Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

historisk.samfund.bornholm.dk

Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917

16

svides af Træ fra Øens Skove. De bornholmske Stenkul

(Brunkul) er man først senere blevet nærmere

opmærksom paa. Kristian den Fjerde lod i Tiden ved

Aar 1640 anstille Undersøgelser om de bornholmske

Kul; men det mentes, at Kullene ikke var meget

værd. Senere indfandt der sig imidlertid paa Bornholm

snart en og snart en anden, som foretog Undersøgelser

paa Øen ved Boringer, Skaktgravninger

og deslige til Oplysning om, hvorvidt der i Jorden

fandtes Kul, som i Mængde og Godhed kunde afgive

Betingelser for en eventuel Storforretning med bornholmske

Kul. Ved disse Undersøgelser blev der anvendt

og tabt betydelige Kapitaler, idet Undersøgelserne

ikke førte til de attraaede Resultater. Imidlertid

kom dog Kulbrydning i nogen Grad i Gang paa

Bornholm, foreløbig mest af mindre bemidlede Folk,

der sluttede sig sammen i Interessentskaber.

Oprindelig blev der formodentlig gravet Kul i Statens

(og Rønne Kommunes) Udmarksjorder ret planløst

uden nogen nærmere Kontrol fra det Offentliges

Side, men efterhaanden fremkom der visse RegeringsbestemmeIser

til Skabelse af Orden ved Kulbrydningen

i den kgl. Udmarksjord, idet det bestemtes, at

de, der vilde bryde Kul sammesteds, skulde ved

Øvrighedens· Mellemkomst have anvist til Brug bestemt

afmærkede Grundstykker til Kuloptagningen,

hvorhos de skulde holde sig en Flerhed af Regler

efterrettelige, ligesom de skulde fortabe den ved Udvisningen

erh6ldte Ret, naar de nedlagde Virksomheden.

Man har gravet Kul ved Byaaen umiddelbart Nord

for Rønne og visse Steder længere mod Nord; endvidere

nær Kastellet Syd for Rønne samt paa flere

17

Steder længere Sydøst for Byen nær Havet. Men de

Steder, hvor Kulbrydningen fik størst Betydning, var

paa Klemensker Strandmark (nu Hasle Landdistrikt)

og paa Sorthat. Man havde i disse Egne tre saakaldte

Kulsystemer, nemlig: l) Hasle- eller Levkasystemet

i den nordlige Del af Hasle Landdistrikt;

2) Bagaa- eller Klausemøllesystemet under og ved

Siderne af Bagaaen, og 3) Sorthatsystemet Sydvestlig

paa Sorthat. Det var navnlig Kullagenes forskellige

Skraaningsretninger, der begrundede denne Inddeling

i Systemer. Haslesystemets Kullag "falder" (skraaner

ned ad i Jorden) mod Syd og "stryger" derved

(J: gaar med Lagenes Overkanter) omtrent i Øst­

Vest paa tværs af Landdistriktet. I de andre Systemer

stiller Forholdene sig anderledes. - I Almindelighed

hviler der et adskillige Meter tykt Jordlag over Kullagenes

øverste. Del. En Mængde Kul er jo imidlertid

nu borttaget.

I Kulbrydningens første Tider er man rimeligvis

- foruden at hugge Kul ud af Strandskrænterne -

gaaet frem blot paa den simple Maade at grave

temmelig vide og dybe Kuler i Jorden og derved bemægtige

sig de Kul, man kunde faa fat i. Spor af

saadan Gravning synes at være til Stede i Hasle Lystskovs

nordøstlige Del. Efterhaanden kom det imidlertid

i Brug at grave Skakter (Brønde) dybere og

dybere i Jorden, fra hvilke Skakters Bund man saa

gravede sig til Siden ind i Jorden og derved huggede

Kul ud af Lagene, idet Kullene derefter bragtes

op gennem Skakterne. Der skabtes altsaa underjordiske

Gange (Ovne). Til Oppumpning af det i Skakterne

og Gangene indsivende Vand brugte man først

Vindmøller, Hestegange og Haandkraft. Senere fik

www.vang-hansen.dk

More magazines by this user
Similar magazines