Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

Laboratoriekursus
for
selvstuderende
Biologi B-niveau
23-25/4-2010
KVUC HF-afdelingen

Kære selvstuderende
Denne mappe indeholder 9 øvelses- og rapportvejledninger til laboratoriekursus i biologi
B-niveau.
Kurset afholdes i 331 + 334 på 3. sal på Københavns VUC, Vognmagergade 8, 1120
København K.
For at blive indstillet til eksamen i faget skal du have godkendt 6 rapporter over
gennemførte laboratorieøvelser, og desuden havde gennemført 3 øvelser med
udarbejdelse af tilhørende laboratoriejournaler. Øvelserne indgår i en del af de
eksamensspørgsmål, du kan trække til eksamen. Rapporter og journaler skal derfor
medbringes til eksamen.
Inden kurset skal du have gennemlæst de efterfølgende øvelsesvejledninger. Men
laboratoriekurset er derforuden et godt tilbud til at få opklaret eventuelle faglige
problemer i forbindelse med selvstudiet. Det anbefales derfor, at du også er velorienteret
i de fagområder, der knytter sig til de enkelte øvelser.
På næste side finder du plan over øvelserne og de emner, de omhandler. Som du kan se
af planen er lørdag og søndag lange laboratoriedage. Du må derfor endelig huske at
medbringe madpakke og diverse drikkevarer.
Efter denne praktiske indledning står nu tilbage at ønske dig velkommen til kurset og
håbe du får udbytte af de dage, vi skal tilbringe sammen.
Med venlig hilsen
Jan Bielecki

Biologi B-niveau øvelser:
1. Fotosyntese og begrænsende faktorer (rapport)
2. Måling af primærproduktion (rapport)
3. Peak flow (rapport)
4. Hjerte-karsystemet (rapport)
5. Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index (rapport)
6. Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese (rapport)
7. Påvisning af mikroorganismer i luft (journal)
8. Regulering af åndedrættet (journal)
9. Forsøg med stress (journal)
Følgende fagområder - emner behandles:
Fredag 23/4 kl. 16-19:
Mikrobiologi - bakterier og mikroskopiske svampe
Økologi - Økosystemet, fotosyntese og respiration
Lørdag 24/4 kl. 9-16:
Biokemi - kulhydrater
Genetik – Nedarvning af brystkræft
Fysiologi - åndedrætssystemet
Fysiologi - nervesystemet
Søndag 25/4 kl. 9-16:
Fysiologi – Hjerte-karsystemet
Mikrobiologi - bakterier og mikroskopiske svampe
Rapportvejledning
Der skrives rapporter over alle øvelserne fra 1 til 6. De tre journaler skal ikke
afleveres, og de bliver ikke rettet. Men de skal medbringes til eksamen.
NB! Rapporterne kan ikke afleveres elektronisk. De afleveres eller indsendes senest 5. maj
2010 (10 dage efter sidste øvelsesdag) til:
Københavns VUC
Vognmagergade 8
1120 Kbh. K
Mærk kuverten lab-øvelser i biologi B.

Plan for de tre dage
Tid
Start
16.00
Slut
19.00
Fredag 23/4
7.
Påvisning af
mikroorganismer
(start)
2.
Måling af
primærproduktion
(start)
1.
Fotosyntese og
begrænsende
faktorer
Der holdes pauser efter behov
Tid
Start
9.00
Slut
16.00
Lørdag 24/4
5.
Kulhydratstofskiftet
(Husk at møde
fastende)
6.
Påvisning af arvelig
brystkræft –
Elektroforese (start)
9.
Forsøg med stress
8.
Regulering af
åndedrættet
6.
Påvisning af arvelig
brystkræft –
Elektroforese (slut)
Tid
Start
9.00
Slut
16.00
Søndag 25/4
7.
Påvisning af
mikroorganismer
(slut)
3.
Peak flow
2.
Måling af
primærproduktion
(slut)
4.
Hjerte-karsystemet
Snak om
rapportskrivning

