Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917
88
Skovplantning der er tilraadelig og kan svare Regning.
Men de gode Mænd i Rentekamret havde en
Gang for alle faaet nok af Hans Rømers Meninger
herom; og Kongen gav 14. Maj Peder Jespersen
Raadighed over 500 Rbd. til dette Aars Udgifter efter
hans Fotslag. Dette gik ud paa at udsaa Elle og
Birke, at udflytte Elleplanter og Pilestiklinger: "Jeg
ønsker helst at gaa smaalig frem; at udsaa Fyr og
Gran, førend Naturen og Fred har dæmpet Sanden
mere, vover jeg ikke."
Særligt det Forhold, at Hælvten af Sandflugtskommissærens
Aarsløn skulde udredes af Amtets Kasse,
bragte den varsomme Amtmand Jespersen ind i en
lidt vanskelig Stilling. Da de aarlige Udgifter for
Amtets særlige Kasse ved Aarhundredets Begyndelse
kun udgjorde langt under 1000 Rbd. og endnu 1835
laa under 4000 Rbd., var denne aarlige Udbetaling af
250 Rbd. følelig. Amtmanden skrev 14. Novbr. 1822
til Rentekamret : "Bornholmerne have i de senere Aar
ikke forlangt at erholde den Afskrift af Amtets Udgiftsposter,
hvortil de ere berettigede, muligen fordi
de stole paa mig, at jeg paaser, at ingen ufornøden
Udgift paalægges dem. Men naar de erfare, at· de,
foruden at tabe Græsningen paa Sandrnarkerne, ogsaa
maa betale ikke ubetydeligt i Aarsløn til Sandf.1ugtskommissæren,
vil den store Grad Modvillighed,
de have vist mod Sandflugtsdæmpningen, sikkert føre
dem, just fordi han er min Broder, til at tage hans
Ansættelse og Løn som et Foster af mig. Jeg har
i denne Anledning hørt den bitreste Sarkasme af en
Præst [Niels Grønbech i Nilarsker]. og det kan vel
derfor noget undskyldes de simple Bønder, om de
endnu tænke lavere end Embedsmanden. Noget kan
. I
I
I
89
anføres for Bønderne i dette Tilfælde, nemlig at Skovopelskningen
paa Sand marken imellem Rønne og
Hasle sker til Fordel, ikke for Bønderne, men for
Kongen og paa hans Grund." Rentekamret afviste
hans Synspunkt: "Da Sandflugtsdæmpningen er til
Fordel for Bornholms Land i Almindelighed, samt
da Beboerne have været fritagne for at forrette Arbejde
dertil, og da alle andre Udgifter udredes af
Kongen, kan Rentekamret ikke søge dette Lønningsforhold
ændret."
Peder Jespersen saa intet synderligt for sig at lære
af Almindingskovens Tilplantning: "Havde Almindingen
kunnet lade sig oppløje, saa havde jeg kunnet
have mere Erfaring af Holtsførster Rømers Fremgang,
end jeg nu har." Derimod rejste han i Foraaret 1822
til Stettin og derfra til Lands 400 Kilometre over
Svinemynde til Rygenwalde. Hvad han her fik at se
af Skovplantning paa fugtig Sandgrund, optog ham
stærkt. Afhuggede frøbæreqde Fyrregrene var lagte
ud i Sandrnarkerne, for at Frøet ved Eftermodning
kunde falde ud og under Grenedækket skærmes mod
Udtørring. Paa Mosegrund stod Fyrrestammerne livskraftige
ude i Vandsumpene. Pilestikliriger var satte
i Rækker paa Krys og tværs igjennem Sand markerne
for at skaffe Læ og Ro i Flyvesandet. Han forelskede
sig i en særegen Art Hedepil (Wejde), tog flere Hundrede
Stiklinger af den med sig og fik den til at
voxe i Sandflugten mellem Rønne og Hasle, bedre
end anden Pil.
Herredsfoged I. C. Pingel optog 3. Jan. 1823 Synsforretning
over Sandflugtstrækningen i Knudsker og
Nyker. Optagelsesfolden fandtes indelukket bag et
185 Metre langt enkelt Gærde af kløvede Kampesten
www.vang-hansen.dk