13.07.2015 Views

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM - Social

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM - Social

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM - Social

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong><strong>SELVBESTEMMELSE</strong>PÅ <strong>PLEJEHJEM</strong>Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet ogselvbestemmelse i plejebolig og plejehjem


AFRAPPORTERING FRA KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong><strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>Afrapportering fra Kommission om livskvalitet og selvbestemmelsei plejebolig og plejehjemMed finanslovsaftalen for 2011 blev det besluttet atnedsætte en kommission om livskvalitet og selvbestemmelsei plejebolig og plejehjem. Kommissionenskommissorium kan læses i bilag 1.Kommissionen har skullet undersøge, hvordan man påplejehjem og i plejeboliger kan understøtte beboerneslivskvalitet og selvbestemmelse og se på, om der erunødvendige regler, som er barrierer for et godt hverdagslivi plejeboliger og plejehjem i dag.Kommissionen igangsatte sit arbejde i januar 2011,og den har afholdt 10 møder, hvor der bl.a. har væretoplæg fra en række eksterne oplægsholdere. For at fåinspiration til arbejdet har kommissionen også besøgttre meget forskellige plejeboliger og plejehjem, ogendvidere har SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd foretaget en større analyse af den omsorgsbetingedelivskvalitet blandt ældre beboere i plejeboligerog plejehjem i Danmark.I denne publikation præsenterer kommissionen densforslag til værdier og anbefalinger til at forbedre livskvalitetenog selvbestemmelsen i plejebolig og plejehjem.KOLOFON:Titel:Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjemUdgivet af:Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse iplejebolig og plejehjemFebruar 2012Lay-out og produktion: Silkeborg BogtrykOplag: 3.000Fotos: Mikal Schlosser, Michael Daugaard og ColourboxISBN: 978-87-7546-301-5 (trykt udgave)ISBN: 978-87-7546-300-8 (online-udgave)Publikationen kan bestilles hos<strong>Social</strong>- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KE-post: p-lex@sm.dk4


INDHOLD:Forord............................................................................................................................................................................................71. Indledning ...........................................................................................................................................................................82. Hvad er et godt liv for en beboer på plejehjem?....................................................................................... 112.1 De fem værdier....................................................................................................................................................... 123. Beboere på plejehjem ............................................................................................................................................... 173.1 Visitation til plejehjem...................................................................................................................................... 173.2 Beboere på plejehjem........................................................................................................................................ 173.3 Indflytningsalder og aldersfordeling for beboere på plejehjem............................................ 183.4 Beboernes gennemsnitlige levetid på plejehjem............................................................................. 193.5 Det fremtidige plejeboligbehov.................................................................................................................. 193.6 Plejehjemsbeboeres økonomi...................................................................................................................... 203.7 Medarbejdere på plejehjem........................................................................................................................... 213.8 Resultater fra SFI's undersøgelse ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”....................... 214. Overgangen til livet på plejehjem ..................................................................................................................... 265. Et sundt og aktivt ældreliv..................................................................................................................................... 305.1 Det gode måltid..................................................................................................................................................... 305.2 Livet på et plejehjem er andet end pleje................................................................................................ 326. Den daglige pleje ......................................................................................................................................................... 347. Mennesker omkring beboeren ............................................................................................................................ 387.1 Ledelsen skal gå forrest.................................................................................................................................... 387.2 Medarbejdernes opgaver ................................................................................................................................ 407.3 Tæt samarbejde med pårørende................................................................................................................. 428. Den frivillige indsats.................................................................................................................................................. 469. Den sundhedsfaglige indsats............................................................................................................................... 4910. Den bedste afslutning på livet ............................................................................................................................ 5211. De fremtidige plejeudfordringer ....................................................................................................................... 5611.1 Boligens placering og udformning ......................................................................................................... 5611.2 Plejehjemsbeboeres trivsel ......................................................................................................................... 5812. Regler på plejehjem.................................................................................................................................................... 6013. Samlet oversigt over værdier og anbefalinger.......................................................................................... 6214. Bilag...................................................................................................................................................................................... 64Bilag 1. Kommissionens medlemmer .............................................................................................................. 65Bilag 2. Kommissorium............................................................................................................................................. 65Bilag 3. Regler vedrørende huslejefastsættelse ....................................................................................... 66Bilag 4. Analyser, besøg og oplæg ...................................................................................................................... 67Bilag 5. Eksempler........................................................................................................................................................ 67Bilag 6. Litteratur.......................................................................................................................................................... 685


FORORDKommission om livskvalitet og selvbestemmelsei plejebolig og plejehjem(Ældrekommissionen) blev nedsat i forbindelsemed finanslovsaftalen for 2011.Livskvalitet og selvbestemmelse har væretomdrejningspunktet for arbejdet, og kommissionenhar taget afsæt i fem grundlæggendeværdier, som vi mener bør være fundamentetfor plejen og omsorgen på plejehjem.De fem værdier er: Livet på et plejehjem skal anskues medde ældre beboeres øjne. Det er beboerenshjem, og det er afsættet for de anbefalinger,som rapporten indeholder. Det gælder plejen,maden og aktiviteterne. Og det gælderden måde, som vi driver plejehjem på.Det har været afgørende for os alle i kommissionenat få sat fokus på beboernesdagligdag og det, der betyder noget for denenkelte. Vi har derfor taget initiativ til enstørre undersøgelse, der belyser de faktorer,der betyder noget for beboernes oplevelseaf omsorg og livskvalitet. Undersøgelsener gennemført af SFI – Det NationaleForskningscenter for velfærd, og resultaterneer indarbejdet i anbefalingerne. 1At være afhængig af hjælp, fordi man er svaghelbredsmæssigt, er ikke ensbetydendemed tab af værdighed. Tværtimod vil manglenpå relevant hjælp være uværdigt ogumenneskeligt. Der er brug for at tale åbentom, at nogle ældre ikke kan klare sig selv ogdermed bliver stærkt afhængige af andreshjælp. Denne hjælp skal ydes med respekt,indlevelse og faglighed. Derfor er det kommissionensønske, at rapporten vil give anledningtil refleksion og eftertanke hos politikere,ledere, medarbejdere og pårørende.Og give inspiration til at tilrettelægge og udvikleindsatsen til gavn for beboerne.At det er beboeren, der er i centrum, betyder,at vi skal lytte til den ældres ønsker ogopmuntre til, at den ældre kan leve et livmed de interesser og vaner, som har væreten del af den tidligere tilværelse.Tusind tak til alle kommissionens medlemmerfor engageret og aktiv deltagelse. Og ensærlig tak til Thyra Frank, der varetog hvervetsom formand, indtil hun blev valgt tilFolketinget og udtrådte af kommissionen.Bjarne Hastrup, februar 2012Formand for Ældrekommissionen- Kommission om livskvalitet ogselvbestemmelse i plejebolig og plejehjem1 Hele undersøgelsen bliver præsenteret selvstændigt i „Omsorg og livskvalitet i plejeboligen“, Tine Rostgaard,Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridberg, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012.7


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>og besøg. En samlet oversigt over kommissionensanbefalinger kan ses i kapitel 13.At sætte fokus på beboernes livskvalitetbehøver ikke koste penge. Mange af kommissionensanbefalinger kan således implementeres,uden at der tilføres ekstra økonomiskeressourcer til plejehjemmet. Derimodkan der komme et udgiftspres bl.a. som følgeaf den demografiske udvikling.Kommissionsrapporten er målrettet ældrebeboere på plejehjem. Men det er kommissionensvurdering, at anbefalingerne ogsåvil komme plejehjembeboere under 65 år tilgavn. I kapitel 2 præsenterer kommissionen defem værdier, der anbefales som værendegrundlæggende for arbejdet på plejehjem.Kapitel 3 præsenterer fakta om plejeboligerog plejehjem samt beboerne. Hvordan visiteresman til et plejehjem, hvem bor der, hvorlænge bliver beboerne boende, beboernesudgifter og indtægter og medarbejdernesuddannelsesmæssige baggrund. Endvideregives der et kort resume af undersøgelsen”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, somSFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd har udarbejdet for kommissionen.I kapitel 4 bliver indflytningens betydningfor beboerens fremtidige liv på et plejehjembeskrevet.Kapitel 5 beskriver et sundt og aktivt ældrelivmed fokus på det gode måltid og de aktiviteter,der kan foregå på et plejehjem.Kapitel 6 omhandler plejen, og der ses på,hvordan beboerne kan bevare en vis gradaf selvstændighed og indflydelse på plejenbl.a. ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger.Kapitel 7 præsenterer menneskerne omkringden ældre plejehjemsbeboer. Ledelsens,medarbejdernes og de pårørendes forholdtil beboeren er af stor betydning for dennesmulighed for at leve et liv fuld af livskvalitet.Kapitel 8 beskriver, hvordan de frivillige kaninddrages i plejehjemmets aktiviteter.Kapitel 9 beskriver kommissionens anbefalingervedrørende beboernes sundhed.Kapitel 10 omhandler livets afslutning.Hvordan sikrer man beboeren en tryg ogværdig afslutning på livet.Kapitel 11 beskriver fremtidens plejeudfordringer.Her går kommissionen ud over kommissorietog peger på områder, bl.a. plejeboligernesudformning og beliggenhed, beboernesøkonomiske situation og tidspunktetfor indflytningen, som kan være relevanteat undersøge nærmere.Kapitel 12 beskriver de regler, som er på plejehjemi dag.Afslutningsvis opsummerer kommissionenanbefalingerne i kapitel 13. Langt hovedpartenaf anbefalingerne kan anvendes direkteaf kommuner og plejehjem til at sikre beboerneen bedre livskvalitet og større selvbestemmelse.10


2. HVAD ER ET GODT LIV FOR EN BEBOERPÅ <strong>PLEJEHJEM</strong>?Det gælder om at vide, hvad det gode liv oglivskvalitet er for den enkelte beboer, og detkan man kun finde ud af ved at lade beboerenhave størst mulig indflydelse på eget liv.Beboere på plejehjem er oftest svækkede ogafhængige af andres hjælp, og de befindersig derfor i en sårbar position. Det er derforvigtigt at tage udgangspunkt i og understøtteden enkeltes ressourcer, så man kan levedet liv, man ønsker og har mulighed for.For at sikre en høj grad af livskvalitet hos beboerneer det vigtigt, at der er nogle gode ogtrygge rammer på plejehjemmet, og at disserammer kan tilpasses den enkelte beboer.Som udgangspunkt er det ikke beboeren,der skal indordne sig under systemet, mensystemet/rammerne skal være så fleksible,at de kan tilpasses den enkelte beboers behov.Dette er særligt vigtigt i forhold til beboeremed en demenssygdom.SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd har for kommissionen gennemførten undersøgelse af plejehjemsbeboereslivskvalitet. Undersøgelsen viser, at beboernegenerelt er glade for at bo på plejehjem,og det at flytte på plejehjem har forøget dereslivskvalitet betragteligt. Livskvalitet forbeboerne er at bo et godt, komfortabelt ogtrygt sted, hvor der bliver taget hånd om enspersonlige pleje. Det bidrager også til beboerenslivskvalitet at leve uden smerter ogubehag, ikke at være nedtrykt, at få besøgog få mulighed for at deltage i sociale, meningsfuldeaktiviteter. 44 Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridbergog, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 201211


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong> Kommissionen er nået frem til fem grundlæggendeværdier for et trygt og værdigt livpå et plejehjem.1. Indflydelse på eget liv2. Respekt for forskellighed3. Medmenneskeligheden i fokus4. Gode oplevelser hver dag5. En værdig afslutning på livetDet er kommissionens opfattelse, at værdiernevil være med til at forøge den enkeltebeboers livskvalitet og mulighed for selvbestemmelse,hvis de lægges til grund for detmenneskesyn og daglige arbejde, der foregårpå plejehjem. Nogle ældre har et stort behov for selv at bestemmeover deres egen hverdag. Andre harbehov for støtte og vejledning til at kunnetræffe beslutninger. Endelig er der en gruppeaf psykisk svækkede, som eksempelvismeget svært demente, som har behov for,at andre træffer beslutninger for dem ud fraen menneskelig og faglig vurdering.På trods af at man som ældre og svækketer flyttet på plejehjem, kan man stadigselv være med til at tilrettelægge og bestemme,hvordan hverdagen skal se ud.Selvbestemmelse, ud fra den psykiske ogfysiske tilstand man nu har, er med til atgive værdighed og respekt for den enkeltebeboer. Trods fysisk og psykisk svækkelserummer alle ældre ressourcer. Det gælderom at se ressourcerne og hjælpe med at fådem bragt i spil.Plejehjem skal kompensere for den fysiskeog psykiske svækkelse, der gør, at beboerneikke længere er i stand til at klare sig i sin oprindeligebolig. For at skabe trivsel skal denenkelte beboer ses som et individ, der bor isit eget hjem, med sin egen historie, kompetencerog helt særlige sociale og kulturellebaggrund. En væsentlig opgave for medarbejderneer derfor – i fællesskab med andrebl.a. de pårørende - at støtte den enkelte beboeri fortsat at leve sit eget liv.Indflydelse på eget liv betyder f.eks.: hun vil stå op han vil have påBeboeren har ikke indflydelse på eget liv,når eksempelvis: plejehjemmets rutiner sted Som menneske er man forskellig hele livet.En af vores fornemmeste opgaver som samfunder derfor at sikre, at der på alle plejehjemskabes rammer, som kan rumme forskellighedenog mangfoldigheden blandtbeboerne. Der skal derfor altid tages udgangspunkti den enkeltes behov.En af de måder, man kan være med til atsikre, at mennesker på plejehjem har en højgrad af livskvalitet, er ved at fokusere på, athver enkelt så vidt muligt kan fortsætte detliv, de levede, inden de flyttede på plejehjem.Det er derfor vigtigt, at medarbejderne kenderden nye beboers daglige rytme, ønskerog forventninger til livet i den nye bolig.At bevare værdigheden er det vigtigste fundament,hvis beboernes livskvalitet skal sikresog forbedres. Det er vigtigt, at man fårmulighed for at fortsætte den livsførelse,man hidtil har haft med hensyn til mad, tøjmv.Det at flytte på plejehjem kan også åbneop for nye venskaber og muligheder for atopleve noget i livet, som man ikke tidligerehar prøvet. På plejehjemmene skal manvære åbne og lydhøre over for den enkeltebeboers ønsker. Det, der i første omgangvirker umuligt og urealistisk, kan ofte godtlade sig gøre, hvis alle prøver at tænke i nye12


aner. Beboere, ledelse, medarbejdere ogpårørende skal udfordre sig selv. Deltagelsei aktiviteter kan være med til at fastholdebeboernes selvbestemmelse over eget liv ogvedligeholde deres egne ressourcer.Medarbejderne spiller en stor rolle i forholdtil at skabe hjemlighed i den enkelte bolig.Det er vigtigt, at medarbejderne udviser respektfor, at en del af deres arbejde foregår iet privat hjem. Da det bl.a. er derigennem, atbeboeren kan fastholde oplevelsen af fortsatat have sit eget hjem trods øget behovfor hjælp.Respekt for forskellighed betyder f.eks.: lyst til det på sit hjem med egne møbler, billeder ognipsting med en ny kæresteBeboernes forskellighed respekteres ikke,når eksempelvis: han altid har brugt pænt tøj som f.eks.skjorte og slips enstv, selvom hun ikke ønsker at se tv kort med de andre beboere Det er meget afgørende for trivslen på etplejehjem, at medarbejderne og ledelsenhar tydelige medmenneskelige holdningerog værdier, da det præger deres måde at arbejdepå. Ledelsen skal være værdibærereog sørge for at sprede værdierne til medarbejderne.Ikke mindst når der løbende kommernye medarbejdere, kan det være sværtat fastholde de værdier, man som ledelse ogmedarbejdere, i samarbejde med beboerne,har valgt skal være gældende på plejehjemmet.Det er ledelsens opgave at sikre, at13


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>medarbejderne har de rigtige kompetencer,værdier og holdninger til at arbejde på plejehjemmet.Filosoffen og teologen K. E. Løgstrup skriveri ”Den etiske fordring”, at fordringen er dettavse krav om, at vi skal tage vare på hinanden,fordi vi er prisgivet hinanden. Mangemennesker tror, at vi lever et liv adskilt fraandre og kun berører hinanden kortvarigt.Løgstrup mener derimod, at mennesker leveri et dybt afhængighedsforhold til hinanden,fordi man som menneske altid befindersig i en position, hvor man har indvirkningpå et andet menneskes liv, lige så vel som andrehar indvirkning på ens eget liv. Beboerepå plejehjem er i forskellig grad svækket ogafhængige af andres hjælp. På grund af afhængighedenaf hjælp fra medarbejderneopleves forholdet mellem beboere og medarbejdereofte ulige. Det skal medarbejdernevære bevidste om i deres tilgang til denenkelte beboer.Medmenneskeligheden i fokus betyder f. eks.: livetog være synlig for beboere, medarbejdereog pårørende boeri selv at være med til at tage tøj på,selvom det er tidskrævende boerpå dennes præmisserMedmenneskeligheden er ikke i fokus, nåreksempelvis: beboeren – så hun unødigt umyndiggøres turermed afvigende normer og værdier ikke ønsker det Hverdagen er det, der fylder mest for os alle.For at højne beboernes livskvalitet skal dervære gode hverdagsoplevelser. Samværetmed andre er vigtig for de fleste. Nogle beboereer altid klar til at deltage i aktiviteter,mens andre skal motiveres eller hjælpes tilat deltage i aktiviteterne. De frivillige kanher yde et værdifuldt bidrag til at skabe engod og alsidig dagligdag på plejehjem.Med til hverdagsoplevelser hører det godemåltid. Vi skal spise flere gange om dagen,og det fylder meget i de daglige rutiner.Beboerne skal kunne glæde sig til måltidetpå et plejehjem. Det betyder, at måltidetskal emme af hjemlighed og hygge, madenskal være god, og medarbejderne skal spisemed.Der er behov for at styrke beboernes fysiskeformåen, så de kan blive ved med at brugeog vedligeholde deres færdigheder. Denfysiske styrke reduceres meget hurtigt vedsygdom, og det er derfor vigtigt, at de fysiskefærdigheder holdes ved lige som en naturligdel af dagligdagen. Det skal ske på enmåde, så beboeren føler sig inddraget.Endelig skal der være plads til tæt socialkontakt, omsorg og kærlighed. Det kanvære kontakten til pårørende udenforplejehjemmet, men det kan også være ennyopstået kærlighed mellem to beboere.Medarbejdere og pårørende skal være åbneog give plads til, at kærligheden, i alle densnuancer, også kan blomstre på et plejehjem.Gode oplevelser er, når eksempelvis: erenfår mulighed for at deltage i hverdagsgøremålsom madlavning til at udføre små reparationsopgaver Det er ikke gode oplevelser, når f.eks.: dagen overstås For langt de fleste mennesker betyder detmeget at have en vished om, at de får enværdig død i kendte omgivelser, hvor der14


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>er mennesker omkring dem. Dette gælderogså for beboerne på plejehjem. Der skalvære en åbenhed om døden på plejehjem,så de andre beboere ved, hvordan det står tilmed en døende, og der skal være mulighedfor at tage en ordentlig afsked. Beboernefår dermed en sikkerhed for, at der også vilblive taget sig godt af dem, når deres sidstetid kommer.Alle har en grundlæggende ret til en hurtigog korrekt behandling. Den korrekte medicineringskal prioriteres højt, også når dødener nært forestående. Det faglige personale,pårørende og den enkelte beboer skal i samarbejdevurdere, om indlæggelse på sygehusvil være formålstjenstlig. Beboeren skalså vidt mulig forblive i de trygge og vanteomgivelser på plejehjemmet.Man skal respektere beboernes ønsker tilden sidste tid, som skal være så lidelsesfrisom muligt. Beboere, der er ved at dø, børikke lades alene mod deres vilje. Hvis de ikkehar pårørende, bør medarbejderne eller frivilligevågekoner tilbringe de sidste timersammen med den døende.En værdig afslutning er, når eksempelvis: sin sidste tid takttil beboerenEn værdig afslutning er eksempelvis ikke, at: handlet hjemog hospital uden nytte16