Rapportskrivning
En Rapport kan disponeres efter følgende 9 punkter:
1. Udleveret forside
Med følgende oplysninger:
Rapport nr. – Titel – Navn –
Øvelsesdato – Rapport afleveret – Medarbejdere – Underskrift
2. Teori
En beskrivelse af forsøgets teoretiske baggrund.
3. Formål
a) En kort og klar beskrivelse af hvad man ønsker at undersøge ved forsøget.
En enkelt eller få liniers tekst med beskrivelse af eksperimentets ide, og hvad man vil
anvende det til.
b) Desuden skal der i nogle øvelser opstilles en hypotese - dvs. hvilket resultat
forventer du af øvelsen ?
Man fortæller her hvad forsøget forventes at skulle have som slutresultat.
4. Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
Her skal alle de materialer der rent praktisk anvendes i eksperimentet, nævnes. Der
kan være tale om apparatur eller kemikalier i større eller mindre omfang. Man skal
lave en
a) skitse af forsøgsopstillingen og
b) en liste over anvendte materialer og apparatur
5. Fremgangsmåde
Her beskriver man i detaljer hvad man foretager sig i øvelsen, gerne suppleret
med en tegning.
Punkterne 4) og 5) kan evt. erstattes af forsøgsvejledningen, blot man husker
at anføre alle evtuelle afvigelser fra denne.
6. Resultater – Fejlkilder
Resultater fra forsøget angives altid i den form, de er målt. Hvis der derefter udføres
beregninger, medtages disse. Resultaterne kan gøres nemmere at overskue i form af
en tabel, en graf eller lignende.
Fejlkilder og usikkerhedsmomenter
Her gælder det om at nævne og vurdere alle de faktorer, der kan gøre resultaterne
mindre troværdige.

7. Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
a) Tolkning og vurdering af forsøgsresultatet, herunder om det formulerede problem
(hypothesen) underbygges.
Kommentering af såvel rigtige som indlysende forkerte resultater.
b) Svar på spørgsmål
8. Konklusion
Det skal her kort vurderes, om forsøgets formål er opfyldt
9. Anvendt litteratur
Den benyttede og i rapporten citerede litteratur anføres alfabetisk efter forfatter.
Hver kilde angives med : Forfatter – Titel – Forlag – Årstal
Husk at angive nøjagtige sideanvisninger.
Husk at angive anvendte adresser på kilder fra internettet.

Biologirapport nr. 1
Navn:
Fotosyntese og begrænsende faktorer
Øvelsesdato: Rapport afleveret:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
_____________________ _____________________ _____________
Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)

Øvelse 1 – Fotosyntese og begrænsende faktorer
2) Teori
Fotosynteseprocessen er planternes mest karakteristiske livsytring. Her produceres
organisk stof af uorganisk:
6CO 2 + 6H2O + lys → C 6H 12O 6 + 6O 2
kuldioxid vand glukose ilt
Ilten afgives til vand eller luft, alt efter om det er en vandplante eller landplante. Ilten
kan bruges igen af planterne i deres respiration.
Fotosyntesen foregår i planternes blade, hvis opbygning ses på nedenstående figur.
Spalteåbningerne på bladenes underside er omgivet af læbeceller. Læbecellerne er de
eneste celler i overhuden som har grønkorn. Læbecellerne er med andre ord i stand til at
lave fotosyntese.
NB! Undervandsblade har ikke læbeceller og spalteåbninger. Hvorfor mon ikke?
Fotosyntesen forløber kun, når farvestoffet klorofyl og de nødvendige enzymer er til
stede i rette mængde. I højere planter foregår processen i grønkornene. Processen
forløber desuden i en række trin, bl.a. sker bindingen af kuldioxid og produktionen af ilt
ved to adskilte processer. Hele fotosyntesen er således et samspil mellem flere
delprocesser og enzymer. Derfor bliver fotosyntesens intensitet også afhængig af en lang
række faktorer af fysisk, kemisk og biologisk art. De vigtigste er: lysstyrke, lyskvalitet,
mængden af vand, kuldioxidkoncentrationen, temperaturen og pH. Disse faktorer kan
alle være begrænsende for fotosyntesen. Man kan ved forskellige forsøgsopstillinger
undersøge betydningen af de enkelte faktorer; men vi vil her begrænse os til at undersøge
betydningen af lysstyrken og mængden af kuldioxid.

For en punktformet lyskilde er lysstyrken omvendt proportional med kvadratet på
afstanden, hvilket på godt dansk vil sige: Når en (punktformet) lyskilde flyttes længere
væk fra en plante, vil lysstyrken aftage med afstanden gange med sig selv. For nemheds
skyld siger vi, at lysstyrken i 100 cm's afstand til planten har en relativ værdi på 1. Enhver
anden lysstyrke i en bestemt afstand kan da udregnes ud fra formlen:
y = (1/x 2 ) * 10 000
hvor y er den relative lysstyrke, og x er afstanden i cm.
Almindeligvis ser man, at fotosyntesen er proportional med lysstyrken indtil et vist
punkt, hvorefter den stagnerer (lysmætning) (se fig. l). Ved meget høje lysstyrker kan
Fig. 1: Sammenhængen mellem
belysningsstyrke og fotosyntese.
Kurven skærer x-aksen ved en
belysningsstyrke, der kaldes
kompensationspunktet. ved denne
lysstyrke er der ligevægt mellem CO 2 -
optagelsen ved fotosyntesen og CO 2 -
udskillelsen ved plantens respiration
aktiviteten evt. falde (lyshæmning).
I denne øvelse anvender vi vandplanter - