Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917
148
nok en stærk Natur, der bar sine Aar vel; og hvad
han ikke selv kunde, det hjalp hans unge Hustru
ham med. Som Officer red han ofte til Kirke og
andre Steder, hvor han havde noget at ordne ved
Militsen; og det fortælles, at naar han kom h'jem med
Hovedet fuldt af mørke Tanker over de Bryderier,
han havde haft, saa forstod Birgitte at blæse det hele
hen; og hun var saa flittig og ivrig til at snurre med
Rokken, at hun næppe altid gav sig Tid til at høre
paa ham. I deres Tid hjemsøgtes Landet ogsaa af
tørre Somre; men paa Vallensgaards side Jorder mærkedes
dette ej saa meget, der voksede i hvert Fald
Græs paa de store Enge til Høslet og Kvæggræsning,
og Korn til Brød og Malt til eget Brug kunde de
sagtens avle. Desuden skal der jo meget til at lamme
en rig Storbonde, der tillige har Løn som Officer.
H. Muller blev omsider Major. Til Afveksling har
han sikkert ikke nægtet sig Jagtens Glæder, som
Vallensgaards Jorder gav saa god Anledning til; og
i sit Hjem havde han i sin fremrykkede Alder megen
Lykke, idet hans Hustru skænkede ham det ene Barn
efter det andet, iaIt 13. De seks af disse døde dog som
unge eller ugifte, medens de 7 førte Slægten videre.
Disse var følgende: Povl, der blev Skibskaptajn i Svaneke
og gift med Signe Gram, Hans, der blev uddannet
til Løjtnant, og i Ægteskab med Margrete
Aaby kom til Loftsgaard i Nylars, Herman blev Krigsraad
og Toldkontrollør og gift med Katrine Hansen
Mathias, der ægtede en Ane Svendsen og kom til
Bækkegaard i 0sterlars, Aleksander, der blev Krigskancelisekretær
og Købmand i Aakirkeby, gift med
Cecilie Elleby, Birgitte, der ægtede Løjtnant Karl Kofod,
Sjælegaard, 0stermarie og Jørgen Peter, der som
,
t
149
den yngste Søn skulde have Fædrenegaarden, og dert
fik han ogsaa tilkendt uden nogen Familietvist ved
Faderens Død 1806.
Men Jørgen Muller var kun 2 Aar, gammel den
Gang, saa Moderen maatte baade drive Gaarden for
ham og tage sig af hans Opdragelse i hans Mindreaarighed;
og Fru Birgitte var en Kvinde, der forstod
begge Dele, for hun var som før nævnt flittig og tillige
noget skrap, saa hun kunde sætte sin Vilje igennem.
Som Eksempel paa det sidste kan nævnes, at
hun tvang Regeringen til at betale sig 50 Rigsdaler,
fordi Kg!. Skovrider Rømer havde sat Almindingsgærdet
en Smule ind over Vallensgaardsjordens
Grænse. - Jørgen Mimer havde vel nok godt af at
være under sin Moders faste Ledelse i sin Barndom;
men om det var heldigt for ham, at det Forhold blev
ved gennem hans voksne Ungdom og helt op i Mandomsaarene,
er vel tvivlsomt; for han var en noget
svagelig Natur. Og dog blev det netop saaledes.
Som sin Moders lydige Søn gik Jørgen hjemme og
hjalp til med, hvad' han kunde i mange Aar; og først,
da hun var død 1842, overtog han Vallensgaard,
som han da maaUe give 5000 Rigsdaler for. Aaret
efter giftede han sig med en paa Gaarden tjenende
MøllerdaUer, som han var kommen til at holde af.
Johanne Kristine Hansdatter hed hun; og dette Valg
af Ægtefælle var meget ilde set af den øvrige Familie.
Hun havde intet at bringe med til Gaarden;
og efter at Jørgen Miiller fik udbetalt sine Søskende
deres Mødrenearv, kom han nok til at sidde halv
smaat i det, for Vallensgaard var allerede fra før i en
Nedgangsperiode.
Jørgen Mullers Ungdoms- og Mandomsaar faldt
www.vang-hansen.dk