-term basis.

Sidst på eftermiddagen kørte jeg

ned mod stationen. De fleste kristne

tror vist, at helvede er et trøstesløst

inferno af ild og evindelig tortur, et

sted dybt under Jordens overflade, men

personligt hælder jeg nu mere til tesen

om, at det ligner en indisk banegård, og

Mysor Central Railway Station var ingen

undtagelse!

Som eneste turist i en syndflod af

masende indere følte jeg mig som

pinden, der roder i myretuen, og det tog

en evighed, før jeg fik kæmpet mig frem

til den rigtige billetluge. Jeg næsten

snublede ind i lugegitteret og bad med

hårdt tilkæmpet ro om en enkeltbillet til

Jog Falls.

“Sorry sir, no tickets to Jog Falls.”

“Hvad!?”

“First you go to Birur, then bus.”

”Ja, ja,” mumlede jeg træt. ”Stik mig nu

bare den billet.”

”Jeg har kun 3. klasse uden pladsreservation

tilbage,” oplyste sælgeren,

og på det tidspunkt anede jeg naturligvis

ikke, hvad jeg var ved at indlade mig på

og betalte ham uden diskussion.

et vandfald uden vand

Ved midnatstid afgik toget, og til min

rædsel blev jeg gennet ind i noget, der

mindede om en kreaturvogn. Jeg talte,

at vi stod 16 passagerer i mellemgangen

foran lokummet, stuvet sammen som

sild i en tønde på måske 2x3,5 meter,

med vinden hylende direkte ind gennem

de rudeløse vinduer. Mine medrejsende

kløede og loppede sig, skovlede rundt

mellem hinanden som dampbørn, og af

frygt for at blive bestjålet undervejs,

holdt jeg mig vågen under hele den ni

timer lange togrejse.

Morgenen efter lignede jeg noget, der

var forbudt for børn, og efter to nætter

uden søvn var randene under mine øjne

dybe nok til, at man kunne anlægge en

køkkenhave i ansigtet på mig. Nå, jeg

ventede atter et par timer og tog så

bussen mod Jog Falls.

Vi kørte gennem et stadig mere

kuperet terræn, de flade marker blev

til bjergskråninger, og vejens hældning

steg drastisk. Jeg skal gerne indrømme,

at jeg var for træt til så meget som at

overveje at få højdeskræk, men nogle

steder var der fandens langt ned.

Om eftermiddagen nåede vi endelig

landsbyen Sirsi, og på ben af gummi

steg jeg udmattet af bussen. Og her var

jeg så. Efter en gåtur på et par kilometer

op ad bakke stod jeg i et eventyrligt

landskab, omgivet af trædækkede

bjergtinder, og skuede ud over Indiens

højeste vandfald.

Desværre var det i april måned, den

værste tørkeperiode før monsunen satte

ind, og der var ikke en dråbe vand at

skue. Se det var fandeme en skuffelse!

Udsigten var betagende, jeg stod på

toppen af det 253 meter høje Raja

Fall og glanede ud over en dal dækket

af palmer og afsvedne buske, men

alligevel følte jeg det, som om jeg var

blevet stemt hjem i den afgørende

Robinsonrunde. Slukøret trissede jeg,

med rygsækken tungt hængende over

GLOBEN nr. 45 / September 2011 37


skuldrene, ned mod landsbyen for at se,

hvornår bussen mod Goa afgik.

en lys ide!

En høflig chai-shopejer forklarede, at

bussen kom omkring midnat, men at jeg

skulle skifte i Karwar. Ja, ja, det kom

nu ikke som den store overraskelse, det

skulle jo nødigt blive for nemt.

En hurtig hovedregning fortalte, at der

var over syv timer til afgang, og da

der ikke fandtes nogen hoteller eller

guesthouses i den måske 50 huse store

landsby, kunne jeg ikke så godt bruge

ventetiden på at sove.

Hvorfor ikke klatre ned på bunden af

vandfaldet? spurgte fyren og fik det af

en eller anden grund til at lyde som en

fabelagtig ide.

Det er en fantastisk oplevelse.”

Forretningsindehaveren anviste mig

en sti ved et nærliggende klippefremspring,

og uden rigtigt at vide hvad

jeg egentlig var i færd med, begyndte

jeg nedstigningen. Det var en fandens

stejl tur, og da mit syn, på grund af den

stadige udmattelse, havde det med at

flakse rundt mellem to- og tredimensionelt,

følte jeg, at jeg befandt mig

under et blinkende stroboskoplys og

havde mere end almindeligt svært ved

at sætte fødderne rigtigt på de ujævne

klipper.

Endelig nåede jeg bunden. Jeg tog

engangskameraet op af skuldertasken

og knipsede et par snapshots af den

gulnede vegetation og det særdeles

sølle og komplet udtørrede flodleje, og

gav mig til at overveje, hvordan pokker

jeg skulle bære mig ad med at komme

tilbage til landsbyen.

Efter fire smøger og en times indædt

diskussion med mit noget vakkelvorne

overjeg, begyndte jeg at klatre tilbage

mod overfladen, mens jeg arrigt

bandede over, at jeg ikke så meget

som havde tænkt på at tage nogle

drikkevarer med på ekspeditionen.

Da jeg flere timer senere slæbte mig

ind ad døren til den lille chai-shop,

drak jeg tre liter mineralvand i rap og

sank udmattet om på en ramponeret

spisestol.

skakmat!

Solen var ved at gå ned, landskabet

farvedes sart orange, og gennem øjne

af sand fulgte jeg med i den tiltagende

skumring, mens jeg på samme tid

undrede mig fælt over, at viseren på mit

armbåndsur øjensynligt ikke rokkede sig

ud af flækken. Landsbyens beboere kom

og gik i en lind strøm, de fleste kikkede

på samme tid nysgerrigt og halvt

medlidende på min sammensunkne

krop, og enkelte kom hen for at sludre.

Og pludselig droppede der en fyr ind ad

døren med et skakbræt under armen.

Han kikkede sig kort om i lokalet og slog

sig med påtaget beslutsomhed ned ved

mit bord.

”You play chess, baba?”

Jeg vil temmelig sikkert gå i graven

uden nogensinde at finde ud af

meningen med fyrens udfordring, men

dengang, i den lille chai-shop på toppen

af et udtørret vandfald et sted i Indien,

var jeg så udmattet af træthed, at den

pludselige forespørgsel ikke forekom

mig at være det mindste besynderligt,

og med et tavst nik accepterede jeg at

spille et parti.

Cafeens gæster stimlede omgående

sammen om bordet, der blev hevet

ekstra stole samt bjerge af cigaretter

og drikkevarer frem fra gemmerne,

med ét syntes lokalet at være proppet

med nysgerrige tilskuere, og snart følte

jeg mig som en af duellanterne i en

sydkinesisk hanekamp.

Timingen var langtfra optimal, for

mine øjne hang som sagt halvvejs ud

af hovedet på mig af træthed, men jeg

gjorde snart op med mig selv, at enhver

adspredelse ville være at foretrække

frem for en fire timers busventetid i

søvndyssende ensomhed. Og spillet

bølgede frem og tilbage med samme

intensitet som kampen om Stalingrad,

ivrigt kommenteret af de hujende

tilskuere.

Heldigvis spillede inderen som en

brækket arm, så det blev ikke den

totale ydmygelse, jeg på forhånd havde

frygtet. Tværtimod. Der gik oceaner af

tid mellem hvert af hans træk, for hele

landsbyen ville øjensynligt give deres

besyv med på hver eneste tænkelige

kombinationsmulighed, og flere gange

var de ophidsede sekundanter ved at

fare i totterne på hinanden.

Ventetiden gik, og det hele var faktisk

urimeligt morsomt, men i samme

sekund, jeg satte ham (eller måske

skulle jeg hellere sige: dem!) skakmat,

klappede de brættet sammen og

gik hjem. Det tog mindre end et par

minutter, før jeg, dybt forundret, sad

alene tilbage i chai-shoppen, og da

indehaveren med et undskyldende smil

forklarede, at han gerne ville lukke,

fordi alle gik i seng klokken ni, blev jeg

høfligt, men bestemt viftet på gaden.

Og så stod man så der og gloede dumt,

mens lysene i samtlige huse blev

slukket som i en dårlig pædagogisk

børneudsendelse om ”De sunde værdier

ved regelmæssige sengetider” fra

70’erne.

”Øh, hvor går bussen fra?” nåede jeg

lige at spørge forretningsindehaveren

om, før han boltede yderdøren.

”Stoppestedet ligger et par hundrede

meter henne ad grusvejen, sæt dig ved

T-krydset,” svarede han og viftede mig

ivrigt af sted.

Der kom en, der kom to ...

Jeg vandrede med rygsækken over

skuldrene hen ad den kulsorte og

spøgelsesagtigt tomme gade. Ikke et af

de spredte huse var der lys i, og pludselig

følte jeg mig ret langt hjemmefra. Jeg

satte mig i vejkanten ud for T-krydset,

kikkede fortvivlet på armbåndsuret og

bad de højere magter om at holde mig

vågen i de næste 2,5 time.

Men det behøvede jeg nu ingen til at

hjælpe mig med.

I det fjerne hørtes hylen og gøen fra

løsgående hunde. Det løb mig koldt

ned ad ryggen ved tanken om, at der

måske vandrede rabiesbefængte køtere

rundt i de øde bjerge, og var der ikke

noget om, at Indien vrimlede med både

ulve og tigre!? Nattens lyde dukkede

gradvist op fra den mørke jungle, en

klam dis krøb gennem græsset, og jeg

hev min sovepose frem fra rygsækken

og pakkede mig ind som et skræmt

barn, der er bange for uhyrerne under

sengen.

Lydene af de gøende hunde syntes

at nærme sig, og i skæret fra

landsbygadens eneste lygtepæl så jeg

38 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 39


konturerne af firbenede jægere. Jeg

famlede i græsset efter en kæp eller

gren og sad i den næste time stiv som

en saltstøtte, mens jeg klamrede mig til

en knortet kølle og forsøgte at sige til

mig selv, at de små lysende glimt, jeg

så mellem træerne på den anden side

af skovvejen, slet ikke var øjnene fra

udsultede rovdyr, men bare fantasien

der løb af med min sunde fornuft.

og endelig kom bussen.

Næsten på slaget tolv dukkede

forlygterne op mellem bjergtinderne

for enden af T-vejen og blændede

mig fuldkommen. Jeg hastede ud af

soveposen, greb rygsækken, da den

frelsende metal-kasse nærmede sig, og

begyndte at gå hen over vejen.

Bussen drejede skarpt til højre og

bragede forbi mig uden at sætte

farten det mindste ned. Jeg gloede i

fuldkommen vantro på de forsvindende

baglygter og må have stået midt på

vejen med rygsækken hængende som

en død kat i mindst et kvarter, før det

rigtigt gik op for mig, hvad der lige var

sket. Han var kørt fra mig, fandeme om

idioten ikke havde overset mig!

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre,

satte mig i en tilstand af fuldkommen

apati tilbage i vejkanten under et

palmetræ og stirrede tomt ud i den

kulsorte nat.

Og snart begyndte den fjerne

hundekoncert igen, natten forekom

mig om muligt endnu mørkere end

før, og manglen på søvn var ved

at gøre mig hysterisk. Skyggerne

mellem træerne syntes at bevæge sig,

ukendte lyde og lugte gjorde deres til

at forstærke følelsen af total og aldeles

fremmedgjorthed.

Med ét ønskede jeg, at jeg bare var

taget på en weekendtur til Bornholm i

stedet for at drøne hele vejen om på den

anden side af kloden. At jeg skulle ende

mine dage i en øde indisk bjergegn,

nærede jeg ingen tvivl om, og som

tiden gik, voksede min selvmedlidenhed

betragteligt.

Klokken var lidt over et, da en skikkelse

pludselig kom gående ned fra bjerget.

Først troede jeg, mine øjne spillede mig

endnu et puds, men snart blev jeg klar

over, at silhuetten var virkelig nok.

”Hej, hallo!”

Jeg fór op fra vejkanten, og skænkede

det ikke en tanke, at manden måske

var en forhærdet voldsforbryder eller

landevejsrøver. Jeg ville bare have et

kort resume af den lokale buskøreplan,

og manden blev da også en hel del mere

forskrækket end mig.

”Hvornår kommer den

næste bus?”

Manden tænkte, så det

knagede, og oplyste lidt

efter, at den ville komme

klokken 03. Aha, fint,

”tak for hjælpen” og

så videre, og væk var

fyren, i hastig retræte

ned ad landsbyens mørke hovedgade.

Jeg satte mig tilbage i grøftekanten

under et af de tre palmetræer, som stod

med omkring fire meters mellemrum

og dannede en næsten fuldkommen

symmetrisk trekant, og tvang mig selv

til at holde øjnene åbne. Den blåsorte

himmel over mig var plettet med stjerner,

silhuetterne af de omkringliggende

bjerge stod som forstenede kæmper,

luften føltes kold og ren.

Jeg faldt hen, drømmebilleder blandede

sig med virkeligheden, og til trods for

at jeg ofte rejste mig og lavede nogle

små, forkølede rejehop på stedet for at

klare hovedet, stod det mig klart, at det

kun var et spørgsmål om tid, før søvnen

overmandede mig.

Hjælpen kom ironisk nok fra oven.

Jeg var atter gledet hen i en

halvbevidstløs tilstand af udmattelse,

da en serie skarpe lyde pludselig hørtes

fra toppen af palmerne. Jeg for op,

kikkede forvirret rundt, og dér, lige

over mit hoved, legede to flyveegern

tagfat. Jeg begyndte at smile ved synet

af de grå gnavere, grinede snart højlydt

hver gang de spændte svævehuden ud

mellem for- og bagben og blottede den

hvide bug. De svævede let og elegant

fra palme til palme, gled gennem

luften som pelsede firkanter med hale

og hoved, med samme kontrol som et

veludført frisbeekast.

Jo tak, mine små yndefulde venner

afholdt mig fra at falde i søvn, og da

bussen endelig kom, sendte jeg dem

mere end én venlig tanke, før forlygter

og motorlarm jog dem på flugt. Atter

samlede jeg rygsæk og sovepose

sammen, gik midt ud på vejen og

ventede med den ene arm i vejret, og

atter kørte bussen direkte forbi mig.

Jeg var lamslået!

”hurry, hurry, your bus!”

Cafeejerens skingre råb bragte mig

med et ryk tilbage til virkeligheden.

Jeg for op fra stolen, flåede

rygsækken over skulderen og

stormede ud på gaden.

liiige om hjørnet

Jeg husker, at verden begyndte at dreje

rundt, de skarpe lys fra forlygterne

klæbede stadig til mine hornhinder

som blå negativer, og med en tung lyd

klaskede jeg sammen midt på vejen.

Jeg sad i en evighed på den støvede

gade, overtræt og på randen af hysteri,

og husker, at jeg måtte kæmpe hårdt

for ikke at begynde at tude.

Og lidt efter kommer der så endnu en

skikkelse gående ned fra bjerget.

På det tidspunkt var verden blevet et

yderst surrealistisk sted at befinde

sig, og jeg ville næppe være blevet

overrasket, hvis personen havde vist

sig at være David Attenborough eller

Rasmus Klump.

Nå, men det var som ventet bare endnu

en inder, der af uforklarlige og aldrig

opklarede grunde åbenbart var på

nattevandring gennem bjergene, og

han stoppede lidt tøvende op direkte

foran mine fødder.

”Are you sick, sir?”

”Nej, nej, jeg venter skam bare på

bussen til Karwar,” sagde jeg og smilede

blegt og dødningeagtigt op til den

forundrede mand.

”Ved du, hvornår den næste kører

forbi?”

”Først klokken 7,” sagde manden og

kløede sig i nakken. ”Men stoppestedet

ligger altså derovre.”

Han pegede på en knækket stolpe

hundrede meter længere nede ad vejen,

og lyden af min underkæbe, der ramte

kørebanen med et dumpt smæld, fik

ham til at fare forskrækket sammen.

”For fucks sake!”

Nå, det var så indisk orienteringsinformation

i en nøddeskal, og jeg

husker ærlig talt ikke, om jeg begyndte

at le eller græde, men manden begyndte

i hvert fald at se jævnt utilpas ud ved

situationen, og til sidst spurgte han, om

jeg havde lyst til at følges med ham.

”Jeg og min kone har et lille kaffehus i

en landsby liiige om hjørnet,” forklarede

han forsigtigt, og hvis jeg gik med,

kunne jeg da sidde der og vente på

bussen.

Jeg trak på skuldrene og lod ham hjælpe

mig op fra vejen. Jeg var så udmattet,

at jeg dårligt kunne stå på benene, men

udsigten til en kop kaffe eller ti i en

hyggelig og oplyst cafe var væsentligt

mere indbydende end at skulle vente

yderligere fire timer i den mørke skov.

og om ikke andet gik tiden da.

