Verdenskvinder i Danmark - Social

den seJe sønderJYde – er fra ConGo den seJe sønderJYde er fra ConGo
% )
Vinderfoto
natalie kungwa fra Conga, afrika vandt med dette billede integrationsministeriets fotokonkurrence 2007.
fotokonkurrencen var henvendt til nydanske kvinder, der via fotos kunne fortælle om deres tanker og ønsker for et liv i danmark.
Den seje sønDerjyDe
er fra Congo
Der er på mange måder langt fra Congo i Afrika til den lille danske ø Als. Og den afrikanske hverdag fra flygtningelejre
i det borgerkrigshærgede land ligner heller ikke den, som 18-årige Nathalie har fundet i det sønderjyske
samfund. Heldigvis. I efteråret vandt et billede af Nathalie en fotokonkurrence om indvandrerkvinders
hverdag i Danmark, udskrevet af Integrationsministeriet. Og hvad gemmer der sig så bag billedet af Nathalie?
e
fterårssolen er kommet frem over Augustenborg
Slot. Den har ikke været oppe
længe. På Hofgården 12, ikke langt fra
slottet, har Nathalie Kungwa og hendes
mand Amani Chirhuza været oppe siden klokken
5. De har været stille i det lille rækkehus for ikke at
vække ungerne. De hvisker sammen, og Nathalie
griner af Amanis små bemærkninger. Pludselig
står en lille fyr i døråbningen til køkkenet og gnider
sig i øjnene. “Godmorgen Prins”, siger Nathalie
og løfter ham op i armene.
et hvidt hus med prinser og engle
- “Han er 3 år, og hans rigtige navn er Kisimba
Junior. Men han er min lille prins. Og hans lillesøster
As Amani på halvandet kalder vi Angel”,
forklarer Nathalie på en god blanding af fransk,
engelsk og sønderjysk. Det er tid til morgenmad,
og på bordet står havregrød, mælk, juice og brød.
Alle er oppe nu og sidder om bordet. - “Det er et
dejligt tidspunkt på dagen, hvor vi sludrer, inden
vi skal rigtigt i gang. Min mand Amani, kalder jeg
altid for Saint. Han er en fredfuld mand”. Nathalie
har et navn for alt og alle. - “Jeg kalder mit hus
“Det hvide hus”, fordi det er hvidt”, griner hun og
fortsætter, “min mand kalder mig for Lucky Girl.
Og jeg synes faktisk, at jeg er ret heldig”.
Den heldige
Som flygtning fra det krigshærgede Congo er det
ikke just solstrålehistorier, Nathalie har med i
bagagen. Krigen gjorde hende forældreløs som
13-årig, og senere måtte hun og hendes familie
flygte til Uganda. Men heller ikke her var de sikre,
da den flygtningelejr, de boede i, blev angrebet af
oprørshære fra både Congo og Uganda. “Det gør
meget ondt at tænke på”, siger hun stille. “Men,
nu er jeg her. Jeg er lykkelig og taknemmelig for,
at vi var en af de udvalgte familier, der for et år
siden fik lov at komme herop og få asyl. I starten
troede jeg ikke, jeg ville overleve. Det var så koldt,
og jeg følte mig meget ensom. Men selvom alt er
meget anderledes, blev jeg glad for at se alle mar-
kerne med opdyrket jord og friske fødevarer. Og
jeg tænkte, at her er der også et hav, hvor vi kan
få fisk - ligesom i Afrika. Men det allerbedste ved
Danmark er, at vi er et demokratisk land! Det er
ikke en selvfølge for alle mennesker”.
naboerne
Klokken er blevet 7, og familien skal ud ad døren.
Prins Kisimba lander i barnestolen på fars cykel,
og lille engel ryger i cykelanhængeren. Og så går
det derudaf mod henholdsvis dagplejen og børnehaven.
På vejen vinker en dame til børnene. Det
er Åse Bonde, der bor lige ved siden af Nathalie og
hendes familie. - “Mine naboer er søde og meget
hjælpsomme. De fleste er ældre mennesker med
stærke rødder i den danske kultur. Åse er en rigtig
god hjælp og støtte for os”, fortæller Nathalie.
