Match 3 i jobcentrene – udvikling og tendenser - Cabi

dings- og opkvalificeringsforløb. Men man kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt det også
betyder, at de borgere, der ellers ville være blevet visiteret til et vejlednings- og opkvalificeringsforløb,
nu i stedet bliver tilbudt de mere virksomhedsrettede ordninger – virksomhedspraktik
eller løntilskud.
Mange kommuner har allerede meldt ud, at de ikke længere har råd til at opretholde de hidtidige
vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der oftest er rettet mod de svageste grupper af
kontanthjælpsmodtagere.
Som udgangspunkt bør der ingen sammenhæng være mellem en kommunes faktiske tilbud
til de ledige og vurderingen af, hvorvidt den ledige skal kategoriseres i match 1, 2 eller 3.
Denne vurdering skal være helt uafhængig af kommunens tilbudsvifte.
Men de nye refusionsbestemmelser kombineret med kravet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om rettidighed placerer mange kommuner i et dilemma:
Eksempelvis har en kontanthjælpsmodtager på over 30 år i match 1 og 2 efter en sammenhængende
periode på 9 måneder (for personer under 30 år er det allerede efter 13 uger) på
kontanthjælp ret og pligt til at påbegynde et aktivt tilbud. Når personen har afsluttet tilbuddet,
har vedkommende efter yderligere at have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende
periode på seks måneder ret og pligt til et nyt tilbud.
Denne bestemmelse om rettidighed kombineret med de nye refusionsregler ser ud til at have
indflydelse på jobcentrenes matchkategorisering.
Og logikken er ikke vanskelig at forstå. Et scenarie kunne således være følgende:
En kontanthjælpsmodtager i grænselandet mellem ”indsatsklar” og ”midlertidigt passiv” var
indtil 1/1 2011 i et skræddersyet vejlednings- og opkvalificeringsforløb, der tog højde for
hans misbrugsproblemer, sociale angst, mødeustabilitet og periodiske hjemløshed. Eftersom
han jo var i et aktivt beskæftigelsestilbud – og dermed indsatsklar – blev han kategoriseret i
match 2. Kommunen blev ”belønnet” med 65 % i refusion, og kontanthjælpsmodtageren var
deltager i en indsats, som – måske – kunne bringe ham i retning af match 1 og selvforsørgelse
på et tidspunkt.
Men med de nye refusionsbestemmelser var der ikke længere økonomi til at opretholde et
sådant skræddersyet tilbud. Samtidig vurderede kommunen, at det var umuligt i stedet at
aktivere den hjemløse misbruger i praktik eller et løntilskudsforløb på en arbejdsplads. Dermed
ville man løbe ind i et problem med rettidigheden, hvis man fastholdt, at den pågældende
borger var match 2. Derfor flyttede man ham til match 3, hvor han definitorisk er
midlertidigt passiv og dermed ikke omfattet af rettidighedskravene.
Et sådant scenarie er stik imod intentionerne i den nye match-model. Men er det alligevel
det, som er sket i de enkelte jobcentre?
I de følgende har vi spurgt syv jobcentre om udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere
i match 3. Rundspørgen viser en række forskellige tendenser, som går i flere retninger, og
som hver især bygger på helt specifikke forhold.
7