Så mens horisonten langsomt

lysnede i øst, og kontrasterne i de

omkringliggende højdedrag gradvist

blev tydeligere, vandrede vi så, mig og

min nye ven, af sted ad bjergvejen mod

endnu en ukendt destination.

Og pokker stå i om vi ikke vandrede,

fandeme så! Kilometer efter kilometer

gik vi, han i let trav, og jeg halsende

bagefter som en trebenet hest, og

hver gang jeg spurgte, om vi snart var

fremme, smilede og nikkede han og

fortalte, at det var liiiige om det næste

hjørne.

Det var næsten blevet lyst, da vi rundede

den sidste bakketop, og foran os lå den

hyggeligste lille landsby. For min skyld

kunne det lige så godt have været et

nedslidt atomkraftværk eller en stadigt

fungerende koncentrationslejr, for på

det tidspunkt var jeg ganske bedøvende

ligeglad med lokalkolorit, og det absolut

eneste, jeg kunne tænke på, var at sidde

ned. Hans cafe var ikke meget mere end

et træskur, men der var to borde med

tilhørende stole, og jeg segnede med et

højlydt støn om i det nærmeste sæde.

”Min kone er allerede ved at lave kaffe,”

annoncerede han med et stort smil, og

jeg tror nok, det lykkedes mig at løfte

en slap hånd som tegn på at have hørt

ham.

lidt efter kom en ung og ganske genert

indisk kvinde frem fra baglokalet med

en stor kande dampende kaffe. Hun var

iført en skarlagenrød sari og havde bare

fødder. Jeg vred et smil ud mellem de

tørre læber, da hun skænkede op, og

tømte kruset i to store slurke.

”Kunne jeg bede om en refill?”

Manden forklarede øjensynligt sin kone,

hvad der var sket, og på en noget svært

forståelig blanding af engelsk og hindi

fortalte hun, at bussen til Karwar ville

standse lige uden for cafeen, godt en

halv time senere. Jeg var ved at være

ved helt godt mod igen. Bevares, jeg

var stadig så skeløjet af træthed, at jeg

knapt kunne se en meter, men udsigten

til, at den onde drøm snart var forbi, gav

mig fornyede kræfter.

Udenfor var landsbyen begyndt at

vågne. De lokale beboere defilerede

morgenfriske forbi, og samtlige sendte

mig nysgerrige øjekast. En gammel

mand satte sig tungt ved nabobordet

og bestilte chai, indisk te, og lidt efter

dukkede en hvid ged op og begyndte at

gnave på en plastikflaske, som lå foran

dørtrinet.

Jeg opdagede en vandpumpe på et

nærliggende ”torv”, fik en femårs knægt

til at pumpe, mens jeg skyllede det

værste søvn og rejsestøv af hoved og

overkrop. Bagefter satte jeg mig tilbage

på cafeen, bestilte endnu en kop lokal

marchdrik og begyndte at tro på, at det

hele nok skulle flaske sig.

med bus ud i det blå

og i det samme klodsede bussen

bremserne foran hoveddøren. Jeg fløj

op fra stolen, gravede med den ene

hånd i pengebæltet efter betaling for

kaffen og forsøgte samtidig at samle

min trøje og rygsæk op med den anden.

Jeg var kommet halvt ud på gaden, før

min redningsmand råbte, at det var den

forkerte bus. Helt forvirret stoppede

jeg op, sukkede dybt og vendte tilbage

til cafeen. Bussen startede motorerne

med en øredøvende larm, og støvet

havde knapt lagt sig, før fyrens kone

dukkede frem fra køkkenet og under

højlydt råben og gestikuleren fik mig til

at forstå, at det alligevel havde været

bussen til Karwar.

Jeg satte mig ned som en marionetdukke,

der havde fået klippet snorene, og

cafeejeren forklarede, dybrød i ansigtet

og under kraftig beskydning af sin

ophidsede viv, at han vistnok havde

begået en brøler, men at den næste bus

bestemt snart kom.

På det tidspunkt var jeg nær ved at

opgive ævred. Allerhelst ville jeg bare

have lov til at finde et mørkt hjørne at

dø i, og selvom den råflove cafeejer bød

på gratis morgenmad med tilhørende

kaffe, følte jeg mig som offer for et stort

og uovervindeligt komplot.

Der dukkede flere gæster op i den

lille cafe, og lidt efter kom min mad.

Jeg tyggede mekanisk på samosaen

og drak endnu en kop kaffe. Solen

begyndte at bage, og selv om det ikke

engang var blevet formiddag, steg

temperaturen støt, og sveden løb atter

fra både pande og armhuler. Jeg følte

mig som en søvngænger, og da endnu

en bus pludselig huggede bremserne i

foran cafeen, sad jeg blot og stirrede

forstenet på den.

”Hurry, hurry, your bus!”

Cafeejerens skingre råb bragte mig med

et ryk tilbage til virkeligheden. Jeg for

op fra stolen, flåede rygsækken over

skulderen og stormede ud på gaden.

Bussen havde allerede sat sig i

bevægelse, og jeg nærmest kastede mig

ind gennem fordøren. En 15-20 ansigter

stirrede overrasket på mig, og mens

jeg slingrede ned ad mellemgangen,

følte jeg mig som hovedattraktionen i

et freakshow. Jeg bumpede ned på et

skumgummibeklædt træsæde ved siden

af en jævnt misfornøjet inder, men

jeg var simpelthen for udmattet til at

være høflig og tilranede mig med store

armbevægelser halvdelen af pladsen.

bussen bumlede af sted gennem den

støvede hovedgade. Med en hånd, der

mindede om en død fisk, vinkede jeg til

cafeejeren og hans kone, som begge

stod på fortovet og kikkede efter mig,

og snart var vi ude af den lille landsby.

40 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 41


Motorerne hostede og hakkede,

men alligevel dyssede de rytmiske

vibrationer mig til ro. Øjnene løb i vand,

gennem en tåge fulgte jeg med i den

teaterdekoration, som passerede forbi

ude foran vinduet, og gradvist ændrede

landskabet sig. bjergvejen nivellerede

sig, klippetoppe erstattedes gradvist

af marker, og snart kørte vi gennem et

næsten fladt terræn.

Mit hoved sank ned på brystet,

drømmebilleder listede sig ind gennem

øjne og ører, og mens lettelsen over

endelig at være kommet i sikker havn fik

min krop til at opføre sig som smør på

en stegepande, rullede bussen gennem

et stadig mere tørt og øde landskab.

forladt i ørkensandet

Jeg var næsten faldet i søvn, da nogen

begyndte at ruske i min skulder.

“Hallo mister, where you wanna go?”

Jeg gloede forvirret op på fyren, som

stod bøjet over mig, og blev efterhånden

klar over, at han solgte billetter.

”Karwar,” mumlede jeg grødet. ”Jeg

skal til Karwar!”

Billetsælgeren rynkede uforstående

panden, men selv da jeg forsøgte at

udtale bynavnet tydeligere, trak han

bare på skuldrene og hastede op til

førerkabinen. Jeg sukkede højt og

gled atter ned i sædet. Jeg havde

om jog falls

Med sine 253 meters direkte

fald er det Indiens næsthøjeste

vandfald. Det har sit udspring i

Sharavathi River og kaldes også

for Gerusoppe Falls, Gersoppa

Falls eller Jogada Gundi. Det

ligger i Shimoga District/

Karnataka.

bedste tid at besøge det er

mellem august og december, hvor

vandet fosser kraftigst.

Jogg Falls ligger 379 kilometer fra

Bangalore, hvorfra man kan tage

bus eller tog til Sagara (30 km fra

Jog Falls) og derefter direkte bus.

Man kan overnatte flere steder i

umiddelbar nærhed, fx: Sharavati

Tourist Home, Tunga Tourist

Home, Inspection Bungalow, og

Jog Falls Guest House.

netop lukket øjnene, da bussen med et

bremsede, og jeg atter blev prikket på

skulderen.

”No Karwar, mister. Maybe better get

out now?”

Og før jeg blev klar over, hvad der

foregik, befandt både jeg og min rygsæk

sig uden for bussen.

”Øh, hvad fanden … ?”

”Take next bus,” råbte billetsælgeren ud

gennem fordøren, og med et brøl satte

bussen sig i bevægelse. Jeg så lamslået

til, mens køretøjet forsvandt ned ad en

sandet jordvej i en sky af hvirvlende

støv og udstødningsrøg, og først da

bussen var ude af syne, vovede jeg at

kikke rundt.

Jeg befandt mig i en ørken!

Der var ikke andet end sandbanker og

enkelte afsvedne buske, så langt øjet

rakte, og yderst i horisonten anede

jeg konturerne af fjerne bjergtinder.

Jeg stod fuldkommen alene i den

brændende eftermiddagssol midt i et

glohedt ingenmandsland, flankeret af

min trofaste rygsæk og en ledningsløs

telefonpæl. Det svimlede for mine øjne,

og delvist i chok satte jeg mig ned på

det brændende sand. Varmedisen fik

landskabet til at bølge, de udtørrede

buske rakte nøgne grene mod himlen

som i en tavs bøn om den længe ventede

monsun.

Den varme vind gjorde mig tør i

halsen, erindringer om min læges

udpenslede advarsler om dehydrering

og saltbalancer dukkede pludselig op

for mit indre øje, og næsten febrilsk

begyndte jeg at rode i min rygsæk

efter noget drikkeligt. Jeg fandt en

halvfuld mineralvand, som jeg åbenbart

havde tilovers fra chai-shoppen ved

Jog Falls, og drak begærligt af flasken.

For fanden da, der skulle ikke megen

fantasi til at forestille sig, at en tilfældig

forbipasserende ville finde mit udtørrede

lig om en måneds tid eller to, og det

eneste, der manglede for at fuldende

rædselsscenariet fra en horrorfilm om

en nødlanding i Kalahari-ørkenen, var

et grinende oksekranie samt et par

kredsende gribbe.

Solen stegte som en svejseflamme, og

nu begyndte jeg efterhånden at blive

mere end almindeligt bekymret for

min videre skæbne. Jeg drak endnu

en mundfuld vand fra den allerede

tempererede flaske og lænede mig op ad

rygsækken. Den støvede grusvej skar

sig gennem det kaki-farvede landskab

som en endeløs slange. Der var ikke

skyggen af trafik, hverken til den ene

eller anden side, og min modløshed steg

støt i takt med minutterne, der sneglede

sig af sted.

Det var ved at være middagstid, solen

stod højt på himlen, og sveddråberne

begyndte at trille ned over min pande

og næsetip som vand fra en utæt hane.

Landskabet farvedes blåt, mine øjne

mistede gradvist evnen til at fokusere,

og langsomt svandt de rationelle

tanker. Jeg lænede mig helt tilbage,

lagde mig faktisk på jorden og forsøgte

at bruge rygsækken som værn mod

den nådesløse sol. Jeg husker, jeg

overvejede at tage endnu en slurk vand,

men orkede det alligevel ikke og tabte

derpå bevidstheden.

udmattet i mål

“Wake up sir, better wake up!”

Jeg virrede omtumlet med hovedet,

prøvede at få mening i de plaprende

stemmer og gjorde, hvad jeg kunne

for at genvinde overblikket. Jeg havde

ingen fornemmelse af, hvor længe jeg

havde været væk, men solen hang ikke

længere helt så højt på himlen, og lidt

efter blev jeg klar over, at der stod en

5-7 indere bøjet over mig. Alle talte i

munden på hinanden, og med besvær

kom jeg op at sidde.

”Vi troede, du var død,” sagde den ene

alvorligt.

Jeg blinkede udmattelsen ud af øjnene,

gravede instinktivt i rygsækken efter

den sidste rest mineralvand og satte

flasken mod de sprukne læber.

”Er du okay, mister?”

Jeg nikkede og lod en hånd løbe

gennem mit svedklistrede hår. Først

var jeg overbevist om, at jeg havde fået

hallucinationer, men det forekom mig

bestemt, at der på den støvede grusvej

bag mændene holdt en bus. Fandeme

så, det var sgu en bus, og ved hvert et

vindue sad indere med ansigtet klæbet

mod glasset, ivrige for at følge med i

dramaet.

Rejsetips til indien

must til rygsækken: Gode sko eller sandaler, lommelygte, tandpasta, vifte,

solcreme, jod eller infektionsdræbende salve eller pudder, talkum (ellers kan

man svede sig hudløs), kondomer, tandtråd, gaffatape til rygsæk, lille hængelås

til rygsækken, mavepung eller pengekat, pincet, engangssprøjter eller kanyler

hvis du bliver syg, tamponer, lommekniv, plastre, solbriller, kasket, badebukser

eller dykkerudstyr, ørepropper til busturene.

før afrejse: Husk pas og lær dit pasnummer udenad, man skal bruge det

hele tiden! Lav en fotokopi af dit pas og gem separat, det gør det hele meget

nemmere, hvis du skulle miste originalen.

offentlig transport: Indien har et af Asiens bedst udbyggede jernbanenet,

men det kan være superbesværligt at købe billet. Tjek altid tognavne på

forhånd og regn ikke med at kunne komme af sted samme dag, du køber billet.

Busser er tvivlsomme fornøjelser, men du bør altid vælge ”Luxuri-coat”, de

andre er rædselsfulde. Husk ørepropper, de spiller meget høj musik. Billetluger

kan være et helvede! Folk støjer og skubber, og indere har absolut ingen

køkultur (alle prøver også at komme ind i de overfylde tog, før folk er kommet

ud, og det danner idiotiske trafikpropper), og man skal ikke være bleg for at

mase selv eller råbe "line jumper!" hvis nogen (ofte tror de rige eller dem fra

de højeste kaster, at en kø ikke gælder for dem) bare går forbi køen og direkte

hen til lugen. Du må forberede dig på et utal af formularer og op til timers

ventetid og får sikkert ikke billet til samme dag. Men man kan betale sig fra at

stå i kø: Find en knægt, der vil tjene 10 rupees, og lad ham finde den rigtige

luge og holde din plads, mens du sidder i skyggen og drikker kaffe elle tager en

spadseretur. Alternativt, hvis du er eller rejser med en kvinde, kan du gå over

i "Woman’s Line", hvor køen er meget kortere. En god ide, hvis man skal med

bus, er at betale en knægt for at pløje sig igennem køen (eller klatre ind ad et

vindue), når dørene åbnes og lægge et lommetørklæde eller tøjstykke på et

tomt sæde. Det betyder "reserveret" og betragtes som optaget ... Men derfor

kan det godt være, at der klemmer sig en fire-fem indere ned ved siden af dig

på et tomandssæde. Sidste råd er, at der for kvinder findes særlige "Women’s

compartment" i togene - og ve dig, hvis du som mand vover dig derind! Men

rart for kvindelige turister!

at spørge om vej: Det kan være lidt af en opgave at finde fra punkt A til punkt

B i et land, hvor gadebelysning er sjælden, og vejskilte næsten ikke findes.

Faldgrubbe nummer ét er at spørge: "Er det den vej?" Indere er bange for at

tabe ansigt, og hvis de ikke ved det, svarer de ja! Faktisk svarer de altid ja!

Selv hvis du går i den stik modsatte retning, kan de få så dårlig samvittighed

over at skulle være den, som giver dig den dårlige nyhed, at de ofte vælger at

sige, at du er på rette vej – og lade en anden om at blive skurken. Tricket er

at spørge: "Hvilken vej skal jeg?" Det vil få dem til at vende ryggen til, hvis de

ikke ved det, eller pege i den (forhåbentlig) rigtige retning i stedet for bare at

give dig ret.

”Kører du til Karwar?” spurgte jeg med

en stemme, der raspede som fodtrin på

en grussti.

Manden nikkede og hjalp mig forsigtigt

op at stå. Jeg kunne næsten ikke fatte,

at mareridtet endelig så ud til at ende,

og med stive skridt slingrede jeg hen

mod den frelsende bus. Passagererne

gloede som får, da jeg vaklede ind i

bussen, og en betænksom ung knægt

overlod mig sin plads.

Jeg faldt omgående i søvn, og godt

tre timer senere blev jeg forsigtigt

vækket af billetsælgeren, der sagde,

at vi var ankommet til Karwar. Jeg åd

en gigantisk middag på busstationens

cafeteria, fandt senere aftenbussen til

Goa, og efter endnu to omskiftninger og

en velfortjent taxitur fra hovedbyen til

Vagator, kunne jeg banke på døren til

min kammerats hus, lidt før midnat.

Jeg sov i næsten to dage, og først da

jeg atter vågnede, kom jeg i tanke om,

at mit kamera vist stadig befandt sig for

foden af Jog Falls.

Denne beretning er et bearbejdet uddrag

fra Patrick Leis’ bog ”Røverhistorier fra

et rejseliv,” der udkommer her i efteråret.