“Hun er både en slags mor og bedstemor for os.
Åse hjælper mig med at lave dansk mad og blive
bedre til sproget. Og hun passer også gerne vores
børn, hvis vi har brug for det”. Nathalie er utrolig
“Det allerbedste ved Danmark er, at vi er et
demokratisk land! Det er ikke en selvfølge
for alle mennesker”.
glad for Åses venskab og indsats, for hun ved, hvor
vigtigt det er at lære sit nye lands sprog, vaner,
mad og kultur at kende.
Det danske sprog
I dag er det mandag. Det betyder, at Nathalie skal
i sprogskole. Hun går i sprogskole mandag, onsdag
og fredag, og de andre dage er hun i praktik
i en dagpleje. Amani er i praktik som elektronikoperatør
hver dag og i sprogskole hver aften.
Nathalie startede på sprogskole for 3 måneder
siden. Snart skal hun til sin første test for at fortsætte
i næste klasse, og den er hun overbevist
om, at hun nok skal klare. I klassen er der ud over
Nathalie fire andre elever, bl.a. en 25-årig pige fra
Nigeria, som Nathalie er blevet veninde med.
kirken og vennerne
Hver søndag går familien i Apostolsk Kirke i
Sønderborg, ligesom de gjorde i Congo. Trosretningen
er den samme som i Congo, og der er et
ugentligt møde kun for kvinder, hvor Nathalie er
glad for at komme. “Jeg har fået venner i kirken,
i sprogskolen og blandt mine kolleger. Og selvfølgelig
mine naboer. Til kirkemøderne kommer
der mange kvinder, måske 200 hver gang, og vi får
snakket om alle mulige hverdagsting som f.eks.
børn og madopskrifter. Min danske omgangskreds
er med til at gøre mig klogere på de danske
værdier, og det, tror jeg, er meget vigtigt, hvis jeg
vil klare mig og skabe et godt liv her for mig og
min familie”, forklarer Nathalie.
afrikansk mad på dansk
Nathalie og Amani henter ungerne, efter de har
handlet ind, og ved halvtretiden er de hjemme i det
hvide hus igen. Resten af eftermiddagen rydder de
i fællesskab op, tager sig af børnene og laver mad.
Menuen er som regel, som vi kender den fra det
danske køkken, da det er svært at få afrikanske
råvarer i Danmark. De fås til gengæld i Tyskland,
og det hænder, at familien får venner til at sende
kassavablade, som de bruger til den traditionelle
congolesiske ret sombe. I dag står dagens menu
dog på den mindre eksotiske rodfrugt, kartoflen
og ganske danske hakkebøffer. “Når vi har spist
plejer jeg at gå tur med børnene og lege med dem,
indtil de skal i bad. Bagefter kommer de i seng, og
så har jeg lidt tid til at hygge mig med min mand.
Men vi er næsten altid lige så trætte som børnene
efter en lang dag”, griner hun.
sønderjysk læge
Nathalie er 18 år og allerede mor til to. Selvfølgelig
har hun drømme som alle andre unge kvinder.
- “Først og fremmest vil jeg arbejde på at blive
velintegreret i den danske kultur. Det, tror jeg, er
vigtigt. Jeg har jo kun været her et år, og alt er
meget fremmed og anderledes end i Afrika. Jeg
vil blive bedre til sproget, og jeg vil uddanne mig.
Jeg drømmer om at blive læge eller sygeplejerske.
Og hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg gerne
være social- og sundhedsassistent. Og så drømmer
jeg selvfølgelig om at få et rigtigt job, mit eget
hus og en god fremtid for mine børn. Jeg tror, det
er helt universelt, hvad kvinder drømmer om at
gøre, og hvad de kan og gør. Vi er gode til at tage
ansvar. Og som du ved “at uddanne en kvinde er
at uddanne hele verden”, slutter Nathalie af Augustenborg.
*
8 verdenskvinder - i danMark tekst lene rohDe foto nathalie kungWa
verdenskvinder - i danMark 9