5 - De Berejstes Klub

Globen 

Rejsemagasin fRa De BeRejstes KluB 

- autentisKe RejsehistoRieR fRa hele veRDen 

Tema: 

Middelhavet 

Solformørkelse 

i Egypten 

Hos kongen 

af Arktis 

septemBeR 2011 / nR. 45 

Vikingetræf 

på Skarø

Udstyr til alle der 

deler facinationen af, 

hvad der ligger rundt 

om det næste hjørne! 

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps og og og og 

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra 

rabatordningen. Medlemskort 

med billede skal fremvises. 

www.friluftsland.dk 

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50 

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24 

Leder redaktørens Forord 

Ud og hjem igen 

Tænk, at blive redaktør for et rejsemagasin! oven i købet det mest autentiske 

rejsemagasin, der findes på dansk - Globen, skrevet af og for medlemmerne af De 

berejstes Klub. Kære medlemmer: Tak for tilliden! 

For mig personligt er det at rejse ikke et mål i sig selv; det er derimod de personlige 

bånd, man uværgerligt knytter undervejs: De nye venskaber som opstår uventet og 

spontant eller de indsigter og erfaringer, man får, når man rejser ud. 

Ibn Battuta, den nordafrikanske poet, pilgrims- og opdagelsesrejsende, der 

udforskede området mellem Persien og Andalusien i det 14. århundrede, 

sammenfattede præcis den moderne globetrotters følelser med ordene: ”Jo mere 

jeg rejser, desto mindre føler jeg mig hjemme på mit sted - og endnu mere hjemme 

alle andre steder.” 

At rejse ud og opleve verden har også sine omkostninger: Man bliver måske mindre 

rodfæstet, men beriges til gengæld med - nå ja, det vi nu hver især finder derude 

i verden! En ting er sikkert: Man kommer ikke uberørt hjem. At rejse er med til at 

sætte sit præg på en og gøre en til den, man er. 

Disse linjer skrives om bord på færgen fra Åland - et nyt territorium kan tilføjes 

min liste, men eventyret er kun lige begyndt: I aften går rejsen videre med tog 

til Abisko, hvor jeg sammen med to venner og min labrador skal vandre ad den 

klassiske Kungsleden til Kebnekaise. Rejsefeberen er ved at indfinde sig og tilbage 

er bare at ønske jer alle en god rejse- og læselyst. Eventyret venter! 

Lars-Terje Lysemose, 

Ny ansvarshavende redaktør 

Rejsemagasin fra De Berejstes Klub 

Redaktion: 

Lars-Terje Lysemose (ansvarshavende), 

Per Allan Jensen, Ann Kledal, 

Jacob Gowland Jørgensen, 

Søren Fodgaard og Jytte Kristensen. 

Adresser s. 66 

Layout: 

Anja Povlsen, adresse s. 66 

Indsendelse: 

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: 

redaktorgloben@gmail.com 

Tekst / fotos: 

Medlemmer af De Berejstes Klub 

Forsidefoto: 

Mostarbroen genopbygges 

af Lars-Terje Lysemose 

Tryk: 

Scanprint 

Jens Juuls Vej 2 

DK-8260 Viby J 

Oplag: 800 

ISSN: 1603-1458 

Deadline til næste nummer: 

5. november 2011 

Tema: Ekstreme miljøer 

Annoncer: 

annoncer@berejst.dk 

Medlemskab: 

www.berejst.dk 

Formand: 

Lars Munk, adresse s. 66 

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt 

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i 

bladet, er derfor skribentens synspunkter og 

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller 

klubbens øvrige medlemmer. 

Alle rettigheder til de enkelte artikler og 

fotografier forbeholdes de respektive forfattere 

og fotografer og indholdet må ikke 

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens 

godkendelse deraf. 

GLOBEN nr. 45 / September 2011 3

22 

temaaRtiKleR 

6 ADRIATeRhAveT: I en kuffert på hjul 

langs Adriaterhavets kyst 

af Rasmus Gregersen 

11 sTROMbOLI: Vulkaner på godt og ondt 

af Per Danielsen 

14 ITALIen: Regntunge skyer over 

Piemonte 

af Henrik Døcker 

16 ROM: 5 tips 

af Niels Iversen 

18 gIbRALTAR: Macaques-aber, The Beatles 

og minder fra en svunden tid 

af Anette Lillevang Kristiansen 

22 kAIRO: På påskebesøg i Kairos Skraldeby 

af Kirsten Graversen 

24 egypTen: En solformørkelse og en 

krigsskueplads 

af Tina Vinther Dahl 

27 syRIen: Et tabt eller kommende 

turistparadis? 

af Jacob V. la Cour 

31 TeMA TIL næsTe nR.: Ekstreme miljøer 

af Lars Munk 

44 

ØvRige aRtiKleR 

34 kOnkuRRenCen 

27 

Kan man lave en hængekøje af lianer? 

af Søren Padkjær 

33 sjOvT FOTO 

Sjælesørger eller skopudser? 

af Claus Søndergaard 

33 beDsTe pOsTkORT 

af Theis Sølling 

34 næsTe kOnkuRRenCe 

Dengang da jeg blev rigtig vred 

36 InDIen: Vandfald og knæfald 

af Patrick Leis 

44 gALApAgOs: Stillehavets paradisiske 

miniverden 

af Karen Hammer 

48 eTIOpIen: Nordetiopien rundt med 

høns på taget 

af Lene Kohlhoff Rasmussen 

50 nILen Og vICTORIAsøen: Hjem fra 

Nilens bredder uden et eneste hårstrå 

på hovedet 

af Arne Runge 

54 svALbARD: I audiens hos kongen af 

Arktis 

af Jakob Øster 

36 

meDlemsstof 

3 LeDeR 

5 FORsIDekAnDIDATeR 

Se de flotte fotos, der var med i 

opløbet om at komme på forsiden 

59 såDAn bLIveR Du AbOnnenT 

60 vIkIngeTuR på skARø 

De Berejstes Klubs 15 års jubilæumstur 

af Lars Munk 

62 CAFe gLOben-OpLeveLseR: 

Klubmedlem, kørestolsbruger 

og kosmopolit 

af Anna le Dous 

62 kOMMenDe MeDLeMsMøDeR 

64 nye MeDLeMMeR 

Se de nye ansigter i klubben 

66 kLubbens kOnTAkTpeRsOneR 

48 

FORSIDEKANDIDATER 

forsidebilledet er udvalgt blandt medlemmernes indsendte billeder. 

her på siden kan du se nogle af forsidekandidaterne. 

GLOBEN 

REJSEMAGASIN FRA DE BEREJSTES KLUB 

- AUTENTISKE REJSEHISTORIER FRA HELE VERDEN 

SEPTEMBER 2011 / NR. 45 

GLOBEN 



1. 2. 

3. 

GLOBEN 



GLOBEN 



4. 5. 

6. 

1. adriatehavet, Rasmus gregersen - 2. malta, jakob Øster 

GLOBEN 



GLOBEN 



3. soggiorno, niels iversen - 4. gibraltar, anette lillevang Kristiansen 

5. stromboli, per Danielsen - 6. italien, jacob gowland jørgensen 

4 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 5

tema middeLhavet 

I en kuffert på hjul langs 

Adriaterhavets kyst 

”Zurück! Zurück!" råber den serbiske 

grænsebetjent, mens han rusker i vores 

pas, knaldrød i hovedet. Efter at han 

havde været væk med passene i over 20 

minutter, kommer han nu tilbage i den 

overbevisning, at vi må være kommet 

ulovligt ind i Kosova, og derfor ikke 

må komme videre ind i Serbien her på 

grænseovergangen fra Kosova. Manden 

blæser sig op til dobbelt størrelse og 

råber med spyt og savl til alle sider. 

et kort øjeblik er jeg overbevist om, 

at de overnatninger, vi kommer til at 

få i Serbien – og som samtidig skulle 

kvalificere os til et nyt land i De 

Berejstes Klub – kommer til at blive i et 

serbisk fængsel. 

Men der kan åbenbart godt være huller 

i selv de sorteste skyer, hvor solen kan 

Roadtrip: Det siges ofte, at det bedste sted at møde de 

lokale er, når man rejser med bus og tog. men kører man bil i 

lande, hvor man ikke kan læse alfabetet, eller hvor vejkortet 

ikke just passer med virkeligheden, er der et godt grundlag 

for en hyggelig sludder med folk langs landevejen. 

TeksT: Rasmus GReGeRsen 

FoTos: Rasmus GReGeRsen & elsa Ranzau 

RediGeRinG: laRs-TeRje lysemose 

En lille bid af den lange kyst. Her har vi fundet en lille fiskerby ned til havet med en lille primitiv privat campingplads, hvor 

tingene bestemt ikke sker på turisternes præmisser – skønt! 

skinne lidt ned, for pludselig smider 

grænsebetjenten vores pas ind gennem 

sideruden i bilen og ned i skødet på mig, 

vinker os videre og vender sig og går. 

Jeg har tidligere haft fordomme om folk, 

der tog på bilferie og tænkt, at så kunne 

man sidde der og se det hele fra sit 

sæde uden overhovedet at komme ud af 

bilen og mærke verden, hvor dovent og 

kedeligt er det!? 

Men nu har jeg prøvet bilferie nogle 

gange på kortere og længere ture, og 

jeg begynder at se mange fordele. Fx 

er det muligt at komme lige derhen, 

hvor vi vil, når vi vil. Vi kan komme 

til alle de steder, hvor der ikke går 

offentlig transport – uden den store 

ekstra planlægning – og muligheden for 

lige at svinge ned ad den lille sidevej, 

som bussen bare kører forbi, har givet 

os mange uforudsete eventyr. Som 

en ekstra bonus møder vi en utrolig 

venlighed og interesse. Der er nemlig 

mange, der synes, at det er spændende 

at høre om, hvorfor nogle vil køre en lille 

bil helt oppe fra nord ned til deres land, 

til deres by og besøge dem? 

Men man kan altså også møde en 

hidsig grænsebetjent, som ham på 

grænsen mellem Serbien og Kosova, en 

grænse som det officielle Serbien ikke 

vil anerkende, da Kosova (på serbisk 

Kosovo) stadig anses som serbisk 

territorium af regeringen i beograd. 

I september 2009 kørte vi 4 uger ned 

gennem de lande, der ligger langs 

Adriaterhavets østkyst. Vi kørte i en Kia 

Picanto med en 1.0 liter motor, men tag 

En af Kosovas smukke kirker, bombet under de mange konflikter. 

ikke fejl, den springer op ad de stejleste 

bjerge som en ged efter frisk græs. Den 

begrænsede plads giver os dog en del 

udfordringer med pakningen. Vi vil gerne 

have det hele i det lille bagagerum, som 

ikke meget større end en cykelkurv, 

for så kan vi bedre gå fra bilen uden 

bekymringer om, hvorvidt bilen nu er 

en åbenlys invitation til indbrudstyve. 

Samtidig – og mere vigtigt –giver det 

også muligheden for at samle blaffere 

op, og det har vi haft megen fornøjelse 

og gavn af. 

vejkort som en by i ... 

Kosova 

Et af de steder, vi mødte venlighed, var i 

Kosova. Vi var totalt fortabte i Peja, en by 

med ca. 70.000 indbyggere. Store dele 

af byens vejnet var under renovering, 

så vores Krak europakort, som vi havde 

med hjemmefra, kunne vi ikke bruge til 

noget. Efter at vi have kørt længe i de 

gader, der stadig var farbare, indså vi, 

at nu havde vi været de samme steder 

flere gange, så vi stoppede og spurgte 

et par kvinder, der stod ved vejkanten 

og snakkede. Vi havde på ingen måde 

noget fælles sprog, men vi fik dem 

alligevel til at forstå, hvor vi gerne ville 

hen. Derpå satte de sig bare ind på 

bagsædet uden at spørge og begyndte 

at pege, mens de sagde en masse, vi 

ikke forstod. De skulle åbenbart samme 

vej og fandt det meget naturligt, at de 

skulle med os, og det var faktisk super 

hyggeligt. Uden at vi overhovedet kunne 

forstå hinanden, kom vi ned til byen 

Prizren 75 km længere mod syd, og vi 

fik sat de to kvinder af i en lille landsby 

ca. halvvejs. 

Rasmus kigger kort. Navigationen har ind 

imellem været svær, da vi ikke kunne læse 

alfabetet, og samtidig oplevede vi, at vores 

kort ikke passede med virkeligheden! 

Vi har også haft en del østeuropæiske 

backpackere med på kortere eller 

længere stræk. Det har givet os 

nogle ekstra oplevelser, da de ofte 

ved noget om området, som vi ikke 

kan finde i guidebøgerne. De kender 

de små naturperler, de hyggeligste 

bjerglandsbyer og de små strande, hvor 

det er bedst at bade. Og så ved de også, 

hvordan man får en masse god mad for 

ingen penge. Kort sagt, streetwise. 

Kuffert med hjul 

I mange af byerne langs Adriaterhavet 

skiltes der langs vejene med udlejning af 

værelser eller lejligheder på dagsbasis, 

og sådan har vi ofte overnattet. Det 

har været godt for os, da det både er 

billigt og en fin indgangsvinkel til at 

komme tæt på lokallivet. Det har været 

spændende at se, hvordan folk bor, og 


Helstegt ko på havnen ... og så lige på min fødselsdag! 

mange har været meget behjælpelige 

med at fortælle os om byen og de ting, 

vi kan se. Som en bonus kan man ofte få 

et tip om den restaurant, som serverer 

den bedste mad til den bedste pris. Vi 

har typisk kunnet få et dobbeltværelse 

for 100 til 200 kr. alt efter beliggenhed. 

Men homestays var ikke de eneste 

"hjem", vi havde på turen. Bilen blev 

også et slags hjem. Man indretter sig, 

man nærmest flytter ind og gør det 

hele lidt hyggeligt. De lokale ting vi 

køber undervejs som vævede puder og 

tæpper m.m., får også en plads i bilen, 

så vi kan kigge på dem og tænke lidt 

tilbage på det, vi allerede har oplevet. 

Når man har så lille en bil som os, kan 

man måske nærmest tale om at bo i en 

kuffert – bare en kuffert med hjul. 

levende kulturskatte 

Noget af det, der virkelig har fascineret 

os på rejsen ned langs Adriaterhavets 

østkyst, var de gamle havnebyer, som 

har dannet centrum for handel, penge 

og magt. De står tilbage i dag som 

levende museer, hvor man kan få en 

smag på, hvordan livet var for over 

tusind år siden. 

De gamle byer Kotor og Dubrovnik har 

nogle imponerende store handelsgader 

med flotte bygninger, som rummer 

butikker, caféer og restauranter. Men 

omme bag disse store bygninger snor 

sig ofte små og mørke, men hyggelige 

gader, hvor der ikke er meget plads, og 

det er her, de hyggelige caféer og barer 

og små lokale restauranter ligger. 

Byerne er spændende i dagtimerne, men 

har man tiden til et par overnatninger, 

kan man få en hel unik oplevelse, når 

mørket falder på, og lysene bliver tændt 

i de gamle gader. Her er også lidt mere 

fred og ro om aftenen, og hvis man gerne 

vil have en lidt billigere overnatning, kan 

man prøve de homestays, der er uden 

for bymurene. 

Dybe ar, ruiner og nybyggeri 

Der er sket mange frygtelige ting gennem 

tiden, og byen Mostar i Hercegovina har 

mange dybe ar. Mange huse står stadig 

tilbage som ruiner, afspærret med skilte 

som advarer om sprængfarlig ammunition 

og nedstyrtningsfare. Men meget nyt 

er på vej op, og den gamle bymidte er 

næsten, som den var, før det gik galt. 

En tur gennem Mostar er som en tur 

nogle hundrede år tilbage i tiden. Det 

gamle centrum er genopbygget med 

stenhuse og brolagte gader og masser af 

stemning. De små butikker i det gamle 

tyrkiske kvarter sælger godt nok mest 

souvenirs, og cafeer og restauranter 

har fået Coca-Cola-parasoller, men man 

kan stadig fornemme, hvordan her var 

i gamle dage. Som prikken over i'et har 

de en super god tyrkisk kaffe, noget 

man måske skulle overveje at få på 

menukortet i Café Globen? 

Det kan anbefales at tage et par 

overnatninger i Mostar. Her er mange 

homestays til rimelige priser, og man 

får muligheden for at nyde byen om 

morgenen og "by night", hvor der ikke 

er turistbusser i byen, for dem slipper 

man desværre ikke for i Mostar. Vi 

boede på Lejla's Homestay, som klart 

kan anbefales, ikke mindst for det 

historiske vingesus man føler, når man 

ser murene omkring hendes hus, lappet 

efter flere granatnedslag. 

Øde strande og uberørt natur 

Endnu en bonus ved at have bilen med 

på rejsen er, at vi nemt har kunnet 

komme ud til de øde strande, som ligger 

Elsa shopper i det gamle tyrkiske handelskvarter i Mostar, 

det lever videre i dag, men nok mest på grund af turister. 

mellem kystbyerne. Vi har fundet små 

hyggelige campingpladser i landsbyer, 

der ligger lige ned til havet. Det har 

været rart at kunne stoppe op og opleve 

de mere uberørte egne og på den måde 

komme tilbage til det originale liv langs 

kysten. 

Sørg for at komme lidt væk fra de større 

byer. Om man så kører bil, bus, cykel 

eller går, vil man opleve en natur, som 

imponerer. Bjergene som flyder sammen 

med det azurblå hav, små fiskerlejer 

med små fiskerbåde som ligger og 

venter på at komme på havet og en 

bevoksning af frugttræer og blomster 

langs vejen, som står og venter på, at 

man kommer forbi og nyder synet og 

duften og hele denne følelse af at være 

her og bare leve i nuet. 

en gæst i natten 

I Montenegro kørte vi op i bjergene til 

nationalparken Durmitor, som byder 

på rigtig meget flot natur, både over 

og under trægrænsen. Grå og nøgne 

bjergtoppe på 2.500 meter stikker op 

gennem den kuperede granskov med 

skovsøer og dybe kløfter. Og her havde 

vi fundet os en lille, hyggelig og meget 

beskeden campingplads, som skulle 

blive vores udgangspunkt for et par 

dages bjergvandring. 

Aftenen før vi skulle vandre op i 

bjergene, sad vi og nød solnedgangen 

mellem bjergtinderne, og da solens 

orangerøde lys blev afløst af fuldmånens 

hvide skær, gik vi i teltet for at få en 

god nats søvn, før vi skulle op til en lang 

vandring næste morgen. Men det skulle 

blive en hvileløs nat ... 

Der var blevet stille på campingpladsen, 

og vi havde måske sovet en lille times 

tid, da vi blev vækket af en lyd udenfor. 

Mostar by night. Fredfyldt og hyggelig. 

Det var helt klart noget stort, som 

luskede rundt mellem teltene, og det gik 

og fnyste, som om det snusede efter et 

og andet, som det måske kunne spise. 

Det kunne kun være en bjørn! Vi blev 

enige om at forholde os stille og afvente 

situationen. Uden en lyd fik vi samlet 

potter og pander sammen fra det lille 

gaskøkken, så vi kunne overraske 

bjørnen med en masse larm, hvis den 

skulle vælge vores telt. Det var totalt 

overlevelsesinstinkt. Vi lå længe og 

lyttede og kunne høre dyret luske frem 

og tilbage på campingpladsen, og på et 

tidspunkt kunne vi også høre, at det var 

ovre og skubbe til vores bil. Den ene 

søvnløse time afløste den anden, og vi 

havde flere gange forsøgt at kigge ud 

under teltdugen, men det var for mørkt, 

til vi kunne se noget. 

Hen på morgenen krøb vi klatøjede 

ud af teltet og blev mødt af manden, 

som ejede campingpladsen. Han kom 

grinende ned til os og pegede over mod 

de tyskere, der lå længere nede på 

pladsen og på deres væltede scooter. 

"Moped, moped!" råbte han, mens han 

grinede og satte hænderne op til panden 

og lavede horn med fingrene. Ahaaa ... 

så bjørnen havde altså været en ko, og 

ud over tyskernes scooter havde koen 

også været lidt lun på vores bil, som 

havde store mudrede gnubbemærker og 

et sidespejl, der hang og dinglede ved 

højre fordør. 

sorte skyer over serbien 

Jeg vil helst undgå en diskussion om 

alt det, der er sket i området gennem 

tiden. Men når man rejser ned langs 

Adriaterhavets kyst til Albanien, slår et 

sving til venstre og nyder nogle dage 

i Makedonien og Kosova, kan man 

godt blive lidt trykket ved tanken om 

at skulle ind i Serbien. På daværende 

tidspunkt havde vi hørt meget om, hvad 

der var sket igennem de sidste mange 

år og til at trække endnu et par sorte 

skyer ned over vores humør, mødte vi 

så den ekstremt sure grænsebetjent på 

grænseovergangen fra Kosova. Det var 

bestemt ikke en grænsebetjent, der var 

åben for diskussion. 

Vi havde taget hovedvej 25 øst ud 

af Kosova for at komme til en af de 

lidt større grænseovergange. På vej 

ind i Kosova havde vi valgt en lille 

grænsepost i bjergene mod syd, men 

nu var det ved at blive sent, og vi ville 

ikke risikere, at grænsen var lukket 

for natten. Selv om Serbien ikke 

anerkender Kosova som selvstændigt, 

er der en decideret grænsepost mellem 

de to lande. Grænseposten er meget 

primitiv, og man kunne godt få det 

indtryk, at Serbien ikke har tænkt sig, 

at den skulle stå der for altid. Kosova er 

selv i gang med at bygge nye moderne 

grænseposter, så det er tydeligt, at de 

er af en anden holdning. I hvert tilfælde 

de fleste af dem. 

efter et dejligt besøg i Kosova er vi lidt 

stolte af de stempler, vi har i passet 

derfra. Derimod fik vi ingen stempler fra 

den sure grænsebetjent på den serbiske 

side af grænsen ... 

I forhold til den jublende velkomst, vi fik 

på vej ind i Kosova, gav dette en knude 

i maven, for hvad er det for et land, vi 


var kommet til? Vi havde hørt så meget, 

og nu med denne velkomst var vi ret 

spændte på, hvad der ville møde os i 

Serbien. 

Måske var det kontrasten til denne 

oplevelse, der senere samme dag gav 

os den fuldstændig omvendte opfattelse 

af de mennesker, vi mødte i Serbien. 

Selvfølgelig havde de den samme 

venlighed og glæde ved at møde folk, 

som kommer på besøg i deres land, 

som har været kendetegnende ved hele 

dette område. 

Det meste af vores tid i Serbien brugte vi 

i Beograd. Byen har et hav af store flotte 

bygninger, pladser med gadecaféer, 

parker med skygge for solen, historie 

og smukke gamle kirker. Det er en 

storby med masser af liv. I Beograd 

fandt vi også en rejsecafé: The Federal 

Association of World Travellers Bar. Den 

drives dog ikke efter helt samme princip 

som vores hjemme i Turesensgade, 

men ejeren var meget berejst, og han 

finansierede sine rejser via denne café, 

som derfor var fyldt med masser af 

rejseminder. Caféen er hyggelig og klart 

et besøg værd, hvis man er i Beograd. 

en usædvanligt hjælpsom 

p-vagt 

I storbyer som Beograd kan det være 

svært at have bilen med. Men den lokale 

venlighed fandt os igen, denne gang 

forklædt som parkeringsbetjent. Han 

forklarede os om reglerne, som stort 

set gjorde det umuligt at parkere i byen 

i mere end 15 minutter, uden at det ville 

koste en formue. Han havde dog også 

Et kig ud gennem Dubrovniks bymur 

mod havet og en af de mange 

kanonstillinger, der har forsvaret byen 

mod pirater. 

10 GLOBEN nr. 45 / September 2011 

en løsning parat, for han fortalte os 

samtidig, at hvis vi bare parkerede bilen 

uden at betale, ville han komme om lidt 

og give os en beskeden bøde, og hvis vi 

så undlod at flytte bilen i de dage, vi var 

i Beograd, ville vi ikke få mere end den 

ene bøde, som var langt billigere end at 

betale for p-billetter. Yderligere fortalte 

han os, at vi ikke behøvede at bekymre 

os om p-bøden, for de opkræver ikke 

pengene, når først vi er ude af landet. 

Jeg tvivler på, at denne flinke p-vagt har 

en bror, som er grænsevagt! 

efter nogle dage i beograd nød vi igen 

friheden ved at rejse rundt i en kuffert 

på hjul. Vi kunne komme ud og se de 

store og imponerende klostre nord for 

byen, men vi kunne også komme ud til 

husk pas og kørekort! 

de små og idylliske kirker, som lå spredt 

i det bakkede landskab. 

Vi nød den frihed, det giver at køre bil, 

men det er selvfølgelig ikke den eneste 

måde at komme lidt væk fra alle de 

andre turister, der er langs kysten om 

sommeren. Kommer man lidt væk fra 

alfarvej, kan man opleve en vidunderlig 

natur, som byder på stort set alt, og det 

er et vidunderligt sted at slappe af efter 

nogle dage i de større byer. 

Rejser du til denne del af Middelhavskysten, 

så sørg for at komme lidt ud 

på landet og væk fra de steder, hvor 

der er alt for mange andre turister, for 

det er her, man finder det originale og 

uspolerede. 

Danskere behøver ikke visum til nogle af landene langs Adriaterhavets kyst, 

og det er nemt at rejse rundt. Med bil skal man huske de internationale 

forsikringspapirer, som man kan få fra sit forsikringsselskab samt bilens 

registreringsattest. Dog var vi på daværende tidspunkt nødt til at købe 

en ekstra forsikring for at komme ind i Kosova, men det var, fordi Kosova 

ikke havde status som selvstændigt land endnu, og derfor kunne vores 

bilforsikring ikke bruges. 

nogle af landene kræver desuden internationalt kørekort. Internationalt 

kørekort koster 25 kroner og et pasbillede, så er man sikker på, at der ikke 

opstår problemer. 

Jeg har også hørt, at det ikke er muligt at have en lejet eller lånt bil med ind 

i nogle af landene. Jeg er ikke helt klart over, hvilke lande det er, men har du 

egen bil, er der ingen problemer. 

Vi har brugt et Krak europakort i målestok 1:900.000 – det har stort set 

dækket vores behov, men har også spillet os et pus af og til. 

Benzin koster stort set det samme som i Danmark. Man skal dog tanke 

med omtanke i Kosova, da kvaliteten af benzinen ikke er den bedste. 

Vores bil, der ellers normalt vil æde det meste, havde lidt problemer med 

forbrændingen i motoren. Dog var problemet ikke større, end at den lokale 

tankpasser mente, vi godt kunne køre videre, og bilen lever stadig i bedste 

velgående. 

Prisniveauet for Slovenien og Kroatien ligger lidt under resten af Europa. Og 

Serbien er lidt billigere endnu. 

Solnedgang 


Vulkaner på 

godt og ondt 

min sommer har været præget af vulkaner. 

først med en rundrejse mellem De lipariske 

Øer, hvor jeg besteg både vulcano og deltog 

i DBK-turen med bestigning af europas mest 

aktive vulkan stromboli. senere skulle mine 

rejseplaner i argentina og Chile to gange 

ændres på grund af vulkanudbrud. 

TeksT & FoTos: 

PeR danielsen 

Det er lige efter solnedgang og ved at blive 

mørkt. Bagved ligger et par timer opad i tung 

sort grus i form af lavaklumper. Pludselig lyder 

der et brag, og alting bliver lyst op af en kraftig 

ildsøjle nogle få hundrede meter væk. Det er et 

af de jævnlige udbrud fra vulkanen Stromboli, 

som har 3-4 udbrud i timen. Udbruddet varer 

i et minuts tid, hvor man kan se glødende 

lavaklumper blive slynget flere hundrede meter 

op i luften. 

Efter at have sundet mig lidt oven på den 

fantastiske oplevelse er det tid til at forsætte 

opstigningen mod toppen af den 926 meter 

høje Stromboli. Jeg er sammen med fem andre 

DBK’ere en del af en gruppe på 15 personer, 

som med en guide er på vej mod toppen af 

Europas mest aktive vulkan. 

Endelig er vi oppe, og et nyt udbrud starter. Her 

på toppen kan man se ned i et stort krater og 

en række mindre kratere, hvor den glødende 

lava lyser op i mørket. Vi tilbringer en times 

tid oppe på toppen, hvor der når at komme fire 

udbrud mere. 

Gruppen samlet foran kirken. Fra venstre Paul, 

Nina, forfatteren, Vulkanhenning, Pernille, 

Lisbeth og Kenneth. Yanni og Hans Jørgen er 

ikke med på billedet.

Her er 4-5 forskellige grupper med hver 

deres guide samlet på toppen, men 

heldigvis har deltagerne i hver gruppe en 

hjelm i samme farve. Vi er i den orange 

gruppe. På toppen står der også noget, 

der ligner læskure, hvor man kan gå i 

læ, hvis udbruddene skulle blive særlig 

kraftige. En kraftig ubehagelig svovllugt 

svider i næsen. Til sidst er vi helt mætte 

af at se udbrud, og gruppen samles 

atter for at påbegynde nedstigningen. 

Mens opstigningen foregik ad en sti med 

mange sving, så begynder nedturen på 

den anden side af Stromboli næsten lodret 

ned igennem små sorte lavasten. Hurtigt 

kommer vi to tredjedele ned ad bjerget, 

men alligevel er der en times gang det 

sidste stykke vej tilbage til hotellet. Her 

er det tid til en godnatøl, mens vi sunder 

os over et dramatisk døgn. 

Deltagerne mangler 

Optakten til turen var også ganske 

dramatisk, da toppen af Stromboli hele 

formiddagen var dækket af skyer. Hvis 

der var skyer om aftenen, ville turen 

blive aflyst, men heldigvis klarede det 

op om eftermiddagen. 

Endnu større problem var, at fire af 

deltagerne slet ikke var kommet til 

Stromboli, da turen med guide skulle 

begynde kl. 17.30. Jeg var sammen med 

Lisbeth kommet til Stromboli dagen før 

ligesom turarrangøren Henning Andersen 

(”Vulkanhenning”). Yanni og Hans Jørgen 

var også kommet til Stromboli om 

formiddagen, før vi skulle til tops. 

Vi kunne så sidde fem mennesker og 

nyde en flaske spumante på Cafe Ingrid, 

3-4 gange i timen går Stromboli i 

udbrud, hvor glødende lavaklumper 

slynges højt op i luften. 

inden vi skulle til tops. Cafeen er opkaldt 

efter Ingrid Bergman, der spillede 

hovedrollen i filmen ”Stromboli”, som 

blev instrueret af Rosselini, der senere 

blev gift med Ingrid bergman. 

Kenneth og Vibeke havde været hurtigt 

ude og købt en billig flybillet til Napoli 

for så at kunne tage med færge direkte 

til Stromboli. Desværre var sejlplanerne 

ikke klar, da de bestilte flybilletterne. 

Det viste sig nemlig, at der slet ikke var 

en færgeforbindelse, så de kunne nå at 

komme til Stromboli. Så de var nødt til at 

tage nattog fra Napoli over Messina og 

videre til Milazzo på Siciliens nordkyst. 

Desværre var toget totalt udsolgt, så 

de kom først en dag senere, hvor de så 

sammen med en anden gruppe besteg 

Stromboli. 

Og Nina og Poul kunne først komme 

med en båd, som ankom til Stromboli 

kl. 17.30, hvor bestigningen skulle 

begynde. Jeg gik derfor ned og tog imod 

dem ved båden, mens de fire andre 

indledte bestigningen sammen med 

guiden og den øvrige gruppe. 

Efter at have fået Nina og Poul tjekket ind 

på hotellet forsøgte vi at indhente gruppen 

ved nærmest at løbe op ad bjerget. Efter 

en strabadserende tur så vi i 250 meters 

højde heldigvis bagtroppen af gruppen. 

Det var Henning, som temmelig forpustet 

var sakket bagud, da hans kondition ikke 

mere er den samme, som da han første 

gang i 1971 besteg Stromboli med en 

madpakke og en flaske vin. 

Vi blev desværre nødt til at efterlade 

Henning, mens vi fortsatte op sammen 

Den 12 kvadratkilometer store ø Stromboli 

er domineret af vulkanen, der fra havdybder 

omkring 1500-2000 m rejser sig til 926 m 

over havniveau. 

med resten af gruppen. Da Henning 

kom ned igen, tog han en taxa ud til 

en restaurant, hvor han fra terrassen 

kunne se udbruddene nedenfra, mens 

vi andre asede opad. 

Svovl og flotte udsigter 

Stromboli er en af de syv Lipariske 

Øer nord for Sicilien. Den 12 

kvadratkilometer store ø er domineret 

af vulkanen, der fra havdybder omkring 

1500-2000 meter rejser sig til 926 

meter over havoverfladen. På øen er der 

ca. 400 fastboende. 

Mens vi var der i midten af maj, var 

der en frygtelig travlhed. Næsten alle 

mænd havde taget arbejdstøjet på og 

var i gang med at klargøre de mange 

boliger, som står tomme hele vinteren, 

mens ejerne er taget hjem til deres 

bopæl andre steder i Italien. Mange har 

arvet en bolig på Stromboli, som de 

kun benytter om sommeren. Heldigvis 

var det ikke arbejde det hele, så der 

kom hele tiden ”arbejdende” folk ind på 

cafeen på vores hotel Ossidianna , hvor 

de lige skulle have en espresso eller øl. 

På Stromboli er håndværkere ikke holdt 

op med at drikke øl i arbejdstiden! 

Nu ville det jo være synd kun at se en 

af De Lipariske Øer, så Lisbeth og jeg 

tog efter at være fløjet til Catania via 

Bruxelles først til Millazzo. Herfra sejlede 

vi til øen Vulcano, som er opkaldt efter 

den romerske smedegud Vulcanus, der 

skulle have haft sit værksted her. 

At den romerske smedegud har lagt 

navn til ordet ”vulkan”, det forstår man 

godt, når man træder i land. Her bliver 

man mødt af en kraftig svovllugt, mens 

man ser dampene sive ud fra den ene 

af øens tre vulkaner Vulcano della Fossa 

293 meter over havet. Svovllugten ved 

havnen kommer dog hovedsageligt 

fra nogle varme svovlkilder. Der var 

mange, som badede i de varme kilder, 

der skulle virke helbredende på visse 

lidelser. Nogle smurte kroppen helt ind i 

mudder og lod det tørre ind. For at være 

sikker på at det virkelig virker, skal man 

helst have 10 bade, hvilket jo er godt for 

turismen. 

Som optakt til bestigningen af Stromboli 

valgte vi at tage op på toppen af 

Vulcano della Fossa, hvor vi indhyllede 

i svovldampe kunne nyde en fantastisk 

udsigt til de andre Lipariske Øer. Man 

kunne også se ned i krateret, hvor fra 

der sidst var udbrud i 1890. 

med slowboat til lipari 

Trafikken mellem øerne og fastlandet 

foregår for det meste med hurtigbåde, 

hvor man sidder i rækker ligesom i et 

fly. Selv om man skulle være heldig 

at få en vinduesplads, så er det ikke 

sikkert, at man kan se noget, da man 

ikke bruger energi på at fjerne det 

tykke lag salt, der sidder udvendig på 

vinduerne. Det svarer næsten til at flyve 

over nogle fantastisk smukke områder 

over skyerne. 

Derfor valgte Lisbeth og jeg at tage en 

langsom færge tilbage fra Stromboli 

til Lipari. Det tager dobbelt så lang 

tid, som de to timer det tager i en 

hurtigbåd. Vi forsynede os derfor med 

en lokal flaske rødvin fra den grønne ø 

Salina. Da vi sejlede fra Stromboli var 

vi kun tre passagerer, som ikke havde 

bil med. Resten var lastbilschauffører, 

som havde været ovre med varer på 

Stromboli. Da gaderne er meget smalle 

på Stromboli, kan man kun køre rundt i 

tuktuk’er eller små eldrevne golfvogne. 

Derfor skal alle varerne læsses om på 

den ene time færgen ligger i havn. 

Allerede efter en kort sejlads fik vi et 

farvel fra Stromboli, som sendte en flot 

sort røgsøjle op som tak for besøget. 

Undervejs passerede vi nogle nøgne øer 

bl.a. Salina, som er en meget grøn ø, 

hvor man dyrker vin og kapers. 

Indsejlingen til Lipari er domineret af 

en stor borg, som ligger på en klippe, 

der stiger stejlt op af havet. Med 10.000 

indbyggere er Lipari den største af 

øerne, og hovedbyen Lipari ligner da 

også en rigtig by med en masse turister, 

som er kommet for at nyde den gode 

atmosfære i byen. 

Rejsen gav nok en vulkanoplevelse, da 

vi fløj hjem fra Catania. Her flyver man 

nemlig meget tæt på vulkanen Etna, 

så man kan se direkte ned i kraterne, 

hvis man sidder i venstre side af flyet. 

Virkelig fascinerende efter man selv lige 

har besteget to vulkaner. 

vulkan lukker luftrum 

I foråret 2010 påvirkede askeskyen fra 

den islandske vulkan Eyjafjallajökull 

mange flyrejser, som blev aflyst. En 

måned efter Stromboli-turen var jeg 

på rundrejse i Argentina og Chile, da 

den 2236 meter høje Puyehue-vulkan, 

der ligger ca. 900 kilometer syd for 

Fra Vulcano har man fra venstre udsigt 

til Salina med to vulkaner (fra venstre), 

Lipari, og i det fjerne Stromboli. 

Santiago, gik i udbrud efter at have 

været i ro siden 1960. 

På det tidspunkt havde jeg kørt i bus 

tværs over Argentina og var kommet 

til Santiago de Chile, da luftrummet 

over Buenos Aires og Montevideo blev 

lukket. Jeg skulle to dage senere flyve 

tilbage til Montevideo, så jeg forsøgte 

at få oplysninger om flytrafikken, men 

lufthavnens webserver var overbelastet 

og kunne ikke give noget pålideligt svar. 

De mest pålidelige oplysninger fik jeg 

ved at gå ind på Henning Andersens 

side vulkaneksperten.dk, hvor jeg 

kunne finde oplysninger om udbruddet 

– endda på dansk i stedet for spansk. 

Desværre blev mit fly aflyst, og jeg kunne 

ikke få oplyst, hvornår flyvningen ville 

blive genoptaget. De jeg 5 dage senere 

skulle flyve hjem fra Buenos Aires, 

valgte jeg at tage 24 timer tilbage med 

bus først til Buenos Aires og derefter tre 

timers sejlads til Montevideo. 

Kort før jeg skulle flyve hjem fra Buenos 

Aires, lukkede lufthavnen i 30 timer, så 

jeg blev indlogeret på et luksushotel 

i Buenos Aires med fuld pension på 

Lufthansas regning. Og så var jeg 

endda så heldig, at jeg blev opgraderet 

til business class, da jeg endelig kunne 

flyve hjem. 

Så vulkaner er bestemt spændende, men 

kan være meget temperamentsfulde og 

gå i udbrud når som helst. I august 

2011 gik Stromboli atter i udbrud og må 

ikke mere bestiges. Så nyd vulkanerne, 

mens du kan komme i nærheden af 

dem.


Regntunge skyer over Piemonte 

trods megen kultur, god mad og behagelige vine havde mit sprogligt 

velpåklædte selskab en smule svært ved at holde gejsten oppe under en rejse 

til den norditalienske provins piemonte – for det regnede seks dage i træk. 

TeksT: HenRik døckeR 

FoTos: WikiPedia 

RediGeRinG: søRen FodGaaRd & laRs-TeRje lysemose 

I 150-året for Italiens samling syntes 

jeg, det var passende at tage en tur 

til Piemonte, for det var her Italiens 

samlingshistorie begyndte i marts 1861. 

De italienske kongeriger før samlingen 

havde ejendommelige navne i forhold 

til, hvad de dækkede territorialt. Fx 

”Begge Sicilier”, som bestod af Sicilien 

plus kongeriget Neapel, og Kongeriget 

Sardinien, som også omfattede 

Piemonte. 

Nuvel, det var fyrstehuset Savoyen, 

som residerede i det sardiske 

kongedømme, der blev skabelon for det 

samlede Italien. og det var dets konge 

Victor Emanuel II, der blev det samlede 

Italiens første statsoverhoved. 

torinesiske specialiteter 

Piemontes hovedby Torino blev af disse 

grunde også Italiens første hovedstad. 

Det gav et lille sus fra historien at kunne 

besøge den sal, der er rekonstrueret i 

anledning af 150-året, og som husede 

det samlede Italiens første senat 1861- 

64. Den findes i det centrale Palazzo 

Madama, der også giver plads til en 

gigantisk malerisamling. 

Jeg var rejst af sted med en snes 

italienskyndige, herunder medlemmer 

af Dante Alighieri-selskabets danske 

afdeling. Dette også sprogligt 

velpåklædte selskab havde en smule 

svært ved at holde gejsten oppe 

trods både megen kultur, god mad og 

behagelige vine, for det regnede seks 

dage i træk! 

Installeret i et hotel i Torinos udkant 

måtte vi med et par busser ind til 

staden. På det første besøg gjaldt det 

den særlige café, som serverer den 

torinesiske specialitet, kaldet bicerin, en 

blanding af kaffe og chokolade. 

Vores hotel var flot anlagt på en høj 

og meget lang tilkørsel med diverse 

hårnålesving. Spisesalen havde 

nærmest karakter af en kantine. Vi 

hentede selv vores mad på bakker, 

og der var kun én forret, hovedret og 

dessert. Det virkede sparsomt, hvis 

man husker, hvor megen andagt og 

feststemning der almindeligvis er over 

italienske måltider. 

Men på tredjedagen ”klarede det op” 

rent kulinarisk: Vi spiste da på en 

fortræffelig restaurant inde i byen og 

oplevede et festmåltid uden lige. En 

pæn høj standard blev holdt gennem 

resten af turen. 

Der blev også tid til et besøg på Palazzo 

Reale, hvor kong Victor Emanuel II 

residerede indtil sin død i 1878. Selv om 

kun én etage var tilgængelig, var det 

et imponerende antal gemakker med 

silketapeter og gobeliner, værdifulde 

møbler og malerier, ganske mørkt 

desværre som også i en del italienske 

kirker. 

Jeg nåede også det egyptiske og det 

orientalske museum, sidstnævnte 

spækket med genstande fra en lang 

række asiatiske kulturer. Andre 

deltagere fik set Filmmuseet og byens 

nyombyggede teater. Højt oppe på en 

bakke besøgte vi Superga, en kirke som 

gør det ud for de italienske kongers 

Panthéon. 

fyrstehuset savoyen og dets 

slotte 

I Torinos omegn besøgte vi det store, 

prægtige slot Venaria, egentlig ”blot” 

et jagtslot, som hertug Carlo Emanuele 

lod opføre i slutningen af 1600-tallet. 

I renoveret udgave fremstår mange af 

slottets sale med store fotostater af 

fyrstelige personer med tilknytning til 

stedet. Med moderne effekter er gjort 

en gigantisk indsats for at levendegøre 

fyrstehuset Savoyens tilknytning til 

stedet. I en gård til slottet kastedes 

vandet fra et springvand op i vekslende 

flotte stråler. 

Racconigi, endnu et kongeslot, 

rummede ingen specifik udstilling, men 

et uforfalsket eksempel på et slot, der 

indtil langt ind i det 20. århundrede var 

beboet af den italienske kongefamilie 

(republikken blev indført i 1946). Her var 

ikke mindst halvmoderne badeværelser 

med badekar! Men naturligvis også en 

masse kunst på væggene og i interiøret. 

På taget residerede flere storkefamilier. 

Det var undervejs til dette slot, at vi 

gjorde holdt i en mindre by, som helt 

igennem var domineret af udsalg af 

brugte bøger. Det var ligefrem svært 

at finde et beskedent gæstgiveri for at 

indtage en sandwich! 

Det blev til hele tre vinsmagninger – det 

manglede bare, når vi nu gennemkørte 

nebbiolo-druens distrikt Langhe. Det er 

og bliver en stor og indviklet opgave at 

hitte rede i druers, vingårdes, distrikters 

og producenters navne, hvilket navn der 

nu er vigtigst på etiketten? Er det det 

øverste eller hvad? 

Men vi smagte os med velbehag 

gennem såvel Barbera, Barolo og 

Barbaresco, vi hørte om lagringstider 

og betingelser for fx at kunne bære det 

eftertragtede Barolo-navn, om de store 

vinfade (dvs. tønder) lavet af træ fra 

det eksjugoslaviske Slavonien, om det 

franske barrique og om store og små 

årgange. 

Så kom vi til turens om man så må sige 

litterære indslag. Vi gjorde holdt i den 

mindre by Santo Stefano Belbo, hvis 

stolteste søn nok er forfatteren Cesare 

Pavese (1908-1950). Kun meget lidt af 

hans litteratur er oversat til dansk. 

Han arbejdede på det kendte italienske 

forlag Einaudi, blev tidligt antifascist, 

sad også fængslet under Mussolini. Han 

tilsluttede sig det kommunistiske parti, 

opholdt sig i en periode i USA, virkede 

som oversætter, var en følsom natur og 

fandt sig tilsyneladende ikke rigtig tilpas 

i livet. Det endte med selvmord på et 

hotel i Torino. Vi besøgte hans fødehus 

i byen, i dag et lille museum med en 

mindre foredragssal og udstilling af 

hans bøger på forskellige sprog. 

I Alba lagde vi naturligvis vejen forbi 

domkirken, på hvis facade man finder 

fire figurer, hvis begyndelsesbogstav 

danner – ja, gæt engang! – ALBA. 

nemlig: angelo (engel), leone (løve), 

Burro (tyr) og anguilla (ørn). 

stresa – og endnu en sø 

Kursen blev så sat mod Lago Maggiore, 

Norditaliens ”Store Sø”, som altså kun 

er den næststørste efter Gardasøen! 

Som indlogeret på det fashionable Hotel 

Splendid havde vi et kig ud over søen og 

ikke så langt til velkendte turistby Stresa. 

På dette sted mødtes Ramsay 

MacDonald, Benito Mussolini og 

Pierre Laval – regeringschefer i hhv. 

Storbritannien, Italien og Frankrig 

– i april 1935 for at dæmme op for 

Adolf Hitlers fortsatte krænkelser af 

Versailles-traktaten, der afsluttede 

1. Verdenskrig. I marts 1935 havde 

Tyskland bl.a. genindført værnepligten 

– trods et internationalt forbud mod at 

have en hær på over 100.000 mand. 

Mussolini havde imidlertid sine særlige 

ideer med topmødet: Han pønsede 

på at få opbygget et nyt imperium, 

et kolonirige, godt nok lidt sent, men 

sådan à la Frankrigs og Storbritanniens. 

Planerne var ikke hemmelige, men 

de blev ikke nævnt på mødet, hvad 

den italienske diktator tolkede som en 

stiltiende godkendelse af en erobring af 

Abessinien! 

Men 1935-mødet fandt såmænd slet 

ikke sted i Stresa, men derimod på øen 

Isola Bella i Maggiore-søen, nærmere 

betegnet i øens Borromeiske Palads. 

Og Stresa selv? Den er ganske domineret 

af turisterhvervene, men den indlagde sig 

stor hæder hos os! Den besad nemlig en 

overdådig vin- og spiritushandel – hvor 

man, selvfølgelig, kendte Aurum. Hvorpå 

vi hurtigt erhvervede os en flaske! 

Således kom vi også velfornøjede 

hjem fra en rejse, hvor regnfrakker og 

paraplyer ofte kom frem. En erfaren 

italiensfarer på turen fortalte, at han 

havde boet i Norditalien i en periode, 

hvor det havde regnet i tre måneder! 

Vi ”overlevede”, og var enige om, at de 

mange spændende indtryk jo var det 

vigtigste! 



5 tips til Rom 

Rom er 

Vatikanet er 

smækfyldt 

som bekendt 

1 2 3 

med rester fra 

et selvstæn- 

romertiden, 

men mest i form af 

ruiner. Hvis man vil 

se hvordan byen så 

ud i romertiden, skal 

man tage metroen 

sydpå til bydelen EUR, 

som Mussolini fik 

opført. Her står der en 

komplet model af Rom 

i kejsertiden i Museo 

della Civiltà Romana. 

Der er også et stort 

akvarium under 

opførelse dernede. 

digt land 

– men der er ingen 

overnatningsmuligheder 

for turister. 

Pavestolen råder over 

forskellige bygninger 

rundt om i byen, men 

ifølge aftalen fra 1929 

mellem Mussolini og 

pave Pius den 11. ligger 

disse ejendomme 

udtrykkeligt på italiensk 

jord, og man får 

derfor ikke Vatikanet 

noteret ved at opholde 

sig der i 24 timer. 

næsten alle 

museer er 

lukket på 

mandage, 

men ikke museerne 

i Vatikanet. Og 

netop derfor er der 

i højsæsonen totalt 

stopfuldt af gæster. 

Se stedet enhver 

anden dag og besøg i 

stedet nogle af byens 

mange kirker, der ikke 

blot er gratis, men 

også kølige oplevelser 

i sommervarmen. 

Zoologisk have og 

visse ruinområder 

(inkl. Forum 

Romanum) er også 

åbne på mandage. 

4 

Hvis man vil 

give ungerne 

et chok, 

kan man 

tage til Via Veneto, 

der ligger lige 

syd for Borgheseparken. 

Her er der 

en capuccinerkrypt, 

hvor alle 

vægge og lofter 

er plastret til med 

menneskeknogler 

– også en måde at 

blive udødelig på! 

Området rummer 

også diverse dyre 

modebutikker, men 

ellers ligger de 

fashionable steder 

omkring Via del 

Corso. 

5 Rom 

har to 

lufthavne: 

den store 

Fiumicino 

vestpå og den lille 

hyggelige Ciampino 

mod syd. Herudover 

er byens store 

Stazione Termini 

et knudepunkt for 

jernbanetrafikken, 

og de italienske tog 

er stadig relativt 

billige pr. km. – 

godt det samme, 

for afstandene fra 

nord til syd er store. 

Det er forskellene i 

levestandard imellem 

nord og syd også. 


niels iveRsen 

Augustus’ gravmæle 

Kejser Augustus’ aske blev opbevaret 

her til år 410... men så kom goterne. 

Palermos domkirke 

Sicilien var underlagt araberne til 

1091, hvor normannerne erobrede 

øen. 

Stilsikker affaldssortering 

Milano er kendt som modecentrum, 

men affaldsposerne er også smarte. 

San Pietros kuppel 

Man kan desværre ikke gå direkte fra 

vatikanmuseerne til San Pietro. 

Pompeji’s amfiteater 

Pompeji er flot, men Ercolano er lige 

så flot og mindre overrendt. 

Banegården i Stresa 

En typisk provinsbanegård i 

Norditalien med cypresser i 

baggrunden. 

Pizza über alles 

De ægte romerske pizzaer har en 

tynd, sprød bund. 

Inspiration fra Pompeji 

Dette loft befinder sig i Museo 

Archeologico Nazionale i Ancona. 

Palazzo Buonconsiglio 

Koncilet i Trento i årene 1545-1563 

indledte modreformationen. 



Macaques-aber, The Beatles 

og minder fra en svunden tid 

De fleste forbinder sikkert Gibraltar med en kæmpemæssig hvid klippeknold, 

der danner indsejlingen til middelhavet. men den lille britiske besiddelse på 

Den iberiske halvø er meget mere end det – for mig blev det et usædvanligt 

møde med en gammel Beatles-stjerne og ikke mindst minder fra min fars 

ungdom som sømand på de syv verdenshave. 

TeksT: aneTTe lillevanG kRisTiansen 

FoTos: aneTTe lillevanG kRisTiansen & luis PHoTo sTudio 

Gibraltarklippen bebos af ca. 200 macaques-aber – men man skal være 

ualmindelig hurtig, hvis man skal nå at fotografere dem. 

”Jamen, din far har da sejlet gennem 

Gibraltarstrædet op til flere gange,” kan 

min mor pludselig oplyse, da jeg har 

hende på mobilen, mens jeg befinder 

mig tænderklaprende i soveposen på 

et lille januarkoldt hostel i downtown 

Gibraltar. Jeg ved godt, at min far 

sejlede som ung, men at han forvildede 

sig gennem strædet mellem Europa og 

Afrika, er gået min snude forbi. 

I februar 2011 stod jeg for at skulle 

begynde på Journalisthøjskolen i Århus, 

og denne rejse var det sidste sus af 

frihed, inden jeg helt frivilligt skulle til 

at nedtone rejselivet de næste fire år. 

Tænk, at min far har sejlet i disse 

farvande for over 60 år siden. Han 

kunne nemt være endt op på en 

sydhavsø med en tahitipige. 

Studiet betyder færre rejser og eventyr, 

men målet er at springe ud som journalist 

og skrive sig gennem verden. en sidste 

rejse ville jeg dog på, og første stop i det 

sydeuropæiske var Barcelona, 13 timer i 

tog til Malaga og herefter udforskning af 

Ceuta og det nordlige Marokko. 

Jeg hopper på en lokalbus i Malaga på 

den morgenmørke station kl. 7 og aner 

ikke, hvad jeg skal forvente, da vi senere 

kører gennem de bølgede bakker, der 

kendetegner det sydspanske. Godt nok 

har jeg læst om The Rock, som stort set 

fylder hele Gibraltar, men jeg gør store 

øjne, da jeg begynder at kunne ane en 

kæmpestor hvid, ensomt beliggende 

bjergknold langt ude i horisonten. Et 

noget surrealistisk syn i Middelhavets 

klare morgenlys. Hele landskabet består 

af grønne bakkedrag med sortbrogede 

køer, og så lige midt i det hele forstyrres 

den harmoniske bondegårdsidyl af dette 

enorme stykke kalksten. Jeg bliver 

vågen i en vis fart! 

Men det skal såmænd kun blive 

den første i rækken af små spøjse 

overraskelser. Fra busstationen i la 

Linea de la Conceptión lusker jeg i retning 

af klippen, der nu ligger badet i solens 

stråler. Jeg følger strømmen af biler mod 

grænsekontrollen og lige på den anden 

side kommer så næste åbenbaring – 

lufthavnens landingsbane er simpelthen 

placeret lige tværs igennem territoriet. 

Et fuldkomment komisk syn! Tøvende 

vover jeg mig ud på den brede bane – 

forsigtigt – det er jo ikke til at vide, om 

man i næste nu bliver mejet ned at et 

fly. Men der er en livlig trafik af biler, 

cyklister og folk på morgenvandring 

med hund eller barnevogn. Jeg kommer 

helskindet over og beslutter mig for 

senere at undersøge nærmere, hvordan 

de håndterer flytrafikken. 

Fra at have tydet vejskilte på spansk 

er alt nu ved et trylleslag forvandlet 

til engelsk. Navne som Main Street og 

Prince Edwards Road går igen overalt. 

Og den snehvide klippe er nu næsten 

til at røre ved. nøjagtigt som børnene i 

”Heksen, løven og garderobeskabet” er 

jeg gået gennem et magisk trylleskab 

og har bevæget mig ud i et helt andet 

univers. Jeg har kun planlagt én nat i 

mit nye territorium, men kan allerede 

ved første øjekast se, at stedet vist 

kræver mere end en enkelt dags 

opmærksomhed. 

udlængslen ligger i generne 

Men lad mig lige fortælle lidt om min 

far og øvrige familie. Han har nemlig 

været temmelig vigtig i udviklingen af 

min rejselyst. I min barndom fortalte 

han ofte om sine rejser til Casablanca. 

I et barnesind får eventyret hurtigt 

vinger, og jeg forestillede mig et 

eksotisk eventyrrige på den anden side 

af Jorden. Først senere fandt jeg ud 

af, at Casablanca ikke var så voldsomt 

langt væk, men på den tid var det langt 

hjemmefra, når man var fra Vestjylland. 

Marokko var noget ganske specielt 

tilbage i 50’erne. Min far aftjente sin 

værnepligt som marinesoldat på Holmen 

i København, og stod derefter til søs, 

som alle unge knægte med blæst i håret 

og saltvand i blodet gjorde dengang. I 

dag, når jeg stykker puslespillet sammen 

om min far, er det på ingen måde svært 

at se, hvor jeg har min udlængsel fra. 

Det spøjse er, at jeg har tre søskende, 

og min bror har nøjagtigt det samme 

urolige blod som mig. Min ene søster 

derimod har aldrig ejet et pas. 

Min fars eventyrlyst blev grundigt 

vedligeholdt, indtil han tog beslutningen 

om at gå i land, hvor han mødte min 

mor. De blev gift, da de var henholdsvis 

19 og 24 år, og det betød, at min far 

lagde rejseaktiviteten på hylden. Han 

blev landmand og fik aldrig siden 

chancen for at rejse. Til gengæld fulgte 

han ivrigt med i både min brors og min 

rejseaktivitet, indtil han døde i 1995 af 

kræft. Her lovede jeg mig selv, at jeg 

ville føre rejseblodet videre og rejste til 

Australien. 

Episoder, som står meget klart i 

erindringen fra min barndom, var, når 

min far luftede sine inderste tanker ved 

aftenkaffen. 

”Skal vi ikke immigrere til New Zealand 

eller købe en appelsinfarm i Portugal?” 

Jeg husker det tydeligt, for allerede i 

en alder af 6-7 år kunne jeg meddele 

ham, at jeg syntes, det var en aldeles 

fremragende idé. Den spirende 

globetrotter viste sig i en tidlig alder. 

Selvom jeg intet anede om verden, 

syntes jeg, at det lød fantastisk og 

som et forfriskende indslag i vores 

røvkedelige landmandsliv langt ude på 

bøhlandet, så jeg var klar til at rejse, før 

aftenkaffen var sunket. 

”Hvornår skal vi af sted?” spurgte jeg 

ham og begyndte at pakke mit legetøj. 

Resten af familien gloede på mig, 

som om jeg var blevet splitterravende 

vanvittig. Og så de lod sig synke 

veltilpasse ned i sofaen for at følge med 

i Clausens og Meyers genvordigheder 

i ”Huset på Christianshavn”, som blev 

sendt i 70’erne, hvor jeg voksede op. 

Til min store ærgrelse købte min far 

selvfølgelig aldrig den appelsinfarm, han 

gik og drømte om. 

lev drømmene ud 

Jeg har også altid vidst, at min 

mormors bror immigrerede til USA, 

og da jeg i 2010 kastede jeg mig 

over slægtsforskning, opsnusede jeg 

yderligere tre ungersvende, der prøvede 

lykken i det forjættede land. Derudover 

var min morfar langturschauffør efter 

2. Verdenskrig, så det er også utallige 

historier, jeg har fået fortalt om ham. 

Der var igen ægte eventyrblod at spore, 

men her finder jeg også forklaringen, 

på hvorfor min mor på ingen måde 

følte trang til udforskning af verden. 

Hun var hverken til appelsinfarme 

eller landmandsliv ”down under” af 

helt bestemte årsager: Som barn var 

hun blevet lovet en pony, hvis familien 

tog med til Venezuela. Men da min 

mormor hørte, at der i Sydamerika 

fandtes edderkopper så store som 

desserttallerkner, så blev forslaget 

øjeblikkeligt forkastet, og hun forblev 

stædigt i Ringkøbing resten af sit liv 

(hun blev 89). 

Jeg kan godt lide den initiativrigdom 

og eventyrtrang, der har kendetegnet 

mændene i min familie – tænk, hvor 

jeg ikke kunne være endt henne! Men 

som oftest blev det kun ved snakken, så 

netop derfor tog jeg sagen i egen hånd. 

Jeg ville ikke nøjes med at snakke om 

eksotiske steder – jeg ville selv opleve 

dem. 

Det er præcis de tanker, jeg har i 

hovedet, da jeg står og ser ud over 

Gibraltarstrædet fra det absolut sydligste 

punkt i Gibraltar – Europa Point med sit 

smukke rød-hvide fyrtårn. Det er denne 

vindomsuste januareftermiddag i 2011, 

og hele horisonten ligger åben med 

udsigt til den nordafrikanske kyst og nok 

de første 10-15 store containerskibe, 

der venter på at sejle ind til Algacerias. 

Jeg lader tankerne fare 60 år tilbage i 

tiden, til begyndelsen af 1950’erne, og 

forestiller mig min far om bord på et af 

fragtskibene. Dengang hvor ØK var på 

sit højeste, og der blev stadig opdaget 

nye steder på verdenskortet. Var min 

far ikke gået i land og havde giftet sig 

med min mor, så var han måske endt 

på en stillehavsø med en tahitipige, 

dagdrømmer jeg. Sommetider er det 

svært at forstå folks valg her i livet, 

men noget må have trukket ham hjem 

til fædrelandet. 

Jeg blinker et par tårer væk, men føler 

mig stolt over at have haft mulighed 

for at gå i hans fodspor. Og jeg kan i 

hvert fald være taknemmelig for at have 

været så privilegeret at kunne rejse alt 

det, jeg har drømt om. Jeg sender ham 

en tanke og minder mig selv om, at man 

skal leve sine drømme ud, mens man 

kan. For en dag er det for sent – som for 

min far – der blev 62 år og bestemt ikke 

var færdig med at opdage verden. 

et lille velbeslået stykke 

england 

Slentrer man rundt i Gibraltar, er det 

nøjagtigt som at befinde sig i en by i 

England. Snart falder blikket på en pub 

med reklamer for skotsk maltwhisky, 

næste skilt lokker med ”English 

breakfast”, og om hjørnet kan du 


Med et trylleslag er man landet i 

Storbritannien, og alle Gibraltars 

gadenavne står på engelsk. 

Det smukke gamle fyrtårn 

står ved Europa Point – 

Gibraltars sydligste punkt. 

John Lennon og Yoko Ono blev gift i 

Gibraltar 20. marts 1969 og blev foreviget 

foran klippen under deres korte ophold i 

byen. De blev fløjet ind fra Amsterdam i 

privatfly og viet på rådhuset. 

Den hvide klippe tager sig smukkest ud 

i det bløde, gyldne eftermiddags sollys. 

Den kæmpemæssige hvide 

kalkstensklippe har i århundreder budt 

sejlende velkommen til Middelhavet og 

til Europa. 

mæske dig i ”fish n’ chips”. Hvis man 

ikke vidste bedre, kunne man lige så 

godt være landet et sted i Storbritannien 

med Union Jack, bobbyer på gaden, røde 

telefonbokse – og ikke på den Iberiske 

Halvø. 

Den eneste helt iøjnefaldende forskel på 

England og Gibraltar er klippen, som til 

gengæld heller ikke på noget tidspunkt 

undgår ens øje. Den charmerende 

lilleputstat er ikke mere end 5,5 

kvadratkilometer. Og stiger man på en 

bybus ved grænsen og stiger af ved 

territoriets sydligste punkt er der ikke 

gået mere end 15 minutter – så det 

siger lidt om størrelsen på Europas 

sidste koloni. Stor er den ikke, men 

sprængfyldt med pudsigheder, som 

fx den enorme klippe. Den er både 

overdådig og imponerende, som den 

hæver sig op med sine 425 meter over 

det omkringliggende landskab. 

Gibraltar har været britisk i næsten 

300 år, og de knap 30.000 indbyggere 

forsvarer indædt deres lille sydlige plet. 

Spanien betragter nemlig Gibraltar som 

et spansk område, der er under britisk 

besættelse. 

en af Gibraltars største attraktioner er 

macaques-aberne, der bebor klippen. 

I dag er der 200 tilbage af dem, og 

historien siger, at maurerne indførte 

dem som kæledyr. En mere geologisk 

forklaring er, at Europa engang har 

været landfast med Afrika, og derved 

er aberne kommet til det europæiske 

kontinent. Den nemmeste måde at se 

aberne på er at tage svævebanen op til 

klippetoppen. Jeg fik et lille glimt af de 

frække aber, der pilede rundt, men man 

skal være mere end almindelig hurtig, 

hvis man skal nå at fotografere dem. 

Udsigten fra klippen er intet mindre 

end betagende. På en klar dag kan man 

virkeligt se langt, men overvej det lige, 

hvis du har højdeskræk. Jeg nåede op 

på klippen, men må erkende, at en stejl 

svævebanetur og mere eller mindre 

lodrette klippesider sætter ens frygt for 

højder på en alvorlig prøve. Jeg er bare 

ikke god til højder! 

Man skal ikke være ret lang tid i Gibraltar, 

før man fornemmer, at indbyggerne her 

er ”godt ved muffen,” som vi vil sige 

i Jylland. Et hurtigt kig ned gennem 

Main Street afslører et pænt udvalg af 

juvelerbutikker. Sjældent har jeg set 

så mange ædelstene samlet på et sted. 