Patrick er forfatter til 21 bøger, og

selv om de fleste er røverhistorier (gys

og science fiction), er der også et par

backpackerhistorier og en rejseguide

til Indien imellem. Læs mere på http://

skysite.dk/leis/ og på www.patrick-leis.

dk.

42 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 43


Stillehavets

paradisiske

miniverden

på en rejse til

galapagosøerne i

1975 måtte jeg handle

resolut og blev uventet

flykaprer. Men rejsen

bød også på et helt

unikt indblik i dyreriget

på denne isolerede

øgruppe.

TeksT: kaRen HammeR

FoTos: kaRen HammeR

& PeR danielsen

I 1975 var jeg og 15 andre fra

Verdensnaturfonden på en fire-ugers tur

til Andesbjergene og Galapagosøerne.

Rejsen havde været planlagt i flere år

og var to gange blevet udsat, da der

var problemer mellem den daværende

regering og det millitærstyrede

flyselskabs behov for en øget indtægt.

Vi tilbragte to spændende dage i Quito,

hvor de tunge regnskyer hang nede

om tårnet på den klassiske spanske

domkirke, og vi tog på en daglang

udflugt højt op i Andesbjergene nær

vulkanen Cotopaxi.

44 GLOBEN nr. 45 / September 2011

fastlåst position i kabinen

Det var smukt og klart vejr, den morgen

vi fløj sydpå mod Guyakil. Jeg nød at se

Amazonskoven oppefra med de mange

forskellige grønne og skriggule træer,

inden vi drejede ud over havet og kom

tæt ind over Guyakils fattigkvarter med

hundreder af små hytter på pæle ude i

flodmundingen.

I lufthavnen blev vi anmodet om at

forlade flyet og gå ind i transithallen,

men fordi vejret var så pragtfuldt, og

der var mange forskellige fugle at kigge

på, blev halvdelen af gruppen ude på

pladsen nær det ret lille fly.

Kort efter blev vi klar over, at der var

noget galt. Man prøvede at køre vores

bagage væk, men det fik overlærer

Rasmus fra Lyngby stoppet ved at true

med sin store dolk – det var før den

nutidige terroristskræk!

besætningen slukkede derefter for

flyets aircondition og bad os tage vores

håndbagage og stige ud, da vores

billetter ikke gav os ret til at rejse

videre. I vores lille gruppe var der flere,

der udmærket forstod spansk, men lige

i disse øjeblikke var der pludselig ingen,

der fattede et kuk af, hvad det blev

sagt. Vi smilede venligt og satte os ind

på vores pladser . En halv time senere

kom to millitærpersoner med hunde og

maskingeværer for at eskotere os ud,

men vi fattede stadigvæk ikke, hvad de

ville og blev siddende, og de kunne jo

dårligt begynde at skyde på europæiske

passagerer, især da der ville være

vidner til et evt. overgreb.

Ud over os var der nemlig en ældre

amerikansk dame, der skulle videre til

Påskeøen og en kvinde med to børn, der

skulle besøge sin mand, der var forsker

på Galapagos – og deres billetter fejlede

åbenbart intet.

Det blev efterhånden lidt varmt inde

i flyet, så vi forgreb os på pantryets

juicemaskiner, og var temmelig høje

af spændingen, ville vi klare den –

eller? Vi jokede med, at vi følte os som

flykaprere, hvilket fik den ældre dame

op på mærkerne: ”Jeg er sandelig

ikke en flykaprer!” udbrød hun meget

fornærmet.

Millitærpersoner kom forbi engang

imellem — uden at forsøge yderligere

trusler. Tiden gik, og vi spekulerede

over, hvad vores leder botanikeren

ole Haman mon foretog sig inde i

transithallen.

Han berettede senere, at uden vores

passive modstand, ville han aldrig have

kunnet klare at overbevise generalerne i

Quito om vores ret til at besøge Darwinforsøgsstationen,

som delvis blev betalt

af os – dvs. Verdensnaturfonden. Nu

blev flyselskabet nødt til at bekoste en

luksuriøs overnatning i Guyakil til de

16 amerikanske turister, som havde

bestukket sig til vores pladser, hvorefter

de i en millitærmaskine ville blive fløjet

videre næste dag.

Tre timer efter landingen kom de

øvrige fra vores gruppe atter op i flyet,

flypersonalet tændte for airconditionen

og indtog deres pladser, og med

adrenalinen pumpende rundt i kroppen

oplevede jeg, at flyet lettede, fløj væk

fra fastlandet ud over Stillehavet mod

det forjættede mål – Galapagosøerne.

Vi havde vundet! En fantastisk start

på en paradisisk rejse til et af verdens

yngste vulkanregioner.

Besøg hos lonely george

Det var ved at blive mørkt, da flyet efter

en times tid landede på Baltra. Vi anede

nogle tynde tørre træer og høje kaktus,

men ellers intet liv , for her havde

amerikanerne under 2. Verdenskrig en

base med soldater, der kedede sig så

grundigt , at de på få år fik udryddet alle

landleguaner og skildpadder. I en lille

motorbåd blev vi sejlet over til Santa

Cruz og indlogeret på Puerto Ayoras

centrale, men meget primitive hotel.

Jeg kom i den gruppe, der i den første

uge skulle opholde sig på Santa Cruz,

mens de andre otte skulle ud at sejle

med forsøgsstationens skib.

Darwin-forsøgsstationen lå lige uden for

byen, og her mødte jeg Lonely George,

den eneste overlevende af sin art af

kæmpeskildpadder fra øen Pinta – og

adskillige andre meget venlige kæmper.

Engang i 50’erne satte en fisker, der

var utilfreds med Pintas dyreliv, et

par geder ud på øen. 20 år senere var

antallet af geder oppe på 25.000 – de

åd alt! ¬ Lonely George var den eneste

overlevende og det er han stadigvæk.

Fordi indvandrere fra Ecuador har bragt

hunde, katte, grise, heste, køer, æsler

og rotter med fra fastlandet, er det

gået hårdt ud over Galapagosøernes

endemiske dyreverden, så det har været

nødvendigt at indsamle skildpaddernes

æg og klække dem på forsøgsstationen,

for at forhindre forvildede grise i at

grave dem op og æde dem. Først når de


små skildpadder er fem år gamle, bliver

de sat ud, hvor de kom fra.

Der var masser af dyreliv lige uden

for hotellets dør: Hver morgen blev

vi vækket af bulder og brag, når de

tunge pelikaner landede på metaltaget.

De kom for at få morgenmad, idet vi

smed en del af de temmelig seje bøffer

ud over terrassens gelænder og ned i

havnebassinet. På de store sten ved

hotellet sad de sorte havleguaner og

kiggede på. Ude ved havet var der sort

af nysende havleguaner og sovende

søløver, der var så fredelige, at man

kunne gå hen og klappe dem. Overalt

pilede de orangerøde Sally Lightfoot

krabber omkring. Vi var de eneste

turister i byen, og dyrene var utroligt

tillidsfulde.

Vi tilbragte en dag på den meget lille ø

Plaza, hvor klipperne skinnede hvidt i

solen. Overalt lå søløverne og snorkede

fredeligt. Deres ekskrementer havde

næsten glaseret klipperne. En lille

ugle kom flyvende for at studere os

nærmere, og øernes mest fascinerende

dyr, landleguanerne, kravlede rundt og

tyggede kaktusfrugter i sig. De gule

hanner var over en meter lange – de

koksgrå hunner lidt mindre. De var

nysgerrige og på trods af, at vi havde

fået besked på ikke at fodre dyrene,

smed jeg et par kaktusfrugter hen til

dem. Der er masser af fine torne på

kaktusfrugter, men det generede dem

ikke: hurtigt rullede de frugterne rundt

i gruset med forbenene – og så slugte

de dem hele. Fantastisk at iagttage! Jeg

kan stadig 35 år senere se dem for mig.

fare! nedtromlende

skildpadder!

Efter to dages studier af arbejdet på

Darwin-stationen forlod vi byen og

drog op i det frodige højland, hvor de

store skildpadder lever vildt. Lige uden

for naturreservatet lå der en mindre

kvægfarm, der havde masser

af problemer med at holde

køerne ude af reservatet,

fordi skildpadderne, der

slet ikke respekterede

pigtrådshegnene, bare

tromlede hegnene ned, når

de fik lyst til at gå ud på

græsgangene. Vi lå i telt oppe i reservatet

i tre nætter under høje Scalesia-træer

og vi spiste morgenmad omgivet af

meget nærgående spottedrosler og

ildmyrer, der gik gennem teltets lynlåse

og var yderst ubehagelige. Få meter fra

lejren græssede de store skildpadder,

så vi skiftedes til at holde vagt ved

teltene, for vi havde hørt om folk, der

havde fået alt deres fotoudstyr knust,

fordi en skildpadde var gået hen over

deres telt.

Jeg gik små ture for mig selv og traf

venlige og nysgerrige skildpadder,

der på én meters afstand bare løftede

hovedet og kiggede på mig med græs

hængende ud af munden. Lige siden da

har jeg elsket disse dyr og samlet mig

mere end 100 små skildpaddefigurer af

træ, horn, sten, keramik m.m. fra hele

verden.

Disse kæmpemæssige fredelige dyr var

overalt oppe i skoven. De levede i den

grad op til forventningerne: De lå om

eftermiddagen i store mudderpøle og

kølede sig – og fordi vi var helt stille,

kom vi tæt ind på en voldsomt brølende

skildpaddehan, der stod højt hævet

oven en hun midt i en parring. En noget

emsig botaniker løb hen til dem for at få

et nærbillede, og det blev for meget for

ham. Han slap taget i hende og kravlede

væk – skønne spildte kræfter for en

udryddelsestruet dyreart!

udryddet af en vulkan

Da det blev vores tur til at sejle ud,

besøgte vi øen Tower (Genovesa), der

ligger som en næsten cirkelformet skal

omkring et ældgammelt krater. I de lave

buske inde i denne fredelige bugt sad

de halvstore unger af fregatfuglene og

sulerne og kiggede, mens deres forældre

fiskede. Højt oppe lød der voldsomme

skrig, når de dovne fregatfugle i

flok tvang de mere effektive fiskere,

sulerne, til at aflevere deres bytte. I

de gamle lavamarker var der masser af

nyt liv – flere meter høje træer og små

blomstrende planter.

Fordi Galapagosøerne ligger på et

såkaldt hot spot, flytter de sig med

ca. 4 cm om året. De ældste øer er

dukket op af Stillhavet for millioner af

år siden, og deres vulkaner har tabt

gejsten, mens de vestligste stadigvæk

er yderst aktive. I 2005 var der udbrud

fra den sydligste af Isabelas vulkaner,

og i 1995 dækkede et voldsomt

udbrud næsten hele Fernandinas

overflade og udryddede derved den

særlige skildpaddeart, der levede der.

Fernandina, der er den vestligste af

øerne, er måske kun 30.000 år gammel.

De overlevende dyrearter kan glæde sig

over, at der her ikke findes et eneste

indført dyr, i modsætning til Isabela,

der er hårdt plaget af vilde hunde, der

overfalder turisterne og vilde katte, der

æder løs af de sjældne landleguaner og

har lært at overleve uden ferskvand; de

får deres væskebehov dækket af fisk.

Vi besøgte Isabela og gik op på Alcedovulkanen

(1125 m). Nede i krateret

levede flere hundrede store skildpadder

med runde skjolde i modsætning

til Fernandina- og Pinta-arten, hvis

skjolde er saddelformede, så de er i

stand til at spise blade af høje kaktus.

Langs Isabelas kyster lever de sjældne

skarver, der ikke kan flyve.

Trods vindstyrke 5 var vi et par stykker,

der vovede os ind til deres skær og

så hannen aflevere et stykke tang til

hunnen – et tegn på vagtskifte.

Det var en spændende udfordring at

kæmpe sig op af den lille båd og se på

skarver, men jeg blev forkølet og led

derfor i de kommende dage af søsyge,

så jeg ikke rigtig kunne nyde den

dag, hvor vi besøgte øen James (San

Salvador), der er næsten helt dækket

af sort tovværkslava. Her er der store

lavagrotter og en pæn lille strand, der

gør det muligt at lande uden farer for

at blive smadret mod klipperne. Derfor

har netop denne ø været hårdt ramt af

menneskenes hærgen. Det var nemt

for hvalfangere at hente proviant,

dvs. skildpadder og fugle her, og det

var et godt sted at slappe af og dele

rovet for sørøvere. Da der er fundet

mange sølvmønter i sandet, tror mange

af Galapagos indbyggerne, at der

stadigvæk ligger en glemt skat derude.

i nærkontakt med dyrene

I en lille klippepyt så jeg min første

pingvin i vild natur – en lille meget hurtig

fyr, der spurtede rundt efter en stor fisk.

Det var dagens oplevelse, og overgås

aldrig af de tusinder af andre pingviner,

som jeg i 2010 mødte på Antarktis.

James’ store store varme stenflader var

næsten uden liv. Ingen planter havde

endnu klaret at bryde igennem og op i

lyset, som det kunne ses på Tower og

Santa Cruz, men stranden vrimlede med

søløver og små ulykkelige søløveunger,

der hjerteskærende brægede efter

deres mor og på det nærmeste jublede,

når de genfandt hende. Man regner

med, at op imod 200.000 skildpadder er

hentet som proviant.

14 dage var jeg på disse fortryllende

øer, der dengang næsten ikke havde

turister, hvorfor alle dyrene var

afslappede og tillidsfulde. Min søster,

der var der for 10 år siden, har intet

positivt at sige om mine store venner

skildpadderne: ”De hvæsede og bed!”

fortalte hun bagefter. De eneste dyr,

der kendte mennesket i forvejen og

derfor flygtede, var flamingoerne. Jeg

kom meget tæt på en lille flok, da jeg

trådte ud fra en tissebusk og næsten

skræmte livet af dem. Vi så meget lidt til

Darwins berømte finker, men oplevede

så til gengæld albatrosser, tropikfugl og

et par yndige slørugler.

Min nabo, der er botaniker med særlig

kontakt til Galapagos, hvor han har

været utallige gange, kunne engang i

80’erne fortælle mig en glad nyhed: Fordi

der var vilde grise på Espaniola, havde

man meget tidligt hentet alle de store

skildpadder ind til forsøgsstationen,

hvor deres æg blev lagt i et udendørs

rugestativ. Man havde 11 hunner og kun

én han, men så skete miraklet: Midt ude

i albatroskolonien traf min nabo en knap

20 år gammel han, og pludselig var

muligheden af et vellykket avlsarbejde

steget med 100 procent.

De første års avlsarbejde blev

hæmmet noget af, at man ikke vidste

nok om krybdyr. Alle de små nye

skildpaddeunger var hunner! Kønnet

bestemmes nemlig af temperaturen:

Hanner skal have det 2 grader køligere

end hunnerne. Mange nye små fem-årige

fyre er nu sendt hjem til Espaniola, hvor

de kan overleve, fordi de er for store til,

at grisene kan gabe over dem. Deres

forældre bliver på Darwinstationen, der

til sin tid vil indsamle de mange nye æg.

Lonely George går sammen med hunner

af anden art; nye Pinta-skildpadder får

man kun, hvis man en dag kloner ham!

Billedet af ham står hjemme på mit

skrivebord, og at se på ham har været

opmuntrende i svære stunder. For så

ensom bliver jeg heldigvis aldrig!

GLOBEN nr. 45 / September 2011 47


Nordetiopien

rundt med høns på taget

at rejse med bus rundt i det nordlige etiopien

kræver stærke nerver. til gengæld belønnes man

med bl.a. obelisker og ruiner efter dronningen af

saba, som vidner om dengang området var vugge

for den etiopiske kristendom og mystik.

TeksT & FoTos: lene koHlHoFF Rasmussen

Jeg går søvndrukken ned til

bus-tationen i Mekele. Gitterporten

ind til busstationerne åbnes kl. 5 om

morgenen, og det er bedst at være der

tidligt. Køreplaner er overflødige, for

her kører busserne, når de er fyldte til

bristepunktet, hverken før eller senere.

Der står mange mennesker tætpakket og

venter udenfor. Så snart porten åbnes,

hersker et kaotisk virvar af mennesker,

der vrimler ind på stationen. Hurtigt får

en af "gribbene" øje på mig og spørger,

hvor jeg skal hen. Mit blege danske

pokerfjæs bliver hurtigt testet, da vi

forhandler om prisen for at smide min

rygsæk op på taget af bussen og for at

sikre mig en god plads oppe foran ved

siden af chaufføren.

Jeg holder skarpt øje med, hvordan min

rygsæk bliver bundet fast på taget. Den

er ikke det eneste, der bliver bundet

fast deroppe. Kufferter, store pakker og

bomuldssække fyldt med levende høns.

