Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917
58
tilkøbte sig 1. Avg. 1796 Kongens Jagtret over hele
Bornholm for tre Aar mod en Aarsafgift paa 166 Rigsdaler
1 Mark, ligesaa paa ny 1802 for fem Aar mod
138 R. 1 M. i aarlig Afgift. Paa sine Jægervandringer
lærte han sin Fødeøs Forhold grundigt, ikke blot
Dyrelivets, men ogsaa Menneskelivets Kaar i deres
Fortrin og Fejl; hans Tanker lod ham ingen Ro, før
han havde stræbt sit bedste for at fremme de første,
hemme de sidste. Under aaben Himmel groede frem
det usvigelige Retsind, den Pligttroskab imod Arbejdet,
det maalsikre Mod til at bryde al Modstand,
hvilke særprægede hans hele Livsvandel.
Regeringen kendte sin Mand, da den 9. Dec. 1802
satte Peder Jespersen til at være Skattekommissær
for Bornholm sammen med Byskriver Mads Arboe
i Hasle og Amtsfuldmægtig Holstein i Rønne. Den
ny paabudne Afgift Rf Besiddelse, Nytte og Brug af
faste Ejendomme skulde gjennemføres paa Bornholm.
Da de gamle Hartkornsskatter manglede fast Grundlag
i en Matrikulering, og Bøndernes Jordeje var
blevet forrykket paa mangfoldig Vis i det forløbne
Hundredaar, maatte der forud herfor gaa en ny Taxation
af hver enkelt Ejendom, for at den nye Afgift
kunde blive retfærdigt paalignet. Kommissionen rejste
alle Sognene rundt, undersøgte Jordernes Godhedsgrad,
Ejernes Pantegæld og meget andet. Arbejdet
var brydsomt og utaknemmeligt. Bornholmerne følte
deres gamle Privilegier truede og bad 1. Febr. 1803
Kongen om at fritage dem for den nye Afgift eller
i det mindste for de tre Skattekommissærer. Men
disse fik dog Kongens Vilje sat igjennem paa Bornholm.
Kommissionen, som først 29. April 1805 fik
en .Landmaaler, Lieutenant Henning Petersen, knyttet
59
til sit Arbejde, maatte virke· ihærdigt Aar efter Aar,
inden Modstanden blev brudt.
Herigjennem førtes Peder Jespersen ind paa Landbrugets
Omraade. Vel var han en sikker og paalidelig
Byskriver ; men langt mere end at føle sig
Bymand og Embedsmand var han af Livskald Landmand
og følte sig hjemme paa Bondernarken. Han
ejede i disse Aar Dammegaard i Povls ker, grænsende
ud til den sandføgne Strandmark ved Dueodde. Han
fandt i Bornholms Gamledages Landboforhold meget,
som burde omdannes fra Grunden af, hans Tanker
syslede ideligt med Omvæltning og Nyskabning. Til
det kongelige Rentekammer indgav han 1804 Forslag
om Udmarkernes Opdyrkni!,1g, 1805 om Mageskifter
til Samling af hver Gaards vidt spredte Markløkker
og om en retfærdigere Fordeling af Hårtkornet, 1806
om Markfred gjennem Indhegning og Vogt samt om
Vandafledning. Disse vidt gaaende Forslag faldt i
Øjeblikket til Jorden, men som Sædekorn, der efter
Aaringers Hvile skulde spire frem og bringe Grøde
og Fylde ind over det bornholmske Agerland.
Som Manden selv, saaledes strejfede ogsaa hans
Tanker vidt omkring. Han paatog sig 28. April 1798
at bygge Tinghus i sin Hustrus Fødeby Svanike for
770 Rigsdaler og fik det færdigt i Løbet af to Aar.
Ved Nexø havde han den tunge og dyre Sten kørsel
fra Frederiks Stenbrud ind til Byens Havn for øje,
og han foreslog Rentekamret 21. Juni 1805 at lægge
Havn i selve Stenbrudet. Gruben var som skabt hertil;
kun et smalt Stendige skilte den fra østersøen.
Netop i den samme Tanke havde Stenbrudets Grundlægger
Niels Birch (1724--93) lagt den saaledes og
ført sine Sten udsprængninger ud under Havbunden.
www.vang-hansen.dk