Døvblinde Nyt nr. 3, 2010 - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

…JAMen, HAn KAn Jo se! l ” 18 døvblindenyt nr. 3 december 2010 munikationen, hvis den taktile sans ikke bliver brugt. I visuel kommunikation, skal synet kunne varetage mange funktioner på en gang: • tolkning af budskabet • bekræftelse af, at man er blevet forstået • etablering og opretholdelse af kontakt • turtagning i dialogen • at kunne referere til et fælles tema • til at kunne afslutte og eventuelt genoptage kommunikationen, efter at den har været afbrudt. Det er meget individuelt, hvor personer med medfødt døvblindhed har brug for taktil støtte. Det kan være til at varetage en eller flere af de nævnte dele af kommunikationen, og det kan også variere fra gang til gang på grund af omgivelsernes forskellighed. Det er derfor vigtigt, at man som kommunikationspartner har viden om, hvordan kommunikation kan se ud, når den eller dele af den, udtrykkes eller aflæses gennem den taktile sans. Hænder er vigtige. Som kommunikationspartner er man nødt til at være opmærksom på den døvblindes hænder, uanset hvor godt man mener, personen bruger sin synsrest. Jeg er ret sikker på, at opmærksomhed omkring hænder er vanskeligere, når man er sammen med personer med synsrest, end når vedkommende er helt blind. Hvorfor er det så svært for os? Synet er meget dominerende og motiverende, og vi lader os narre af en god synsfunktion i forhold til for eksempel orientering. Det er bare det, at et nedsat syn ikke kan varetage alle de funktioner, som et normalt syn kan. Hænderne er nødt til at få en ekstra rolle. De vil i mange tilfælde fungere som værktøj, sanseorgan og stemme. Derfor er det afgørende, at man som kommunikationspartner er overordentligt opmærksom på hænder. I mange når man er døvblind, kan den ene nedsatte fjernsans ikke kompensere for den anden. Personer med døvblindhed kan for eksempel have store problemer med at se ansigtsmimik hos partneren samtidigt med, at de lytter eller aflæser tegn/tegnsprog tilfælde vil den døvblindes hænder indikere, hvad han/hun har sin opmærksomhed rettet mod i øjeblikket. Men den taktile sans kan også – på samme måde som synet – være en motivationsfaktor. Ved at være i berøring med den andens hænder henledes opmærksomheden mod dem, og synet kan nemmere finde ud af, hvad partnerens hænder prøver at sige. at Være taktil kommunikationspartner Jeg har hørt udtalelser som ”det handler om motivation. Han ser, hvad han vil se, for jeg har set, at han kan få øje på en chokoladeknap på en meters afstand”, ”han skal træne sin synsrest”, ”når der ikke er nogen indikation på, at han bliver blind, gør vi ham bare mere handicappet ved at anvende den taktile sans” og ”han kan ikke lide, at vi tager hans hænder”. Alle disse udtalelser bygger på én stor misforståelse. Kommunikationen med døvblinde er enorm kompleks, og ved ikke at tilbyde taktil støtte (jeg siger tilbyde, ikke pådutte) fratager vi den døvblinde person muligheden for selv at vælge, hvad der fungerer bedst for ham/hende i den givne situation. Dette betyder, at vi skal gøre os tilgængelige. Ikke kun mentalt, men også kropsligt. Ved at støtte kommunikationen taktilt er man som kommunikationspartner nødt til at positionere sig anderledes end ved visuelt tegnsprog. Det kan godt være lidt besværligt, specielt hvis den døvblinde person sidder eller ligger ned. Det er så en udfordring! En anden udfordring kan være, om man overhovedet tør. Beboere, der har for vane at slå ud efter andre, inviterer ikke umiddelbart til, at man går meget tæt på og udsætter sig selv for slag.
Foto: Troels Møller, MODELFOTO ” thomas ønskede at etablere fælles opmærksomhed omkring det, han var optaget af. Hvis jeg ikke havde været så optaget af, at han skulle lære at gøre ting selv, ville vi have fået et meget mere avanceret samspil og have haft noget at samtale om undervejs og efter Der kan være mange hypoteser om, hvorfor de slår. Jeg tør godt vove den påstand, at der i nogle tilfælde kan skyldes en opbygget frustration hos den døvblinde over, at han/hun gennem mange år har oplevet, at hans eller hendes udtryk (med krop eller hænder) ikke er blevet set. Den døvblinde person har bedt om kontakt eller prøvet at henlede partnerens opmærksomhed mod noget, og så får man for eksempel at vide at, ”du kan selv”. Hvordan udtrykker man sig så? Vi har heldigvis set tilfælde, hvor man har været i stand til at gå tættere på og har tilbudt taktil støtte, og hvor den døvblinde person efter noget tid har taget det til sig og tydeligt føler sig mødt på en anden måde. thomas’ Verden Tilbage til Thomas. Da vi så videoen igennem, opdagede vi, at Thomas så intenst på mig, mens han tog fat i min hånd og førte den over på instrumentet. Han kiggede slet ikke ned på instrumentet. Vores hypotese var, at han tog min hånd og førte den hen mod det, han var optaget af. Han ønskede med andre ord, at jeg skulle se, hvad han havde gang i, men på grund af det nedsatte syn kunne han ikke være sikker på, hvor jeg havde min opmærksomhed. Han kunne simpelthen ikke bruge synet til at tjekke, at jeg så, hvad han så. Han kunne ikke se mig bekræfte, at jeg havde set det, og han havde ikke mulighed for at aflæse et budskab, som eventuelt kom tilbage fra mig. Thomas ønskede at etablere fælles opmærksomhed omkring det, han var optaget af. Hvis jeg ikke havde været så optaget af, at han skulle lære at gøre ting selv, ville vi have fået et meget mere avanceret samspil og have haft noget at samtale om undervejs og efter. Jeg tror ikke, der er modstand mod at bruge taktil støtte i samspil og kommunikation med personer med medfødt døvblindhed, der har en synsrest. Men jeg tror, at vi som kommunikationspartnere nogle gange bliver snydt af, hvor velfungerende et relativt dårligt syn kan være, når synet kun skal bruges til en ting ad gangen, for eksempel til at få øje på en enkelt genstand. Vi tænker ikke altid på, hvor mange delelementer en kommunikationssituation består af, og hvor komplekst det derfor er. Jeg mener derfor, at alle personer med medfødt døvblindhed bør tilbydes taktil støtte i alle situationer. Så vil personer med døvblindhed kunne vælge det til og fra undervejs, alt efter om det føles meningsfuldt eller ej. ❚❙ nr. 3 december 2010 døvblindenyt 19
Page 1 and 2: DøvblinDe nyt Videnscenter for dø
Page 3 and 4: Foto: Ajs Smed Nielsen 6 VCDBF indg
Page 5 and 6: NVC laver kursus for ledere Er du l
Page 7 and 8: Hun fremhæver også muligheden for
Page 9 and 10: Idræt er For Alle på Center For d
Page 11 and 12: cesoplevelser ud af undervisningen.
Page 13 and 14: for dem. Og når han går ud herfra
Page 15 and 16: hørelse fra mennesker, så stiger
Page 17: KAn Jo se! det kombinerede sansetab
Page 21 and 22: noget, du kan gøre uden at få en
Page 23 and 24: promoting social interaction for in

Døvblinde Nyt nr. 3, 2010 - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?