3. BEBOERE PÅ <strong>PLEJEHJEM</strong>Nedenfor følger en statistisk beskrivelseaf beboere på plejehjem i Danmark. Det vilsige beboere i almene plejeboliger samt plejehjemog beskyttede boliger efter servicelovens§ 192. Som følge af rapportens sigterettes fokus i dette kapitel udelukkendemod plejehjemsbeboere, der er fyldt 65 år.Først i kapitlet ses på, hvordan ældre visiterestil en plejehjemsplads. Efterfølgendebelyses antallet af beboere fordelt på kønog den type bolig, de bor i, og der ses på beboernescivilstand og herkomst. Dernæstbelyses aldersfordelingen på plejehjem,herunder beboernes alder på tidspunktet,hvor de flytter på plejehjem. Desuden diskutereskort det fremtidige behov for plejehjemud fra en befolkningsfremskrivningfor ældre. Endvidere beskrives beboernesøkonomi og medarbejdersammensætningen.Afslutningsvis gives der et kort resumeaf undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet iplejeboligen”, som kommissionen har fåetSFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd til at udarbejde. Visitation af den ældre til plejehjem og tildelingenaf hjælp foretages af kommunenmed udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder,der fastsættes ud fra kommunensserviceniveau. Det kan være borgeremed et stort fysisk plejebehov og/eller letteredemens, hvor der er behov for pleje ogomsorg døgnet rundt. Det er således op tilkommunens visitation at vurdere, hvem derhar behov for hjælp, og ud fra en individuelvurdering af den enkelte ældres situationat fastsætte, hvad der er den nødvendigehjælp indenfor lovens rammer.Plejehjemspladserne bliver tildelt efterbehov. Det vil sige, at den borger, som aktuelthar det største behov, tilbydes boligen.Borgere optaget på en venteliste tilen plejehjemsplads har som følge af plejeboliggarantienkrav på et tilbud om enbolig senest to måneder efter optagelsepå generel venteliste (plejeboliggarantien).Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis denældre borger ønsker at bo på et bestemt plejehjem.I dette tilfælde optages borgerne påen specifik venteliste til denne bolig og erdermed ikke omfattet af garantien. Tabel 1. Beboere på plejehjem, primo 2011AntalAndel kvinder,pct.Almene plejeboliger 5 38.788 64Plejehjem (§ 192-boliger) 8.593 66 Heraf beboere der erfyldt 65 årAlmene plejeboliger 33.629 69Plejehjem (§ 192-boliger) 8.081 70 69Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken ogMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiskedatabaseDer skønnes at være knap 1.300 plejecentre/plejehjem på landsplan. Af tabel 1 fremgårdet, hvordan de nuværende beboere på plejehjemfordeler sig på alder, boligtype ogkøn. Primo 2011 var der i alt 47.381 personer,som boede på plejehjem. Tabel 1 viser, at hovedpartenaf beboerne på plejehjem er fyldt65 år. Således er 41.710 af beboerne fyldt 65år, hvilket svarer til 88 pct. Kvinderne udgørflertallet af de ældre beboere – i alt 69 pct.Beboerne fordeler sig på ca. 97 pct. etniskedanskere og ca. 3 pct. borgere med andenkulturel baggrund.5 Forskellen mellem almene plejeboliger og plejehjem (§ 192-boliger) er, at beboerne er lejere i plejeboliger medde rettigheder og pligter, som dette indebærer, mens plejehjem anses som institutioner. Der betales f.eks. indskudi en plejebolig, og huslejen opgøres forskelligt i de to boligformer, men generelt kan man sige, at regler ogpraksis i plejehjem forsøges tilnærmet plejeboligreglerne. En anden forskel er bl.a., at plejehjem typisk ikke eraf samme størrelse og kvalitet som moderne plejeboliger.17


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>Tabel 2 giver et overblik over beboernes civilstand.Som det ses af tabellen er ca. 30pct. af mændene gift, mens det kun gælderfor ca. 10 pct. af kvinderne.Tabel 2. Beboerfordeling på civilstand, primo2011(pct.) Mænd Kvinder I altEnke/Enkemand 39 71 61Fraskilt 16 12 13Gift 30 10 16Ugift 15 7 10Alle 100 100 100Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiskedatabase Figur 1 viser gennemsnitsalderen for, hvornår ældre, der er fyldt 65 år, flytter på plejehjem.Figur 1. Udvikling i gennemsnitsalder ved indflytning, 1995-201086I alt Kvinder Mænd8584År83r82811995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010ÅrKilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiske databaseFigur 1 viser, at gennemsnitsalderen vedindflytning på plejehjem har været stigendesiden 1995. Set over den 15-årige periodeer gennemsnitsalderen på tidspunktet forindflytning således steget fra knap 83 år tilknap 84 år. Stigningen i den gennemsnitligeindflytningsalder gælder for både mænd ogkvinder. Dog er stigningen størst for kvinder(1,5 år for kvinder mod lige under 1 år formænd).Tabel 3. Aldersfordeling for nuværende beboere i plejehjem, primo 2011(pct.) 65-70 år 71-75 år 76-80 år 81-85 år 86-90 år 91-95 år 96-100 år >100 årKvinder 5,3 7,1 11,5 20,2 27,0 20,1 7,5 1,3Mænd 12,6 12,8 16,6 21,4 21,2 11,5 3,6 0,3 Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiske database18


Aldersfordelingen for beboere, der boedepå plejehjem primo 2011, fremgår af tabel 3.Tabellen viser, at størstedelen af plejehjemsbeboerneer mellem 81 og 95 år. Det gældergenerelt, at mænd på plejehjem er yngreend kvinder. Mens en stor del af de mandligebeboere på plejehjem er mellem 65 og 85 år,er hovedparten af kvinderne over 81 år. - For langt hovedparten af beboerne på plejehjemer det den sidste bolig, de bor i. Tabel4 viser, hvor lang tid beboerne bor på plejehjemfordelt på tre intervaller: 0-1 år, 1-2 årog mere end 2 år. Desuden vises den gennemsnitligelevetid på plejehjem.Tabel 4. Andel ældre der bor på plejehjem 1,2 eller flere år.Ældre plejehjemsbeboere bor ofte kort tidpå plejehjem, jf. tabel 4. Den gennemsnitligebotid er således ca. 30 måneder. Knap entredjedel bor mindre end et år på plejehjem.Der er stor forskel på den gennemsnitligebotid for kvinder og mænd. Kvinder bor igennemsnit 32,3 måneder på plejehjem,mens mænd i gennemsnit bor 25,1 måneder.Det er en forskel på ca. syv måneder. Det betyderogså, at en langt større andel af mændenebor mindre end to år på plejehjem. Som det fremgår af afsnit 3.2 er indflytningsalderenfor beboerne typisk over 80år. I 2010 var der 227.510 personer, der varfyldt 80 år. Med godt 47.000 plejeboliger/plejehjemspladser, var der således i 2010 énplejehjemsplads til ca. hver femte ædre, derer fyldt 80 år.0-1 år 1-2 år >2 år Gns.Pct.Mdr.Kvinder 28,1 18,1 53,8 32,3Mænd 36,3 19,3 44,5 25,1Alle 30,9 18,5 50,6 29,9Anm.: Indflytninger 2008 og gennemsnitlig botid (fraflytninger2008-2010). Den gennemsnitlige levetid erberegnet på baggrund af fraflytninger som følge afdødsfald i perioden 2008-2010Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiskedatabaseTabel 5 er et uddrag af Danmarks Statistiksbefolkningsprognose. Ifølge prognosen vilantallet af personer, der er fyldt 80 år overde næste 20 år, blive forøget fra 227.510 personeri 2010 til 402.117 personer i 2030 - enstigning på 77 pct. I 2050 forventes der atvære 555.509 personer over 80 år. Det er isæraldersgrupperne over 95 år, der vil blive relativtflere af.Tabel 5. Den demografiske udvikling frem til 2050 for ældre der er fyldt 80 år2020 2030 2040 205080 - 84 år 117.547 141.811 221.942 221.509 264.14585 – 89 år 73.344 76.654 122.971 144.724 178.79490-94 år 28.409 33.390 44.825 75.542 82.83195-99 år 7.321 9.153 10.890 19.913 25.424100 + år 889 1.091 1.489 2.318 4.315I alt: Personer der er fyldt 80 år 227.510 262.099 402.117 464.006 555.509Indeks, 2010 = 100 100 115 177 204 244Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk årbog 201119


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>Hvis der i eksempelvis 2030 fortsat skal væreén plejebolig for hver femte ældre, der erfyldt 80 år, vil der være behov for ca. 80.000plejeboliger i alt. Der vil i så fald være behovfor ca. 33.000 ekstra plejeboliger i 2030 underden forudsætning, at de ældre ikke blivermere raske. Da der i prognosen er indarbejdeten fortsat stigning i den gennemsnitligelevealder, må det forventes, at behovetfor ekstra plejeboliger vil blive betydeligtmindre end de ovennævnte ca. 33.000, dadet må formodes, at de ældre bliver mereraske i fremtiden. I det følgende beskrives de indtægter og udgifter,som en plejehjemsbeboer typisk har.Det skal understreges, at den personlige ogpraktiske hjælp, som beboere på plejehjemmodtager, er gratis.En enlig folkepensionist, der bor på et plejehjem,hvis supplerende indtægter udoversocial pension ikke overstiger visse grænser,får i 2012 udbetalt 68.556 kr. i grundbeløb og71.196 kr. i pensionstillæg om året før skat.Hertil kommer den supplerende pensionsydelse(”ældrecheck”) på 11.200 kr. om året tilpensionister, hvis supplerende indtægter oglikvide formue ikke overstiger visse grænser.I alt vil en enlig beboer på et plejehjem medingen eller beskedne indtægter og likvidformue årligt få udbetalt 150.952 kr. i pensionfør skat. En stor del af pensionisterne,og på lidt længere sigt næsten alle, vil ogsåmodtage et beløb fra ATP. Hertil kommer, athovedparten på lidt længere sigt også vilmodtage løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionsordninger.Udbetalinger frasupplerende pensionsordninger stiger i taktmed, at disse ordninger modnes.Beboerne betaler for boligudgifter som husleje,varme og el. Huslejen varierer fra stedtil sted og opgøres forskelligt alt efter, omman bor i en plejebolig eller et plejehjem. 6Derudover betaler beboerne for serviceydelsersom kost (prisloft på egenbetalingfor madservice i plejebolig og plejehjem er3.262 kr. pr. måned i 2012), vask af tøj/linned,rengøringsartikler osv. Prisen for ydelsernebliver fastsat af de enkelte plejehjem ellerkommunen, og priserne varierer fra sted tilsted.Udover boligudgifter og udgifter til serviceydelserskal beboerne også selv afholde udgiftertil eksempelvis telefon, møbler, medicin,tandlæge, frisør, fodpleje, tøj, transport,medielicens (hvis man har eget tv), fællesantenneanlæg,briller, gaver, avis, ture, slik,tobak osv.Beboerne kan søge tilskud til f.eks. medicin-og tandlægeudgifter. Efter lov om socialpension kan der ydes helbredstillæg tilbetaling af pensionistens egne udgifter tilydelser, som regionsrådet yder tilskud tilefter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel42 (medicin mv.). Helbredstillægget beregnesi forhold til 85 pct. af pensionistensegen andel af udgiften. Der ydes desudenhelbredstillæg til betaling af pensionistensegne udgifter til tandproteser, briller og fodpleje,såfremt kommunen vurderer, at udgiftener nødvendig. Dette udvidede tillægberegnes også i forhold til 85 pct. af pensionistensegen andel af udgiften.Det er ikke fastsat i lovgivningen, hvor stortet rådighedsbeløb en pensionist skal havetilbage, når de faste udgifter er betalt.En beboer på et plejehjem, der er pensionist,har som andre folkepensionister mulighedfor at søge om et personligt tillæg, hvis pågældendesøkonomiske forhold er særligtvanskelige. Det personlige tillæg ydes efteren samlet vurdering af pensionistens indtægtsforholdsammenholdt med størrelsenaf de rimelige og nødvendige udgifter.6 For en nærmere beskrivelse af reglerne for beregning af huslejen i almene plejeboliger og plejehjem se bilag 3.20


Figur 2 viser undersøgelsens samlede resultaterfor de fire mål for beboernes livskvalitet.I figuren markerer den røde streg detforventede livskvalitetsniveau for hver afde otte behov, det vil sige beboernes gennemsnitligelivskvalitet uden pleje og omsorg.Det blå felt repræsenterer beboernesnuværende omsorgsbetingede livskvalitetsniveau,dvs. livskvaliteten med omsorg ogpleje. Forskellen mellem den røde streg ogden yderste kant af det blå felt udgør såledeslivskvalitetsforbedringen ved at flyttepå plejehjem i forhold til ikke at modtageomsorg og pleje. Endelig udgør forskellenmellem det blå felt og det yderste af figurenmuligheden for at forbedre beboerens livskvalitetpå plejehjem.Som det fremgår af figur 2 ville beboernesamlet set have mange udækkede behov idet daglige, hvis de skulle klare sig selv. Detgælder især i forhold til at gøre rent i deresbolig, hvilket meget få kan klare på egenhånd. Men mange har også udækkede behovi forhold til personlig pleje, mad og drikkesamt tryghed. Beboerne ville derimod ihøjere grad være selvhjulpne i forhold til atgå til aktiviteter og opnå social kontakt.Undersøgelsen viser, at indflytningen påplejehjem løfter beboernes livskvalitet, ogat langt hovedparten af beboerne har en højlivskvalitet. Livskvaliteten ved at flytte påplejehjem bliver især bedre i forhold til demere basale behov, som omfatter boligenog personlig pleje. Mad og drikke, tryghedog oplevelsen af at have kontrol over sinhverdag forbedres også væsentligt ved atkomme på plejehjem. Undersøgelsen viserdog, at det er mere vanskeligt for plejehjemmeneat forbedre beboernes livskvalitet påsocial kontakt og aktiviteter, og at det isærer i forhold til disse behov, at plejehjemmenebør forbedre indsatsen. AktiviteterKontrol0,80,60,40,2Bolig10Personlig plejeMad og drikkeNuværende OLKForventet OLK<strong>Social</strong> kontaktTryghedKilde: Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og TorbenFridberg , SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 20129 ASCOT står for Adult <strong>Social</strong> Care Outcomes Toolkit. Metoden er udviklet af forskere på Kent Universitetet iEngland.10 Da det ikke vurderes, hvilken betydning den personlige og praktiske hjælp i egen bolig (hjemmehjælp) havdefor den ældres livskvalitet inden indflytningen på plejehjem, kan man ikke ud fra undersøgelsen afgøre, hvormeget beboerens livskvalitet reelt er steget ved indflytning på plejehjem.23


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>I det følgende gennemgås resultaterne forhvert enkelt af de otte behov.Bolig: Meget få af beboerne kan klare selvat holde deres bolig ren og komfortabel,dvs. uden pleje og omsorg har størstedelenstore udækkede behov. Plejen og omsorgenpå plejehjemmene medfører en meget storstigning i beboernes livskvalitetsscore, ogder er kun et lille forbedringspotentiale iforhold til dette behov.Personlig pleje: Næsten alle beboerne harbrug for hjælp til at føle sig ren og pæn og sepræsentabel ud. Undersøgelsen viser, at plejehjemmeneopfylder dette behov for langtde fleste beboere, så der er kun et meget lilleforbedringspotentiale.Mad og drikke: Næsten alle beboerne harbrug for hjælp i forhold til at få en nærende,varieret kost med tilstrækkeligt mad ogdrikke, det vil sige uden pleje og omsorg harde store udækkede behov. Plejehjemslivetsikrer en betydelig forbedret livskvalitet iforhold til dette behov, men der er stadig etforbedringspotentiale.Tryghed: Hvis beboerne ikke fik hjælp på plejehjemmet,ville kun knap hver tiende føle sigtryg og ikke frygte misbrug, fysisk skade elleroverfald. Plejehjemmet forbedrer beboernestryghedsfølelse betydeligt. Der er dog stadigmulighed for forbedringer på området.<strong>Social</strong> kontakt: Hvis beboerne ikke boedepå plejehjem, ville kun hver fjerde være tilfredsemed deres sociale situation og selvsikre omsorg gennem at være del af et socialtfællesskab. Den sociale kontakt er detlivskvalitetsbehov, der bliver mindst forbedretved indflytning på plejehjem.Aktiviteter: Ca. hver femte vurderes til selvat kunne holde sig tilstrækkeligt beskæftigetmed en række meningsfulde aktiviteter.Livet på plejehjem medfører en pæn forbedretlivskvalitet i forhold til behovet for aktiviteter,men der er fortsat 27 pct. af beboerne,hvis aktivitetsbehov ikke bliver indfriethelt på plejehjemmet.Kontrol: Hvis de ældre ikke boede på på plejehjem,ville ca. én ud af ti have tilstrækkeligkontrol over deres hverdag. Plejehjemmetforbedrer de fleste beboeres oplevelse af athave kontrol over deres tilværelse, men ca.hver fjerde beboer føler fortsat, at de ikkehar tilstrækkelig kontrol over deres hverdag.Værdighed: Værdighed er summen af dennegative og positive psykologiske indvirkning,som pleje og omsorg har på den ældresmulighed for at leve et værdigt liv. Man kanderfor ikke måle på dette behov i forhold tilikke at få hjælp. Undersøgelsen viser, at værdighedsbehovetbliver dækket helt hos ca.90 pct. af plejehjemsbeboerne. Hvor meget beboerens livskvalitet forbedresved at komme på plejehjem hænger isærsammen med de helbredsrelaterede forhold.Jo dårligere funktionsevne eller jo flereproblemer med hukommelsen, jo størreer forbedringen i livskvalitet ved at kommepå plejehjem. Konkret viser analyserne afhvilke individuelle faktorer og institutionsfaktorer,der har betydning for beboerneslivskvalitet, at deres livskvalitet især påvirkesaf helbredstilstanden, funktionsevnen,og om de hyppigt får besøg. Dårligt helbred,immobilitet og social isolation er såledesde parametre, der især forringer beboerneslivskvalitet. Der er ingen statistisk signifikantforskel på mænd og kvinders livskvalitet.Mange af beboerne har mistet deres ægtefælle,det gælder specielt kvinderne.Undersøgelsen viser dog, at de fleste beboerehar familiemedlemmer eller venner, derofte besøger dem. Ca. en tredjedel får dogsjældent besøg mere end en gang om måneden.Beboerne vurderer selv, at deres velbefindendegenerelt er godt, og det samme gælderfor helbredet og funktionsevnen. Påtrods af beboernes relativt positive opfattelseaf deres behovssituation har langt defleste dog, ifølge deres nærmeste plejemed-24


arbejder, behov for hjælp i det daglige tilpersonlige pleje, at holde deres bolig ren ogordentlig og til at komme rundt.Langt de fleste af medarbejderne har en uddannelsesbaggrundinden for pleje- og omsorgssektoren,og de fleste medarbejderevurderer, at det er væsentligt at have en sådanuddannelse for at kunne yde god pleje.Medarbejderne i undersøgelsen har i gennemsnitarbejdet på det enkelte plejehjemi 2½ år.Medarbejderne vurderer, at deres relationtil beboeren er meget positiv, og de er gennemsnitligtlidt mere positive i forhold tildenne relation, end beboerne er. De flesteaf medarbejderne mener, at de yder en højkvalitet i plejen. Men undersøgelsen viserogså, at en relativ stor andel af medarbejderneangiver, at de ikke mener, at kvaliteteni omsorgen og plejen er tilstrækkeliggod. En ud af fire medarbejdere mener, atkvaliteten af plejen skal forbedres, og at deter tidspres i det daglige, dårlig planlægningog dårlig ledelse, der er årsagen hertil. Hvertiende plejemedarbejder vurderer, at dealdrig oplever at kunne dække beboernesbehov for pleje og omsorg, og mellem hvertredje og fjerde oplever ikke at have kontrolover arbejdet, at de ikke kan leve op til dekrav, der stilles, og at de mangler opbakningfra lederen. Ifølge undersøgelsen overvejerhver sjette medarbejder desuden at sige op.Der kan dog ikke påvises en statistisk sammenhængmellem beboernes livskvalitet ogmedarbejdernes arbejdsmiljø.25


