Læs side 22-27 i MiljøDanmark nr 3 2006

More documents

Recommendations

Info

tjeneste I Greenpeace sidder en 63-årig kampagnemedarbejder ved navn Tarjei Haaland. I 1960 – samme år som Connie Hedegaard blev født – deltog han i den første march herhjemme mod atomvåben. Og lige siden har han kæmpet for at gøre jorden til et bedre sted at være. En kamp, der i år har resulteret i indstillingen til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. ”Tarjei Haaland er en ildsjæl, der med klart og sikkert fokus har gjort en markant forskel, når det gælder bevidstheden om energibesparelser, udvikling af vedvarende energiproduktion og en målrettet indsats for at begrænse klimaændringerne.” Sådan hedder det i indstillingen til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, der uddeles til en organisation, en virksomhed eller en person, som har udvist et særligt initiativ inden for natur- og miljøbeskyttelse. I år er temaet for prisen klimaforandring og klimatilpasning, og uanset om kampagnemedarbejderen i Greenpeace med det underlige navn får prisen eller ej, så hersker der ingen tvivl om, at der et sted inden i hans korte, 63-årige krop brænder en særlig flamme, der gennem årtier har fået ham til at tage en lang række initiativer på netop disse områder. I sandaler med tykke sokker og en smule febrilsk over, at hans person skulle være genstand for opmærksomhed, tager Tarjei Haaland imod på Greenpeaces langtfra prangende kontor i en baggård på fjerde sal i Bredgade i København. Og selvom Tarjei Haalands rigtige alder ingen steder er at læse i hans godt nok gråhårede, men forholdsvis urynkede, glatte ansigt, så er han dog tydeligt meget ældre end resten af medarbejderne MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 > 23
❙ PORTRÆT ❙ AF JENS VILSTRUP FOTO: RICKY MOLLOY ❙ på det danske Greenpeace-kontor, hvor han har været ansat siden 1992. Hans skrivebord midt i lokalet stikker også ud, fuldkommen overdækket og rodet som det er med papirer, pjecer og rapporter fra et langt liv i det, han sikkert selv ville kalde ’klodens tjeneste’. ”…de fik med spanskrøret, mens vi andre kun fik lussinger. Det er noget af det mest uretfærdige, jeg har oplevet.” Allerede som teenager og ung mand var han i slutningen af 1950’erne og i starten af 1960’erne på barrikaderne i kampen mod atomvåben, og han var en af de absolut drivende kræfter bag Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, der i 1985 kunne fejre Danmarks endelige nej til atomkraft. Atomkraft er Tarjei Haaland stadig inderligt imod, men kampen er i dag først og fremmest blevet afløst af en omsorg for klodens klima. Den består i en indædt modvilje mod brugen af kul, mod de problematiske stigninger i 24 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 CO2-udslippet og mod den globale opvarmning. Med et aldrig svigtende engagement har han gennem mere end 40 år markeret sig i miljø- og klimadebatten, men hvem er han egentlig dette lille energibundt med den beskedne facon? Og hvad er Tarjei Haaland nu for et navn? – Det udtales HÅland. Der er mange, der udtaler det forkert, og det er frygteligt besværligt, når jeg fx skal bestille en billet eller sådan noget. Navnet er norsk og Tarjei er en telemarksversion af Terje. Jeg er født i Norge under krigen, men da den var slut, blev min norske far og min danske mor skilt, og min mor tog mig med til Danmark, hvor hun senere fandt en anden mand, som blev en dejlig stedfar, indtil de skiltes, da jeg var 13 år. Jeg er fuldkommen pæredansk på trods af mit navn, siger Tarjei Haaland, der boede i Nærum i det meste af sin barndom. Her gik han et par år på Nærumgårdsskolen, og det var bestemt ’ikke nogen fornøjelse,” som han siger: – De børnehjemsbørn, der boede i Nærum på det tidspunkt, og som gik på skolen, de fik med spanskrøret, mens vi andre kun fik lussinger. Det er noget af det mest uretfærdige, jeg har oplevet. ” Vi var en lille gruppe, der startede, og aviserne syntes, at sådan en march var fuldstændig tåbelig. Information kaldte os bl.a. ’barfodsgængere.’ ” Hans mor flyttede ham hen på Bernadotteskolen, og det var godt. Men så begyndte han på Holte Gymnasium i 1959, og her blev han kanøflet. Det blev man bare, når man kom fra Bernadotteskolen. Men det betød mindre, for Tarjei havde allerede en sag at brænde for, da han gik i 1.g. Moren var politisk engageret på venstrefløjen, og i hjemmet kom der mange mennesker, der ivrigt diskuterede politik. Især var atomvåben og Den Kolde Krig et varmt emne. – Der havde på det tidspunkt været nogle Aldermaston-marcher mod atom-
Page 1: ❙ PORTRÆT ❙ AF JENS VILSTRUP F
Page 5 and 6: ❙ PORTRÆT ❙ AF JENS VILSTRUP F

Læs side 22-27 i MiljøDanmark nr 3 2006

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?