You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tema middeLhavet<br />
Regntunge skyer over Piemonte<br />
trods megen kultur, god mad og behagelige vine havde mit sprogligt<br />
velpåklædte selskab en smule svært ved at holde gejsten oppe under en rejse<br />
til den norditalienske provins piemonte – for det regnede seks dage i træk.<br />
TeksT: HenRik døckeR<br />
FoTos: WikiPedia<br />
RediGeRinG: søRen FodGaaRd & laRs-TeRje lysemose<br />
I 150-året for Italiens samling syntes<br />
jeg, det var passende at tage en tur<br />
til Piemonte, for det var her Italiens<br />
samlingshistorie begyndte i marts 1861.<br />
<strong>De</strong> italienske kongeriger før samlingen<br />
havde ejendommelige navne i forhold<br />
til, hvad de dækkede territorialt. Fx<br />
”Begge Sicilier”, som bestod af Sicilien<br />
plus kongeriget Neapel, og Kongeriget<br />
Sardinien, som også omfattede<br />
Piemonte.<br />
Nuvel, det var fyrstehuset Savoyen,<br />
som residerede i det sardiske<br />
kongedømme, der blev skabelon for det<br />
samlede Italien. og det var dets konge<br />
Victor Emanuel II, der blev det samlede<br />
Italiens første statsoverhoved.<br />
torinesiske specialiteter<br />
Piemontes hovedby Torino blev af disse<br />
grunde også Italiens første hovedstad.<br />
<strong>De</strong>t gav et lille sus fra historien at kunne<br />
besøge den sal, der er rekonstrueret i<br />
anledning af 150-året, og som husede<br />
det samlede Italiens første senat 1861-<br />
64. <strong>De</strong>n findes i det centrale Palazzo<br />
Madama, der også giver plads til en<br />
gigantisk malerisamling.<br />
Jeg var rejst af sted med en snes<br />
italienskyndige, herunder medlemmer<br />
af Dante Alighieri-selskabets danske<br />
afdeling. <strong>De</strong>tte også sprogligt<br />
velpåklædte selskab havde en smule<br />
svært ved at holde gejsten oppe<br />
trods både megen kultur, god mad og<br />
behagelige vine, for det regnede seks<br />
dage i træk!<br />
Installeret i et hotel i Torinos udkant<br />
måtte vi med et par busser ind til<br />
staden. På det første besøg gjaldt det<br />
den særlige café, som serverer den<br />
torinesiske specialitet, kaldet bicerin, en<br />
blanding af kaffe og chokolade.<br />
Vores hotel var flot anlagt på en høj<br />
og meget lang tilkørsel med diverse<br />
hårnålesving. Spisesalen havde<br />
nærmest karakter af en kantine. Vi<br />
hentede selv vores mad på bakker,<br />
og der var kun én forret, hovedret og<br />
dessert. <strong>De</strong>t virkede sparsomt, hvis<br />
man husker, hvor megen andagt og<br />
feststemning der almindeligvis er over<br />
italienske måltider.<br />
Men på tredjedagen ”klarede det op”<br />
rent kulinarisk: Vi spiste da på en<br />
fortræffelig restaurant inde i byen og<br />
oplevede et festmåltid uden lige. En<br />
pæn høj standard blev holdt gennem<br />
resten af turen.<br />
<strong>De</strong>r blev også tid til et besøg på Palazzo<br />
Reale, hvor kong Victor Emanuel II<br />
residerede indtil sin død i 1878. Selv om<br />
kun én etage var tilgængelig, var det<br />
et imponerende antal gemakker med<br />
silketapeter og gobeliner, værdifulde<br />
møbler og malerier, ganske mørkt<br />
desværre som også i en del italienske<br />
kirker.<br />
Jeg nåede også det egyptiske og det<br />
orientalske museum, sidstnævnte<br />
spækket med genstande fra en lang<br />
række asiatiske kulturer. Andre<br />
deltagere fik set Filmmuseet og byens<br />
nyombyggede teater. Højt oppe på en<br />
bakke besøgte vi Superga, en kirke som<br />
gør det ud for de italienske kongers<br />
Panthéon.<br />
fyrstehuset savoyen og dets<br />
slotte<br />
I Torinos omegn besøgte vi det store,<br />
prægtige slot Venaria, egentlig ”blot”<br />
et jagtslot, som hertug Carlo Emanuele<br />
lod opføre i slutningen af 1600-tallet.<br />
I renoveret udgave fremstår mange af<br />
slottets sale med store fotostater af<br />
fyrstelige personer med tilknytning til<br />
stedet. Med moderne effekter er gjort<br />
en gigantisk indsats for at levendegøre<br />
fyrstehuset Savoyens tilknytning til<br />
stedet. I en gård til slottet kastedes<br />
vandet fra et springvand op i vekslende<br />
flotte stråler.<br />
Racconigi, endnu et kongeslot,<br />
rummede ingen specifik udstilling, men<br />
et uforfalsket eksempel på et slot, der<br />
indtil langt ind i det 20. århundrede var<br />
beboet af den italienske kongefamilie<br />
(republikken blev indført i 1946). Her var<br />
ikke mindst halvmoderne badeværelser<br />
med badekar! Men naturligvis også en<br />
masse kunst på væggene og i interiøret.<br />
På taget residerede flere storkefamilier.<br />
<strong>De</strong>t var undervejs til dette slot, at vi<br />
gjorde holdt i en mindre by, som helt<br />
igennem var domineret af udsalg af<br />
brugte bøger. <strong>De</strong>t var ligefrem svært<br />
at finde et beskedent gæstgiveri for at<br />
indtage en sandwich!<br />
<strong>De</strong>t blev til hele tre vinsmagninger – det<br />
manglede bare, når vi nu gennemkørte<br />
nebbiolo-druens distrikt Langhe. <strong>De</strong>t er<br />
og bliver en stor og indviklet opgave at<br />
hitte rede i druers, vingårdes, distrikters<br />
og producenters navne, hvilket navn der<br />
nu er vigtigst på etiketten? Er det det<br />
øverste eller hvad?<br />
Men vi smagte os med velbehag<br />
gennem såvel Barbera, Barolo og<br />
Barbaresco, vi hørte om lagringstider<br />
og betingelser for fx at kunne bære det<br />
eftertragtede Barolo-navn, om de store<br />
vinfade (dvs. tønder) lavet af træ fra<br />
det eksjugoslaviske Slavonien, om det<br />
franske barrique og om store og små<br />
årgange.<br />
Så kom vi til turens om man så må sige<br />
litterære indslag. Vi gjorde holdt i den<br />
mindre by Santo Stefano Belbo, hvis<br />
stolteste søn nok er forfatteren Cesare<br />
Pavese (1908-1950). Kun meget lidt af<br />
hans litteratur er oversat til dansk.<br />
Han arbejdede på det kendte italienske<br />
forlag Einaudi, blev tidligt antifascist,<br />
sad også fængslet under Mussolini. Han<br />
tilsluttede sig det kommunistiske parti,<br />
opholdt sig i en periode i USA, virkede<br />
som oversætter, var en følsom natur og<br />
fandt sig tilsyneladende ikke rigtig tilpas<br />
i livet. <strong>De</strong>t endte med selvmord på et<br />
hotel i Torino. Vi besøgte hans fødehus<br />
i byen, i dag et lille museum med en<br />
mindre foredragssal og udstilling af<br />
hans bøger på forskellige sprog.<br />
I Alba lagde vi naturligvis vejen forbi<br />
domkirken, på hvis facade man finder<br />
fire figurer, hvis begyndelsesbogstav<br />
danner – ja, gæt engang! – ALBA.<br />
nemlig: angelo (engel), leone (løve),<br />
Burro (tyr) og anguilla (ørn).<br />
stresa – og endnu en sø<br />
Kursen blev så sat mod Lago Maggiore,<br />
Norditaliens ”Store Sø”, som altså kun<br />
er den næststørste efter Gardasøen!<br />
Som indlogeret på det fashionable Hotel<br />
Splendid havde vi et kig ud over søen og<br />
ikke så langt til velkendte turistby Stresa.<br />
På dette sted mødtes Ramsay<br />
MacDonald, Benito Mussolini og<br />
Pierre Laval – regeringschefer i hhv.<br />
Storbritannien, Italien og Frankrig<br />
– i april 1935 for at dæmme op for<br />
Adolf Hitlers fortsatte krænkelser af<br />
Versailles-traktaten, der afsluttede<br />
1. Verdenskrig. I marts 1935 havde<br />
Tyskland bl.a. genindført værnepligten<br />
– trods et internationalt forbud mod at<br />
have en hær på over 100.000 mand.<br />
Mussolini havde imidlertid sine særlige<br />
ideer med topmødet: Han pønsede<br />
på at få opbygget et nyt imperium,<br />
et kolonirige, godt nok lidt sent, men<br />
sådan à la Frankrigs og Storbritanniens.<br />
Planerne var ikke hemmelige, men<br />
de blev ikke nævnt på mødet, hvad<br />
den italienske diktator tolkede som en<br />
stiltiende godkendelse af en erobring af<br />
Abessinien!<br />
Men 1935-mødet fandt såmænd slet<br />
ikke sted i Stresa, men derimod på øen<br />
Isola Bella i Maggiore-søen, nærmere<br />
betegnet i øens Borromeiske Palads.<br />
Og Stresa selv? <strong>De</strong>n er ganske domineret<br />
af turisterhvervene, men den indlagde sig<br />
stor hæder hos os! <strong>De</strong>n besad nemlig en<br />
overdådig vin- og spiritushandel – hvor<br />
man, selvfølgelig, kendte Aurum. Hvorpå<br />
vi hurtigt erhvervede os en flaske!<br />
Således kom vi også velfornøjede<br />
hjem fra en rejse, hvor regnfrakker og<br />
paraplyer ofte kom frem. En erfaren<br />
italiensfarer på turen fortalte, at han<br />
havde boet i Norditalien i en periode,<br />
hvor det havde regnet i tre måneder!<br />
Vi ”overlevede”, og var enige om, at de<br />
mange spændende indtryk jo var det<br />
vigtigste!<br />
14 GLOBEN nr. 45 / September 2011 GLOBEN nr. 45 / September 2011 15
Change language