Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917 14 Forhold. Og ved foran førte fra Indenrigsministeriet under 11. Marts 1850 udgaaede Skrivelse og det forud for og i Forbindelse med denne Skrivelse - bl. a. overfor Kirke- og Undervisningsministeriet - passerede blev altsaa Klemensker Strandmark i kirkelig og kommunal Henseende henlagt som et Landdistrikt til Hasle Købstad paa noget lignende Maade som Hammeren, Hammersholm og Slotslyngen er et Landdistrikt til Købstæderne Allinge-Sandvig 3 ). Omtalte Henlæggelse bevirkede imidlertid ikke, at Strandmarken i Jurisdiktions-Henseende blev lagt fra Bornholms Nordre Herred over til Hasle Købstad, og Hasle Landdistrikt hører saaledes i anførte Henseende fremdeles under nævnte Herred, hvilket altsaa især har den Betydning, at Retssager fra Landdistriktet skal paastævnes ikke til Købstadsretten, men til Herredsretten. III. Her skal gøres enkelte Bemærkninger om de bornholmske Kul, der, som allerede foran berørt, har 3) Bemærk Omtalen af Hammershus Birk i "Bornholmske Samlinger" 5. Bind (1910) Side 108 og følgende. - (Hammeren, som Allinge-Sandvig Kommune i 1875 solgte til Privatmand, har Staten i 1913-14 -- ifølge Bevilling paa Finansloven (§ 26 II) - købt tilligemed det paa og ved Hammeren værende Stenværksanlæg samt Hammerhavnen ; se især "Bornholms Tidende" Nr. 289 for Onsdag den IO. December 1913, hvori der vedrørende dette Statens Køb af Hammeren findes skre.vet forskelligt - bl. a. historisk - om Hammeren. Et nydannet i København hjemmehørende og registreret Selskab "Hammerens Granitværk ", hvori "Hasleværket" er Parthaver, har senere forpagtet nævnte Stenværksanlæg af Staten). 15 været at finde især i Hasle Landdistrikt og paa Sorthat. Som oplysende Literatur om de bornholmske Kul kan særlig nævnes: l) F. Thaarups foran i Note 1 nævnte Bog Side 235 og videre; 2) Traps Beskrivelse af Danmark (Bornholm) 1. Udgave af 1857; 3) Den anskueliggørende, med Kort og andre Tegninger ledsagede Afhandling "En Skitse af Sorthat Kulværk paa Bornholm" af Adjunkt Cand. polyt. M. Jespersen, trykt 1866 i Rønne som Bestanddel af "Indbydelsesskrift til de offentlige Examiner i Rønne højere Realskole". I tidligere Perioder af Jordens Liv - før den blev befolket - er der paa den bornholmske Strækning mellem Hasle og Rønne og Sydøst for sidstnævnte By kommet til paa flere Steder at ligge en Samling Lag, det ene ovenpaa det andet, hvoriblandt ogsaa Kullag, de sidste hvert for sig dog i Reglen kun af ringe Tykkelse. Der forekommer altsaa paa sine Steder en Flerhed af Kullag ovenover hverandre med mellemliggende, stundom meget tykke Lag af især Ler og Sand. Det særlig mærkelige er imidlertid, at disse Lagstablinger ikke ligger tilnærmelsesvis vandret, men gaar i skraa Stilling ned i Jorden til ukendte Dybder. Det kan vel antages, at Kullagene bestaar af Rester af Plantevækster, og at der periodevis har været snart Land og snart Havbund paa de forskellige Lag, der altsaa oprindelig maa have ligget omtrent vandret. Hvorledes Lagene er kommet i den skraa Stilling er et Spørgsmaal, som det tilkommer Jordkyndige at forklare. Blandt flere andre Afgifter skulde de bornholmske Bønder i gamle Dage svare ogsaa Kul til Hammershus Slot, men disse Kul var Trækul, der altsaa skulde www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917 16 svides af Træ fra Øens Skove. De bornholmske Stenkul (Brunkul) er man først senere blevet nærmere opmærksom