Modul G1.8 Klinisk Undersøgelsesmetodik I - Asclepius.dk
Modul G1.8 Klinisk Undersøgelsesmetodik I - Asclepius.dk
Modul G1.8 Klinisk Undersøgelsesmetodik I - Asclepius.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Klinisk</strong> <strong>Undersøgelsesmetodik</strong> G 1.8<br />
Kompendium. Vol. I<br />
Ken Lunn<br />
Skolen for Medicinsk Urteterapi<br />
(The Danish School of Phytotherapy)<br />
1. udgave © 1996 Ken Lunn<br />
2. udgave © 1999 Ken Lunn<br />
Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder<br />
både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning<br />
m.m.<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 1
Forord<br />
Dette er den anden udgave af denne tekst, som oprindeligt blev udgivet i A5 format i 1996 i<br />
forbindelse med en række kurser i undersøgelses metodik for alternative behandlere. Siden er teksten<br />
blevet redigeret og udgives nu i et mere praktisk A4 format.<br />
Teksten er opdelt i to dele, således at undersøgelsesproceduren, som er beskrevet i stor tekststørrelse<br />
(12 pt.), præsenteres i den rækkefølge, hvori man bør foretage en systematisk undersøgelse. Denne<br />
del af teksten er markeret med en grå streg. De afsnit, der er skrevet med mindre tekst (10 pt.),<br />
indeholder supplerende information vedr. undersøgelsen og eventuelle relaterede sygdomstilstande.<br />
De er ment som 'huskenoter', når man gennemgår undersøgelsesproceduren.<br />
God fornøjelse !<br />
w<br />
Ken Lunn, København 1999<br />
Side 2 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system<br />
Oversigt<br />
w Blodtryk (tages ofte tilsidst, når patienten er afslappet)<br />
w Observer patientens generelle tilstand<br />
Bleghed<br />
Angst<br />
Perspiration<br />
Dyspnoe (kortåndethed)<br />
w Se på hænderne<br />
Bleghed<br />
Check for tegn på cyanose (blålig misfarvning af hud og slimhinder)<br />
Temperatur/fugtighed<br />
Check for tegn på digiti hippocraticus<br />
Undersøg negle og neglelejer<br />
w Pulse (Arteria brachialis (undersøg evt andre perifere pulse senere i undersøgelsen<br />
(sammenlign sider))<br />
w Undersøg ansigtet og halsen<br />
Generelt<br />
Mundslimhinden<br />
Undersøg halsen for tegn på hævelser<br />
w Undersøg vena jugularis pulsen (halsvenepulsen)<br />
w Observer og undersøg thorax og prækordiet<br />
Observer brystkassens form<br />
Palper ictus cordis (hjertespidsstødet)<br />
Palper for fremissement (snurren) og impetus cordis<br />
Auskulter hjertet<br />
w Læn patienten frem og lyt til lungebaserne<br />
w Undersøg for ødem<br />
Undersøg følgende, hvis indiceret<br />
Det kardiovaskulære system<br />
w Undersøg for eventuelle abdominale tegn<br />
Ascites (væske i bughulen)<br />
Splenomegali (forstørrelse af milten)<br />
w Undersøg læggene for ødem og andre vaskulære problemer, som f.eks. varicer<br />
(åreknuder)<br />
w Eventuelt relevante perifere pulse (a. brachialis, a. carotis, a. femoralis, a. poplitea,<br />
dorsalis pedis, a. tibialis)<br />
w Undersøg evt. øjnenes fundi (bagvægge) ved oftalmoskopi<br />
w<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 3
Det kardiovaskulære system<br />
Blodtryk<br />
Blodtrykket tages bedst, når patienten er afslappet, f.eks. ved slutningen af konsultationen før<br />
en eventuel undersøgelse. Angst og stress kan medføre, at blodtrykket stiger forbigående.<br />
Blodtrykket måles ved hjælp af et kviksølvs- eller aneroidt blodtryksapparat (aneroide apparater<br />
behøver regelmæssig rekalibrering). Fremgangsmåden er principielt meget enkel. Manchetten,<br />
som anbringes sikkert rundt om overarmen, pustes op. Efterhånden som trykket i manchetten<br />
stiger, udsættes arteria brachialis for et tilsvarende tryk. På det tidspunkt, hvor strømmen af blod<br />
gennem arterien standser, er trykket i manchetten lig med arteriens blodtryk (Boyles lov). Dette<br />
er det systoliske tryk. Trykket lades nu langsomt ud af manchetten, og på det punkt, hvor<br />
trykket ikke længere forårsager turbulens i arterien (høres ved auskultation af arteria brachialis),<br />
måles det diastoliske tryk.<br />
Måling af blodtrykket bør være rutine i forbindelse med journalskrivning for voksne patienter.<br />
Strengt taget skal blodtrykket tages med patienten liggende og manchetten på niveau med<br />
patientens hjerte. I praksis er det imidlertid mest almindeligt at have patienten siddende på en<br />
stol med blodtryksapparatet på bordet.<br />
For at kunne tage blodtrykket må man have adgang til overarmen. Det kan i den forbindelse<br />
være nødvendigt, at patienten tager trøje og skjorte af eller trækker armen ud af ærmet. Det er<br />
ikke altid den bedste løsning at skubbe ærmet op, da dette ofte medfører, at det opskubbede<br />
ærme sidder meget stramt rundt om patientens overarm, hvilket kan resultere i fejl, når man<br />
måler blodtrykket.<br />
w Placer manchetten ca. 2,5cm over albuebøjningen.<br />
Midten af manchettens luftblære bør ligge henover arteria brachialis (på nogle<br />
manchetter indikeres det, hvordan manchetten bør anbringes i forhold til arteria<br />
brachialis).<br />
w Lokaliser og kontroller pulsen i arteria radialis.<br />
w Pust manchetten op og observer det tryk, ved hvilket pulsen i arteria radialis<br />
forsvinder.<br />
Dette er det palperede systoliske tryk. Fremgangsmåden anvendes for at forebygge, at<br />
man senere vildledes af en auskultationskløft, når man begynder at auskultere for<br />
pulsens forsvinden.<br />
w Luk luften ud af manchetten.<br />
w Anbring stetoskopet over arteria brachialis lidt distalt for fossa cubitalis og<br />
pust hurtigt manchetten op til det palperede systoliske tryk plus 30mm Hg.<br />
Det kan være en god ide samtidig at lytte til patientens puls, således at det senere er<br />
lettere at genkende lyden. Nogle patienter har meget svage eller meget karakteristiske<br />
lyde.<br />
w Luk langsomt luften ud af manchetten (2-3mm Hg/sek).<br />
w Noter det punkt, hvor to efter hinanden følgende pulsslag høres.<br />
Disse lyde, kaldet Korotkov lyde, skyldes turbulent blodgennemstrømning og er ofte<br />
dæmpede og stille. Det punkt, hvor de første lyde kan høres, kaldes det systoliske tryk.<br />
w Fortsæt med at lade luften langsomt ud og lyt til pulsslagene, indtil de skifter<br />
karakter og tilsidst forsvinder. Lad herefter hurtigt trykket ud af manchetten.<br />
Det punkt, hvor lydene forsvinder, kaldes det diastoliske tryk.<br />
Side 4 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Observer patientens generelle tilstand<br />
Bleghed__________________________________________________________<br />
w Anæmi<br />
w Shock<br />
Shock defineres som en tilstand, hvor der er utilstrækkelig blodtilstrømning til de perifere<br />
væv.<br />
w Træthed/utilpashed<br />
Fortæller noget om patientens generelle tilstand<br />
______________________________________________________________ Anæmi<br />
Perniciøs anæmi (↓B ) 12<br />
Årsager til perniciøs anæmi:<br />
w ↓Indtagelse af B gennem kosten.<br />
12<br />
w Nedsat produktion af intern faktor i forbindelse med nedsat mavesyreproduktion.<br />
Symptomer på B mangel omfatter: Degeneration af nervevævet i rygmarvens columna dorsalis og<br />
12<br />
lateralis. Debuterer som tidligt symmetrisk tab af vibrationssansen og den proprioceptive sans samt<br />
symmetrisk paræstesi med tiltagende slaphed og ataxia (manglende evne til at samordne bevægelser). B12 mangel kan ligeledes forårsage glossitis (betændelse på tungen) samt sår i mundvigene.<br />
Jernmangel anæmi<br />
Årsager til jernmangel anæmi:<br />
w Øget behov for jern, f.eks. ved kronisk blodtab.<br />
w Nedsat optagelse, som følge af malabsorptionssyndromer.<br />
Ledsagesymptomer omfatter glossitis (betændelse på tungen) og Plummer-Vinsons syndrom, karakteriseret<br />
ved synkebesvær. Patienten kan ligeledes have lyst til at spise jord og/eller maling (Pica).<br />
Folinsyremangel<br />
Symptombilledet på folinsyremangel er svært at skelne fra ↓ B 12 , bortset fra at der ved folinsyremangel<br />
ikke forekommer neurologiske symptomer.<br />
Hæmolytisk anæmi<br />
Øget destruktion af røde blodlegemer. Kan skyldes:<br />
w Seglcelleanæmi<br />
w Autoimmun sygdom (som i nogle bindevævssygdomme).<br />
_______________________________________________________________ Shock<br />
Kardiogent shock<br />
Shock forårsaget af nedsat minutvolumen. Den mest almindelige årsag er myokardieinfarkt (MI).<br />
Hypovolæmisk shock (blødningsshock)<br />
Shock forårsaget af et akut tab af cirkulerende blodvolumen på grund af blødning.<br />
Det kardiovaskulære system<br />
Anafylaktisk shock<br />
Akut tab af plasmavolumen på grund af allergiske mekanismer, som medfører dramatisk vasodilatio<br />
(karudvidelse), hvorved plasma strømmer ud i de omgivende væv.<br />
Septikæmisk shock<br />
Septikæmisk shock opstår som følge af septikæmi (blod-forgiftning). Arteriolær og venolær<br />
vasokonstriktion (kar-sammentrækning), forårsaget af bakteriernes endotoxin produktion, resulterer i<br />
øget perifer modstand og ophobning af blod i vævene.<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 5
Det kardiovaskulære system<br />
Angst____________________________________________________________<br />
w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)<br />
w Psykisk<br />
w Myokardieinfarkt (MI)<br />
___________________________Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) (se også s.12)<br />
Basedows sygdom (Graves sygdom)<br />
Basedowsk syge er en autoimmun sygdom, som medfører overproduktion af thyreoideahormonerne. TSH<br />
mængden er nedsat på grund af feedback hæmning.<br />
Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma)<br />
Overfunktion af glandula thyreoidea på grund af små knuder i kirtlen.<br />
Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia)<br />
Overdosering/misbrug af thyroxin medicin.<br />
Sekundær thyreotoksikose<br />
Hyperthyreoidisme af sekundær oprindelse.<br />
w ↑ TSH (Hypofysetumor)<br />
w ↑ hCG (Carcinoma)<br />
w ↑ T /T (Ovarie teratoma)<br />
3 4<br />
Perspiration ______________________________________________________<br />
w Myokardieinfarkt (MI) (koldsved)<br />
w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)<br />
w Psykisk betinget angst<br />
Dyspnoe (kortåndethed)_____________________________________________<br />
w Anæmi<br />
w Iskæmisk hjertesygdom (forårsaget af ringe blodtilførsel)<br />
w Venstresidig hjerteinsufficiens<br />
( ↑CO koncentration,↓ blodperfusion af vævet)<br />
2<br />
w Kronisk obstruktiv lungesygdom eller Cor pulmonale som følge af kronisk obstruktiv<br />
lungesygdom<br />
w Lungeemboli<br />
________________________________________________________ Cor pulmonale<br />
Højresidig hjerteinsufficiens som følge af øget tryk i lungekredsløbet, en tilstand som ses i forbindelse<br />
med kronisk obstruktiv lungesygdom. ↓Alveolær perfusion samt ↑CO -koncentration medfører øget<br />
2<br />
kapillærkonstriktion (karsammentrækning) og resulterer i ↑tryk i lungekredsløbet. (Lungeemboli og<br />
sygdomme, som okkluderer venerne, som f.eks. sclerodermia, kan ligeledes være årsagen.)<br />
w<br />
Side 6 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Se på hænderne<br />
Bleghed__________________________________________________________<br />
w Anæmi<br />
Undersøg håndfurer og neglelejer.<br />
Det kardiovaskulære system<br />
Cyanose _________________________________________________________<br />
w Thrombus<br />
w Raynaud-fænomenet<br />
___________________________________________________ Raynaud-fænomenet<br />
Angiospasme (karkramper) i de arterier, som forsyner hænder og fingre. Tilstanden ledsager ofte<br />
bindevævssygdomme (især sclerodermia og SLE). Ætiologien er ukendt.<br />
Temperatur/fugtighed ______________________________________________<br />
w Kold<br />
Raynaud-fænomenet<br />
Shock/stress ( ↑ sympaticus nerveaktivitet)<br />
Myokardieinfarkt (MI) (koldsved)<br />
Hypothyreoidisme (myksødem) (kold og tør)<br />
w Varm<br />
Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) ( ↑CO forårsager vasodilation/karudvidelse)<br />
2<br />
(se s.6, 12)<br />
_______________________________ Hypothyreoidisme (myksødem) (se også s.12)<br />
Primær (atrofisk) hypothyreoidisme<br />
Atrofi af glandula thyreoidea. Tilstanden optræder i forbindelse med organspecifikke autoimmune<br />
sygdomme. Kan forekomme som en følge af ´Hashimotos sygdom (betændelse i glandula thyreoidea).<br />
Terapeutisk betinget hypothyreoidisme<br />
Hypothyreoidisme som følge af radioaktiv jodbehandling eller som følge af overdosering af<br />
thyroideahæmmende lægemidler.<br />
↓ Jod hypothyreoidisme<br />
Jodmangel i kosten. Glandula thyreoidea er forstørret som følge af kirtelvævets respons på en øget mængde<br />
TSH i blodet.<br />
´Hashimotos sygdom<br />
En autoimmun sygdom, hvor kroppen producerer antistoffer mod T 3 og T 4 . Glandula thyreoidea er forstørret<br />
som følge af kirtelvævets respons på en øget mængde TSH i blodet.<br />
Digiti hippocraticus ________________________________________________<br />
Digiti hippocraticus præsenterer sig som et tab af neglens vinkel, således at profilen fremstår<br />
som flad. Ved tryk på neglen kan fornemmelsen endvidere beskrives som ‘sumpet’.<br />
w Kronisk obstruktiv lungesygdom<br />
(Ca. 80% af alle tilfælde) Fortsættes<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 7
Det kardiovaskulære system<br />
w Kroniske betændelsestilstande i tarmen<br />
Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, Cøliaki (Morbus celiacus).<br />
(Ca. 10% af alle tilfælde)<br />
w Levercirrose<br />
w Medfødte hjertefejl<br />
(Ca.10% af alle tilfælde)<br />
Fortsat<br />
Undersøg negle og neglelejer ________________________________________<br />
w Koilonychia (konkave negle)<br />
↓ Fe (se også anæmi s.5)<br />
w Blødninger under neglen<br />
Traumer eller bakteriel endokarditis (hjertehindebetændelse)<br />
w Blege neglelejer<br />
Anæmi (se også s.5)<br />
w Ringe kapillærfyldning<br />
↓ perifer cirkulation (muligvis ↑ sympaticus nerveaktivitet)<br />
w Oslers knuder<br />
Knuder på fingerspidserne<br />
__________________________________________________ Bakteriel endocarditis<br />
Bakteriel infektion af endocardiet (hjertets inderste hinde) resulterende i hjerteklaplæsioner, primært<br />
insufficiens (tilbagestrømning gennem hjerteklapperne) efterfulgt af stenose (indsnævring) i de senere<br />
stadier. Det er hjertets højre side, som oftest angribes. Sygdommen har to former; subakut (kronisk) og<br />
akut. Check anamnesen for: Tandoperationer, urinvejsinfektioner og prostatalidelser.<br />
Subakut symptombillede<br />
w Feber/nattesved<br />
w Apati<br />
w Hjertemislyde<br />
w Symptomer på nyreinsufficiens (nyresvigt)<br />
Akut symptombillede<br />
w Intravenøse indgreb af nyere dato<br />
w Suppurerende sygdom i den umiddelbare fortid<br />
w Petecchiae (små punktformede hudblødninger)<br />
w Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)<br />
Andre tegn<br />
w Digiti hippocraticus (Ses kun sjældent i det sene stadie af SBE)<br />
w Emboli i diverse organer<br />
w Hæmaturi (blod i urinen)<br />
w Apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop)/TCI (transitorisk iskæmisk attak)<br />
w Splenomegali (forstørrelse af milten)<br />
w Hjertemislyde<br />
w Blødninger under neglene<br />
w<br />
Side 8 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Pulse (Arteria brachialis)<br />
Undersøg evt. andre perifere pulse senere i undersøgelsen<br />
Med hvert hjerteslag, stødes blod fra hjertets venstre ventrikel ud i det arterielle system. Dette<br />
blod forårsager en trykbølge, som hurtigt bevæger sig gennem arterierne. Denne trykbølge<br />
bevæger sig meget hurtigere end blodet selv og kan føles forskellige steder på kroppen.<br />
Pulsen bør tages ved et meget let tryk (især arteria carotis pulsen på grund af dennes beliggenhed<br />
tæt ved sinus caroticus). De perifere pulse palperes bedst med anden- og trejdefingrene. Grunden<br />
er, at tommelfingeren selv har en puls, som kan være mere kraftig end patientens perifere pulse,<br />
hvilket kan gøre palpationen vanskelig at bedømme.<br />
w Arteria radialis pulsen<br />
På den laterale side af håndleddets flexorflade<br />
w Arteria brachialis pulsen<br />
I fossa cubitalis (albuebøjningen), medialt for biceps senen<br />
w Arteria carotis communis pulsen<br />
Medialt for musculus sternocleidomastoideus på den nederste trejdedel af halsen<br />
w Arteria femoralis pulsen<br />
Distalt for ligamentum inguinale (lyskebåndet), midtvejs mellem SIAS (spina iliaca<br />
anterior superior) og symphysis pubica<br />
w Arteria poplitea pulsen<br />
I midterlinien af area intercondylaris posterior tibiae (knæhasen)<br />
w Arteria tibialis posterio pulsen<br />
Dorsalt og kaudalt for malleolus medialis (den indre ankelknude)<br />
w Dorsalis pedis (fodpulsen)<br />
Midvejs nede på fodens dorsiflexionsflade lateralt for senen af extensor hallucis longus<br />
Pulsene på de øvre ekstremiteter og arteria carotis pulsen kan anvendes til at tage tid på<br />
hjertesekvenserne, når hjertet auskulteres. Dette skyldes, at pulsbølgen i den øvre del af kroppen<br />
kun er ganske lidt bagud i forhold til hjerteslagets systoliske fase.<br />
Som regel undersøges pulsen for:<br />
w Frekvens<br />
w Rytme/regelmæssighed<br />
w Karakter (amplitude og kontur)<br />
Frekvens<br />
Det kardiovaskulære system<br />
Pulsfrekvensen bør måles over 30 sek. og ganges med to. En typisk puls ligger som regel på 72<br />
slag pr. minut. Frekvensområdet strækker sig imidlertid fra omkring 60 til 85.<br />
Rytme/regelmæssighed<br />
Pulsens regelmæssighed skal vurderes. Det er vigtigt at bemærke den normale sinusrytme, som<br />
følger åndedrætsbevægelserne (puls acceleration ved inspiration). Eventuelle uregelmæssigheder<br />
bør bekræftes ved at sammenligne de perifere pulse med auskultation af hjertet.<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 9
Det kardiovaskulære system<br />
Karakter (amplitude og kontur)<br />
Puls amplituden, eller volumen, er relateret til pulstrykket. Jo større pulstrykket er, jo mere<br />
bankende er pulsen.<br />
At undersøge pulsens karakter er en temmelig abstrakt øvelse. Pulsen bedømmes med hensyn til<br />
dens indtræden, henfald, amplitude samt for eventuelle overliggende og forbigående fænomener.<br />
_______________________________________________________ Pulsforstyrrelser<br />
Frekvens<br />
40-60, Sinus bradykardi (langsom hjertefrekvens)<br />
Nedsat hjertefrekvens på grund af nedsat fyring fra nodus sinusatrialis (sinusknuden). Dette kan<br />
skyldes:<br />
w Hypothyreoidisme (myksødem)<br />
w Digoxin toksisitet<br />
w Brug af beta-blokkere<br />
w Degenerative sygdomme hos ældre<br />
w ↑ intrakranielt tryk (hjernetryk)<br />
< 40, Hjerteblok (nodus SA eller AV (atrioventricularis) blok)<br />
Afbrydelse af de elektriske ledningsbaner resulterende i en flugtrytme. Dette kan skyldes:<br />
w Iskæmisk hjertesygdom<br />
w Digoxin toksisitet<br />
> 100 Sinustakykardi/tachycardia paroxysmalis (øget hhv. anfaldsvis øget hjertefrekvens)<br />
Ventrikulære impulser på 100-200 slag pr. minut, som krydser AV-knuden. Ses hos:<br />
w Unge patienter uden åbenlys hjertesygdom<br />
w Ældre patienter, som har arteriosklerose<br />
Rytme/regelmæssighed<br />
Regelmæssigt uregelmæssig<br />
w Partiel hjerteblok<br />
Ufuldstændig transmission af elektriske impulser, som stimulerer hjertets kontraktion. I disse tilstande<br />
resulterer ikke alle udløsende impulser i hjertekontraktion, idet hjertet af og til falder tilbage til en<br />
flugtrytme, hvilket forårsager det regelmæssigt uregelmæssige mønster.<br />
w Sinus arrhythmia<br />
En acceleration af pulsen ved inspiration. På grund af det nedadgående diaphragma (mellemgulv),<br />
falder det intrathorakale tryk. Dette reducerer videre fyldningen af det højre atrium og dermed dets<br />
slagvolumen. For at opretholde hjertets minutvolumen (slagvolumen gange hjertefrekvensen) øges<br />
hjertets frekvens.<br />
w Pulsus paradoxus<br />
En overdreven sinus arrhythmia, som ses i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. Faldet i<br />
det intrathorakale tryk under inspiration er ekstremt højt på grund af luftvejsobstruktionen (forsinket<br />
udligning af det eksterne og det intrathorakale tryk). Dette reducerer drastisk fyldningen af det højre<br />
atrium, hvilket medfører et nedsat systolisk tryk i forbindelse med inspiration. Ses ofte i forbindelse<br />
med akutte asthmaanfald.<br />
Uregelmæssigt uregelmæssig<br />
w Ekstrasystoler<br />
Ektopiske impulser, som opstår spontant fra myocardiet (beskrives ofte af patienten, som om hjertet<br />
'springer over' et slag). Hvis extrasystoler forekommer i et større antal, overvej da:<br />
Iskæmisk hjertesygdom<br />
Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)<br />
Fibrillatio atrii cordis (atrieflimren)<br />
Utilstrækkelige atriale impulser medførende forstyrrelser i afleveringen af blod til ventriklerne<br />
resulterende i uregelmæssigheder i pulsvolumen. Kan være en følge af hjerteinsufficiens (hjertesvigt).<br />
Fortsættes<br />
Side 10 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 11<br />
Fortsat<br />
Karakter (amplitude og kontur)<br />
w Plateau puls<br />
En forlænget pulsbølge. Kan skyldes aortastenose.<br />
w Lav volumen puls<br />
Utilstrækkeligt pulstryk. Kan skyldes:<br />
Mitralstenose<br />
Shock<br />
w Vandhammer puls<br />
En hyperdynamisk puls karakteriseret ved hurtig indtræden, hurtigt henfald og en høj volumen. Kan<br />
skyldes:<br />
Anæmi<br />
Aortainsufficiens (tilbageløb)<br />
Feber<br />
Graviditet<br />
Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)<br />
w Utilstrækkelig puls<br />
Antallet af palperede pulsslag er mindre end antallet af auskulterede hjerteslag. Overvej fibrillatio<br />
atrii (atrieflimren).<br />
Undersøg ansigtet og halsen<br />
w<br />
Generelt _________________________________________________________<br />
w Hævet ansigt<br />
Hypothyreoidisme (myksødem)<br />
w Rødt ansigt<br />
Polycytæmi<br />
Alkoholisme<br />
w Xanthelasma rundt om øjnene<br />
Hyperlipæmi (øget fedtindhold i blodet).<br />
w Blege conjunctiva palpebrae (bindehinder)<br />
Anæmi<br />
Mundslimhinden __________________________________________________<br />
w Central cyanose (blålig misfarvning af slimhinderne).<br />
Hævelser på halsen ________________________________________________<br />
w Struma<br />
w Trakeal deviation (afvigelse af luftrøret) til venstre side<br />
Atelektase (lungekollaps) på venstre side.<br />
Pneumothorax (ansamling af luft i pleurahulen) på højre side.<br />
Stor ansamling af lungeeksudat på højre side.<br />
Det kardiovaskulære system
Det kardiovaskulære system<br />
__________________________________ Thyroideaproblemer og årsager til struma<br />
Basedows sygdom (Graves sygdom)<br />
Hyperthyreoidisme med struma.<br />
En diffus hævelse af glandula thyreoidea, som skyldes autoimmune antistoffers stimulerende virkning.<br />
Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma)<br />
Hyperthyreoidisme med struma.<br />
Overfunktion og hypertrofi af knuder i glandula thyreoidea.<br />
Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia)<br />
Hyperthyreoidisme uden struma.<br />
Overdosering/misbrug af thyroxin medicin.<br />
Sekundær thyreotoksikose<br />
Hyperthyreoidisme uden struma.<br />
Tumor, som producerer T 3 , T 4 eller hCG. Typisk hypofysetumor, ovarie teratoma eller carcinoma<br />
(hCG).<br />
Primær atrofisk hypothyreoidisme<br />
Hypothyreoidisme uden struma.<br />
Atrofi af glandula thyreoidea som følge af en organspecifik autoimmun sygdom.<br />
Hypothyreoidisme på grund af jodmangel<br />
Hypothyreoidisme med struma.<br />
Jodmangel i kosten resulterende i nedsat T 3 og T 4 . Forstørrelsen skyldes hypertrofi af kirtlen under<br />
indflydelse af en øget TSH produktion.<br />
Dyshormogenese<br />
Hypothyreoidisme med struma.<br />
En genetisk metabolsk fejl resulterende i nedsat T 3 og T 4 . Forstørrelsen skyldes hypertrofi af kirtlen<br />
under inflydelse af en øget TSH produktion.<br />
___________________________________________________________ Polycytæmi<br />
Et øget antal røde blodlegemer/celler (RBC), medførende et blussende udseende. Denne tilstand kan<br />
kategoriseres på to måder. Som en absolut stigning i plasmacellevolumen (PCV), eller som en relativ<br />
stigning i PCV som en følge af et fald i plasmavolumen.<br />
<strong>Klinisk</strong> kategoriseres absolut polycytæmi som primær og sekundær polycytæmi.<br />
Primær polycytæmi (Polycytæmi vera)<br />
En stamcelleforstyrrelse karakteriseret ved et øget antal af både RBC og HBC (hvide blodlegemer/celler).<br />
De kliniske problemer, som ledsager denne tilstand omfatter:<br />
w Visuelle forstyrrelser<br />
w Angina pectoris<br />
w Claudicatio intermittens (anfaldsvis optrædende halten)<br />
w Splenomegali (forstørrelse af milten)<br />
Sekundær polycytæmi<br />
Et fysiologisk betinget øget antal RBC som respons på eksterne påvirkninger. Sekundær polycytæmi kan<br />
kategoriseres som enten hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig.<br />
Hensigtsmæssig polycytæmi ses som følge af:<br />
w Ophold i tynd luft<br />
w Kronisk obstruktiv lungesygdom<br />
w Kardiovaskulære sygdomme<br />
w Rygning<br />
Uhensigtsmæssig polycytæmi<br />
w Nyresygdom<br />
w Binyretumor<br />
Side 12 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
_______________________________________________________ Central cyanose<br />
Central cyanose er indiceret ved en blålig misfarvning af mundslimhinden. Misfarvningen skyldes<br />
tilstedeværelsen af deoxyhæmoglobin. (Bemærk, at perifer cyanose hovedsageligt er karakteriseret ved<br />
mangel på oxy-hæmoglobin.) Central cyanose er tegn på hjerte- eller lungeproblemer.<br />
Hjerterelaterede problemer<br />
w Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) (de sene stadier)<br />
Lungerelaterede problemer<br />
w Kronisk obstruktiv lungesygdom<br />
w Lungeemboli<br />
Undersøg vena jugularis pulsen (halsvenepulsen)<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 13<br />
w<br />
Halsvenepulsen observeres med klienten liggende i en vinkel på ca. 30-45o . I denne position er<br />
halsvenepulsen lige synlig over clavicula (nøglebenet) i normale sunde voksne. Bedøm pulsens<br />
højeste lodrette position over angulus sterni (brystbenets vinkel). Den normale højde er 2cm.<br />
(Anvend den interne vena jugularis, som ligger under musculus sternocleidomastoideus'<br />
muskelbug. Venen udspringer mellem insertionen (muskeltilhæftningen) af musculus<br />
sternocleidomastoideus' to hoveder.)<br />
w Forhøjet halsvenepuls<br />
Højresidig hjerteinsufficiens<br />
Tricuspidalstenose<br />
w Forhøjet ved inspiration<br />
Perikardial konstriktion (sammentrækning af hjertesækken).(Bemærk, at dette er<br />
differentialdiagnosen til hjertetamponade/pulsus paradoxus.)<br />
w Lav ved inspiration/forhøjet ved eksspiration<br />
Kronisk obstruktiv lungesygdom. En lav halsvenepuls ved inspiration skyldes et<br />
formindsket intrathorakalt tryk.<br />
w Manglende top på pulsbølgens form<br />
Fibrillatio atrii (atrieflimren)<br />
Observer og undersøg thorax og prækordiet<br />
w<br />
Det kardiovaskulære system<br />
Brystkassens form _________________________________________________<br />
w Pectus excavatum (tragtbryst)<br />
Kan medføre kompression (sammenpresning) af hjertet og de store kar resulterende i<br />
hjertemislyde.<br />
w Tøndeformet thorax<br />
Ledsager ofte kronisk obstruktiv lungesygdom, især emfysem.
Det kardiovaskulære system<br />
Ictus cordis (hjertespidsstødet) _______________________________________<br />
Tages i det 5. interkostalrum, en smule medialt for medioklavikulærlinien. Hjertespidsstødet kan<br />
accentueres (fremhæves) ved at læne klienten lidt frem.<br />
w Fraværende<br />
Fedme<br />
Perikardialt eksudat (eksudat i hjertesækken)<br />
Emfysem<br />
w Forskudt<br />
Atleter (forstørrelse af hjertet)<br />
Hypertrofi af højre ventrikel<br />
w På højre side<br />
Dekstrokardi<br />
_________________________________________________ Perikardiale sygdomme<br />
Betændelsestilstande<br />
w Infektion med virus eller bakterielle organismer som følge af<br />
septikæmi (blodforgiftning) eller operation.<br />
w Inflammation som følge af bindevævssygdom; SLE, arthritis<br />
rheumatoides, sclerodermia.<br />
w Idiopatisk akut pericarditis (hjertesækbetændelse af ukendt oprindelse)<br />
Neoplasma (svulstdannelser)<br />
w Lungekræft, sarcoma (bindevæv), lymphoma (lymfekirtler)<br />
Symptomer og tegn på perikardial sygdom<br />
Perikardiale substernale smerter (som stråler op til halsen) og aggraveres ved thorakale bevægelser (dette<br />
er et differentialdiagnostisk træk, som differentierer perikardiale lidelser fra hjerteiskæmi). Man kan tit<br />
høre en gnidningslyd mellem pericardiets to vægge. Denne høres oftest under systolen. Klienter, som<br />
lider af perikardiale sygdomme, henvender sig som regel med generel svaghed og træthed.<br />
Palper for fremissement (snurren) og impetus cordis _____________________<br />
w Apikalt fremissement<br />
Systolisk apikalt fremissement indicerer mitralinsufficiens.<br />
Diastolisk apikalt fremissement indicerer mitralstenose.<br />
w Basis fremissement<br />
Systolisk basis fremissement indicerer aorta/pulmonalstenose.<br />
Diastolisk basis fremissement indicerer aorta/pulmonalinsufficiens.<br />
w Parasternal impetus cordis<br />
En parasternal (beliggende ved siden af brystbenet) impetus cordis indikerer hypertrofi af<br />
det højre ventrikel. Dette er som regel en følge af kronisk obstruktiv lungesygdom, på grund<br />
af det forhøjede tryk i lungekredsløbet i disse sygdomme.<br />
Auskulter hjertet __________________________________________________<br />
Auskulter over prækordiet i de fire områder, hvor hjerteklaplydene bedst kan høres. Vær<br />
opmærksom på, at disse områder ikke reflekterer klappernes fysiske lokalisation, men de områder<br />
på thoraxvæggen, hvor lydene bedst transmitteres.<br />
Fortsættes<br />
Side 14 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
w Mitralklappens lyde<br />
Det 5. interkostalrum i medioklavikulærlinien.<br />
w Tricuspidalklappens lyde<br />
Det 5. interkostalrum på den venstre kant af sternum (brystbenet).<br />
w Pulmonalklappens lyde<br />
Det 2. interkostalrum på den venstre kant af sternum.<br />
w Aortaklappens lyde<br />
Det 2. interkostalrum på den højre kant af sternum.<br />
Det kardiovaskulære system<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 15<br />
Fortsat<br />
_____________________________________________________Normale hjertelyde<br />
S1 (Lub) Lukning af mitralklappen efterfulgt af tricuspidalklappens lukning.<br />
S2 (Dub) Lukning af aortaklappen efterfulgt af pulmonalklappens lukning.<br />
S3 Ventrikulær fyldning (høres kun af og til hos børn og unge voksne)<br />
S4 Atrium kontraktion (sjælden, kan høres i nogle atleter)<br />
S1 Spaltning<br />
S1 lyden er splittet og meget svær at auskultere i sunde individer. Den første del af lyden skyldes<br />
mitralklappens lukning, hurtigt efterfulgt af en meget svagere lyd fra tricuspidalklappens lukning. En<br />
udpræget spaltning af S1 kunne indicere en patologisk tilstand.<br />
S2 Spaltning<br />
Dette er en normal fysiologisk spaltning, som varierer med åndedrætsbevægelserne og øges ved inspiration.<br />
Ved inspiration ses en formidsket fyldning af det venstre ventrikel resulterende i tidlig lukning af<br />
aortaklappen. Ved inspiration ses ligeledes et øget tilbageløb af venøst blod til det højre hjerte på grund<br />
af et formindsket intrathorakalt tryk. Dette medfører en øget blodvolumen i det højre hjerte resulterende<br />
i sen lukning af pulmonalklappen.<br />
Sinus arrhythmia (se også s.10)<br />
Denne blev omtalt i det tidligere afsnit om pulsen. Det er vigtigt at forstå denne mekanisme samt dens<br />
patologiske modstykke, pulsus paradoxus.<br />
_________________________________________________________ Hjertemislyde<br />
Det er yderst vigtigt at 'time' eventuelle mislyde, når man skal udlede mulige årsager til disse. Dette kan<br />
gøres ved at tage en puls på kroppens øverste del, sædvanligvis arteria radialis eller arteria carotis pulsen,<br />
mens man auskulterer.<br />
Hjertemislyde kan karakteriseres som værende:<br />
Organiske mislyde<br />
Sekundært til strukturel hjerteabnormitet som følge af:<br />
w Medfødte defekter<br />
w Myokardieinfarkt<br />
w Bakterielle infektioner, som berører endocardiet.<br />
Funktionelle mislyde<br />
Sekundært til fysiologiske ændringer, som medfører øget blodgennemstrømning gennem hjertet. Denne<br />
tilstand kaldes et hyperdynamisk kredsløb og kan opstå som følge af:<br />
w Graviditet<br />
w Anæmi<br />
w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)<br />
Mislyde uden patologisk årsag<br />
Mislyde, som ikke har nogen funktionel eller organisk årsag. Findes oftest hos børn og unge voksne som<br />
mid-systoliske mislyde.
Det kardiovaskulære system<br />
________________________________________________ Organiske hjertemislyde<br />
Mid-systoliske mislyde<br />
w Venstresidige hjertemislyde<br />
Aortastenose<br />
Hypertrofisk kardiomyopati<br />
w Højresidige hjertemislyde<br />
Pulmonalstenose<br />
Atrieseptumdefekt; medfører øget højresidigt hjerte-minutvolumen, idet blod passerer fra det<br />
venstre til det højre atrium. Dette forårsager endvidere en øget S2 spaltning (på grund af en<br />
forsinkelse i pulmonalklappens lukning).<br />
Pan-systoliske mislyde<br />
w Venstresidige hjertemislyde<br />
Mitralinsufficiens (tilbageløb)<br />
Ventrikelseptumdefekt (blod passerer ind i den højre side af hjertet)<br />
w Højresidige hjertemislyde<br />
Tricuspidalinsufficiens<br />
Ventrikelseptumdefekt; medfører øget højresidigt hjerte-minutvolumen, idet blod passerer fra det<br />
venstre til det højre ventrikel. Dette forårsager endvidere en øget S2 spaltning (på grund af en<br />
forsinkelse i pulmonalklappens lukning).<br />
__________________________________________ Organiske hjertemislyde fortsat<br />
Diastoliske mislyde<br />
w Venstresidige hjertemislyde<br />
Mitralstenose<br />
Aortainsufficiens<br />
w Højresidige hjertemislyde<br />
Tricuspidalstenose<br />
Pulmonalinsufficiens<br />
Lyt til lungebaserne<br />
w<br />
Dette udføres med klienten siddende fremadlænet.<br />
w Basal crepitus<br />
Indicerer lungeødem. Dette er impliceret i venstresidig hjerteinsufficiens. Det venstresidige<br />
hjerte-minutvolumen er formindsket på grund af slaphed, hvilket medfører øget tryk i<br />
lungekredsløbet. Dette ses ofte som en følge af kronisk obstruktiv lungesygdom.<br />
Undersøg for ødem<br />
w<br />
Deklive (lavtliggende) ødemer indicerer hjerteinsufficiens (hjertesvigt) eller nyreinsufficiens<br />
(nyresvigt). De er at finde i kroppens nederste dele; sakralt (omkring korsbenet) på en liggende<br />
klient og i benene på en stående klient.<br />
w<br />
Side 16 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Abdominale tegn<br />
w Ascites (intraperitonealt ødem) kan skyldes:<br />
Alvorlig hjerteinsufficiens (hjertesvigt)<br />
Leversygdom<br />
• Splenomegali (forstørrelse af milten) kan skyldes:<br />
Hæmolytiske forstyrrelser (se s.5)<br />
Lymphoma<br />
Leukæmi<br />
Undersøg benene/læggene<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 17<br />
w<br />
w Varicer (åreknuder)<br />
Indicerer klientens kredsløbstilstand.<br />
w Ødemer omkring anklerne<br />
Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)<br />
Dyb venethrombose<br />
Overvej også; betændelsestilstande og nyresygdom.<br />
w Check for tegn på dyb venethrombose, hvis indiceret<br />
w Undersøg huden<br />
Staseeksem (venøs insufficiens)<br />
Hårtab, skinnebenssår (arteriel insufficiens)<br />
________________________ Dyb venethrombose (DVT) og claudicatio intermittens<br />
DVT<br />
Smerter og hævelser i benene, som synes udspilede og cyanotiske. Smerte udløses ved tryk mellem musculus<br />
gastrocnemius' hoveder.<br />
Claudicatio intermittens<br />
En iskæmisk tilstand, hvor der forekommer smerter i læggen ved legemlig anstrengelse. Ved ro forsvinder<br />
smerten. Der kan ligeledes forekomme atrofiske hudforandringer; hårtab på ben og fødder samt tyndere<br />
hud.<br />
Perifere pulse (se s. 9)<br />
w<br />
Det kardiovaskulære system<br />
• Arteria radialis pulsen<br />
På det laterale aspekt af håndleddets flexorflade.<br />
• Arteria brachialis pulsen<br />
I fossa cubitalis (albuebøjningen), medialt for biceps senen.<br />
• Arteria carotis communis pulsen<br />
Medialt for musculus sternocleidomastoideus på den nederste trejdedel af halsen.<br />
Fortsættes
Det kardiovaskulære system<br />
Fortsat<br />
• Arteria femoralis pulsen<br />
Dorsalt for ligamentum inguinale (lyskebåndet), midtvejs mellem SIAS (spina ilica<br />
anterior superior) og symphysis pubica.<br />
• Arteria poplitea pulsen<br />
I midterlinien af area intercondylaris posterior tibiae (knæhasen).<br />
• Arteria tibialis posterio pulsen<br />
Dorsalt og kaudalt for malleolus medialis (den indre ankelknude).<br />
• Dorsalis pedis (fodpulsen)<br />
Midtvejs nede på fodens dorsiflexionsflade lateralt for senen af extensor hallucis longus.<br />
w<br />
Undersøg øjnenes fundi (bagvægge) ved oftalmoskopi<br />
Undersøg for forandringer, som optræder i forbindelse med:<br />
• Diabetes<br />
• Hypertensio arterialis (forhøjet blodtryk)<br />
• Atherosklerose<br />
w<br />
Side 18 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Abdomen<br />
Abdomen<br />
Oversigt<br />
w Observer patientens generelle tilstand<br />
Undersøg for tegn på kakeksi<br />
Pallor (bleghed)<br />
Rhinofyma<br />
Parotishævelse<br />
w Undersøg huden<br />
Icterus<br />
Undersøg for suggilation<br />
Undersøg for spider naevi (signifikant>6)<br />
Undersøg for læsioner som indicerer dermatitis herpetiformis<br />
w Undersøg hænderne<br />
Check for tegn på digiti hippocraticus<br />
Undersøg for koilonychia<br />
Undersøg for tegn på Dupuytren's kontraktur<br />
Check for erythema palmare<br />
Undersøg for tremor<br />
w Undersøg ansigtet<br />
Inspektion af farven på sclera og conjunctiva<br />
Check for tegn på xanthelasma rundt om øjnene<br />
Check for tegn på sår i mundvigene<br />
Undersøg tungen<br />
w Inspektion af abdomen<br />
Undersøg for operationscikatricer (ar), abdominale striae og porto-cavalkollateraler<br />
Inspektion og palpation for abnormale udfyldninger (tumorer) i de abdominale felter<br />
Check for abnorme bevægelser eller pulsation af abdomen<br />
w Palper de 9 abdominale felter, overfladisk og i dybden<br />
Bemærk evt. abnorme udfyldninger, muskelspænding og/eller ømhed<br />
w Palpation af leveren<br />
Bemærk evt. hepatomegali, leverkantens kontur, leverens konsistens samt evt. ømhed<br />
Undersøg for +vt Murphy's tegn (hvis indiceret)<br />
w Perkussion af leveren med henblik på at bestemme størrelse og position<br />
w Palpation af milten (hvis indiceret)<br />
Bemærk evt. splenomegali og ømhed<br />
w Perkussion af milten (hvis indiceret)<br />
w Bimanuel palpation af begge nyrer (hvis indiceret)<br />
Bemærk evt. forstørrelse og ømhed<br />
w Perkutter over de 9 abdominale felter<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 19
Bemærk evt. abnorm 'dæmpning'<br />
Undersøg for dæmpning, der flytter sig ved lejeskift, hvis der er mistanke om ascites<br />
w Auskultation (kun hvis relevant)<br />
Bemærk tarmlyde<br />
w Spørg klienten om evt. blødning per rectum<br />
w Urinanalyse (hvis indikeret)<br />
Observer patientens generelle tilstand<br />
w<br />
Abdomen<br />
Undersøg for tegn på kakeksi ________________________________________<br />
Kakeksi er en tilstand med generel kraftig afkræftelse og svækket almentilstand, som ses ved<br />
visse lidelser og er særligt karakteristisk i forbindelse med kræftsygdom.<br />
Pallor (bleghed) ___________________________________________________<br />
w Anæmi (se s. 5 i det kardiovaskulære system)<br />
I forbindelse med mavetarmkanalen, kan jernmangel anæmi skyldes kronisk blodtab fra:<br />
Ulcus corporis ventriculi<br />
Ulcus duodeni<br />
Colitis ulcerosa<br />
Cancer coli et recti<br />
Morbus Crohn<br />
Diverticulitis<br />
Perniciøs anæmi (↓ B ) kan i forbindelse med mavetarmkanalen skyldes:<br />
12<br />
Celiaki (Morbus celiacus)<br />
Morbus Crohn<br />
w Shock (se s. 5 i det kardiovaskulære system)<br />
_________________________ Mavesår (ulcus corporis ventriculi og ulcus duodeni)<br />
Mavesår kan forekomme på enhver slimhinde, som kommer i kontakt med mavesyre og pepsin. Læsionerne<br />
kan bestå af et eller flere sår og kan variere meget i størrelse. Den mest almindelige lokalisation for<br />
mavesår er langs curvatura gastrica minor (ulcus corporis ventriculi) eller i de første få centimeter af<br />
duodenum (ulcus duodeni). Symptomerne varierer afhængigt af lokalisationen, men man ser ofte et mønster<br />
af smerte, som relaterer til fødeindtagelse. Mavesår ses i forbindelse med; stress, rygning, behandling<br />
med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler, over- og underproduktion af mavesyre samt brug af<br />
steroider.<br />
Bemærk: Ulcus corporis ventriculi kan være ondartet. Ulcus duodeni er sjældent ondartet.<br />
________________________________________________________Colitis ulcerosa<br />
Dette er en ulcerøs lidelse, som rammer slimhinden i colon og rectum. Sygdommen er episodisk<br />
tilbagevendende med episoder bestående af alvorlig diaré med blod, slim og abdominalsmerter, til tider<br />
ledsaget af feber.<br />
Side 20 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Abdomen<br />
_____________________________________________________ Cancer coli et recti<br />
Cancer i colon og rectum bør altid mistænkes i tilfælde af blødning per rectum. 95% af disse kræftformer<br />
er adenokarcinomer, og omkring 70% forekommer ved overgangen fra rectum til sigmoideum.<br />
Prædisponerende faktorer omfatter tidligere kroniske tarmlidelser samt et lavt fiberindhold i kosten. Der<br />
er også en lav genetisk prædisposition for cancer coli et recti.<br />
________________________________________________________ Morbus Crohn<br />
Dette er en kronisk betændelsestilstand, som kan angribe et hvilket som helst område i tarmen, men som<br />
især ses i den terminale del af ileum. Betændelseslæsionerne er som regel mange og beskrives ofte som<br />
'pletvist spredte'. Læsionerne perforerer gennem slimhinden med submukøse sår og revner. Sygdommen<br />
debuterer som regel som diaré (uden blødning) og feber. Den gennemsnitlige alder for sygdommens<br />
debut er 27 år.<br />
__________________________________________________________ Diverticulitis<br />
Diverticulitis er en komplikation til diverticulosis coli, som er karakteriseret ved udposninger i tarmvæggen.<br />
Årsagen menes at være en fiberfattig kost, hvor trykket i lumen bliver for højt medførende herniering af<br />
slimhinden gennem tarmmuskulaturen. Den hyppigste lokalisation for divertikler er colon sigmoideum.<br />
Betændelse forekommer, når et divertikel bliver delvist porøst og gennemtrængeligt for bakterier og/eller<br />
faeces. Dette medfører kontamination af det omkringliggende væv med efterfølgende betændelse. Det<br />
kliniske billede på diverticulitis kan omfatte abdominalsmerter og blodig afføring. Divertikler kan perforere<br />
med potentielt fatale konsekvenser, især hos ældre.<br />
_______________________________________________ Celiaki (Morbus celiacus)<br />
Celiaki (non-tropisk sprue) er et malabsorptionssyndrom forårsaget af intolerans overfor gluten (et<br />
hvedeprotein). Der forekommer patologiske forandringer i strukturen af den gastrointestinale beklædning<br />
med atrofi af villi. Dette resulterer i malabsorption af fødebestanddele. Sygdommen diagnosticeres som<br />
regel i barndommen. Symptomerne varierer og indicerer ernæringsmangel. De kan omfatte;<br />
w Vægttab ......................................... ↓ fedt/protein optagelse<br />
w Ødem ............................................. ↓ protein optagelse<br />
w Flatus/udspilning .......................... ↓ nedbrydning af sukker<br />
w Anæmi ........................................... ↓ jern/B optagelse<br />
12<br />
w Paræstesi/muskelkramper............. ↓ Ca og Mg optagelse<br />
w Blødninger .................................... ↓ Vit. K optagelse<br />
w Muskelsvaghed ............................. ↓ K optagelse<br />
w Arytmi ........................................... ↓ K optagelse<br />
w Hypotension .................................. Elektrolyt ubalance<br />
Dermatitis herpetiformis ses sommetider i forbindelse med celiaki.<br />
Rhinofyma _______________________________________________________<br />
En permanent rødme og knudeagtig hævelse af næsen, som ses i acne rosacea. Det er endvidere<br />
et almindeligt karakteristisk træk hos alkoholikere. Vær opmærksom på muligheden for<br />
leversygdom hos alkoholikere.<br />
Parotishævelse ____________________________________________________<br />
Hævelse af ørespytkirtlen ledsager ofte hepatisk cirrose. Hævelse kan imidlertid også skyldes<br />
infektion, ofte i forbindelse med ringe tandhygiejne, sialolithiasis (stendannelse i spytkirtlen),<br />
som blokerer udførselsgangen, eller fåresyge (parotitis epidemica).<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 21<br />
w
Undersøg huden<br />
Icterus___________________________________________________________<br />
Gullig misfarvning af hud og sclera med kløe, hvilket indicerer forøget bilirubin i blodet.<br />
w Hæmolytisk icterus<br />
Hæmolytiske anæmier<br />
Malaria<br />
Lægemidler, f.eks. kinin<br />
w Parenkymatøs (intrahepatisk kolestatisk) icterus<br />
Hepatitis<br />
Leverparenkymbeskadigelse (lægemidler, alkohol)<br />
w Kolestatisk icterus<br />
Ekstrahepatisk kolestatisk icterus skyldes obstruktion af galdestrømmen<br />
Galdesten<br />
Galdevejsobstruktion<br />
Lidelser i pancreas<br />
____________________________________________________ Generelt om icterus<br />
Icterus er en gullig misfarvning af huden, som skyldes en forøget mængde bilirubin i blodet. Icterus kan<br />
klassificeres ved tre hove<strong>dk</strong>ategorier:<br />
Gastrointestinalkanalen<br />
I gastrointestinalkanalen;<br />
omdannelse til urobilinogen<br />
af bakterier<br />
Galdeblære<br />
Konjugeret<br />
bilirubin<br />
Faeces<br />
Røde<br />
blodlegemer<br />
Abdomen<br />
Hæmolytisk icterus<br />
Hæmolytisk gulsot skyldes en øget destruktion af røde blodlegemer. Leveren er ude af stand til at konjugere<br />
bilirubin hurtigt nok, og derfor indeholder blodet ukonjugeret bilirubin. Leverens øgede arbejdsbyrde<br />
medfører dog ligeledes en øget konjugering, og mængden af urobilinogen i urinen kan være forhøjet.<br />
Dette gør, at urinen får en mørk farve, hvis den får lov at stå, på grund af oxydering af urobilinogen til<br />
urobilin. Årsager til hæmolytisk icterus omfatter:<br />
w Hæmolytiske anæmier<br />
w Malaria<br />
w Lægemidler, f.eks. kinin.<br />
Hvis hæmolysen er alvorlig, kan der ligeledes forekomme splenomegali.<br />
Parenkymatøs (intrahepatisk kolestatisk) icterus<br />
Parenkymatøs gulsot skyldes ødelæggelse af levercellerne, hvilket forringer leverens evne til at konjugere<br />
Fortsættes<br />
Side 22 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik<br />
Lever<br />
Milt<br />
Urobilinogen<br />
20% genoptages Urin (normalt v.<br />
små mængder)<br />
Ukonjugeret bilirubin<br />
i blodet bundet til<br />
albumin
Abdomen<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 23<br />
Fortsat<br />
og udskille bilirubin. Blodet indeholder både konjugeret og ukonjugeret bilirubin. Urinen har en mørk<br />
farve på grund af tilstedeværelsen af konjugeret bilirubin, og faeces er akoliske (grå, kitfarvede).<br />
Årsager til parenkymatøs icterus omfatter:<br />
w Hepatitis (toksisk eller virus)<br />
w Leverparenkymbeskadigelse på grund af alkohol/lægemidler<br />
Kolestatisk (ekstrahepatisk kolestatisk) icterus<br />
Ekstrahepatisk kolestatisk gulsot skyldes blokering af galdestrømmen distalt for galdegangene i leveren.<br />
Symptombilledet er det samme som for parenkymatøs gulsot.<br />
Årsager til kolestatisk icterus omfatter:<br />
w Galdesten<br />
w Galdevejsobstruktion<br />
w Carcinoma:<br />
Papilla Vateri<br />
Caput pancreatis<br />
Galdeveje<br />
_____________________________________________________________ Hepatitis<br />
Hepatitis, som er en betændelsestilstand i leveren, kan have flere forskellige årsager, som kan kategoriseres<br />
som følger:<br />
w Virus:<br />
Hepatitis A, B & C<br />
w Andre infektioner, som forårsager hepatitis:<br />
Mononucleosis infectiosa<br />
Leptospirosis<br />
w Lægemiddel/alkohol induceret:<br />
Alkohol misbrug<br />
Paracetamol<br />
Halotan (anæstetikum)<br />
Metyldopa (blodtrykssænkende lægemiddel)<br />
Barbiturater<br />
_____________________ Leverparenkymbeskadigelse/cirrose (lægemidler, alkohol)<br />
Levercirrose<br />
Levercirrose er betegnelsen for en irreversibel ødelæggelse af leverens cellestruktur. I ca. 50% af tilfældene<br />
er årsagen til cirrose ukendt. Nogle former for hepatitis kan dog medføre cirrose, og ca. 25% af tilfældene<br />
skyldes alkoholmisbrug. Cirrose kan have flere forskellige alvorlige konsekvenser, bl.a:<br />
w Obstruktion af vena portae, resulterende i:<br />
Ascites, splenomegali, oesophagusvaricer<br />
w Leverfunktionsnedsættelse, resulterende i:<br />
Icterus, testisatrofi og gynækomasti<br />
w Alvorlig cirrose kan resultere i fuldstændig leverinsufficiens, der manifesterer sig som hepatisk<br />
encefalopati:<br />
Basketremor (flapping), træthed, konfusion, delirium, coma og død.<br />
w Andre symptomer/tegn, som kan ledsage levercirrose er; Dupuytren's kontraktur samt hævelser i<br />
glandula parotis.<br />
Biliær cirrose<br />
Biliær cirrose er en sygdom, der som regel ses i forbindelse med autoimmune lidelser. Der forekommer<br />
patologiske forandringer i de intrahepatiske galdegange, hvilket medfører kronisk kolestase.
____________________________________________________________ Galdesten<br />
Man ved, at ca. 15% af befolkningen i den 'vestlige verden' har galdesten, som oftest er asymptomatiske.<br />
Risikofaktorer for galdesten er; alderdom, fedme, anvendelse af p-pillen, diabetes, Mb. Crohn og forhøjet<br />
serumkolesterol. Tilstanden kan være asymptomatisk, og symptomerne kan variere fra galdestenskolik til<br />
tegn på ekstrahepatisk kolestatisk icterus. I visse tilfælde kan galdesten perforere galdeblæren.<br />
(Se også cholecystitis s.28)<br />
Undersøg for suggilation ____________________________________________<br />
Tendens til nem eller spontan suggilation kan indicere koagulationsdefekter. Dette kan skyldes<br />
vitamin K mangel eller kronisk leversygdom.<br />
____________________________________________________________ Vitamin K<br />
K vitamin er en afgørende bestanddel i koagulationsprocessen. I leveren anvendes vitamin K ved dannelsen<br />
af; protrombin, faktor VII, IX og X, som alle er vigtige for blodets koagulation.<br />
Undersøg for spider naevi (signifikant >6) ______________________________<br />
Spider naevi er små synlige arterioler med kapillærer, som stråler ud fra midten, således at de får<br />
et 'edderkoppelignende' udseende. Spider naevi er ikke altid ensbetydende med sygdom.<br />
Tilstedeværelsen af mere end seks hos en klient, som mistænkes for at have en leverlidelse, er<br />
imidlertid et siknifikant diagnostisk træk.<br />
Undersøg for læsioner som indicerer dermatitis herpetiformis ______________<br />
Dermatitis herpetiformis er klynger af kløende blærer, papeller og urticaria-lignende læsioner.<br />
De forekommer typisk på extensorfladen af albuer og knæ samt på ryggen. Læsionerne kan<br />
opstå pludseligt og kan forsvinde ligeså pludseligt. Tilstedeværelsen af sådanne læsioner indicerer<br />
celiaki. (Se s. 21)<br />
Undersøg hænderne<br />
w<br />
Abdomen<br />
Check for tegn på digiti hippocraticus _________________________________<br />
(Se det kardiovaskulære system s. 7)<br />
Digiti hippocraticus skyldes kun i ca. 10% af tilfældene lidelser i mavetarmsystem og lever. Det<br />
ses således hyppigst i forbindelse med kardiovaskulære lidelser og luftvejssygdomme.<br />
w Kroniske betændelsestilstande i tarmen (se s. 20 - 21)<br />
Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, celiaki (Morbus celiacus)<br />
(Ca. 10% af alle tilfælde)<br />
w Kronisk obstruktiv lungesygdom<br />
(Ca. 80% af alle tilfælde)<br />
w Levercirrose (se s. 23)<br />
w Medfødte hjertefejl<br />
(Ca. 10% af alle tilfælde)<br />
Side 24 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Abdomen<br />
Undersøg for koilonychia ___________________________________________<br />
Koilonychia er tynde, skøre konkave negle og et almindeligt sygdomstegn ved jernmangel anæmi.<br />
I forbindelse med det gastrointestinale system, kan dette kliniske tegn indicere kronisk blodtab<br />
fra mavetarmkanalen. (Se s. 20 21)<br />
Undersøg for tegn på Dupuytren's kontraktur ___________________________<br />
Dette er betegnelsen for fibrose af håndfladens fascia (aponeurosis palmaris). Det første tegn er<br />
en fortykket belægning over ring- samt af og til lillefingerens/fingrenes sener. Der dannes en<br />
fibrøs streng, som fremkalder en fingerbøjning mod håndfladen. Tilstanden ses ofte i forbindelse<br />
med kronisk leversygdom, især relateret til skader på grund af alkohol.<br />
Check for erythema palmare _________________________________________<br />
En rødfarvning af håndfladen, som kan forekomme ved kronisk leversygdom. Tilstanden ses<br />
også lejlighedsvist i forbindelse med; graviditet, arthritis rheumatoides og hyperthyreoidisme<br />
(thyreotoksikose).<br />
Undersøg for tremor _______________________________________________<br />
En karakteristisk basketremor (flapping), som kan påvises ved, at patienten holder albueled og<br />
håndled flekterede, mens hænderne peger fremad. Ses ofte i forbindelse med de sene stadier af<br />
leversygdom, hvilket indicerer leverinsufficiens.<br />
w<br />
Undersøg ansigtet<br />
Inspektion af farven på sclera og conjunctiva ___________________________<br />
w Ikterisk sclera<br />
Gullig misfarvning af hud og sclera med kløe, hvilket indicerer øget bilirubin i blodet<br />
(se s.22)<br />
w Conjunctival pallor (bleghed)<br />
Anæmi (Se det kardiovaskulære system s. 5)<br />
Check for tegn på xanthelasma rundt om øjnene ________________________<br />
Xanthelasma er gule fedtaflejringer, som især findes rundt om øjnene. De ses i forbindelse med<br />
hyperlipæmi og kan indicere biliær cirrose (se s.23). Xanthelasma kan forekomme, selvom der<br />
ikke er tale om sygdom, især hos ældre.<br />
Check for tegn på sår i mundvigene ___________________________________<br />
Denne tilstand ses ofte som det første tegn på perniciøs anæmi (se s.5). Sår i mundvigene kan<br />
imidlertid også skyldes fejlagtig lukning af munden i forbindelse med proteser, som passer dårligt.<br />
Undersøg tungen __________________________________________________<br />
w Glossitis (tungebetændelse)<br />
En øm rød tunge med tab af tungepapiller. Dette ses ofte i forbindelse med; perniciøs<br />
anæmi, jernmangel anæmi samt B mangel.<br />
2<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 25<br />
w
Inspektion af abdomen<br />
Undersøg for operationscikatricer (ar),<br />
abdominale striae og porto-cavalkollateraler ____________________________<br />
w Operationscikatricer<br />
Spørg klienten, om ve<strong>dk</strong>ommende er blevet opereret.<br />
w Abdominale striae<br />
Tilstedeværelsen af strækmærker på abdomen indicerer tidligere graviditet eller fedme.<br />
Hvis mærkerne har en lilla misfarvning, kunne dette indicere Mb. Cushing. (Se Respirationssystemet<br />
s.39)<br />
w Porto-cavalkollateraler<br />
Øget venetegning på abdomen, evt. tilstedeværelsen af dilaterede, slyngede vener, som<br />
udstråler fra umbilicus, også kaldet caput medusa. Dette kan indicere portal<br />
hypertension.<br />
____________________________________________________ Portal hypertension<br />
Portal hypertension en følge af sygdom og derfor ikke en sygdom i sig selv. Tilstanden defineres som et<br />
øget tryk i vena portae og skyldes obstruktion af blodgennemstrømningen i leveren. Alvorlige kroniske<br />
tilfælde af portal hypertension kan resultere i ascites. Den hyppigste årsag til portal hypertension er<br />
cirrose.<br />
Inspektion og palpation for abnormale<br />
udfyldninger (tumorer) i de abdominale felter ___________________________<br />
Bemærk tilstedeværelsen af abnorme udfyldninger/tumorer i de abdominale felter. Undersøg<br />
herefter abdomen ved palpation. En traditionel huskeregel for årsagerne til abdominale<br />
udfyldninger er de seks F'er: Fedt, Flatus Faeces, Fluidum, Fibromer og Føtus. Overvej også<br />
muligheden for hernia (brokdannelse).<br />
Check for abnorme bevægelser eller pulsation af abdomen ________________<br />
Bemærk tilstedeværelsen af enhver form for abnorm bevægelse eller pulsation i abdomen. I<br />
tynde individer kan synlig peristaltik være normalt, men vær opmærksom på muligheden for<br />
obstruktion af mavetarmkanalen. Undersøg herefter ved palpation.<br />
Palper de 9 abdominale felter, overfladisk og i dybden<br />
w<br />
Abdomen<br />
Bemærk evt. abnorme udfyldninger, muskelspænding og/eller ømhed _______<br />
Orienter palpationen efter de ni feltinddelinger af abdomen. Husk at spørge klienten, om<br />
ve<strong>dk</strong>ommende har smerter og begynd undersøgelsen længst væk fra de ømme steder. Husk<br />
ligeledes at spørge klienten, om ve<strong>dk</strong>ommende har tømt sin blære for nylig. Dette spørgsmål bør<br />
stilles, før klienten trækker af tøjet.<br />
Side 26 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Abdomen<br />
Palpation udføres i to omgange, den ene gang overfladisk og den anden i dybden. Det kan være<br />
en hjælp at prøve at følge klientens åndedrætsbevægelser og anvende tryk i eksspirationsfasen.<br />
Bemærk tilstedeværelsen af intraabdominale udfyldninger og/eller ømhed. Den eneste normale<br />
udfyldning, som af og til kan palperes er en udspilet colon sigmoideum. I visse tilfælde kan<br />
abdomen være hårdt og spændt. En spændt bugvæg kan være en viljestyret reaktion eller en<br />
reflektorisk respons på en underliggende lidelse.<br />
w Muskelspænding under viljens kontrol<br />
Muskelkontraktion af bugvæggen ved palpation af abdomen. Dette kan indicere<br />
intraabdominal ømhed og beskrives som et klassisk tegn på involvering af peritoneum<br />
viscerale.<br />
w Reflektorisk muskelspænding (defence musculaire/muskelværn)<br />
En refleks, som medfører muskelkontraktion af bugvæggen, hvilket gør denne spændt og<br />
hård. Dette beskrives som et klassisk tegn på involvering af peritoneum parietale og er<br />
karakteristisk for et 'akut abdomen'.<br />
Palpation af leveren<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 27<br />
w<br />
Bemærk evt. hepatomegali,<br />
leverkantens kontur, leverens konsistens samt evt. ømhed _________________<br />
Palpation af leveren udføres ved at følge klientens åndedrætsbevægelser, idet man bruger den<br />
første del af inspirationsfasen til at presse leveren ind mellem diaphragma og kanten af den<br />
palperende hånd. Sommetider kan leverkanten palperes lige under kurvaturen. En forstørret<br />
lever kan påvises ved perkussion.<br />
Bemærk: Leveren er lettere at palpere hos kvinder og børn.<br />
w Hepatomegali<br />
En forstørret lever er ofte det første diagnostiske træk ved leverlidelser. Den kliniske<br />
undersøgelse kræver endvidere en bestemmelse af leverkantens kontur og konsistens samt<br />
en undersøgelse for ømhed.