På tagbagagebæreren bliver nogle af

de levende høns bundet fast i benene

og hænger med hovederne ned langs

siderne på bussen. Jeg får øje på en ged,

der kører af sted bundet fast i benene til

tagbagagebæreren på en af busserne.

Billeder oppe fra og ned:

Bussen bliver pakket med kufferter,

store kasser og sække fyldt med

levende høns.

Jeg spurgte, om han var en etiopisk

cowboy. ”No, no, I’m a Texas cowboy!”

svarede han.

Ready for the big ride, baby!

Markedspladsen i Lalibela

Inde i bussen har kvinden bag ved mig

medbragt en hane, som hun sidder

med på skødet. Den galer på livet løs,

og "vennerne" på taget svarer igen.

Hanegalen bliver dog snart overdøvet

af øredøvende etiopisk musik.

Buschaufføren har en stak plastikposer,

som bruges flittigt, da en del af

passagerne bliver køresyge undervejs.

Jeg kommer aldrig til at sidde behageligt

– det sørger de mange huller i vejen for,

og der er varmt og klamt i bussen med

en ildelugtende blanding af opkast, sved,

dårlig ånde og hønseekskrementer.

et puf i siden på chaufføren

Busturen tager godt 10 timer, og

chaufføren er tydeligvis træt. Jeg

opdager, at hans øjne er ved at glide i,

og han begynder at nikke med hovedet.

Da han styrer direkte ud i rabatten, giver

jeg ham et lille puf. Han vågner med

et sæt og svinger over i den modsatte

vejbane, inden han får rettet bussen op,

og vi kommer på ret kurs igen. Heldigvis

når han det kun få sekunder før, en stor

lastbil kommer imod os.

busserne er dekoreret med adskillige

amuletter, så jeg sætter min lid til, at vi

nok skal nå sikkert frem. Vinduerne er

også klisteret til med bibelske motiver.

Jeg får øje på et af Jesus med sin kåbe

bundet op over den ene skulder og

hængende halvt ned over brystkassen.

Han er tegnet med en flot maskulin krop

og ser ret sexet ud på det billede, tænker

jeg. Tilbed mig, elsk mig! Jeg trækker lidt

på smilebåndet. Nå ja, måske skal jeg

først begynde at tro!

Jeg var på vej rundt på den klassiske

rundrejse i det nordlige Etiopien. Fra

hovedstaden Addis Ababa rejste jeg

nordpå til Bahir Dar. På Tana-søen

udforskede jeg Nilens udspring og nogle

af søens århundrede gamle ø-klostre.

Derefter besøgte jeg Afrikas "Camelot"

i byen Gonder med sine middelalderlige

slotte og paladser. Jeg vandrede i den

smukke natur i Siemens-bjergene og

rejste derfra den lange vej med bus til

Aksum. Byens obelisker, ruinerne efter

dronningen af Saba og kapellet med

Pagtens Ark vidner alt sammen om

dengang, Aksum var centrum for det

gamle Abysiniens kejsere og vugge for

den etiopiske kristendom og mystik.

På vejen fra Aksum oplevede jeg nogle

eventyrlige klatreture til klippekirker

og templer i Tigray. Nu var mit næste

stop Lalibela og derefter retur til Addis.

Rundrejsen med bus tog 10 dage alene

i rejsetid, så jeg var efterhånden blevet

vant til at få nyrerne banket på plads.

hotel med røde lamper

Da jeg steg af bussen i Woldia, havde jeg

alligevel fået eventyr nok for den dag. Jeg

havde ingen planer om at blive i Woldia,

men ville rejse videre med bussen igen

den næste dag for at komme til lalibela.

efter den lange bustur var jeg træt og

fuldstændig ligeglad med standarden på

mit hotelværelse. Jeg fik øje på et skilt

med hotel i nærheden af busstationen og

traskede derhen. Det var et skummelt

og halvmørkt værelse på 1. sal. Det var

heller ikke særlig rent. Pyt, det var jo kun

for en enkelt nat, og det kostede ca. 20

kr. Hvad kunne man næsten forlange for

kun 20 kr.? Pedaltoilettet stank, og i løbet

af natten var jeg flere gange ude for at

hælde vand i det i håb om, at afløbet

var forsynet med en vandlås. Men det

hjalp ikke. I stueetagen nedenunder

var et diskotek, som spillede høj musik

til langt ud på natten. Det gik pludselig

op for mig, hvorfor pæren i loftet var

rød. Jeg var havnet på et billigt bordel,

så jeg skyndte mig at slukke lyset. Det

tilstødende værelse blev flittigt benyttet

til formålet i løbet af natten.

Efter nattens strabadser stod jeg op til

en ny lang bustur og traskede endnu en

gang søvndrukken ned til busstationen kl.

5. Det var den samme bus, og hønsene

hang stadig på taget. De havde hverken

fået vådt eller tørt i 24 timer og så mere

bevidstløse ud end mig. busturen til

Lalibela skulle tage syv timer, men efter

halvanden time gik bussen i stå, og det

lugtede brændt fra motoren. Jeg fik min

rygsæk ned fra taget og ventede sammen

med de andre passagerer et par timer,

indtil en anden bus stoppede og tog os

med. Vi måtte stå tætpakket resten af

vejen, for bussen var propfuld i forvejen.

"i am the menu!"

Da jeg endelig nåede frem, trængte jeg

til et godt måltid og fandt en lille lokal

restaurant. Den var ejet af en buttet

afrikansk kvinde klædt i traditionelt

farvestrålende tøj. Hendes øjne strålede,

og hun lyste op i glæde over at se en ny

gæst.

"I am the menu!" sagde hun med sit flotte

hvide tandsmil. "I make good pizza."

Hun fik ret. Hendes pizza smagte

forbavsende godt. Det var en del af

hendes hus, som hun havde lavet til en

lille bitte restaurant. Gulve og vægge

var lerklinede og kun en pære hang ned

fra loftet. Der var to lavbenede borde af

træ, og stolene var klodser af ler belagt

med et stykke fåreskind. Men det 21.

århundrede lurer alle vegne for oppe i

det ene hjørne var fjernsynet tændt.

Det viste et program på MTV, hvor rige

amerikanske superstjerner viste deres

overdådige hjem frem og eksponerede

deres glamourøse tilværelse. Det var en

overvældende kontrast.

"Ser dit hjem i Danmark også sådan ud?"

spurgte hun.

"Nej, heldigvis. Mennesker, der lever

sådan, rejser ikke til et land som

Etiopien,” svarede jeg.

Hun smilte bredt og serverede traditionel

etiopisk kaffe som afslutningen på en

dejlig middag i den mest autentiske

restaurant, jeg nogensinde har oplevet.

historiske klippekirker

Om lørdagen fyldtes markedspladsen.

Bønderne gik til byen for at sælge deres

korn, grøntsager, krydderier, honning,

høns, geder og æsler. Det er kvinderne,

der sælger kornet, grønsagerne og

krydderierne, mens mændene handler

med kreaturerne og hønsene. Der

sælges potter, pander, tøj og alverdens

krimskrams. en ung mand sad med en

stor bunke hullede og nedslidte sko, man

skulle være heldig at finde et ens par!

Mens jeg kantede mig igennem

menneskemængden, nyste en mand bag

mig. Han holdt sig ikke for munden, og

jeg fik lidt spyt på kinden. Jeg tørrede

det væk og tænkte ikke mere på det

før nogle timer senere. Da jeg ville tage

håret væk fra ansigtet, opdagede jeg, at

der sad en stor ulækker snotklat i håret.

Efter at jeg havde vasket håret godt og

grundigt, tog jeg ud for at se lalibelas

smukke klippekirker fra det 12.

århundrede. Byen hed tidligere Roha,

men navnet ændredes af kong lalibela.

Han havde været på pilgrimsrejse til

Jerusalem, hvorefter han besluttede at

opføre sin egen version af det hellige land

på afrikansk jord. Han byggede derfor

11 skulpturelle kirker, der var hugget

ned i den lyserøde granitblok. Det var

imponerende bygningsværker, skåret

ned i klipperne med hammer og mejsler,

komplet med flere etager, vinduer, søjler,

endog tagrender ud af en og samme

klippesten. Præsterne og munkene

holdt liv bygningerne med kulørte og

farvestrålende ceremonier.

Kirkerne i lalibela var et af de største

højdepunkter blandt de fantastiske

kulturskatte, der findes i dette helt unikke

og smukke afrikanske land. og blev en

smuk belønning efter min strabadsfyldte

rejse rundt med bus, hvor hønsene hang

og dinglede ned fra taget.

Den største af de 11 kirker i Lalibela

hedder Bet Medhane Alem. Den måler

33.5x23,5 meter og er over 11 meter

høj. Rundt om bygningen er der 34

store søjler (flere restaureret pga.

fare for nedstyrtning). Indvendig er

yderligere 38 bærende søjler.


Hjem fra Nilens bredder uden

et eneste hårstrå på hovedet

Klokken var syv om morgenen, og solen var lige

stået op, da bussen passerede grænsen til uganda.

Pludselig fik jeg øje på et skilt på landevejen: ”The

source of River nile” stod der – nilens udspring.

jeg var her! målet for min rejse: stedet de gamle

opdagelsesrejsende Dr. livingstone, henry stanley,

john speke og kaptajn Richard Burton havde skrevet

tykke bøger om. stedet, der havde taget så mange år

og kostet så mange menneskeliv at finde.

TeksT & FoTos: aRne RunGe

Her kunne jeg godt være stoppet, være

blevet et par dage og rejst hjem igen.

Missionen var fuldført, jeg havde set

det, jeg var kommet for at se.

Men jeg havde god tid, så jeg valgte at

rejse hele vejen rundt om Victoriasøen

for at se, hvordan der så ud, se hvordan

menneskene havde det i de forskellige

lande og byer og for at finde ud af, hvor

fanden alt det vand, som søen afgiver til

verdens længste flod, egentlig kommer

fra. Vi passerede broen over Nilen, og

en time senere blev vi sat af i centrum

af Kampala, hovedstaden i Uganda.

Der var gratis wifi på vandrehjemmet,

og næste morgen, da jeg åbnede min

Gmail, var der en meget interessant

e-mail fra Jinja. Jeg havde mødt Mr.

Sebowa i bussen fra Nairobi, som

havde fortalt, at han var koordinator

for CEPAC, Centre for Performing and

Culture i Jinja.

Vi havde udvekslet visitkort og på

mit stod der bl.a. ”Rejsemagasinet

Globen, Danmark.” Jeg fortalte jeg

var journalist, og at jeg skrev for et

rejsemagasin, der hed Globen. E-mailen

var en invitation til at besøge ham og

hans organisation i Jinja, hvor jeg ville

få en rundvisning, så jeg kunne se de

berømte steder. Jeg skulle også deltage

i et bestyrelsesmøde, høre lidt om hans

organisation og skrive om det i Globen.

De havde lavet et program for tre dage,

og jeg skulle bo hos Mr. Sebowa.

Jeg accepterede invitationen, og dagen

efter kom Mr. Sebowa sammen med

bestyrelsesformanden og hentede mig

i en taxi.

Jinja, dér hvor Nilen udspringer fra

Victoriasøen

Jinja var lige netop den by, det sted,

hvor Nilen udsprang fra Victoriasøen,

løb op igennem Sudan og videre op

igennem Egypten, hvor den dannede et

delta i Kairo og så langsomt sivede ud i

Middelhavet.

Jeg var der i fire dage og blev behandlet

som en konge. Jeg mødte Mr. Sebowas

familie, hans brødre og hans 92 år

gamle far, som stadig cyklede ind til

byen og fik sig en lille én. Jeg mødte

byens høvding, og jeg så ”The Source of

the Nile River”.

Jeg svømmede både i floden og i søen,

og jeg var på diskotek en hel nat, hvor

jeg dansede med smukke negerpiger

med de smukkeste struttende numser.

Jeg prøvede det lokale, hjemmelavede

øl i en lille gemt smugcafe i regnskoven

– og CEPAC betalte det hele! Jeg var jo

inviteret, og jeg var en VIP, Mr. Arne,

journalisten fra Globen.

sydsudan, verdens nyeste

land

Året før havde jeg, uden held,

forsøgt at få visum til Sudan, fordi

præsidenten var sur på Danmark pga.

Mohammedtegningerne.

”Så længe jeg er præsident i Sudan,”

havde han sagt, ”så kan ingen danskere

få visum til mit land. Yalla!”

Men nu var Sudan blevet delt i to, og i

Sydsudan ventede de kun på en formel

afstemning om at gøre det sydlige

Sudan til et selvstændigt land, som

kunne blive medlem af Fn. nu kunne

man komme ind i det sydlige Sudan, så

det var bare om at komme af sted, nu

jeg havde chancen. Jeg besluttede mig

til at følge Nilen nordpå til Sydsudans

hovedstad Juba.

Busturen fra Kampala til Juba ville tage

12 timer, fortalte guidebogen, men på

grund af regntiden sad vi fast i mudder,

hvor vi måtte vente 14 timer på hjælp.

Så turen tog i alt 26 timer. En fin måde

at ryste folk sammen på!

Alle må ud og hjælpe, når man sidder

fast i mudder, så når man endelig,

efter mange udfordringer, ankommer

til destinationen, er det næsten som at

have vundet over Sverige i fodbold. Alle

kender alle, alle får et kram når man

skilles, og flere udveksler Facebookadresser.

I bussen blev jeg rigtig gode venner

med tre ugandere, Mark, Dan og Moses,

som var forretningsmænd og skaffede

brugt tøj i Kampala, som de solgte i

Juba. De boede begge steder, og Mark

havde tilbudt mig, at jeg kunne sove i

deres hus, når vi ankom til Juba.

Vi ankom til busstationen i Juba kl. 1

om natten og fik lov at sove i bussen

til daggry, som man ofte gør i Afrika,

når man ankommer sent, og bussen

ikke skal videre. Kl. 6, da solen stod

op, gik vi til Marks hus, som viste sig

at være en lille negerhytte med stråtag.

Det var første gang, jeg havde boet i

en negerhytte med stråtag, så det var

virkelig en fed oplevelse, bortset fra at

jeg lå inderst og havde dårlig mave.

Jeg blev hos Mark og vennerne i fire

dage og havde en fantastisk tid. De

vaskede mit tøj, viste mig rundt og

inviterede på mad og drikke. Jeg mødte

også en rastafari, som bød på Shisha,

vandpibe og stærk grøn jamaicatobak,

og pludselig så jeg Sudan med helt

andre øjne: Halleluja, hvor var livet dog

gavmildt, her midt i al fattigdommen.

Alle havde sagt, at alt i Juba var rasende

dyrt, og at hotellerne i Juba kostede en

formue for et simpelt værelse, men

allerede dagen efter jeg ankom, fandt

jeg flere hoteller omkring busstationen

til under 10 dollars, så man skal ikke

tro på alt, hvad man hører. Og der var

slet ikke dyrt i Juba, tværtimod, der var

cirka lige så billigt som i Kampala.

På tilbagevejen sad vi også fast flere

gange, men vi klarede problemerne

med hjælp fra andre køretøjer, så turen

tog heldigvis kun 18 timer.

Rwanda, landet med de

tusinde bjerge

Efter Sudan fortsatte jeg via Kampala

mod syd til Rwanda. Ifølge guidebogen

kunne man få visum på grænsen,

ligesom i Sydsudan, men en uge før

jeg ankom, havde man lavet om på

reglerne.

nu skulle man først ansøge om visum

på nettet, udprinte tilladelsen, man

modtog, og ved aflevering af tilladelsen

kunne man så få udstedt et visum på

grænsen. Det var der bare ingen, der

vidste, så jeg blev, ligesom mange

andre, afvist og måtte finde en by med

internet, så jeg kunne skaffe mig den

formular, jeg skulle bruge. Ups.

Der var ingen by ved grænsen, kun

en lille cafe hvor der sad nogle lokale

unge mænd, som fortalte, at der ingen

offentlig transport var, men der holdt

en privat bil, hvis chauffør de gik hen

og snakkede med. Bilen var på vej til

Ntungano, den første by med offentlig

transport, og den ville gerne tage mig

med. Derfra tog jeg en bus til Kabale,

hvor der ifølge guidebogen skulle være

både hoteller og internetcafeer.

GLOBEN nr. 45 / September 2011 51


Jeg tjekkede ind på et rigtigt

backpackerhostel med en masse

musungus – hvide mennesker. Her

mødte jeg Charlie, som var på cykel

fra Korea. Han havde cyklet 32.000

kilometer, besøgt mere end 40 lande

undervejs og brugt 3,5 år på turen.

Han havde det samme problem, han

var også blevet afvist ved grænsen.

Vi slog os sammen for at få løst vores

visumproblem. Der var gratis wifi på

hotellet, så vi ansøgte og fik tilsendt

et par formularer, som vi udfyldte, og

allerede dagen efter fik vi tilladelsen per

e-mail.