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>4. OVERGANGEN TIL LIVET PÅ <strong>PLEJEHJEM</strong>Det betyder meget for beboeren, at indflytningenpå plejehjemmet går godt. Selvomdet ofte er en lettelse at flytte ind på et plejehjem,er det for mange et meget stort skifti livet. Man skal vænne sig til nye omgivelser,nye rytmer, nye naboer og nye mennesker,der skal hjælpe en. Den bolig, som den ældreflytter ind i, er at betragte som den ældreseget hjem. Når man flytter på plejehjem, harman haft nogle tab, som for eksempel tabaf færdigheder, venskaber og pårørende,som påvirker ens liv. Samtidig flytter manfra en bolig, hvor man typisk har boet aleneeller sammen med en ægtefælle til et sted,hvor der bor mange andre ældre. Man indgårdet meste af tiden i en sammenhængmed andre, som man ikke selv har valgt atleve sammen med. Det kan være demente,alkoholikere, rygere eller blot menneskermed et helt andet værdisæt end ens eget.Hvordan, man klarer denne omvæltning,har betydning for, hvordan man falder til isit nye hjem. Så snart der foreligger en afgørelse om, atden ældre har fået plads på plejehjemmet,bør plejehjemmet sende eller udlevere informationsmaterialetil den kommendebeboer og eventuelle pårørende, der giveret realistisk og godt indtryk af livet på plejehjemmet.Materialet kan beskrive livet ogdagligdagen på plejehjemmet, hvordan højtidernefejres og meget mere. Det er vigtigt,at materialet viser et reelt billede af livet pået plejehjem og de muligheder, der er for beboeren.Det vil gøre det lettere for beboerenat forestille sig, hvordan det fremtidige livvil blive.Næste skridt for plejehjemmet bør væreat arrangere en samtale mellem en repræsentantfor plejehjemmet, den kommendebeboer og eventuelle pårørende. Samtalenkan enten foregå på plejehjemmet, på sygehuset,hvis den kommende beboer er indlagt,eller allerbedst hjemme hos den kommendebeboer. Samtalen skal have karakteraf en forventningsafstemning, som kan giveplejehjemmet et indtryk af den kommendebeboers plejemæssige og sociale behov,samt hvilken type menneske den kommendebeboer er.Indflytningssamtalen skal også bruges til atfortælle beboeren og de pårørende om plejehjemmet.Hvem er de nærmeste naboer,hvad er det for en medarbejdergruppe, ogikke mindst hvilke forventninger kan manhave til plejen og aktiviteterne på plejehjemmet.Det er vigtigt, at den kommendebeboer, de pårørende og plejehjemmet haren fælles forståelse af, hvilken pleje og omsorg,plejehjemmet kan tilbyde. En dårligindflytning med uafklarede forventningerkan føre til uoverensstemmelser mellembeboeren og især de pårørende på den eneside og medarbejderne på den anden side.Det er også i indflytningssamtalen, at plejehjemmetkan italesætte de forventninger,de har til de pårørende og fastholde, at depårørende fortsat har en meget vigtig rolleog et ansvar over for den ældre. Forud for indflytning på plejehjem skalen medarbejder enten tage på besøg iden kommende beboers hjem, eller denkommende beboer og de pårørende skaltilbydes et møde på plejehjemmetFor nye beboere med f.eks. en anden kulturelbaggrund er indflytningssamtalen etvæsentligt redskab til at få afklaret, hvilkeudfordringer der kan være ved indflytningpå plejehjem. Det kan være kulturelle ogsproglige udfordringer eller særlige krav tilmaden. Plejehjemmet får i samarbejde medden nye beboer og pårørende mulighed forat drøfte nærmere, hvilke udfordringer ogløsninger som plejehjemmet, beboeren ogde pårørende skal arbejde med i fællesskab.Målet med livet på et plejehjem må være, atman får en god pleje og mulighed for at leveet liv så tæt på sine egne ønsker som muligt.26


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>I den forbindelse er det vigtigt, at medarbejdernekender den enkelte beboers hverdagsrytmeog ønsker til livet. Ønsker beboerenat stå tidligt op, eller er det et menneske,der helst vil sove længe. Vil beboeren indtageen del af måltiderne alene, eller sætterbeboeren stor pris på at nyde dagligdagen ifællesrummet sammen med de andre beboereog medarbejdere. Den enkelte beboersselvbestemmelsesret skal respekteres. Indflytningssamtalen bør også bruges til attilkendegive, at medarbejderne respekterer,at den nye bolig er beboerens eget hjem.Det betyder bl.a., at medarbejderne vil bankepå og vente på svar, inden man træderind i boligen. Boligerne er først og fremmestet hjem, hvor beboeren bestemmer, men deter samtidig også en arbejdsplads, der skalleve op til Arbejdstilsynets krav. For at sikrebeboeren en større mulighed for at bevaresin identitet er det vigtigt, at plejehjemmetog Arbejdstilsynet accepterer, at boligensindretning med møbler, bøger, billeder ogpyntegenstande er af stor betydning forbeboeren. Fysiske genstande kan minde beboerenom deres liv, hvem de er og få demtil at føle sig hjemme. Hvis den nye beboerog de pårørende kender medarbejdernesbehov for f.eks. god plads ved sengen, så vilde i langt de fleste tilfælde kunne indrettehjemmet, så det kan fungere for alle. Der skal være en klar forventningsaf-fstemning, og den skal skabes gennem engod og åben kontakt og dialog mellemden nye beboer, medarbejderne og eventuellepårørende Det er en god ide, på baggrund af indflytningssamtalen,at udarbejde en beskrivelseaf beboerens livshistorie og hvem de nærmestepårørende er. En beskrivelse sommedarbejderne skal have let adgang til.Livshistorien kan indeholde informationom fødested, uddannelse, familie, erhvervsarbejde,livretter, bopæl og interesser. Harbeboeren eksempelvis en anden kulturelbaggrund, kan beskrivelsen også indeholdeet afsnit om denne. Livshistorien kan anvendestil at igangsætte samtaler med den enkeltebeboer f. eks. ved middagsbordet, hviset aktuelt diskussionsemne kan relateres tilbeboerens fortid.Livshistorien kan sammen med billeder afde nærmeste pårørende inspirere til samtaler,mens der eksempelvis udføres personligpleje. Sådanne samtaler er med til at fastholdeog underbygge beboerens identitetsamtidig med, at medarbejderen og den enkeltebeboer oparbejder et tæt og respektfuldtforhold til hinanden.I enkelte tilfælde sker det, at det ikke lykkesat forebygge at der opstår konflikter - hellerikke selvom ledelsen på plejehjemmet inddrages.Det er en ulykkelig situation for alle,som forringer livskvaliteten for beboerenog arbejdsvilkårene for medarbejderen. Deter i disse tilfælde i sidste ende kommunensansvar at igangsætte en decideret konfliktmæglingmellem plejehjemmets medarbejdere/ledelseog beboeren og dennes pårørende.Det kan være en god ide at inddrageen ekstern konfliktmægler for at hjælpe medat løse op for konflikten. Det er dog vigtigt,at kommunen sikrer, at medarbejderne løbendeuddannes i dialog og forebyggelse afkonflikter, så det undgås, at konflikter opstår.Livshistorien er helt central i plejen og omsorgenfor ældre med en demenssygdom.Livshistorien har stor betydning i forhold tilat kunne yde en individuel pleje og være enaf de få kilder til at forstå en særlig adfærd,reaktioner eller vaner. Der skal udarbejdes en ”livshistorie” forbeboeren, som medarbejderne kan brugei det daglige arbejde og kontakt medden enkelte beboerEn høj alder er ikke ensbetydende med, atlivet er statisk. Livshistorien skal løbendeopdateres af beboeren, pårørende og med-28


arbejderne, så nye behov også fremgår. Derkan komme et nyt oldebarn, og beboerenkan få en kæreste på plejehjemmet, og alledisse forhold skal skrives ind i livshistorien.Der skal være plads til at udfolde kærlighedslivet,selvom man flytter på plejehjem.Behovet for et kærlighedsliv og et seksuallivfor beboere på plejehjem mødes ofte af forbehold,fordomme og manglende viden frapårørende, medarbejdere m.fl. Det kan f.eks.skabe splittelse i familien, hvis den ældrebeboer finder sig en ny kæreste. Eller hvisdet på et plejehjem ligger i luften, at her erbeboerens seksualitet ikke eksisterende ellerikke velset, så kan der ubevidst læggeshindringer i vejen for beboerens naturligelivsudfoldelse. Herudover bidrager beboernesegen blufærdighed og manglende videnom helt normale aldersforandringer ellerafhjælpningen af disse også til, at den del aflivet unødigt forringes.Medarbejderne, som drager omsorg for beboere,der er afhængige af hjælp, kan bådeværne om og stimulere beboernes følelseslivi dagligdagen, f.eks. ved at vise takt, nårde træder ind i beboerens hjem, ved sammensætningaf beboere til måltider, ved atarrangere dans og andre muligheder forkontakt, eller festlige middage med lys ogblomster på bordet. Det kan bidrage til særligestunder, der fremmer både erindring,samtale, nærhed, fortrolighed, nye venskaber– eller måske flirt beboerne imellem. Levende dyr på plejehjem spreder oftestglæde og liv og kan have stor betydning forbl.a. demente beboere. På en række af landetsplejehjem har man allerede gode erfaringermed at lade ældre og demente omgåshunde og andre dyr i hverdagen.TrygFonden lancerede i 2010 et treårigt forskningsprojekt, TrygFonden Besøgshunde,som skal skaffe dokumentation for, om og hvorfor kontakten til hundene har en positiveffekt på ældre og dementes velbefindende.På samme måde som møbler, billeder ogandre ting kan have betydning for hjemligheden,kan det at medbringe sit kæledyrhave endnu større betydning for, hvordanden nye beboer falder til på plejehjemmet.Det bør derfor være muligt at medbringesit kæledyr, hvis man flytter på plejehjem.Beboeren, de pårørende og plejehjemmetskal i fællesskab afklare, hvordan pasningenaf kæledyret skal foregå. Plejehjemmetkan også selv holde dyr, det kan være fugle,hunde, hønsehold eller katte. Hvis der er dyrpå plejehjemmet, skal man selvfølgelig visehensyn over for de andre beboere, da derkan være nogle, der ikke bryder sig om dyreller f.eks. lider af sygdomme som eksempelvisastma, der kan forværres af dyrenestilstedeværelse. Det skal være muligt at have dyr på plejehjem– under hensyntagen til medarbejderneog de andre beboerePå Plejecenter Ærtebjerghaven i Odense har der de sidste syv år boet en kat. Kattenspreder glæde både blandt beboerne og personalet. Det er personalet, der sørger for,at katten får mad, og at kattebakken bliver skiftet.29


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>5. ET SUNDT <strong>OG</strong> AKTIVT ÆLDRELIVÆldre på plejehjem skal have mulighed forat leve et sundt og aktivt ældreliv ud fra devilkår, de har. Et sundt og aktivt ældreliv skalforstås bredere end blot sund og ernæringsrigtigkost og mulighed for fysisk aktivitet.Beboere på plejehjem har på trods af afhængighedaf hjælp fra medarbejderne ofte ressourcertil at deltage i hverdagsaktiviteter.Det sunde og aktive ældreliv skal derfortage udgangspunkt i den enkelte beboersønsker og muligheder, så det bidrager til enhøj grad af livskvalitet.SFI’s undersøgelse viser, at mad og drikke har stor betydning for beboernes livskvalitet.Undersøgelsen viser endvidere, at mad og drikke er et af de områder, hvor der erpotentiale for at forbedre beboernes livskvalitet. Beboernes livskvalitet kan forbedres ved atsikre, at maden både smager og dufter godt.Men det kan i lige så høj grad også være atsætte fokus på rammerne for måltidet, såsom samvær, bordopdækning og indflydelsepå måltidets sammensætning. For at skærpe appetitten skal der dufteaf mad forud for måltidetBlandt svækkede beboere er undervægt etstørre problem end overvægt. Beboere, derer i risiko for at blive eller allerede er underernæredeved indflytning på plejehjem, skalspise mange små måltider med et højt energiindholdog mange proteiner. Det er med tilat opbygge og bevare musklerne og dermedbevare beboernes smidighed og styrke. Denrigtige sammensætning af kosten forebyggerhospitalsindlæggelser, giver beboernemere energi og lyst til at deltage i hverdagslivetsamtidig med, at sygdomsrisikoen formindskes. Maden på plejehjem bør følge årstiderne,have smag samt være af ernæringsrigtigog god kvalitetMaden skal foruden at være ernæringsrigtigsammensat være mad, der tiltaler den ældre.Planlægning, indkøb og tilberedning afmad har tidligere været en stor del af hverdagslivet.Måltiderne er en del af den enkeltespersonlige identitet, og mange føler detsom tab af livskvalitet, hvis de ikke længerehar indflydelse herpå. Beboerne skal inddrages i menuplanlægningenog deltage i madlavningenEt godt måltid består af meget mere endmadens kvalitet. Omgivelserne er i høj gradogså en væsentlig faktor for, hvordan etmåltid smager. For at kunne nyde et måltider det vigtigt, at beboerne føler sig trygge oggodt tilpas. Derfor er det godt, hvis det rum,som måltidet indtages i, føles hjemligt ogemmer af en god atmosfære. Atmosfærenkan både beboerne og medarbejderne væremed til at påvirke i en positiv retning ved, atbeboerne f.eks. kan inddrages i indretningenaf rummet og hjælpe til med opdækningog oppyntning til måltidet. Mange beboere oplever, at de mister appetitten.Det kan der være flere årsager til. Detkan f.eks. være følgerne af et sygdomsforløb,bivirkninger ved indtagelse af medicin,hvis man bevæger sig mindre, ensomhedeller tandproblemer. Det er derfor vigtigt atfinde frem til, hvad årsagen er til, at beboerenmister appetitten, og at man så handlerherpå. Uanset om beboeren er undervægtig30


eller overvægtig, bør man få ernæringsrigtigmad og drikke. Men det vigtigste er, at beboernefår noget at spise og drikke frem for, atmaden er 100 pct. rigtig ernæringssammensat.Der skal være fokus på, hvad der skaberlivskvalitet for den enkelte. Else på 94 årskal, trods sin overvægt, have mulighed forat få et ekstra stykke lagkage, hvis det er det,som giver hende livskvalitet.Stor fredagsmorgenmad er et af flere tiltag, der på Plejecenter Fjordvang i Mariagersætter fokus på maden. På Fjordvang ønsker man gennem det gode måltid at styrkebeboernes livskvalitet og forebygge sygdomme. Ud over fredagsmorgenmaden arrangeresder også en cafédag, hvor man kan få kaffe, brød og en lille en. Beboerne og medarbejdernetager også ud og spiser eller laver grillaftener på terrassen. Den øgede fokuspå maden har bl.a. betydet, at beboerne nu sidder og hygger sig over aftensmaden i 2½time, og at andelen af underernærede beboere er faldet fra 75 pct. til 35 pct. på et år.Samværet og fællesskabet med andre kanvære med til at inspirere beboerne til atspise mere. Hvis stemningen er god, og derer andre at være sammen med, får beboernelyst til at spise mere. Medarbejderne spilleren stor og aktiv rolle i at sikre den gode stemning.Måltidet skal virke som en naturlig oghverdagsagtig situation. Medarbejdernekan hjælpe med at holde samtalen i gang,signalere at maden smager godt og på bedstepædagogiske vis hjælpe beboerne. Medarbejderne skal spise med, så de kaninspirere beboerne til at spise mere ogbidrage til at skabe en hyggelig stemningDet kan have stor betydning for den enkeltebeboers livskvalitet, hvis vedkommendefortsat kan invitere sine venner og familiepå middag. Det er derfor en god ide, at plejehjemmetgiver mulighed for, at pårørendeog andre fra lokalsamfundet kan spise medmod betaling.Det er også muligt at stimulere beboernes lysttil maden, ved at beboerne kan ønske dereslivretter. På nogle plejehjem kan man bestemme,hvilken mad der skal serveres på ens fødselsdag– andre steder tilbyder de valgfrihedblandt flere menuer. En anden måde at vækkeappetitten, skabe forventninger til måltidetog skabe liv i boligen på er ved, at beboernedeltager i dele af madlavningen. Ikke alle vilkunne deltage fysisk, men kan i stedet, hvis dehar lyst, følge med i aktiviteterne omkring tilberedelsenaf måltidet og derved stadig væreen del af fællesskabet og hverdagslivet.31


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong> Hverdagen på plejehjem skal rumme andetend personlig pleje. Dagen skal have et indhold,som kan være dagligdagsaktiviteter,så som madlavning, rengøring, fællessang,gåture, højtlæsning mv. Plejehjemmene skalprøve at inddrage beboerne, så de er aktivefrem for passive. Beboerne afspejler voressamfund, dvs. de er som mennesker megetforskellige. Ens smag ændrer sig sandsynligvisikke, fordi man flytter på plejehjem. Derskal være muligheder for alle.SFI’s undersøgelse viser, at et varieret udbud af aktiviteter er et af de områder på plejehjemmet,hvor der er størst mulighed for at forbedre beboernes livskvalitetSamtidig med at aktivitetsområdet er et afde steder, hvor der er størst mulighed for atforbedre beboernes livskvalitet, er det ogsået område, som ikke prioriteres i sammegrad som den personlige pleje.Plejehjemmet bør have et varieret udbudaf meningsfyldte aktiviteter, som matcherbeboernes forskellige typer af ønsker ogbehov – og ikke afspejler aktivering for aktiveringensskyld. Derudover skal aktiviteternetage højde for bl.a. kønsfordelingen,så der er noget for begge køn. Det er derforoplagt at samarbejde med de frivillige omudbuddet af forskellige aktiviteter. De frivilligekan tilrettelægge, afholde og i det heletaget give en hjælpende hånd til forskelligeformer for aktiviteter. Der skal være et varieret udbud af aktivitetertil beboerne, og aktiviteterne skalindtænke begge kønDet er sundt at mærke og se, hvordan årstiderneændrer sig. Hvis man altid befindersig indenfor og kun kigger ud af et vindue,får man ikke den samme fornemmelse afvejrets skiften. Det behøver ikke være besværligtat komme ud, i praksis betyder detmåske bare, at beboerne skal have overtøjpå og køres ud på terrassen frem for ind iopholdsrummet. Beboerne skal have mulighed for at fåfrisk luft hver dagPå nogle plejehjem er beboerne ude i denfriske luft hver dag, mens man på andre plejehjemikke kommer regelmæssigt udenfor.Det skal være frivilligt for beboeren at kommeud i det fri. Men hvis beboeren ikke fårtilbuddet, så er man måske heller ikke selvopmærksom på sit behov. Frisk luft har ofteen positiv effekt på humøret.På Boller Slot i Horsens sov en af de ældre demente beboere middagssøvn udenfor åretrundt. Det gav hende ro, da hun led af depressioner og havde behov for meget lys. Omvinteren havde hun ekstra overtøj på og lå i en sovepose. Den tætte kontakt til naturenvar til stor glæde for både den ældre, hendes pårørende og medarbejderne, som kunnese, at det havde en positiv indvirkning på hendes humør. Det er ud fra flere betragtninger en god ideat inddrage beboerne i dagligdagens gøremål.Beboerne har måske ordnet en rækketing selv, inden de kommer på plejehjem ogvil ofte gerne fortsætte med f.eks. at tørrestøv af, vande og passe blomster eller andremindre gøremål. Det er vigtigt at vedligeholdesine færdigheder, og medarbejderne32


må på den baggrund gerne stille krav ogmotivere beboeren til at hjælpe til og på denmåde støtte den ældre i at leve et aktivt livfrem for at se passivt til. Det kan bidrage til,at beboerne føler, at gøremålene har en betydning- ikke kun for beboeren selv i kraftaf at bevare færdigheder - men også over forandre. På nogle plejehjem er der traditionfor, at beboerne hjælper hinanden, f.eks. vedat øse maden op på tallerkenen for en, somikke selv kan tage maden.Hverdagsaktiviteter er en naturlig del af beboernes hverdag på plejecentretKastaniehaven i Give. Aktiviteter kan være at hyppe kartofler i køkkenhaven, hængevasketøjet til tørre på terrassen, skrælle kartofler, lægge madplan og meget mere.Beboerne skal have noget at stå op til, så de oplever en indholdsrig dagligdag. Udover hverdagsaktiviteterne arrangeres der bl.a. torvedage, hvor nærmiljøet omkringplejecentret inviteres med, og beboerne har boder. Kastaniehaven har desuden fællesarrangementer med kommunens institutioner og foreninger som f.eks. „olympiade“ isamarbejde med fritidshjem, og ”projekt udeliv” med de lokale spejdere.Mindst to ud af tre beboere på plejehjemhar en eller anden form for demens. Det betyder,at plejehjemmene nøje skal overveje,hvilke aktiviteter der passer til den enkeltedemente ældre. På nogle plejehjem har mangode erfaringer med at tage udgangspunkt iden dementes tidligere arbejdsliv. Er det enbeboer, som tidligere har været tømrer, kanvedkommende foretage nogle småreparationerog let tømrerarbejde, som betyder, athan kan relatere til fortiden og minderne, såaktiviteten faktisk får en betydning på flereplan. Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter– rengøring, madlavning og blomstervandingNogle beboere har en baggrund, hvor def.eks. har været vant til at læse meget, gå tilforedrag, deltage i samfundsdebatter, spilleskak mv. Andre vil hellere underholdes vedat se gamle danske film eller spille banko.Det kan bringe liv til plejehjemmet, hvis detåbner sig og har kontakt med lokalsamfundet.Beboerne kan få meget glæde af, at maninviterer små børn og deres dagplejere påbesøg, at der etableres besøgshundeordninger,at der arrangeres valgdebatter, filmaftener,hvor der vises gamle danske film, at sognepræstenarrangerer salmesang eller andresociale underholdende arrangementer,der kan være til glæde både for beboerneog andre borgere fra lokalområdet. Ved atåbne plejehjemmet for lokalsamfundet, kanman også prikke til forestillingen om, at etplejehjem er uden liv, og vise at en beboer,til trods for at man er svækket, er et levendemenneske med ressourcer og facetter. Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet,så der kan arrangeres fællesaktiviteterfor beboerne og borgerne fralokalområdetMen det er også vigtigt, at beboerne kunskal deltage, hvis de har lyst til det. Nogenvil måske i virkeligheden hellere sidde forsig selv og ”være alene”, mens andre synes,det er rigeligt at se andre deltage i forskelligeformer for aktiviteter. Det vigtigste er,at man har muligheden. Medarbejdere harogså en opgave i forhold til at vurdere, ombeboeren rent faktisk helst vil sidde for sigselv, eller om der i virkeligheden er tale omusikkerhed, og at beboeren måske skal støttesog motiveres til at være med.33


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>6. DEN DAGLIGE PLEJENår ældre flytter på plejehjem skyldes det,at de ikke længere kan klare sig selv og haret stort plejebehov. Det er centralt at skabesammenhæng mellem beboerens tidligereliv og det fremtidige liv på plejehjemmet ogsikre, at der er kontinuitet mellem pleje ogomsorg, herunder hverdagsrehabiliteringog vedligeholdelse af færdigheder samt sygeplejeog behandling.Undersøgelsen fra SFI viser, at det at have indflydelse på sin egen hverdag har betydningfor livskvaliteten. Da det er vigtigt for beboerne at have indflydelsepå deres egen hverdag, bør der værefokus på, hvordan beboerne også kan haveindflydelse på den daglige omsorg og pleje,da det udgør en stor del af beboerens liv oghverdag på plejehjemmet. Plejehjemmetbør tage udgangspunkt i beboerens evnerog udviklingsmuligheder samt inddrage beboereni tilrettelæggelsen og udførelsen afplejen. På den måde kan beboerens ønskertil plejen så vidt muligt efterkommes. Detbidrager til, at beboeren kan bevare en højgrad af selvstændighed og indflydelse påeget liv.Medarbejderne skal støtte og hjælpe beboereni udførelsen af den personlige pleje ogdagligdags aktiviteter. Hvis det er vigtigt forbeboernes velbefindende at have praktiskeog personlige gøremål at udfylde dagenmed, så skal det indtænkes i tilrettelæggelsenaf plejen, så beboeren får hjælp medudgangspunkt i, at de kan bevare eller forbedrederes evner til at tage bad, få tøj på,komme ud af sengen, spise, gøre rent og fåbesøg. Plejemedarbejdere eller terapeuterbør tilrettelægge særskilte aktiviteter, derhar som mål, at inspirere og motivere beboerentil at genvinde tabte færdigheder.SFI-undersøgelsen viser i 2011, at plejen er et af de områder, som beboerne er mesttilfredse med.For at kunne leve så selvstændigt og uafhængigtaf andres hjælp som muligt, skalhjælpen tilrettelægges fleksibelt og kunnerumme beboerens individuelle behov.Beboerne skal så vidt muligt fastholde dendøgnrytme, der passer dem bedst. Der skalvære mulighed for at sove længe og gå senti seng, hvis beboerne har lyst til det. Det kanhave særlig stor betydning, hvis beboerenhar en demenssygdom, som gør, at individuellebehov træder særlig tydeligt frem, ogdet at tilpasse omgivelserne efter disse kanvære en af de vigtigste socialpædagogiskeindsatser. Her er koblingen til beboerenslivshistorie en vigtig forudsætning for atkunne tilrettelægge en pleje, der passer denenkelte, særligt hvis evnen til at kommunikereer forsvundet. Det er derfor vigtigt, atman i dialog med beboeren eller dennespårørende indhenter så mange oplysningersom muligt, om beboerens ønsker til denpersonlige pleje. Plejen skal understøtte beboerens selvstændighedog uafhængighedDen ydre fremtoning, og hvordan den personligepleje varetages, har stor betydningfor menneskers livskvalitet. Beboerne børstimuleres så meget som muligt til selv atvaretage og deltage i den personlige pleje,herunder bad og hårvask, da det er med tilat vedligeholde nogle færdigheder. Det er34


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>samtidig med til at vende tankegangen, fraat beboeren er passiv, til at beboeren er aktivog så vidt mulig kan tage ansvar for siteget liv. For at understøtte dette kan manmed fordel inddrage medarbejdere med forskelligekompetencer.Det kan være en særlig udfordring for medarbejderneat sikre beboerens selvbestemmelse,hvis denne har en demenssygdomog måske har svært ved at se egne behov ogkommunikere disse. Magtanvendelse skalaltid forebygges, og det er derfor centralt atsikre, at medarbejderne har de nødvendigesocialpædagogiske kompetencer. Samtidiger det vigtigt, at man i medarbejdergruppernepå plejehjemmene løbende drøfterspørgsmålet om omsorgspligt og omsorgssvigt. Plejen skal tilrettelægges, så den enkeltebeboer får hjælp og støtte til at vedligeholdeog om muligt genvinde sine færdighederInkontinens er et tabubelagt emne formange beboere og ofte også for medarbejdergrupperne.Ufrivillig vandladning er etudbredt problem blandt beboerne og medførerringere livskvalitet, ikke mindst fordibeboeren trækker sig fra socialt samvær.Behandling er ofte mulig, men inkontinensopfattes ofte som en naturlig del af det atblive ældre, og mange tror derfor ikke, derkan gøres noget. For den enkelte beboer erdet vigtigt at vedligeholde evnen til at gå påtoilettet, da et af de største tab af værdighedfor mange voksne mennesker er at fåble på. Bleer er sidste udvej og må aldrig bliveen erstatning for personlig pleje Udover medarbejdernes indsats i forholdtil at støtte op om beboerens indflydelsepå eget liv, hvor beboeren er aktiv frem forpassiv, kan velfærdsteknologi 11 bidrage til,at beboerne kan blive mere selvhjulpne.Det har stor betydning for beboerens oplevelseaf at bevare værdigheden og mestringaf eget liv. Samtidig mindskes risikoen fornedslidning af medarbejderne i forhold tiltunge løft mv.De fleste mennesker ønsker selv at klaretoiletbesøg. Her kan de fysisk og psykiskstærkeste beboere f.eks. gøre brug af ethæve-sænketoilet med bidetfunktion oglufttørring og på den måde blive mere selvhjulpne.Medarbejderne kan også få gavnaf velfærdsteknologien i forhold til f.eks.brug af såkaldte husholdningsrobotter, somrobotstøvsugere, strygerobotter og gulvvaskerobotter,i den praktiske hjælp.Velfærdsteknologien giver mulighed for atorganisere arbejdet bedre, og den kan væremed til at klare tunge løfteopgaver, såledesat eksempelvis en medarbejder – mod hidtilto – ved hjælp af en loftslift kan hjælpeen beboer med at blive flyttet fra seng tilstol. Det frigiver medarbejderressourcer tilandre opgaver. Det kan både dreje sig ommere komplekse plejeopgaver, men ogsåopgaver af mere social karakter til glæde forbeboerne, således at beboerne ikke isoleresi deres hjem. De frigjorte medarbejderressourcer vedanvendelse af velfærdsteknologi skalbruges til mere samvær og aktivitetermed beboerne11 Velfærdsteknologi er brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser.Velfærdsteknologien skal understøtte og forstærke tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobiliteti den daglige færden.36


Indførsel af velfærdsteknologiske hjælpemidler på plejehjemmet Kastanjehaven iJyllinge har givet medarbejderne ekstra tid til samvær med beboerne, samtidig medat det har forbedret arbejdsmiljøet. Plejehjemmet har bl.a. indkøbt selvkørende støvsugere,gulvvaskere og en strygerobot. Beboernes boliger kan nu blive støvsuget af enrobotstøvsuger, mens medarbejderne og beboerne hygger sig over middagen.Projektet blev sat i gang ved, at en arbejdsgruppe på tværs af fagområder brainstormedepå, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der kunne være relevante. Siden blevbeboerne involveret. Inddragelsen af medarbejderne og beboerne i hele forløbet haralle oplevet som en stor del af grundlaget for det gode resultat.Velfærdsteknologi skal bruges med omtankeog i samspil med den personlige kontaktmellem beboeren og medarbejderen.Kommunerne skal være opmærksomme på,at behovet for menneskelig kontakt og samværikke kan erstattes af f.eks. bademaskiner,robotstøvsugere og varslingssystemer.Det er i den direkte og personlige kontakt,at medarbejderne bliver opmærksomme påændringer i beboerens fysiske eller psykisketilstand, og derfor kan handle, hvis de observererændringer eller hvis beboeren selv giverudtryk for at have fået det dårligere. Develfærdsteknologiske løsninger kan derforgive mere tid til nærvær.37


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>7. MENNESKER OMKRING BEBOERENSom beboer på et plejehjem lever man i ettæt samspil med andre mennesker. Man erafhængig af andres hjælp både i forholdtil den personlige pleje og rengøring, menogså ofte i forhold til at møde andre menneskerog deltage i sociale aktiviteter.Beboernes forhold til medarbejderne, ledelsenog de pårørende er derfor utrolig vigtig.Det samme er samspillet mellem de mennesker,der løbende har kontakt til plejehjemsbeboeren.Et dårligt samarbejde mellemf.eks. ledere og medarbejdere eller et dårligtforhold mellem pårørende og medarbejderekan afspejle sig i den enkelte beboers hverdagog dermed i sidste ende få en negativindflydelse på beboerens livskvalitet. Det er plejehjemsledelsen, der har det overordnedeansvar for plejen. Ledelsens holdninger,stil, og den måde disse udmønter sigi praksis, har stor betydning for beboerneslivskvalitet og for de relationer, der opbyggesmellem beboerne, pårørende og medarbejderne.Ledelsen er med udgangspunkt ien værdibaseret ledelsesstil kulturbærer forplejen, og for hvordan den enkelte beboerbliver mødt af medarbejderne. Det anbefales,at den ansvarlige ledelse tager udgangspunkti de fem værdier, som beskrives i kapitel2, som grundlag for det daglige arbejde.Det kan være med til at forøge livskvalitetenblandt beboerne og tilfredsheden blandtmedarbejderne.Organiseringen af ledelse og medarbejdereer forskellig fra plejehjem til plejehjem ogafhænger ofte af plejehjemmets størrelse.Store plejehjem har ofte en form for centerchefmed en række mellemledere, herunderledere af afdelinger under sig, hvor der påmindre plejehjem alene er en chef og ensouschef. Flere plejehjem har gode erfaringermed at dele ledelsesopgaven mellemen faglig og en administrativ leder. For atkunne udøve værdibaseret og kompetent ledelseer det helt centralt, at den ansvarligeledelse er til stede på plejehjemmet. Ledelsen og mellemlederne skal have etsolidt ledelsesfagligt niveauSFI’s undersøgelse viser, at en ud af fire medarbejdere ikke oplever, at de har indflydelsepå deres arbejde, og næsten hver tredje medarbejder føler, at de aldrig eller kunnogen gange oplever støtte og opbakning fra deres nærmeste leder.Undersøgelsen viser endvidere, at 25 pct. af medarbejderne mener, at kvaliteten i plejenikke er høj nok, og at det primært skyldes tidspres på grund af utilstrækkelig visitation ogsygdom blandt kolleger samt dårlig planlægning. De utilfredse mener ikke, at den mangelfuldeomsorg skyldes manglende faglige evner hos medarbejderne eller medarbejdernesindstilling til plejen og omsorg af beboerne.Når så mange medarbejdere oplever, at deikke har indflydelse på deres arbejde, mangleropbakning og støtte fra deres nærmesteleder, er der mange ledelsesudfordringerog et stort lederudviklingspotentiale påde enkelte plejehjem. Der skal derfor i allekommuner være kontinuerligt fokus på atudvikle ledelsen på plejehjem. Lederne, detværende både den øverste ledelse og mellemlederne,skal uddannes og måles. Detkan være i forhold til ledelseskompetencer,evne til at rekruttere, efteruddannelse, beboernestrivsel mv.38


Kommunerne bør på baggrund af ledelsesevalueringerog trivselsmålinger blandtbeboere og medarbejdere mindst hvertandet år vurdere plejehjemsledelsenVurderingerne skal tages alvorligt, og derskal handles på resultaterne både i kommunenog lokalt på plejehjemmet. Der kaneksempelvis udarbejdes en handlingsplanfor, hvordan plejehjemmet vil få beboerogmedarbejdertrivslen til at stige. Det børvære en kommunal målsætning, at plejehjemsområdetskal være et højstatusområde,hvor der er en ansvarlig ledelse medde rigtige ledelseskompetencer, tilfredse ogkompetente medarbejdere samt beboeremed en høj grad af livskvalitet.Ledelsen på de fleste plejehjem er underlagtrammer og vilkår udstukket af kommunerne.Det er ud fra de overordnede rammerog vilkår, at plejehjemsledelsen skallede plejehjemmet. Lederne oplever ofte etkrydspres mellem de kommunale forventningertil økonomi, afrapportering mv. ogforventningerne fra beboere og medarbejdere.Det er derfor vigtigt, at kommunernebakker op om plejehjemsledelsen og stillerde instrumenter og redskaber til rådighed,som er nødvendige for at sikre en værdigpleje af beboerne og tilfredsstillende arbejdsforholdfor medarbejderne. Ledelsen og mellemlederne skal have defornødne redskaber stillet til rådighed,som kan understøtte det daglige arbejdemed f.eks. planlægning, afrapportering,pårørendesamarbejde herunder konflikthåndtering,medarbejderudviklingmv.I SFI-undersøgelsen peger medarbejdernebl.a. på, at dårlig planlægning og et højt sygefraværpåvirker kvaliteten af plejen. Vedat have fokus på sygefraværet og en bedreplanlægning kan ledelsen både sikre enbedre kvalitet i plejen til gavn for beboernesamt en større trivsel blandt medarbejderne.Flere kommuner har haft held til at nedbringesygefraværet ved bl.a. at lade medarbejderneselv stå for vagtplanlægningen.Det medfører, at medarbejderne oplever, atde har indflydelse på deres arbejde og opbakningfra ledelsen.En god ledelse har evnen til at opbygge etfælles sæt af værdier, der anviser retningslinjerfor arbejdet, så medarbejderne er istand til effektivt, fagligt og på en medmenneskeligmåde at levere en individuelt tilpassetomsorg og pleje. Det er ledelsens opgaveat sikre de rette kompetencer i forholdtil de opgaver, der skal løses. Ledelsen harendvidere en opgave i at markedsføre plejehjemmet,så attraktive medarbejdere finderinteresse for det værdisæt og de opgaver,der er på plejehjemmet. Det er helt centraltat få rekrutteret de rigtige medarbejdere,således at de har de rette kvalifikationer ogholdninger til de opgaver, som skal løses. Det er vigtigt, at den ansvarlige ledelse erplaceret centralt på plejehjemmet, så dendels er tilgængelig i dagligdagen og synligfor alle – beboere, medarbejdere og pårørende,og dels får en sikker fornemmelsefor, hvad der sker på plejehjemmet. Men deter mindst lige så vigtigt, at den nærmesteleder dagligt deltager i arbejdet og livet påplejehjemmet for ved selvsyn at fornemme,hvordan det går. Mellemledere, herunderafdelingsledere, teamledere m.m. skal væresynlige og tilgængelige, fordi de i praksis udøverden faglige ledelse af medarbejderne. Ledelsen og mellemlederne skal væretilgængelig i dagligdagen, så det er nemtfor beboere, medarbejdere og pårørendeat komme i kontakt med demDen synlige ledelse bør også vises ved, atafdelingslederne ikke kun er til stede påplejehjemmet hverdage mellem kl. 8 og 16.Ved også jævnligt at være på plejehjemmetpå andre tidspunkter af døgnet og i weekendenkan ledelsen bedre fornemme, hvordanplejehjemmet fungerer, og det giver også39


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>aften- og nattevagter samt de pårørendebedre mulighed for at møde ledelsen.For at udvikle medarbejderne og få dem tilat trives er det samtidig vigtigt, at ledelsenudsender tydelige signaler vedrørende omgangstonen,og hvad kvalitet i plejen er, somogså er inkluderende i forhold til medarbejderneog anerkendende i forhold til deresfaglighed. Det er med til at udvikle medarbejderneog få dem til at føle sig værdsat.Ledelsen bør også anerkende det krydspres,medarbejdere ofte står i mellem krav fra ledelsen,ønsker fra beboerne og pårørendesamt egen faglighed. Et godt arbejdsklimagiver de bedste forudsætninger for at udøveen god omsorg for beboerne.Ledelsen skal være klar og tydelig i sin kommunikationi forhold til medarbejdere, beboereog pårørende. Ledelsen skal vise, atden brænder for opgaven med at tage sig afbeboerne og skal overføre sit engagementtil medarbejderne og derved skabe en godstemning. Ledelsen og mellemlederne skal gå forrestog vise, hvordan værdierne skal udlevesDet er også vigtigt, at ledelsen planlæggerarbejdet, så medarbejderne får tid til bådepleje, omsorg og samvær med beboerne, ogansporer medarbejderne til i størst muligtomfang at være sammen med beboerne ogvære fleksible over for beboernes behov.Endelig skal ledelsen skabe rum for, at medarbejdernefår mulighed for videreuddannelseog refleksion i forhold til den pleje ogomsorg, der gives til den enkelte beboer. Medarbejderne er af særlig betydning forbeboerens velbefindende. Medarbejderneskal sikre, at den enkelte beboer på plejehjemmetfår den bedst mulige pleje, mendet er også centralt, at medarbejderne eropmærksomme på de behov, der ikke direktehar med den personlige pleje at gøre.Der skal være fokus på, at plejehjemmetførst og fremmest er beboerens hjem, og atde er der for at hjælpe og støtte beboeren.Medarbejderne skal derfor være katalysatorerfor, at beboeren får mulighed for at leveet liv så tæt på sine egne ønsker som muligt. Det er vigtigt, at medarbejderne udviserrespekt for beboernes valgHovedparten af medarbejderne på plejehjemer uddannet social- og sundhedshjælpereog social- og sundhedsassistenter.Derudover er der ofte ansat sygeplejersker,fysio- og ergoterapeuter samt ufaglærte.Nogle plejehjem har også ansat pædagogiskpersonale, der kan være med til at sætte fokuspå, at medarbejdernes opgaver ikke kuner af pleje- og sundhedsfaglig karakter, menat de også omfatter sociale og aktiverendeopgaver. Det kan være med til at sætte fokuspå den mere aktiverende inddragelse iplejen.SFI-undersøgelsen viser, at beboerne generelt er positive i vurderingen af deres relationtil medarbejderne. 92 pct. af beboerne angiver relationen til enten at være megetpositiv eller positiv, mens 6 pct. angiver relationen til at være neutral og kun 1 pct. somværende dårlig.SFI-undersøgelsen har også spurgt medarbejderne om deres relation til beboerne. 97pct. af medarbejderne vurderer relationen til beboeren som meget positiv eller positivog 3 pct. som neutral. Medarbejderne er således mere positive i deres vurdering af relationenend beboerne.40