w En rund og glat kontur<br />
Hepatomegali med en rund og glat kontur, som er øm ved palpation, kan indicere<br />
staselever/portal hypertension (se s. 26). Hjerteinsufficiens er en almindelig årsag til<br />
disse objektive fund. Hepatomegali med en rund og glat kontur uden ømhed kan indicere<br />
tidlige stadier af levercirrose.<br />
w En uregelmæssig kontur<br />
Hepatomegali med en uregelmæssig (ofte hård) palpapel kant uden ømhed kan indicere<br />
malignitet. Bemærk at leveren ofte er lokalisation for sekundære metastaser.<br />
Undersøg for +vt Murphy's tegn (hvis indiceret) _________________________<br />
Undersøgelsen anvendes som en del af den diagnostiske fremgangsmåde ved mistanke om<br />
cholecystitis. Ved at palpere op under kurvaturen i skæringspunktet mellem højre kurvatur og<br />
den højre laterale kant af rectus abdominis, mens klienten trækker vejret dybt, og derefter lade<br />
klienten påbegynde inspirationen, klemmes galdeblæren sammen mellem leverens nederste kant<br />
og undersøgerens fingre. Dette vil udløse smerte, hvis galdeblæren er betændt (cholecystitis).<br />
___________________________________________________________ Leverkræft<br />
Leveren kan være den primære lokalisation for malignitet, men mest almindelige er levermetastaser fra<br />
primærtumorer, oftest i:<br />
w Lunger<br />
w Bryst<br />
w Colon<br />
w Mave<br />
w Pancreas<br />
Carcinoma hepatocellulare er den hyppigste leverkræftform. Den er dog relativt ualmindelig i Europa,<br />
men er en statistisk signifikant dødsårsag i Afrika og Sydøstasien.<br />
De kliniske karakteristiske træk ved leverkræft varierer, men kan omfatte; icterus, ascites, portal<br />
hypertension, hepatomegali, tegn på leverinsufficiens.<br />
__________________________________________________________ Cholecystitis<br />
Cholecystitis kan kategoriseres som værende akut eller kronisk. Den kroniske form er karakteriseret ved<br />
periodisk tilbagevendende galdevejskolik. Denne form differentieres fra akut cholecystitis ved smertens<br />
alvorlighedsgrad. Symptomerne er abdominalsmerter under højre kurvatur med evt. typisk udstråling til<br />
højre skulder, feber, opkastning og lokal ømhed/defence musculaire. Den mest almindelige årsag til akut<br />
cholecystitis er obstruktion af galdevejene på grund af galdesten.<br />
Perkussion af leveren med henblik på at bestemme størrelse<br />
og position<br />
w<br />
Hvis man under forudgående undersøgelse har fundet noget suspekt, bør leveren perkutteres<br />
med henblik på at bestemme dens størrelse og position.<br />
w<br />
Abdomen<br />
Side 28 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Abdomen<br />
Palpation af milten (hvis indiceret)<br />
Bemærk evt. splenomegali og ømhed __________________________________<br />
Palpation af milten foretages ved at følge klientens åndedrætsbevægelser. Det letter undersøgelsen,<br />
at klienten anbringes i højre sideleje. I raske voksne er milten aldrig palpabel. I tilfælde af miltsvulst<br />
forstørres milten ned mod den højre fossa iliaca og kan identificeres ved tilstedeværelsen af en<br />
central fordybning på den mediale kant.<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 29<br />
w<br />
Perkussion af milten (hvis indiceret)<br />
Perkussion af milten kan være en hjælp til at bedømme muligheden for splenomegali. Miltens<br />
perkussionslyd er dæmpet og kan normalt lokaliseres til midtaksillærlinien omkring<br />
interkostalrummet mellem costa 8 og 9.<br />
Perkutter for miltsvulst i skæringspunktet mellem den forreste aksillærlinie og det nederste<br />
interkostalrum. Bed klienten om at inhalere. Er eller bliver perkussionslyden dæmpet, bør<br />
splenomegali mistænkes.<br />
w Splenomegali<br />
Miltsvulst kan forekomme ved bl.a; malaria, trombocytopeni, Hodgkin's sygdom og visse<br />
former for icterus.<br />
______________________________________________________________ Malaria<br />
Malaria er en tropisk sygdom forårsaget af parasitfamilien plasmodium. Sygdommens vektor er anopheles,<br />
en myggeart, som kan inficere mennesket med plasmodium parasitten. I kroppen udvikles parasitterne i<br />
leveren og invaderer de røde blodlegemer, hvor de formerer sig. Til sidst bryder de ud af blodlegemerne<br />
og forårsager hæmolyse, hvorefter de invaderer flere røde blodlegemer. Symptomer omfatter; feber,<br />
kulderystelser, utilpashed, icterus og hepatosplenomegali, evt. nyreinsufficiens, leverinsufficiens,<br />
encefalopati og krampeanfald.<br />
_______________________________________________________ Trombocytopeni<br />
Trombocytopeni er betegnelsen for en tilstand med et nedsat trombocyttal (blodplader). Årsagerne kan<br />
være følgende; mangelfuld produktion af blodplader, kroppens destruktion af blodplader eller sekvestration<br />
af blodplader i milten. Symptomer omfatter mindre blødninger fra slimhinder samt suggilation.<br />
_____________________________________________________ Hodgkin's sygdom<br />
Hodgkin's sygdom er en neoplastisk sygdom i lymfesystemet. Sygdommens kliniske træk omfatter<br />
lymfeknudesvulster i det cervikale område. Der kan forekomme feber, nattesved, vægttab, splenomegali<br />
og icterus.<br />
________________________________________________ Splenomegali og leveren<br />
Splenomegali er et klinisk træk, som ofte ses i forbindelse med hæmolytisk icterus og lidelser, som<br />
forårsager portal hypertension. Årsagen til forstørrelsen ved portal hypertension er det øgede tryk i vena<br />
portae, som medfører øget tryk i milten.<br />
w
Bimanuel palpation af begge nyrer (hvis indiceret)<br />
Bemærk evt. forstørrelse og ømhed ___________________________________<br />
Den bimanuelle undersøgelse indicerer evt. forstørrelse eller ømhed i nyrene. Normalt kan nyrene<br />
ikke palperes, men ved forstørrelse kan Ballottement rénal give et indtryk af denne.<br />
w Ømhed<br />
Indicerer dilatation/irritation af nyrekapslen og kan skyldes urinvejsobstruktion,<br />
pyelonephritis eller andre inflammationstilstande.<br />
w Forstørrelse af nyren<br />
En forstørret nyre kan indicere; tumor, urinvejsobstruktion eller renes polycystica<br />
(cystenyre) (autosomal dominant arvelig sygdom).<br />
____________________________________________________ Urinvejsobstruktion<br />
Urinvejsobstruktion er betegnelsen for lidelser, hvor urinstrømmen blokeres på sin vej fra glomerulus til<br />
urinrørsåbningen (tumor, sten, ureterdefekter, prostata hypertrofi, graviditet). Dette medfører et øget tryk<br />
i urinvejenes lumen samt dilatation af nyrepelvis. Hvis tilstanden er kronisk ses en langsom 'trykbetinget'<br />
atrofi af nyreparenkymet. Er tilstanden akut benævnes den ofte akut nyreinsufficiens (nyresvigt). En akut<br />
episode skyldes som regel urolithiasis (sten).<br />
____________________________________________ Betændelsestilstande i nyrene<br />
Pyelonephritis<br />
Pyelonephritis er en betændelsestilstand i nyrene, som kan underopdeles i en akut hhv. kronisk tilstand.<br />
Kronisk pyelonephritis ses ofte i forbindelse med reflux nefropati, tilbageløb af inficeret urin op gennem<br />
urinlederne mod nyrene. Akut pyelonephritis er en bakteriel infektion af nyrene med lændesmerter og<br />
feber. Denne form ses ofte i forbindelse med cystitis.<br />
Glomerulonephritis<br />
Glomerulonephritis er karakteriseret ved patologiske forandringer i glomerulus. Underopdelingerne af<br />
denne lidelse er meget komplekse og må forblive nyrespecialistens domæne. De patologiske forandringer,<br />
som ses i forbindelse med denne tilstand, kan imidlertid medføre nyreinsufficiens.<br />
Perkutter over de 9 abdominale felter<br />
w<br />
Abdomen<br />
Bemærk evt. abnorm 'dæmpning' _____________________________________<br />
Orienter perkussionen efter de ni feltinddelinger af abdomen. Bemærk tilstedeværelsen af områder<br />
med tympanisme (en rungende klang) eller dæmpning af perkussionslyden.<br />
Undersøg for dæmpning, der<br />
flytter sig ved lejeskift, hvis der er mistanke om ascites ____________________<br />
Ascites er betegnelsen for tilstedeværelsen af væske i peritoneum (bughulen). Ascites giver et<br />
udspilet abdomen eventuelt med eversion af umbilicus. Ascites kan påvises ved en<br />
perkussionsteknik, som udløser dekliv (nedadtil-liggende) dæmpning, der flytter sig ved lejeskift.<br />
Yderligere bekræftelse for tilstanden kan opnås ved at undersøge for såkaldte 'bølgebevægelser'.<br />
Årsager til ascites omfatter: Peritonitis, malignitet, portal hypertension, hjerteinsufficiens og<br />
hypoalbuminæmi.<br />
Side 30 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Abdomen<br />
_____________________________________________________ Hypoalbuminæmi<br />
Hypoalbuminæmi er betegnelsen for en tilstand med nedsat serum albumin koncentration. Dette forstyrrer<br />
den osmotiske trykforskel mellem blodserum og den interstitielle væske resulterende i ødem.<br />
Hypoalbuminæmi ses ved fremskredne kroniske leverlidelser, malabsorptionssyndromer og visse<br />
nyresygdomme.<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 31<br />
w<br />
Auskultation (kun hvis relevant)<br />
Bemærk tarmlyde__________________________________________________<br />
Normale tarmlyde kan beskrives som havende en 'gurglende' karakter. Auskultation bør foretages<br />
i mindst 30 sek.<br />
w Fraværende<br />
Indicerer paralytisk ileus (tarmobstruktion)<br />
w Svækkede/sparsomme<br />
Indicerer delvis tarmobstruktion<br />
w Metallisk klingende<br />
Indicerer mekanisk ileus<br />
w Øvrige lyde<br />
Mislyd over nyrearterierne. Høres ofte ved a. renalis-stenose.<br />
________________________________________________________ Paralytisk ileus<br />
Paralytisk ileus er betegnelsen for ophævet eller blokeret tarmpassage, som skyldes lammelse, så<br />
nerveimpulser ikke kommer frem til tarmvæggen. Ved paralytisk ileus er abdomen helt tyst. Ses oftest i<br />
forbindelse med intra- eller retroperitoneal infektion.<br />
________________________________________________________ Mekanisk ileus<br />
Mekanisk ileus er betegnelsen for ophævet eller blokeret tarmpassage, som skyldes tilstopning af<br />
fordøjelseskanalen af forskellige årsager; fastsiddende faeces, betændelsestilstande, tumor eller tryk på<br />
tarmkanalen fra omkringliggende patologiske strukturer.<br />
______________________________________________________ A. renalis-stenose<br />
A. renalis-stenose er betegnelsen for en forsnævring af a. renalis. Mislyden skyldes turbulens, idet blodet<br />
passerer gennem det forsnævrede område. Tilstanden skyldes som regel atherosklerose. På grund af<br />
forstyrrelse af blodtilførslen til de juxtaglomerulære celler, aktiveres renin-angiotensin-aldosteron-systemet,<br />
hvilket medfører et fejlagtigt forhøjet blodtryk.<br />
w<br />
Spørg klienten om evt. blødning per rectum _____________________________<br />
Blod per rectum er et alvorligt sygdomstegn, og ethvert tilfælde bør derfor henvises til en specialist<br />
for nærmere undersøgelse. Man bør spørge til blødningens karakter; hvornår? hvor meget? hvilken<br />
farve?. Blødning fra den nederste del af fordøjelseskanalen er ofte rød og beskrives af klienten<br />
som friskt blod. Blødninger højere oppe i fordøjelseskanalen har oftest et brunt udseende. Malaena<br />
Fortsættes
Fortsat<br />
er betegnelsen for 'kaffegrums'-lignende afføring og indicerer blødning fra den øverste del af<br />
fordøjelseskanalen og er karakteristisk for blødninger fra maven. Henvis klienten til læge, hvis<br />
en undersøgelse af rectum (exploratio rectalis) er indiceret.<br />
Urinanalyse (hvis indiceret)<br />
w<br />
Respirationssytemet<br />
En rutineundersøgelse af urinen bør foretages for hver ny patient, ligegyldigt om dette synes<br />
indikeret eller ej. Testen, som foretages ved hjælp af urinprøvestrimler, er både hurtig og billig,<br />
og den vil klart vise eventuel underliggende patologi, som måske ikke tidligere er blevet<br />
diagnosticeret. Om muligt bør urinprøven være frisk og bestå af midtstråle urin.<br />
Moderne urinprøvestrimler har en række reaktive testområder, som tester for:<br />
w Glukose<br />
Glukose i urinen er ikke altid patologisk. Små mængder glukose i urinen er normalt, men<br />
bør ligge under urinprøvestrimlernes tærskelværdi.<br />
Patologisk glukose i urinen indikerer nyresygdom og/eller diabetes mellitus.<br />
w Bilirubin og urobilinogen<br />
Disse to tests skal betragtes under et. De indikerer mulige problemer med de kataboliske<br />
processer, som nedbryder 'hæm'-gruppen af hæmoglobin.<br />
Tre mulige patologiske processer kan udledes på baggrund af testen:<br />
• Ved øget bilirubin i urinen og ingen urobilinogen (bleg afføring),<br />
overvej obstruktionsicterus (gulsot).<br />
• Ved øget urobilinogen (mørk afføring), overvej hæmolytisk<br />
icterus (gulsot).<br />
• Ved øget bilirubin og urobilinogen, overvej hepatocellulær<br />
icterus (leverproblemer).<br />
w Metylketoner<br />
Indikerer, at kroppen bruger fedt som energikilde. Dette kan forekomme under graviditet,<br />