Det lykkedes at komme over grænsen

til Rwanda – ”the country of thousand

hills” – uden problemer, men der gik fem

timer med at få visum, så det var ved at

blive mørkt, da vi endelig stod i Rwanda.

Der var ingen hoteller i den meget lille

grænselandsby, så vi besluttede at

campere i Charlies tomandstelt.

Mens vi spadserede hen ad landevejen,

med 20 unger i røven, for at finde et

sikkert sted at campere, kom vi til en

lille kirke, der lå på en bakketop. Her

sagde Charlie: ”Jeg plejer at få lov at

campere i kirkernes baghave.” Vi gik

op og spurgte, om vi måtte campere

her, og præsten Lucien gav os lov at

sove i et lille rum mellem kostalden og

hønsehuset.

Næste morgen havde præstens kone

lavet morgenmad, og alle, både familie

og ansatte, sad i deres fineste tøj. Det

var søndag, og der var gudstjeneste fra

klokken 9 til 12, tre timer. Vi følte dårligt,

vi kunne afslå, men fortalte at vi kun

kunne blive en halv time, fordi Charlie

skulle cykle hele vejen til Kigali, en 90

km lang rejse og helst ville ankomme,

før det blev mørkt. Det forstod han.

Men først skulle der tages fotos.

Charlie havde en lille fotoprinter, og

printede et billede af os og familien ud

til præsten, som han blev meget glad

for. Gudstjenesten var helt gospelagtig,

der blev trommet, sunget og danset

i timevis. Synd vi ikke kunne blive lidt

længere.

I Kigali tjekkede vi ind på Mont Kigali,

et flot lille hotel med et milion-dollarsview,

og dagen efter tog vi ud til den

burundiske ambassade og fik visa – på

stedet – så vi ikke ville få det samme

problem, når vi kom til grænsen til

burundi.

Efter ambassaden tog vi på Kigali

Memorial Center, hvor der er oprettet

et museum om folkemord, bl.a. krigen

mellem hutuer og tutsier i 1994, hvor

hutuerne dræbte tusindvis af tutsier

med macheter, økser, spader og

landbrugsredskaber. Et uhyggeligt

folkedrab. Bagefter besøgte vi hotel

Mil Collines, som var rammen om den

berømte film om Rwandas folkedrab.

gesenyi, grænsebyen til

Congo

Gesenyi, grænsebyen til Congo, lå lige

ned til Kivu-søen, et lille paradis midt

inde i det mørke Afrika. Vi tog hertil

for at komme over grænsen til Goma i

Congo for at rejse ned gennem Congo

til burundi, men det var desværre ikke

muligt at få visum på grænsen mere.

En italiener, vi mødte, havde fået visum

hjemmefra til 150 dollars, men måtte

alligevel slippe 50 dollars i bestikkelse

for at komme ind.

Det ændrede vores rejseplaner, vi

måtte tilbage til Kigali for at komme

til Burundi. Men Gesenyi var bestemt

et besøg værd. Vi boede i en kirke,

som havde oprettet et hostel med en

dejlig terrasse, en restaurant, gratis

internet og kun fem minutters gang fra

søbredden.

Charlie havde opgivet at cykle i

Rwanda, ”the land of thousand hills”,

det var simpelthen for hårdt med alle

de bakker, så vi tog bussen sammen og

puttede hans cykel i bagagerummet.

Selv busserne havde problemer med

bakkerne, som var stejle og ofte over

2000 meter høje, og måtte ned i

slæbegear for at komme over.

Og så var det regntid. Der kom nogle

ordentlige byger ind imellem, de

varede kun kort tid, men de var meget

voldsomme. Når det regner i Afrika,

så regner det. Så blev solparasollerne

pludselig til paraplyer.

Burundi, stadig lidt farligt at

rejse i

Det var faktisk muligt at få udstedt

visum på grænsen til Burundi, men kun

for tre dage, som så kunne forlænges i

hovedstaden Bujumbura. Så det var vist

alligevel godt, vi havde ordnet visum på

forhånd.

Vi ankom til hovedstaden sent på

eftermiddagen og skulle så til at finde

et hotel, der ikke kostede en formue.

I guidebogen var det billigste hotel 45

dollars og det næstbilligste 85 dollars, et

godt stykke over vores smertegrænser,

sikkert fordi Lonely Planet kun turde

anbefale de supersikre hoteller.

Men allerede på busstationen lykkedes

det os at finde et billigt hotel. Bussens

billetkontor fortalte os om Albatros,

et hotel der lå lige i nærheden og kun

kostede 8 dollars for et dobbeltværelse.

Det viste sig senere, at hotellet var et

”love hotel”, hvor de fleste par kun blev

et par timer, hvilket jo i sig selv var

interessant.

Så vi var super heldige, ellers skulle

vi have camperet, og sikkerheden om

natten var vist ikke den bedste for

tiden. Både guidebogen og de lokale,

vi snakkede med, sagde, at der var

temmelig usikkert i Burundi. Men vi var

to, og vi passede godt på hinanden.

Charlie kørte rundt i byen på sin cykel,

og jeg på en mc-taxi. Hver gang jeg

tog en mc-taxi, tog Charlie to fotos, et

forfra med ansigter og et bagfra med

nummerpladen, ”just in case”. Folk

fortalte, at selv mc-taxierne arbejdede

sammen med kriminelle bander, og en

amerikansk ngo’er fortalte, at han flere

gange havde set bander på seks-syv

personer overfalde turister og snuppe

deres rygsække midt på gaden i

Bujumbura. Ups.

Hovedstaden Bujumbura lå lige ud til

søen Tanganyika, en anden af Afrikas

berømte søer, hvor Stanley mødte Dr.

Livingstone med de berømte ord: “Dr.

Livingstone formoder jeg?”

Vi havde håbet at kunne rejse sydpå

langs søen til grænsen og blive nogle

dage i byen Kigoma, hvor der er opsat

et monument, hvor der står, at det

var hér, lige hér, at mødet mellem Dr.

Livingstone og journalisten Stanley

fandt sted.

Men det blev vi stærkt frarådet. Det

sydlige Burundi var bestemt ikke et

sikkert område at rejse i, sagde folk,

så det endte med, at vi valgte at tage

østpå til grænsebyen Kobero og derfra

ind i Tanzania. Charlie til Dar es Salaam,

og jeg nordpå til Mwanza.

mwanza, tilbage ved

victoriasøen

Tanzania er et muslimsk land og meget

sikkert at rejse i, et land hvor koranen

beskytter og hjælper de rejsende.

Som du sikkert ved, var Mohammed

også en slags backpacker, så han skrev

i koranen, eller fik sin datter Fatima til

det (da han ikke selv kunne skrive):

”Hvis du møder en rejsende, langt væk

hjemmefra, så hjælp ham, beskyt ham

og giv ham alt, hvad han behøver.” Og

muslimerne følger heldigvis disse bud.

Tak, Mohammed, jeg skylder dig en øl.

Nu var jeg tilbage ved Victoriasøen og

nød i flere dage den friske søluft, spiste

bananer og lokale, nyfangede fisk på

havnen og mødte de flinke folk, der

boede der.

Der gik nogle mærkelige, store, grimme

fugle rundt på stranden. De lignede en

blanding af pelikaner og storke, men i

stedet for at spise fisk som pelikaner,

spiste de affald fra affaldscontainerne

ligesom gribbe, og de sad ofte på

hustagene ligesom storke. Det varede

flere dage, før jeg fandt ud af, at det var

marabustorke. Så nu har jeg også set

marabustorke, man bliver sgu’ så klog

af at rejse.

Kisumu, der hvor obamas

bedstemor bor

Ugen efter fortsatte jeg nordpå langs

Victoriasøen og ankom til Kisumu, en

anden lille paradishavneby ved den

kenyanske del af søen. Byen er berømt,

fordi Barack Obamas bedstemor, der er

fra Kenya, faktisk bor her i byen.

Barack Obamas far, som er fra

Luo-stammen, mødte præsidentens

mor, da han var indskrevet på University

of Hawaii i Mânoa. Han døde desværre i

en bilulykke i 1982 og oplevede aldrig, at

hans søn blev verdens mest magtfulde

mand.

Præsident Obama har besøgt Kisumu

flere gange, det mest højprofilerede

besøg var i 2006, da titusinder af

borgerne fyldte Kisumus gader og hilste

ham som en helt. Hvorefter senator

Obama råbte en hilsen tilbage på det

lokale luo-sprog.

Jeg prøvede at finde bedstemoren,

som blev kaldt Mama Sara, for at få et

interview og et foto af hende og mig

til Globen, men det var ikke let at få

transport til Kogelo, compounden ude i

bushen, hvor hun boede.

Jeg var efterhånden ved at have travlt,

hvis jeg skulle nå mit fly i Nairobi, så

det måtte blive næste gang. Jeg nåede

lige at få en klipning af mit hår, før

jeg fortsatte til Nairobi. Den kostede

5 kr., måske lige i overkanten, men så

fjernede han også det hele, både håret

og det to måneder lange fuldskæg, så

jeg lignede Yul Brunner, da jeg gik ud

af salonen.

Det kom jeg godt nok til at fortryde, da

jeg landede i Kastrup i snevejr og 20

graders kulde. Det er dæleme træls at

være skaldet i Danmark om vinteren,

men det er jo altid dejligt at komme

hjem, med eller uden hår.

prisniveau

for rejsen

flybillet København-addis

ababa retur: 3.518 kr. med BMI.

flybillet addis ababa-nairobi

retur: 194 USD med Ethiopia

Airlines.

Bus nairobi-Kampala, 16

timer: 20 EUR.

Bus Kampala-juba, 27 timer:

15 EUR.

mc-taxi inden for bygrænsen:

under 5 kr.

hoteller/hostels: 50 kr.

for fællesrum i Nairobi, små

spartanske hoteller fra 30 kr.

frokost og middag på lokale

restauranter: fra under 5 kr.

hjemmelavede fadbamser på

smugkroer: fra 2 kr.

frisør: 3,50 kr. eller med

barbering 5 kr. (en oplevelse der

bør prøves)

visumgebyrer:

Kenya: 25 USD på grænsen.

Burundi: 40 USD på grænsen.

uganda, tanzania, sudan: 50

USD på grænsen.

Rwanda:60 USD på grænsen

med tilladelse via internettet.

Congo (DRC): på grænsen

kostede det for 3 måneder siden

35 USD, men en måned senere

150 USD, derefter 280 USD – og

lige for tiden gives der slet ingen

visa på grænseovergangen ved

Goma i Rwanda.

52 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 53


Dette sted er forladt af

gud og burde for længst

være forladt af mennesket

også.” sådan skrev liv

Balstad om øgruppen

svalbard, som ligger i

ensom majestæt nord for

det kolde Barentshav og

udgør et sidste stop før

nordpolen. i marts 2011

satte jeg kursen mod

øgruppen med det barske

klima. målet var at se en

vild isbjørn og få et indblik

i, hvordan livet leves i

verdens nordligste by.

TeksT & FoTos: jakob øsTeR

RediGeRinG: laRs-TeRje

lysemose

Billede øverst: Den 100 kilometer lange

hjemtur på snescooter var kold og hård.

Heldigvis fulgte helt vindtæt tøj og luffer

med i ekspeditionen. Mine almindelige

skihandsker var ganske ubrugelige.

Billede midten: ”Huset” ligger majestætisk

i udkanten af Longyearbyen. ”Huset” er

Svalbards ældste restauration og byder i

dag på café, restaurant og biograf med én

fremvisning om ugen.

Billede nederst: Hovedgaden i Longyearbyen.

Fem måneder om året når solens stråler ikke

frem til indbyggerne i byen.

Udsigt fra ”Nybyen”, som de 5-6 barakker i

Longyearbyens nordlige udkant kaldes, og ind mod de

farverige huse i ”verdens nordligste by”.

”Hvis I ser en isbjørn, skal I ikke stoppe,”

sagde Audun. Vores syv snescootere

holdt linet op på en snorlige række i

udkanten af Longyearbyen, hovedbyen

på Svalbard.

Vi var i færd med at få de sidste

instrukser. Audun, vores guide, var en

typisk nordbo. Han talte ikke meget, og

han smilede, når han skældte ud. ”Det

må du ikke!” sagde han, og smilede

mildt, som om at det måtte man godt

alligevel.

Auduns førerscooter var udstyret

med GPS, satellittelefon og kort over

området. Bag på førerscooteren sad

desuden en anhænger lastet med et

telt, førstehjælpsudstyr, en kaliber 33

jagtriffel samt proviant nok til at brødføde

en mindre hær. Usammenhængende

forsøgte han at forklare os, hvordan vi

skulle operere satellittelefonen, hvis han

nu skulle komme i en situation, hvor han

ikke selv var i stand til at bruge den.

Så fiskede Audun en gammel seksløber,

der lignede noget fra en cowboyfilm,

op af skulderhylstret under sin lurvede

dunjakke, puttede seks kæmpe patroner

i tromlen og afsikrede den. Vi var klar til

at forlade civilisationen.

isbjørneland

Destinationen var østkysten af

Spitsbergen, som hovedøen på Svalbard

Dagen efter vores snescooterekspedition slog vejret om.

Skyerne trak ind over Longyearbyen, temperaturen steg og

sneen faldt.

I audiens hos

kongen af Arktis

hedder. Østkysten kendes også som

”Isbjørneland” – i hvert fald hvis man

skal tro selskabet Arctic Adventures,

som havde arrangeret turen.

For en tur, hvis hovedformål var at se

isbjørne, virkede Auduns anvisninger,

om at man ikke måtte stoppe, hvis man

på vejen skulle få øje på en isbjørn,

paradoksale. Pointen var, så vidt vi kunne

forstå på vores ordknappe guide, at det

ikke gik at stoppe op og fraternisere med

en vild polarbamse, samtidig med at

guiden, der kørte forrest med våbnene,

intetanende var kørt videre.

I stedet for at benytte udflugten til at

spejde efter dyr, gav vi den i stedet

gas for hurtigst muligt at tilbagelægge

de 100 kilometer til østkysten, hvor

isbjørnene forhåbentlig ventede.

Ser man bort fra, at morgentemperaturen

lå på minus 22 grader, var vejret perfekt.

naturen gjorde denne dag næsten

udelukkende brug af kun to farver: hvid

og blå. Sne og himmel oplystes, så langt

øjet rakte, af den gavmilde sol, der hele

dagen tilsmilede os fra sin tilsyneladende

evige position lavt på himlen.

Koldt var det. Koldt og klart. Jeg var

iført tre par bukser, tre trøjer, tre par

sokker og et par uldvanter under den

tykke køredragt, de store støvler og de

vindtætte læderluffer. Jeg kunne lige

nøjagtig holde varmen, når vi pressede

scooterne igennem den iskolde luft med

en hastighed på op mellem 60 og 80

kilometer i timen.

frostbid

Efter vi havde kørt et par timer, mærkede

jeg en underlig brændende smerte i

panden. Det føltes lidt, som om jeg var

blevet forbrændt, men til trods for at

solen skinnede lystigt, var solskoldning

ikke det allermest sandsynlige,

omstændighederne taget i betragtning.

Til sidst gjorde det så ondt, at jeg måtte

stoppe.

Audun havde placeret mig som

agterlanterne, og da jeg standsede

opdagede resten af flokken uheldigvis

ikke, at rosinen forlod pølseenden. Snart

drejede kortegen af snescootere om

bag et fjeld, og var straks efter over alle

gletsjere og ude af syne. Ser man bort

fra eventuelle isbjørne og rensdyr, var

jeg pludselig ret alene.

Febrilsk flåede jeg mine overdimensionerede

luffer og min hjelm af.

Det viste sig, at min tykke, uldne baklava

(ansigtsmaske) var krøbet ud under

kørebrillerne og lidt op i panden, hvilket

havde efterladt et lille stykke med bart,

som havde været frit eksponeret for den

ualmindeligt kolde luft. I en hulens fart

fik jeg stoppet ansigtsmasken tilbage ind

GLOBEN nr. 45 / September 2011 55


om isbjørne

Kendetegn: Isbjørnen er en stor gullig-hvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8

meter lang og kan veje op mod 500 kg, hvilket gør den til den største af alle

bjørnearter.

ernæring: Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger,

søfugle og unge hvalrosser.

Bestand: Anslået 20-25.000 i hele verden. På Svalbard omkring 3.000.

trusler: Isbjørnen er en truet dyreart pga. global opvarmning, forurening og

smeltende is.

sådan ser du vilde isbjørne: Isbjørne lever i de arktiske egne: Nordpolen,

Grønland, Svalbard, Canada og Alaska. Størst chance for at se dem er på

snescooter på østkysten af Svalbard og ved Churchill i Canada.

isbjørneangreb: Inden for de seneste 20 år har isbjørne angrebet og dræbt

turister ved tre tilfælde på Svalbard:

En norsk pige gik midt i 90’erne ubevæbnet tur i fjeldene omkring

Longyearbyen og blev overrasket og fortæret af en isbjørn.

En turistekspedition blev i slutningen af 80’erne angrebet af en vred bjørn

efter at være gået i land fra deres skib. Det viste sig efterfølgende, at guiden

havde skudt bjørnen flere gange i hovedet med både en signalpistol og en

almindelig pistol, men med for lille kaliber ammunition, så bjørnen nåede at

dræbe en af ekspeditionens medlemmer og såre en anden hårdt.

5. august 2011 gik det galt igen, da en 250 kg tung bjørn dræbte en 17-årig

ung mand og kvæstede fire andre unge nær Von Postbreen. I alt 13 personer

deltog i en gruppe fra The British School of Exploring Society og lå og sov i

deres telte, da de kl. 7.30 om morgenen blev overrasket af en bjørn. Selv om

de medbragte en riffel, virkede de første fire patroner ikke umiddelbart.

Da det lykkedes at nedlægge bjørnen, opdagede man, at mange af dens

tænder var ødelagte, og at tændernes nerver var blottede, hvilket kunne

forklare bjørnens besynderlige adfærd. Skaderne antyder, at isbjørnen

var gammel, såret eller syg og derfor har været tvunget til at spise

grøntsager og ikke sæler, som isbjørne normalt lever af. Det kan have været

grøntsagerne, der har ødelagt bjørnens tænder og givet den tandpine.

under brillerne, fik monteret det øvrige

udstyr og fyret op for gassen.

Heldigvis var sporet friskt, og efter et par

lange minutters hidsig jagt skimtede jeg

min gruppe i det fjerne. Kort efter var

der igen kontakt til den bagerste scooter.

De andre fræsede ubekymret derudad,

uden at ane at jeg havde været væk. De

næste kilometer filosoferede jeg over,

hvor længe mine gæve medkørere mon

kunne buldre derud af, hvis man skulle

gå hen og få motorstop.

Østkysten

Temperaturen faldt brat, da vi nærmede

os kysten. Inde i landet i læ bag fjeldene

var der ”lunt” og godt, men her nær den

barske østkyst, helt uden for rækkevidde

af den lune golfstrøm, faldt temperaturen

ned til minus 30 grader eller omtrent en

halv gang koldere end i en gennemsnitlig

dansk kummefryser. Kulden skar sig

gennem marv og ben på denne dag, der

senere skulle vise sig at blive vinterens

næstkoldeste.

Da vi havde kørt de 100 anstrengende

kilometer - eller 10 mil som Audun

kaldte dem - over stok og sten, isbræer

og frosne floder, nåede vi endelig ud til

østkysten. Foran os lå den bundfrosne

storfjord. Is så langt øjet rakte.

Her sidst på vinteren skulle en rask

1300 km lang gåtur over isen helt til den

geografiske nordpol ved 90°Nord være

mulig, hvis man skulle være i humør til

det.

ursus maritimus

Isbjørne skulle vi ikke lede længe efter.

300-400 meter ude på isen spankulerede

en isbjørnemor rundt med sin legesyge

unge. Ursus Maritimus, som den hedder

på latin, lever næsten udelukkende af

kød, så den opholder sig typisk på isen

eller langs iskanterne, hvor den kan jage

sæler, fisk og unge hvalrosser.

Familien bjørn havde fundet et hul i

isen og var i gang med at fortære de

sidste rester af en sæl. Isbjørne har

en uforlignelig lugtesans, så selv om vi

var flere hundrede meter væk, kunne

de ganske givet lugte os, hvilket dog

hverken lod til at bekymre dem eller

Audun, der dog for en sikkerheds skyld

Isbjørnemor og -unge fotograferet

på ganske lang afstand. Vores guide

Audun mente, det var for farligt at køre

tættere på.

havde fundet jagtriflen frem. Da de var

færdige med måltidet, luntede moren

sig en tur hen over isen, mens ungen

tumlende fulgte efter.

Desværre mente Audun, at det var for

farligt at køre tættere på de to bjørne.

”Snescooterne kan sidde fast i vandet,

der ligger oven på isen,” sagde han, og

selv om han var svært bevæbnet med

både revolver og jagtriffel, ville han ikke

tage nogen chancer.

Så fotograferingen af de kære bjørne

måtte foregå fra lang afstand. Alt, hvad

vi havde af kikkerter og telelinser, blev

halet frem, og vi bad til, at batterier og

elektronik ville virke ved disse ukristelige

temperaturer. Men en hvid bjørn med en

hvid baggrund på 400 meters afstand

skulle desværre vise sig ikke at være

Jordens letteste motiv at forevige. Og

slet ikke når udstyret skulle betjenes

med en vindtæt luffe på størrelse med

en grillhandske. Efter en halv time i

selskab med kongerne af Arktis var

audiensen forbi.

Efter en frokost i det fri bestående af

frysetørret pasta, et glas blåbærtoddy

og en plade halvfrosssen chokolade

var det tid til at vende næsen hjemad.

Maden, der skvulpede i maven, og synet

af to glade isbjørne prentet på nethinden

hjalp til med at holde humøret højt, mens

vi i fire timer pløjede vores snescootere

gennem det kolde, puklede terræn og

hjem til civilisationen.

aktiviteter på svalbard

verdens nordligste by

For enden af Adventsfjorden ligger

Svalbards største by indeklemt og

omkranset af bjerge.

Med sin placering på 78 grader

og 13 minutters nordlig bredde er

Longyearbyen verdens nordligste by, når

en by defineres som et sted med mindst

1.000 indbyggere. Omkring 2.000

personer bor i byen, der er opkaldt efter

den amerikanske forretningsmand John

Munroe Longyear, der i 1906 grundlagde

Svalbards minedrift.

Den så nordlige placering betyder, at

byen hvert år fra midten af november til

slutningen af januar er omsluttet af det

totale mørke, der kaldes for polarnatten.

Intet lys finder vej til byen, da solen

hele døgnet står mere end 6 grader

under horisonten. I et par uger før og

efter polarnatten forekommer det polare

tusmørke. Da gemmer solen sig også

hele døgnet, men midt på dagen står

den kun lige under horisonten, så mørket

lyses lidt op.

Ud over disse tre en halv mørke måneder

er der yderligere 45 dage med kun lidt

dagslys, hvor folk i Longyearbyen aldrig

ser selve solen, fordi den ikke når op

over bjergene, der omkranser byen.

En morgen vågnede jeg i køjesengen på

mit gæstehus og stirrede lidt forvirret på

mit ur. Klokken var halv syv, og datoen

var den 22. marts. Blot to uger før havde

snescooterture: Flere lokale selskaber tilbyder om vinteren ture af en eller flere

dages varighed til Østkysten, Tempelfjorden, den russiske mineby Barentsburg,

Kamp Linné og Elveneset. En dagstur koster omkring NOK 2.500. Chancen for at

se isbjørne er størst i marts måned og på ture til østkysten eller Tempelfjorden.

hundeslæde: Hundeslædeture arrangeres om vinteren og foråret. Ture af

en halv dags varighed koster omkring 1.000 NOK. Om sommeren, når sneen

smelter, arrangeres ture med hundeslæde på hjul.

isgrotter: Der findes tre forskellige isgrotter under gletscherne nær

Longyearbyen, som det er muligt at besøge. I pandelampens skær kravler

man ind i smalle labyrintiske gange med spøjse isformationer og -krystaller i

huler under gletscherne. For at komme frem til de forskellige grotter, skal man

enten gå med snesko (og gevær) eller køre med hundeslæde, snescooter eller

bæltekøretøj. Det koster 6-700 NOK at besøge en isgrotte.

Øvrige ture: Det er desuden muligt at arrangere et væld af øvrige ture som

f.eks. rideture, kajakture, trekkingture, bådture, osv.

på egen hånd: Det er muligt at køre på snescooter, trekke og stå på ski på egen

hånd rundt på Svalbard, men det kræver, at man medbringer en jagtriffel med

høj kaliber ammunition. Jagtriffel kan lejes lokalt, men forudsætter jagttegn eller

som minimum lokalt bestået skydekursus.

byen fejret solfest. Dagen, hvor solen for

første gang tittede op over bjergene.

nu sidst i marts var det allerede

lyst klokken halv syv om morgenen.

Søvndrukken gloede jeg ud ad vinduet,

mens jeg undrede mig over, hvor alt

det lys kom fra. Der gik lidt tid, før

sammenhængen gik op for mig. Solen

måtte være stået op næsten en halv

time tidligere, end den gjorde dagen før.

Forårsdagene vokser sig hurtigt lange og

lyse på Svalbard. Kun en måned går der,

fra man i byen ser solen for første gang,

til den aldrig går ned, og midnatssolen

tager over.

”Tilpasningens evne og resignationens

kunst er noget af det mest nødvendige

for den som skal bo på Svalbard”– Liv

Balstad, ”Nord for det øde hav”, 1956.

graven er sort

”Graven er sort, graven er sort,”

sang John Mogensen, men da havde

han næppe Svalbard i tankerne. For i

Longyearbyen ligger permafrosten som

en tyk, hvid kappe oven på den sorte

jord og gør vejen ned til graven svært

gennemtrængelig. Gennembryder man

alligevel den frosne jord og lægger de

Iklædt tykke termodragter, vindtætte

støvler og luffer og adskillige lag tøj

begav vi os af sted i de minus 20-30

graders frost.

GLOBEN nr. 45 / September 2011 57


døde derned, er konsekvensen, at kulden

konserverer ligene, så de aldrig opløses.

Så begravelser er man gået væk fra.

Ulykkeligvis var død og begravelse et

kun alt for aktuelt tema i den lille uge,

jeg befandt mig på Svalbard: En ung

pige havde taget sit eget liv. Netop som

foråret var kommet, og lyset havde

fortrængt vintermørket, havde hun valgt

at forlade denne verden.

Dette sted er forladt af Gud og burde

for længst være det af mennesket også,”

genlød citatet, der passede lidt for godt

til lejligheden, i mit baghoved. Det var

søndag, og lyden af kirkeklokker ringede

gennem byens kolde gader. Pigens

jordiske rester lå ikke i kirken, men var

for længst fløjet ind til fastlandet, hvor

hun skulle begraves.

Et par dage forinden havde en 30-årig

gut taget turen samme vej. Han havde

med sin snescooter forsøgt at sætte

sit spor så højt som muligt på en stejl

bjergskrænt lige uden for byen. ”High

Marking” kaldes den skæbnesvangre

polarsport, som især er farlig, når det er

meget koldt, fordi lavinefaren øges, når

der er stor temperaturforskel mellem

den minus tyve grader kolde luft og den

minus en grader ”varme” permafrosne

jord.

En lavine begravede ham levende, og

da han 45 minutter senere blev gravet

ud, var han død. I kirken blev de

begge mindet denne dag. Sorgen hang

knugende over byen, og isen brændte

under folks fødder, da de tavse forlod

kirken.

”Og så slukkes dagen for bestandig.

Den sorte himmel trækker sig over

en sol, der druknede i blod og blåt og

grønt. Polarnatten leger ned over os

med kolde pust, dødsens kolde pust.

Og stilheden ringer i mine ører.” – Fra

”Henry Rudi, Isbjørnekongen” af Lars

Normann Sørensen, 1958.

”huset”

”Æ bor her. Æ trives. Æ har set isbjørn.”

Sådan stod der bag på den sorte T-shirt

på en af de lokale mænd, der befandt sig

på caféen. Han var nordmand, som langt

de fleste andre der bor i Longyearbyen.

Inuitterne nåede aldrig til Svalbard, men

en del russere boede heroppe. De fleste

russere tog dog hjem i takt med, at mange

af Svalbards kulminer lukkede. Tilbage

er næsten kun nordmænd – samt en

enkelt afvist iransk asylansøger der har

søgt tilflugt fra de norske myndigheder

her på civilisationens frosne rand og

sælger kebab på byens torv.

Nordmanden på caféen, der angiveligt

både havde det godt og havde set en

isbjørn, befandt sig i ”Huset”, som

er Svalbards ældste restauration, og

som består af en café, en biograf,

der viser film en gang om ugen og en

gourmetrestaurant.

”Huset” er byens samlingssted, og i

caféen indtager mange lokale hver

dag dagens ret. Denne aften stod den

på ”middagspølse med stekt løk og

potetmos.”

Ved siden af caféen lå restauranten, der

på det kulinariske plan udkonkurrerede

middagspølsen med adskillige kokkehuer.

En perle af en gourmetrestaurant

med arktisk menu og en af nordens

største vinkældre havde fundet vej til

denne udørk. 20.000 flasker lå der i

vinkælderen, der var hjulpet godt på vej

af Svalbards afgiftsfrie status.

Den arktiske menu, som fra tid til anden

også indeholder isbjørn, bestod af vildtterrin

med rypebryst og portvinssirup,

arktiske kammuslinger, rensdyrfilet og

cognacmarinerede multebær.

frygten for den hvide bjørn

Selv om Longyearbyen ikke er nogen

stor by, breder den sig over et stort

areal. ”Huset” synes placeret så langt

væk fra alting, som det overhovedet kan

lade sig gøre. ensomt ligger det store

hus nærmest som et spøgelsesslot for

foden af et kæmpe fjeld, en halv times

gang fra den lille bys centrum. Hver

fredag og lørdag er der diskotek, og kun

guderne må vide, hvordan folk kommer

hjem derfra i den alt for kolde nat.

Efter at have set ugens film i biografen,

traskede jeg først på natten med

stilheden ringende i mine ører hjem mod

mit gæstehus gennem de øde gader

i byens udkant. Blot et par hundrede

meter derfra lige uden for bygrænsen

havde jeg tidligere på dagen været på

udflugt med en bevæbnet guide. Nu

nød jeg den friske luft helt alene, mens

jeg spekulerede over, hvor øens mange

isbjørne – som der er flere af end

mennesker på Svalbard – nu befandt sig.

Det nev lidt, når den lette vind blidt slog

mod min frostbidte pande, men det var

ikke kun vindens piben, der alt for ofte

fik mig til at kigge mig nervøst tilbage

over skulderen. Frygten lurede for, at

den hvide bjørn skulle ligge på lur et

sted i sneen. Så sent som ugen forinden

havde en isbjørn forvildet sig ind i byen,

havde en lokal fortalt mig.

Måske var det polarkuller, måske havde

jeg fået en øl for meget – risikoen

for at møde en bjørn var selvfølgelig

forsvindende. Men det føltes alligevel

uhyggeligt dér i mørket midt i

isbjørneland.

Komplet ugeneret nåede jeg naturligvis

i ro og mag frem til verdens velsagtens

nordligste gæstehus. Den gamle

ombyggede minearbejderbarak, som

udgjorde mit gæstehus, lyste mig venligt

i møde. Før jeg gik til ro, kiggede jeg på

det udendørs termometer. Temperaturen

var præcis den samme, som den var den

dag, jeg ankom. Minus 22 grader.

praktiske

oplysninger

fly: SAS flyver til Longyearbyen

via Tromsø. Flyvetiden fra Tromsø

til Longyearbyen er 1½ time. Der

flyves 7 gange om ugen med

Boeing 737 med en kapacitet

på 150 passagerer. Der er ingen

nærliggende lufthavne, så flyet

må altid medbringe brændstof

nok til at kunne nå at flyve tilbage

til Tromsø.

en returbillet koster omkring

5.000 kr. Det er muligt at flyve til

Svalbard på SAS’ bonusprogram

til kun 12.000 points (enhedstakst

overalt i Skandinavien).

overnatning: Der er tre

gæstehuse og tre hoteller i

Longyearbyen. En overnatning

på gæstehus koster omkring

300 NOK på sovesal eller 800

noK for et dobbeltværelse. en

overnatning på hotel koster

omkring 2.000 NOK for et

dobbeltværelse per nat.

Alle priser er sæsonafhængige, og

priserne er højst i foråret og om

sommeren.

Bliv abonnent på

rejsemagasinet Globen

- og få en masse ekstra

med i købet

TeksT: jacob GoWland jøRGensen

Hvis du ikke allerede er aktivt medlem, eller fast får Globen tilsendt, så er

muligheden der nu for at få rejsemagasinet Globen i din postkasse.

For den beskedne sum af 300 kr. kan du få et abonnement på vores

rejsemagasin Globen i et helt år. Udover de fire numre af Globen spækket med

autentiske rejsehistorier ad libitum, får du også nogle gevaldige rabatter med

i købet på uundværlige ting som vaccinationer, rejsebøger og rejseudstyr.

Rejser du bare én gang om året, og bruger rabatterne der følger med, er

de 300 kr. hurtigt blevet til tjente penge. Du får også invitationer til særlige

arrangementer i De Berejstes Klub og får adgang til medlemsområdet på

vores nye hjemmeside. Der er ingen krav til rejseaktivitet, alder, skostørrelse

eller andet. Det er der kun, hvis man vil være aktivt medlem – og kun ifht.

rejseaktivitet.

Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på www.berejst.dk og udfylde skemaet

under ”Passivt medlem”. Læg mærke til at betalingen kan være under 300

kr., hvis du tilmelder dig midt på året. Du kan også give et abonnement i

gave – et helt års inspiration til rejser + rejserabatter er nok lidt sjovere at

få i fødselsdagsgave for en rejseinteresseret end den obligatoriske skjorte.

Du er altid velkommen til at kontakte De Berejstes Klub om medlemsskab

eller abonnement på nytmedlem@berejst.dk

Det får du som medlem af De Berejstes Klub

• Medlemsmøder i ind- og udland

• Korte klubture

• Specialrejser for medlemmer

• Julefrokoster

• DBK-weekender

• Foto-, skribent- og UNESCO-konkurrencer

• Cafe Globen fester og hygge

JUNI 2010 / Nr. 40

Globen

MedleM sblad for d e b ereJ stes KlU b

Tema:

Rablende

røverhistoRieR

Globen

Mars

Rumdragter,

overvågning

og fremtiden

Tanzania

Simpelt

trylleri kan

være farligt

marts 2011 / nr. 43

rEjsE magasin fra DE B E r E jstE s KluB

- autE ntisKE r E jsE historiE r fra hE l E v E r DEn

Chile

Verdens

kulturarV

GUATEMALA

mayaruiner og

en kalender

som spår snarlig

dommedag

Globen

RUSLAND

Kulde skaber

flinke folk

IRAN

Et overset

land som

rummer mange

kulturskatte

BRASILIEN

Marts 2010 / nr. 39

MedleM sblad for d e b erejstes Klub

Tema:

Karneval, samba

og fest for alle

Frygtelige

naturkræfter

på spil

Tema:

Udlandsarbejde

Japan

i børnehøjde

Guide til

Buenos Aires

På vulkaner

i Italien

Naturoplevelser

fra Canada,

Alaska og

Labrador

Nordpolen

Globen

Hvor intet skib har været før

Zimbabve

89 sixtillioner procent inflation

Tibet

ned fra de Tibetanske højder med tog

December 2010 / nr. 42

r ejsemagasin fra De b erejstes Klub

- autentisK e rejsehistorier fra hele verD en

NordAmerikA

Derudover er der en lang række medlemsfordele. Både kontante

i form af gode rabatter på fx dyre vaccinationer, og andre

rejserelevante fordele som rejsemagasinet Globen og muligheden

for fx rejsetips og rejsefællesøgning for medlemmer på vores

kommende hjemmeside.

Dette gælder for aktive medlemmer (kun hvis man opfylder

særlige krav om rejseaktivitet) og i et vist omfang også for

såkaldt passive medlemmer (kan alle blive uanset rejseaktivitet).

Læs mere på www.berejst.dk.

58 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 59

Tema:


Vikingefest på Skarø

De Berejstes Klubs 15 års jubilæumstur foregik

med sejlads i det sydfynske øhav

TeksT: laRs munk

FoTos: laRs munk, maRianne leTH & micHael nyHolm

I weekenden 17.-19. juni drog DBK på

den årlige weekendstur. Denne gang var

turen dog lidt speciel, for weekenden

markerede klubbens 15 års jubilæum.

Arrangementet var placeret nogenlunde

centralt i Danmark, således at øst- og

vestmedlemmer havde lige langt til

arrangementet: Valget var faldet på

det sydfynske øhav. Den almægtige

organisator Søren Fodgaard havde med

stor professionalisme arrangeret hele

weekenden, godt støttet af Fiil Frandsen,

som vanen tro havde arrangeret en

masse praktiske indslag.

Weekenden tog sin start fredag aften,

hvor 22 berejste medlemmer var

draget til Svendborg for at socialisere.

Restaurant Svendborgsund stod for skud

med en gang Svendborgsund Gryde.

Herefter gik turen videre i byen, hvor

vi besøgte den meget provinsielle og

hyggelige bar Strandlyst, som medlem

Cathrine Kroghs bedstemor havde ejet

og drevet for nogle år siden. En dejlig

afslutning på en dejlig fredag aften.

vikingernes højborg for en

aften

Mødestedet lørdag formiddag var en

noget forladt, kold og våd Rantzausminde

Havn, lidt uden for Svendborg. Duggen

faldt vel hårdt denne formiddag, ja

nogle mente endda, at der var tale

om decideret regn. Men velklædt i

tøj fra Helly Hansen og lignende var

DBK’erne klar til at stige til søs i det

gode vikingeskib: "Lindheim Sunds". En

kopi af det lille krigsskib fra Skuldelevfundene

i Roskilde Fjord – vrag V, der er

dateret til omkring år 1050.

Destinationen var den lille ø Skarø,

5 km sydvest for Rantzausminde. En

officiel turistside fortæller at ”Skarø

ved udsejlingen fra Svendborgsund er

en succes-ø. Efter voldsom tilbagegang

er beboertallet fordoblet på få år (p.t.

er der 41 indbyggere). Øen er smuk,

varieret og med et rigt fugleliv – og med

bænke, vandrestier og udsigter, der gør

ø-mødet til en god oplevelse.”

42 medlemmer skulle fragtes til

øen, dvs. en fordobling af antallet af

Alle lægger kræfter i, og snart er vi på åbent hav.

personer på øen set i forhold til en dag

uden turister… Vikingeskibet kunne dog

kun fragte 22 personer ad gangen, så

22 medlemmer steg på vikingeskibet

– de resterende medlemmer tog en

lidt større båd, nemlig færgen fra

Svendborg Havn.

De 22 vikinger oplevede en sejltur,

som var lidt mere autentisk, end

hvad de ellers lige havde håbet på.

Luftfugtigheden lå konstant og smøg

sig omkring ”regn”, men det meste

af tiden holdt den sig heldigvis under.

nogenlunde samme slags vejr, som

formentlig ofte mødte vikingerne, da de

i fortiden drog på togter til England.

Efter lidt fiksfakserier fik styrmand

Mikkel – godt hjulpet af sine to gaster,

hvoraf en af dem var DBK-medlem Fiil

– dirket båden ud af Rantzausminde

Havn. let var det ikke, men det

lykkedes. Endelig kunne vi gribe til

årene og ro ud i åbent hav. Efter lidt

kække rotag befandt vi os midt ude på

Svendborgsund. Mikkel beordrede alle

årer ind, hvorefter sejlet blev sat. Og da

først sejlet var sat, var det bare om at

læne sig tilbage i sædet og slappe af. I

løbet af relativ kort tid havde ”Lindheim

Sunds” fragtet DBK-vikingerne til Skarø.

Vikingeskib og færge nåede Skarø

stort set samtidig. Der var ingen

nævneværdig lokal modstand, da

vikingerne satte fod på land, så det

foregik udramatisk, da den lokale

lejrplads blev erobret. Dog opstod der

lidt tumultlignende scener ved den

lokale købmand, da visse af vikingernes

øl-entusiaster fandt ud af, at der var et

begrænset antal af en interessant lokal

specialøl fra Gundestrup (beliggende på

Sydfyn). De skulle prøves – og heldigvis

var der nok til alle.

Den store skarø-krig

Fra tidligere tider ved vi, at de lokale

på Skarø ikke finder sig i hvad som

helst, hvilket er godt illustreret ved

den store Skarø-krig, som vist nok blev

udkæmpet i 1990’erne, hvor den ene

halvdel af befolkningen var i krig med

den anden. Fejden toppede, da en af

beboerne jagtede en anden af beboerne

i en mejetærsker – så var stregen

overskredet for, hvor grove løjer man

ville finde sig i, og krigen blev afblæst.

Helt så galt gik det alligevel ikke, da

DBK var på besøg.

Weekendens højdepunkt, som samtidig

markerede klubbens 15 års jubilæum,

var festbanketten lørdag aften.

Medlemmerne blev bænket langs

højbordet inde i huset ved lejrpladsen,

alle godt udrustet med øl, vin – eller

hvad købmandsbutikken havde formået

at friste den enkelte med. Festen blev

indledt med en meddelelse om, at

sværd og blankvåben absolut ikke måtte

benyttes under middagen. Eventuelle

indbyrdes kampe og lignende måtte

vente til bagefter.

Efter en lynhurtig tour-de-table om nye

landbesøg og rejseplaner var middagen

klar til at blive serveret. Resten af

aftenen gik vist nogenlunde af sig

selv, godt hjulpet på vej af den 22 %

mjød, som Fiil havde fået fingre i. Der

var fest og høj stemning til godt ud på

morgenen.

Billede længst til venstre: Livet

om bord. Lidt hygge mens

skuden er for sejl

Billede til venstre: DBK 15 års

jubilæumsfest – højbordet.

Festen er ved at gå i gang

Vikingerne kommer Kulturer mødes – vandpibe og vikinger. Livet om bord: Skal vi snart af sted?

Dagen efter skulle vikingeskibet retur

til Rantzausminde. Vinden var lovlig

hård i forhold til de reglementer, som

vikingeskibet har tilladelse til at sejle

under, men midt på dagen opstod der

et lille ophold i vindstyrken, som betød,

at vikingeskibet lige med nød og næppe

kunne blive sejlet tilbage. Vinden var

vendt i løbet af natten, så ligesom på

udturen var der dejlig medvind på turen

hjem.

Efter ankomst til Rantzausminde var

det tid til afsked. Tilbage var der blot

at se frem til julefrokosten (som holdes

19. november) og så håbe på, at der til

næste år vil blive arrangeret en lige så

succesrig DBK-weekendtur.

Tusind tak for en fantastisk weekend til

alle de berejste medlemmer, som var med

på Skarø. Vi ses til medlemsmøderne og

julefrokosten sammen med jer, der ikke

havde mulighed for at komme til Skarø.

60 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 61


Klubmedlem,

kørestolsbruger

og kosmopolit

som medlem af De Berejstes Klub er jeg vant

til at se forhindringer som udfordringer og tage

udfordringerne i den rækkefølge, de kommer.

TeksT & FoTos: anna le dous

"Nicaraguansk rom eller orange

likør fra Venezuela. Hvad skulle det

være?" spørger bartenderen, der iført

hawaiiskjorte er i gang med at hælde en

mexicansk øl op til min sidemand.

Klokken er 18:18 den 18. i måneden,

og jeg befinder mig i Café Globen til

medlemsmøde i De Berejstes Klub.

Man gør klogt i at forsyne sig med

drikkevarer inden starten på aftenens

Tour de Table, som går ud på, at alle

tilstedeværende medlemmer skal

fortælle om afholdte rejser og om deres

kommende rejseplaner. I forlængelse

heraf sendes bunken af postkort rundt,

som klubben har modtaget den seneste

måned. Postkortene er dokumentation

på, at man som berejst kan krydse

endnu et nyt land af på sin personlige

landelisteoversigt – denne registrering

er vigtig, for er der noget, man lærer

i De Berejstes Klub, så er det "at tælle

lande"!

Snakken går, og postkort fra fjerne

egne læses, mens der bliver hentet mad

i en af de nærliggende etniske takeaway-restauranter.

Senere på aftenen

skal der være foredrag – temaet denne

gang er thailandske øer.

undskyldning for at rejse

Medlemskab af De Berejstes Klub kan

man ansøge om, hvis man opfylder

optagelseskravene: Man skal have

besøgt samme antal lande som ens

alder, mindst 30. Man skal have rejst

på fire kontinenter og have krydset

ækvator. For at et land kan registreres

som "besøgt", skal man have tilbragt

mindst 24 timer sammenhængende

i landet. Transitophold i lufthavne

medregnes ikke uanset længden. er

man blevet godkendt til optagelse

som medlem af klubben, skal man til

stadighed inden for en to års periode

besøge to nye lande for at beholde

sit medlemskab. Denne regel giver

unægtelig et vist pres, fordi man er

tvunget til at rejse til nye destinationer

hvert år, men samtidig giver reglen

naturligvis også en god undskyldning

for at tage udenlands – er man først

blevet smittet af rejsebacillen, griber

man enhver mulighed og undskyldning

for at "erobre" nye lande og udforske

alle kroge og afkroge af verden.

"Om jeg kender Chichen Itza? Ja da! Et

af verdens syv vidundere i Mexico, dér

var jeg sidste år." Bartenderen ser ikke

overrasket ud over mit svar, for i det her

forum forventes det, at man kan indlede

en samtale med at tale om et hvilket

som helst land.

"Jeg har lige købt en flybillet. Det er

femte gang, jeg skal dertil," siger

bartenderen triumferende og kaster sig

entusiastisk ud i en længere fortælling

om sit første besøg i Mexico. Det er

altid en fornøjelse at møde mennesker,

med hvem man har noget tilfælles –

mennesker, der har rejst i de samme

lande, har de samme interesser eller

befinder sig i den samme livssituation

som én selv.

værdibegreber og

tilpasningsevne

Lars Munk, formanden for De Berejstes

Klub, annoncerer, at aftenens foredrag

begynder i kælderen om lidt og

afbryder dermed vores samtale, som

fra Mellemamerika via Marrakesh har

bevæget sig til Den Kinesiske Mur.

"Det foredrag skal vi ned for at høre!"

siger bartenderen henvendt til mig. Men

... øhh, hvordan kommer du derned? Du

sidder jo i kørestol ..."

Heldigvis kan mine tre meter lange

metalramper lige akkurat nå fra den

ene ende af trappen til den anden. Men

det skal ikke være nogen hemmelighed,

at havde der blot været to trin mere,

havde det været umuligt – i hvert fald

i elektrisk kørestol. Som medlem af

De Berejstes Klub er man vant til at se

forhindringer som udfordringer og tage

udfordringerne i den rækkefølge, de

kommer.

"Når jeg kan komme op på Den

Kinesiske Mur, kan jeg også komme ned

i kælderen på Café Globen!" svarer jeg

kækt.

Når man rejser, flytter man sine

egne grænser, man revurderer sine

værdibegreber, og man tilpasser

sig forholdene, som de nu engang

er dér, hvor man befinder sig. Man

kan planlægge, men når man står i

situationen, er der ganske lidt, der bliver,

som man havde planlagt – heldigvis!

Indrømmet! at rejse i så mange lande,

at man kvalificerer sig til optagelse i De

Berejstes Klub, kræver stædighed og en

impulsiv og løsningsorienteret tilgang

til problemerne – især når man har et

handicap! Men selv om man ikke har en

betydelig funktionsnedsættelse, der gør

én afhængig af kørestol og hjælpere,

skal man være i besiddelse af en god

portion gåpåmod, hvis man vil se bare

en brøkdel af verden. Er man ikke parat

til at tage chancer, bevæge sig ud i

det uforudsigelige rum, give slip på

dagligdagens rutiner og lade sig styre af

tilfældighedernes spil, da kan man kun

drømme sig til de store oplevelser. Det

er sjældent de fysiske begrænsninger –

handicap eller ej – der sætter barrierer

for, om man er i stand til at realisere

sine drømme, det er derimod som oftest

de mentale.

vidensbank af lande

Hele mit liv er jeg blevet kompenseret

for mit handicap, ligegyldig hvad jeg

har foretaget mig, fx ved forlænget

tid i eksamenssituationer, brug

af elektroniske hjælpemidler eller

fritagelse for bestemte discipliner.

Optagelsesprøven til De Berejstes

Klub er den første prøve, jeg i mit

liv har bestået uden nogen form for

dispensation. Det i sig selv er en sejr!

Ved det første møde med mennesker,

der ikke kender mig, slipper jeg i langt

de fleste situationer ikke uden om

de indledende forklaringer: "Jeg har

muskelsvind, det er derfor jeg sidder i

kørestol ... Nej, jeg har aldrig kunnet

gå."

Jeg kan smøren i søvne. Således er

der altid fokus på mit handicap, om

jeg vil det eller ej. Café Globen er et af

de få steder, hvor jeg har sludret med

fremmede mennesker i timevis, uden at

emnet er faldet på muskelsvind. Her er

det nemlig oplevelser, der er nøgleordet,

og er man først optaget i klubben, er

det et bevis på, at man er åben over for

alt, hvad der er anderledes, hvad enten

det drejer sig om fremmede kulturer,

andre religioner, etniske minoriteter

Kommende medlemsmøder i

De Berejstes Klub - Øst

17. september: Kirsten Graversen fortæller om kopterne i Egypten. Mødet

foregår på Café Globen og er åbent for passive medlemmer

18. oktober: Søren Fodgaard fortæller om Ghana. Mødet foregår hos

Helle bonnesen, Østerbro.

19. november: DBK-julefrokost

eller mennesker med handicap. Her er

der "plads til forskelle!"

"Hvortil går din næste rejse?"

"Thailand," svarer jeg efter at være

blevet inspireret af aftenens foredrag.

Straks giver et af klubbens medlemmer

mig alle nødvendige oplysninger

om den thailandske hovedstad,

byens infrastruktur, menneskenes

tænkemåde, flypriserne, attraktionerne

og alt, hvad man ellers bør vide inden

afrejse. Fantastisk med sådan en

vidensbank. Fantastisk at befinde

sig iblandt verdensborgere. beruset

af bangkok bestiller jeg endnu en

nicaraguansk rom.

18. december: Julemøde på Café Globen, mødet er også åbent for

passive medlemmer.

62 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 63


de berejstes kLub de nye medLemmer 570 joe Berge

Jeg har rejst en hel del, allerede fra jeg var barn. Mit længste udlandsophold er et år i Mozambique,

hvor jeg opholdt mig med mine forældre og min lillebror, da jeg var 10 år gammel. Som voksen har jeg

foretaget to længere rejser: et halvt år i Sydamerika og tre måneder i Asien. Jeg er meget interesseret i

bjergbestigning og har været på et par bestigninger i Peru og en enkelt i Nepal. Sidstnævnte resulterede

i sneblindhed og mindre forfrysninger. Mit næste rejsemål er Nepal, hvor jeg har planer om at nå

toppen af Mera Peak. Jeg foretrækker at rejse i selskab med andre, da jeg har stor glæde af at dele

rejseoplevelserne med folk, jeg kender og holder af.

Nye medlemmer

564 Kasper jessen

Min første rigtige rejse kom i forbindelse med min uddannelse som skibsofficer, hvor jeg fik muligheden for

at sejle Jorden rundt med et tankskib. Dette eventyr gav mig endnu mere lyst til at opleve andre kulturer.

Derfor satte jeg sammen med nogle venner kursen mod Sydøstasien i 4 måneder. Herefter har jeg rejst

rundt i Tyrkiet, Iran og De Forenede Emirater samt været på udvekslingophold i Mexico. Mit rejseland nr.

31 blev rundet i maj 2011, hvor jeg besøgte Ukraine.

565 frode Kjems uhre

Jeg var 26 år, da jeg købte min første flybillet. Jeg tog til USA, hvor jeg blev uddannet som pilot, og jeg

har fløjet med post- og ambulancefly samt for SAS. Jeg har padlet kano eller kajak i alle syv verdensdele.

Har kørt gennem Sahara på motorcykel. Gennem Kalahariørkenen i firehjulstrækker. Fløjet gennem USA,

Mexico og Mellemamerika i veteranfly. Jeg har sejlet fra Middelhavet til Stillehavet i sejlbåd, med havkajak

i Alaska og Antarktis og i kano i Nordvestterritoriet i Canada. Jeg er uddannet dykkerinstruktør, er ivrig

undervandsfotograf og har været dykkerguide på Svalbard. Dykket i 67 lande. Professionel skiinstruktør og

vild med sne og bjerge. Også medlem af Eventyrernes Klub og Dansk Kano Ekspeditionsklub.

566 Kent møller

Jeg sejlede på langfart som 15-årig, og siden har det været en stor del af mit liv at rejse. Som ung rejste

jeg i lange perioder med rygsæk verden rundt og var af sted i op til år ad gangen. Jeg rejser altid alene

eller sammen med min nærmeste familie. De seneste ti år har rejselivet igen taget godt fat i mig, og jeg

rejser fortsat med rygsæk og med offentlige transportmidler, men har det seneste år også rejst på egen

motorcykel. Jeg har det sidste år kørt 47.000 km rundt i Europa og i 5 måneder på egen motorcykel

igennem Sydamerika.

567 Ditte Burmeister

Som barn var jeg på utallige cykelture i Frankrig med min mormor, siden kom interrail med vennerne samt

et udvekslingsophold i Québec. Jeg valgte studium efter min rejselyst og begyndte på geografistudiet i

1994 – det blev til en udveksling til Frankrig og Sverige, studieture til Malysia, Berlin og praktik i Vietnam.

Efter studiet har jeg været så heldig at kunne fortsætte med at rejse, da jeg blev JPO for Danida i Benin.

Nu er jeg udstationeret i Mali og håber på at kunne besøge mere af regionen med min mand og to børn

samt genoptage mine dykkerejser.

568 søren jonassen

Jeg er uddannet statsautoriseret revisor og har de seneste 15 år arbejdet en del internationalt. Jeg rejser

til mange konferencer hvert år og bestræber mig på at få besøgt så mange nærliggende lande som muligt

for at få oplevelser fra de forskelligartede kulturer. Jeg har rejst en del sammen med Lasse Nørgaard

(medlem 124). Jeg er gift med Charlotte, og vi har sammen to piger, som vi også rejser en del sammen

med. I Europa har vi kørt en del bilferier sammen, og det er min ambition de kommende 5 år at få besøgt

samtlige lande i Europa.

569 patrick leis

Jeg har ofte rejst alene, primært med rygsæk og uden de store planer. Jeg har været på 7 ture til

USA, sidst i 2010 hvor jeg kørte alene på motorcykel fra Portland via Vegas til Mexico og tilbage til

L.A. Også været på 14 rygsækture til Indien. Bor tre måneder om året i min ødegård i Sverige. Jeg

lever af at tegne, skrive og lave makeup. Har mest været på fornøjelsesture, men også for at lave

projekter, tegneserieworkshop i Serbien, bodypaint i USA. Her til efteråret makeupworkshop i Holland

og kunstprojekt i Bosnien. Jeg har lavet både en guidebog til Indien samt en rygsæksroman: ”Kaninen i

Månen”. Til efteråret får jeg de 10 vildeste rejsehistorier udgivet på forlaget Darklights. Mine rejsebøger

kan ses på skysite.dk/leis/ og www.patrick-leis.dk.

Foto i baggrunden: Jacob Gowland Jørgensen

571 Ditte søndergaard

Da jeg var barn, havde min far et hotel. På hotellet var bl.a. ansat en sød opvasker fra Sri Lanka.

Hendes danskkundskaber var dog begrænsede, og hun led af hjemve. Derfor ansatte min far en anden

medarbejder fra Sri Lanka, da muligheden bød sig. De to ville få det så hyggeligt, mente min far, men da

han stolt kunne præsentere den nye medarbejder, tog opvaskeren en køkkenkniv frem fra sit forklæde og

kastede den efter sin nye kollega. Det viste sig, at at de var henholdsvis tamiler og singaleser! Jeg har

rejst for at se de steder, jeg havde hørt historier om på min fars hotel. Rejst for at møde mennesker, som

spiser, taler og ser anderledes ud end jeg. Og rejst for at forstå, hvorfor konflikter kan opstå fx alene pga.

nationalitet, seksualitet eller religion.

572 nina Kaae

Inden for det sidste år har jeg været i Jordan, Israel, Tyskland, Ungarn, Tanzania, Zanzibar, Kenya, Indien,

og Sverige. Primært har mine rejser været præget af frivilligt arbejde eller besøg hos lokale venner.

Jeg har været på uddannelse, højskole, workcamps, kurser osv., hvilket har givet mig et netværk med

kontakter i mange dele af verden. Har boet og været frivillig i Tanzania i flere omgange og er i Sydindien

årligt, hvor mine forældre bor. Jeg har bl.a høstet grøntsager i Japan og været i kibbutz i Israel.

573 nicolai seest

Med en bulgarsk mor og en rejseglad far, var verden større end den lokale andedam. Med et interrailpas

i hånden krydsede jeg som teenager igennem Europa. Senere tog jeg rygsækken med til Asien ad

flere omgange, hvor bl.a. Kashmirs faretruende skønhed, Indiens vildskab og Nepals bjergtinder betog

mig. For et par år siden bosatte jeg mig i Filippinerne et halvt års tid. El Nidos “seascape” er med sine

ca. 40 ubeboede tropeøer, hemmelige strande og laguner og sit rige dyreliv et af verdens naturlige

vidundere. Andre verdensdele har også kastet store rejseoplevelser af sig, senest Sydamerika. I min

virksomhed, Hands On Business, arbejder jeg med udvikling af virksomheder og som sparringspartner til

virksomhedsejere og -ledere.

574 Sofie Granhøj Pedersen

Jeg er en pige på 12 år, der elsker at rejse og spille fodbold. Jeg har boet og er opvokset i 4 forskellige

lande på 8,5 år: Marokko, Malaysia, Spanien og Holland, fordi min far var udstationeret. Jeg har rejst, lige

siden jeg var 6 måneder gammel, så jeg har altid haft rejselysten. Min mor, nr. 008, var med fra starten,

og min far er nr. 162. Jeg synes, at det er fantastisk og fascinerende at rejse, fordi jeg lærer en hel masse

om kulturer og levemåder, og det er sjovt at se, hvordan de lokale reagerer på lyshårede piger som mig.

575 sarah granhøj pedersen

Jeg er født i Marokko og har boet i Malaysia, Spanien og Holland, før vi flyttede til Danmark i 2008. At

rejse er noget af det bedste, jeg ved. Det er bare så skønt at opleve nye kulturer og møde nye mennesker.

Vi har rejst til fattige lande de sidste par år, så jeg er jo blevet overrasket over, hvor fattigt nogle lever, og

hvor glade de egentlige er, selvom de næsten ikke får noget ordentligt at spise eller ikke har en seng at

sove i. Det er sjovt at rejse til lande i Asien og Afrika, fordi der er mange, der rører ved mit lyse hår eller

niver mig i armen eller noget lignende. Jeg håber, at jeg kan forsætte med at rejse, som jeg gør nu.

576 philip skjødt

Jeg har boet udenlands i flere omgange i byerne Berlin, Singapore, Milano, London, Hong Kong og New

York. Efter endt uddannelse fik jeg et internationalt job inden for investment banking, der medførte mange

rejser – især i udviklingslande angående minedrift og metal-produktion – i Afrika, Sydamerika og Asien.

I 2008 sagde jeg op og tog to års ferie, fordi den store rejseaktivitet i forbindelse med jobbet gav behov

for at slappe af. Den første halvdel af tiden blev dog brugt på en jordomrejse, som jeg har skrevet om på

www.exphilip.com.

577 Børge viggo hornemann

Sømand! Matros! Det fortæller meget om, hvorfor jeg rejser: Varmen, havet, bjergene, nye horisonter,

hurtigtskiftende klimaer, akklimatisering, vanskeligheder.

64 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 65


de berejstes kLub kontaktpersoner

Kontaktpersoner

Lars K. Munk

Formand for De Berejstes Klub

Ansvarlig for klubben og

bestyrelsesarbejdet

Tlf. 40 89 46 67

munkens@gmail.com

Gerner Thomsen

Næstformand, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for sponsorer, PR og

berejstblog

Tlf. 32 59 60 95

annoncer@berejst.dk

Per Danielsen

Toastmaster, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for klubarrangementer

øst for Storebælt

Tlf. 33 13 56 18

toastmaster-east@berejst.dk

Jakob Linaa

Toastmaster, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for klubarrangementer

vest for Storebælt

Tlf. 20 86 77 77

toastmaster-west@berejst.dk

Erik Futtrup

Kasserer, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for regnskab

Tlf. 76 42 05 26

kasserer@berejst.dk

Mette Lunddorf

Ny hjemmeside, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for flere

udviklingsprojekter

Tlf. 61 55 56 34

mlundorf@hotmail.com

66 GLOBEN nr. 45 / September 2011

Niels Iversen

Webmaster

Ansvarlig for adresseændringer,

landeregistrering og berejst.dk

Tlf. 86 28 18 56

webmaster@berejst.dk

Maria Malbek Sørensen

Medlemskoordinator, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for nye medlemmer

Tlf. 25 48 87 45

nytmedlem@berejst.dk

Lars-Terje Lysemose

Ansvarshavende redaktør af

Globen

Tlf. +46 76 234 72 00

redaktorgloben@gmail.com

Søren Fodgaard

Medredaktør Globen,

bestyrelsesmedlem

Tlf. 35 39 27 33

sf@skovforeningen.dk

Jacob Gowland Jørgensen

Medredaktør Globen,

bestyrelsesmedlem

Tlf. 42 79 68 62

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com

Anja Povlsen

Grafiker

Ansvarlig for layout af Globen

Tlf. 24 65 55 22

apovlsen@yahoo.dk

Nepal på tilbud

Oplev Nepal med eksperterne. Vi kan få dig derud,

hvor du ikke møder andre rejsende, og selvfølgelig

også få dig ud på de store klassikere.

Kiplings Nepal trek, 13 dage fra 12.780,-

Annapurna base camp, 17 dage fra 12.980,-

Kiplings Nepal kulturrejse, 15 dage fra 13.480,-

Langtang og Helambu trek, 20 dage fra 13.580,-

Everest base camp 21 dage, fra 14.180,-

Store bjergpas & Everest, 25 dage fra 15.580,-

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk

Kipling Travel - kontor i Danmark, Indien og Nepal - Rejsegarantifonden 1571 - Danmarks Rejsebureau

32 lande

54 cykelrejser

363 vandreferier

76 turledere ...og dig!

Kort om Kipling Travel

kiplingtravel.dk

Kipling Travel opererer i spændende egne og

har stået for mange nye koncepter og rejser.

Vi arrangerer rejser med ”Kipling tvisten”,

der gør at vi ikke kun ser store seværdigheder,

men også oplever landet og kulturen bag

facaderne; en slags ”mere end turisme”.

KIPLING

TRAVEL

topas.dk

Aconcagua, Argentina

Argentina - Aconcagua bestigning 23 dage fra DKK 29.970,-


Returadresse: De Berejstes Klub, c/o Café globen, turesensgade 2B, 1368 København K

EVENTYRREJSER

Mali, Burkina Faso og Ghana

Det bedste af Vestafrika

Gamle handelslande med tusind år gamle handelsruter. Oprindelige

folkeslag, der har bevaret deres ritualer og traditioner. Stemning

i velbevarede historiske byer med eventyrlige huse bygget

i ler og tidligere danske slavefæstninger på Guldkysten. Naturoplevelserne

består af imponerende klippelandskaber, paradisisk

palmestrand og muligheder for at se vilde dyr i to nationalparker

i Ghana. I Dogon-folkets landsbyer får vi indblik i den særlige arkitektur

og traditionelle religion med maskedanse, feticher og hellige

dyr. Undervejs på rejsen møder vi nomader, bønder, skere

og stolte markedskvinder. Der er maks. 18 deltagere.

20 dage • 25.900 kr • 27. januar til 15. februar 2012

Chile fra nord til syd

Fra Atacamas ørken til Patagoniens gletchere

Lava og lamaer. Vulkaner og vingårde. Gejsere og gletchere. Saltsøer

og sandklitter. Naturfænomenerne står i kø for at overraske

os. Men vi får også indsigt i Chiles kulturer, både den ældgamle

Mapuche-kultur og den spanske kolonitid. Ekspeditionen starter

i det nordlige Chile: Atacamas vulkaner, saltsletter og højlandslaguner

med amingoer. I det sydlige Patagonien oplever vi

gletscher-landskaber og turkisblå søer som kontrast til grønne

dale. Bag skjulte udkigsposter, vi kommer tæt på pingvinerne

uden at forstyrre dem.

16 dage • 27.900 kr • 14. til 29. januar 2012

Balkan

Albanien, Makedonien, Kosovo og Montenegro

Denne del af Europa har udviklet sig langsommere end det

Europa, vi kender, og vi får et indtryk af ”verden af i går”: Levevis

på landet og i byerne, den lokale madkultur og Balkans mange

bevaringsværdige minder. Albanien, Makedonien og Montenegro:

Borgene, de gamle bydele, det illyriske fort, Sankt Naum klosteret

og Durmitor Nationalpark. Kosovo: Det serbiske patriarkat,

Gadime-hulen, markedet i Gjakove og det historiske center ved

Prizren.

14 dage • 14.600 kr • afrejse 3. april og 17. april 2012

Stammefolk i Burma

De mange minoriteters land

Denne enestående eventyrrejse tager os til de uberørte egne af

Burma. Mange oplevelser gør denne rejse unik: Vi sejler på Inlesøen

med landsbyer på pæle og al transport foregår i både. Vi

cykler langs ris- og sukkerrørsmarker ud til små landsbyer. I Kayah

staten oplever vi farverige markeder og giraf-kvinder fra dén

stamme, hvor lange halse er et skønhedsideal.

Vi er i Den Gyldne Trekant, på grænsen til Thailand, og når ud til

isolerede landsbyer med egne sprog og skikke og hvor udlændinge

er stadigt et særsyn.

I Yangon ser vi den forgyldte Shwedagon-pagode og har god tid i

de orientalske markeder. Der er maks. 16 deltagere.

16 dage • 20.800 kr • afrejse 21. februar til 7. marts 2012

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

More magazines by this user
Similar magazines