Det er rigtig glædeligt, at både beboerne ogmedarbejderne er af den opfattelse, at deresrelation er god. Men man skal være opmærksompå, at der er et ulige magtforholdmellem beboere og medarbejderne. Det erikke bevidst eller formuleret i ord. Men langthovedparten af beboerne er fuldstændig afhængigeaf medarbejdernes hjælp. Det erderfor vigtigt, at medarbejderne hele tidenfår mulighed for at udvikle deres faglighed,så de kan håndtere det ulige magtforhold.Plejehjemsbeboerne skal behandles medrespekt og som enkeltindivider. Mange afbeboerne på plejehjem har vanskelig vedat kommunikere. Kommunikationsformenskal indrettes efter den enkelte beboer. Detgælder også den måde, medarbejderne tiltalerbeboerne på. Nogle beboere sætter storpris på at blive tiltalt meget direkte, mensandre helst vil have mere distance og vil kaldesved efternavn. Uklarhed og dårlig kommunikationkan skabe problemer. Det er vigtigtfor beboerens trivsel, at medarbejderneer opmærksomme på beboerens signaler,og at de i kommunikationen med beboerener anerkendende, reflekterende, nysgerrigeog lyttende.På Baldersbo og Torstorp plejecentre i Høje-Taastrup Kommune har en øget fokus påkommunikation medført, at beboerne er blevet mere trygge. Det bliver set på kommunikationenmellem beboere og medarbejderne og indbyrdes blandt medarbejderne.Resultatet er en øget fokus på den enkelte beboers behov, således at arbejdstiden ogmedarbejdernes arbejde i den enkelte ældres hjem nu planlægges ud fra beboerensbehov for pleje, aktiviteter, hygge og dialog. -Det er kun beboere, som har brug for hjælpog støtte, der bor på plejehjem. Men hjælpog støtte kan opleves positivt, hvis det ydesmed et følelsesmæssigt engagement oggensidighed i relationen mellem beboer ogmedarbejder. Det er grundlæggende i pleje-og omsorgshandlinger, at der etableresen relation, som får beboeren til at føle sigværdsat. Beboere bliver mere aktive og engagerede,når de får en god omsorgsbaseretstøtte.Medarbejdernes arbejdsplads er både arealernemed fælles funktioner for alle beboerneog den enkelte beboers private hjem. Detstiller specielle krav om en særlig forståelsefor, hvornår man bevæger sig i den ene ellerden anden af de to sfærer, hvornår der ertale om ”det fælles”, og hvornår der i endnuhøjere grad skal tages ”individuelle hensyn”til beboerne og deres pårørende.Når man arbejder på et plejehjem, er detnødvendigt at udvise fleksibilitet. Man kansige, at medarbejdernes overordnede opgaveikke alene er at pleje beboerne, menogså er at bistå beboerne til at leve et værdigtliv, der er deres eget. Arbejdsopgaven erderfor ikke forudsigelig og veldefineret, forbeboernes situation kan ændre sig fra timetil time og fra dag til dag. Det betyder, at derkan være behov for at få hjælp til en pludseligopstået og uforudset opgave. Det erderfor også vigtigt, at man er nærværendei mødet med beboeren - et møde der skalbygge på erfaring og professionalisme menogså på empati, nærvær og samvær. Det ervigtigt, at medarbejderne har både fagligeog menneskelige kvalifikationer til at arbejdepå plejehjem.Medarbejderne er utrolig vigtige for beboernestrivsel, ikke blot skal de yde en godpleje, men de er også kulturens vogtere påplejehjemmet. De skal sikre den gode stemningbåde i beboerens eget hjem, når dergives personlig pleje, og ikke mindst i plejehjemmenesfællesrum. Medarbejderne skaldeltage i livet. De bør spise med ved måltiderne- være en slags vært, der får snakkentil at gå. Det får beboerne til at spise mere.Endvidere skal de også deltage i og - eksem-41


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>pelvis sammen med frivillige - styre fællesaktiviteterne.Medarbejderne skal forsøgeså vidt muligt at inddrage beboerne ikkekun i underholdende indslag, men i høj gradogså i dagligdags gøremål, som kan styrkeeller vedligeholde den enkelte beboers færdigheder. Medarbejderne bør i så stor udstrækningsom muligt være sammen med beboerne.De skal deltage i og anspore til, at derer et socialt liv på plejehjemmeneBeboerne skal føle sig trygge hele døgnet.Det er derfor vigtigt, at plejehjemmet ergodt bemandet hele døgnet rundt. Der eringen grund til, at et plejehjem har en hospitalsrytme,hvor hovedparten af medarbejdernemøder ind tidligt på morgenen og gårmidt på eftermiddagen, så der er forholdsvisfå på arbejde om aftenen og i weekenden.I dag spiser de fleste varm mad til aftenog har sociale aktiviteter om aftenen og iweekenden, og det bør beboerne på plejehjemogså få mulighed for at vælge. Medarbejdernes arbejdstider bør indrettesefter opgaverne - af hensyn til beboernestrivsel er det derfor vigtigt med engod aften- og weekendbemandingDet er vigtigt, at der ikke opstår subkulturer,så beboerne f. eks. oplever en betydeligforskel på aftenvagten og nattevagtens indsats,eller om man i forhold til plejestandardenog omgangstonen kan mærke hvilketaftenvagtteam, der er på vagt.SFI’s undersøgelse viser, at hovedparten af beboerne på plejehjem har børn, børne- ogoldebørn. Det fremgår, at familien, især børnene, generelt er gode til at besøge beboerne. Det er positivt, at langt hovedparten af beboernepå plejehjem ofte får besøg, og SFIundersøgelsenviser også, at nære relationermed andre er afgørende for beboernesoplevelse af at have det godt. Beboerne sermeget frem til og nyder at få besøg af pårørende.For mange af de demente beboere erde pårørende også et vigtigt bindeled mellemdet tidligere og det nuværende liv.Beboeren skal selvfølgelig have mulighedfor at holde så tæt kontakt til sine pårørendesom muligt, og det skal være muligt for depårørende at deltage i beboerens liv. Noglepårørende kommer hver dag, det er især,hvis beboeren har en ægtefælle, der ikke borpå plejehjemmet. Det gælder for ca. en tredjedelaf mændene på plejehjem. Men manskal også være opmærksom på, at ikke allepårørende har et stort overskud til at tagesig af sit familiemedlem. De allernærmestepårørende kan være meget nedslidte efter iflere år at have ydet en stor omsorgsindsats.Plejehjemmets medarbejdere og ledelseskal være ekstra opmærksomme på de beboere,som ikke har familie eller venner,som besøger dem. SFI-undersøgelsen visernetop, hvor stor en betydning besøg har forbeboernes livskvalitet. Medarbejderne kanderfor i samråd med beboerne tage kontakttil en mulig besøgsven og på den måde prøveat bidrage til muligheden for at få besøg.Medarbejderne skal også være opmærksommepå, at der nogle steder eksistererkonflikter mellem beboere og pårørende,som betyder, at beboerne ikke vil modtagebesøg fra de nære pårørende, eller de pårørendeer bosat langt væk og derfor ikke harmulighed for jævnlige besøg. Fraværet af konkrete gøremål og usikkerhedpå egen rolle og på, om medarbejderne nugør det godt nok, kan også påvirke samværetmellem beboeren og de pårørende. Det42


kan gøre det svært at være på besøg eller athave besøg, og det kræver, at man finder nyesamværsformer. De fleste familiemedlemmeropholder sig i den private bolig, når deer på besøg, og de oplever ikke fællesarealernesom et sted for et hyggeligt privat visit.Det kan gøre besøget anstrengt og af ogtil lidt kedeligt, fordi nogle beboere ikke kangive ret meget tilbage til den besøgende.Plejehjemmet bør tænke i, at gøre det spændendefor børn, børnebørn og oldebørn atkomme på besøg. Det kan være, at der skalvære områder, der er særligt velegnede tilbesøg, f. eks.kan de pårørende få mulighedfor at spille på plejehjemmets nintendo wii.Man kan spille sammen, eller beboerne kansidde og nyde, at der er liv på plejehjemmet.En imødekommende og inddragende stemningpå et plejehjem kan betyde, at vennerog de lidt yngre slægtninge, som børne- ogoldebørn, kommer oftere og føler en størretilknytning til stedet. Derfor kan plejehjemmenemed fordel inddrage de pårørende iaktiviteter på fællesarealerne og til at deltagei middagen. Det er med til at skabe mereliv på plejehjemmet til glæde for de andrebeboere, og det kan også i mindre omfangvære med til at hjælpe medarbejderne.43


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>Pårørendesamarbejdet er en løbende proces på Liselund Demenscenter. Der arrangeresderfor særlige temaeftermiddage for medarbejderne, hvor det diskuteres, hvad detvil sige at være pårørende, herunder hvad indflytningen på plejehjem betyder for relationenmellem beboeren og de pårørende.For at undgå og mindske konflikter mellem medarbejderne og de pårørende anvenderman en anerkendende tilgang til kritik fra de pårørende, og er der tegn på uoverensstemmelsermellem medarbejderne og de pårørende, inviteres de pårørende til ensamtale. Ligeledes gøres der meget ud af, at de pårørende løbende orienteres om beboernesaktiviteter, og der er bl.a. mulighed for, at pårørende ugentligt kan få et brevmed oplysninger om, hvad beboeren har oplevet. Det skal gøres attraktivt for de pårørendeat være på plejehjemmetOgså de pårørende skal være bevidste om, atbeboerne er selvstændige individer, der harret til et privatliv. Pårørende bør vise respektoverfor sit nære familiemedlem - som for deandre beboere og de ansatte. Som pårørendeskal man have forståelse for, at beboerne boret sted, hvor der er store fællesarealer og etnært samkvem med naboer og medarbejdere,der skal hjælpe alle beboerne, også dem sommangler støtte fra pårørende. De pårørendeskal også gøre sig klart og acceptere, at selvomman er gammel, så kan man stadig ændrevaner. Det kan være at tillægge sig nye sovevaner,få nye livretter, eller at man forelsker sig ien af de andre beboere. Det er vigtigt, at de pårørende udviser respektfor beboerens valgDet er vigtigt at inddrage de pårørende løbende,da gensidig forventningsafstemningkan hindre mange konflikter. Nogle pårørendehar gennem flere år opbygget deres egenmåde at drage omsorg for det plejetrængendefamiliemedlem på. Medarbejdernekan derfor føle, at de pårørende stiller storekrav og kontinuerligt overvåger og blandersig i deres arbejde. De pårørende kan haveoplevet en konkret situation på en måde,mens medarbejderne har set situationenanderledes. I konfliktsituationer kan de pårørendehave en bedre kommunikativ evneend medarbejderne for eksempel på baggrundaf uddannelse eller livserfaring. Deter derfor vigtigt at informere de pårørendeom stort og småt. Ledelsen skal også ”klædemedarbejderne ordentligt på” og samtidigsikre, at de pårørende har let adgang til enrepræsentant fra ledelsen, for at dialogenkan blive så konstruktiv som mulig. Ros ogris om enkle og praktiske forhold skal givesdirekte til medarbejderne, mens de pårørendeskal gå direkte til ledelsen, hvis der erstørre samarbejdsproblemer eller konflikter.Hvis konflikten fortsætter, er det i sidsteende kommunens ansvar at sætte gang i endecideret konfliktmægling. Ledelsen og mellemlederne skal sikre, atmedarbejderne og de pårørende løbendehar dialog med hinanden44


8. DEN FRIVILLIGE INDSATSDet er en god ide at åbne plejehjemmene forde frivillige og lokalsamfundet. De frivilligekommer af lyst og medmenneskelighed oghar mulighed for at udvise en anden formfor fleksibilitet og tilgang til beboerne endmedarbejderne.I forhold til at få besøg viser SFI-undersøgelsen, at 35 pct. af beboerne får besøg højstén gang om ugen eller flere gange om måneden, mens 12 pct. af beboerne højst får besøgén gang om måneden. SFI’s undersøgelse viser også, at selvom mange beboere hargod kontakt til især deres nærmeste pårørende, så er behovet for social kontakt denfaktor, der forbedres mindst i forhold til at flytte på et plejehjem.45


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>Antallet af besøg har, som SFI’s undersøgelseviser, stor betydning for beboerneslivskvalitet. Jo færre besøg beboeren får,des dårligere er livskvaliteten. Det er derforutrolig vigtigt, at plejehjemmene har fokuspå beboernes sociale kontaktbehov.Ikke alle plejehjem har tilknyttet frivillige.SFI’s undersøgelse af forholdene på plejehjemviser, at 68 pct. af plejehjemmene har frivilligetilknyttet. Alle plejehjem bør have frivillige tilknyttet,for de frivillige kan tilbyde beboerenen meningsfuld og ligeværdig medmenneskeligkontakt og dermed være med til at opretholdede livsværdier, beboeren har haft, indende blev afhængige af andres hjælp. Beboerenkan sammen med de frivillige få nye oplevelserog dele livserfaringer, sorger og glædersamt få lejlighed til at høre nyt fra det lokalsamfund,som de stadig er en del af. Der bør være frivillige på alle plejehjemIfølge SFI’s undersøgelse vurderer 12 pct. af beboerne, at de ofte er ensomme, og 29pct. tilkendegiver, at de af og til er ensomme.Et besøg fra en frivillig besøgsven kan væremed til at forebygge ensomhed og fremmelivskvaliteten for beboeren. At opleve, at etandet menneske frivilligt interesserer sigfor en og udviser omsorg, kan betyde enforskel i livskvalitet for den, der er ensom.En besøgsven kan give en til tider lang dagindhold.Mange beboere nyder at få læst højt ellerhyggesnakke om familien. Besøgsvennenkan opmuntre til og sammen med beboerendeltage i aktiviteter som at gå ture iplejehjemmets have eller nabolaget ellerbare ledsage beboeren ud i fællesrummet.Besøgsvenordningen kan etableres medplejehjemmet som igangsættende bindeled,og efterfølgende er det så op til beboerenog besøgsvennen, hvad bekendtskabetskal udvikle sig til. De frivillige kan også være tilknyttet plejehjemmetog være med til at arrangere oghjælpe medarbejderne med at afholde ogdeltage i sociale aktiviteter på plejehjemmet.Der er mange muligheder. Det kan væreat hygge om beboerne, læse højt af den lokaleugeavis, spille wii med beboerne, gå entur, bage brød, arrangere sangaftener, dansemed beboerne, få beboerne ud i naturen,hjælpe ved tøjindkøb, deltage i middagenosv. De frivillige kan også fungere som vågekonerfor døende. Beboerne kan, hvis detikke kræver deltagelse af sundhedsfagligtuddannet medarbejderne, og man huskerat melde særlige opmærksomhedspunktertilbage til plejehjemmet, også bede deresbesøgsven om at tage dem med til læge ellertandlæge. Mulighederne for forskelligeaktiviteter er utallige. Ensomme beboere bør opfordres til at fåen frivillig besøgsvenÅret rundt hver tirsdag kl. 10 dukker frivillige fra Ældre Sagen op for at trille en tur medfem til ni beboere på Møllebo Centret i Rask Mølle. I det daglige bliver de frivillige kaldtfor kørestolsskubberne. Turene foregår altid i samlet flok og varer ca. en time. De kørerog går rundt både i byen og i skoven og følger med i alt, hvad der sker. Der køres forbibeboernes tidligere hjem, hvor barndommens minder får en opblomstring. Andre turegår til Brugsen eller Røde Kors’ genbrugsbutik. Og om sommeren spises der is på bænkeni byens grønne anlæg.46


De frivillige yder ofte en indsats på det almenmenneskeligeplan, men de får ogsåmeget igen i form af venskab, samvær, fællesskabog glæden ved at gøre en forskel ogvære til gavn for andre.Mange kan få glæde af at blive frivillige pået plejehjem. Det kan være mennesker, derhar haft pårørende på plejehjemmet, nyligtpensionerede som har fået lidt tid til overs,mennesker som engagerer sig i og åbnerplejehjemmet mod lokalområdet. Det kanogså være unge mennesker, der kan bringeanderledes liv ind på plejehjemmene, ogsom samtidig kan få meget igen ved at værenoget for andre og nyde samværet med ældrefra en anden generation. Der er ogsåvirksomheder, der afsætter en dag om årettil, at deres ansatte yder frivilligt arbejde pået plejehjem.47


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong> - Medarbejderne skal løse de opgaver, hvorder er visiteret en ydelse, eller hvor der eret behov, der på baggrund af et lovgrundlagkræver faglig kompetence. De frivillige kanløse opgaver i tilknytning hertil og først ogfremmest af omsorgsmæssig karakter. Defrivillige skal ikke overtage plejehjemmetsansvar for plejen og omsorgen for beboerne.De frivillige skal derimod i samarbejde medmedarbejderne ind og gøre det, som givermening for beboerne, medarbejderne, defrivillige og plejehjemmet som helhed. Detkan eksempelvis være underholdende aktiviteteri samarbejde med medarbejderne.Det er vigtigt, at de frivillige og plejehjemmetsmedarbejdere arbejder sammen omat sikre beboerne den bedst mulige trivsel istedet for at modarbejde hinanden.Plejehjemmene bør sikre, at der er fysiskrum og plads til pårørende og frivillige, somønsker at yde en frivillig indsats på plejehjem.Plejehjemmet kan endvidere også integrerede frivillige ved at lade dem benytteplejehjemmets faciliteter som eksempelviset træningscenter. Der bør skabes rum og plads til de frivilligeEn gruppe frivillige har dannet en aktivitetsforening på plejeboligerne Bronzealderveji Odder. Foreningen skaber liv på plejecentret ved at arrangere faste besøg i varmtvandsbassinog gudstjenester, passer haven, laver sangarrangementer og hygger ombeboerne i det daglige. De frivillige har stået for indvielsen af en ny hønsegård og etdrivhus, som beboerne er meget glade for. Medarbejderne har fokus på, at det er vigtigt,at der bliver taget godt imod de frivillige, så de bliver en del af fællesskabet.Et mere systematisk arbejde med de frivilligepå et plejehjem kan understøttes ved, atplejehjemmet udpeger en af medarbejdernesom frivilligkoordinator. Koordinatorerneskal indgå i et tæt samarbejde med de frivilligeorganisationer. Samarbejdet mellem medarbejderne, defrivillige og de frivillige organisationerbør understøttes med en frivilligkoordinatorDet kræver noget særligt at være frivilligpå et plejehjem. Den frivillige skal respektereden enkelte beboers privatliv og selvbestemmelsesretog samtidig have forståelsefor, at plejehjemmet ud over at være ethjem også er en arbejdsplads. Det er såledesvigtigt, at den frivillige overholder sin tavshedspligt,og at der ikke kommer penge mellembeboeren og den frivillige. Det kan eksempelvisske gennem de frivillighedsaftaler,som mange frivilligorganisationer laver.Selvom de frivillige bringer ekstra kvalitetind i beboernes liv, så kræver det også tid,energi og kompetencer for medarbejdernepå plejehjemmene at lede og fastholde defrivillige. Derfor er det også glædeligt, atlangt hovedparten af medarbejderne mener,at de frivillige forbedrer hverdagen forbeboerne. Men for at imødekomme eventuellekonflikter på plejehjemmet bør dervære en dialog mellem beboere, frivillige ogmedarbejderne om, hvilke retningslinjer dergælder for samarbejdet. Nye frivillige, skalinden de kommer på plejehjemmet, orienteresom retningslinjerne, som regelmæssigtbør tages op til revision. Gennem en dialog med de frivillige børder fastlægges retningslinjer for den frivilligeindsats.48


9. DEN SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSBeboere på plejehjem har, som den øvrigebefolkning, ret til sundhedsfaglig behandling,hvis der er behov for dette. Det betyder,at beboere, på lige fod med alle andre, harret til at blive udredt, indlagt og behandlet.SFI’s undersøgelse viser, at en relativ god helbredstilstand er vigtig for beboernes livskvalitet.Den påvirkes i negativ retning, hvis beboeren oplever mange smerter i hverdagen.Plejehjemmene har med udmøntningen afkommunalreformen oplevet, at borgere udskrivestidligere fra hospitalet, end det førvar tilfældet. Det stiller andre krav til medarbejderneskompetencer og arbejdsgange.Og denne udvikling ser ikke ud til at ændresig. Plejehjemmene og kommunerne må derforforberede sig på, at de har behov for fleresundhedsfaglige kompetencer til at løse opgaverne.Men plejehjemmene skal ikke udviklesig til at være minihospitaler, men skalfastholde fokus på, at de er et hjem.49