i ukontrolleret diabetes mellitus, under faste og i visse tilfælde under fysiologisk stress.<br />
w Protein<br />
Protein i urinen kan indikere nyresygdom. Man finder det imidlertid ofte hos<br />
maratonløbere, hvor det er uproblematisk.<br />
w pH<br />
Denne er afhængig af patientens kost. Kødspisere har en pH, som varierer fra 4,5-6,0. En<br />
vegetar kan have en pH-værdi på helt op til 7,0. Basisk urin ( >7,0) er imidlertid normalt<br />
forbundet med bakteriel infektion. Bakterierne spalter urinstof, hvorved ammoniak<br />
frigives, hvilket iøvrigt giver inficeret urin dens karakteristiske lugt.<br />
w Nitrit<br />
Positive udslag indikerer tilstedeværelsen af gram -ve bakterier i urinen.<br />
w Leukocytter<br />
Positive udslag indikerer urinvejsinfektion.<br />
Side 32 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
Respirationssytemet<br />
Oversigt<br />
w Observer klientens generelle tilstand<br />
Respirationsfrekvens og mønster<br />
w Undersøg for respirationssymptomer<br />
Rhonchi (hvæse- eller pibelyde) (karakter)<br />
Hoste og ekspektorat (karakter)<br />
w Observer ansigtsform/farve<br />
Fuldmåneansigt/Cushing's syndrom<br />
Central cyanose<br />
w Undersøg øjnene<br />
Horners syndrom<br />
w Observer halsen<br />
Anvendelse af de auksilliære respirationsmuskler<br />
↑ vena jugularis puls (halsvenepuls)<br />
Inspiratoriske indtrækninger i jugulum og supraklavikulært<br />
w Observer thorax' form<br />
Tøndeformet thorax<br />
Pectus excavatum (tragtbryst)<br />
Pectus carinatum/gallinaceum (kølbryst/kyllingebryst)<br />
Inspiratoriske interkostale indtrækninger<br />
w Se på hænderne<br />
Check for tegn på digiti hippocraticus<br />
Temperatur/fugtighed/tremor, tag evt. arteria radialis pulsen<br />
Anbring klienten med ansigtet vendende væk fra dig<br />
w Observer rygraden for strukturelle problemer, som kunne hæmme<br />
respirationen<br />
Kyfoskoliose<br />
w Palper evt. for cervikale og supraklavikulære lymfeknudesvulster<br />
w Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)<br />
w Palper stemmefremitus (klienten sidder med armene krydset foran<br />
brystet) (øvre, mellem og nedre zoner)<br />
w Perkussion (klienten sidder med armene krydset foran brystet)<br />
w Auskultation<br />
Respirationslyd<br />
Bilyde<br />
w Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund)<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 33
Anbring klienten med ansigtet mod dig<br />
w Palper trachea og bedøm afstanden mellem cartilago cricoidea<br />
(ringbrusken) og sternum<br />
Tracheal deviation<br />
Formindsket C-S afstand<br />
w Palper ictus cordis (hjertespidsstødet)<br />
w Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)<br />
w Palper stemmefremitus (øvre, mellem og nedre zoner)<br />
w Perkussion<br />
w Auskultation<br />
Respirationslyd<br />
Bilyde<br />
w Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund)<br />
w Bestem den maksimale eksspirationshastighed (peak flow) (hvis indiceret)<br />
w<br />
Observer klientens generelle tilstand<br />
Respirationssytemet<br />
Respirationsfrekvens og mønster _____________________________________<br />
w Respirationsfrekvens<br />
Normale områder<br />
Nyfødte 30-80 åndedræt per minut<br />
Tidlig barndom 20-40 åndedræt per minut<br />
Sen barndom 15-25 åndedræt per minut<br />
>15 år/voksen 12-16 åndedræt per minut<br />
Tachyopnoe ledsages næsten altid af det næste symptom, dyspnoe (kortåndethed). I<br />
forbindelse med diabetisk acidose kan tachyopnoe imidlertid forekomme uden dyspnoe.<br />
w Dyspnoe (kortåndethed)<br />
Dyspnoe er den subjektive fornemmelse af besværet vejrtrækning og burde egentlig<br />
omtales under symptomer. Tilstanden er dog medtaget her for overskuelighedens skyld.<br />
Når man undersøger symptomet, er det vigtigt at fastslå, om tilstanden optræder under<br />
hvile, eller om den provokeres af små, moderate eller store legemlige anstrengelser.<br />
Årsagerne til dyspnoe kan kategoriseres på følgende måde:<br />
Pulmonale<br />
Luftveje<br />
Luftvejsparenkym<br />
Pleura<br />
Kardiale<br />
Vaskulære<br />
Traumatiske<br />
Fortsættes<br />
Side 34 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
Fortsat<br />
Metaboliske<br />
Psykiske<br />
Obstruktive<br />
Kronisk obstruktiv lungesygdom (asthma bronchiale, kronisk bronchitis, emfysem)<br />
Restriktive<br />
Lungeinfiltrater<br />
Atelektase<br />
w Ortopnoe<br />
Ortopnoe er dyspnoe, som forekommer, når klienten ligger ned. (Tilstanden bør ikke<br />
forveksles med natlig dyspnoe, hvor klienten vågner pga. kortåndethed.) Ortopnoe kan<br />
indicere:<br />
w Kronisk obstruktiv lungesygdom (asthma bronchiale, kronisk bronchitis, emfysem)<br />
w Venstresidig hjerteinsufficiens<br />
w Mitralstenose<br />
Det er vigtigt at huske, at en hoste kan være det første tegn på bronkogent karcinom.<br />
__________________________________________ Kronisk obstruktiv lungesygdom<br />
Denne betegnelse anvendes om forskellige kombinationer af:<br />
w Asthma bronchiale<br />
w Emfysem<br />
w Kronisk bronchitis<br />
Kronisk obstruktiv lungesygdom beskriver en udbredt grad af luftvejsobstruktion, især i de små luftveje.<br />
Karakteristiske symptomer omfatter kortåndethed, som kan være kronisk, eller som eventuelt kun optræder<br />
i forbindelse med legemlig anstrengelse, afhængigt af tilstandens alvorlighedsgrad. Rhonchi (hvæseeller<br />
pibelyde) kan ligeledes være et af hovedsymptomerne, sammen med en hoste, som ofte er paroksystisk<br />
og uproduktiv.<br />
_______________________________________________________ Lungeinfiltrater<br />
Disse sygdomme udgør et spektrum af lidelser, karakteriseret ved patologiske vævsforandringer i lungerne.<br />
Lungefibrose<br />
Fibrose af lungevævet, som skyldes døende makrofagers afgivelse af hydrolytiske enzymer efterfølgende<br />
inhalation af mineralske partikler. Tilstanden forekommer hos klienter, som i mange år dagligt har været<br />
udsat for mineralske partikler. Silicosis og pnemoconiosis (støvlunge) er to af de sygdomme, som kan<br />
forårsage fibrøse forandringer i lungevævet.<br />
Alveolefibrose (Fibrosing alveolitis)<br />
Denne betegnelse beskriver patologiske forandringer i det interalveolære interstitium, med hyperplasi,<br />
ardannelse og i sidste instans interstitiel nekrose. I mange tilfælde kan ætiologien, som ligger bag fibrosen,<br />
ikke angives.<br />
Sarkoidose<br />
Sarkoidose er en vævsforstyrrelse, som berører flere af kroppens systemer. Forstyrrelsen er karakteriseret<br />
ved dannelsen af epiteloide granulomer, som kan omdannes til fibrøst bindevæv. Symptomerne afhænger<br />
af tilstandens alvorlighed og af de involverede organer. Granulomerne kan i sig selv hæmme organernes<br />
funktion, men dette kan ligeledes være et resultat af sekundær vævsfibrose. Hvis sygdommen berører<br />
lungerne, omdannes lungeparenkymet til fibrøst bindevæv, resulterende i udbredt lungeinfiltration, med<br />
symptomer som kortåndethed og hoste. Sygdommen progredierer som regel til cor pulmonale.<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 35
____________________________________________________________ Atelektase<br />
En tilstand, hvor en del af lungen er skrumpet ind og faldet sammen. Tilstanden kan være akut eller<br />
kronisk med fuldstændigt eller delvist lungekollaps. Atelektase ledsages ofte af infektion. Hovedårsagen<br />
til atelektase hos voksne er obstruktion af lumen i bronkierne, hvilket ofte skyldes seje slimpropper, som<br />
forhindrer luftudspilning. Hos for tidligt fødte kan tilstanden opstå som en følge af en mangelfuld surfactant<br />
produktion.<br />
_______________________________________________Hjertesygdom og ortopnoe<br />
Venstresidig hjerteinsufficiens og mitralstenose kan forårsage ortopnoe på grund af ansamlingen af væske<br />
i lungerne (lungeødem) som følge af det øgede tryk i lungekredsløbet.<br />
__________________________________________________ Bronkogent karcinom<br />
Lungekræft er en væsentlig dødsårsag. Sygdommen ses hyppigere blandt mænd over 50 år og er langt<br />
mere udbredt blandt rygere (mere end 90% af alle tilfælde ses blandt rygere). Symptomerne på lungekræft<br />
kan variere afhængigt af læsionens lokalisation og spredningens art. De tre mest almindelige former for<br />
lungekræft er:<br />
w Pladecellekarcinom; dette finder man typisk i de større luftveje.<br />
w Småcellet bronkogent karcinom; denne form for tumor kan producere<br />
hormoner, inklusive ACTH og ADH.<br />
w Adenokarcinom; typisk perifere tumorer med et langvarigt forløb.<br />
Denne form for tumor er mere almindelig blandt kvinder og synes ikke<br />
at være relateret til rygning.<br />
w<br />
Undersøg for respirationssymptomer<br />
Respirationssytemet<br />
Rhonchi (hvæse- eller pibelyde) (karakter) (se også under auskultation, bilyde) ____<br />
Hvæsen eller piben skyldes forsnævring af de små luftveje. Den er som regel mere fremtrædende<br />
under eksspirationen. Symptomet ses hyppigere blandt spædbørn og småbørn, hvilket skyldes<br />
den fysisk mindre lumen i diameter af barnets tracheobronkiale træ.<br />
w Monofoniske rhonchi, tilfældigt forekommende<br />
Disse rhonchi har flere komponenter af varierende frekvens, som indtræder og stopper på<br />
forskellige tidspunkter. De kan være både inspiratoriske og eksspiratoriske. Monofonisk<br />
hvæsen eller piben høres ofte i asthma bronchiale, hvor lyden er mere fremtrædende<br />
under eksspirationen.<br />
w Monofoniske rhonchi, enkle vedholdende<br />
Rhonchi med en enkelt tone, som er vedholdende (svinder ikke efter hoste) og kan være<br />
inspiratoriske, eksspiratoriske eller begge dele. Dette billede er karakteristisk for delvis<br />
obstruktion som følge af bronkial ardannelse, en tumor eller et fremmedlegeme.<br />
w Eksspiratoriske polyfoniske rhonchi, samtidigt forekommende<br />
Disse rhonchi har flere komponenter af varierende frekvens, som indtræder og stopper<br />
samtidigt, ligesom de er mest markante under eksspirationen. Dette billede indicerer<br />
udbredt luftvejsobstruktion.<br />
I alvorlig obstruktiv lungesygdom kan tilstanden progrediere til et stadie, hvor hvæseeller<br />
pibelydene helt forsvinder. Dette skyldes, at patienten ikke længere kan presse luften<br />
gennem de forsnævrede bronkier. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, så man ikke<br />
forledes til at tro, at tilstanden er forbedret.<br />
Side 36 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
_____________________________________________________ Asthma bronchiale<br />
Asthma bronchiale er karakteriseret ved reversibel bronkial obstruktion samt ved en øget påvirkelighed<br />
af luftvejene. Tilstanden defineres som enten ekstrinsisk eller intrinsisk. Ekstrinsisk asthma bronchiale,<br />
også kaldet allergisk asthma, synes at udløses af allergener. Denne form forekommer hyppigere blandt<br />
børn. Intrinsisk asthma bronchiale synes ikke at være allergisk betinget, men udløses af infektion, emotion<br />
eller af stoffer, som forårsager irritation. Denne definition er imidlertid temmeligt vildledende, eftersom<br />
begge former kan koeksistere hos mange klienter, således at den præcise‘udløsningsmekanisme’ kan<br />
være uklar i mange situationer.<br />
Klienter med asthma bronchiale kan have akutte anfald med symptomfrie intervaller, eller de kan have<br />
en generelt svækket respirationsfunktion med akutte anfald. Symptomerne og alvorlighedsgraden varierer<br />
meget, men tilstanden er som regel karakteriseret ved; kortåndethed/respirationsbesvær, hvæsende/pibende<br />
respiration (rhonchi) og hoste.<br />
Hoste og ekspektorat (karakter) _______________________________________<br />
w Hoste<br />
En hoste er en forsvarsmekanisme, som er beregnet til at beskytte luftvejene mod de<br />
skadelige virkninger af inhalerede partikler og sekretionsprodukter. En hoste kan være<br />
under viljens kontrol, men er også en refleks.<br />
Uproduktiv (tør)<br />
Karakteristisk for akut bronchitis og tidlig lungetuberkulose.<br />
Vedholdende produktiv hoste med mukopurulent opspyt<br />
Karakteristisk for pneumoni, lungetuberkulose og bronkiektasier, hvor den tit<br />
optræder i forbindelse med øget morgenekspektoration.<br />
Paroksystisk udmattende hoste, som er uproduktiv<br />
Karakteristisk for kronisk obstruktiv lungesygdom.<br />
Hoste med stridor<br />
Karakteristisk for kighoste (pertussis), pseudocroup og akut epiglottitis<br />
Nattehoste hos børn<br />
Kan være første tegn på asthma bronchiale.<br />
Det er vigtigt at være opmærksom på, at både tuberkulose og bronkogent karcinom kan<br />
debutere som en hoste. I TB er symptombilledet ofte karakteriseret ved hoste samt<br />
nattesved, og der kan ligeledes forekomme hæmoptyse (blodophostning). Bronkogent<br />
karcinom debuterer som regel med en hoste samt dyspnoe (man bør være særligt<br />
mistænksom, hvis klienten er over 40 år og ryger).<br />
w Ekspektorat<br />
Mukøst<br />
Opspyttet har et gråligt, hvidt eller van<strong>dk</strong>lart udseende.<br />