Med næsen trykket flad mod samtlige 

butiksruder får jeg rigeligt styret mine 

diva-tendenser og set mig mæt på 

himmelblå safirer og blodrøde rubiner. 

Gibraltar er frihandelsområde på linje 

med Andorra og Monaco, så det vrimler 

med købelystne turister, især briter, 

men også tørklædeklædte muslimske 

kvinder går omkring og studerer 

tilbuddene. Ingen tvivl om, at det lille 

klippeterritorium er et yndet shoppingog 

investeringsområde, ja selv vores 

egen Jyske Bank er repræsenteret på 

Main Street. 

Men jeg har nu helt andre planer og 

har sat mig for at finde ud af, hvordan 

lufthavnspersonalet klarer skærene, når 

et fly skal lande. Startbanen går jo så at 

sige lige gennem ”landet”, så gad vide 

hvordan de bærer sig ad med at styre 

det? Ved ledvogterhuset falder jeg i snak 

med en kvindelig betjent, der fortæller, 

at Gibraltar har omkring fem landinger 

om dagen, fortrinsvis British Airways fra 

London og Manchester. Og ganske som 

ved en jernbaneovergang, slår bommene 

ned, bilkøer venter, og snart kommer 

flyet brølende ned af landingsbanen. Når 

det hele er overstået, ja så fortsættes 

trafikken ufortrødent tværs over den 

brede asfalterede bane. Helt igennem 

et spøjst foretagende og absolut det 

eneste sted i verden, jeg har set den 

anordning. 

Celebrity-bryllup med 

klippekulisse 

Den hvide kalkstensklippe har haft en 

tiltrækning på alverdens mennesker 

gennem tiderne. Selv når jeg næsten 

hele vejen rundt om hele klippen med 

lokalbusser og får den studeret fra alle 

tænkelige vinkler og i forskellige perioder 

på dagen. Den er absolut smukkest og 

allermest magisk i den bløde gyldne 

eftermiddagssol, hvor den mest af alt 

minder om noget fra en eventyrfilm. 

Her ligger den hen i et romantisk lys, og 

romantik er da også lige, hvad Gibraltar 

åbenbart er topleverandør af. For i en 

lille bitte butik langt nede af Main Street 

får jeg øje på noget meget interessant i 

udstillingsvinduet. 

Jeg er på vej ned til et fæstningsanlæg, 

da jeg tilfældigt går forbi en lille 

fotoforretning, Luis Photo Studio. 

Indehaveren har lavet den mest 

kunstfærdige udstilling af sine mange 

billeder i vinduet, og jeg står længe og 

beundrede hans meget udtryksfulde 

fotos. Aldrende gullige fotografier fra 

svundne tider i den lille stat, billeder 

af hovedgaden fra 1900-tallet og ikke 

mindst gengivelser af klippen fra utallige 

vinkler. Men noget fanger mit blik. Et 

passepartoutbillede af selveste John 

Lennon og Yoko Ono, fotograferet foran 

klippen. Han i hvid habit, hun i yndig 

lys kjole og stor hat – unge, uskyldigt 

smilende og åbenbart nygifte. Billedet 

indeholder nemlig også en kopi af deres 

vielsesattest, udstedt i Gibraltar 20. 

marts 1969. Jeg anede ikke, at de to 

var blevet gift der – den historie skal 

forfølges! Jeg husker ikke selv den dag, 

John Lennon blev skudt i 1980 foran 

Dakota Building i New York, men i 2010 

var det jo som bekendt 30 år siden, han 

døde. 

Som barn i 70’erne er jeg vokset op med 

The Beatles, og jeg holder stadig meget 

af John Lennons følelsesladede tekster, 

så det er ganske rørende at opdage, at 

det unge celebrity-par er blevet viet i 

Gibraltar. Senere får jeg en rigtig god 

snak med butikkens indehaver Luis, en 

ældre gråsprængt herre med hang til 

gode historier og let til smil. Vi snakker 

og griner i lang tid, og han fortæller, 

at de to sort-hvide-billeder af parret er 

taget af en af hans bekendte tilbage 

i ’69, hvor den bekendte arbejdede i 

Gibraltars Royal Air Force. Rygtet gik da 

i lufthavnen, at parret vil flyve ind fra 

Amsterdam i privatfly for at blive gift 

på rådhuset i den indre by. De vil kun 

være der et par timer, før de igen vil 

flyve tilbage til Holland. Luis’ bekendte 

møder parret i lufthavnen, hvor de bliver 

foreviget foran klippen, og han får også 

lov til at tage et par billeder af dem til 

minde om oplevelsen. Herefter gemmer 

han fotografierne i mange år, indtil en 

dag han og Luis kommer til at tale om 

dem. Luis der nu har været professionel 

fotograf i mange år lover at skanne 

billederne ind, så de kan bruges til salg. 

Han vælger at indskanne negativerne, 

og resultatet bliver ganske hæderligt. 

efter en lang og rigtig interessant snak 

ender jeg med at købe billedet med 

de to fotografier og kopien af parrets 

vielsesattest – en rigtig sød og sjov 

souvenir til minde om en helt unik 

sangstjerne og hans bryllup på et af 

verdens lidt mere specielle lokaliteter. 

Så for mig blev mit 10. territorie mødet 

med nye indsigter og oplevelser og 

omsider lidt større samling på mine 

familiepuslespilsbrikker. 



På påskebesøg i 

Kairos Skraldeby 

Rejser man til Kairo, bør man besøge den 

autentiske bydel mokattam, som betyder 

”skraldebyen”. trods bynavnet er det ikke slum 

alt sammen, og det er her, de kristne koptere bor. 

TeksT & FoTos: kiRsTen GRaveRsen 

RediGeRinG: søRen FodGaaRd, laRs-TeRje lysemose & 

jacob GoWland jøRGensen 

Kairo, min yndlingsby, er andet 

og mere end byens arkæologiske 

museum og pyramiderne. Siden 

2006 har jeg besøgt byen tre gange 

og mødt et utal af embedsmænd, 

ministre, hospitalsejere, advokater, 

menneskerettighedsforkæmpere, Det 

muslimske broderskab, musikere, 

erhvervsfolk, 

journalister. 

redaktører og andre 

Det, som har gjort mest indtryk på mig, 

er dog ”Skraldebyen”, kaldet Mokattam, 

som ligger op ad ”De Dødes By” (som 

i øvrigt bebos af lyslevende egyptere). 

I ”Skraldebyen” bor der ca. 40.000 

koptere, som er kristne. Der er ca. 10 

procent koptere i Egypten, og de tilhører 

den oprindelige kristne kirke, som man 

også finder i Etiopien. 

Her finsorteres skraldet 

For at komme ud til Skraldebyen, 

tog jeg en taxi til byens udkant og 

skulle gå under en motorvejsbro og 

op ad en jernbaneskråning det sidste 

stykke. Allerede inden jeg kom ind i 

bydelen, fik jeg færten af råddenskab: 

en ubeskrivelig stank, som er meget 

forskellig fra den lugt, som jeg senere 

skulle møde ved grisestien. 

Kairos Skraldeby ligger op til en gammel 

grusgrav, og fordi der i bjerget er en 

hule, hvor der stadig er en gammel 

kirke, har kopterne fået lov til at være 

i dette område. 

På vej op til hulen ligger den nye kirke, 

som kan rumme flere tusinde, og som 

er bygget op som et amfiteater med 

alteret nederst inde i klippen. 

På vejen hertil ser man kærrer og 

mindre lastbiler med affald, som er 

blevet samlet ind tidligt om morgenen, 

og som bliver sorteret ved husene. Hver 

familie eller gruppe har et speciale, da 

nogle samler madvarer, andre plastic 

eller fx affald fra hospitaler. Det sidste 

betyder, at man sorterer og vasker 

fx vat og forbindinger, som så bliver 

tørret på hustagene, for senere at blive 

hentet af opkøbere. Disse opkøbere 

har specialiseret sig i en bestemt slags 

genbrug. I nogle huse smelter man også 

metal fra skrot. Heller ikke just et sundt 

miljø at bo i! 

Da jeg vandrede gennem byen forsøgte 

jeg at gå uden om de fladtrykte rotter, 

som var kørt over af vognene. Jeg så 

dog ingen levende rotter, men der 

er mad nok til mange rotter, da der i 

gaderne ligger al slags affald, som er 

tabt af vognene. 

Mellem husene er der forskellige 

dagligvareforretninger, også slagtere, 

som sælger kød og fjerkræ liggende 

på borde i det fri. Hygiejnen i dette 

område er selvfølgelig dårlig, og 

gennemsnitsalderen er lavere end i 

resten af landet. 

på besøg hos kopterne 

Selvom jeg var blevet inviteret på 

middag hos en familie i forbindelse med 

påsken, havde jeg fået det råd kun at 

drikke en cola, som jeg selv skulle åbne, 

og absolut ikke tage imod nogen form 

for mad eller snacks. Heller ikke til 

påske, hvor man har en overflod af frisk 

frugt, kunne jeg desværre tage imod 

noget af alt det, de bød mig på. 

Siden jeg besøgte familien, har de mistet 

en af deres indtægter, nemlig deres 

grise, som de med stolthed viste frem. 

Da der var udbrud af svineinfluenza 

forskellige steder i verden – men ikke i 

Egypten! – benyttede regeringen nemlig 

lejligheden til at slagte alle svin i landet. 

Egypten er som bekendt et overvejende 

muslimsk land, og kun de kristne spiser 

svin. Som så mange andre steder i 

verden kan der gå politik i, hvor tolerant 

eller intolerant man er, over for religiøse 

mindretal. 

Besøget hos familien var en stærk 

kontrast til gadelivet, og det jeg så på 

vej op gennem bygningens etager. De 

nederste etager bruges til sortering og 

opbevaring af skrald, indtil det bliver 

hentet af en opkøber. De første tre-fire 

etager bestod af rå cement eller beton, 

og trappen var uden afskærmning. 

Der var meget affald på trappen første 

gang, jeg besøgte familien, men anden 

gang var der gjort skinnende rent til 

påskehøjtiden. 

På de to øverste etager – der bygges 

etager ovenpå hinanden, efterhånden 

som familien vokser – var der en 

flot indgangsdør, og da jeg kom ind i 

lejligheden, var gulvene af marmor. 

Der var et meget flot badeværelse, og 

alle møbler var polstermøbler og med 

brokadebetræk. Der var tunge gardiner 

for vinduerne, og en del kitsch. 

På væggene hang der store meget flotte 

billeder af unge piger i selskabskjoler, 

fantastisk hår og make-up. Et enkelt 

billede med religiøse symboler ved 

siderne, da det var et billede af en netop 

afdød datter, som ellers stod til at skulle 

giftes. Hun døde af en nyresygdom. 

Måske et resultat af de usunde forhold? 

Familierne havde et meget nært 

sammenhold, og det var normalt at 

gifte sig med andre fra byen og slå sig 

ned med det samme arbejde som ens 

forældre. Hvis en pige ønskede at gifte 

sig med en, hun havde truffet udenfor, 

var det svært. 

Jeg mødte ikke nogen, som talte andet 

end nogle få sætninger engelsk, og 

da jeg ikke taler arabisk, fik jeg mine 

oplysninger gennem tolken, som var 

ven med familien. Overalt, hvor vi 

mødte bekendte til tolken, var der smil 

og venlighed i Skraldebyen. 



En solformørkelse og en krigsskueplads 

i 2005-6 fungerede jeg som 

rejseleder ved den egyptiske 

middelhavskyst. stemningen, 

historien, attraktionerne og 

indbyggerne her ved kysten 

adskiller sig markant fra resten af 

det store land. 

TeksT: Tina vinTHeR daHl 

FoTos: Gunilla sommeR 

Sidst i marts 2006 var jeg guide for en gruppe 

solformørkelsesturister. Turen begyndte på Sinai-halvøen 

med besøg ved Rødehavet, Mosesbjerget og Skt. Katarinaklosteret. 

og fortsatte mod Kairo i nord med de obligatoriske 

besøg hos pyramiderne og sfinxen, på museet, i basaren 

m.m. 

Efter et par dage i Kairo gik turen så endelig mod landets 

nordvestligste hjørne og den lidet interessante by Salloum 

på grænsen til Libyen for at opleve en total solformørkelse. 

For mit eget vedkommende var det en jomfrutur udi 

solformørkelses-fænomenet. Og selve solformørkelsen var 

da også helt fantastisk. 

Men lige så fantastisk var det at opleve entusiasmen hos 

deltagerne, som begejstret og forventningsfulde gik rundt 

med deres T-shirts, påtrykt ”Total Solar Eclipse” 2001, 

2002, 2003 osv. Og at opleve deres villighed til at rejse 

igennem ørkenen i flere timer for at opleve få minutters 

solformørkelse i selskab med mange andre entusiastiske 

solformørkelsesturister – og den daværende egyptiske 

præsident Mubarak. Sidstnævntes besøg havde nær kostet 

os hele oplevelsen. 

Udstyret i orden – en ægte entusiast 

Ingenmandsland – med egyptiske 

soldater, der venter på Mubarak 

en præsident kommer på 

tværs 

Da præsidenten besluttede sig for at 

opleve fænomenet på ”egen” jord, blev 

det annonceret med få timers varsel, 

at størstedelen af området ville blive 

lukket af kl. 8.00, så præsidenten og 

hans følge kunne komme på plads 

et par timer inden formørkelsen ved 

frokosttid. Kl. 8.00 var imidlertid også 

det tidspunkt, hvor vi havde planlagt 

vores ankomst. 

Lige præcis den dag blev jeg klar over, 

hvor længe jeg havde været i Egypten. 

Når gæsterne gentagne gange og 

nervøst spurgte mig, om vi dog kunne 

nå det i tide, svarende jeg helt roligt, at 

det slet ikke var noget problem. 

Og jeg troede fuldt og fast på det, for 

det var jo Egypten, hvor alt kan lade sig 

gøre, hvis bare man kender nogen, der 

kender nogen, der … Eller sådan var det 

i hvert fald i 2006. Og det lykkedes jo 

selvfølgelig også! 

Området for solformørkelsen var på et 

plateau – en form for ingenmandsland 

– vest for byen Salloum, så tæt på 

den libyske grænse at vi kunne se ind 

i nabolandet. Formørkelsen skulle være 

bedre i Libyen, men Egypten var trods 

alt et lettere tilgængeligt land. 

Flere danske rejsebureauer havde haft 

solformørkelsen i Libyen på programmet, 

men bl.a. Mohammedkrisen tidligere i 

2006 havde vanskeliggjort de planer, og 

rejserne måtte aflyses. 

15 minutters berømmelse ... 

Vejret om formiddagen den 29. marts 

var ikke det bedste. Der var dis i luften, 

og bekymringen for, om vi ville kunne se 

noget var reel. 

Men heldigvis blev himlen mere klar 

efterhånden som formiddagen gik, og 

da formørkelsen begyndte kort efter 

kl. 11, var vejret fint. Glæden var stor, 

champagnepropperne sprang, og alle 

var enige om, at Salloum havde været 

en værdig erstatning for en tur til 

Libyen. 

Glæden i bussen var i hvert fald 

mærkbar, da vi kørte østpå igen. Og jeg 

fik mine 15 minutters berømmelse (eller 

i hvert fald 2 minutter), da jeg glad 

begyndte at sludre i bussens mikrofon 

om, hvor stor en oplevelse det havde 

været. 

Jeg blev dog hurtigt afbrudt, da det 

viste sig, at Michael fra Tycho Brahe 

Planetariet var igennem til et direkte 

radiointerview med DR, så hans kone 

kom galopperende ned igennem bussen 

for at fortælle mig, at min spæde røst 

gik igennem til Danmark! 

Solformørkelsen var en god oplevelse, 

men selv er jeg næppe klar til at rejse 

hele verden rundt for de få minutters 

kick. Men det er jo selvfølgelig en hobby 

som alle andre, og jeg kunne jo høre, 

at gæsterne kendte hinanden fra andre 

solformørkelser, så de er fælles om 

interessen. 

Skulle I komme i nærheden af en 

solformørkelse på en af jeres rejser, 

så kig endelig forbi – det er et 

underholdende totalteater både før, 

under og efter selve formørkelsen. 

et fyrtårn, et bibliotek og 

danske sporvogne 

I det antikke Egypten husede 

Alexandria et af verdens syv vidundere 

(fyrtårnet), og det var en intellektuel 

by med samtidens største og mest 

betydningsfulde bibliotek (280-47 f.kr.). 

Begge dele er væk i dag, men byen 

emmer stadig af fordums intellektuelle 

storhedstid. 

Inden mit besøg i Alexandria (på 

arabisk: Al Iskandariyya) havde jeg 

tilbragt længere tid i Kairo. Egyptens 

hovedstad er som bekendt stor, beskidt, 

overbefolket – men også et meget 

spændende besøg. 

Sammenligningen lå lige for, 

men Alexandria er umiskendeligt 

anderledes end Kairo. Måske er det 

den romerske historie? Måske er det 

Cornischen (strandpromenaden), som 

har lighed med de sydeuropæiske 

middelhavsbyer? Måske er det den 

historisk mere sammensatte befolkning, 

hvor både jødiske, græske og italienske 

befolkningsgrupper i 1900-tallet 

beboede byen og satte præg på byen og 

dens udvikling? 

Det gamle bibliotek er jo for længst 

væk, men med god hjælp fra alverdens 

lande og et norsk arkitektfirma har 

Egypten igen fået en besøgsværdig 

biblioteksbygning. Det nye bibliotek, 

Bibliotheca Alexandrina, stod færdigt i 

2002 og er en imponerede bygning både 

indvendigt og udvendigt. 

biblioteket kan rumme mange millioner 

værker, men havde ved åbningen kun 

ca. 300.000 værker doneret fra hele 

verden. Egypten arbejder nu selv videre 

med at opdatere samlingen, hvilket kan 

synes en stor mundfuld i et fattigt land 

med stor analfabetisme. 

Men biblioteket er alligevel en oplevelse 

– ikke mindst ydermurerne som er 

prydet med bogstaver og tegn fra 

alverdens lande. Og hele Alexandrias 

ungdom synes at hænge ud på pladsen, 

og jeg oplevede for gud ved hvilken gang 

en flok unge egyptiske piger spørge, om 

de kunne blive fotograferet med mig. 

Når pigerne ikke blev fotograferet med 

vestlige turister, gik de fnisende rundt 

i flok og kastede lange blikke efter de 

ligeledes meget mode-rigtige og stylede 

unge drenge. Det offentlige rum er jo en 

god mulighed for en lille flirt. 

Heller ikke byens anden store 

seværdighed – fyrtårnet – står i dag. 

Tårnet blev ødelagt ved flere jordskælv 

i 1300-tallet. I 1479 blev fortet Qaitbay 

bygget på det, der formodes at være 

fyrtårnets fundament. 

Fortet er en middelmådig seværdighed, 

som nok er mest interessant pga. 

det, der engang stod på stedet. Men 

et imponerende byggeri er det da, og 

interessant at tænke på, at materialer 

fra fyrtårnet er genbrugt i fortet. I 

Middelhavet ud for Qaitbay er der fundet 

en del store stenblokke, som menes at 

stamme fra fyrtårnet. 

Et dansk kuriosum i Alexandria er de 

gamle københavnske sporvogne fra 

slutningen af 1960'erne, som stadig 

kører rundt i byen. Den centrale linje 

kører fra ende til anden langs med 

Cornischen, og det er glimrende 

underholdning. 

En gåtur langs Cornischen kan også 

anbefales. Det er måske ikke en 

”ægte” turistattraktion, men fantastisk 

hvis man som jeg holder af at kigge 

på mennesker. Familier, venne- og 

venindegrupper og kærestepar slentrer 

adstadigt af sted. For kæresteparrene er 

det en kærkommen mulighed for at være 

lidt alene, venne- og venindegrupperne 


Cornischen by night 

er på udkik efter bekendtskaber af 

begge køn 

Og efter en lang gåtur på Cornischen 

vil jeg anbefale et besøg på en af de 

hyggelige cafeer ved vandet. Det er 

lykken at sidde med en kop kaffe eller 

en sodavand med middelhavsvinden i 

håret og med de imponerende koloniale 

cornischehuse som baggrund. 

De ukendte soldaters grave 

Turen langs med Middelhavet fra 

Alexandria til den libyske grænse 

forekommer endeløs. De første mange 

kilometer er besynderlige, hvis man 

kommer uden for sommerperioden. 

Langs med havet ligger det ene 

bygningskompleks efter det andet i 

afblegede pastelfarver med høje mure 

omkring og bemandede indgangspartier. 


Men hvad beskytter de oftest sovende 

vagter? Det vides ikke – bygningerne er 

nærmest spøgelsesbyer. 

Bygningerne er sommerresidenser for 

den voksende middelklasse i Alexandria 

og Kairo. Det er trist og slidt, der er 

langt til attraktionerne, og koralrevene 

mangler i Middelhavet. Det bliver næppe 

en destination for vestlige turister, men 

netop derfor kunne det måske være 

sjovt at vende tilbage i højsæsonen. 

Ca. 100 km vest for Alexandria dukker 

der endelig noget interessant op. Grav 

lidt i hukommelsen og du vil sikkert 

kunne huske noget om, at dele af 2. 

Verdenskrig udspillede sig i Egypten. 

Jeg er uddannet historiker, men har altid 

ment, at 2. Verdenskrig-entusiaster er 

Krigskirkegården ved El Alamein 

– mange tusind grave med både 

identificerede og uidentificerede 

soldater 

der nok af, så den del af historien har 

ikke interesseret mig synderligt. 

Og dog – jeg har efterhånden besøgt 

krigskirkegårde i mange lande. Det 

er altså helt specielt at stå på den 

vindblæste Gallipoli-halvø i Tyrkiet og 

kigge på new zealandske og australske 

krigsgrave. eller ved krigsfangelejrene 

ved broen Kwai i Thailand. Hvor var de 

soldater dog langt hjemmefra! 

El Alamein var ligeledes en stærk 

oplevelse. Det var muligvis, fordi jeg var 

mutters alene i denne udørk. Stedets 

lille museum ligner mange andre 

museer – en masse ammunition, våben, 

motoriserede køretøjer, uniformer osv. 

Fokus er altså på formidling af krigen 

og ikke på, hvordan livet forløb for 

soldaterne. Hvordan klarede de heden? 

Hvor overnattede de? Hvad levede de af? 

Blev de syge af varmen? Betingelserne 

var godt nok barske. 

Men jeg blev da klogere på 

hovedpersonerne, Rommel og 

Montgomery. Slaget ved El Alamein 

i 1942 endte med en vigtig sejr for 

englænderne, som førte til erobringen 

af hele Nordafrika og videre til Italien. 

I El Alamein ligger der en militærkirkegård 

for de britiske soldater – og 

umiddelbart uden for byen (i gåafstand) 

kan man besøge italienske og tyske 

grave. Mange soldater er navngivne, 

men der ligger også mange ukendte – 

og det er altså en helt særlig oplevelse 

at se gravsten efter gravsten med ”A 

soldier of the 1939-1945 war – known 

unto God”-inskription. 

Byen El Alamein har i sig selv ikke så 

meget at byde på, så man kan lige 

så godt fortsætte mod vest – fx mod 

ørkenoasen Siwa tæt på den libyske 

grænse. Men den historie hører en 

anden artikel til. 


Syrien: 

Et tabt eller 

kommende 

turistparadis? 

syrien er nok ikke lige stedet, 

man tager hen på efterårsferie 

i år, men landet har utroligt 

meget at byde på, og vi må 

håbe, at der snart igen kommer 

fred i dette spændende land. 

TeksT & FoTos: jacob v. la couR

Billeder forrige side 

Billede øverst: Den eneste adgangsvej 

til citadellet i Aleppo var op ad denne 

lange stejle bro over voldgraven. Denne 

beliggenhed sikrede, at citadellet aldrig 

blev indtaget af korsridderne. 

Billede til venstre: Da den unge kristne 

pige Thecla søgte at flygte fra sine 

jødiske forfølgere, slog Gud denne 

revne i klippen, så hun kunne komme 

væk. Stedet er nu et pilgrimsmål. 

Billede til højre, øverst: 

Korsridderborgen Krak de Chevaliers 

er anlagt på en høj bakke med udsigt 

over både den frodige dal mod 

øst og bakkerne mod vest ud mod 

Middelhavet. 

Billede til højre, nederst: Krak 

de Chevaliers er en imponerende 

fæstning, med store vagttårne og en 

stejl skrå glacis, bygget så den kunne 

modstå angreb med rambukke og 

andre belejringsmaskiner 

Når man i disse dage tænker på Syrien, 

så er det nok ikke som ferierejsemål. Det 

har det nok egentlig aldrig været. Navnet 

Syrien har nok mere fremkaldt billeder 

af ørken, soldater og associationer om 

”ondskabens akse,” mens det naturligvis 

nu er den igangværende borgerkrig, der 

dukker op for det indre øje. 

Men Syrien ligger jo faktisk ved 

Middelhavet og er derfor omfattet af 

dette magasins tema. Og så sent som i 

december 2010, da jeg besøgte landet, 

virkede det som et land, der havde et 

stort potentiale for at tiltrække en masse 

turister. Det er nemlig ikke et tørt og 

trist ørkenland, men et land med meget 

varieret natur, frodige landbrugsområder 

og frem for alt en enestående historie! 

Jeg besøgte Syrien sammen med min 

far på en kort 4-dages tur. De fleste af 

klubbens medlemmer vil nok mene, at 

man slet ikke kan nå at se noget på så 

kort tid og have en opfattelse af, at man 

bliver nødt til at vandre eller tage busser 

igennem et land i 3 uger, for at man kan 

opleve det ordentligt. Jeg er helt uenig! 

Selvfølgelig taler man ikke arabisk efter 

4 dage i Syrien, men man kan sagtens nå 

at opleve en helt masse – og stadig have 

ferie til overs til andre rejsemål senere 

samme år. 

Rejsen foregik med Austrian via Wien, 

der er en god lufthavn at skifte i, når 

man skal til Sydøsteuropa eller Det 

nære Østen. Vi ankom til Damaskus om 

aftenen og overnattede der. Da vi netop 

ikke taler arabisk, havde vi på forhånd 

allieret os med en lokal guide, som kom 

og hentede os næste morgen for at køre 

os en 3-dages tur gennem landet. 

Sankt Thecla og kløften 

På vej i bilen fortalte guiden en del om 

landet, der har en stor kristen befolkning, 

som lever i fred og fordragelighed med 

det muslimske flertal. Det første stop på 

turen var da også et kristent pilgrimsmål. 

Sagnet fortæller, at en ung pige ved 

navn Thelca, der var konverteret til 

kristendommen ved apostlen Paulus 

hjælp, engang havde været på flugt fra 

nogle jødiske forfølgere. Hun flygtede 

op i bjergene, men endte i en smal 

slugt, hvorfra hun ikke kunne undslippe. 

Da bad hun til Gud, som i det samme 

kløvede bjerget, og hun undslap. Senere 

vendte hun tilbage til stedet og slog sig 

ned i en klippehule, hvor der senere 

skete mirakler – bl.a. fra en hellig kilde. 

Klippehulen er nu et lille kapel, og der er 

bygget en stor kirke ved siden af. Kristne 

valfarter også til stedet for at hente vand 

ved den hellige kilde. 

I et lille museum ved kirken hang der 

i øvrigt en liste over de besøgendes 

nationalitet. I 2009 havde der været 768 

danskere forbi, hvilket placerede os på en 

22. plads over de mest besøgende folk. 

Men landets størrelse taget i betragtning 

var vi dog ganske godt repræsenteret i 

betragtning af, at der kun havde været 

2.049 amerikanere. Statistikken viste i 

øvrigt også med al ønskelig tydelighed, 

hvornår Muhammedkrisen var på sit 

højeste. Antallet af danske besøgende 

faldt nemlig fra 784 i 2005 til 145 i 2006 

og 554 i 2007. Men vi oplevede ikke 

på et eneste tidspunkt nogen negativ 

stemning, når vi nævnte, vi var danskere. 

alle borges moder 

Næste stop på turen var borgen over 

alle borge, alle borges moder: Krak de 

Chevaliers. Det er den mest velbevarede 

og imponerende korsridderborg i verden. 

Den var ad flere omgange udsat for 

belejring, men blev aldrig ødelagt eller 

indtaget, og korsridderne forlod den kun 

som følge af et smart trick fra Saladin, 

der sendte ridderne et falsk brev fra den 

kristne konge om, at de skulle trække 

sig tilbage. Borgen er et mesterstykke 

af middelalderlig fæstningsbyggeri og er 

blevet brugt som model for utallige andre 

borge bl.a. i England og Wales. Borgen 

og dens store forrådskamre menes at 

have huset 5.000 riddere og deres heste 

samt forsyninger til at kunne modstå op 

til 5 års belejring. Man kan vandre frit 

omkring overalt lige fra de dybe mørke 

kældre til toppene af de højeste tårne, 

hvorfra der er en fantastisk udsigt over 

det frodige landbrugsområde i dalen. 

hama og vandhjulene 

Fra Krak kørte vi til byen Hama, der nu 

for tiden har været meget i medierne 

som centrum for hårde kampe mod 

præsident Assad. Vi boede her på byens 

bedste hotel: Apamee Charm Palace, der 

er opført i 1990’erne på en bakke over 

floden med en flot udsigt over byen. Vores 

guide fortalte dog en lidt mere dyster side 

af beliggenheden. Det var nemlig i 1982 

centrum for et væbnet oprør mod den 

nuværende præsidents far. Hæren skred 

(også) dengang ind med kampvogne 

og jævnede en hel bydel med jorden. 

20-30.000 blev dræbt dengang, og 

rygter vil vide, at hotellet er opført oven 

på massegrave. Når man kiggede sig lidt 

omkring, kunne man faktisk godt se, at 

der var sket en lidt dramatisk omgang 

”byfornyelse” på stedet, for hotellet lå i 

et ret åbent parkområde, der grænsede 

op til nogle meget tætte byområder lige 

på den anden side af en høj mur. 

Hama er i øvrigt kendt for sine meget store 

vandhjul, der blev opført i middelalderen 

til at transportere vand fra floden ud 

på markerne. Hjulene drejede rundt og 

skovlede vand op i store akvædukter, der 

fordelte vandet til de omkringliggende 

landområder. Flere af disse samt mindre 

stykker af akvædukterne er bevaret i 

byens centrum, der (om sommeren) er 

en flot frodig park. Det største af disse 

hjul er 22 meter i diameter og er lavet 

fuldstændig uden brug af søm. 

sankt simeon på søjlen 

Næste dag fortsatte vi nordpå mod 

Aleppo. På vejen skulle vi besøge ruinen 

af et kloster og en kirke dedikeret til 

Sankt Simeon. Sankt Simeon blev født 

i år 389 og var en kristen filosof. Han 

drog op i nogle øde bjerge for at kunne 

få fred til at filosofere, men folk fra de 

omkringliggende landsbyer opsøgte ham 

for at spørge ham til råds om dette og 

hint, hvilket efter hans opfattelse var 

ret irriterende. Han byggede derfor en 

3 meter høj søjle, som han satte sig op 

på. Folk blev dog ved med at komme, 

og Simeon byggede derfor søjlen højere 

og højere, indtil den var 17 meter høj. 

På toppen af denne søjle levede han de 

sidste 36 år af sit liv. Da han døde, blev 

Et af de største og bedst bevarede vandhjul med den tilhørende akvædukt i 

centrum af Hama. 

der omkring søjlen bygget en gigantisk 

4-skibet kirke, hvor søjlen stod i midten 

af en stor hal. Resterne af kirken er et 

imponerende syn, og resterne af søjlen 

står endnu tilbage, nu dog kun som en 

2-3 meter høj sten, da pilgrimme gennem 

århundrede har nuppet stykker af den. 

aleppo – souq og citadel 

Næste stop på turen var Aleppo, der 

er Syriens næststørste by. Aleppo har 

bl.a. en enorm stor overdækket souq 

(markedsområde), der siges at have op til 

10 km gader med butikker. Det er altid en 

fantastisk oplevelse at gå på opdagelse 

i en arabisk souq, og selvom der var 

meget langt mellem turisterne, blev vi 

aldrig antastet på nogen måde. Syrerne 

er meget venlige og imødekommende, 

men ikke påtrængende. På et tidspunkt, 

hvor vi kom gående ned ad en af de små 

gader, udbrød en ung gut, der sad foran 

en af forretningerne: ”Holland? France?” 

Jeg gættede, at han nok talte til os, så 

jeg stoppede op, og sagde: ”No, guess 

again.” 

”England? Germany?” forsøgte han sig. 

”Nope,” svarede jeg. 

”This planet?” lød det så grinende. 

”Yes, North of Germany,” hjalp jeg. 

”Denmark?” kom det prompte. 

”Yes,” svarede jeg. 

”Jeg elsker dig,” lød det så med tyk 

sydlandsk accent. 

”Thank you,” grinede jeg. 

”What does it mean?” spurgte han. 

”I love you,” oversatte jeg. 

”Me too,” grinede han … 

Døde-byen Serjilla, der blev bygget 

omkring år 750 og forladt omkring 

år 1000, men stadig står fantastisk 

velbevaret. 

Aleppos største seværdighed er så absolut 

citadellet midt i byen. Det er anlagt på 

en høj bakke omkranset af voldgrave 

og har kun én adgangsvej op ad en lang 

stejl trappe. Citadellet blev da heller 

aldrig indtaget af de kristne korsriddere 

under korstogene. På toppen af bakken 

ligger ruinerne af flere århundreders 

arabiske befæstningsværker og paladser 

i en skøn spændende forvirring. Nogle 

af bygningerne er kun lave ruiner, mens 

andre – fx tronsalen – er restaureret i 

fordums pragt med rige træudskæringer 

i loftet og glasmosaikker for vinduerne. 

Efter overnatning i Aleppo gik turen igen 

sydpå mod Damaskus. Strækningen kan 

køres på 3-4 timer ad motorvejen, hvis 

man har travlt, men der er mængder af 

seværdigheder på vejen. 

De døde byer 

Vores første stop denne dag var i en af 

”de døde byer”. I et stort område syd 

for Aleppo findes hundredvis af forladte 

landsbyer. De blev anlagt omkring år 

750-900, da der foregik en livlig handel 

i området. Men med islams fremmarch 

kom området til at ligge på grænsen 

mellem kristendommen og islam, hvilket 

ikke var videre befordrende for handel på 

den tid, og byerne blev derfor gradvist 

forladt. De blev imidlertid ikke plyndret 

og står tilbage særdeles velbevarede. 

Visse af husene så ud som om, de bare 

kunne få nyt tag på, og så kunne man 

flytte ind. 

Byerne var anlagt af en kristen 

befolkning, og der var derfor flere 

kirker i hver by. Men der var også en 

del romerske træk over arkitekturen, og 

byerne indeholdt således både offentlige 

bade og huse udsmykket med romerske 

søjler. Vi besøgte byen Sergilla, der er en 

af de største og mest velbevarede, men 

på vej gennem landskabet så vi utallige 

små klynger af huse, der så ud, som om 

de var forladt for få år siden, men altså 

havde stået ubeboede i mere end 1.000 

år. Det var helt fantastisk! 

En anden meget stor seværdighed i 

Syrien er ruinbyen Apamea. Den er 

ikke nær så kendt som byen Palmyra, 

der ligger i ørkenen, men Apamea var 

også en romersk handelsby, der lå i 

frodige omgivelser syd for Aleppo. Byen 

strækker sig over et enormt område, 


hvoraf langt det meste endnu ikke er 

udgravet. Men det mest imponerende 

syn er den over 1850 meter lange og 

22 meter brede hovedgade, der gik fra 

nord til syd gennem byen flankeret på 

begge sider af imponerende søjlegange. 

en stor del af søjlerne er restaureret , 

så man kan få en fornemmelse af, hvor 

imponerende en by det må have været, 

da den blev anlagt omkring år 120. Visse 

af søjlerne havde meget specielle snoede 

riffel-udskæringer, som vist ikke findes 

andre steder i den romerske verden. 

Damaskus – som tusind og 

én nat 

Fra Apamea gik turen retur til Damaskus, 

hvor vi ankom sent om aftenen. Næste 

dag tog vi så på sightseeing i byen. I 

dens storhedstid var Damaskus kendt 

som en frodig oase i ørkenen omgivet af 

store frugtplantager. Det er lidt svært at 

forestille sig i dag, da området nu er ret 

tørt, men der findes dog stadig en frodig 

slugt, hvori floden Brada løber og giver 

vand til en mængde træer. Denne slugt 

var i gamle dage adgangsvejen til byen 

og må have føltes som paradis efter en 

lang varm tur gennem ørkenen. 

Selve Damaskus er mest af alt en 

larmende trafikeret storby, men i 

centrum findes en meget stor gammel 

bydel omkranset af mure, og herinde 

føler man sig fuldstændig hensat til det 

gamle Arabien. Man kunne let bruge flere 

Udsigten over byen Hama, over 

floden med et af de imponerende 

middelalderlige vandhjul, der blev 

brugt til overrisling af markerne. 

dage på at udforske de smalle gyder og 

de mange kirker og klostre, der ligger i 

den gamle by. Vi havde kun en formiddag. 

En af hovedattraktionerne i den gamle 

by er naturligvis souquen. I Damaskus er 

denne også helt speciel. Hovedstrøget i 

souquen er en af de største i den arabiske 

verden. en bred overdækket gade med 

butikker i to etager. Gaden følger den 

gamle processionsvej op imod det store 

romerske tempel, omkring hvilken byen 

er anlagt. Gaden bærer i øvrigt stadig 

præg af Syriens turbulente historie, idet 

bliktaget over gaden er gennemhullet 

af hundredvis af skudhuller, der 

stammer fra en væbnet opstand imod 

franskmændene i 1920’erne, da landet 

var under fransk kontrol. 

Man kan også besøge en stor restaureret 

villa, Azem Palace, der er fra midten af 

1700-tallet og var guvernørens residens. 

Udefra ser det ikke ud af meget, men 

når man kommer ind, åbenbarer det sig 

som et lille palads af rigt udsmykkede 

sale omkring en frodig have med 

springvand og ferskentræer. I de 

forskellige bygninger sidder der dukker, 

der viser, hvordan beboerne har set 

ud, og hvad de har brugt de forskellige 

rum til: Guvernørens modtagelsesrum, 

haremmets værelser, badene og andre 

flotte dekorerede værelser. Det er som 

at være tilbage i ”Tusind og én nats 

eventyr”. 

Den største seværdighed i Damaskus 

er dog Umayade-moskeen, der er 

anlagt oven på resterne af det gamle 

romerske tempel. Moskeens ydermure 

var faktisk også templets ydermure. 

Inde på moskeens område kan man bl.a. 

besøge Saladins grav, og det mest hellige 

relikvie i moskeen er Johannes Døberens 

hoved. Endelig siges det, at den ene af 

moskeens minareter er et sted, hvor 

Jesus vil genkomme ved verdens ende. 

Damaskus er også på anden vis tæt 

knyttet til kristendommens tidlige 

historie. Det var fx under en rejse hertil 

kort efter Jesu død, at en jøde ved 

navn Saul, der morede sig med at jagte 

kristne, fik et syn fra Gud og blev blind. 

Han blev hjulpet ind i Damaskus af nogle 

kristne, og i en hemmelig underjordisk 

kirke blev han døbt og tog navnet Paulus. 

Han måtte senere flygte fra Damaskus, 

ved at nogle venner firede ham ned på 

ydersiden af bymuren i en kurv. På dette 

sted er der nu opført en kirke dedikeret 

til apostlen Paulus, og hvori man kan se 

en kopi af kurven. 

Dette blev den sidste seværdighed, vi 

nåede på vores tur gennem Syrien, og vi 

kørte direkte herfra til lufthavnen. ”Her 

skal jeg tilbage til,” tænkte jeg, da vi sad 

i lufthavnen og ventede – men nu ser det 

jo desværre ud til, at det ikke bliver lige 

med det første. 

tema næste tema 

Næste tema: Ekstreme miljøer 

TeksT: laRs munk 

FoTos: laRs munk & micHael nyHolm 

Næste tema sætter fokus på rejseoplevelser i ekstreme miljøer. Det er naturligvis op til enhver berejst selv at afgøre, om et 

miljø er ekstremt, men det er rejseoplevelser fra de mest ekstreme steder, vi leder efter. Har du fx mærket næseborene trække 

sig sammen i -35 graders tør luft under en krydsning af Grønland på ski? Har du følt sandkornene komme ind overalt, mens 

du var fanget i en ørkensandstorm i 40 graders varme? Er du blevet gennemblødt på rekordtid, når regnen falder med kolossal 

styrke i de vådeste regnskove? Har du frosset bagdelen af i verdens koldeste byer? 

I så fald er der kun en ting at gøre: Spids din fortryllede blyant og skriv en lille historie om dine oplevelser. Send gerne en e-mail 

til redaktorgloben@gmail.com inden for at fortælle, at din historie er på vej. Send også meget gerne et par tema-relevante fotos 

ind, selv om du ikke har nogen artikel. På Globen forbeholder vi os som altid ret til at redigere og gemme indsendte artikler og 

fotos. Hvis din artikel ikke kommer med i Globen, kommer den på berejst.dk. 

Deadline for næste nummer er 5. november 2011. 

Kommende temaer 

marts 2012: Rundt om Det indiske ocean (deadline 5. februar) 

juni 2012: verdens territorier (deadline 5. maj) 

september 2012: norden (deadline 5. august) 


Man siger ”At rejse er at leve” 

Peter Mygind - Ambassadør i Børnecancerfonden 

Nu kan du hjælpe, hvis du rejser 

• På travelmarket.dk sammenligner du priser på 

markedets billigste flybilletter. 

• Det er en gratis service, og du sparer både tid 

og penge. 

• Du bestiller og betaler flybilletten 

hos rejseselskabet. 

Så find din flybillet på 

www.travelmarket.dk 

og vi giver et bidrag til: 

Vi samarbejder også med: 

næste 

konkurrence 

”Dengang da jeg blev rigtig vred...” 

Udfordringer, drama og strabadser kan 

der være nok af, når vi rejser ud i verden. 

Man bevæger sig ikke kun rundt på en 

lyserød sky – det skal bumlebusser, dårlig 

mad og lyssky fuskere nok sørge for. Og 

det kan jo godt påvirke humøret, selv hos 

berejste. Fortæl os om dine oplevelser og 

din reaktion, og vær med i konkurrencen. 

Artiklen må højst fylde 4000 tegn. Vedlæg 

gerne et eller to billeder. 

1. præmien er Patrick Leis’ ”Den sorte 

bog om rå rejsetips – Indien” samt et 

gavekort til Café Globen på 150 kr. 

Vi glæder os til at læse din historie. 

et sjovt billede fra rejsen 

sjælesørger eller skopudser? 

Skopudseren har åbenbart svært ved at stave til sål (sole) og 

skrevet "soul" i stedet. Nakuru, Kenya 2010. 

Indsendt af Claus Søndergaard 

Bedste indsendte postkort i sidste kvartal 

udvalGT aF RedakTionen 

Kære Berejste. 

Hilsen fra besynderlige Kosovo. Man 

må sige, at blandingen af Tyrkiet, 

Østrig, Albanien og Sovjet er spøjs. 

Man kan mærke, at landet ikke helt 

har fundet fodfæste endnu … 

Mange hilsner fra Theis Sølling 


konkurrence dengang jeg bLev væk 

1. pladsen går til: 

Kan man lave en hængekøje af lianer? 

tankerne blev stadig mere paniske, da jeg for vild i panamas jungle. 

TeksT & FoTos: søRen PadkjæR 

Der går mange år imellem, at jeg 

drikker en cola, men ubevidst var det 

netop billedet af et iskoldt duggende 

glas fra Coca-Cola-reklamerne, der 

pressede sig frem i min bevidsthed: 

Mit overlevelsesgen havde travlt med 

at bortlede opmærksomheden fra min 

kritiske situation – faret vild her dybt 

inde i regnskoven – og i stedet stille i 

udsigt, at hvis jeg ikke gav op, kunne 

jeg se frem til en kæmpe pizza og 

tilsvarende cola, når jeg fandt tilbage 

til byen Boquete, beliggende i ca. 1000 

meters højde i den bjergkæde, der 

går ned gennem Panama, og med en 

nationalpark omkring landets højeste 

vulkan. 

Vandre-sporten er åbenbart ikke 

populær der i området, for der var 

ingen oplysninger om evt. stier i 

området ud over en grusvej, der kun er 

farbar med firehjulstrækkerkøretøjer. 

Boquete ligger som en rede lidt nede 

mellem bjergtoppene, og der løber 

en brusende flod nede i bunden. Hver 

eftermiddag pisker skyerne ind nordfra 

medbringende kraftig vind og støvregn, 

men går ellers i opløsning på vej ned 

mod Stillehavet. Området er derfor 

specielt frodigt og er bl.a. et center for 

kaffedyrkning. Det måtte jeg jo ud og 

kigge nærmere på. 

væk fra alfarvej 

Med bus kom jeg så langt, den officielle 

vej fører, og ved 10-tiden påbegyndte 

jeg, hvad jeg troede skulle være et par 

timers vandring. Først gik jeg en times 

tid langs floden på den omtalte grusvej, 

omgivet af bjerge, kaffeplantager og 

højere oppe marker med grøntsager, 

nogenlunde som vi kender dem. 

Ved skiltet, der adviserede 

nationalparkområdet, så jeg en lille 

sidevej. Jeg mødte ejeren, der var på 

vej til byen i sin pickup med et læs 

bladselleri, og han gav mig lov til at gå 

en tur på hans jord. I begyndelsen var 

det en jordvej med store vandfyldte 

huller, og senere kom jeg til det sted, 

hvor køretøjerne vender, og vejen 

slutter. Det så ud til, at de havde hentet 

træstammer, og der var da også mange 

enormt store træer – de fleste fyldt med 

mos og snylteplanter, som i det ekstremt 

fugtige miljø har fine vækstbetingelser. 

Jeg måtte nu kravle videre op ad det 

stejle bjerg – først i en slags kløft, 

udhulet af regnvand. Anstrengelserne 

blev dog belønnet, for jeg kom til et 

sted, hvor der havde været etableret 

en slags mini-savværk til opskæring 

af to træer. efter stubbene og de 

omkringstående træer at dømme har 

de været kolossalt store. Skovfolkene 

havde altså ikke bare fældet løs, som 

man kunne frygte, men havde udvalgt 

egnede træer til udtynding. 

Jeg var efterhånden kommet langt fra 

min "sti," så da jeg i det fjerne så en 

lysning, gik jeg derhen for at orientere 

mig. Det har sikkert engang været en 

græsmark, men bevoksningen var 

nu meterhøj med dybe huller. Jeg var 

desuden nødt til at kravle op på endnu 

en top for at se noget, og da en del af 

hullerne var vandhuller, blev det med 

støvlerne fyldt med vand, at jeg hev 

mig op ad den stejle bjergside. Det 

var, mens det endnu var sjovt, så jeg 

tog lidt billeder af mig selv kravlende i 

bevoksningen. 

en genvej ned til dalen? 

Fra toppen kunne jeg se over til endnu 

en bjergkæde – og jeg formodede, at 

floden så løb nede i bunden. Jeg begav 

mig derfor fra det ubehagelige, men dog 

fremkommelige åbne område, og ind i 

vildnisset. Fra orienteringsløb ved jeg, 

at en dansk granskov kan være svært 

gennemtrængelig, men dette var noget 

helt andet: Bevoksningen var tæt på alle 

niveauer – især lianer snoede sig rundt 

og op og ned, og jeg hang konstant fast 

med lianer om fødderne, kroppen, hals 

og rygsæk. Samtidig var det ekstremt 

stejlt, jordbunden glat og fugtig, og det 

hele bare dampede af forrådnelse her 

langt nede i skyggen. 

Flere steder var der lodrette skrænter på 

2-3 meters højde, hvor jeg efterhånden 

lærte mig at holde fast i en lian eller en 

gren og så lade mig glide i pløret og ned 

på næste afsats. Lianerne hindrede mig 

delvist i at komme frem, men reddede 

mig samtidig fra ikke bare at styrte ned 

ad den glatte og stejle bjergside. Der 

var ingen mulighed for at orientere sig, 

da solen for længst var lukket ude, så 

det var bare nedad på kryds og tværs, 

hvor det var muligt at trænge igennem. 

Heldigvis var der ingen slanger og kryb, 

så jeg havde "kun" bevoksningen at 

kæmpe imod. 

Pludselig så jeg nogle solglimt og altså 

tegn på en lysning. Lysningen var 

imidlertid tæt bevokset i godt 2 meters 

højde, så jeg gik stadig i halvmørke. 

Min fremdrift for fuld kraft var vel 1-2 

meter i minuttet, så da jeg nåede ned, 

var solen forsvundet og skyerne trukket 

op. Samtidig så jeg, at jeg var kommet 

ned lige ved siden af en ca. 10 m høj 

lodret klippevæg og altså havde været 

meget heldig med, at min nedstigning 

ikke skete bare et par meter længere 

mod venstre. 

hvordan overnatter man 

alene i en jungle? 

Men der var ingen flod i bunden, og 

jeg kunne kun ane andre lige så stejle 

bjergsider til alle sider. Det strejfede mig, 

om jeg mon kunne lave en hængekøje af 

lianerne? For der ville ikke være andre 

steder at tilbringe natten! Klokken var 

nu over 15, og med denne fart ville det 

være mørkt, inden jeg nåede over endnu 

et bjerg. Jeg tænkte dog hellere på den 

kæmpe pizza, jeg skulle have, når jeg 

nåede tilbage til byen og besluttede, at 

jeg for en gangs skyld ville have et stort 

glas iskold Coca-Cola, som det ser ud på 

reklameskiltene. 

Under disse fantasier var jeg vel 

kommet et par meter længere frem og 

stod et øjeblik stille for at tage et billede 

(og få vejret). Da min hiven efter vejret 

aftog, hørte jeg en svag susen – var det 

mon vinden i trætoppene, eller kunne 

det være en bjergbæk? 

Yderligere en halv times febrilsk kamp 

mod bevoksningen – hvor en machete 

ville have gjort underværker – og 

det blev klart for mig, at det måtte 

være lyden af brusende vand. Det gav 

kræfter til at forcere de næste meter, og 

pludselig stod jeg foran fossen – ikke det 

mest opmuntrende syn, for den løb ca. 

1 meter nede i kløften, skumsprøjtende 

i vild fart ned mod floden, som jeg så 

gerne ville ned til. 

en våd tur nedover 

Jeg skar en lang bambus og målte 

dybden, der var ca. en halv meter, 

dvs. halvanden meter fra den lodrette 

kant, hvor jeg stod. Det var lige 

ufremkommeligt til begge sider, så der 

var ikke mere plads til fine fornemmelser 

eller betænkeligheder: Ned på maven 

i mudderet, gribe fat i hvad der var af 

bevoksning og så glide ned ad kanten, 

til der var fast grund under fødderne – 

og vand op til knæene! 

Trods strøm og vandfald, sten og 

træstammer, gik det nu hurtigere 

fremad end i jungle-bevoksningen. Jeg 

sendte en venlig tanke til mine store 

lædervandrestøvler og uldsokkerne. I 

30-40 graders varme kan de nok være 

med til at give lidt sved på panden – 

men her kom de virkelig til deres ret. 

Trods fulde af vand var de behagelige 

at gå i, og det kølige vand føltes kun 

svalende på en kropstemperatur nær 

overkog – af anstrengelser og nok også 

lidt ubevidst nervøsitet: Jeg var her 

helt alene i Panamas jungle, dækket 

af bevoksning på alle sider, anede 

ikke hvor jeg var, ligesom ingen andre 

anede, at jeg var på denne tur. 

Jeg var dog helt rolig her i floden, for 

på et eller andet tidspunkt ender den jo 

altid et beboet sted. Så jeg nød at slappe 

af og tog endnu et par billeder fra min 

centrale placering midt i det hele. Det 

medbragte drikkevand var ved at slippe 

op, men i rent bjergvand til knæene er 

Billedet er taget med blitz, da der var 

ganske mørkt i skovbunden, og viser 

lidt af udfordringen ved at komme 

gennem en tropisk underskov. 

Skiltet der adviserer nationalparken 

Volcan Barus begyndelse 

det jo bare at bukke sig og pøse vand i 

hovedet og i halsen. 

jordbærmarker, cola og 

pizza 

efter et kvarters tid blev bevoksningen 

langs floden tyndere, og der kom nu 

et åbent område med nogle skure – 

altså en bjergbonde, der formentlig har 

fældet regnskoven for at kunne dyrke 

jordbær (der netop var plukkemodne). 

Jeg bryder mig bestemt ikke om disse 

bønders indtrængen i regnskoven, 

men jeg må indrømme, at jeg straks 

tilgav netop denne bonde, at han har 

reduceret verdens regnskovsareal med 

et par tønder land – for fra hans gård gik 

en sti ned til grusvejen, som jeg 6 timer 

tidligere var travet op ad. 

Det begyndte nu at støvregne, men 

hvilken herlig fornemmelse at kunne 

gå uhindret – det var som om et par 

tunge blylodder var blevet fjernet fra 

benene. Smurt ind i mudder nåede jeg 

landevejen, hvor jeg kort tid efter blev 

samlet op af en bus de sidste 10 km ned 

til byen – og et herligt varmt bad – og så 

var pizzaen med ekstra hvidløg og de to 

kolde colaer den velfortjente belønning. 


Vandfald 

og 

knæfald 

en rejse i indien med 

bus kan let byde på 

uventede eventyr. i 

1987 var jeg på min 

første rejse gennem 

indien, der bl.a. gik til 

jog falls. herfra var 

jeg nær aldrig kommet 

hjem igen! 


PaTRick leis 

Min første tur til Indien var noget ganske 

andet end charterhotellet Mallorca og 

Ry Campingplads, og efter næsten tre 

måneders kanalrundfart på et mildt 

sagt minimalt budget, var både nerver 

og fodsåler en anelse tyndslidte. 

Jeg havde besøgt samtlige stater i Sydog 

Centralindien og ville lige nappe 

nattoget til Jog Falls, som skulle være 

mit sidste stop, før jeg vendte snuden 

mod Goa. Her ville jeg tilbringe de 

sidste dage med at drive og dase hos 

nogle gode venner, som havde lejet et 

hus på long-term basis. 

Sidst på eftermiddagen kørte jeg 

ned mod stationen. De fleste kristne 

tror vist, at helvede er et trøstesløst 

inferno af ild og evindelig tortur, et 

sted dybt under Jordens overflade, men 

personligt hælder jeg nu mere til tesen 

om, at det ligner en indisk banegård, og 

Mysor Central Railway Station var ingen 

undtagelse! 

Som eneste turist i en syndflod af 

masende indere følte jeg mig som 

pinden, der roder i myretuen, og det tog 

en evighed, før jeg fik kæmpet mig frem 

til den rigtige billetluge. Jeg næsten 

snublede ind i lugegitteret og bad med 

hårdt tilkæmpet ro om en enkeltbillet til 

Jog Falls. 

“Sorry sir, no tickets to Jog Falls.” 

“Hvad!?” 

“First you go to Birur, then bus.” 

”Ja, ja,” mumlede jeg træt. ”Stik mig nu 

bare den billet.” 

”Jeg har kun 3. klasse uden pladsreservation 

tilbage,” oplyste sælgeren, 

og på det tidspunkt anede jeg naturligvis 

ikke, hvad jeg var ved at indlade mig på 

og betalte ham uden diskussion. 

et vandfald uden vand 

Ved midnatstid afgik toget, og til min 

rædsel blev jeg gennet ind i noget, der 

mindede om en kreaturvogn. Jeg talte, 

at vi stod 16 passagerer i mellemgangen 

foran lokummet, stuvet sammen som 

sild i en tønde på måske 2x3,5 meter, 

med vinden hylende direkte ind gennem 

de rudeløse vinduer. Mine medrejsende 

kløede og loppede sig, skovlede rundt 

mellem hinanden som dampbørn, og af 

frygt for at blive bestjålet undervejs, 

holdt jeg mig vågen under hele den ni 

timer lange togrejse. 

Morgenen efter lignede jeg noget, der 

var forbudt for børn, og efter to nætter 

uden søvn var randene under mine øjne 

dybe nok til, at man kunne anlægge en 

køkkenhave i ansigtet på mig. Nå, jeg 

ventede atter et par timer og tog så 

bussen mod Jog Falls. 

Vi kørte gennem et stadig mere 

kuperet terræn, de flade marker blev 

til bjergskråninger, og vejens hældning 

steg drastisk. Jeg skal gerne indrømme, 

at jeg var for træt til så meget som at 

overveje at få højdeskræk, men nogle 

steder var der fandens langt ned. 

Om eftermiddagen nåede vi endelig 

landsbyen Sirsi, og på ben af gummi 

steg jeg udmattet af bussen. Og her var 

jeg så. Efter en gåtur på et par kilometer 

op ad bakke stod jeg i et eventyrligt 

landskab, omgivet af trædækkede 

bjergtinder, og skuede ud over Indiens 

højeste vandfald. 

Desværre var det i april måned, den 

værste tørkeperiode før monsunen satte 

ind, og der var ikke en dråbe vand at 

skue. Se det var fandeme en skuffelse! 

Udsigten var betagende, jeg stod på 

toppen af det 253 meter høje Raja 

Fall og glanede ud over en dal dækket 

af palmer og afsvedne buske, men 

alligevel følte jeg det, som om jeg var 

blevet stemt hjem i den afgørende 

Robinsonrunde. Slukøret trissede jeg, 

med rygsækken tungt hængende over 


skuldrene, ned mod landsbyen for at se, 

hvornår bussen mod Goa afgik. 

en lys ide! 

En høflig chai-shopejer forklarede, at 

bussen kom omkring midnat, men at jeg 

skulle skifte i Karwar. Ja, ja, det kom 

nu ikke som den store overraskelse, det 

skulle jo nødigt blive for nemt. 

En hurtig hovedregning fortalte, at der 

var over syv timer til afgang, og da 

der ikke fandtes nogen hoteller eller 

guesthouses i den måske 50 huse store 

landsby, kunne jeg ikke så godt bruge 

ventetiden på at sove. 

Hvorfor ikke klatre ned på bunden af 

vandfaldet? spurgte fyren og fik det af 

en eller anden grund til at lyde som en 

fabelagtig ide. 

”Det er en fantastisk oplevelse.” 

Forretningsindehaveren anviste mig 

en sti ved et nærliggende klippefremspring, 

og uden rigtigt at vide hvad 

jeg egentlig var i færd med, begyndte 

jeg nedstigningen. Det var en fandens 

stejl tur, og da mit syn, på grund af den 

stadige udmattelse, havde det med at 

flakse rundt mellem to- og tredimensionelt, 

følte jeg, at jeg befandt mig 

under et blinkende stroboskoplys og 

havde mere end almindeligt svært ved 

at sætte fødderne rigtigt på de ujævne 

klipper. 

Endelig nåede jeg bunden. Jeg tog 

engangskameraet op af skuldertasken 

og knipsede et par snapshots af den 

gulnede vegetation og det særdeles 

sølle og komplet udtørrede flodleje, og 

gav mig til at overveje, hvordan pokker 

jeg skulle bære mig ad med at komme 

tilbage til landsbyen. 

Efter fire smøger og en times indædt 

diskussion med mit noget vakkelvorne 

overjeg, begyndte jeg at klatre tilbage 

mod overfladen, mens jeg arrigt 

bandede over, at jeg ikke så meget 

som havde tænkt på at tage nogle 

drikkevarer med på ekspeditionen. 

Da jeg flere timer senere slæbte mig 

ind ad døren til den lille chai-shop, 

drak jeg tre liter mineralvand i rap og 

sank udmattet om på en ramponeret 

spisestol. 

skakmat! 

Solen var ved at gå ned, landskabet 

farvedes sart orange, og gennem øjne 

af sand fulgte jeg med i den tiltagende 

skumring, mens jeg på samme tid 

undrede mig fælt over, at viseren på mit 

armbåndsur øjensynligt ikke rokkede sig 

ud af flækken. Landsbyens beboere kom 

og gik i en lind strøm, de fleste kikkede 

på samme tid nysgerrigt og halvt 

medlidende på min sammensunkne 

krop, og enkelte kom hen for at sludre. 

Og pludselig droppede der en fyr ind ad 

døren med et skakbræt under armen. 

Han kikkede sig kort om i lokalet og slog 

sig med påtaget beslutsomhed ned ved 

mit bord. 

”You play chess, baba?” 

Jeg vil temmelig sikkert gå i graven 

uden nogensinde at finde ud af 

meningen med fyrens udfordring, men 

dengang, i den lille chai-shop på toppen 

af et udtørret vandfald et sted i Indien, 

var jeg så udmattet af træthed, at den 

pludselige forespørgsel ikke forekom 

mig at være det mindste besynderligt, 

og med et tavst nik accepterede jeg at 

spille et parti. 

Cafeens gæster stimlede omgående 

sammen om bordet, der blev hevet 

ekstra stole samt bjerge af cigaretter 

og drikkevarer frem fra gemmerne, 

med ét syntes lokalet at være proppet 

med nysgerrige tilskuere, og snart følte 

jeg mig som en af duellanterne i en 

sydkinesisk hanekamp. 

Timingen var langtfra optimal, for 

mine øjne hang som sagt halvvejs ud 

af hovedet på mig af træthed, men jeg 

gjorde snart op med mig selv, at enhver 

adspredelse ville være at foretrække 

frem for en fire timers busventetid i 

søvndyssende ensomhed. Og spillet 

bølgede frem og tilbage med samme 

intensitet som kampen om Stalingrad, 

ivrigt kommenteret af de hujende 

tilskuere. 

Heldigvis spillede inderen som en 

brækket arm, så det blev ikke den 

totale ydmygelse, jeg på forhånd havde 

frygtet. Tværtimod. Der gik oceaner af 

tid mellem hvert af hans træk, for hele 

landsbyen ville øjensynligt give deres 

besyv med på hver eneste tænkelige 

kombinationsmulighed, og flere gange 

var de ophidsede sekundanter ved at 

fare i totterne på hinanden. 

Ventetiden gik, og det hele var faktisk 

urimeligt morsomt, men i samme 

sekund, jeg satte ham (eller måske 

skulle jeg hellere sige: dem!) skakmat, 

klappede de brættet sammen og 

gik hjem. Det tog mindre end et par 

minutter, før jeg, dybt forundret, sad 

alene tilbage i chai-shoppen, og da 

indehaveren med et undskyldende smil 

forklarede, at han gerne ville lukke, 

fordi alle gik i seng klokken ni, blev jeg 

høfligt, men bestemt viftet på gaden. 

Og så stod man så der og gloede dumt, 

mens lysene i samtlige huse blev 

slukket som i en dårlig pædagogisk 

børneudsendelse om ”De sunde værdier 

ved regelmæssige sengetider” fra 

70’erne. 

”Øh, hvor går bussen fra?” nåede jeg 

lige at spørge forretningsindehaveren 

om, før han boltede yderdøren. 

”Stoppestedet ligger et par hundrede 

meter henne ad grusvejen, sæt dig ved 

T-krydset,” svarede han og viftede mig 

ivrigt af sted. 

Der kom en, der kom to ... 

Jeg vandrede med rygsækken over 

skuldrene hen ad den kulsorte og 

spøgelsesagtigt tomme gade. Ikke et af 

de spredte huse var der lys i, og pludselig 

følte jeg mig ret langt hjemmefra. Jeg 

satte mig i vejkanten ud for T-krydset, 

kikkede fortvivlet på armbåndsuret og 

bad de højere magter om at holde mig 

vågen i de næste 2,5 time. 

Men det behøvede jeg nu ingen til at 

hjælpe mig med. 

I det fjerne hørtes hylen og gøen fra 

løsgående hunde. Det løb mig koldt 

ned ad ryggen ved tanken om, at der 

måske vandrede rabiesbefængte køtere 

rundt i de øde bjerge, og var der ikke 

noget om, at Indien vrimlede med både 

ulve og tigre!? Nattens lyde dukkede 

gradvist op fra den mørke jungle, en 

klam dis krøb gennem græsset, og jeg 

hev min sovepose frem fra rygsækken 

og pakkede mig ind som et skræmt 

barn, der er bange for uhyrerne under 

sengen. 

Lydene af de gøende hunde syntes 

at nærme sig, og i skæret fra 

landsbygadens eneste lygtepæl så jeg 


konturerne af firbenede jægere. Jeg 

famlede i græsset efter en kæp eller 

gren og sad i den næste time stiv som 

en saltstøtte, mens jeg klamrede mig til 

en knortet kølle og forsøgte at sige til 

mig selv, at de små lysende glimt, jeg 

så mellem træerne på den anden side 

af skovvejen, slet ikke var øjnene fra 

udsultede rovdyr, men bare fantasien 

der løb af med min sunde fornuft. 

og endelig kom bussen. 

Næsten på slaget tolv dukkede 

forlygterne op mellem bjergtinderne 

for enden af T-vejen og blændede 

mig fuldkommen. Jeg hastede ud af 

soveposen, greb rygsækken, da den 

frelsende metal-kasse nærmede sig, og 

begyndte at gå hen over vejen. 

Bussen drejede skarpt til højre og 

bragede forbi mig uden at sætte 

farten det mindste ned. Jeg gloede i 

fuldkommen vantro på de forsvindende 

baglygter og må have stået midt på 

vejen med rygsækken hængende som 

en død kat i mindst et kvarter, før det 

rigtigt gik op for mig, hvad der lige var 

sket. Han var kørt fra mig, fandeme om 

idioten ikke havde overset mig! 

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, 

satte mig i en tilstand af fuldkommen 

apati tilbage i vejkanten under et 

palmetræ og stirrede tomt ud i den 

kulsorte nat. 

Og snart begyndte den fjerne 

hundekoncert igen, natten forekom 

mig om muligt endnu mørkere end 

før, og manglen på søvn var ved 

at gøre mig hysterisk. Skyggerne 

mellem træerne syntes at bevæge sig, 

ukendte lyde og lugte gjorde deres til 

at forstærke følelsen af total og aldeles 

fremmedgjorthed. 

Med ét ønskede jeg, at jeg bare var 

taget på en weekendtur til Bornholm i 

stedet for at drøne hele vejen om på den 

anden side af kloden. At jeg skulle ende 

mine dage i en øde indisk bjergegn, 

nærede jeg ingen tvivl om, og som 

tiden gik, voksede min selvmedlidenhed 

betragteligt. 

Klokken var lidt over et, da en skikkelse 

pludselig kom gående ned fra bjerget. 

Først troede jeg, mine øjne spillede mig 

endnu et puds, men snart blev jeg klar 

over, at silhuetten var virkelig nok. 

”Hej, hallo!” 

Jeg fór op fra vejkanten, og skænkede 

det ikke en tanke, at manden måske 

var en forhærdet voldsforbryder eller 

landevejsrøver. Jeg ville bare have et 

kort resume af den lokale buskøreplan, 

og manden blev da også en hel del mere 

forskrækket end mig. 

”Hvornår kommer den 

næste bus?” 

Manden tænkte, så det 

knagede, og oplyste lidt 

efter, at den ville komme 

klokken 03. Aha, fint, 

”tak for hjælpen” og 

så videre, og væk var 

fyren, i hastig retræte 

ned ad landsbyens mørke hovedgade. 

Jeg satte mig tilbage i grøftekanten 

under et af de tre palmetræer, som stod 

med omkring fire meters mellemrum 

og dannede en næsten fuldkommen 

symmetrisk trekant, og tvang mig selv 

til at holde øjnene åbne. Den blåsorte 

himmel over mig var plettet med stjerner, 

silhuetterne af de omkringliggende 

bjerge stod som forstenede kæmper, 

luften føltes kold og ren. 

Jeg faldt hen, drømmebilleder blandede 

sig med virkeligheden, og til trods for 

at jeg ofte rejste mig og lavede nogle 

små, forkølede rejehop på stedet for at 

klare hovedet, stod det mig klart, at det 

kun var et spørgsmål om tid, før søvnen 

overmandede mig. 

Hjælpen kom ironisk nok fra oven. 

Jeg var atter gledet hen i en 

halvbevidstløs tilstand af udmattelse, 

da en serie skarpe lyde pludselig hørtes 

fra toppen af palmerne. Jeg for op, 

kikkede forvirret rundt, og dér, lige 

over mit hoved, legede to flyveegern 

tagfat. Jeg begyndte at smile ved synet 

af de grå gnavere, grinede snart højlydt 

hver gang de spændte svævehuden ud 

mellem for- og bagben og blottede den 

hvide bug. De svævede let og elegant 

fra palme til palme, gled gennem 

luften som pelsede firkanter med hale 

og hoved, med samme kontrol som et 

veludført frisbeekast. 

Jo tak, mine små yndefulde venner 

afholdt mig fra at falde i søvn, og da 

bussen endelig kom, sendte jeg dem 

mere end én venlig tanke, før forlygter 

og motorlarm jog dem på flugt. Atter 

samlede jeg rygsæk og sovepose 

sammen, gik midt ud på vejen og 

ventede med den ene arm i vejret, og 

atter kørte bussen direkte forbi mig. 

Jeg var lamslået! 

”hurry, hurry, your bus!” 

Cafeejerens skingre råb bragte mig 

med et ryk tilbage til virkeligheden. 

Jeg for op fra stolen, flåede 

rygsækken over skulderen og 

stormede ud på gaden. 

liiige om hjørnet 

Jeg husker, at verden begyndte at dreje 

rundt, de skarpe lys fra forlygterne 

klæbede stadig til mine hornhinder 

som blå negativer, og med en tung lyd 

klaskede jeg sammen midt på vejen. 

Jeg sad i en evighed på den støvede 

gade, overtræt og på randen af hysteri, 

og husker, at jeg måtte kæmpe hårdt 

for ikke at begynde at tude. 

Og lidt efter kommer der så endnu en 

skikkelse gående ned fra bjerget. 

På det tidspunkt var verden blevet et 

yderst surrealistisk sted at befinde 

sig, og jeg ville næppe være blevet 

overrasket, hvis personen havde vist 

sig at være David Attenborough eller 

Rasmus Klump. 

Nå, men det var som ventet bare endnu 

en inder, der af uforklarlige og aldrig 

opklarede grunde åbenbart var på 

nattevandring gennem bjergene, og 

han stoppede lidt tøvende op direkte 

foran mine fødder. 

”Are you sick, sir?” 

”Nej, nej, jeg venter skam bare på 

bussen til Karwar,” sagde jeg og smilede 

blegt og dødningeagtigt op til den 

forundrede mand. 

”Ved du, hvornår den næste kører 

forbi?” 

”Først klokken 7,” sagde manden og 

kløede sig i nakken. ”Men stoppestedet 

ligger altså derovre.” 

Han pegede på en knækket stolpe 

hundrede meter længere nede ad vejen, 

og lyden af min underkæbe, der ramte 

kørebanen med et dumpt smæld, fik 

ham til at fare forskrækket sammen. 

”For fucks sake!” 

Nå, det var så indisk orienteringsinformation 

i en nøddeskal, og jeg 

husker ærlig talt ikke, om jeg begyndte 

at le eller græde, men manden begyndte 

i hvert fald at se jævnt utilpas ud ved 

situationen, og til sidst spurgte han, om 

jeg havde lyst til at følges med ham. 

”Jeg og min kone har et lille kaffehus i 

en landsby liiige om hjørnet,” forklarede 

han forsigtigt, og hvis jeg gik med, 

kunne jeg da sidde der og vente på 

bussen. 

Jeg trak på skuldrene og lod ham hjælpe 

mig op fra vejen. Jeg var så udmattet, 

at jeg dårligt kunne stå på benene, men 

udsigten til en kop kaffe eller ti i en 

hyggelig og oplyst cafe var væsentligt 

mere indbydende end at skulle vente 

yderligere fire timer i den mørke skov. 

og om ikke andet gik tiden da. 

Så mens horisonten langsomt 

lysnede i øst, og kontrasterne i de 

omkringliggende højdedrag gradvist 

blev tydeligere, vandrede vi så, mig og 

min nye ven, af sted ad bjergvejen mod 

endnu en ukendt destination. 

Og pokker stå i om vi ikke vandrede, 

fandeme så! Kilometer efter kilometer 

gik vi, han i let trav, og jeg halsende 

bagefter som en trebenet hest, og 

hver gang jeg spurgte, om vi snart var 

fremme, smilede og nikkede han og 

fortalte, at det var liiiige om det næste 

hjørne. 

Det var næsten blevet lyst, da vi rundede 

den sidste bakketop, og foran os lå den 

hyggeligste lille landsby. For min skyld 

kunne det lige så godt have været et 

nedslidt atomkraftværk eller en stadigt 

fungerende koncentrationslejr, for på 

det tidspunkt var jeg ganske bedøvende 

ligeglad med lokalkolorit, og det absolut 

eneste, jeg kunne tænke på, var at sidde 

ned. Hans cafe var ikke meget mere end 

et træskur, men der var to borde med 

tilhørende stole, og jeg segnede med et 

højlydt støn om i det nærmeste sæde. 

”Min kone er allerede ved at lave kaffe,” 

annoncerede han med et stort smil, og 

jeg tror nok, det lykkedes mig at løfte 

en slap hånd som tegn på at have hørt 

ham. 

lidt efter kom en ung og ganske genert 

indisk kvinde frem fra baglokalet med 

en stor kande dampende kaffe. Hun var 

iført en skarlagenrød sari og havde bare 

fødder. Jeg vred et smil ud mellem de 

tørre læber, da hun skænkede op, og 

tømte kruset i to store slurke. 

”Kunne jeg bede om en refill?” 

Manden forklarede øjensynligt sin kone, 

hvad der var sket, og på en noget svært 

forståelig blanding af engelsk og hindi 

fortalte hun, at bussen til Karwar ville 

standse lige uden for cafeen, godt en 

halv time senere. Jeg var ved at være 

ved helt godt mod igen. Bevares, jeg 

var stadig så skeløjet af træthed, at jeg 

knapt kunne se en meter, men udsigten 

til, at den onde drøm snart var forbi, gav 

mig fornyede kræfter. 

Udenfor var landsbyen begyndt at 

vågne. De lokale beboere defilerede 

morgenfriske forbi, og samtlige sendte 

mig nysgerrige øjekast. En gammel 

mand satte sig tungt ved nabobordet 

og bestilte chai, indisk te, og lidt efter 

dukkede en hvid ged op og begyndte at 

gnave på en plastikflaske, som lå foran 

dørtrinet. 

Jeg opdagede en vandpumpe på et 

nærliggende ”torv”, fik en femårs knægt 

til at pumpe, mens jeg skyllede det 

værste søvn og rejsestøv af hoved og 

overkrop. Bagefter satte jeg mig tilbage 

på cafeen, bestilte endnu en kop lokal 

marchdrik og begyndte at tro på, at det 

hele nok skulle flaske sig. 

med bus ud i det blå 

og i det samme klodsede bussen 

bremserne foran hoveddøren. Jeg fløj 

op fra stolen, gravede med den ene 

hånd i pengebæltet efter betaling for 

kaffen og forsøgte samtidig at samle 

min trøje og rygsæk op med den anden. 

Jeg var kommet halvt ud på gaden, før 

min redningsmand råbte, at det var den 

forkerte bus. Helt forvirret stoppede 

jeg op, sukkede dybt og vendte tilbage 

til cafeen. Bussen startede motorerne 

med en øredøvende larm, og støvet 

havde knapt lagt sig, før fyrens kone 

dukkede frem fra køkkenet og under 

højlydt råben og gestikuleren fik mig til 

at forstå, at det alligevel havde været 

bussen til Karwar. 

Jeg satte mig ned som en marionetdukke, 

der havde fået klippet snorene, og 

cafeejeren forklarede, dybrød i ansigtet 

og under kraftig beskydning af sin 

ophidsede viv, at han vistnok havde 

begået en brøler, men at den næste bus 

bestemt snart kom. 

På det tidspunkt var jeg nær ved at 

opgive ævred. Allerhelst ville jeg bare 

have lov til at finde et mørkt hjørne at 

dø i, og selvom den råflove cafeejer bød 

på gratis morgenmad med tilhørende 

kaffe, følte jeg mig som offer for et stort 

og uovervindeligt komplot. 

Der dukkede flere gæster op i den 

lille cafe, og lidt efter kom min mad. 

Jeg tyggede mekanisk på samosaen 

og drak endnu en kop kaffe. Solen 

begyndte at bage, og selv om det ikke 

engang var blevet formiddag, steg 

temperaturen støt, og sveden løb atter 

fra både pande og armhuler. Jeg følte 

mig som en søvngænger, og da endnu 

en bus pludselig huggede bremserne i 

foran cafeen, sad jeg blot og stirrede 

forstenet på den. 

”Hurry, hurry, your bus!” 

Cafeejerens skingre råb bragte mig med 

et ryk tilbage til virkeligheden. Jeg for 

op fra stolen, flåede rygsækken over 

skulderen og stormede ud på gaden. 

Bussen havde allerede sat sig i 

bevægelse, og jeg nærmest kastede mig 

ind gennem fordøren. En 15-20 ansigter 

stirrede overrasket på mig, og mens 

jeg slingrede ned ad mellemgangen, 

følte jeg mig som hovedattraktionen i 

et freakshow. Jeg bumpede ned på et 

skumgummibeklædt træsæde ved siden 

af en jævnt misfornøjet inder, men 

jeg var simpelthen for udmattet til at 

være høflig og tilranede mig med store 

armbevægelser halvdelen af pladsen. 

bussen bumlede af sted gennem den 

støvede hovedgade. Med en hånd, der 

mindede om en død fisk, vinkede jeg til 

cafeejeren og hans kone, som begge 

stod på fortovet og kikkede efter mig, 

og snart var vi ude af den lille landsby. 


Motorerne hostede og hakkede, 

men alligevel dyssede de rytmiske 

vibrationer mig til ro. Øjnene løb i vand, 

gennem en tåge fulgte jeg med i den 

teaterdekoration, som passerede forbi 

ude foran vinduet, og gradvist ændrede 

landskabet sig. bjergvejen nivellerede 

sig, klippetoppe erstattedes gradvist 

af marker, og snart kørte vi gennem et 

næsten fladt terræn. 

Mit hoved sank ned på brystet, 

drømmebilleder listede sig ind gennem 

øjne og ører, og mens lettelsen over 

endelig at være kommet i sikker havn fik 

min krop til at opføre sig som smør på 

en stegepande, rullede bussen gennem 

et stadig mere tørt og øde landskab. 

forladt i ørkensandet 

Jeg var næsten faldet i søvn, da nogen 

begyndte at ruske i min skulder. 

“Hallo mister, where you wanna go?” 

Jeg gloede forvirret op på fyren, som 

stod bøjet over mig, og blev efterhånden 

klar over, at han solgte billetter. 

”Karwar,” mumlede jeg grødet. ”Jeg 

skal til Karwar!” 

Billetsælgeren rynkede uforstående 

panden, men selv da jeg forsøgte at 

udtale bynavnet tydeligere, trak han 

bare på skuldrene og hastede op til 

førerkabinen. Jeg sukkede højt og 

gled atter ned i sædet. Jeg havde 

om jog falls 

Med sine 253 meters direkte 

fald er det Indiens næsthøjeste 

vandfald. Det har sit udspring i 

Sharavathi River og kaldes også 

for Gerusoppe Falls, Gersoppa 

Falls eller Jogada Gundi. Det 

ligger i Shimoga District/ 

Karnataka. 

bedste tid at besøge det er 

mellem august og december, hvor 

vandet fosser kraftigst. 

Jogg Falls ligger 379 kilometer fra 

Bangalore, hvorfra man kan tage 

bus eller tog til Sagara (30 km fra 

Jog Falls) og derefter direkte bus. 

Man kan overnatte flere steder i 

umiddelbar nærhed, fx: Sharavati 

Tourist Home, Tunga Tourist 

Home, Inspection Bungalow, og 

Jog Falls Guest House. 

netop lukket øjnene, da bussen med et 

bremsede, og jeg atter blev prikket på 

skulderen. 

”No Karwar, mister. Maybe better get 

out now?” 

Og før jeg blev klar over, hvad der 

foregik, befandt både jeg og min rygsæk 

sig uden for bussen. 

”Øh, hvad fanden … ?” 

”Take next bus,” råbte billetsælgeren ud 

gennem fordøren, og med et brøl satte 

bussen sig i bevægelse. Jeg så lamslået 

til, mens køretøjet forsvandt ned ad en 

sandet jordvej i en sky af hvirvlende 

støv og udstødningsrøg, og først da 

bussen var ude af syne, vovede jeg at 

kikke rundt. 

Jeg befandt mig i en ørken! 

Der var ikke andet end sandbanker og 

enkelte afsvedne buske, så langt øjet 

rakte, og yderst i horisonten anede 

jeg konturerne af fjerne bjergtinder. 

Jeg stod fuldkommen alene i den 

brændende eftermiddagssol midt i et 

glohedt ingenmandsland, flankeret af 

min trofaste rygsæk og en ledningsløs 

telefonpæl. Det svimlede for mine øjne, 

og delvist i chok satte jeg mig ned på 

det brændende sand. Varmedisen fik 

landskabet til at bølge, de udtørrede 

buske rakte nøgne grene mod himlen 

som i en tavs bøn om den længe ventede 

monsun. 

Den varme vind gjorde mig tør i 

halsen, erindringer om min læges 

udpenslede advarsler om dehydrering 

og saltbalancer dukkede pludselig op 

for mit indre øje, og næsten febrilsk 

begyndte jeg at rode i min rygsæk 

efter noget drikkeligt. Jeg fandt en 

halvfuld mineralvand, som jeg åbenbart 

havde tilovers fra chai-shoppen ved 

Jog Falls, og drak begærligt af flasken. 

For fanden da, der skulle ikke megen 

fantasi til at forestille sig, at en tilfældig 

forbipasserende ville finde mit udtørrede 

lig om en måneds tid eller to, og det 

eneste, der manglede for at fuldende 

rædselsscenariet fra en horrorfilm om 

en nødlanding i Kalahari-ørkenen, var 

et grinende oksekranie samt et par 

kredsende gribbe. 

Solen stegte som en svejseflamme, og 

nu begyndte jeg efterhånden at blive 

mere end almindeligt bekymret for 

min videre skæbne. Jeg drak endnu 

en mundfuld vand fra den allerede 

tempererede flaske og lænede mig op ad 

rygsækken. Den støvede grusvej skar 

sig gennem det kaki-farvede landskab 

som en endeløs slange. Der var ikke 

skyggen af trafik, hverken til den ene 

eller anden side, og min modløshed steg 

støt i takt med minutterne, der sneglede 

sig af sted. 

Det var ved at være middagstid, solen 

stod højt på himlen, og sveddråberne 

begyndte at trille ned over min pande 

og næsetip som vand fra en utæt hane. 

Landskabet farvedes blåt, mine øjne 

mistede gradvist evnen til at fokusere, 

og langsomt svandt de rationelle 

tanker. Jeg lænede mig helt tilbage, 

lagde mig faktisk på jorden og forsøgte 

at bruge rygsækken som værn mod 

den nådesløse sol. Jeg husker, jeg 

overvejede at tage endnu en slurk vand, 

men orkede det alligevel ikke og tabte 

derpå bevidstheden. 

udmattet i mål 

“Wake up sir, better wake up!” 

Jeg virrede omtumlet med hovedet, 

prøvede at få mening i de plaprende 

stemmer og gjorde, hvad jeg kunne 

for at genvinde overblikket. Jeg havde 

ingen fornemmelse af, hvor længe jeg 

havde været væk, men solen hang ikke 

længere helt så højt på himlen, og lidt 

efter blev jeg klar over, at der stod en 

5-7 indere bøjet over mig. Alle talte i 

munden på hinanden, og med besvær 

kom jeg op at sidde. 

”Vi troede, du var død,” sagde den ene 

alvorligt. 

Jeg blinkede udmattelsen ud af øjnene, 

gravede instinktivt i rygsækken efter 

den sidste rest mineralvand og satte 

flasken mod de sprukne læber. 

”Er du okay, mister?” 

Jeg nikkede og lod en hånd løbe 

gennem mit svedklistrede hår. Først 

var jeg overbevist om, at jeg havde fået 

hallucinationer, men det forekom mig 

bestemt, at der på den støvede grusvej 

bag mændene holdt en bus. Fandeme 

så, det var sgu en bus, og ved hvert et 

vindue sad indere med ansigtet klæbet 

mod glasset, ivrige for at følge med i 

dramaet. 

Rejsetips til indien 

must til rygsækken: Gode sko eller sandaler, lommelygte, tandpasta, vifte, 

solcreme, jod eller infektionsdræbende salve eller pudder, talkum (ellers kan 

man svede sig hudløs), kondomer, tandtråd, gaffatape til rygsæk, lille hængelås 

til rygsækken, mavepung eller pengekat, pincet, engangssprøjter eller kanyler 

hvis du bliver syg, tamponer, lommekniv, plastre, solbriller, kasket, badebukser 

eller dykkerudstyr, ørepropper til busturene. 

før afrejse: Husk pas og lær dit pasnummer udenad, man skal bruge det 

hele tiden! Lav en fotokopi af dit pas og gem separat, det gør det hele meget 

nemmere, hvis du skulle miste originalen. 

offentlig transport: Indien har et af Asiens bedst udbyggede jernbanenet, 

men det kan være superbesværligt at købe billet. Tjek altid tognavne på 

forhånd og regn ikke med at kunne komme af sted samme dag, du køber billet. 

Busser er tvivlsomme fornøjelser, men du bør altid vælge ”Luxuri-coat”, de 

andre er rædselsfulde. Husk ørepropper, de spiller meget høj musik. Billetluger 

kan være et helvede! Folk støjer og skubber, og indere har absolut ingen 

køkultur (alle prøver også at komme ind i de overfylde tog, før folk er kommet 

ud, og det danner idiotiske trafikpropper), og man skal ikke være bleg for at 

mase selv eller råbe "line jumper!" hvis nogen (ofte tror de rige eller dem fra 

de højeste kaster, at en kø ikke gælder for dem) bare går forbi køen og direkte 

hen til lugen. Du må forberede dig på et utal af formularer og op til timers 

ventetid og får sikkert ikke billet til samme dag. Men man kan betale sig fra at 

stå i kø: Find en knægt, der vil tjene 10 rupees, og lad ham finde den rigtige 

luge og holde din plads, mens du sidder i skyggen og drikker kaffe elle tager en 

spadseretur. Alternativt, hvis du er eller rejser med en kvinde, kan du gå over 

i "Woman’s Line", hvor køen er meget kortere. En god ide, hvis man skal med 

bus, er at betale en knægt for at pløje sig igennem køen (eller klatre ind ad et 

vindue), når dørene åbnes og lægge et lommetørklæde eller tøjstykke på et 

tomt sæde. Det betyder "reserveret" og betragtes som optaget ... Men derfor 

kan det godt være, at der klemmer sig en fire-fem indere ned ved siden af dig 

på et tomandssæde. Sidste råd er, at der for kvinder findes særlige "Women’s 

compartment" i togene - og ve dig, hvis du som mand vover dig derind! Men 

rart for kvindelige turister! 

at spørge om vej: Det kan være lidt af en opgave at finde fra punkt A til punkt 

B i et land, hvor gadebelysning er sjælden, og vejskilte næsten ikke findes. 

Faldgrubbe nummer ét er at spørge: "Er det den vej?" Indere er bange for at 

tabe ansigt, og hvis de ikke ved det, svarer de ja! Faktisk svarer de altid ja! 

Selv hvis du går i den stik modsatte retning, kan de få så dårlig samvittighed 

over at skulle være den, som giver dig den dårlige nyhed, at de ofte vælger at 

sige, at du er på rette vej – og lade en anden om at blive skurken. Tricket er 

at spørge: "Hvilken vej skal jeg?" Det vil få dem til at vende ryggen til, hvis de 

ikke ved det, eller pege i den (forhåbentlig) rigtige retning i stedet for bare at 

give dig ret. 

”Kører du til Karwar?” spurgte jeg med 

en stemme, der raspede som fodtrin på 

en grussti. 

Manden nikkede og hjalp mig forsigtigt 

op at stå. Jeg kunne næsten ikke fatte, 

at mareridtet endelig så ud til at ende, 

og med stive skridt slingrede jeg hen 

mod den frelsende bus. Passagererne 

gloede som får, da jeg vaklede ind i 

bussen, og en betænksom ung knægt 

overlod mig sin plads. 

Jeg faldt omgående i søvn, og godt 

tre timer senere blev jeg forsigtigt 

vækket af billetsælgeren, der sagde, 

at vi var ankommet til Karwar. Jeg åd 

en gigantisk middag på busstationens 

cafeteria, fandt senere aftenbussen til 

Goa, og efter endnu to omskiftninger og 

en velfortjent taxitur fra hovedbyen til 

Vagator, kunne jeg banke på døren til 

min kammerats hus, lidt før midnat. 

Jeg sov i næsten to dage, og først da 

jeg atter vågnede, kom jeg i tanke om, 

at mit kamera vist stadig befandt sig for 

foden af Jog Falls. 

Denne beretning er et bearbejdet uddrag 

fra Patrick Leis’ bog ”Røverhistorier fra 

et rejseliv,” der udkommer her i efteråret. 

Patrick er forfatter til 21 bøger, og 

selv om de fleste er røverhistorier (gys 

og science fiction), er der også et par 

backpackerhistorier og en rejseguide 

til Indien imellem. Læs mere på http:// 

skysite.dk/leis/ og på www.patrick-leis. 

dk. 


Stillehavets 

paradisiske 

miniverden 

på en rejse til 

galapagosøerne i 

1975 måtte jeg handle 

resolut og blev uventet 

flykaprer. Men rejsen 

bød også på et helt 

unikt indblik i dyreriget 

på denne isolerede 

øgruppe. 

TeksT: kaRen HammeR 

FoTos: kaRen HammeR 

& PeR danielsen 

I 1975 var jeg og 15 andre fra 

Verdensnaturfonden på en fire-ugers tur 

til Andesbjergene og Galapagosøerne. 

Rejsen havde været planlagt i flere år 

og var to gange blevet udsat, da der 

var problemer mellem den daværende 

regering og det millitærstyrede 

flyselskabs behov for en øget indtægt. 

Vi tilbragte to spændende dage i Quito, 

hvor de tunge regnskyer hang nede 

om tårnet på den klassiske spanske 

domkirke, og vi tog på en daglang 

udflugt højt op i Andesbjergene nær 

vulkanen Cotopaxi. 


fastlåst position i kabinen 

Det var smukt og klart vejr, den morgen 

vi fløj sydpå mod Guyakil. Jeg nød at se 

Amazonskoven oppefra med de mange 

forskellige grønne og skriggule træer, 

inden vi drejede ud over havet og kom 

tæt ind over Guyakils fattigkvarter med 

hundreder af små hytter på pæle ude i 

flodmundingen. 

I lufthavnen blev vi anmodet om at 

forlade flyet og gå ind i transithallen, 

men fordi vejret var så pragtfuldt, og 

der var mange forskellige fugle at kigge 

på, blev halvdelen af gruppen ude på 

pladsen nær det ret lille fly. 

Kort efter blev vi klar over, at der var 

noget galt. Man prøvede at køre vores 

bagage væk, men det fik overlærer 

Rasmus fra Lyngby stoppet ved at true 

med sin store dolk – det var før den 

nutidige terroristskræk! 

besætningen slukkede derefter for 

flyets aircondition og bad os tage vores 

håndbagage og stige ud, da vores 

billetter ikke gav os ret til at rejse 

videre. I vores lille gruppe var der flere, 

der udmærket forstod spansk, men lige 

i disse øjeblikke var der pludselig ingen, 

der fattede et kuk af, hvad det blev 

sagt. Vi smilede venligt og satte os ind 

på vores pladser . En halv time senere 

kom to millitærpersoner med hunde og 

maskingeværer for at eskotere os ud, 

men vi fattede stadigvæk ikke, hvad de 

ville og blev siddende, og de kunne jo 

dårligt begynde at skyde på europæiske 

passagerer, især da der ville være 

vidner til et evt. overgreb. 

Ud over os var der nemlig en ældre 

amerikansk dame, der skulle videre til 

Påskeøen og en kvinde med to børn, der 

skulle besøge sin mand, der var forsker 

på Galapagos – og deres billetter fejlede 

åbenbart intet. 

Det blev efterhånden lidt varmt inde 

i flyet, så vi forgreb os på pantryets 

juicemaskiner, og var temmelig høje 

af spændingen, ville vi klare den – 

eller? Vi jokede med, at vi følte os som 

flykaprere, hvilket fik den ældre dame 

op på mærkerne: ”Jeg er sandelig 

ikke en flykaprer!” udbrød hun meget 

fornærmet. 

Millitærpersoner kom forbi engang 

imellem — uden at forsøge yderligere 

trusler. Tiden gik, og vi spekulerede 

over, hvad vores leder botanikeren 

ole Haman mon foretog sig inde i 

transithallen. 

Han berettede senere, at uden vores 

passive modstand, ville han aldrig have 

kunnet klare at overbevise generalerne i 

Quito om vores ret til at besøge Darwinforsøgsstationen, 

som delvis blev betalt 

af os – dvs. Verdensnaturfonden. Nu 

blev flyselskabet nødt til at bekoste en 

luksuriøs overnatning i Guyakil til de 

16 amerikanske turister, som havde 

bestukket sig til vores pladser, hvorefter 

de i en millitærmaskine ville blive fløjet 

videre næste dag. 

Tre timer efter landingen kom de 

øvrige fra vores gruppe atter op i flyet, 

flypersonalet tændte for airconditionen 

og indtog deres pladser, og med 

adrenalinen pumpende rundt i kroppen 

oplevede jeg, at flyet lettede, fløj væk 

fra fastlandet ud over Stillehavet mod 

det forjættede mål – Galapagosøerne. 

Vi havde vundet! En fantastisk start 

på en paradisisk rejse til et af verdens 

yngste vulkanregioner. 

Besøg hos lonely george 

Det var ved at blive mørkt, da flyet efter 

en times tid landede på Baltra. Vi anede 

nogle tynde tørre træer og høje kaktus, 

men ellers intet liv , for her havde 

amerikanerne under 2. Verdenskrig en 

base med soldater, der kedede sig så 

grundigt , at de på få år fik udryddet alle 

landleguaner og skildpadder. I en lille 

motorbåd blev vi sejlet over til Santa 

Cruz og indlogeret på Puerto Ayoras 

centrale, men meget primitive hotel. 

Jeg kom i den gruppe, der i den første 

uge skulle opholde sig på Santa Cruz, 

mens de andre otte skulle ud at sejle 

med forsøgsstationens skib. 

Darwin-forsøgsstationen lå lige uden for 

byen, og her mødte jeg Lonely George, 

den eneste overlevende af sin art af 

kæmpeskildpadder fra øen Pinta – og 

adskillige andre meget venlige kæmper. 

Engang i 50’erne satte en fisker, der 

var utilfreds med Pintas dyreliv, et 

par geder ud på øen. 20 år senere var 

antallet af geder oppe på 25.000 – de 

åd alt! ¬ Lonely George var den eneste 

overlevende og det er han stadigvæk. 

Fordi indvandrere fra Ecuador har bragt 

hunde, katte, grise, heste, køer, æsler 

og rotter med fra fastlandet, er det 

gået hårdt ud over Galapagosøernes 

endemiske dyreverden, så det har været 

nødvendigt at indsamle skildpaddernes 

æg og klække dem på forsøgsstationen, 

for at forhindre forvildede grise i at 

grave dem op og æde dem. Først når de

små skildpadder er fem år gamle, bliver 

de sat ud, hvor de kom fra. 

Der var masser af dyreliv lige uden 

for hotellets dør: Hver morgen blev 

vi vækket af bulder og brag, når de 

tunge pelikaner landede på metaltaget. 

De kom for at få morgenmad, idet vi 

smed en del af de temmelig seje bøffer 

ud over terrassens gelænder og ned i 

havnebassinet. På de store sten ved 

hotellet sad de sorte havleguaner og 

kiggede på. Ude ved havet var der sort 

af nysende havleguaner og sovende 

søløver, der var så fredelige, at man 

kunne gå hen og klappe dem. Overalt 

pilede de orangerøde Sally Lightfoot 

krabber omkring. Vi var de eneste 

turister i byen, og dyrene var utroligt 

tillidsfulde. 

Vi tilbragte en dag på den meget lille ø 

Plaza, hvor klipperne skinnede hvidt i 

solen. Overalt lå søløverne og snorkede 

fredeligt. Deres ekskrementer havde 

næsten glaseret klipperne. En lille 

ugle kom flyvende for at studere os 

nærmere, og øernes mest fascinerende 

dyr, landleguanerne, kravlede rundt og 

tyggede kaktusfrugter i sig. De gule 

hanner var over en meter lange – de 

koksgrå hunner lidt mindre. De var 

nysgerrige og på trods af, at vi havde 

fået besked på ikke at fodre dyrene, 

smed jeg et par kaktusfrugter hen til 

dem. Der er masser af fine torne på 

kaktusfrugter, men det generede dem 

ikke: hurtigt rullede de frugterne rundt 

i gruset med forbenene – og så slugte 

de dem hele. Fantastisk at iagttage! Jeg 

kan stadig 35 år senere se dem for mig. 

fare! nedtromlende 

skildpadder! 

Efter to dages studier af arbejdet på 

Darwin-stationen forlod vi byen og 

drog op i det frodige højland, hvor de 

store skildpadder lever vildt. Lige uden 

for naturreservatet lå der en mindre 

kvægfarm, der havde masser 

af problemer med at holde 

køerne ude af reservatet, 

fordi skildpadderne, der 

slet ikke respekterede 

pigtrådshegnene, bare 

tromlede hegnene ned, når 

de fik lyst til at gå ud på 

græsgangene. Vi lå i telt oppe i reservatet 

i tre nætter under høje Scalesia-træer 

og vi spiste morgenmad omgivet af 

meget nærgående spottedrosler og 

ildmyrer, der gik gennem teltets lynlåse 

og var yderst ubehagelige. Få meter fra 

lejren græssede de store skildpadder, 

så vi skiftedes til at holde vagt ved 

teltene, for vi havde hørt om folk, der 

havde fået alt deres fotoudstyr knust, 

fordi en skildpadde var gået hen over 

deres telt. 

Jeg gik små ture for mig selv og traf 

venlige og nysgerrige skildpadder, 

der på én meters afstand bare løftede 

hovedet og kiggede på mig med græs 

hængende ud af munden. Lige siden da 

har jeg elsket disse dyr og samlet mig 

mere end 100 små skildpaddefigurer af 

træ, horn, sten, keramik m.m. fra hele 

verden. 

Disse kæmpemæssige fredelige dyr var 

overalt oppe i skoven. De levede i den 

grad op til forventningerne: De lå om 

eftermiddagen i store mudderpøle og 

kølede sig – og fordi vi var helt stille, 

kom vi tæt ind på en voldsomt brølende 

skildpaddehan, der stod højt hævet 

oven en hun midt i en parring. En noget 

emsig botaniker løb hen til dem for at få 

et nærbillede, og det blev for meget for 

ham. Han slap taget i hende og kravlede 

væk – skønne spildte kræfter for en 

udryddelsestruet dyreart! 

udryddet af en vulkan 

Da det blev vores tur til at sejle ud, 

besøgte vi øen Tower (Genovesa), der 

ligger som en næsten cirkelformet skal 

omkring et ældgammelt krater. I de lave 

buske inde i denne fredelige bugt sad 

de halvstore unger af fregatfuglene og 

sulerne og kiggede, mens deres forældre 

fiskede. Højt oppe lød der voldsomme 

skrig, når de dovne fregatfugle i 

flok tvang de mere effektive fiskere, 

sulerne, til at aflevere deres bytte. I 

de gamle lavamarker var der masser af 

nyt liv – flere meter høje træer og små 

blomstrende planter. 

Fordi Galapagosøerne ligger på et 

såkaldt hot spot, flytter de sig med 

ca. 4 cm om året. De ældste øer er 

dukket op af Stillhavet for millioner af 

år siden, og deres vulkaner har tabt 

gejsten, mens de vestligste stadigvæk 

er yderst aktive. I 2005 var der udbrud 

fra den sydligste af Isabelas vulkaner, 

og i 1995 dækkede et voldsomt 

udbrud næsten hele Fernandinas 

overflade og udryddede derved den 

særlige skildpaddeart, der levede der. 

Fernandina, der er den vestligste af 

øerne, er måske kun 30.000 år gammel. 

De overlevende dyrearter kan glæde sig 

over, at der her ikke findes et eneste 

indført dyr, i modsætning til Isabela, 

der er hårdt plaget af vilde hunde, der 

overfalder turisterne og vilde katte, der 

æder løs af de sjældne landleguaner og 

har lært at overleve uden ferskvand; de 

får deres væskebehov dækket af fisk. 

Vi besøgte Isabela og gik op på Alcedovulkanen 

(1125 m). Nede i krateret 

levede flere hundrede store skildpadder 

med runde skjolde i modsætning 

til Fernandina- og Pinta-arten, hvis 

skjolde er saddelformede, så de er i 

stand til at spise blade af høje kaktus. 

Langs Isabelas kyster lever de sjældne 

skarver, der ikke kan flyve. 

Trods vindstyrke 5 var vi et par stykker, 

der vovede os ind til deres skær og 

så hannen aflevere et stykke tang til 

hunnen – et tegn på vagtskifte. 

Det var en spændende udfordring at 

kæmpe sig op af den lille båd og se på 

skarver, men jeg blev forkølet og led 

derfor i de kommende dage af søsyge, 

så jeg ikke rigtig kunne nyde den 

dag, hvor vi besøgte øen James (San 

Salvador), der er næsten helt dækket 

af sort tovværkslava. Her er der store 

lavagrotter og en pæn lille strand, der 

gør det muligt at lande uden farer for 

at blive smadret mod klipperne. Derfor 

har netop denne ø været hårdt ramt af 

menneskenes hærgen. Det var nemt 

for hvalfangere at hente proviant, 

dvs. skildpadder og fugle her, og det 

var et godt sted at slappe af og dele 

rovet for sørøvere. Da der er fundet 

mange sølvmønter i sandet, tror mange 

af Galapagos indbyggerne, at der 

stadigvæk ligger en glemt skat derude. 

i nærkontakt med dyrene 

I en lille klippepyt så jeg min første 

pingvin i vild natur – en lille meget hurtig 

fyr, der spurtede rundt efter en stor fisk. 

Det var dagens oplevelse, og overgås 

aldrig af de tusinder af andre pingviner, 

som jeg i 2010 mødte på Antarktis. 

James’ store store varme stenflader var 

næsten uden liv. Ingen planter havde 

endnu klaret at bryde igennem og op i 

lyset, som det kunne ses på Tower og 

Santa Cruz, men stranden vrimlede med 

søløver og små ulykkelige søløveunger, 

der hjerteskærende brægede efter 

deres mor og på det nærmeste jublede, 

når de genfandt hende. Man regner 

med, at op imod 200.000 skildpadder er 

hentet som proviant. 

14 dage var jeg på disse fortryllende 

øer, der dengang næsten ikke havde 

turister, hvorfor alle dyrene var 

afslappede og tillidsfulde. Min søster, 

der var der for 10 år siden, har intet 

positivt at sige om mine store venner 

skildpadderne: ”De hvæsede og bed!” 

fortalte hun bagefter. De eneste dyr, 

der kendte mennesket i forvejen og 

derfor flygtede, var flamingoerne. Jeg 

kom meget tæt på en lille flok, da jeg 

trådte ud fra en tissebusk og næsten 

skræmte livet af dem. Vi så meget lidt til 

Darwins berømte finker, men oplevede 

så til gengæld albatrosser, tropikfugl og 

et par yndige slørugler. 

Min nabo, der er botaniker med særlig 

kontakt til Galapagos, hvor han har 

været utallige gange, kunne engang i 

80’erne fortælle mig en glad nyhed: Fordi 

der var vilde grise på Espaniola, havde 

man meget tidligt hentet alle de store 

skildpadder ind til forsøgsstationen, 

hvor deres æg blev lagt i et udendørs 

rugestativ. Man havde 11 hunner og kun 

én han, men så skete miraklet: Midt ude 

i albatroskolonien traf min nabo en knap 

20 år gammel han, og pludselig var 

muligheden af et vellykket avlsarbejde 

steget med 100 procent. 

De første års avlsarbejde blev 

hæmmet noget af, at man ikke vidste 

nok om krybdyr. Alle de små nye 

skildpaddeunger var hunner! Kønnet 

bestemmes nemlig af temperaturen: 

Hanner skal have det 2 grader køligere 

end hunnerne. Mange nye små fem-årige 

fyre er nu sendt hjem til Espaniola, hvor 

de kan overleve, fordi de er for store til, 

at grisene kan gabe over dem. Deres 

forældre bliver på Darwinstationen, der 

til sin tid vil indsamle de mange nye æg. 

Lonely George går sammen med hunner 

af anden art; nye Pinta-skildpadder får 

man kun, hvis man en dag kloner ham! 

Billedet af ham står hjemme på mit 

skrivebord, og at se på ham har været 

opmuntrende i svære stunder. For så 

ensom bliver jeg heldigvis aldrig! 


Nordetiopien 

rundt med høns på taget 

at rejse med bus rundt i det nordlige etiopien 

kræver stærke nerver. til gengæld belønnes man 

med bl.a. obelisker og ruiner efter dronningen af 

saba, som vidner om dengang området var vugge 

for den etiopiske kristendom og mystik. 

TeksT & FoTos: lene koHlHoFF Rasmussen 

Jeg går søvndrukken ned til 

bus-tationen i Mekele. Gitterporten 

ind til busstationerne åbnes kl. 5 om 

morgenen, og det er bedst at være der 

tidligt. Køreplaner er overflødige, for 

her kører busserne, når de er fyldte til 

bristepunktet, hverken før eller senere. 

Der står mange mennesker tætpakket og 

venter udenfor. Så snart porten åbnes, 

hersker et kaotisk virvar af mennesker, 

der vrimler ind på stationen. Hurtigt får 

en af "gribbene" øje på mig og spørger, 

hvor jeg skal hen. Mit blege danske 

pokerfjæs bliver hurtigt testet, da vi 

forhandler om prisen for at smide min 

rygsæk op på taget af bussen og for at 

sikre mig en god plads oppe foran ved 

siden af chaufføren. 

Jeg holder skarpt øje med, hvordan min 

rygsæk bliver bundet fast på taget. Den 

er ikke det eneste, der bliver bundet 

fast deroppe. Kufferter, store pakker og 

bomuldssække fyldt med levende høns. 

På tagbagagebæreren bliver nogle af 

de levende høns bundet fast i benene 

og hænger med hovederne ned langs 

siderne på bussen. Jeg får øje på en ged, 

der kører af sted bundet fast i benene til 

tagbagagebæreren på en af busserne. 

Billeder oppe fra og ned: 

Bussen bliver pakket med kufferter, 

store kasser og sække fyldt med 

levende høns. 

Jeg spurgte, om han var en etiopisk 

cowboy. ”No, no, I’m a Texas cowboy!” 

svarede han. 

Ready for the big ride, baby! 

Markedspladsen i Lalibela 

Inde i bussen har kvinden bag ved mig 

medbragt en hane, som hun sidder 

med på skødet. Den galer på livet løs, 

og "vennerne" på taget svarer igen. 

Hanegalen bliver dog snart overdøvet 

af øredøvende etiopisk musik. 

Buschaufføren har en stak plastikposer, 

som bruges flittigt, da en del af 

passagerne bliver køresyge undervejs. 

Jeg kommer aldrig til at sidde behageligt 

– det sørger de mange huller i vejen for, 

og der er varmt og klamt i bussen med 

en ildelugtende blanding af opkast, sved, 

dårlig ånde og hønseekskrementer. 

et puf i siden på chaufføren 

Busturen tager godt 10 timer, og 

chaufføren er tydeligvis træt. Jeg 

opdager, at hans øjne er ved at glide i, 

og han begynder at nikke med hovedet. 

Da han styrer direkte ud i rabatten, giver 

jeg ham et lille puf. Han vågner med 

et sæt og svinger over i den modsatte 

vejbane, inden han får rettet bussen op, 

og vi kommer på ret kurs igen. Heldigvis 

når han det kun få sekunder før, en stor 

lastbil kommer imod os. 

busserne er dekoreret med adskillige 

amuletter, så jeg sætter min lid til, at vi 

nok skal nå sikkert frem. Vinduerne er 

også klisteret til med bibelske motiver. 

Jeg får øje på et af Jesus med sin kåbe 

bundet op over den ene skulder og 

hængende halvt ned over brystkassen. 

Han er tegnet med en flot maskulin krop 

og ser ret sexet ud på det billede, tænker 

jeg. Tilbed mig, elsk mig! Jeg trækker lidt 

på smilebåndet. Nå ja, måske skal jeg 

først begynde at tro! 

Jeg var på vej rundt på den klassiske 

rundrejse i det nordlige Etiopien. Fra 

hovedstaden Addis Ababa rejste jeg 

nordpå til Bahir Dar. På Tana-søen 

udforskede jeg Nilens udspring og nogle 

af søens århundrede gamle ø-klostre. 

Derefter besøgte jeg Afrikas "Camelot" 

i byen Gonder med sine middelalderlige 

slotte og paladser. Jeg vandrede i den 

smukke natur i Siemens-bjergene og 

rejste derfra den lange vej med bus til 

Aksum. Byens obelisker, ruinerne efter 

dronningen af Saba og kapellet med 

Pagtens Ark vidner alt sammen om 

dengang, Aksum var centrum for det 

gamle Abysiniens kejsere og vugge for 

den etiopiske kristendom og mystik. 

På vejen fra Aksum oplevede jeg nogle 

eventyrlige klatreture til klippekirker 

og templer i Tigray. Nu var mit næste 

stop Lalibela og derefter retur til Addis. 

Rundrejsen med bus tog 10 dage alene 

i rejsetid, så jeg var efterhånden blevet 

vant til at få nyrerne banket på plads. 

hotel med røde lamper 

Da jeg steg af bussen i Woldia, havde jeg 

alligevel fået eventyr nok for den dag. Jeg 

havde ingen planer om at blive i Woldia, 

men ville rejse videre med bussen igen 

den næste dag for at komme til lalibela. 

efter den lange bustur var jeg træt og 

fuldstændig ligeglad med standarden på 

mit hotelværelse. Jeg fik øje på et skilt 

med hotel i nærheden af busstationen og 

traskede derhen. Det var et skummelt 

og halvmørkt værelse på 1. sal. Det var 

heller ikke særlig rent. Pyt, det var jo kun 

for en enkelt nat, og det kostede ca. 20 

kr. Hvad kunne man næsten forlange for 

kun 20 kr.? Pedaltoilettet stank, og i løbet 

af natten var jeg flere gange ude for at 

hælde vand i det i håb om, at afløbet 

var forsynet med en vandlås. Men det 

hjalp ikke. I stueetagen nedenunder 

var et diskotek, som spillede høj musik 

til langt ud på natten. Det gik pludselig 

op for mig, hvorfor pæren i loftet var 

rød. Jeg var havnet på et billigt bordel, 

så jeg skyndte mig at slukke lyset. Det 

tilstødende værelse blev flittigt benyttet 

til formålet i løbet af natten. 

Efter nattens strabadser stod jeg op til 

en ny lang bustur og traskede endnu en 

gang søvndrukken ned til busstationen kl. 

5. Det var den samme bus, og hønsene 

hang stadig på taget. De havde hverken 

fået vådt eller tørt i 24 timer og så mere 

bevidstløse ud end mig. busturen til 

Lalibela skulle tage syv timer, men efter 

halvanden time gik bussen i stå, og det 

lugtede brændt fra motoren. Jeg fik min 

rygsæk ned fra taget og ventede sammen 

med de andre passagerer et par timer, 

indtil en anden bus stoppede og tog os 

med. Vi måtte stå tætpakket resten af 

vejen, for bussen var propfuld i forvejen. 

"i am the menu!" 

Da jeg endelig nåede frem, trængte jeg 

til et godt måltid og fandt en lille lokal 

restaurant. Den var ejet af en buttet 

afrikansk kvinde klædt i traditionelt 

farvestrålende tøj. Hendes øjne strålede, 

og hun lyste op i glæde over at se en ny 

gæst. 

"I am the menu!" sagde hun med sit flotte 

hvide tandsmil. "I make good pizza." 

Hun fik ret. Hendes pizza smagte 

forbavsende godt. Det var en del af 

hendes hus, som hun havde lavet til en 

lille bitte restaurant. Gulve og vægge 

var lerklinede og kun en pære hang ned 

fra loftet. Der var to lavbenede borde af 

træ, og stolene var klodser af ler belagt 

med et stykke fåreskind. Men det 21. 

århundrede lurer alle vegne for oppe i 

det ene hjørne var fjernsynet tændt. 

Det viste et program på MTV, hvor rige 

amerikanske superstjerner viste deres 

overdådige hjem frem og eksponerede 

deres glamourøse tilværelse. Det var en 

overvældende kontrast. 

"Ser dit hjem i Danmark også sådan ud?" 

spurgte hun. 

"Nej, heldigvis. Mennesker, der lever 

sådan, rejser ikke til et land som 

Etiopien,” svarede jeg. 

Hun smilte bredt og serverede traditionel 

etiopisk kaffe som afslutningen på en 

dejlig middag i den mest autentiske 

restaurant, jeg nogensinde har oplevet. 

historiske klippekirker 

Om lørdagen fyldtes markedspladsen. 

Bønderne gik til byen for at sælge deres 

korn, grøntsager, krydderier, honning, 

høns, geder og æsler. Det er kvinderne, 

der sælger kornet, grønsagerne og 

krydderierne, mens mændene handler 

med kreaturerne og hønsene. Der 

sælges potter, pander, tøj og alverdens 

krimskrams. en ung mand sad med en 

stor bunke hullede og nedslidte sko, man 

skulle være heldig at finde et ens par! 

Mens jeg kantede mig igennem 

menneskemængden, nyste en mand bag 

mig. Han holdt sig ikke for munden, og 

jeg fik lidt spyt på kinden. Jeg tørrede 

det væk og tænkte ikke mere på det 

før nogle timer senere. Da jeg ville tage 

håret væk fra ansigtet, opdagede jeg, at 

der sad en stor ulækker snotklat i håret. 

Efter at jeg havde vasket håret godt og 

grundigt, tog jeg ud for at se lalibelas 

smukke klippekirker fra det 12. 

århundrede. Byen hed tidligere Roha, 

men navnet ændredes af kong lalibela. 

Han havde været på pilgrimsrejse til 

Jerusalem, hvorefter han besluttede at 

opføre sin egen version af det hellige land 

på afrikansk jord. Han byggede derfor 

11 skulpturelle kirker, der var hugget 

ned i den lyserøde granitblok. Det var 

imponerende bygningsværker, skåret 

ned i klipperne med hammer og mejsler, 

komplet med flere etager, vinduer, søjler, 

endog tagrender ud af en og samme 

klippesten. Præsterne og munkene 

holdt liv bygningerne med kulørte og 

farvestrålende ceremonier. 

Kirkerne i lalibela var et af de største 

højdepunkter blandt de fantastiske 

kulturskatte, der findes i dette helt unikke 

og smukke afrikanske land. og blev en 

smuk belønning efter min strabadsfyldte 

rejse rundt med bus, hvor hønsene hang 

og dinglede ned fra taget. 

Den største af de 11 kirker i Lalibela 

hedder Bet Medhane Alem. Den måler 

33.5x23,5 meter og er over 11 meter 

høj. Rundt om bygningen er der 34 

store søjler (flere restaureret pga. 

fare for nedstyrtning). Indvendig er 

yderligere 38 bærende søjler.

Hjem fra Nilens bredder uden 

et eneste hårstrå på hovedet 

Klokken var syv om morgenen, og solen var lige 

stået op, da bussen passerede grænsen til uganda. 

Pludselig fik jeg øje på et skilt på landevejen: ”The 

source of River nile” stod der – nilens udspring. 

jeg var her! målet for min rejse: stedet de gamle 

opdagelsesrejsende Dr. livingstone, henry stanley, 

john speke og kaptajn Richard Burton havde skrevet 

tykke bøger om. stedet, der havde taget så mange år 

og kostet så mange menneskeliv at finde. 

TeksT & FoTos: aRne RunGe 

Her kunne jeg godt være stoppet, være 

blevet et par dage og rejst hjem igen. 

Missionen var fuldført, jeg havde set 

det, jeg var kommet for at se. 

Men jeg havde god tid, så jeg valgte at 

rejse hele vejen rundt om Victoriasøen 

for at se, hvordan der så ud, se hvordan 

menneskene havde det i de forskellige 

lande og byer og for at finde ud af, hvor 

fanden alt det vand, som søen afgiver til 

verdens længste flod, egentlig kommer 

fra. Vi passerede broen over Nilen, og 

en time senere blev vi sat af i centrum 

af Kampala, hovedstaden i Uganda. 

Der var gratis wifi på vandrehjemmet, 

og næste morgen, da jeg åbnede min 

Gmail, var der en meget interessant 

e-mail fra Jinja. Jeg havde mødt Mr. 

Sebowa i bussen fra Nairobi, som 

havde fortalt, at han var koordinator 

for CEPAC, Centre for Performing and 

Culture i Jinja. 

Vi havde udvekslet visitkort og på 

mit stod der bl.a. ”Rejsemagasinet 

Globen, Danmark.” Jeg fortalte jeg 

var journalist, og at jeg skrev for et 

rejsemagasin, der hed Globen. E-mailen 

var en invitation til at besøge ham og 

hans organisation i Jinja, hvor jeg ville 

få en rundvisning, så jeg kunne se de 

berømte steder. Jeg skulle også deltage 

i et bestyrelsesmøde, høre lidt om hans 

organisation og skrive om det i Globen. 

De havde lavet et program for tre dage, 

og jeg skulle bo hos Mr. Sebowa. 

Jeg accepterede invitationen, og dagen 

efter kom Mr. Sebowa sammen med 

bestyrelsesformanden og hentede mig 

i en taxi. 

Jinja, dér hvor Nilen udspringer fra 

Victoriasøen 

Jinja var lige netop den by, det sted, 

hvor Nilen udsprang fra Victoriasøen, 

løb op igennem Sudan og videre op 

igennem Egypten, hvor den dannede et 

delta i Kairo og så langsomt sivede ud i 

Middelhavet. 

Jeg var der i fire dage og blev behandlet 

som en konge. Jeg mødte Mr. Sebowas 

familie, hans brødre og hans 92 år 

gamle far, som stadig cyklede ind til 

byen og fik sig en lille én. Jeg mødte 

byens høvding, og jeg så ”The Source of 

the Nile River”. 

Jeg svømmede både i floden og i søen, 

og jeg var på diskotek en hel nat, hvor 

jeg dansede med smukke negerpiger 

med de smukkeste struttende numser. 

Jeg prøvede det lokale, hjemmelavede 

øl i en lille gemt smugcafe i regnskoven 

– og CEPAC betalte det hele! Jeg var jo 

inviteret, og jeg var en VIP, Mr. Arne, 

journalisten fra Globen. 

sydsudan, verdens nyeste 

land 

Året før havde jeg, uden held, 

forsøgt at få visum til Sudan, fordi 

præsidenten var sur på Danmark pga. 

Mohammedtegningerne. 

”Så længe jeg er præsident i Sudan,” 

havde han sagt, ”så kan ingen danskere 

få visum til mit land. Yalla!” 

Men nu var Sudan blevet delt i to, og i 

Sydsudan ventede de kun på en formel 

afstemning om at gøre det sydlige 

Sudan til et selvstændigt land, som 

kunne blive medlem af Fn. nu kunne 

man komme ind i det sydlige Sudan, så 

det var bare om at komme af sted, nu 

jeg havde chancen. Jeg besluttede mig 

til at følge Nilen nordpå til Sydsudans 

hovedstad Juba. 

Busturen fra Kampala til Juba ville tage 

12 timer, fortalte guidebogen, men på 

grund af regntiden sad vi fast i mudder, 

hvor vi måtte vente 14 timer på hjælp. 

Så turen tog i alt 26 timer. En fin måde 

at ryste folk sammen på! 

Alle må ud og hjælpe, når man sidder 

fast i mudder, så når man endelig, 

efter mange udfordringer, ankommer 

til destinationen, er det næsten som at 

have vundet over Sverige i fodbold. Alle 

kender alle, alle får et kram når man 

skilles, og flere udveksler Facebookadresser. 

I bussen blev jeg rigtig gode venner 

med tre ugandere, Mark, Dan og Moses, 

som var forretningsmænd og skaffede 

brugt tøj i Kampala, som de solgte i 

Juba. De boede begge steder, og Mark 

havde tilbudt mig, at jeg kunne sove i 

deres hus, når vi ankom til Juba. 

Vi ankom til busstationen i Juba kl. 1 

om natten og fik lov at sove i bussen 

til daggry, som man ofte gør i Afrika, 

når man ankommer sent, og bussen 

ikke skal videre. Kl. 6, da solen stod 

op, gik vi til Marks hus, som viste sig 

at være en lille negerhytte med stråtag. 

Det var første gang, jeg havde boet i 

en negerhytte med stråtag, så det var 

virkelig en fed oplevelse, bortset fra at 

jeg lå inderst og havde dårlig mave. 

Jeg blev hos Mark og vennerne i fire 

dage og havde en fantastisk tid. De 

vaskede mit tøj, viste mig rundt og 

inviterede på mad og drikke. Jeg mødte 

også en rastafari, som bød på Shisha, 

vandpibe og stærk grøn jamaicatobak, 

og pludselig så jeg Sudan med helt 

andre øjne: Halleluja, hvor var livet dog 

gavmildt, her midt i al fattigdommen. 

Alle havde sagt, at alt i Juba var rasende 

dyrt, og at hotellerne i Juba kostede en 

formue for et simpelt værelse, men 

allerede dagen efter jeg ankom, fandt 

jeg flere hoteller omkring busstationen 

til under 10 dollars, så man skal ikke 

tro på alt, hvad man hører. Og der var 

slet ikke dyrt i Juba, tværtimod, der var 

cirka lige så billigt som i Kampala. 

På tilbagevejen sad vi også fast flere 

gange, men vi klarede problemerne 

med hjælp fra andre køretøjer, så turen 

tog heldigvis kun 18 timer. 

Rwanda, landet med de 

tusinde bjerge 

Efter Sudan fortsatte jeg via Kampala 

mod syd til Rwanda. Ifølge guidebogen 

kunne man få visum på grænsen, 

ligesom i Sydsudan, men en uge før 

jeg ankom, havde man lavet om på 

reglerne. 

nu skulle man først ansøge om visum 

på nettet, udprinte tilladelsen, man 

modtog, og ved aflevering af tilladelsen 

kunne man så få udstedt et visum på 

grænsen. Det var der bare ingen, der 

vidste, så jeg blev, ligesom mange 

andre, afvist og måtte finde en by med 

internet, så jeg kunne skaffe mig den 

formular, jeg skulle bruge. Ups. 

Der var ingen by ved grænsen, kun 

en lille cafe hvor der sad nogle lokale 

unge mænd, som fortalte, at der ingen 

offentlig transport var, men der holdt 

en privat bil, hvis chauffør de gik hen 

og snakkede med. Bilen var på vej til 

Ntungano, den første by med offentlig 

transport, og den ville gerne tage mig 

med. Derfra tog jeg en bus til Kabale, 

hvor der ifølge guidebogen skulle være 

både hoteller og internetcafeer. 


Jeg tjekkede ind på et rigtigt 

backpackerhostel med en masse 

musungus – hvide mennesker. Her 

mødte jeg Charlie, som var på cykel 

fra Korea. Han havde cyklet 32.000 

kilometer, besøgt mere end 40 lande 

undervejs og brugt 3,5 år på turen. 

Han havde det samme problem, han 

var også blevet afvist ved grænsen. 

Vi slog os sammen for at få løst vores 

visumproblem. Der var gratis wifi på 

hotellet, så vi ansøgte og fik tilsendt 

et par formularer, som vi udfyldte, og 

allerede dagen efter fik vi tilladelsen per 

e-mail. 

Det lykkedes at komme over grænsen 

til Rwanda – ”the country of thousand 

hills” – uden problemer, men der gik fem 

timer med at få visum, så det var ved at 

blive mørkt, da vi endelig stod i Rwanda. 

Der var ingen hoteller i den meget lille 

grænselandsby, så vi besluttede at 

campere i Charlies tomandstelt. 

Mens vi spadserede hen ad landevejen, 

med 20 unger i røven, for at finde et 

sikkert sted at campere, kom vi til en 

lille kirke, der lå på en bakketop. Her 

sagde Charlie: ”Jeg plejer at få lov at 

campere i kirkernes baghave.” Vi gik 

op og spurgte, om vi måtte campere 

her, og præsten Lucien gav os lov at 

sove i et lille rum mellem kostalden og 

hønsehuset. 

Næste morgen havde præstens kone 

lavet morgenmad, og alle, både familie 

og ansatte, sad i deres fineste tøj. Det 

var søndag, og der var gudstjeneste fra 

klokken 9 til 12, tre timer. Vi følte dårligt, 

vi kunne afslå, men fortalte at vi kun 

kunne blive en halv time, fordi Charlie 

skulle cykle hele vejen til Kigali, en 90 

km lang rejse og helst ville ankomme, 

før det blev mørkt. Det forstod han. 

Men først skulle der tages fotos. 

Charlie havde en lille fotoprinter, og 

printede et billede af os og familien ud 

til præsten, som han blev meget glad 

for. Gudstjenesten var helt gospelagtig, 

der blev trommet, sunget og danset 

i timevis. Synd vi ikke kunne blive lidt 

længere. 

I Kigali tjekkede vi ind på Mont Kigali, 

et flot lille hotel med et milion-dollarsview, 

og dagen efter tog vi ud til den 

burundiske ambassade og fik visa – på 

stedet – så vi ikke ville få det samme 

problem, når vi kom til grænsen til 

burundi. 

Efter ambassaden tog vi på Kigali 

Memorial Center, hvor der er oprettet 

et museum om folkemord, bl.a. krigen 

mellem hutuer og tutsier i 1994, hvor 

hutuerne dræbte tusindvis af tutsier 

med macheter, økser, spader og 

landbrugsredskaber. Et uhyggeligt 

folkedrab. Bagefter besøgte vi hotel 

Mil Collines, som var rammen om den 

berømte film om Rwandas folkedrab. 

gesenyi, grænsebyen til 

Congo 

Gesenyi, grænsebyen til Congo, lå lige 

ned til Kivu-søen, et lille paradis midt 

inde i det mørke Afrika. Vi tog hertil 

for at komme over grænsen til Goma i 

Congo for at rejse ned gennem Congo 

til burundi, men det var desværre ikke 

muligt at få visum på grænsen mere. 

En italiener, vi mødte, havde fået visum 

hjemmefra til 150 dollars, men måtte 

alligevel slippe 50 dollars i bestikkelse 

for at komme ind. 

Det ændrede vores rejseplaner, vi 

måtte tilbage til Kigali for at komme 

til Burundi. Men Gesenyi var bestemt 

et besøg værd. Vi boede i en kirke, 

som havde oprettet et hostel med en 

dejlig terrasse, en restaurant, gratis 

internet og kun fem minutters gang fra 

søbredden. 

Charlie havde opgivet at cykle i 

Rwanda, ”the land of thousand hills”, 

det var simpelthen for hårdt med alle 

de bakker, så vi tog bussen sammen og 

puttede hans cykel i bagagerummet. 

Selv busserne havde problemer med 

bakkerne, som var stejle og ofte over 

2000 meter høje, og måtte ned i 

slæbegear for at komme over. 

Og så var det regntid. Der kom nogle 

ordentlige byger ind imellem, de 

varede kun kort tid, men de var meget 

voldsomme. Når det regner i Afrika, 

så regner det. Så blev solparasollerne 

pludselig til paraplyer. 

Burundi, stadig lidt farligt at 

rejse i 

Det var faktisk muligt at få udstedt 

visum på grænsen til Burundi, men kun 

for tre dage, som så kunne forlænges i 

hovedstaden Bujumbura. Så det var vist 

alligevel godt, vi havde ordnet visum på 

forhånd. 

Vi ankom til hovedstaden sent på 

eftermiddagen og skulle så til at finde 

et hotel, der ikke kostede en formue. 

I guidebogen var det billigste hotel 45 

dollars og det næstbilligste 85 dollars, et 

godt stykke over vores smertegrænser, 

sikkert fordi Lonely Planet kun turde 

anbefale de supersikre hoteller. 

Men allerede på busstationen lykkedes 

det os at finde et billigt hotel. Bussens 

billetkontor fortalte os om Albatros, 

et hotel der lå lige i nærheden og kun 

kostede 8 dollars for et dobbeltværelse. 

Det viste sig senere, at hotellet var et 

”love hotel”, hvor de fleste par kun blev 

et par timer, hvilket jo i sig selv var 

interessant. 

Så vi var super heldige, ellers skulle 

vi have camperet, og sikkerheden om 

natten var vist ikke den bedste for 

tiden. Både guidebogen og de lokale, 

vi snakkede med, sagde, at der var 

temmelig usikkert i Burundi. Men vi var 

to, og vi passede godt på hinanden. 

Charlie kørte rundt i byen på sin cykel, 

og jeg på en mc-taxi. Hver gang jeg 

tog en mc-taxi, tog Charlie to fotos, et 

forfra med ansigter og et bagfra med 

nummerpladen, ”just in case”. Folk 

fortalte, at selv mc-taxierne arbejdede 

sammen med kriminelle bander, og en 

amerikansk ngo’er fortalte, at han flere 

gange havde set bander på seks-syv 

personer overfalde turister og snuppe 

deres rygsække midt på gaden i 

Bujumbura. Ups. 

Hovedstaden Bujumbura lå lige ud til 

søen Tanganyika, en anden af Afrikas 

berømte søer, hvor Stanley mødte Dr. 

Livingstone med de berømte ord: “Dr. 

Livingstone formoder jeg?” 

Vi havde håbet at kunne rejse sydpå 

langs søen til grænsen og blive nogle 

dage i byen Kigoma, hvor der er opsat 

et monument, hvor der står, at det 

var hér, lige hér, at mødet mellem Dr. 

Livingstone og journalisten Stanley 

fandt sted. 

Men det blev vi stærkt frarådet. Det 

sydlige Burundi var bestemt ikke et 

sikkert område at rejse i, sagde folk, 

så det endte med, at vi valgte at tage 

østpå til grænsebyen Kobero og derfra 

ind i Tanzania. Charlie til Dar es Salaam, 

og jeg nordpå til Mwanza. 

mwanza, tilbage ved 

victoriasøen 

Tanzania er et muslimsk land og meget 

sikkert at rejse i, et land hvor koranen 

beskytter og hjælper de rejsende. 

Som du sikkert ved, var Mohammed 

også en slags backpacker, så han skrev 

i koranen, eller fik sin datter Fatima til 

det (da han ikke selv kunne skrive): 

”Hvis du møder en rejsende, langt væk 

hjemmefra, så hjælp ham, beskyt ham 

og giv ham alt, hvad han behøver.” Og 

muslimerne følger heldigvis disse bud. 

Tak, Mohammed, jeg skylder dig en øl. 

Nu var jeg tilbage ved Victoriasøen og 

nød i flere dage den friske søluft, spiste 

bananer og lokale, nyfangede fisk på 

havnen og mødte de flinke folk, der 

boede der. 

Der gik nogle mærkelige, store, grimme 

fugle rundt på stranden. De lignede en 

blanding af pelikaner og storke, men i 

stedet for at spise fisk som pelikaner, 

spiste de affald fra affaldscontainerne 

ligesom gribbe, og de sad ofte på 

hustagene ligesom storke. Det varede 

flere dage, før jeg fandt ud af, at det var 

marabustorke. Så nu har jeg også set 

marabustorke, man bliver sgu’ så klog 

af at rejse. 

Kisumu, der hvor obamas 

bedstemor bor 

Ugen efter fortsatte jeg nordpå langs 

Victoriasøen og ankom til Kisumu, en 

anden lille paradishavneby ved den 

kenyanske del af søen. Byen er berømt, 

fordi Barack Obamas bedstemor, der er 

fra Kenya, faktisk bor her i byen. 

Barack Obamas far, som er fra 

Luo-stammen, mødte præsidentens 

mor, da han var indskrevet på University 

of Hawaii i Mânoa. Han døde desværre i 

en bilulykke i 1982 og oplevede aldrig, at 

hans søn blev verdens mest magtfulde 

mand. 

Præsident Obama har besøgt Kisumu 

flere gange, det mest højprofilerede 

besøg var i 2006, da titusinder af 

borgerne fyldte Kisumus gader og hilste 

ham som en helt. Hvorefter senator 

Obama råbte en hilsen tilbage på det 

lokale luo-sprog. 

Jeg prøvede at finde bedstemoren, 

som blev kaldt Mama Sara, for at få et 

interview og et foto af hende og mig 

til Globen, men det var ikke let at få 

transport til Kogelo, compounden ude i 

bushen, hvor hun boede. 

Jeg var efterhånden ved at have travlt, 

hvis jeg skulle nå mit fly i Nairobi, så 

det måtte blive næste gang. Jeg nåede 

lige at få en klipning af mit hår, før 

jeg fortsatte til Nairobi. Den kostede 

5 kr., måske lige i overkanten, men så 

fjernede han også det hele, både håret 

og det to måneder lange fuldskæg, så 

jeg lignede Yul Brunner, da jeg gik ud 

af salonen. 

Det kom jeg godt nok til at fortryde, da 

jeg landede i Kastrup i snevejr og 20 

graders kulde. Det er dæleme træls at 

være skaldet i Danmark om vinteren, 

men det er jo altid dejligt at komme 

hjem, med eller uden hår. 

prisniveau 

for rejsen 

flybillet København-addis 

ababa retur: 3.518 kr. med BMI. 

flybillet addis ababa-nairobi 

retur: 194 USD med Ethiopia 

Airlines. 

Bus nairobi-Kampala, 16 

timer: 20 EUR. 

Bus Kampala-juba, 27 timer: 

15 EUR. 

mc-taxi inden for bygrænsen: 

under 5 kr. 

hoteller/hostels: 50 kr. 

for fællesrum i Nairobi, små 

spartanske hoteller fra 30 kr. 

frokost og middag på lokale 

restauranter: fra under 5 kr. 

hjemmelavede fadbamser på 

smugkroer: fra 2 kr. 

frisør: 3,50 kr. eller med 

barbering 5 kr. (en oplevelse der 

bør prøves) 

visumgebyrer: 

Kenya: 25 USD på grænsen. 

Burundi: 40 USD på grænsen. 

uganda, tanzania, sudan: 50 

USD på grænsen. 

Rwanda:60 USD på grænsen 

med tilladelse via internettet. 

Congo (DRC): på grænsen 

kostede det for 3 måneder siden 

35 USD, men en måned senere 

150 USD, derefter 280 USD – og 

lige for tiden gives der slet ingen 

visa på grænseovergangen ved 

Goma i Rwanda. 


”Dette sted er forladt af 

gud og burde for længst 

være forladt af mennesket 

også.” sådan skrev liv 

Balstad om øgruppen 

svalbard, som ligger i 

ensom majestæt nord for 

det kolde Barentshav og 

udgør et sidste stop før 

nordpolen. i marts 2011 

satte jeg kursen mod 

øgruppen med det barske 

klima. målet var at se en 

vild isbjørn og få et indblik 

i, hvordan livet leves i 

verdens nordligste by. 

TeksT & FoTos: jakob øsTeR 

RediGeRinG: laRs-TeRje 

lysemose 

Billede øverst: Den 100 kilometer lange 

hjemtur på snescooter var kold og hård. 

Heldigvis fulgte helt vindtæt tøj og luffer 

med i ekspeditionen. Mine almindelige 

skihandsker var ganske ubrugelige. 

Billede midten: ”Huset” ligger majestætisk 

i udkanten af Longyearbyen. ”Huset” er 

Svalbards ældste restauration og byder i 

dag på café, restaurant og biograf med én 

fremvisning om ugen. 

Billede nederst: Hovedgaden i Longyearbyen. 

Fem måneder om året når solens stråler ikke 

frem til indbyggerne i byen. 

Udsigt fra ”Nybyen”, som de 5-6 barakker i 

Longyearbyens nordlige udkant kaldes, og ind mod de 

farverige huse i ”verdens nordligste by”. 

”Hvis I ser en isbjørn, skal I ikke stoppe,” 

sagde Audun. Vores syv snescootere 

holdt linet op på en snorlige række i 

udkanten af Longyearbyen, hovedbyen 

på Svalbard. 

Vi var i færd med at få de sidste 

instrukser. Audun, vores guide, var en 

typisk nordbo. Han talte ikke meget, og 

han smilede, når han skældte ud. ”Det 

må du ikke!” sagde han, og smilede 

mildt, som om at det måtte man godt 

alligevel. 

Auduns førerscooter var udstyret 

med GPS, satellittelefon og kort over 

området. Bag på førerscooteren sad 

desuden en anhænger lastet med et 

telt, førstehjælpsudstyr, en kaliber 33 

jagtriffel samt proviant nok til at brødføde 

en mindre hær. Usammenhængende 

forsøgte han at forklare os, hvordan vi 

skulle operere satellittelefonen, hvis han 

nu skulle komme i en situation, hvor han 

ikke selv var i stand til at bruge den. 

Så fiskede Audun en gammel seksløber, 

der lignede noget fra en cowboyfilm, 

op af skulderhylstret under sin lurvede 

dunjakke, puttede seks kæmpe patroner 

i tromlen og afsikrede den. Vi var klar til 

at forlade civilisationen. 

isbjørneland 

Destinationen var østkysten af 

Spitsbergen, som hovedøen på Svalbard 

Dagen efter vores snescooterekspedition slog vejret om. 

Skyerne trak ind over Longyearbyen, temperaturen steg og 

sneen faldt. 

I audiens hos 

kongen af Arktis 

hedder. Østkysten kendes også som 

”Isbjørneland” – i hvert fald hvis man 

skal tro selskabet Arctic Adventures, 

som havde arrangeret turen. 

For en tur, hvis hovedformål var at se 

isbjørne, virkede Auduns anvisninger, 

om at man ikke måtte stoppe, hvis man 

på vejen skulle få øje på en isbjørn, 

paradoksale. Pointen var, så vidt vi kunne 

forstå på vores ordknappe guide, at det 

ikke gik at stoppe op og fraternisere med 

en vild polarbamse, samtidig med at 

guiden, der kørte forrest med våbnene, 

intetanende var kørt videre. 

I stedet for at benytte udflugten til at 

spejde efter dyr, gav vi den i stedet 

gas for hurtigst muligt at tilbagelægge 

de 100 kilometer til østkysten, hvor 

isbjørnene forhåbentlig ventede. 

Ser man bort fra, at morgentemperaturen 

lå på minus 22 grader, var vejret perfekt. 

naturen gjorde denne dag næsten 

udelukkende brug af kun to farver: hvid 

og blå. Sne og himmel oplystes, så langt 

øjet rakte, af den gavmilde sol, der hele 

dagen tilsmilede os fra sin tilsyneladende 

evige position lavt på himlen. 

Koldt var det. Koldt og klart. Jeg var 

iført tre par bukser, tre trøjer, tre par 

sokker og et par uldvanter under den 

tykke køredragt, de store støvler og de 

vindtætte læderluffer. Jeg kunne lige 

nøjagtig holde varmen, når vi pressede 

scooterne igennem den iskolde luft med 

en hastighed på op mellem 60 og 80 

kilometer i timen. 

frostbid 

Efter vi havde kørt et par timer, mærkede 

jeg en underlig brændende smerte i 

panden. Det føltes lidt, som om jeg var 

blevet forbrændt, men til trods for at 

solen skinnede lystigt, var solskoldning 

ikke det allermest sandsynlige, 

omstændighederne taget i betragtning. 

Til sidst gjorde det så ondt, at jeg måtte 

stoppe. 

Audun havde placeret mig som 

agterlanterne, og da jeg standsede 

opdagede resten af flokken uheldigvis 

ikke, at rosinen forlod pølseenden. Snart 

drejede kortegen af snescootere om 

bag et fjeld, og var straks efter over alle 

gletsjere og ude af syne. Ser man bort 

fra eventuelle isbjørne og rensdyr, var 

jeg pludselig ret alene. 

Febrilsk flåede jeg mine overdimensionerede 

luffer og min hjelm af. 

Det viste sig, at min tykke, uldne baklava 

(ansigtsmaske) var krøbet ud under 

kørebrillerne og lidt op i panden, hvilket 

havde efterladt et lille stykke med bart, 

som havde været frit eksponeret for den 

ualmindeligt kolde luft. I en hulens fart 

fik jeg stoppet ansigtsmasken tilbage ind 


om isbjørne 

Kendetegn: Isbjørnen er en stor gullig-hvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 

meter lang og kan veje op mod 500 kg, hvilket gør den til den største af alle 

bjørnearter. 

ernæring: Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, 

søfugle og unge hvalrosser. 

Bestand: Anslået 20-25.000 i hele verden. På Svalbard omkring 3.000. 

trusler: Isbjørnen er en truet dyreart pga. global opvarmning, forurening og 

smeltende is. 

sådan ser du vilde isbjørne: Isbjørne lever i de arktiske egne: Nordpolen, 

Grønland, Svalbard, Canada og Alaska. Størst chance for at se dem er på 

snescooter på østkysten af Svalbard og ved Churchill i Canada. 

isbjørneangreb: Inden for de seneste 20 år har isbjørne angrebet og dræbt 

turister ved tre tilfælde på Svalbard: 

En norsk pige gik midt i 90’erne ubevæbnet tur i fjeldene omkring 

Longyearbyen og blev overrasket og fortæret af en isbjørn. 

En turistekspedition blev i slutningen af 80’erne angrebet af en vred bjørn 

efter at være gået i land fra deres skib. Det viste sig efterfølgende, at guiden 

havde skudt bjørnen flere gange i hovedet med både en signalpistol og en 

almindelig pistol, men med for lille kaliber ammunition, så bjørnen nåede at 

dræbe en af ekspeditionens medlemmer og såre en anden hårdt. 

5. august 2011 gik det galt igen, da en 250 kg tung bjørn dræbte en 17-årig 

ung mand og kvæstede fire andre unge nær Von Postbreen. I alt 13 personer 

deltog i en gruppe fra The British School of Exploring Society og lå og sov i 

deres telte, da de kl. 7.30 om morgenen blev overrasket af en bjørn. Selv om 

de medbragte en riffel, virkede de første fire patroner ikke umiddelbart. 

Da det lykkedes at nedlægge bjørnen, opdagede man, at mange af dens 

tænder var ødelagte, og at tændernes nerver var blottede, hvilket kunne 

forklare bjørnens besynderlige adfærd. Skaderne antyder, at isbjørnen 

var gammel, såret eller syg og derfor har været tvunget til at spise 

grøntsager og ikke sæler, som isbjørne normalt lever af. Det kan have været 

grøntsagerne, der har ødelagt bjørnens tænder og givet den tandpine. 

under brillerne, fik monteret det øvrige 

udstyr og fyret op for gassen. 

Heldigvis var sporet friskt, og efter et par 

lange minutters hidsig jagt skimtede jeg 

min gruppe i det fjerne. Kort efter var 

der igen kontakt til den bagerste scooter. 

De andre fræsede ubekymret derudad, 

uden at ane at jeg havde været væk. De 

næste kilometer filosoferede jeg over, 

hvor længe mine gæve medkørere mon 

kunne buldre derud af, hvis man skulle 

gå hen og få motorstop. 

Østkysten 

Temperaturen faldt brat, da vi nærmede 

os kysten. Inde i landet i læ bag fjeldene 

var der ”lunt” og godt, men her nær den 

barske østkyst, helt uden for rækkevidde 

af den lune golfstrøm, faldt temperaturen 

ned til minus 30 grader eller omtrent en 

halv gang koldere end i en gennemsnitlig 

dansk kummefryser. Kulden skar sig 

gennem marv og ben på denne dag, der 

senere skulle vise sig at blive vinterens 

næstkoldeste. 

Da vi havde kørt de 100 anstrengende 

kilometer - eller 10 mil som Audun 

kaldte dem - over stok og sten, isbræer 

og frosne floder, nåede vi endelig ud til 

østkysten. Foran os lå den bundfrosne 

storfjord. Is så langt øjet rakte. 

Her sidst på vinteren skulle en rask 

1300 km lang gåtur over isen helt til den 

geografiske nordpol ved 90°Nord være 

mulig, hvis man skulle være i humør til 

det. 

ursus maritimus 

Isbjørne skulle vi ikke lede længe efter. 

300-400 meter ude på isen spankulerede 

en isbjørnemor rundt med sin legesyge 

unge. Ursus Maritimus, som den hedder 

på latin, lever næsten udelukkende af 

kød, så den opholder sig typisk på isen 

eller langs iskanterne, hvor den kan jage 

sæler, fisk og unge hvalrosser. 

Familien bjørn havde fundet et hul i 

isen og var i gang med at fortære de 

sidste rester af en sæl. Isbjørne har 

en uforlignelig lugtesans, så selv om vi 

var flere hundrede meter væk, kunne 

de ganske givet lugte os, hvilket dog 

hverken lod til at bekymre dem eller 

Audun, der dog for en sikkerheds skyld 

Isbjørnemor og -unge fotograferet 

på ganske lang afstand. Vores guide 

Audun mente, det var for farligt at køre 

tættere på. 

havde fundet jagtriflen frem. Da de var 

færdige med måltidet, luntede moren 

sig en tur hen over isen, mens ungen 

tumlende fulgte efter. 

Desværre mente Audun, at det var for 

farligt at køre tættere på de to bjørne. 

”Snescooterne kan sidde fast i vandet, 

der ligger oven på isen,” sagde han, og 

selv om han var svært bevæbnet med 

både revolver og jagtriffel, ville han ikke 

tage nogen chancer. 

Så fotograferingen af de kære bjørne 

måtte foregå fra lang afstand. Alt, hvad 

vi havde af kikkerter og telelinser, blev 

halet frem, og vi bad til, at batterier og 

elektronik ville virke ved disse ukristelige 

temperaturer. Men en hvid bjørn med en 

hvid baggrund på 400 meters afstand 

skulle desværre vise sig ikke at være 

Jordens letteste motiv at forevige. Og 

slet ikke når udstyret skulle betjenes 

med en vindtæt luffe på størrelse med 

en grillhandske. Efter en halv time i 

selskab med kongerne af Arktis var 

audiensen forbi. 

Efter en frokost i det fri bestående af 

frysetørret pasta, et glas blåbærtoddy 

og en plade halvfrosssen chokolade 

var det tid til at vende næsen hjemad. 

Maden, der skvulpede i maven, og synet 

af to glade isbjørne prentet på nethinden 

hjalp til med at holde humøret højt, mens 

vi i fire timer pløjede vores snescootere 

gennem det kolde, puklede terræn og 

hjem til civilisationen. 

aktiviteter på svalbard 

verdens nordligste by 

For enden af Adventsfjorden ligger 

Svalbards største by indeklemt og 

omkranset af bjerge. 

Med sin placering på 78 grader 

og 13 minutters nordlig bredde er 

Longyearbyen verdens nordligste by, når 

en by defineres som et sted med mindst 

1.000 indbyggere. Omkring 2.000 

personer bor i byen, der er opkaldt efter 

den amerikanske forretningsmand John 

Munroe Longyear, der i 1906 grundlagde 

Svalbards minedrift. 

Den så nordlige placering betyder, at 

byen hvert år fra midten af november til 

slutningen af januar er omsluttet af det 

totale mørke, der kaldes for polarnatten. 

Intet lys finder vej til byen, da solen 

hele døgnet står mere end 6 grader 

under horisonten. I et par uger før og 

efter polarnatten forekommer det polare 

tusmørke. Da gemmer solen sig også 

hele døgnet, men midt på dagen står 

den kun lige under horisonten, så mørket 

lyses lidt op. 

Ud over disse tre en halv mørke måneder 

er der yderligere 45 dage med kun lidt 

dagslys, hvor folk i Longyearbyen aldrig 

ser selve solen, fordi den ikke når op 

over bjergene, der omkranser byen. 

En morgen vågnede jeg i køjesengen på 

mit gæstehus og stirrede lidt forvirret på 

mit ur. Klokken var halv syv, og datoen 

var den 22. marts. Blot to uger før havde 

snescooterture: Flere lokale selskaber tilbyder om vinteren ture af en eller flere 

dages varighed til Østkysten, Tempelfjorden, den russiske mineby Barentsburg, 

Kamp Linné og Elveneset. En dagstur koster omkring NOK 2.500. Chancen for at 

se isbjørne er størst i marts måned og på ture til østkysten eller Tempelfjorden. 

hundeslæde: Hundeslædeture arrangeres om vinteren og foråret. Ture af 

en halv dags varighed koster omkring 1.000 NOK. Om sommeren, når sneen 

smelter, arrangeres ture med hundeslæde på hjul. 

isgrotter: Der findes tre forskellige isgrotter under gletscherne nær 

Longyearbyen, som det er muligt at besøge. I pandelampens skær kravler 

man ind i smalle labyrintiske gange med spøjse isformationer og -krystaller i 

huler under gletscherne. For at komme frem til de forskellige grotter, skal man 

enten gå med snesko (og gevær) eller køre med hundeslæde, snescooter eller 

bæltekøretøj. Det koster 6-700 NOK at besøge en isgrotte. 

Øvrige ture: Det er desuden muligt at arrangere et væld af øvrige ture som 

f.eks. rideture, kajakture, trekkingture, bådture, osv. 

på egen hånd: Det er muligt at køre på snescooter, trekke og stå på ski på egen 

hånd rundt på Svalbard, men det kræver, at man medbringer en jagtriffel med 

høj kaliber ammunition. Jagtriffel kan lejes lokalt, men forudsætter jagttegn eller 

som minimum lokalt bestået skydekursus. 

byen fejret solfest. Dagen, hvor solen for 

første gang tittede op over bjergene. 

nu sidst i marts var det allerede 

lyst klokken halv syv om morgenen. 

Søvndrukken gloede jeg ud ad vinduet, 

mens jeg undrede mig over, hvor alt 

det lys kom fra. Der gik lidt tid, før 

sammenhængen gik op for mig. Solen 

måtte være stået op næsten en halv 

time tidligere, end den gjorde dagen før. 

Forårsdagene vokser sig hurtigt lange og 

lyse på Svalbard. Kun en måned går der, 

fra man i byen ser solen for første gang, 

til den aldrig går ned, og midnatssolen 

tager over. 

”Tilpasningens evne og resignationens 

kunst er noget af det mest nødvendige 

for den som skal bo på Svalbard”– Liv 

Balstad, ”Nord for det øde hav”, 1956. 

graven er sort 

”Graven er sort, graven er sort,” 

sang John Mogensen, men da havde 

han næppe Svalbard i tankerne. For i 

Longyearbyen ligger permafrosten som 

en tyk, hvid kappe oven på den sorte 

jord og gør vejen ned til graven svært 

gennemtrængelig. Gennembryder man 

alligevel den frosne jord og lægger de 

Iklædt tykke termodragter, vindtætte 

støvler og luffer og adskillige lag tøj 

begav vi os af sted i de minus 20-30 

graders frost. 


døde derned, er konsekvensen, at kulden 

konserverer ligene, så de aldrig opløses. 

Så begravelser er man gået væk fra. 

Ulykkeligvis var død og begravelse et 

kun alt for aktuelt tema i den lille uge, 

jeg befandt mig på Svalbard: En ung 

pige havde taget sit eget liv. Netop som 

foråret var kommet, og lyset havde 

fortrængt vintermørket, havde hun valgt 

at forlade denne verden. 

”Dette sted er forladt af Gud og burde 

for længst være det af mennesket også,” 

genlød citatet, der passede lidt for godt 

til lejligheden, i mit baghoved. Det var 

søndag, og lyden af kirkeklokker ringede 

gennem byens kolde gader. Pigens 

jordiske rester lå ikke i kirken, men var 

for længst fløjet ind til fastlandet, hvor 

hun skulle begraves. 

Et par dage forinden havde en 30-årig 

gut taget turen samme vej. Han havde 

med sin snescooter forsøgt at sætte 

sit spor så højt som muligt på en stejl 

bjergskrænt lige uden for byen. ”High 

Marking” kaldes den skæbnesvangre 

polarsport, som især er farlig, når det er 

meget koldt, fordi lavinefaren øges, når 

der er stor temperaturforskel mellem 

den minus tyve grader kolde luft og den 

minus en grader ”varme” permafrosne 

jord. 

En lavine begravede ham levende, og 

da han 45 minutter senere blev gravet 

ud, var han død. I kirken blev de 

begge mindet denne dag. Sorgen hang 

knugende over byen, og isen brændte 

under folks fødder, da de tavse forlod 

kirken. 

”Og så slukkes dagen for bestandig. 

Den sorte himmel trækker sig over 

en sol, der druknede i blod og blåt og 

grønt. Polarnatten leger ned over os 

med kolde pust, dødsens kolde pust. 

Og stilheden ringer i mine ører.” – Fra 

”Henry Rudi, Isbjørnekongen” af Lars 

Normann Sørensen, 1958. 

”huset” 

”Æ bor her. Æ trives. Æ har set isbjørn.” 

Sådan stod der bag på den sorte T-shirt 

på en af de lokale mænd, der befandt sig 

på caféen. Han var nordmand, som langt 

de fleste andre der bor i Longyearbyen. 

Inuitterne nåede aldrig til Svalbard, men 

en del russere boede heroppe. De fleste 

russere tog dog hjem i takt med, at mange 

af Svalbards kulminer lukkede. Tilbage 

er næsten kun nordmænd – samt en 

enkelt afvist iransk asylansøger der har 

søgt tilflugt fra de norske myndigheder 

her på civilisationens frosne rand og 

sælger kebab på byens torv. 

Nordmanden på caféen, der angiveligt 

både havde det godt og havde set en 

isbjørn, befandt sig i ”Huset”, som 

er Svalbards ældste restauration, og 

som består af en café, en biograf, 

der viser film en gang om ugen og en 

gourmetrestaurant. 

”Huset” er byens samlingssted, og i 

caféen indtager mange lokale hver 

dag dagens ret. Denne aften stod den 

på ”middagspølse med stekt løk og 

potetmos.” 

Ved siden af caféen lå restauranten, der 

på det kulinariske plan udkonkurrerede 

middagspølsen med adskillige kokkehuer. 

En perle af en gourmetrestaurant 

med arktisk menu og en af nordens 

største vinkældre havde fundet vej til 

denne udørk. 20.000 flasker lå der i 

vinkælderen, der var hjulpet godt på vej 

af Svalbards afgiftsfrie status. 

Den arktiske menu, som fra tid til anden 

også indeholder isbjørn, bestod af vildtterrin 

med rypebryst og portvinssirup, 

arktiske kammuslinger, rensdyrfilet og 

cognacmarinerede multebær. 

frygten for den hvide bjørn 

Selv om Longyearbyen ikke er nogen 

stor by, breder den sig over et stort 

areal. ”Huset” synes placeret så langt 

væk fra alting, som det overhovedet kan 

lade sig gøre. ensomt ligger det store 

hus nærmest som et spøgelsesslot for 

foden af et kæmpe fjeld, en halv times 

gang fra den lille bys centrum. Hver 

fredag og lørdag er der diskotek, og kun 

guderne må vide, hvordan folk kommer 

hjem derfra i den alt for kolde nat. 

Efter at have set ugens film i biografen, 

traskede jeg først på natten med 

stilheden ringende i mine ører hjem mod 

mit gæstehus gennem de øde gader 

i byens udkant. Blot et par hundrede 

meter derfra lige uden for bygrænsen 

havde jeg tidligere på dagen været på 

udflugt med en bevæbnet guide. Nu 

nød jeg den friske luft helt alene, mens 

jeg spekulerede over, hvor øens mange 

isbjørne – som der er flere af end 

mennesker på Svalbard – nu befandt sig. 

Det nev lidt, når den lette vind blidt slog 

mod min frostbidte pande, men det var 

ikke kun vindens piben, der alt for ofte 

fik mig til at kigge mig nervøst tilbage 

over skulderen. Frygten lurede for, at 

den hvide bjørn skulle ligge på lur et 

sted i sneen. Så sent som ugen forinden 

havde en isbjørn forvildet sig ind i byen, 

havde en lokal fortalt mig. 

Måske var det polarkuller, måske havde 

jeg fået en øl for meget – risikoen 

for at møde en bjørn var selvfølgelig 

forsvindende. Men det føltes alligevel 

uhyggeligt dér i mørket midt i 

isbjørneland. 

Komplet ugeneret nåede jeg naturligvis 

i ro og mag frem til verdens velsagtens 

nordligste gæstehus. Den gamle 

ombyggede minearbejderbarak, som 

udgjorde mit gæstehus, lyste mig venligt 

i møde. Før jeg gik til ro, kiggede jeg på 

det udendørs termometer. Temperaturen 

var præcis den samme, som den var den 

dag, jeg ankom. Minus 22 grader. 

praktiske 

oplysninger 

fly: SAS flyver til Longyearbyen 

via Tromsø. Flyvetiden fra Tromsø 

til Longyearbyen er 1½ time. Der 

flyves 7 gange om ugen med 

Boeing 737 med en kapacitet 

på 150 passagerer. Der er ingen 

nærliggende lufthavne, så flyet 

må altid medbringe brændstof 

nok til at kunne nå at flyve tilbage 

til Tromsø. 

en returbillet koster omkring 

5.000 kr. Det er muligt at flyve til 

Svalbard på SAS’ bonusprogram 

til kun 12.000 points (enhedstakst 

overalt i Skandinavien). 

overnatning: Der er tre 

gæstehuse og tre hoteller i 

Longyearbyen. En overnatning 

på gæstehus koster omkring 

300 NOK på sovesal eller 800 

noK for et dobbeltværelse. en 

overnatning på hotel koster 

omkring 2.000 NOK for et 

dobbeltværelse per nat. 

Alle priser er sæsonafhængige, og 

priserne er højst i foråret og om 

sommeren. 

Bliv abonnent på 

rejsemagasinet Globen 

- og få en masse ekstra 

med i købet 

TeksT: jacob GoWland jøRGensen 

Hvis du ikke allerede er aktivt medlem, eller fast får Globen tilsendt, så er 

muligheden der nu for at få rejsemagasinet Globen i din postkasse. 

For den beskedne sum af 300 kr. kan du få et abonnement på vores 

rejsemagasin Globen i et helt år. Udover de fire numre af Globen spækket med 

autentiske rejsehistorier ad libitum, får du også nogle gevaldige rabatter med 

i købet på uundværlige ting som vaccinationer, rejsebøger og rejseudstyr. 

Rejser du bare én gang om året, og bruger rabatterne der følger med, er 

de 300 kr. hurtigt blevet til tjente penge. Du får også invitationer til særlige 

arrangementer i De Berejstes Klub og får adgang til medlemsområdet på 

vores nye hjemmeside. Der er ingen krav til rejseaktivitet, alder, skostørrelse 

eller andet. Det er der kun, hvis man vil være aktivt medlem – og kun ifht. 

rejseaktivitet. 

Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på www.berejst.dk og udfylde skemaet 

under ”Passivt medlem”. Læg mærke til at betalingen kan være under 300 

kr., hvis du tilmelder dig midt på året. Du kan også give et abonnement i 

gave – et helt års inspiration til rejser + rejserabatter er nok lidt sjovere at 

få i fødselsdagsgave for en rejseinteresseret end den obligatoriske skjorte. 

Du er altid velkommen til at kontakte De Berejstes Klub om medlemsskab 

eller abonnement på nytmedlem@berejst.dk 

Det får du som medlem af De Berejstes Klub 

• Medlemsmøder i ind- og udland 

• Korte klubture 

• Specialrejser for medlemmer 

• Julefrokoster 

• DBK-weekender 

• Foto-, skribent- og UNESCO-konkurrencer 

• Cafe Globen fester og hygge 

JUNI 2010 / Nr. 40 

Globen 

MedleM sblad for d e b ereJ stes KlU b 

Tema: 

Rablende 

røverhistoRieR 

Globen 

Mars 

Rumdragter, 

overvågning 

og fremtiden 

Tanzania 

Simpelt 

trylleri kan 

være farligt 

marts 2011 / nr. 43 

rEjsE magasin fra DE B E r E jstE s KluB 

- autE ntisKE r E jsE historiE r fra hE l E v E r DEn 

Chile 

Verdens 

kulturarV 

GUATEMALA 

mayaruiner og 

en kalender 

som spår snarlig 

dommedag 

Globen 

RUSLAND 

Kulde skaber 

flinke folk 

IRAN 

Et overset 

land som 

rummer mange 

kulturskatte 

BRASILIEN 

Marts 2010 / nr. 39 

MedleM sblad for d e b erejstes Klub 

Tema: 

Karneval, samba 

og fest for alle 

Frygtelige 

naturkræfter 

på spil 

Tema: 

Udlandsarbejde 

Japan 

i børnehøjde 

Guide til 

Buenos Aires 

På vulkaner 

i Italien 

Naturoplevelser 

fra Canada, 

Alaska og 

Labrador 

Nordpolen 

Globen 

Hvor intet skib har været før 

Zimbabve 

89 sixtillioner procent inflation 

Tibet 

ned fra de Tibetanske højder med tog 

December 2010 / nr. 42 

r ejsemagasin fra De b erejstes Klub 

- autentisK e rejsehistorier fra hele verD en 

NordAmerikA 

Derudover er der en lang række medlemsfordele. Både kontante 

i form af gode rabatter på fx dyre vaccinationer, og andre 

rejserelevante fordele som rejsemagasinet Globen og muligheden 

for fx rejsetips og rejsefællesøgning for medlemmer på vores 

kommende hjemmeside. 

Dette gælder for aktive medlemmer (kun hvis man opfylder 

særlige krav om rejseaktivitet) og i et vist omfang også for 

såkaldt passive medlemmer (kan alle blive uanset rejseaktivitet). 

Læs mere på www.berejst.dk. 

58 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 59 

Tema:

Vikingefest på Skarø 

De Berejstes Klubs 15 års jubilæumstur foregik 

med sejlads i det sydfynske øhav 

TeksT: laRs munk 

FoTos: laRs munk, maRianne leTH & micHael nyHolm 

I weekenden 17.-19. juni drog DBK på 

den årlige weekendstur. Denne gang var 

turen dog lidt speciel, for weekenden 

markerede klubbens 15 års jubilæum. 

Arrangementet var placeret nogenlunde 

centralt i Danmark, således at øst- og 

vestmedlemmer havde lige langt til 

arrangementet: Valget var faldet på 

det sydfynske øhav. Den almægtige 

organisator Søren Fodgaard havde med 

stor professionalisme arrangeret hele 

weekenden, godt støttet af Fiil Frandsen, 

som vanen tro havde arrangeret en 

masse praktiske indslag. 

Weekenden tog sin start fredag aften, 

hvor 22 berejste medlemmer var 

draget til Svendborg for at socialisere. 

Restaurant Svendborgsund stod for skud 

med en gang Svendborgsund Gryde. 

Herefter gik turen videre i byen, hvor 

vi besøgte den meget provinsielle og 

hyggelige bar Strandlyst, som medlem 

Cathrine Kroghs bedstemor havde ejet 

og drevet for nogle år siden. En dejlig 

afslutning på en dejlig fredag aften. 

vikingernes højborg for en 

aften 

Mødestedet lørdag formiddag var en 

noget forladt, kold og våd Rantzausminde 

Havn, lidt uden for Svendborg. Duggen 

faldt vel hårdt denne formiddag, ja 

nogle mente endda, at der var tale 

om decideret regn. Men velklædt i 

tøj fra Helly Hansen og lignende var 

DBK’erne klar til at stige til søs i det 

gode vikingeskib: "Lindheim Sunds". En 

kopi af det lille krigsskib fra Skuldelevfundene 

i Roskilde Fjord – vrag V, der er 

dateret til omkring år 1050. 

Destinationen var den lille ø Skarø, 

5 km sydvest for Rantzausminde. En 

officiel turistside fortæller at ”Skarø 

ved udsejlingen fra Svendborgsund er 

en succes-ø. Efter voldsom tilbagegang 

er beboertallet fordoblet på få år (p.t. 

er der 41 indbyggere). Øen er smuk, 

varieret og med et rigt fugleliv – og med 

bænke, vandrestier og udsigter, der gør 

ø-mødet til en god oplevelse.” 

42 medlemmer skulle fragtes til 

øen, dvs. en fordobling af antallet af 

Alle lægger kræfter i, og snart er vi på åbent hav. 

personer på øen set i forhold til en dag 

uden turister… Vikingeskibet kunne dog 

kun fragte 22 personer ad gangen, så 

22 medlemmer steg på vikingeskibet 

– de resterende medlemmer tog en 

lidt større båd, nemlig færgen fra 

Svendborg Havn. 

De 22 vikinger oplevede en sejltur, 

som var lidt mere autentisk, end 

hvad de ellers lige havde håbet på. 

Luftfugtigheden lå konstant og smøg 

sig omkring ”regn”, men det meste 

af tiden holdt den sig heldigvis under. 

nogenlunde samme slags vejr, som 

formentlig ofte mødte vikingerne, da de 

i fortiden drog på togter til England. 

Efter lidt fiksfakserier fik styrmand 

Mikkel – godt hjulpet af sine to gaster, 

hvoraf en af dem var DBK-medlem Fiil 

– dirket båden ud af Rantzausminde 

Havn. let var det ikke, men det 

lykkedes. Endelig kunne vi gribe til 

årene og ro ud i åbent hav. Efter lidt 

kække rotag befandt vi os midt ude på 

Svendborgsund. Mikkel beordrede alle 

årer ind, hvorefter sejlet blev sat. Og da 

først sejlet var sat, var det bare om at 

læne sig tilbage i sædet og slappe af. I 

løbet af relativ kort tid havde ”Lindheim 

Sunds” fragtet DBK-vikingerne til Skarø. 

Vikingeskib og færge nåede Skarø 

stort set samtidig. Der var ingen 

nævneværdig lokal modstand, da 

vikingerne satte fod på land, så det 

foregik udramatisk, da den lokale 

lejrplads blev erobret. Dog opstod der 

lidt tumultlignende scener ved den 

lokale købmand, da visse af vikingernes 

øl-entusiaster fandt ud af, at der var et 

begrænset antal af en interessant lokal 

specialøl fra Gundestrup (beliggende på 

Sydfyn). De skulle prøves – og heldigvis 

var der nok til alle. 

Den store skarø-krig 

Fra tidligere tider ved vi, at de lokale 

på Skarø ikke finder sig i hvad som 

helst, hvilket er godt illustreret ved 

den store Skarø-krig, som vist nok blev 

udkæmpet i 1990’erne, hvor den ene 

halvdel af befolkningen var i krig med 

den anden. Fejden toppede, da en af 

beboerne jagtede en anden af beboerne 

i en mejetærsker – så var stregen 

overskredet for, hvor grove løjer man 

ville finde sig i, og krigen blev afblæst. 

Helt så galt gik det alligevel ikke, da 

DBK var på besøg. 

Weekendens højdepunkt, som samtidig 

markerede klubbens 15 års jubilæum, 

var festbanketten lørdag aften. 

Medlemmerne blev bænket langs 

højbordet inde i huset ved lejrpladsen, 

alle godt udrustet med øl, vin – eller 

hvad købmandsbutikken havde formået 

at friste den enkelte med. Festen blev 

indledt med en meddelelse om, at 

sværd og blankvåben absolut ikke måtte 

benyttes under middagen. Eventuelle 

indbyrdes kampe og lignende måtte 

vente til bagefter. 

Efter en lynhurtig tour-de-table om nye 

landbesøg og rejseplaner var middagen 

klar til at blive serveret. Resten af 

aftenen gik vist nogenlunde af sig 

selv, godt hjulpet på vej af den 22 % 

mjød, som Fiil havde fået fingre i. Der 

var fest og høj stemning til godt ud på 

morgenen. 

Billede længst til venstre: Livet 

om bord. Lidt hygge mens 

skuden er for sejl 

Billede til venstre: DBK 15 års 

jubilæumsfest – højbordet. 

Festen er ved at gå i gang 

Vikingerne kommer Kulturer mødes – vandpibe og vikinger. Livet om bord: Skal vi snart af sted? 

Dagen efter skulle vikingeskibet retur 

til Rantzausminde. Vinden var lovlig 

hård i forhold til de reglementer, som 

vikingeskibet har tilladelse til at sejle 

under, men midt på dagen opstod der 

et lille ophold i vindstyrken, som betød, 

at vikingeskibet lige med nød og næppe 

kunne blive sejlet tilbage. Vinden var 

vendt i løbet af natten, så ligesom på 

udturen var der dejlig medvind på turen 

hjem. 

Efter ankomst til Rantzausminde var 

det tid til afsked. Tilbage var der blot 

at se frem til julefrokosten (som holdes 

19. november) og så håbe på, at der til 

næste år vil blive arrangeret en lige så 

succesrig DBK-weekendtur. 

Tusind tak for en fantastisk weekend til 

alle de berejste medlemmer, som var med 

på Skarø. Vi ses til medlemsmøderne og 

julefrokosten sammen med jer, der ikke 

havde mulighed for at komme til Skarø. 


Klubmedlem, 

kørestolsbruger 

og kosmopolit 

som medlem af De Berejstes Klub er jeg vant 

til at se forhindringer som udfordringer og tage 

udfordringerne i den rækkefølge, de kommer. 

TeksT & FoTos: anna le dous 

"Nicaraguansk rom eller orange 

likør fra Venezuela. Hvad skulle det 

være?" spørger bartenderen, der iført 

hawaiiskjorte er i gang med at hælde en 

mexicansk øl op til min sidemand. 

Klokken er 18:18 den 18. i måneden, 

og jeg befinder mig i Café Globen til 

medlemsmøde i De Berejstes Klub. 

Man gør klogt i at forsyne sig med 

drikkevarer inden starten på aftenens 

Tour de Table, som går ud på, at alle 

tilstedeværende medlemmer skal 

fortælle om afholdte rejser og om deres 

kommende rejseplaner. I forlængelse 

heraf sendes bunken af postkort rundt, 

som klubben har modtaget den seneste 

måned. Postkortene er dokumentation 

på, at man som berejst kan krydse 

endnu et nyt land af på sin personlige 

landelisteoversigt – denne registrering 

er vigtig, for er der noget, man lærer 

i De Berejstes Klub, så er det "at tælle 

lande"! 

Snakken går, og postkort fra fjerne 

egne læses, mens der bliver hentet mad 

i en af de nærliggende etniske takeaway-restauranter. 

Senere på aftenen 

skal der være foredrag – temaet denne 

gang er thailandske øer. 

undskyldning for at rejse 

Medlemskab af De Berejstes Klub kan 

man ansøge om, hvis man opfylder 

optagelseskravene: Man skal have 

besøgt samme antal lande som ens 

alder, mindst 30. Man skal have rejst 

på fire kontinenter og have krydset 

ækvator. For at et land kan registreres 

som "besøgt", skal man have tilbragt 

mindst 24 timer sammenhængende 

i landet. Transitophold i lufthavne 

medregnes ikke uanset længden. er 

man blevet godkendt til optagelse 

som medlem af klubben, skal man til 

stadighed inden for en to års periode 

besøge to nye lande for at beholde 

sit medlemskab. Denne regel giver 

unægtelig et vist pres, fordi man er 

tvunget til at rejse til nye destinationer 

hvert år, men samtidig giver reglen 

naturligvis også en god undskyldning 

for at tage udenlands – er man først 

blevet smittet af rejsebacillen, griber 

man enhver mulighed og undskyldning 

for at "erobre" nye lande og udforske 

alle kroge og afkroge af verden. 

"Om jeg kender Chichen Itza? Ja da! Et 

af verdens syv vidundere i Mexico, dér 

var jeg sidste år." Bartenderen ser ikke 

overrasket ud over mit svar, for i det her 

forum forventes det, at man kan indlede 

en samtale med at tale om et hvilket 

som helst land. 

"Jeg har lige købt en flybillet. Det er 

femte gang, jeg skal dertil," siger 

bartenderen triumferende og kaster sig 

entusiastisk ud i en længere fortælling 

om sit første besøg i Mexico. Det er 

altid en fornøjelse at møde mennesker, 

med hvem man har noget tilfælles – 

mennesker, der har rejst i de samme 

lande, har de samme interesser eller 

befinder sig i den samme livssituation 

som én selv. 

værdibegreber og 

tilpasningsevne 

Lars Munk, formanden for De Berejstes 

Klub, annoncerer, at aftenens foredrag 

begynder i kælderen om lidt og 

afbryder dermed vores samtale, som 

fra Mellemamerika via Marrakesh har 

bevæget sig til Den Kinesiske Mur. 

"Det foredrag skal vi ned for at høre!" 

siger bartenderen henvendt til mig. Men 

... øhh, hvordan kommer du derned? Du 

sidder jo i kørestol ..." 

Heldigvis kan mine tre meter lange 

metalramper lige akkurat nå fra den 

ene ende af trappen til den anden. Men 

det skal ikke være nogen hemmelighed, 

at havde der blot været to trin mere, 

havde det været umuligt – i hvert fald 

i elektrisk kørestol. Som medlem af 

De Berejstes Klub er man vant til at se 

forhindringer som udfordringer og tage 

udfordringerne i den rækkefølge, de 

kommer. 

"Når jeg kan komme op på Den 

Kinesiske Mur, kan jeg også komme ned 

i kælderen på Café Globen!" svarer jeg 

kækt. 

Når man rejser, flytter man sine 

egne grænser, man revurderer sine 

værdibegreber, og man tilpasser 

sig forholdene, som de nu engang 

er dér, hvor man befinder sig. Man 

kan planlægge, men når man står i 

situationen, er der ganske lidt, der bliver, 

som man havde planlagt – heldigvis! 

Indrømmet! at rejse i så mange lande, 

at man kvalificerer sig til optagelse i De 

Berejstes Klub, kræver stædighed og en 

impulsiv og løsningsorienteret tilgang 

til problemerne – især når man har et 

handicap! Men selv om man ikke har en 

betydelig funktionsnedsættelse, der gør 

én afhængig af kørestol og hjælpere, 

skal man være i besiddelse af en god 

portion gåpåmod, hvis man vil se bare 

en brøkdel af verden. Er man ikke parat 

til at tage chancer, bevæge sig ud i 

det uforudsigelige rum, give slip på 

dagligdagens rutiner og lade sig styre af 

tilfældighedernes spil, da kan man kun 

drømme sig til de store oplevelser. Det 

er sjældent de fysiske begrænsninger – 

handicap eller ej – der sætter barrierer 

for, om man er i stand til at realisere 

sine drømme, det er derimod som oftest 

de mentale. 

vidensbank af lande 

Hele mit liv er jeg blevet kompenseret 

for mit handicap, ligegyldig hvad jeg 

har foretaget mig, fx ved forlænget 

tid i eksamenssituationer, brug 

af elektroniske hjælpemidler eller 

fritagelse for bestemte discipliner. 

Optagelsesprøven til De Berejstes 

Klub er den første prøve, jeg i mit 

liv har bestået uden nogen form for 

dispensation. Det i sig selv er en sejr! 

Ved det første møde med mennesker, 

der ikke kender mig, slipper jeg i langt 

de fleste situationer ikke uden om 

de indledende forklaringer: "Jeg har 

muskelsvind, det er derfor jeg sidder i 

kørestol ... Nej, jeg har aldrig kunnet 

gå." 

Jeg kan smøren i søvne. Således er 

der altid fokus på mit handicap, om 

jeg vil det eller ej. Café Globen er et af 

de få steder, hvor jeg har sludret med 

fremmede mennesker i timevis, uden at 

emnet er faldet på muskelsvind. Her er 

det nemlig oplevelser, der er nøgleordet, 

og er man først optaget i klubben, er 

det et bevis på, at man er åben over for 

alt, hvad der er anderledes, hvad enten 

det drejer sig om fremmede kulturer, 

andre religioner, etniske minoriteter 

Kommende medlemsmøder i 

De Berejstes Klub - Øst 

17. september: Kirsten Graversen fortæller om kopterne i Egypten. Mødet 

foregår på Café Globen og er åbent for passive medlemmer 

18. oktober: Søren Fodgaard fortæller om Ghana. Mødet foregår hos 

Helle bonnesen, Østerbro. 

19. november: DBK-julefrokost 

eller mennesker med handicap. Her er 

der "plads til forskelle!" 

"Hvortil går din næste rejse?" 

"Thailand," svarer jeg efter at være 

blevet inspireret af aftenens foredrag. 

Straks giver et af klubbens medlemmer 

mig alle nødvendige oplysninger 

om den thailandske hovedstad, 

byens infrastruktur, menneskenes 

tænkemåde, flypriserne, attraktionerne 

og alt, hvad man ellers bør vide inden 

afrejse. Fantastisk med sådan en 

vidensbank. Fantastisk at befinde 

sig iblandt verdensborgere. beruset 

af bangkok bestiller jeg endnu en 

nicaraguansk rom. 

18. december: Julemøde på Café Globen, mødet er også åbent for 

passive medlemmer. 


de berejstes kLub de nye medLemmer 570 joe Berge 

Jeg har rejst en hel del, allerede fra jeg var barn. Mit længste udlandsophold er et år i Mozambique, 

hvor jeg opholdt mig med mine forældre og min lillebror, da jeg var 10 år gammel. Som voksen har jeg 

foretaget to længere rejser: et halvt år i Sydamerika og tre måneder i Asien. Jeg er meget interesseret i 

bjergbestigning og har været på et par bestigninger i Peru og en enkelt i Nepal. Sidstnævnte resulterede 

i sneblindhed og mindre forfrysninger. Mit næste rejsemål er Nepal, hvor jeg har planer om at nå 

toppen af Mera Peak. Jeg foretrækker at rejse i selskab med andre, da jeg har stor glæde af at dele 

rejseoplevelserne med folk, jeg kender og holder af. 

Nye medlemmer 

564 Kasper jessen 

Min første rigtige rejse kom i forbindelse med min uddannelse som skibsofficer, hvor jeg fik muligheden for 

at sejle Jorden rundt med et tankskib. Dette eventyr gav mig endnu mere lyst til at opleve andre kulturer. 

Derfor satte jeg sammen med nogle venner kursen mod Sydøstasien i 4 måneder. Herefter har jeg rejst 

rundt i Tyrkiet, Iran og De Forenede Emirater samt været på udvekslingophold i Mexico. Mit rejseland nr. 

31 blev rundet i maj 2011, hvor jeg besøgte Ukraine. 

565 frode Kjems uhre 

Jeg var 26 år, da jeg købte min første flybillet. Jeg tog til USA, hvor jeg blev uddannet som pilot, og jeg 

har fløjet med post- og ambulancefly samt for SAS. Jeg har padlet kano eller kajak i alle syv verdensdele. 

Har kørt gennem Sahara på motorcykel. Gennem Kalahariørkenen i firehjulstrækker. Fløjet gennem USA, 

Mexico og Mellemamerika i veteranfly. Jeg har sejlet fra Middelhavet til Stillehavet i sejlbåd, med havkajak 

i Alaska og Antarktis og i kano i Nordvestterritoriet i Canada. Jeg er uddannet dykkerinstruktør, er ivrig 

undervandsfotograf og har været dykkerguide på Svalbard. Dykket i 67 lande. Professionel skiinstruktør og 

vild med sne og bjerge. Også medlem af Eventyrernes Klub og Dansk Kano Ekspeditionsklub. 

566 Kent møller 

Jeg sejlede på langfart som 15-årig, og siden har det været en stor del af mit liv at rejse. Som ung rejste 

jeg i lange perioder med rygsæk verden rundt og var af sted i op til år ad gangen. Jeg rejser altid alene 

eller sammen med min nærmeste familie. De seneste ti år har rejselivet igen taget godt fat i mig, og jeg 

rejser fortsat med rygsæk og med offentlige transportmidler, men har det seneste år også rejst på egen 

motorcykel. Jeg har det sidste år kørt 47.000 km rundt i Europa og i 5 måneder på egen motorcykel 

igennem Sydamerika. 

567 Ditte Burmeister 

Som barn var jeg på utallige cykelture i Frankrig med min mormor, siden kom interrail med vennerne samt 

et udvekslingsophold i Québec. Jeg valgte studium efter min rejselyst og begyndte på geografistudiet i 

1994 – det blev til en udveksling til Frankrig og Sverige, studieture til Malysia, Berlin og praktik i Vietnam. 

Efter studiet har jeg været så heldig at kunne fortsætte med at rejse, da jeg blev JPO for Danida i Benin. 

Nu er jeg udstationeret i Mali og håber på at kunne besøge mere af regionen med min mand og to børn 

samt genoptage mine dykkerejser. 

568 søren jonassen 

Jeg er uddannet statsautoriseret revisor og har de seneste 15 år arbejdet en del internationalt. Jeg rejser 

til mange konferencer hvert år og bestræber mig på at få besøgt så mange nærliggende lande som muligt 

for at få oplevelser fra de forskelligartede kulturer. Jeg har rejst en del sammen med Lasse Nørgaard 

(medlem 124). Jeg er gift med Charlotte, og vi har sammen to piger, som vi også rejser en del sammen 

med. I Europa har vi kørt en del bilferier sammen, og det er min ambition de kommende 5 år at få besøgt 

samtlige lande i Europa. 

569 patrick leis 

Jeg har ofte rejst alene, primært med rygsæk og uden de store planer. Jeg har været på 7 ture til 

USA, sidst i 2010 hvor jeg kørte alene på motorcykel fra Portland via Vegas til Mexico og tilbage til 

L.A. Også været på 14 rygsækture til Indien. Bor tre måneder om året i min ødegård i Sverige. Jeg 

lever af at tegne, skrive og lave makeup. Har mest været på fornøjelsesture, men også for at lave 

projekter, tegneserieworkshop i Serbien, bodypaint i USA. Her til efteråret makeupworkshop i Holland 

og kunstprojekt i Bosnien. Jeg har lavet både en guidebog til Indien samt en rygsæksroman: ”Kaninen i 

Månen”. Til efteråret får jeg de 10 vildeste rejsehistorier udgivet på forlaget Darklights. Mine rejsebøger 

kan ses på skysite.dk/leis/ og www.patrick-leis.dk. 

Foto i baggrunden: Jacob Gowland Jørgensen 

571 Ditte søndergaard 

Da jeg var barn, havde min far et hotel. På hotellet var bl.a. ansat en sød opvasker fra Sri Lanka. 

Hendes danskkundskaber var dog begrænsede, og hun led af hjemve. Derfor ansatte min far en anden 

medarbejder fra Sri Lanka, da muligheden bød sig. De to ville få det så hyggeligt, mente min far, men da 

han stolt kunne præsentere den nye medarbejder, tog opvaskeren en køkkenkniv frem fra sit forklæde og 

kastede den efter sin nye kollega. Det viste sig, at at de var henholdsvis tamiler og singaleser! Jeg har 

rejst for at se de steder, jeg havde hørt historier om på min fars hotel. Rejst for at møde mennesker, som 

spiser, taler og ser anderledes ud end jeg. Og rejst for at forstå, hvorfor konflikter kan opstå fx alene pga. 

nationalitet, seksualitet eller religion. 

572 nina Kaae 

Inden for det sidste år har jeg været i Jordan, Israel, Tyskland, Ungarn, Tanzania, Zanzibar, Kenya, Indien, 

og Sverige. Primært har mine rejser været præget af frivilligt arbejde eller besøg hos lokale venner. 

Jeg har været på uddannelse, højskole, workcamps, kurser osv., hvilket har givet mig et netværk med 

kontakter i mange dele af verden. Har boet og været frivillig i Tanzania i flere omgange og er i Sydindien 

årligt, hvor mine forældre bor. Jeg har bl.a høstet grøntsager i Japan og været i kibbutz i Israel. 

573 nicolai seest 

Med en bulgarsk mor og en rejseglad far, var verden større end den lokale andedam. Med et interrailpas 

i hånden krydsede jeg som teenager igennem Europa. Senere tog jeg rygsækken med til Asien ad 

flere omgange, hvor bl.a. Kashmirs faretruende skønhed, Indiens vildskab og Nepals bjergtinder betog 

mig. For et par år siden bosatte jeg mig i Filippinerne et halvt års tid. El Nidos “seascape” er med sine 

ca. 40 ubeboede tropeøer, hemmelige strande og laguner og sit rige dyreliv et af verdens naturlige 

vidundere. Andre verdensdele har også kastet store rejseoplevelser af sig, senest Sydamerika. I min 

virksomhed, Hands On Business, arbejder jeg med udvikling af virksomheder og som sparringspartner til 

virksomhedsejere og -ledere. 

574 Sofie Granhøj Pedersen 

Jeg er en pige på 12 år, der elsker at rejse og spille fodbold. Jeg har boet og er opvokset i 4 forskellige 

lande på 8,5 år: Marokko, Malaysia, Spanien og Holland, fordi min far var udstationeret. Jeg har rejst, lige 

siden jeg var 6 måneder gammel, så jeg har altid haft rejselysten. Min mor, nr. 008, var med fra starten, 

og min far er nr. 162. Jeg synes, at det er fantastisk og fascinerende at rejse, fordi jeg lærer en hel masse 

om kulturer og levemåder, og det er sjovt at se, hvordan de lokale reagerer på lyshårede piger som mig. 

575 sarah granhøj pedersen 

Jeg er født i Marokko og har boet i Malaysia, Spanien og Holland, før vi flyttede til Danmark i 2008. At 

rejse er noget af det bedste, jeg ved. Det er bare så skønt at opleve nye kulturer og møde nye mennesker. 

Vi har rejst til fattige lande de sidste par år, så jeg er jo blevet overrasket over, hvor fattigt nogle lever, og 

hvor glade de egentlige er, selvom de næsten ikke får noget ordentligt at spise eller ikke har en seng at 

sove i. Det er sjovt at rejse til lande i Asien og Afrika, fordi der er mange, der rører ved mit lyse hår eller 

niver mig i armen eller noget lignende. Jeg håber, at jeg kan forsætte med at rejse, som jeg gør nu. 

576 philip skjødt 

Jeg har boet udenlands i flere omgange i byerne Berlin, Singapore, Milano, London, Hong Kong og New 

York. Efter endt uddannelse fik jeg et internationalt job inden for investment banking, der medførte mange 

rejser – især i udviklingslande angående minedrift og metal-produktion – i Afrika, Sydamerika og Asien. 

I 2008 sagde jeg op og tog to års ferie, fordi den store rejseaktivitet i forbindelse med jobbet gav behov 

for at slappe af. Den første halvdel af tiden blev dog brugt på en jordomrejse, som jeg har skrevet om på 

www.exphilip.com. 

577 Børge viggo hornemann 

Sømand! Matros! Det fortæller meget om, hvorfor jeg rejser: Varmen, havet, bjergene, nye horisonter, 

hurtigtskiftende klimaer, akklimatisering, vanskeligheder. 


de berejstes kLub kontaktpersoner 

Kontaktpersoner 

Lars K. Munk 

Formand for De Berejstes Klub 

Ansvarlig for klubben og 

bestyrelsesarbejdet 

Tlf. 40 89 46 67 

munkens@gmail.com 

Gerner Thomsen 

Næstformand, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for sponsorer, PR og 

berejstblog 

Tlf. 32 59 60 95 

annoncer@berejst.dk 

Per Danielsen 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

øst for Storebælt 

Tlf. 33 13 56 18 

toastmaster-east@berejst.dk 

Jakob Linaa 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

vest for Storebælt 

Tlf. 20 86 77 77 

toastmaster-west@berejst.dk 

Erik Futtrup 

Kasserer, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for regnskab 

Tlf. 76 42 05 26 

kasserer@berejst.dk 

Mette Lunddorf 

Ny hjemmeside, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for flere 

udviklingsprojekter 

Tlf. 61 55 56 34 

mlundorf@hotmail.com 


Niels Iversen 

Webmaster 

Ansvarlig for adresseændringer, 

landeregistrering og berejst.dk 

Tlf. 86 28 18 56 

webmaster@berejst.dk 

Maria Malbek Sørensen 

Medlemskoordinator, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for nye medlemmer 

Tlf. 25 48 87 45 

nytmedlem@berejst.dk 

Lars-Terje Lysemose 

Ansvarshavende redaktør af 

Globen 

Tlf. +46 76 234 72 00 

redaktorgloben@gmail.com 

Søren Fodgaard 

Medredaktør Globen, 

bestyrelsesmedlem 

Tlf. 35 39 27 33 

sf@skovforeningen.dk 

Jacob Gowland Jørgensen 

Medredaktør Globen, 

bestyrelsesmedlem 

Tlf. 42 79 68 62 

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com 

Anja Povlsen 

Grafiker 

Ansvarlig for layout af Globen 

Tlf. 24 65 55 22 

apovlsen@yahoo.dk 

Nepal på tilbud 

Oplev Nepal med eksperterne. Vi kan få dig derud, 

hvor du ikke møder andre rejsende, og selvfølgelig 

også få dig ud på de store klassikere. 

Kiplings Nepal trek, 13 dage fra 12.780,- 

Annapurna base camp, 17 dage fra 12.980,- 

Kiplings Nepal kulturrejse, 15 dage fra 13.480,- 

Langtang og Helambu trek, 20 dage fra 13.580,- 

Everest base camp 21 dage, fra 14.180,- 

Store bjergpas & Everest, 25 dage fra 15.580,- 

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk 

Kipling Travel - kontor i Danmark, Indien og Nepal - Rejsegarantifonden 1571 - Danmarks Rejsebureau 

32 lande 

54 cykelrejser 

363 vandreferier 

76 turledere ...og dig! 

Kort om Kipling Travel 

kiplingtravel.dk 

Kipling Travel opererer i spændende egne og 

har stået for mange nye koncepter og rejser. 

Vi arrangerer rejser med ”Kipling tvisten”, 

der gør at vi ikke kun ser store seværdigheder, 

men også oplever landet og kulturen bag 

facaderne; en slags ”mere end turisme”. 

KIPLING 

TRAVEL 

topas.dk 

Aconcagua, Argentina 

Argentina - Aconcagua bestigning 23 dage fra DKK 29.970,-

Returadresse: De Berejstes Klub, c/o Café globen, turesensgade 2B, 1368 København K 

EVENTYRREJSER 

Mali, Burkina Faso og Ghana 

Det bedste af Vestafrika 

Gamle handelslande med tusind år gamle handelsruter. Oprindelige 

folkeslag, der har bevaret deres ritualer og traditioner. Stemning 

i velbevarede historiske byer med eventyrlige huse bygget 

i ler og tidligere danske slavefæstninger på Guldkysten. Naturoplevelserne 

består af imponerende klippelandskaber, paradisisk 

palmestrand og muligheder for at se vilde dyr i to nationalparker 

i Ghana. I Dogon-folkets landsbyer får vi indblik i den særlige arkitektur 

og traditionelle religion med maskedanse, feticher og hellige 

dyr. Undervejs på rejsen møder vi nomader, bønder, skere 

og stolte markedskvinder. Der er maks. 18 deltagere. 

20 dage • 25.900 kr • 27. januar til 15. februar 2012 

Chile fra nord til syd 

Fra Atacamas ørken til Patagoniens gletchere 

Lava og lamaer. Vulkaner og vingårde. Gejsere og gletchere. Saltsøer 

og sandklitter. Naturfænomenerne står i kø for at overraske 

os. Men vi får også indsigt i Chiles kulturer, både den ældgamle 

Mapuche-kultur og den spanske kolonitid. Ekspeditionen starter 

i det nordlige Chile: Atacamas vulkaner, saltsletter og højlandslaguner 

med amingoer. I det sydlige Patagonien oplever vi 

gletscher-landskaber og turkisblå søer som kontrast til grønne 

dale. Bag skjulte udkigsposter, vi kommer tæt på pingvinerne 

uden at forstyrre dem. 

16 dage • 27.900 kr • 14. til 29. januar 2012 

Balkan 

Albanien, Makedonien, Kosovo og Montenegro 

Denne del af Europa har udviklet sig langsommere end det 

Europa, vi kender, og vi får et indtryk af ”verden af i går”: Levevis 

på landet og i byerne, den lokale madkultur og Balkans mange 

bevaringsværdige minder. Albanien, Makedonien og Montenegro: 

Borgene, de gamle bydele, det illyriske fort, Sankt Naum klosteret 

og Durmitor Nationalpark. Kosovo: Det serbiske patriarkat, 

Gadime-hulen, markedet i Gjakove og det historiske center ved 

Prizren. 

14 dage • 14.600 kr • afrejse 3. april og 17. april 2012 

Stammefolk i Burma 

De mange minoriteters land 

Denne enestående eventyrrejse tager os til de uberørte egne af 

Burma. Mange oplevelser gør denne rejse unik: Vi sejler på Inlesøen 

med landsbyer på pæle og al transport foregår i både. Vi 

cykler langs ris- og sukkerrørsmarker ud til små landsbyer. I Kayah 

staten oplever vi farverige markeder og giraf-kvinder fra dén 

stamme, hvor lange halse er et skønhedsideal. 

Vi er i Den Gyldne Trekant, på grænsen til Thailand, og når ud til 

isolerede landsbyer med egne sprog og skikke og hvor udlændinge 

er stadigt et særsyn. 

I Yangon ser vi den forgyldte Shwedagon-pagode og har god tid i 

de orientalske markeder. Der er maks. 16 deltagere. 

16 dage • 20.800 kr • afrejse 21. februar til 7. marts 2012 

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

5 - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?