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong> I dag oplever store plejehjem i f.eks.København, at de kan have op mod 150 forskelligepraktiserende læger tilknyttet. Detvil være gavnligt for både samarbejdet mellemlægen og medarbejderne på plejehjemmet,men også for den enkelte beboer, hvisden ældre beboer har mulighed for at vælgeen læge, der er fast tilknyttet plejehjemmet.12Det skal være et frivilligt valg for beboerne,og hvis beboerne ønsker at beholde denpraktiserende læge, som de har haft desidste mange år, skal der selvfølgelig væremulighed for det. Men ved at vælge en læge,der er fast tilknyttet plejehjemmet, får beboerenen læge, der både har et godt kendskabtil ældre og plejehjemmet og en bedremulighed for at få konsultation i egen bolig.Derudover vil en fast tilknyttet læge kunnekomme nogle timer om ugen og indgå i dettværfaglige arbejde med medarbejdernepå plejehjemmet. En fast tilknyttet læge vilf.eks. kunne bidrage til bedre medicinhåndteringog færre indlæggelser. Der bør indføres fast tilknyttede læger,så der på plejehjemmene kontinuerligtkommer læger med et specialekendskabtil alderdomsbetingede sygdomme Plejehjemmet skal i samarbejde med denfast tilknyttede læge, i forhold til den enkeltebeboer, sikre, at der er den nødvendigemedicin til rådighed, f. eks. smertestillendemedicin, til akut opståede smerter.Derudover er det vigtigt, at der er et bredtspekter af lindrende medicin til rådighedtil den enkelte, så beboeren i den terminalefase kan lindres hurtigt og bedst muligt. Plejehjemmene bør have en form for”akutpakke” af medicin, som kan lindre iden terminale faseÆldre mennesker anvender gennemsnitligtmere medicin end yngre, fordi der med alderenkommer flere sygdomme, der krævervedvarende behandling. Medicin skal vedordinering føres ind i en journal. Det kanvære vanskeligt at få adgang til journaler påtværs af sektorer, så det kan være svært at fået samlet og validt overblik over den enkeltebeboers medicinforbrug.Der foretages i dag en medicingennemgangpå alle plejehjem af den enkelte beboerspraktiserende læge. Gennemgangen variererfra den ene praktiserende læge til denanden. Nogle gennemgår medicinen overtelefonen, mens andre er mere grundige ideres gennemgang. Også i forhold til medicingennemgangenvil det være en fordel, atder er faste tilknyttede læger. De fast tilknyttedelæger vil med deres faste ugentlige besøgfå et større indblik i f.eks. den medicin,som beboeren har fået ved udskrivelse frasygehus. De fast tilknyttede læger, apotekerne ogde faste medarbejdere bør en gang årligti fællesskab systematisk gennemgå hverenkelt beboers medicinBeboere med et kompleks sygdomsbilledeMange beboere lider af flere sygdomme –ofte 4-5 forskellige. Beboerne vil typisk haveet eller flere symptomer/problemer, hvilketofte gør sygdomsbilledet komplekst. Detdrejer sig f.eks. om fejlernæring og vægttab,depression, langvarigt sengeleje, behandlingmed meget medicin mv.12 <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat pilotprojektet”Fast tilknyttede læger i plejebolig og plejehjem”. Projektet gennemføres i øjeblikket på udvalgte plejecentre iseks kommuner. <strong>Social</strong>styrelsen står for gennemførelsen af projektet, og SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd skal evaluere projektet.50


Det komplekse sygdomsbillede kræversærlig omhyggelig medicinsk behandling,og plejeopgaven er også vanskelig. En kvalificeretbehandling og pleje af komplekseplejebehov kræver en særlig ekspertisefor, at plejehjemmene kan sikre beboerneden størst mulige livskvalitet. Derfor er detvigtigt, at medarbejderne løbende kompetenceudviklesfor at kunne håndtere disseudfordringer. Desuden er det vigtigt, at prioritereforskning på området og støtte eksempelvisudviklingen af telemedicin, somkan være en af de løsninger, der kan bidragetil at sikre, at beboerne på plejehjem sikresden mest kvalificerede behandling. Forskningen i aldersbetingede sygdommeskal opprioriteres (geriatri)At hindre forebyggelige indlæggelser forudsætter,at man tidligt i et forløb er opmærksompå en ændring i beboerens almentilstand.En ændring i funktionsniveauet kanvære symptom på begyndende sygdom. Deter derfor vigtigt, at medarbejderne på plejehjemmethar de fornødne kompetencer tilat kunne identificere symptomer og inddragerde relevante samarbejdspartnere, hvisdet er påkrævet. Medarbejderne skal kontinuerligt udviklederes kliniske kompetencer i forholdtil at kunne observere og handle på beboerensalmentilstand51


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>10. DEN BEDSTE AFSLUTNING PÅ LIVETEn fjerdedel af alle danskere dør på plejehjem.Døden er derfor en ”hverdagshændelse”på et plejehjem, men det betyder ikke,at man skal gemme den væk eller behandlealle ens. Tværtimod skal plejehjemmet sikre,at beboerne får den mest værdige afslutningpå livet, hvor beboeren oplever, at derbliver taget hensyn til vedkommendes ønsker,og at man får lov til at dø i så trygge,rolige og tillidsfulde omgivelser som muligt. Med de mange dødsfald oplever beboernederfor jævnligt, at en spiseplads ved middagsbordetstår tom, boliger bliver tømtfor ting, og rustvogne henter kister på plejehjemmetsparkeringsplads. Ofte bliver”snakken” om døden taget for sent, fordimedarbejderne ikke føler sig rustet til deteller er utrygge ved det.Det kan være svært, og det kræver mod attale om døden. Men jo mere åbent, der talesom døden, des nemmere bliver det at sikreen værdig død, så tæt på beboerens ønskersom muligt. Plejehjemmet kan i den forbindelsebl.a. trække på præsters erfaringermed at tale om døden. Mange præster harrigtig gode kompetencer, og de er vant til atkomme på plejehjemmene.Det vil være en god ide, at der allerede tageshul på at tale om døden ved plejehjemmetsførste møde med beboeren (indflytningssamtalen),hvor pårørende også ofte deltager.Det kan være i form af en ”samarbejdsbog”eller udformning af et plejetestamente13 , hvor beboerens ønsker til den sidsteperiode og begravelsen er beskrevet. Formange både beboere og pårørende har detstor betydning, hvis beboeren selv har valgtde salmer, der skal synges ved begravelsen.Det kan også være aktuelt at tage spørgsmåletop i forbindelse med en anden beboersdød, fordi det giver en naturlig anledning tilat tale om døden.Mange af beboerne i Plejeboligerne Østervang er glade for ved hjælp af en ”farvelkasse”at få talt om døden. ”Farvelkassen” indeholder salmer, sange, digte, små tekststykkereller ritualer, som en eller flere tillægger særlig betydning, og som bliver brugt til,at beboere og medarbejdere kan få talt sammen om livets afslutning. Hver afdelinghar en ”farvelkasse”, som beboere og medarbejderne kan bidrage til indholdet af.Det er meget vigtigt, at de pårørende følersig inddraget og velinformeret gennem heleforløbet. De pårørendes ønsker, forventningerog ikke mindst muligheder for at værefysisk til stede kan være meget forskellige.Det er derfor vigtigt løbende at holde tætkontakt til de pårørende, så de er en del afhele forløbet. De pårørende kan først ogfremmest yde en indsats ved at være tilstede.De kan lytte, holde i hånd, læse højt,tale med den døende og på anden måde adspredeog berolige beboeren.Medarbejderne bør prioritere tid til at talemed de pårørende, så de pårørende har mulighedfor at give udtryk for deres ønsker.Det er endvidere også en mulighed for medarbejdernetil at få et indblik i, hvor afklaredede pårørende er omkring situationen.De pårørende kan have et behov for at tale13 Det fremgår af servicelovens § 83 stk. 4, at kommunen ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv. for en personmed en demensdiagnose så vidt muligt skal respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtidenmht. bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Kommunalbestyrelsen/plejepersonalet er ikke forpligtet til atfølge et plejetestamente. De skriftlige tilkendegivelser skal bruges vejledende og i det omfang, den aktuellesituation gør det muligt og hensigtsmæssigt.52


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>med andre professionelle om den døendessituation f.eks. den fast tilknyttede læge elleren præst. Der vil være etiske dilemmaer,der skal snakkes igennem – også for at sikre,at pårørende ikke bagefter har følelsen af athave truffet forkerte beslutninger. Ikke alle plejehjem har procedurer og retningslinjer,som kan sikre en optimal terminalpleje og omsorg. Der sker pludselig oguventede dødsfald på et plejehjem, men ilangt de fleste tilfælde er der tegn på, at dødennærmer sig. Der er ofte tale om ganskesmå ændringer i beboerens adfærd og tilstand,og det er derfor ofte kun den primærekontaktperson og pårørende, som bemærkerændringerne. Plejehjemmet skal indhente og imødekommebeboerens ønsker til livets af-slutningNår medarbejderne konstaterer, at en beboersliv er ved at være slut, er det vigtigt at være opmærksompå beboerens ønsker til den givnebehandling og palliativ pleje samt få de pårørendeinformeret og inddraget. Palliation betyderlindrende pleje, og den kan udføres påmange forskellige måder som f.eks. medicin,nærvær, berøring, badning eller åndelig omsorg.Palliation er en del af medarbejdernesgrunduddannelse. Men det er vigtigt, at medarbejderneskompetencer i forhold til kliniskeobservationer og palliation løbende udvikles.Det kan være vanskeligt at lindre og hjælpeden døende beboer, da vedkommende pga.demens eller anden svækkelse kan havesvært ved at give udtryk for sine gener. Derskal være ro og tryghed omkring den døende,så beboeren og de pårørende oplever enværdig død.Plejehjemmet skal sørge for at have et bredtspekter af lindrende medicin til rådighed tilden enkelte efter aftale med lægen, så denterminale fase, der kan være meget smertefuld,lindres hurtigst og bedst muligt. Dødenskal være så værdig og lidelsesfri som muligt. Beboeren skal holdes så lidelsesfri sommuligt under livets afslutningEt af de store etiske dilemmaer, der skal tagesstilling til, er spørgsmålet om livsforlængendebehandling. Ofte er der ikke tvivl om,at en sygdom skal behandles. Men der erogså situationer, hvor lægen, de pårørendeog måske beboeren selv kommer i tvivl om,hvorvidt en behandling vil føre mere lidelsemed sig. Det er derfor meget vigtigt på forhåndat have diskuteret det igennem meden fagperson, som kan vejlede og råde udfra mulige resultater af behandlingen.Beboerens eller de pårørendes ønsker harbetydning for vurderingen af, om behandlingenskal fortsættes eller afbrydes. Der,hvor beboeren f.eks. pga. demenssygdomikke selv kan tage stilling, bør medarbejdernei samarbejde med de pårørende findefrem til beboerens livsværdier og ønsker.Det er meget vigtigt, at der tages nøje stillingtil, om en døende skal indlægges. Alleunødige hospitalsindlæggelser bør undgås,så beboeren får mulighed for at dø i rolige,trygge og vante omgivelser. En flytning kanbetyde unødig smerte og utryghed. En afgørelseom, hvorvidt den døende skal indlægges,skal tages på baggrund af evt. ønskereller plejetestamente i samarbejde med lægenog de pårørende.Medarbejderne på plejehjemmet, som ervant til at pleje beboeren, har en opgave iat vejlede de pårørende med at tage denrigtige beslutning. Det kan være svært forde pårørende at træffe en beslutning om, atder ikke skal gøres mere for beboeren, og atman i stedet går over til udelukkende at givelindrende behandling. Men det centrale er,at beboeren får den bedst mulige afslutningpå livet. Man skal understøtte beboerens ønskeom at dø i eget hjem54


Plejehjemmet skal sikre, at den døendebeboer på intet tidspunkt mod sin vilje eralene. Der skal altid sidde en ved siden afden døende for at sikre tryghed og ro hosbeboeren. I mange tilfælde vil de pårørendevære hos beboeren, og plejehjemmet kanunderstøtte dette ved at give mulighed for,at de pårørende kan spise med, og at de kanfå mulighed for at overnatte på plejehjemmet.På den måde kan beboerens hjem henmod slutningen af livet komme til at mindeom et hospice.Hvis ikke de pårørende kan være der, børmedarbejderne eller, hvis beboeren er indforståethermed, eventuelt frivillige vågekonersidde hos den døende i de sidste timer.Frivillige organisationer etablerer i disse årflere og flere vågetjenester, og det er med tilat give døende en god afslutning på livet.En døende kan i den sidste tid opleve et voldsomt forløb. I Kalundborg har kommunenderfor etableret et samarbejde med Ældremobiliseringen, som har et vågekonekorpsbestående af ca. 22 frivillige, som kan tilkaldes til at støtte og berolige den døende ogeventuelt pårørende.Vågekonerne deler internt deres erfaringer og oplevelser, og de mødes hver anden månedfor at sparre med hinanden. Herudover får de faglige input fra bl.a. præster oghospiceforstandere. Den døende må ikke uønsket være aleneunder livets afslutningDøden er et privat anliggende, men beboerenkan have fået rigtig gode venner i løbetaf sin tid på plejehjemmet, som også bør orienteresom, at beboeren nu er døende. Deter et misforstået hensyn, hvis de ikke orienteresom situationen, og det kan signaleremanglende respekt for venskabet. Når døden er indtruffet, bør plejehjemmeneafholde en højtidelighed, hvor de øvrige beboerekan sige farvel til den døde, og hvorman f.eks. synger en salme sammen medde pårørende. De andre beboere og medarbejderne,som har passet den døende tildet sidste, bør have mulighed for at deltagei mindehøjtideligheden, og de pårørendesætter ofte stor pris på det. Det behøverikke være et stort arrangement, men blot enmarkering af at et langt liv er slut. Endviderebør beboere og medarbejdere få mulighedfor at deltage i begravelsen. Der skal være en afrunding på dødsfaldetaf hensyn til de andre beboere, depårørende og medarbejderneDet er en god ide, at forløbet evalueres imedarbejderkredsen i form af kollegialsparring både fagligt og menneskeligt, og atindsatsen løbende suppleres med relevantefteruddannelse, således at kompetencerneudvikles indenfor arbejdet med mennesker ideres sidste livsfase. Medarbejdernes kompetencer indenforden palliative pleje skal fastholdes og videreudvikles55


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>11. DE FREMTIDIGE PLEJEUDFORDRINGERKommissionen har fået til opdrag at se påplejehjemsbeboeres livskvalitet og mulighedfor selvbestemmelse inden for de nuværenderammer. Kommissionens arbejdeog anbefalinger har taget udgangspunkti disse rammer, men i dette kapitel vil derblive set på plejehjemsbeboernes trivsel i etlidt større perspektiv. -Indretningen af plejehjem er af stor betydningfor beboernes trivsel. 14 Det er derforhelt centralt, at kommunerne har fokus påudformningen, når de i de kommende år skalbygge mange nye plejeboliger i Danmark.Alle plejehjemsbeboere er forskellige, ogdet er derfor vanskeligt entydigt at udpegeen ideel udformning og indretning af et plejehjem.Derfor skal boligen være så fleksibelsom muligt. Men der er en række forhold,man bør være opmærksom på. Den optimale beliggenhed er trivselsmæssigtindividuel i forhold til den enkeltebeboer, da den er afhængig af beboerenslivshistorie, f.eks. om beboeren har boetpå en gård på landet eller inde i en af destørre byer. Der bør derfor i en kommunevære plejehjem med forskellige typer afbeliggenheder. Men det er kommissionensopfattelse, at man generelt bør placerenye plejehjem, hvor der er liv. Der skal skenoget uden for plejehjemmets vinduer.Plejehjemsbyggerier, der eksempelvis er integreretmed børnehaver eller skoler, er enrigtig god ide.En central placering med let tilgængelighedtil indkøbs- og andre servicefunktioner ogtæt på offentlige transportmidler vil gøredet lettere for beboerne at komme ud i lokalområdet,komme til læge eller tage pålængere ture uden for plejehjemmet, ligesompårørende, personale og frivillige hurtigtkan komme til og fra plejehjemmet.Endelig vil en central placering også gøredet lettere for plejehjemmet at blive en integreretdel af lokalsamfundet, og det vil væremere naturligt at komme på plejehjemmetfor borgere, der er på vej til at blive så svage,at de i nær fremtid får behov for en plejehjemsplads. Beboerne sætter pris på at komme ud i denfriske luft samtidig med, at de nyder at havenoget både roligt og afvekslende at se på.Der bør derfor placeres let tilgængeligeudearealer tæt på bygningerne, der har sikreadgangs- og opholdsarealer. I stedet foret stort rum, bør udearealerne bestå af enrække forbundne mindre rum, der er afskærmetfra vind og vejr, så der på samme tid ermulighed for at have forskellige aktiviteterog plads til ro og afslapning. Der kan etableressmå sansehaver, der kan være medtil at stimulere livslysten hos eksempelvisdemente. Der kan etableres vandtrapper,hyggekroge med både lys og skygge og anlæggesnyttehaver, hvorfra der kan plukkessøde bær, som mange demente sætter prispå, da den smagssans, der holder længst, erden søde. Ud over mange små haverum børplejehjemmet dog også have et udendørsopholdssted til brug for fællesaktiviteter forhele plejehjemmet. Muligheder for brug af velfærdsteknologiskal indtænkes fra starten af i et plejehjemsbyggeri.Dette skal sikre, at det er muligtenten at ”aktivere” en teknologi, f.eks. enautomatisk døråbner eller lystænding, hvisdet er beboerens behov, eller opsætte enny teknologi, f.eks. et ældre- og handicap-14 Boligens betydning for plejehjemsbeboernes trivsel er bl.a. indgående beskrevet i ”Trivsel & plejeboligens udformning”,Servicestyrelsen, 2008 og ”Trivsel i plejeboligen – En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger”56


venligt toilet, hvis det er beboerens behov.Løsningerne skal forekomme så diskretesom muligt, så de teknologiske hjælpemidlerikke tager over fra en hjemlig stemning.Der skal være nogle menneskelige oasesteder.Selve udformningen af plejehjemmet børsikre, at der tæt på boligen er rum, hvor derer mulighed for hygge og nærhed. Et fællesrumtæt på boligen, hvor der er mulighedfor at lave mad, spise og hygge sig, fungerergodt. Fællesrummet bør være udformet ogindrettet, så der er plads til, at der kan væregang i forskellige aktiviteter på samme tid,uden at de generer hinanden.Kommunerne og plejehjemmene skal væremeget opmærksomme på, at flere og flere afbeboerne sandsynligvis vil være demente.Man bør derfor indrette plejehjemmene, såde egner sig for mennesker med demenssygdomme.Sygdommen er karakteriseretved, at den demente er rum- og retningsforstyrrede,og de har derfor svært ved at orienteresig. Der bør derfor være en god og enkelplanløsning, der gør boligkomplekset nemtat orientere sig i. Vægge og døre bør haveforskellige farver, og der bør være et særligtkendemærke på døren til boligen, så beboerennemt kan finde frem til sit eget hjem. Engod akustik og et godt lysindfald har ogsåstor betydning for demente beboeres trivselog følelse af hjemlighed.Et plejehjem skal ikke indrettes som et hospital.Gangarealerne skal være korte ogafvekslende. Gangene skal ikke være parkeringspladsfor hjælpemidler, men de skalvære brede nok til, at man kan skabe en57