Purulent<br />
Opspyttet har et grønt eller gult udseende.<br />
Mukopurulent opspyt<br />
Blanding af ovenstående<br />
Hæmoptyse<br />
Ekspektoration af blod er altid et alvorligt symptom. Det er vigtigt at fastslå mængden<br />
af opbragt blod samt hyppigheden. Overvej;<br />
Tuberkulose<br />
Fortsættes<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 37
Bronkogent karcinom<br />
Venstresidig hjerteinsufficiens<br />
Bronkiektasier<br />
Akut og kronisk bronchitis<br />
Pneumoni<br />
Respirationssytemet<br />
Fortsat<br />
____________________________________________________________ Pneumoni<br />
Pneumoni (lungebetændelse) defineres som en betændelsestilstand i alveolerne. Den underopdeles, ifølge<br />
'den klassiske patologi', i to kategorier:<br />
w Lobær pneumoni<br />
w Bronkopneumoni<br />
Denne definition er en 'patologisk' baseret diagnose. I praksis er den organisme, som forårsager<br />
lungebetændelsen, mere relevant; bakterie, virus, svamp/fungus osv.<br />
<strong>Klinisk</strong> har alle pneumonier et lignende symptombillede, som kan omfatte; feber, hoste med opspyt,<br />
dyspnoe samt stingsmerter, som indicerer affektion af pleura parietalis.<br />
Et tilfælde af akut pneumoni, som ikke bedres efter 5-6 uger, bør vække mistanke om et underliggende<br />
karcinom.<br />
________________________________________________________ Bronkiektasier<br />
Bronkiektasier er en komplikation ved lungeinfektioner og er ofte relateret til lungeinfektioner i<br />
barndommen. I bronkiektasier er bronkierne overudvidede på grund af betændelsesprocessens destruktion<br />
af bronkievæggene. Ansamlinger af slim og utilstrækkelig ekspektoration resulterer i tilbagevendende<br />
infektioner. Sygdommens kliniske træk kan inkludere; hoste, hvæsende/pibende respiration (rhonchi),<br />
hæmoptyse og digiti hippocraticus.<br />
_____________________________________________________________ Pertussis<br />
Pertussis eller kighoste er en bakteriel sygdom, som rammer spædbørn og børn op til 7 år. Epidemiologisk<br />
set, ser det ud til, at Bordetella pertussis bakterien synes at forårsage udbrud af sygdommen hvert fjerde<br />
år.<br />
Sygdommen debuterer med 'forkølelseslignende' symptomer, feber og en tør hoste, som senere progredierer<br />
til de karakteristiske paroksystiske hosteanfald, som efterfølges af den højfrekvente kigen på indåndingen.<br />
Hosteanfaldenes ekstreme karakter kan medføre forbigående cyanose. Sygdommen kan være dødelig for<br />
børn under 2 år, og de fleste dødsfald sker blandt spædbørn, som er under 6 mdr. gamle. De fleste<br />
dødsfald i forbindelse med kighoste skyldes pneumoni.<br />
_________________________________________ Pseudocroup og epiglottitis acuta<br />
Pseudocroup, eller laryngotracheobronchitis, ses ofte som en komplikation til flere af de virusbetingede<br />
børnesygdomme og forekommer oftere blandt børn under 3 år. Symptomerne inkluderer hæshed og en<br />
gøende hoste med stridor. Denne sygdom er meget vanskelig at differentiere fra akut epiglottitis, en<br />
bakteriel infektion med haemophilus influenzae, som har et lignende symptombillede, men er en potentielt<br />
meget alvorligere sygdom. Et barn, som lider af bakteriel epiglottitis er i fare for at udvikle fuldstændig<br />
obstruktion af luftvejene.<br />
Det er vigtigt at huske, at man aldrig bør undersøge halsen på et barn, som mistænkes for at have<br />
bakteriel epiglottitis. Undersøgelsen kan fremprovokere fuldstændig luftvejsobstruktion!<br />
_____________________________________________________ Lungetuberkulose<br />
For bare 50 år siden var tuberkulose skyld i ca. 10% af alle dødsfald i Nordeuropa. Sygdommen er ikke<br />
fuldstændig udryddet i dag, og den synes at blive mere og mere almindelig. Lungetuberkulose beskrives<br />
som værende enten primær, i betydningen første kontakt med TB bacillen, eller post-primær, hvilket er<br />
Fortsættes<br />
Side 38 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
Fortsat<br />
ensbetydende med efterfølgende kontakt med eller reaktivering af tuberkulosen i en tidligere inficeret<br />
patient. De 'klassiske' symptomer på lungetuberkulose omfatter nattesved, tør hoste og muligvis hæmoptyse.<br />
Disse symptomer udvikles imidlertid efter, at sygdommen er etableret.<br />
______________________________________________ Akut og kronisk bronchitis<br />
Bronchitis er betegnelsen for en betændelsestilstand i det tracheobronkiale træ og defineres som værende<br />
enten akut eller kronisk.<br />
Akut bronchitis<br />
Akut bronchitis er som regel en selvbegrænsende infektion, oftest af virusbetinget oprindelse. Symptomerne,<br />
som ledsager akut bronchitis, omfatter; feber, produktiv hoste og kortåndethed.<br />
Kronisk bronchitis<br />
Kronisk bronchitis defineres som en kronisk produktiv hoste, som er tilstede i mindst tre måneder om<br />
året i mindst to år. Sygdommen associeres med kronisk obstruktiv lungesygdom.<br />
Observer ansigtsform/farve<br />
w<br />
Fuldmåneansigt/Cushing's syndrom __________________________________<br />
Dette er karakteristisk for klienter, som er under behandling med adrenokortikoider (kortison),<br />
hvilket er den almindelige behandling for kronisk bronchitis og asthma bronchiale. Cushing's<br />
syndrom er karakteriseret ved et måneformet ansigt med et pletorisk (blodfuldt) udseende. Der<br />
kan ligeledes forekomme udvikling af fedtdepoter lokaliseret til truncus samt supraklavikulære<br />
og cervikale fedtdepoter ('buffalo hump').<br />
En øget mængde adrenokortikoider kan også skyldes en ACTH producerende tumor f.eks. et<br />
småcellet bronkogent karcinom.<br />
Central cyanose ___________________________________________________<br />
Blå misfarvning af læber, tunge og mundslimhinden. Dette indicerer central cyanose, hvilket er<br />
ensbetydende med tilstedeværelsen af deoxyhæmoglobin i blodet forårsaget af en nedsat<br />
respirationsfunktion eller af kardiovaskulære problemer. Overvej:<br />
Asthma bronchiale<br />
Emfysem<br />
Alveolefibrose (fibrosing alveolitis)<br />
Lungeemboli (akut)<br />
Hjertesygdom<br />
_____________________________________________________________ Emfysem<br />
Emfysem er karakteriseret ved patologiske forandringer i alveolernes vævsstruktur og alveolevæggene.<br />
Alveolevæggene ødelægges, hvilket skyldes virkningen af kroniske betændelsestilstande, som rammer de<br />
små luftveje og alveolerne. Som et resultat af sygdommens natur og symptomernes varierende<br />
alvorlighedsgrad, stilles diagnosen i visse tilfælde først i forbindelse med post mortem undersøgelsen.<br />
_________________________________________________________ Lungeemboli<br />
Som det fremgår af navnet, er denne tilstand ensbetydende med tilstedeværelsen af en embolus i<br />
lungekredsløbet. Denne embolus kan okkludere blodomløbet til en del af lungen resulterende i lungeinfarkt.<br />
Fortsættes<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 39
Fortsat<br />
Hvis patienten overlever sygdommens akutte fase, er prognosen god. Respirationsinsufficiens og død er<br />
imidlertid ikke ualmindeligt. Oprindelsen til en embolus er som regel en dyb venethrombose, og<br />
risikofaktorer inkluderer manglende fysisk aktivitet, post operative tilstande, graviditet samt anvendelse<br />
af p-pillen.<br />
Undersøg øjnene<br />
w<br />
Horners syndrom __________________________________________________<br />
Unilateral (enkeltsidig) pupilsammentrækning med let ptose (nedsynkning af det øvre øjenlåg)<br />
og enophthalmus (indsunket øjeæble). Dette skyldes beskadigelse af den 1. sympatiske nerverod<br />
og kan forekomme i forbindelse med en apikal bronkietumor.<br />
w<br />
Observer halsen<br />
Anvendelse af de auksilliære respirationsmuskler ________________________<br />
Indicerer en udpræget grad af besværet vejrtrækning. Klienten anvender mm. scalenus, trapezius<br />
og sternocleidomastoideus til at løfte brystkassen for at øge ekspansionen af denne. I svære<br />
tilfælde kan klienten ligeledes 'fiksere' skulderbæltet ved at støtte på borde, stole osv.<br />
↑ ↑ vena jugularis puls (halsvenepuls) __________________________________<br />
Indicerer Cor pulmonale<br />
Respirationssytemet<br />
________________________________________________________ Cor pulmonale<br />
Højresidig hjerteinsufficiens som følge af øget tryk i lungekredsløbet, en tilstand som ses i forbindelse<br />
med kronisk obstruktiv lungesygdom. ↓Alveolær perfusion samt ↑CO -koncentration medfører øget<br />
2<br />
kapillærkonstriktion (karsammentrækning) og resulterer i ↑tryk i lungekredsløbet. (Lungeemboli og<br />
sygdomme, som okkluderer venerne, som f.eks. sclerodermia, kan ligeledes være årsagen.)<br />
Inspiratoriske indtrækninger i jugulum og supraklavikulært _______________<br />
Indtrækninger på grund af store trykændringer i lungerne i forbindelse med kronisk obstruktiv<br />
lungesygdom.<br />
w<br />
Observer thorax' form<br />
Tøndeformet thorax ________________________________________________<br />
En øget dorsal-ventral diameter. Dette ses ofte i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom.<br />
Pectus excavatum (tragtbryst) ________________________________________<br />
Dette er en medfødt deformitet, hvor der forekommer en fordybning i sternum. Tilstanden er<br />
som regel symptomfri men kan forårsage kompression (sammenpresning) af hjertet og de store<br />
kar resulterende i hjertemislyde.<br />
Side 40 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
Pectus carinatum/gallinaceum (kølbryst/kyllingebryst) ____________________<br />
Dette består i et fremstående sternum samt fremhvælvning af den tilstødende kostal brusk. Dette<br />
kan være en følge af asthma bronchiale i barndommen.<br />
Inspiratoriske interkostale indtrækninger ______________________________<br />
Indtrækninger af interkostalvævet på grund af store trykændringer i lungerne i forbindelse med<br />
kronisk obstruktiv lungesygdom.<br />
Se på hænderne<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 41<br />
w<br />
Check for tegn på digiti hippocraticus´(Se det kardiovaskulære system s. 7.) ___<br />
Dette kan være et tidligt eller sent tegn på lungesygdom, men kan også mangle i visse, selv<br />
fremskredne, sygdomstilfælde. Tilstanden ses oftest i forbindelse med:<br />
Respirationsrelaterede lidelser:<br />
Bronkogent karcinom<br />
Bronkiektasier<br />
Lungeabsces<br />
Empyem (pusansamling)<br />
Alveolefibrose (fibrosing alveolitis)<br />
Kardiovaskulære lidelser:<br />
Medfødt hjertesygdom<br />
Andre lidelser:<br />
Kroniske betændelsestilstande i tarmen<br />
Levercirrose<br />
__________________________________________________________ Lungeabsces<br />
Lungeabscesser opstår på grund af lokal vævsnekrose som et resultat af infektion. Infektionen skyldes<br />
som regel inspiration af inficeret materiale fra de øvre luftveje.<br />
_____________________________________________________________ Empyem<br />
Betegnelsen empyem beskriver tilstedeværelsen af purulent ekssudat i pleurahulen og ses i forbindelse<br />
med pleuritis (lungehindebetændelse).<br />
Temperatur/fugtighed/tremor, tag evt. arteria radialis pulsen _______________<br />
• Hyperkapni (symptombillede)<br />
Hyperkapni beskriver tilstedeværelsen af et overskud af CO i blodet. Tilstanden associeres<br />
2<br />
med svigtende respiration og akut respirations-insufficiens. Den ses under normale<br />
omstændigheder kun hos klienter med kendt luftvejssygdom.<br />
Anbring klienten med ansigtet vendende væk fra dig
Observer rygraden _________________________________________________<br />
(Observer for strukturelle problemer, som kunne hæmme respirationen)<br />
w Kyfoskoliose<br />
Svære deformiteter af rygraden kan hæmme vejrtrækningen. Vigtigere er imidlertid, at<br />
abnormiteter med hensyn til mediastinums beliggenhed i forhold til den eksterne<br />
thoraxvæg kan resultere i fejlagtig diagnose af luftvejssygdom.<br />
Palper evt. for cervikale og supraklavikulære<br />
lymfeknudesvulster<br />
Metode. Palper med en 'vandrende' bevægelse af fingrene op og ned langs kanterne af m.<br />
sternocleidomastoideus, hen over og bagved clavicula (nøglebenet) samt under mandibula. Palper<br />
foran ørene og tilsidst occiput. Efter denne sekvens undersøges aksillen (armhulen). Undersøg<br />
følgende lymfeknuder/kæder:<br />
w De occipitale og præaurikulære lymfeknuder (A)<br />
w De supraklavikulære lymfeknuder (B)<br />
w De submandibulære og mentale lymfeknuder (C)<br />
w De cervikale lymfeknuder (halsknuderne) (D)<br />
w Aksillymfeknuderne (E)<br />
____________________________________________________ Lymfeknudesvulster<br />
Lymfeknudesvulster er tegn på patologiske forandringer i lymfevævet. Når man undersøger de ovenfor<br />
nævnte lymfeknuder/kæder i forbindelse med undersøgelsen af respirationssystemet, bør man være<br />
opmærksom på følgende problemer:<br />
w Sygdom i de øvre luftveje eller øret<br />
w Lungeinfektioner<br />
w Neoplastiske lidelser<br />
Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)<br />
w<br />
Respirationssytemet<br />
Respirationsbevægelserne kan undersøges visuelt eller ved palpation. Palpation giver en mere<br />
pålidelig bedømmelse. Evaluer:<br />
Fortsættes<br />
Side 42 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
w Thorax' ekspansion<br />
w Respirationsbevægelsernes symmetri<br />
w Forholdet mellem abdominal og kostal respiration<br />
(Overvejende abdominal hos raske personer)<br />
w Ensidig affladning af thorax<br />
Læsion på samme side som den nedsatte ekspansion. Overvej:<br />
Konsolidering af lungen<br />
Atelektase (manglende eller ufuldstændig udfoldning af lungevævet)<br />
Lungeinfiltrater<br />
Pneumothorax<br />
Stor effusion<br />
Lungeabsces<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 43<br />
Fortsat<br />
________________________________________________ Konsolidering af lungen<br />
Konsolidering er betegnelsen for fortætning af et organ. Konsolidering af lungen kan skyldes dannelsen<br />
af fibrøst væv, men henviser hyppigere til akkumulation af ekssudat som i pneumoni, med væskeansamling<br />
i lungerne og sammenfald af luftvejene.<br />
_____________________________________________________________ Effusion<br />
Effusion er ensbetydende med en ansamling af ekssudat i et af kroppens hulrum eller organer. Betegnelsen<br />
henviser som regel til en pleuraeffusion.<br />
________________________________________________________ Pneumothorax<br />
Pneumothorax betegner en situation, hvor luft akkumuleres i pleurahulen. Dette kan være en følge af<br />
lungesygdom eller et resultat af et stiksår. Det kan også ske spontant hos raske unge mennesker.<br />
w<br />
Palper stemmefremitus (se tabel s. 48 - 49) _____________________________<br />
Fremitus beskriver palpable vibrationer, som transmitteres gennem det bronkopulmonære system<br />
til thoraxvæggen. Fremitus undersøges bilateralt i de øvre, mellem og nedre zoner, idet man<br />
sammenligner sider. For at bedømme stemmefremitus, bed klienten om at sige '333' med dyb<br />
stemme. Hav klienten siddende med armene krydset foran brystet, når du undersøger bagfra.<br />
Fortsættes
Fortsat<br />
w Øget stemmefremitus<br />
Øget grad af transmission gennem det bronkopulmonære system indicerer konsolidering<br />
af lungen.<br />
w Nedsat stemmefremitus<br />
Nedsat grad af transmission gennem det bronkopulmonære system indicerer effusion eller<br />
atelektase. I asthma bronchiale vil fremitus være normal eller nedsat.<br />
____________________________________________________________ Atelektase<br />
Atelektase beskriver en sammenfaldet lufttom lunge eller del af en lunge. Atelektase kan være akut eller<br />
kronisk, delvis eller fuldstændig, og ses ofte i forbindelse med infektion. Obstruktion af lumen på grund<br />
af seje slimpropper, endobronkiale tumorer eller fremmedlegemer er den hyppigste årsag til kollaps. Hos<br />
for tidligt fødte spædbørn kan mangel på surfactant hæmme lungens udfoldelse, hvilket kan resultere i en<br />
atelektasisk tilstand.<br />
Betegnelsen 'fuldstændigt kollaps' eller 'kollaps' anvendes ofte i stedet for atelektase, især når atelektasen<br />
er fuldstændig.<br />
w<br />
Perkussion (Se tabel s. 48 - 49) _______________________________________<br />
Den ved perkussion frembragte resonans afhænger af det underliggende væv, hvorved det er<br />
muligt at differentiere mellem væske, luftfyldte rum og massive strukturer. Perkutter bilateralt<br />
nedover lungeområdet, ca. 8-10cm lateralt for midtlinien, og perkutter ligeledes over de nedre<br />
dele af lungen, 15-20cm lateralt for midtlinien. Hav klienten siddende med armene krydset<br />
foran brystet, således at scapula (skulderbladet) forskydes lateralt, når du perkutterer bagfra.<br />
Perkutter til sidst for diafragmatisk ekskursion (forskydning).<br />
w Dæmpning af perkussionslyden<br />
Væske eller væv, som erstatter luftholdigt lungevæv.<br />
Konsolidering af lungen<br />
Lungeinfiltrater<br />
Atelektase<br />
Pleuraeffusion<br />
Tumor<br />
w Rungende perkussionslyd<br />
Emfysem<br />
Asthma bronchiale<br />
Pneumothorax<br />
w Diafragmatisk ekskursion (Normalt 5-6cm)<br />
Nedsat i emfysem. (Thorax' bevægelser kompenserer for nedsat diafragmatisk<br />
ekskursion.)<br />
w<br />
Respirationssytemet<br />
Side 44 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
Auskultation (Se tabel s. 48 - 49) _____________________________________<br />
Auskulterbare respirationslyde er vibrationslyde, dannet ved luftens passage hen over<br />
stemmebåndene, som transmitteres gennem det bronkopulmonære system til thoraxvæggen.<br />
Disse lyde beskrives som værende vesikulære eller bronkiale.<br />
Når man auskulterer luftvejene, skal man bede klienten om at trække vejret gennem en åben<br />
mund og opmuntre abdominal vejrtrækning. Anvend overfladeanatomien til at orientere<br />
undersøgelsen efter.<br />
Costa 6 i medioklavikulærlinien (A) Costa 4 (C)<br />
Costa 5 i midtaksillærlinien (B) T3 processus spinosi (D)<br />
Respirationslyd<br />
w Vesikulær respirationslyd<br />
Den vesikulære respirationslyd er den normale perifere lungelyd. Den er karakteriseret<br />
ved en svagt raslende kvalitet, som øges i udstrækning under inspirationen og som hurtigt<br />
dør hen under den første del af eksspirationen.<br />
Den vesikulære respirationslyd kan være svækket i;<br />
Emfysem<br />
Pneumothorax<br />
Pleuraeffusion<br />
I tilstande, hvor der forekommer luftvejsobstruktion, kan den eksspiratoriske fase af den<br />
vesikulære respirationslyd være forlænget.<br />
w Bronkial respirationslyd<br />
Den bronkiale respirationslyd kan normalt høres over trachea, kranialt for sternum.<br />
Lyden indeholder både inspiratoriske og eksspiratoriske komponenter med en pause<br />
mellem de to faser. Eksspirationslyden er lige så lang, og af samme kvalitet, som<br />
inspirationslyden.<br />
Fortsættes<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 45
Bronkial respirationslyd indicerer, når den høres i lungernes periferi, en øget<br />
transmission gennem det bronkopulmonære system. Dette kan forekomme i:<br />
Konsolidering af lungen<br />
Lungeinfiltrater<br />
Perifer bronkial respirationslyd associeres ligeledes med øget stemmefremitus.<br />
Bilyde (se også rhonchi s.36)<br />
Respirationssytemet<br />
Fortsat<br />
Klienter vil ofte nævne bilyde som et symptom og vil i nogle tilfælde være i stand til at beskrive<br />
tidspunktet for deres optræden. En objektiv undersøgelse kan imidlertid kategorisere bilydenes<br />
natur yderligere. De beskrives som følger:<br />
w Rhonchi<br />
Musikalske lyde af varierende frekvens, fremkaldt af luftens passage gennem forsnævrede<br />
bronkier. Disse høres i:<br />
Asthma bronchiale (højfrekvente, høres især under eksspiration)<br />
Bronchitis (mellem- til lavfrekvente, høres både under inspiration og eksspiration)<br />
w Krepitation<br />
Ikke-musikalske lyde af en rallende karakter. Disse kan skyldes for meget sekret i de små<br />
luftveje. De kan også dannes ved genåbning, under inspirationen, af perifere luftveje, som<br />
har været tillukkede med sejt ekssudat eller betændt væv. Krepitation kan være et træk<br />
ved lungeødem samt ved lidelser, som forårsager konsolidering af lungen.<br />
w Pleurale gnidningslyde<br />
Disse er læderagtige, skrabende lyde, som dannes ved pleura visceralis' bevægelse hen<br />
over pleura parietalis. De høres normalt hen mod slutningen af inspirationsfasen samt<br />
lige efter eksspirationsfasens begyndelse. Pleurale gnidningslyde indicerer betændelse i<br />
pleura.<br />
w<br />
Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund) (Se tabel s. 48 - 49) __<br />
Dette er det auskulterbare modstykke til undersøgelsen af stemmefremitus. Denne undersøgelse<br />
kan, sammen med fund fra palpationen af stemmefremitus samt tilstedeværelsen af perifer bronkial<br />
respirationslyd, fundet under auskultationen, anvendes i vurderingen af et givent problem.<br />
w<br />
Anbring klienten med ansigtet mod dig<br />
Palper trachea og bedøm afstanden mellem cartilago cricoidea (ringbrusken) og<br />
sternum (Se tabel s. 48 - 49) _________________________________________<br />
w Tracheal deviation<br />
Forskydning af trachea væk fra midtlinien indicerer en ændring af mediastinums<br />
beliggenhed. Dette kan forekomme i forbindelse med:<br />
Pneumothorax (til modsatte side af læsionen)<br />
Atelektase (til samme side som læsionen)<br />
Fortsættes<br />
Side 46 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet<br />
Fortsat<br />
w Formindsket C-S afstand<br />
Formindsket i lidelser, som forårsager overudspilning af thorax eller anvendelse af<br />
auksilliære respirationsmuskler. En formindsket C-S afstand ses i:<br />
Emfysem<br />
Kronisk asthma bronchiale<br />
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 47<br />
w<br />
Palper ictus cordis (hjertespidsstødet)__________________________________<br />
Et forstørret område med palpable apex impulser (>2×2cm) indicerer en forstørrelse af det<br />
venstre ventrikel. (Se det kardiovaskulære system s. 14)<br />
Herfra henvises til noterne s. 42 til 48, dvs. fra afsnittet med overskriften 'palper<br />
respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)'.<br />
w<br />
Bestem den maksimale eksspirationshastighed (peak flow) (hvis indiceret)____<br />
Peak flow er et mål for, hvor hurtigt klienten kan eksspirere under forceret eksspiration. Dette<br />
er proportionalt med graden af luftvejsobstruktion/forsnævring, som udøver modstand mod den<br />
forcerede eksspiration.<br />
w
Respirationssytemet<br />
Sygdomstilstand Beskrivelse Deviation af<br />
mediastinum<br />
Pleuraeffusion<br />
Konsolidering af<br />
lungen<br />
Pneumothorax<br />
Luft i<br />
pleurahulen<br />
Atelektase<br />
Sammenfaldet<br />
luftvej<br />
Alveoler fyldt<br />
med væske<br />
Obstruktion<br />
Kollaps af<br />
lungeområde<br />
Væske i pleurahulen i<br />
forbindelse med<br />
pleuritis. Hvis væsken<br />
er purulent, er empyem<br />
den kliniske<br />
benævnelse for<br />
tilstanden .<br />
Fortætning af<br />
lungevævet på grund<br />
af fibrose eller<br />
ekssudat, som i<br />
pneumoni.<br />
Fri luft i pleurahulen.<br />
Dette kan ske spontant<br />
i forbindelse med<br />
lungesygdom, eller kan<br />
være af traumatisk<br />
oprindelse.<br />
Manglende eller<br />
ufuldstændig udfoldning<br />
af lungevævet.<br />
Skyldes oftest<br />
obstruktion, eller hos<br />
for tidligt fødte en<br />
mangelfuld sur-factant<br />
produktion.<br />
Perkussionslyd Stemmefremitus /<br />
stemmegenlyd<br />
Nul Dump Nedsat eller<br />
fraværende<br />
Respirationslyd Bilyde<br />
Svækket eller<br />
ophævet<br />
Der kan forekomme<br />
pleurale gnidningslyde,<br />
hvis der er tale<br />
om en mindre<br />
væskeansamling.<br />
Ingen bilyde, hvis<br />
effusionen er<br />
omfangsrig.<br />
Nul Dæmpet Øget<br />
Bronkial Krepitation<br />
Mod den modsatte<br />
side<br />
Muligvis nogen<br />
forskydning mod<br />
læsionens modsatte<br />
side, hvis<br />
sammenfaldet er stort.<br />
Rungende Nedsat eller<br />
fraværende<br />
Dæmpet<br />
Nedsat eller<br />
fraværende<br />
Svækket eller<br />
ophævet<br />
Svækket eller<br />
ophævet<br />
Nul<br />
Nul<br />
Side 48 <strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik
<strong>Klinisk</strong> undersøgelsesmetodik Side 49<br />
Sygdomstilstand Beskrivelse Deviation af<br />
mediastinum<br />
Emfysem<br />
Overudspilning af<br />
alveolerne<br />
Asthma bronchiale<br />
Bronkialspasme<br />
Bronkial<br />
forsnævring<br />
Sammenfaldet<br />
luftvej<br />
Bronchitis<br />
Slimprop<br />
Overudspilning af<br />
thorax. Alveolevæggene<br />
er<br />
beskadigede eller<br />
ødelagte. Tilstanden<br />
ses ofte i forbindelse<br />
med kronisk<br />
bronchitis.<br />
Bronkialspasmer med<br />
sejt opspyt og<br />
dannelse af slimpropper.<br />
Tilstanden<br />
kan provokeres af;<br />
emotion, allergener og<br />
infektion.<br />
Bronkial obstruktion<br />
på grund af<br />
forsnævring eller<br />
tillukning med sejt<br />
sekret. Obstruktionen<br />
kan forårsage<br />
sammenfald af dele af<br />
lungen.<br />
Nul<br />
Nul<br />
Nul<br />
Perkussionslyd Stemmefremitus /<br />
stemmegenlyd<br />
Normal til rungende.<br />
Karakteristisk er en<br />
sænket diafragmatisk<br />
dæmpning på grund<br />
af luftudspilning.<br />
Muligvis rungende på<br />
grund af<br />
Normal eller<br />
nedsat<br />
Respirationslyd Bilyde<br />
Svækket vesikulær med<br />
forlænget eksspiration.<br />
Nedsat Forlænget<br />
eksspiration<br />
Rungende Normal Kan være normal, men<br />
forlænget eksspiration<br />
er også karakteristisk.<br />
Nul eller med tegn på<br />
bronchitis.<br />
Rhonchi (hvæse- eller<br />
pibelyde), som er mest<br />
markante under<br />
eksspiration.<br />
Rhonchi (hvæse- eller<br />
pibelyde) og eventuelt<br />
rallelyde, som opstår<br />
fra de sammenfaldne<br />
områder i lungen.<br />
Respirationssytemet
Change language