Evaluering af forstærket indsats over for unge på ... - Servicestyrelsen

På det foreliggende grundlag synes følgende faktorer altså at korrelere negativt med indeksmålet
for den unges samlede status ved opfølgningen: Tidligere sikrede og åbne anbringelser; forudgående
misbrug, afbrudte skoleforløb, vold i hjemmet under opvæksten samt ikkevesteuropæisk
forældrebaggrund. Derudover giver data en foreløbig indikation af, at de unge
fra Grenen alt andet lige har haft gunstigere efterfølgende forløb end de unge fra de to andre
institutioner med særligt sikrede afdelinger, idet de 31 unge, som havde været på Grenens særligt
sikrede afdelinger, havde en højsignifikant højere indeksscore end de 33 øvrige unge ved
opfølgningen (1,74 point mod 0,79 point). Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at registerundersøgelsen
viser, at der er betydelig forskel på anbringelsernes typiske grundlag på især
Grenen og Sølager – Grenen har således 25 % pædagogiske observationer (mod 2 % på Sølager)
og 43 % varetægtssurrogater (mod 78 % på Sølager). Disse forskelle kan muligvis forklare
en del af den store afvigelse på de gennemsnitlige indeksscorer, ligesom der kan være andre
forskelle på baggrundsfaktorer, som spiller ind. Datasættet er imidlertid for lille til, at der kan
foretages en statistisk kontrol heraf.
' , 3 1 3. 1 1
I april 2008 gennemførtes en faglig auditering vedrørende tre udvalgte anbringelsessager med
deltagelse af én socialrådgiver og to afdelingsledere fra tre forskellige sikrede institutioner; en
leder og en socialrådgiver fra Århus Kommune; en socialrådgiver fra Odense Kommune samt
en overlæge fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov. Endvidere bidrog en
juridisk sagkyndig medarbejder fra Aarhus Universitet til processen.
De tre udvalgte sagsforløb vedrørte:
• Dreng, 17 år ved anbringelse i varetægtssurrogat, forældre med ikke-vesteuropæisk etnisk
kulturbaggrund
• Dreng, 17 år ved anbringelse i varetægtssurrogat, forældre med dansk kulturbaggrund
• Dreng, 16 år ved anbringelse i varetægtssurrogat, forældre med dansk kulturbaggrund
I det følgende beskrives kort nogle af de væsentlige drøftelser og konklusioner fra auditeringen.
Afsnittet afsluttes med auditpanelets fokuspunkter.
Det var auditpanelets indtryk, at den skriftlige dokumentation af sagsforløbene i de tre sager
generelt var mangelfuld. Fremadrettet blev det derfor drøftet, hvordan en mere kvalificeret og
præcis dokumentation af anbringelsesforløb kan være med til at forbedre anbringelsesforløbene.
Flere af de mindre positive anbringelsesforløb bar præg af, at der ikke var udarbejdet en
nuanceret og kvalificeret udredning af den unge. Manglende systematisk refleksion over tidligere
indsatser vurderes ligeledes at vanskeliggøre iværksættelse af foranstaltninger, der matcher
den unges specifikke vanskeligheder.
Der var i auditpanelet endvidere en drøftelse af, hvordan det kan sikres, at der fremadrettet er
fokus på at udvikle samarbejdet mellem institutionen og samarbejdsparterne. Der blev i den
sammenhæng peget på vigtigheden af at få samarbejdsforholdene dokumenteret bl.a. for at
sikre, at der er fokus på området.
Auditpanelet fremhævede også vigtigheden af, at den kommunale myndighed og institutionen
mødes umiddelbart efter den unges anbringelse for at planlægge og samarbejde om et forløb
for den unge. En sådan dialog og planlægning, vurderede auditpanelet, har indflydelse på mulighederne
for at begynde en tidlig planlægning af de foranstaltninger, der kan iværksættes efter
ophør af anbringelsen.
32