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>hjemlig atmosfære med møbler og kroge tilbrug for afslapning og hyggelige stunder.Ud over et godt og trygt nærmiljø tæt på boligen,bør plejehjemmet også være stort noktil, at der ud over gode forhold for beboereog personale, også er større fællesarealer,der sikrer, at der er mulighed for at arrangerefællesaktiviteter for hele plejehjemmet,hvor også folk fra lokalområdet kan deltage.Der bør være et rum, hvor beboerne og depårørende kan opholde sig sammen. Derkan indrettes et rum med legesager og spil,som vil gøre det mere let og attraktivt forbørnebørn og oldebørn at komme på besøg,og som vil være med til at skabe liv påplejehjemmet. Der bør også på plejehjemmetvære eget køkken, et rum hvor der erplads til genoptræning og fysisk aktivitetog en ”sundhedsklink”, hvor f. eks. den fasttilknyttede læge kan holde til. Endelig kanman se på muligheden for at etablere fællesrygearealer, der sikrer, at rygning skerunder trygge former, og som ikke genererikke-rygerne.Selve den private bolig bør have en størrelse,der sikrer, at boligen er personlig, ogat der er en hjemlig atmosfære. Der skal bl.a.være plads til, at beboeren har nogle af sineegne møbler og nipsting med, samtidig medat der både skal være plads til medarbejderne,hjælpemidler og være rum til at få besøg.Der bør også være et badeværelse, dertilgodeser beboerens behov for værdighed,tryghed og komfort. Den velfærdsteknologiske udvikling skabernye muligheder i forhold til ældre med behovfor hjælp. Udvikling af en lang rækkenye hjælpemidler, f.eks. touchskærme, givertryghed og mulighed for på sigt at blive ieget hjem i længere tid. Samtidig er det enudvikling, der ikke kræver ekstra medarbejderressourcer.Velfærdsteknologien øgersåledes valgmulighederne for den enkelte,og den er med til at fastholde selvstændighedog selvbestemmelse og dermed giveen højere livskvalitet for mange. Det er doghelt centralt, at den enkelte ældre er medbestemmende,uanset om det drejer sig om atblive længere i eget hjem eller om at kommetidligere på plejehjem. Den velfærdsteknologiskeudvikling skal derfor ikke anvendestil at udskyde tidspunktet for indflytning påplejehjem. I det hele taget har tidspunktet for, hvornårman flytter på plejehjem, stor betydning forhvordan tiden i den nye bolig bliver. Hvis detskal være muligt for den ældre at etablerenye relationer, falde til og få et indholdsrigtliv på plejehjemmet, er det vigtigt ikke atvente med indflytningen for længe, så maner meget svækket, når man flytter ind på etplejehjem. Dette gælder i særdeleshed i forholdtil ældre med en demenssygdom. Hvisældre mennesker med en demenssygdomførst flytter ind på et plejehjem i de senefaser af sygdommen, bliver det meget sværtfor beboerne at få et tilhørsforhold til dennye bolig og trives i de nye omgivelser. Manbør derfor se på, om man med fordel kanblive visiteret til en plejehjemsplads lidt tidligere,end det er tilfældet i dag. En tidligerevisitation til en plejehjemsplads kan ud overat øge livskvaliteten hos mange ældre ogsåfrigive personalemæssige ressourcer frahjemmeplejen.En del ældre har boet alene og været isolereti større eller mindre grad i mange år, indende kommer på plejehjem. Det nye liv iomgivelser, hvor man ikke er alene, og hvorman kan spise god mad i selskab med andre,betyder ofte, at den ældre ”blomstrer op”og får en væsentlig højere livskvalitet. Deter således vigtigt i visitationen at tage hensyntil borgernes sociale behov, således atvisitationen foretages ud fra en helhedsvurdering,hvor man både tager hensyn til denældres fysiske, psykiske og sociale behov. Den nuværende lovgivning for tildeling afplejebolig efter Lov om almene boliger mv.betyder, at mange ældre har store økonomi-58


ske udgifter til husleje, indskud mv. Reglernebetyder, at en del beboere i plejeboliger harmeget få midler tilbage, når alle udgifternetil bolig og mad er betalt, også selvom derer mulighed for at få boligtilskud. Man kunneoverveje, om udgifterne til husleje kangradueres, så beboere, der ikke har egenpensionsopsparing, får et rimeligt rådighedsbeløb.Således at alle beboere har rådtil at betale eksempelvis medicin, tandlæge,frisør, fodpleje, tøj, transport, medielicens(hvis man har eget tv), fællesantenneanlæg,telefon, nye møbler, briller og daglige fornødenhedersom gaver, avis, ture, slik og tobak.Det er derfor kommissionens anbefaling, atder bør ses på plejehjemsbeboernes økonomiskesituation.Beboerne i plejeboliger er lejere. Det betyder,at der ved indflytning er en del papirarbejde.Det kan være meget svært athåndtere for mange ældre. At være lejerstiller beboerne i en god situation i forholdtil udlejer, men reglerne er meget svære atforstå for mange ældre, og i praksis kan debesværliggøre eksempelvis en intern flytning.Efterhånden som en beboers demensudvikler sig, kan det være, at det er bedre atbo på et særligt afskærmet demensafsnitet andet sted på plejehjemmet, og hvis denældre lettere demente modsætter sig det, erdet vanskeligt at flytte den demente, ogsåselvom det er medarbejdernes vurdering, aten flytning vil øge beboerens livskvalitet. Der mangler forskning i, hvordan livskvalitetener for beboerne på plejehjem i Danmark.Derfor har kommissionen som led i arbejdetigangsat SFI-undersøgelsen, hvis resultaterindgår i rapporten. Det er kommissionensønske, at der bliver fulgt op på dette initiativ,så vi får mere evidensbaseret viden omplejehjemsbeboernes ønsker og behov.For at få den bedste ældrepleje i Danmarker det desuden vigtigt, at man i arbejdetmed at udvikle plejehjemmene også bliverbedre til at inddrage erfaringer fra udlandet.Kommissionen opfordrer også til, atder forskes mere i, hvad den demografiskeudvikling og befolkningens generelle bedrehelbredstilstand får af betydning for behovetfor pleje og omsorg samt plejehjemspladseri fremtiden.59


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>12. REGLER PÅ <strong>PLEJEHJEM</strong>Et plejehjem er på en og samme tid et hjemog en arbejdsplads. Der er derfor en delregler, som regulerer og kontrollerer, omarbejdet udføres korrekt og under ordnedeformer. Ifølge kommissoriet skal kommissionenkomme med anbefalinger til afskaffelseog forenkling af unødvendige regler påplejehjem. Det er vanskeligt at få det fulde overblikover reglerne på plejehjem, da nogle afreglerne er centralt fastsatte fra <strong>Social</strong>ogIntegrationsministeriet, Indenrigs- ogSundhedsministeriet, Arbejdstilsynet mv.,mens mange andre regler er fastsat lokalt entenaf kommunen eller plejehjemmet selv. Afregler fastsat udenfor kommunen er der eksempelvisregler vedrørende visitation, valg afbolig, tilsyn (det kommunale tilsyn, embedslægetilsynet,brandtilsyn, miljø- og levnedsmiddeltilsyn,arbejds-miljøtilsyn og elevatortilsyn),magtanvendelse, besøgsrestriktioner,hygiejneregler, løft, belysning, boligindretning,huslejefastsættelse, boligstøtte osv.Generelt er det kommissionens opfattelse,at plejehjemmene skal sættes fri, og at derskal være så få regler som muligt. I hver enkeltkommune og på hvert enkelt plejehjembør man gennemgå reglerne og de administrativeforskrifter på plejehjemsområdetfor at afdække, om reglerne er nødvendigestyringsredskaber, eller om de er unødvendigeog mindsker beboerens selvbestemmelsesret.Regler skal være til for at sikrebeboerne et godt og trygt liv, og de skalunderstøtte, at beboerne kan leve et så fritog fleksibelt liv som muligt. Reglerne på plejehjemskal endvidere sikre medarbejderneordentlige arbejdsvilkår. Der må ikke væreuklarhed om reglerne, de skal være til at forstå.I dag tror f. eks. en del plejehjem, at derer regler, der hindrer beboerne i at deltage imadlavning, selvom det ikke er tilfældet.Endvidere bør man sikre, at medarbejdereog frivillige ikke betaler for måltidet, hvisde spiser med. Deltagelsen i måltidet har etpædagogisk sigte, der skal få de ældre til atspise mere, og være med til at sikre at måltidetforegår i en hyggelig atmosfære.Den 1. juli 2010 harmoniserede man det kommunaletilsyn på plejehjemsområdet med tilsynetpå det øvrige sociale område således,at de særlige afrapporteringskrav på plejehjemsområdetog det årligt anmeldte tilsynblev afskaffet. Med de nye regler har man nuet uanmeldt kommunalt tilsyn om året. Detkommunale tilsynsbesøg skal medvirke til, atkommunen kan foretage en løbende og systematiskopfølgning på indsatsen over for beboerne.Herunder skal tilsynet sikre, at beboernefår den hjælp, de har brug for, og at den udførespå en ordentlig måde.Embedslægerne gennemfører derudover etårligt uanmeldt tilsynsbesøg, hvor de kontrollererde sundhedsmæssige forhold –medicinhåndtering mv. – på plejehjem. Fra2010 gennemføres der ikke besøg, hvor derved tilsynet året før ikke blev fundet fejl ogmangler, som kan give problemer for beboernessikkerhed. Disse plejehjem får besøgaf embedslægen det følgende år.Det er utrolig vigtigt, at både det kommunaletilsyn og embedslægetilsynet har et stortlærings-, vejlednings- og udviklingsperspektiv.Man skal selvfølgelig slå ned på fejl ogmangler, men man skal i sin tilgangsvinkeltil tilsynsbesøget have for øje, at tiltageneskal være til gavn for beboerne, de skal udvikleplejehjemmene fremadrettet, og deskal ikke være med til at skabe unødig bureaukrati.Et fokus på læringsperspektivetfrem for fejlfinding i tilsynsbesøgene vilsandsynligvis også medføre, at rammernefor dagligdagen på plejehjemmene bliverbedre og mere fleksible, og at fejlene i højeregrad bliver rettet.I forhold til de mange forskellige slags tilsynpå plejehjem, kan det overvejes, om de kan60


koordineres bedre. Kan tilsynsbesøgene eksempelvisgennemføres i den samme periode,eller kan afrapporteringerne samtænkesi en eller anden form. Af hensyn til arbejdsmiljøet stillerArbejdstilsynet en række krav til boligernesindretning. Arbejdsmiljøforholdeneskal være i orden, men det er vigtigt, atArbejdstilsynet er bevidst om, at boligen eret hjem for en ældre borger. Det skal væremuligt for beboeren at indrette boligen, såder er en hjemlig atmosfære med møbler ogpyntegenstande, som beboeren har et forholdtil.Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Vejledning omarbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”bør der på plejehjem stilles arbejdsdragttil rådighed for medarbejdernefor at mindske risikoen for overførsel afsmitte mellem hjem og arbejdsplads. For atsikre en så hjemlig atmosfære på plejehjemsom muligt finder kommissionen, at derskal udvises stor fleksibilitet i, hvordan enarbejdsdragt udformes, og medarbejdernebør også kunne bruge deres eget tøj, hvisdet vurderes, at smitterisikoen på den afdeling,hvor de arbejder, er lille.61


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>13. SAMLET OVERSIGT OVER VÆRDIER<strong>OG</strong> ANBEFALINGER Værdi nr. 1: Indflydelse på eget livVærdi nr. 2: Respekt for forskellighedVærdi nr. 3: Medmenneskeligheden i fokusVærdi nr. 4: Gode oplevelser hver dagVærdi nr. 5: En værdig afslutning på livet 1. Forud for indflytning på plejehjem skalen medarbejder enten tage på besøg iden kommende beboers hjem, eller denkommende beboer og de pårørende skaltilbydes et møde på plejehjemmet2. Der skal være en klar forventningsafstemning,og den skal skabes gennem engod og åben kontakt og dialog mellemden nye beboer, medarbejderne og eventuellepårørende3. Der skal udarbejdes en ”livshistorie” forbeboeren, som medarbejderne kan brugei det daglige arbejde og kontakt medden enkelte beboer4. Det skal være muligt at have kæledyr påplejehjem – under hensyntagen til medarbejderneog de andre beboere -5. For at skærpe appetitten skal der dufteaf mad forud for måltidet6. Maden på plejehjem bør følge årstiderne,have smag samt være af ernæringsrigtigog god kvalitet7. Beboerne skal inddrages i menuplanlægningenog deltage i madlavningen8. Medarbejderne skal spise med, så de kaninspirere beboerne til at spise mere ogbidrage til at skabe en hyggelig stemning9. Der skal være et varieret udbud af aktivitetertil beboerne, og aktiviteterne skalindtænke begge køn10. Beboerne skal have mulighed for at fåfrisk luft hver dag11. Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter– rengøring, madlavning og blomstervanding12. Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet,så der kan arrangeres fællesaktiviteterfor beboerne og borgerne fralokalområdet 13. Plejen skal understøtte beboerens selvstændighedog uafhængighed14. Plejen skal tilrettelægges, så den enkeltebeboer får hjælp og støtte til at vedligeholdeog om muligt genvinde sine færdigheder15. Bleer er sidste udvej og må aldrig bliveen erstatning for personlig pleje16. De frigjorte medarbejderressourcer vedanvendelse af velfærdsteknologi skalbruges til mere samvær og aktivitetermed beboerne62


17. Ledelsen og mellemlederne skal have etsolidt ledelsesfagligt niveau18. Kommunerne bør på baggrund af ledelsesevalueringerog trivselsmålingerblandt beboere og medarbejdere mindsthvert andet år vurdere plejehjemsledelsen19. Ledelsen og mellemlederne skal have defornødne redskaber stillet til rådighed,som kan understøtte det daglige arbejdemed f.eks. planlægning, afrapportering,pårørendesamarbejde, herunder konflikthåndtering,medarbejderudviklingmv.20. Ledelsen og mellemlederne skal væretilgængelig i dagligdagen, så det er nemtfor beboere, medarbejdere og pårørendeat komme i kontakt med dem21. Ledelsen og mellemlederne skal gå forrestog vise, hvordan værdierne skal udleves22. Det er vigtigt, at medarbejderne udviserrespekt for beboernes valg23. Medarbejderne bør i så stor udstrækningsom muligt være sammen med beboerne.De skal deltage i og anspore til, at derer et socialt liv på plejehjemmene24. Medarbejdernes arbejdstider bør indrettesefter opgaverne – af hensyn til beboernestrivsel er det derfor vigtigt med engod aften- og weekendbemanding25. Det skal gøres attraktivt for de pårørendeat være på plejehjemmet26. Det er vigtigt, at de pårørende udviser respektfor beboerens valg27. Ledelsen og mellemlederne skal sikre, atmedarbejderne og de pårørende løbendehar dialog med hinanden 28. Der bør være frivillige på alle plejehjem29. Ensomme beboere bør opfordres til at fåen frivillig besøgsven30. Der bør skabes rum og plads til de frivillige31. Samarbejdet mellem medarbejderne, defrivillige og de frivillige organisationerbør understøttes med en frivilligkoordinator32. Gennem en dialog med de frivillige børder fastlægges retningslinjer for den frivilligeindsats 33. Der bør indføres fast tilknyttede læger,så der på plejehjemmene kontinuerligtkommer læger med et specialekendskabtil alderdomsbetingede sygdomme34. Plejehjemmene bør have en form for”akutpakke” af medicin, som kan lindre iden terminale fase35. De fast tilknyttede læger, apotekerne ogde faste medarbejdere bør en gang årligti fællesskab systematisk gennemgå hverenkelt beboers medicin36. Forskning i aldersbetingede sygdommeskal opprioriteres (geriatri)37. Medarbejderne skal udvikle deres kliniskekompetencer i forhold til at kunneobservere og handle på beboernes almentilstand 38. Plejehjemmet skal indhente og imødekommebeboerens ønsker til livets afslutning39. Beboeren skal holdes så lidelsesfri sommuligt under livets afslutning40. Man skal understøtte beboerens ønskeom at dø i eget hjem41. Den døende må ikke uønsket være aleneunder livets afslutning42. Der skal være en afrunding på dødsfaldetaf hensyn til de andre beboere, depårørende og medarbejderne43. Medarbejdernes kompetencer indenforden palliative pleje skal fastholdes og videreudvikles63


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>14. BILAGBilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.Bilag 5.Bilag 6.Kommissionens medlemmerKommissoriumHuslejeAnalyser, besøg og oplægEksemplerLitteraturliste64


Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen(menigt medlem i perioden januar 2011 – oktober 2011) Jan Lindhardt, teolog og tidligere biskop i Roskilde StiftJan Nybo Jensen, centerchef på Plejecentret Sølund,Københavns KommuneArne Rolighed, formand for Danske Pensionister ogtidligere direktør for Kræftens BekæmpelseKaren Stæhr, sektorformand, <strong>Social</strong>- ogsundhedssektoren FOASusanne Larsen, formand for Frivilligrådet 2009 - 2012,præsident for Dansk Røde Kors og professioneltbestyrelsesmedlemThyra Frank, sygeplejerske, tidligere leder afplejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Medlem afFolketinget fra den 15. september 2011. Formand forkommissionen indtil oktober 2011Helene Bækmark, administrerende direktør forÆldre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune,udtrådte af kommissionen november 2011Eva Pedersen, kontorchef,<strong>Social</strong>- og IntegrationsministerietMarianne Skov Iversen,specialkonsulent, <strong>Social</strong>styrelsenSøren Svane Kristensen,fuldmægtig, <strong>Social</strong>- og IntegrationsministerietRikke Agergaard,fuldmægtig, <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejeboligog plejehjemDet fremgår af finanslovsaftalen for 2011, at”Arbejdet og dagligdagen på plejehjem og plejeboligerskal tilrettelægges med henblik på at understøttede ældres livskvalitet og selvbestemmelse. Nærvær ogrespekt for det enkelte menneske skal vægtes højt, ogder skal ikke være unødvendige regler, der virker sombarrierer for indsatsen.Tilbuddene til ældre på plejehjem og i plejeboliger skalmøde de ældre på deres præmisser, så de ældre får mulighedfor at leve et aktivt liv og have en meningsfuldhverdag på plejehjemmet og i plejeboligen.”Samtidig er det centralt, at der er et ledelsesmæssigtfokus på, at der i medarbejderkulturen er indlevelse,engagement og nærvær, så miljøet i plejeboligen og påplejehjem understøtter de ældres livsglæde.Der nedsættes på den baggrund en kommission, derskal undersøge, hvordan man på plejehjem og i plejeboliger,herunder med inddragelse af pårørende, kanunderstøtte de ældres livskvalitet og selvbestemmelse,og om der er unødvendige regler, som er en barriere forkommunernes og de private aktørers indsats. 1. Finde eksempler på og afdække muligheder for attilrettelægge livet på plejehjem og i plejeboligermv., så de ældres livskvalitet bedst muligt understøttes.2. Komme med anbefalinger til afskaffelse og forenklingaf unødvendige regler.3. Udarbejde et inspirationskatalog, der kan hjælpekommunerne og de private aktører med at tilrettelæggearbejdet på plejehjem og i plejeboliger, så deældre får størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet.Kommissionen skal have fokus på at tilrettelægge indsatsenbedre inden for de eksisterende økonomiskerammer.Kommissionen kan inddrage relevante sagkyndige aktørertil inspiration for arbejdet.Kommissionen skal afrapportere i efteråret 2011.Kommissionen sekretariatsbetjenes af <strong>Social</strong>ministeriet.<strong>Social</strong>ministeren udpeger efter aftale med forligspartierneen formand for kommissionen med praktisk erfaringfra ledelse af plejeboliger eller plejehjem samtkommissionens øvrige 5-7 medlemmer.65


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong> -I det følgende beskrives, hvordan huslejen opgøres påhenholdsvis plejehjem og almene plejeboliger. På plejehjem fastsættes huslejen efter reglerne i bekendtgørelseom plejehjem og beskyttede boliger. 15Huslejen udledes af boligens omkostninger og beboerensindkomst. Beboerne kan dog ikke betale mereend boligens omkostninger. Reglerne om betaling forbolig i plejehjem er søgt tilrettet, så beboerne er ligeså gunstigt stillet, som hvis de boede til leje, f.eks i enplejebolig, og modtog boligydelse.Den del af betalingen, der er afhængig af plejehjemsboligensomkostninger, fastsættes på grundlag af de budgetterededriftsudgifter til bygningerne. Hertil lægges10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering.Sammenkædningen med den offentlige ejendomsvurderingbevirker, at betalingen for boligen i en vis udstrækningafspejler kvaliteten af boligen.Reglerne vedrørende indkomst indebærer, at beboereni 2012 maksimalt kan betale 10 pct. af sin indkomst indtil182.500 kr. Fra 182.500 kr. betales 20 pct. af indkomsten.Kommunerne har en række muligheder for at nedsættehuslejen. Kommunen kan nedsætte betalingen i de tilfælde,hvor 10 pct. af den offentlige ejendomsvurderingoverstiger de faktiske boligudgifter (renter og afdragpå lån i boligen). Desuden har kommunen mulighed fori særlige tilfælde at nedsætte betalingen under hensyntil beboerens økonomiske situation. De almene plejeboliger er omfattet af den almene lejelov.Efter reglerne heri fastsættes den samlede huslejefor boligerne i en afdeling i et plejecenter, så der til enhvertid er dækning for afdelingens driftsudgifter. Detprincip hedder balancelejeprincippet. Lejen for denenkelte bolig fastsættes på grundlag af en vurderingaf boligernes indbyrdes brugsværdi. Det vil sige, at derfastlægges en fordelingsnøgle efter boligernes brugsværdi.Hvis den indbyrdes værdi anses at være nogenlundeens, kan fordelingen ske i forhold til boligernesareal. På afdelingsmødet i plejecentret vedtages hvertår et driftsbudget. Hvis den gældende leje ikke kandække driftsudgifterne, skal lejen med tre månedersvarsel forhøjes, så der igen er dækning. Herudover betalerbeboerne indskud.Beboerne har mulighed for boligstøtte, som når dengives til folkepensionister kaldes for boligydelse.Boligydelsen beregnes som forskellen mellem på denene side 75 pct. af den årlige boligudgift tillagt 4.700 kr.og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomstenover 144.300 kr. i 2012. Der gælder forskellige maksimums-og minimumsbeløb ved beregningen, bl.a. vedrørendedet areal, der ydes støtte til, egenbetalingen,boligstøttens størrelse mv. Boligydelsen kan som udgangspunktikke overstige 42.720 kr. årligt, men grænsenanvendes ikke for ældre, der er anvist en almenplejebolig.15 Bekendtgørelse nr. 1385 om plejehjem og beskyttede boliger af 12. december 2006.66