paa. Kristian den Fjerde lod i Tiden ved Aar 1640 anstille Undersøgelser om de bornholmske Kul; men det mentes, at Kullene ikke var meget værd. Senere indfandt der sig imidlertid paa Bornholm snart en og snart en anden, som foretog Undersøgelser paa Øen ved Boringer, Skaktgravninger og deslige til Oplysning om, hvorvidt der i Jorden fandtes Kul, som i Mængde og Godhed kunde afgive Betingelser for en eventuel Storforretning med bornholmske Kul. Ved disse Undersøgelser blev der anvendt og tabt betydelige Kapitaler, idet Undersøgelserne ikke førte til de attraaede Resultater. Imidlertid kom dog Kulbrydning i nogen Grad i Gang paa Bornholm, foreløbig mest af mindre bemidlede Folk, der sluttede sig sammen i Interessentskaber. Oprindelig blev der formodentlig gravet Kul i Statens (og Rønne Kommunes) Udmarksjorder ret planløst uden nogen nærmere Kontrol fra det Offentliges Side, men efterhaanden fremkom der visse RegeringsbestemmeIser til Skabelse af Orden ved Kulbrydningen i den kgl. Udmarksjord, idet det bestemtes, at de, der vilde bryde Kul sammesteds, skulde ved Øvrighedens· Mellemkomst have anvist til Brug bestemt afmærkede Grundstykker til Kuloptagningen, hvorhos de skulde holde sig en Flerhed af Regler efterrettelige, ligesom de skulde fortabe den ved Udvisningen erh6ldte Ret, naar de nedlagde Virksomheden. Man har gravet Kul ved Byaaen umiddelbart Nord for Rønne og visse Steder længere mod Nord; endvidere nær Kastellet Syd for Rønne samt paa flere 17 Steder længere Sydøst for Byen nær Havet. Men de Steder, hvor Kulbrydningen fik størst Betydning, var paa Klemensker Strandmark (nu Hasle Landdistrikt) og paa Sorthat. Man havde i disse Egne tre saakaldte Kulsystemer, nemlig: l) Hasle- eller Levkasystemet i den nordlige Del af Hasle Landdistrikt; 2) Bagaa- eller Klausemøllesystemet under og ved Siderne af Bagaaen, og 3) Sorthatsystemet Sydvestlig paa Sorthat. Det var navnlig Kullagenes forskellige Skraaningsretninger, der begrundede denne Inddeling i Systemer. Haslesystemets Kullag "falder" (skraaner ned ad i Jorden) mod Syd og "stryger" derved (J: gaar med Lagenes Overkanter) omtrent i Øst Vest paa tværs af Landdistriktet. I de andre Systemer stiller Forholdene sig anderledes. - I Almindelighed hviler der et adskillige Meter tykt Jordlag over Kullagenes øverste. Del. En Mængde Kul er jo imidlertid nu borttaget. I Kulbrydningens første Tider er man rimeligvis - foruden at hugge Kul ud af Strandskrænterne - gaaet frem blot paa den simple Maade at grave temmelig vide og dybe Kuler i Jorden og derved bemægtige sig de Kul, man kunde faa fat i. Spor af saadan Gravning synes at være til Stede i Hasle Lystskovs nordøstlige Del. Efterhaanden kom det imidlertid i Brug at grave Skakter (Brønde) dybere og dybere i Jorden, fra hvilke Skakters Bund man saa gravede sig til Siden ind i Jorden og derved huggede Kul ud af Lagene, idet Kullene derefter bragtes op gennem Skakterne. Der skabtes altsaa underjordiske Gange (Ovne). Til Oppumpning af det i Skakterne og Gangene indsivende Vand brugte man først Vindmøller, Hestegange og Haandkraft. Senere fik www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind
Page 3: Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind
Page 59:
Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind
Page 66:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 82 and 83:
Page 86:
show all

Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?