Døvblinde Nyt nr. 3, 2010 - Servicestyrelsen

16 døvblindenyt nr. 3 december 2010
jamen, HAn
selv oM døvblInde HAr en synsrest, bør de AltId
tIlbydes tAKtIl støtte I KoMMunIKAtIonen Med
deres pArtnere. betydnIngen AF synet blIver
neMlIg oFte overvurderet.
vi er i begyndelsen af halvfemserne.
Thomas og jeg sidder
overfor hinanden ved et
bord (Thomas er et opdigtet navn.
Hans rigtige navn er redaktionen
bekendt, red.). Mellem os ligger der
et farvestrålende instrument, som
han er rigtig glad for. Når man
trykker på det, kan det sige forskellige
lyde. Det kan Thomas høre,
fordi han har en lille hørerest.
Instrumentet har også nogle
gode kontrastfarver, så Thomas
– med sin synsrest – kan skelne apparatets
fire felter fra hinanden.
Dejligt at vi har fundet noget,
han er motiveret for, tænker jeg.
Og han kan selv!
Thomas tager fat i min hånd og
lægger den ovenpå instrumentet.
Så er det, at læreren kommer op i
mig.
– Nej, du kan selv, siger jeg på
tegnsprog og trækker min hånd
tilbage.
”
Hænder er vigtige.
Som kommunikationspartner
er man nødt
til at være opmærksom
på den døvblindes
hænder, uanset hvor
godt man mener,
personen bruger sin
synsrest.
Dette gentager sig mange gange.
Og så gider han ikke mere, og så
var den leg slut. Ingen af os var
særlig tilfredse.
Hvad var det der skete? Da vi efterfølgende
analyserede en videooptagelse
af seancen, fik jeg en af
de store aha-oplevelser i min karriere
som døvblindearbejder. Dette
vender jeg tilbage til, men der er
ingen tvivl om, at Thomas’ hænder
spillede en meget mere kompleks
rolle i den situation, end jeg troede
i første omgang.
snyder de?
Det kan være vanskeligt for en
partner at forstå, hvordan personer
med medfødt døvblindhed
bruger sine sanser i en social
relation. Hvis personen har en
synsrest, kan synet være en stærk
motivationsfaktor og blive brugt
i mange situationer, mens synet i
andre situationer ikke kan bære
hele byrden.
En person med erhvervet døvblindhed
fortalte en gang, at han
ofte bliver skældt ud i bussen. Hans
centralsyn fungerer godt, men han
har intet perifert syn. I praksis betyder
det, at han kan fokusere på
enkelte elementer – for eksempel
bogstaver – så han kan læse, men
han kan ikke se, hvad der sker omkring
ham.
Grunden til, han får skældud,
er, at han bruger sin hvide stok for
at finde vej ind i bussen, hvilket
får de andre passagerer til at afgive
en plads til ham. Når han så klap-
per sin stok sammen, tager avisen
frem og begynder at læse, føler
folk sig snydt!
Mandens historie viser, at et
nedsat syn kan bruges i nogle situationer.
I andre er man nødt til
at benytte andre strategier. Det er
her, den taktile sans kommer ind
i billedet.
For personer med medfødt
døvblindhed er konsekvenserne af