På bestilling af kommissionen har SFI - Det NationaleForskningscenter for Velfærd udarbejdet undersøgelsen”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”. - Boller Slot, Horsens Kommune, Boller Slotsvej 20,8700 Horsens Chefkonsulent Niels Refslund som er medforfatter afkronikken: ”Tilgiv os, vi vidste ikke, hvad vi gjorde” fraPolitiken den 29. marts 2007.Overlæge og daglig leder Stein Husebø,Verdighetsenteret - Omsorg for gamle, c/o BergenRøde Kors Sykehjem, Bergen.Projektleder Rikke Sølvsten, Program forVelfærdsteknologi, <strong>Social</strong>styrelsen.Kastanjehaven i Jyllinge, Roskilde Kommune,Kirkebjergvej 2-6, 4040 JyllingeBetty Sørensen Parken v. OK Fonden,Betty Sørensen Parken 14A, 7100 Vejle Boller Slot, Horsens Kommune, Boller Slotsvej 20,8700 HorsensFjordvang, Mariager Fjord Kommune,Oxendalen 15, 9550 MariagerKalundborg Kommune, Klosterparkvej 7,4400 KalundborgKastanjehaven i Jyllinge, Roskilde Kommune,Kirkebjergvej 2-6, 4040 JyllingeLiselund Demenscenter, Viborg Kommune,Liseborg Hegn 10 A-D, 8800 ViborgMøllebo Centret i Rask Mølle, Hedensted Kommune,Jasminvej 23, 8763 Rask MøllePlejeboligerne på Bronzealdervej, Odder Kommune,Bronzealdervej 8, 8300 OdderPlejeboligerne Østervang, Frederiksberg Kommune,Godthåbsvej 83, 2000 FrederiksbergPlejecenter Ærtebjerghaven, Ærtebjerghaven 41 A-F,5720 Odense NTorstorp Plejecenter, Høje-Taastrup Kommune,Morelhaven 122, 2630 Taastrup og PlejecentretBaldersbo, Høje-Taastrup Kommune, Charlotteager 7,2640 HedehuseneTrygFonden, www.besogshunde.dkÆldrecenter Kastaniehaven, Vejle Kommune, Sdr.Ringvej 6-16, 7323 Give.67


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong> Aarhus, R. et al.: ”Wii i Trige. Et projekt om Wii,motivation og ældres træning”, Department ofComputer Science, Aarhus University, 2010.Algreen-Petersen, Eva: ”Kan man flytte solen?Et aktionsforskningsprojekt om at bringe naturen indi hverdagen på plejehjem”, Institut for Miljø, Samfund,og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, 2011.Andersen J. & A. Bilfeldt: ”Aktionsforskning på plejehjem– et alternativ til new public management?”,Tidsskrift for Arbejdsliv, 12. årg. Nr. 1. 2010.Andresen, Mette: „The effect of individuallytailored programmes on perceived autonomy inphysically disabled older nursing home residents“,Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SyddanskUniversitet, november 2009.Andersen, Mette: ”Autonomi & meningsfuld aktivitetpå plejehjem – ergoterapi i ældres hverdagsliv”, HøjeTaastrup, 2011.Andresen, Torben: ”Perspektiver på pleje: værdier ipraksis”, Philosophia, 2008.Antoft, R.: ”Demenshåndtering – magt og forhandlingi interprofessionelle relationer”, Ålborg Universitet/FLOS, 2005.Bjørnstad, H.: ”Makt og avmakt i sykehjemssektoren”,Aldring og livsløp, 1/2008.Beck, Anne Marie: ”Projekt: Udvikling af et redskabtil ernæringsvurdering og behandling af ældre“,Servicestyrelsen, 2011.Beck, Anne Marie og Jens Kofod: ”Måltidsservicepå plejecentre, Status og forslag til initiativer”,Fødevaredirektoratet, 2003.Beck, Anne Marie, Lise Bygholm, Heidi Madsen ogJens Kofod, ”Anbefalinger for udvikling af „Den attraktivemåltidsservice til ældre“”, Afdeling for Ernæring,Danmarks Fødevareforskning, 2006.Bonnerup, Erik: ”Besøg på børne- ogældreområdet”, Statsministerens personligerepræsentant, <strong>Social</strong>ministeriet, juni 2007.Borg, Vilhelm og Thomas Clausen et al.:”Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen”,Arbejdsmiljøinstituttet, 2005.Borgvall, L. og E. Svegelius: ”Möten över gränser– Trädgårdsrummet som en möjlig möteplats”,Högskolen i Borås, 2010.Borresen, Mette, Helle Krogh-Hansen og Lis EmmaTrangbæk: ”<strong>Social</strong>pædagogik & demens – Det vanskeligeomsorgsarbejde”, Institut f. Pension og Ældrepolitik,2002.British Geriatrics Society: “Rehabilitation of OlderPeople Best practice guide 1.4” (reviewed May 2009).Brockenhuus-Schack, Anne og Dorte Høeg:”God plejehjemsledelse – fem forskellige bud”,Videnscenter på Ældreområdet, 2008.Buus, D. V.: ”Dementes retsstilling”, Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, 1999.Capacent: ”Brugerundersøgelse om hjemmehjælp tilbeboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”, oktober2010.Carlsen, Jette Meier: ”Thyra Frank. Livsglæde &Stjernestunder”, Gyldendal, 2010.Clausen, Thomas og Vilhem Borg: ”Ledelse i ældreplejen- Sammenhænge mellem ledelseskvalitet ogarbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark”, Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø, 2007.Danmarks Statistik: ”Nyt fra Danmarks Statistik”,nr. 205, 4. maj 2011.Diverse faglige og frivillige organisationer på ældreområdet,”Spilleregler - For samarbejdet mellem frivilligeog professionelle”, 2011.Eek, A. et al: ”Makt og avmakt – rettighedsbegrensningerog bruk av tvangstiltak i institujoner og boliger foreldre”, Nasjonalt kompetencecenter for aldersdemens,2002.Ejler, Nicolaj et al.: ”Når måling giver mening.Resultatbaseret styring og dansk velfærdspolitik iforvandling”, 2008.Elle, Jens Christian: ”Det velduftende plejehjem.På sporet af en ny mad- og omsorgskultur i den offentligesektor”, DTU, 2006.Epinion, ”Brugerundersøgelse om hjemmehjælp tilborgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”,<strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet, 2011.Erhvervs- og Byggestyrelsen: ”Modelprogram forplejeboliger”, marts 2010.Eskelinen, Leena: ”Uddannelse af amter og kommunerssocial- og sundhedspersonale”, AKF, 2000.Europarådet, Committee of experts on nutrition,food and consumer health, nutrition in care homes:“Nutrition in care homes and home care, report andrecommendations: From recommendations to action”,Strasbourg, 5. december 2008.Fleming, S.A., H. Blake and J.R.F. Gladman:“A randomised controlled trial of a care homerehabilitation service to reduce long-terminstitutionalisation for elderly people”, Age Ageing2004; 33: 384-90.FOA: “Det siger FOAs medlemmer om frivilligt socialtarbejde”, 2011.Forster, Anne, Ruth Lambley og John B: Young: “Is physicalrehabilitation for older people in long-term careeffective? Findings from a systematic review”, 2010.Forster, A., R. Lambley, J. Hardy, J. Young, J. Smith, J.Green og J. Burns: “Rehabilitation for older people inlong-term care”, (1):CD004294, 2009 Jan. 21.68


Fødevaredirektoratet: ”Uden mad og drikke bind 1-3”,2005.Fødevareinstituttet: ”Forebyggelse af tab af fysisk,mental og social funktionsevne ved fokus på ældresernæringstilstand og risikofaktorer”, DanmarksTekniske Universitet, 2007.Fødevarestyrelsen: ”Fremtidens kost til ældre:Måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden”,2003.Gjørup, Jes, Henrik Hjortdal, Tomme Jensen, LeonLerborg, Claus Nielsen, Niels Refslund, Jakob Suppli ogJasper Steen Winkel: ”Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vigjorde”, Kronik i Politiken den 29. marts 2007.Glasdam, Stinne og Bente Appel Esbensen (red.):”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund”,Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,2009.Gotfredsen, Kirsten.: ”Aktivitetsniveauet blandt beboerepå plejehjemsafdelinger for demente”, Gerontologi,sept. 05 nr. 03, 2005.Gotfredsen, Kirsten: ”Forebyggelse af aggressivadfærd hos ældre i plejebolig”, Munksgaard, 2009.Hansen, Eigil Boll og Anna Jessen: ”Adgang til natur forbeboere i plejeboliger”, AKF rapport 2011.Hansen, Helle Krogh: ”Ældreomsorg i et pædagogiskperspektiv”, Ph.d.-afhandling, 2006.Hansen, Morten Balle og Evert Verdung: ”Fælles sprogi ældreplejens organisering. Evaluering af et standardiseretkategorisystem”, Syddansk universitetsforlag,2005.Hem, M.H. et al.: ”Pleje og omsorg i grenselandetmellom frivillighet og tvang”, Forsikring, nr. 4, 2010.Hjort, K.: ”De professionelle – forskning i professionerog professionsuddannelser”, Roskilde UniversitetsForlag, 2004.Hjælpemiddelinstituttet: ”Velfærdsteknologi”,Teknologi og Handicap nr. 4, 2008.Horsted, Charlotte: ”En retrospektiv evaluering afMarte Meo- metoden på plejehjemmet Lindegården iHerning”, CAST,SDU, 2008.Højlund, Birgitte: ”Mere liv i ældres hverdagsliv, Etprojekt fra VEGAnetværket”, Gerontologisk Institut,<strong>Social</strong>- og sundhedsskolen, Herning, 2010.Jensen, L. et al: ”Teknik og Demens i Norden”,Hjælpemiddelinstituttet, 2008.Johansen, Jan Sau, Jes Rahbek, Kurt Møller og LillyJensen (red.): ”Rehabilitering i Danmark: Hvidbog omrehabiliteringsbegrebet”, Udgivet af RehabiliteringsforumDanmark og Marselisborgcentret, 2004.Juritzen, T.I. og K. Heggen: ”Produktive maktprakiser isykehjem”, Tidskrift for velfærdsforskning, Vol. 12, nr.2, 2009.Kitwood, Tom: ”En revurdering af demens – Personenkommer i første række”, 1999. Oversat af Nina Johnsen2006.Kjøller, M., K. Juel og F. Kamper-Jørgensen:”Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007”, StatensInstitut for Folkesundhed, 2007.KL: ”KL’s ældrepolitiske udspil 2010: Nye ældre, nyemuligheder 2010”, 2010.Klausen, Kurt Klaudi: ”Den skjulte ledelsesreform -kommunale institutionsledere i ny belysning”, 2004.Kofod, Jens: “Becoming a nursing home resident”,Ph.d.-afhandling, 2008.Kofod, Jens: ”SFI, Idékatalog - Ideer til gode måltider”,Servicestyrelsen, 2010.Krommes-Ravnsmed, K. og D. Sørensen: ”Minimering afmagtanvendelse – samarbejde mellem myndighed ogbotilbud”, <strong>Social</strong>pædagogernes Landsforbund, 2010.Københavns Kommune: ”Projekt Det Gode Ældreliv”,2008.Lundberg, S.: ”Digitala lås – en studie av elektroniskelås med avseende på vård och omsorg i hemmet”,Hjälpmedelsinstitutet, 2010.Länsstyrlserne: ”Vem bestemmer?”, 2009.Lynderup, Poul, ”Den røde tråd i den grønne have– portrætter af syv sansehaver for mennesker meddemens”, Formidlingscenter Nord, 2002.Løgstrup, K. E.: ”Den etiske fordring”, Klim, 2010 (oprindelig1956).Melheim, B.G. og S. Huage: ”Makt og motmakt isykehjem”, Norsk tidsskrift for sykeplejeforskning,Norsk selskab for sykeplejeforskning, 3/1010.Møller, Kurt og Mary-Ann Knudstrup (red.): ”Trivsel iplejeboligen – en antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger”,Syddansk Universitetsforlag, 2008.Møller, Kurt & Mary-Ann Knudstrup, ”Trivsel & plejeboligensudformning”, Servicestyrelsen, 2008.Nabe-Nielsen, K. & A. H. Garde: ”Nye tider i ældreplejen– betydningen af indflydelse på egne arbejdstider”,Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2009.National Forskningscenter for Arbejdsmiljø:”Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark – resultater ogkonklusioner”, 2007.Næss, Siri, Torbjørn Moum og John Eriksen(red.): ”Livskvalitet . Forskning om det gode liv”,Fakbokforlaget, 2011.Olsen, Henning: ”Ønsker og forventninger til Det GodeLiv i Alderdommen”, SFI, 2004.Pedersen, Agnes N. og Anne Marie Beck: ”God ernæringhos ældre” i A.L. Blaakilde, C.E. Swane og K.A.Kristensen Bog i „Gerontologi - livet som gammel -tværfaglig lærebor i gerontologi“, Munksgaard, 2008.Petersen, Jørn Henrik: ”Velfærd for Ældre - Holdning oghandling”, Syddansk Universitetsforlag 2005-2008.69


ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>Pedersen, Rie og Hans Ellekrog: ”Evaluering af projektAktiviteter i plejebolig”, Odense Kommunes Ældrepleje- Plan og Udvikling, 2008.Politiken: ”Det sidste hjem, artikelserie om livet påplejehjem”, oktober 2010.Ramian, K. (red.): ”Mere liv i de gamles hverdag, etVega-projekt”, Gerontologisk Institut og Center forKvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2010.Riis, Povl og Jes Gerlach: ”Ældre og psykisk sygdom -forebyggelse, behandling og omsorg”, Ældreforum ogPsykiatrifonden, 2009.Rostgaard, Tine: ”Begreber om kvalitet i ældreplejen.Temaer, roller og relationer”, SFI, 2007.Rostgaard, Tine og Camilla Thorgaard: ”God kvalitet iældreplejen – Sådan vægter ældre, plejepersonale ogvisitatorer”, SFI, 2007.Rostgaard, Tine, Liv Bjerre, Kresta Sørensen og NielsRasmussen: ”Nye veje til rekruttering og kvalitet iældreplejen”, SFI, 2011.Rostgaard, Tine, Rikke Nøhr Brünner og TorbenFridberg: ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012.Rune TV: ”Film om Kastanjehaven i Give”, VejleKommune.Ryborg, Alexandra, Monica Moeskær og Jens ErikKofod: ”Oplevet plejekvalitet i Randers, Antropologiskundersøgelse af den oplevede plejekvalitet påRosenvænget og Kildevang plejecentre”, 2009.Servicestyrelsen, ”Det der virker – 10 historier om attraktivearbejdspladser i ældresektoren”, 2003.Servicestyrelsen: ”Reglerne om magtanvendelse og andreindgreb i selvbestemmelsesretten i Servicelovenskap. 21 – en evaluering”, 2006.Servicestyrelsen: ”Guide til alarm- og pejlesystemer fordemente”, 2007.Servicestyrelsen: ”Håndbog om demens: Til pleje ogomsorgspersonale på ældreområdet, undervisere ogfrivillige”, 2008.Servicestyrelsen: ”Håndbog til myndighedsniveau:Ledere, politikere og forvaltningsmedarbejdere”, 2008.Servicestyrelsen: ”Forebyggelse af magtanvendelse idemensomsorg”, 2009.Servicestyrelsen: ”Husker du? Om anvendelse af minderog erindringer i plejen af ældre”, 2009.Servicestyrelsen: ”Velfærdsteknologi – fremtiden erlige om hjørnet”, <strong>Social</strong> Fokus, Servicestyrelsen, 2009.Servicestyrelsen: ”Ældre”, <strong>Social</strong> Fokus, november 2010.Servicestyrelsen: ”God mad - godt liv”, 2011.Servicestyrelsen: ”Samarbejde med pårørende – forebyggelseog håndtering af konflikter”, 2011.SFI: ”Varme hænder og køligt overblik - kvalitet i velfærdsservice,hvad kan kommunerne gøre”. Tema i”<strong>Social</strong> Forskning” fra SFI, 2007.<strong>Social</strong>ministeriet og Indenrigs- ogSundhedsministeriet: ”Kortlægning af demensområdeti Danmark 2010”, 2010.<strong>Social</strong>ministeriet og KL: ”Brug teknologien – mulighederpå det sociale område”, 2010.<strong>Social</strong>ministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Finansministeriet, KL og Danske Regioner: ”Nationalhandlingsplan for demensindsatsen”, 2010.SPiDO: ”Udvikling af socialpædagogik i demensomsorg”,2009.Styrelsen for <strong>Social</strong> Service: ”Dokumentation af socialpædagogiksom metode til at forebygge magtanvendelse”,2006.Sundhedsstyrelsen: ”Anbefalinger for den palliativeindsats”, 2011.70


Sundhedsstyrelsen: ”Vejledning om arbejdsdragtinden for sundheds- og plejesektoren”, 2011.Teknologisk Institut: ”Styrket arbejdsmiljø med nyteknologi – gode råd og erfaringer fra ældreplejen”,2010.Thorgaard, Camilla og Iben B. Hougaard: ”Metoder tilkvalitet i ældreplejen”, SFI, 2008.Videnscenter på Ældreområdet: ”Temanummer:Magtanvendelse”, Alderens Nye Sider, Årgang 6, nr. 2,juni 2003.Vogt, Y.: ”Eldre sykehjemspasienter har makt”,Apollon, 1/2010.Weekendavisen: ”Brædderne foran hus 14”, 29. juli2011.www.inpeca.net – The International Network for ThePrevention of Elder Abuse (internationalt netværk tilforebyggelse af magtmisbrug overfor ældre).ÆldreForum: ”Ældreomsorg & pleje: Inspiration forkommuner, omsorgs- og plejepersonale”, 2001.ÆldreForum: ”Ældre, pårørende & plejepersonale – inspirationtil samarbejde”, 2004.ÆldreForum: ”Ældreomsorg – holdninger, omgangstoneog etik”, 2008.ÆldreForum: ”Idékatalog – inspiration til fysiske ogmentale aktiviteter for ældre i plejeboliger og andreskrøbelige ældre”, 2009.ÆldreForum: ”Velfærdteknologi – nye hjælpemidler iældreplejen”, 2010.ÆldreForum: ”Ældres seksualitet & kærlighedsliv – tabuer,myter & viden”, 2010.ÆldreForum: ”Årsberetning 2010”.Ældre Sagen: ”Pårørendeundersøgelse”,september 2009.Ældre Sagen: ”Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagereog plejehjemsbeboere: Det sociale liv idagligdagen”, juli 2009.Ældre Sagen: ”Ældre Sagens 14 krav til det gode plejehjem”,2011.Ældrekommissionen: ”Aldersforandringer – ældrepolitikkensforudsætninger, 1. delrapport”, maj 1980.Ældrekommissionen: ”De ældres vilkår, 2. delrapport”,april 1981.Ældrekommissionen: ”Sammenhæng i ældrepolitikken,3. og afsluttende delrapport”, maj 1982.71

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!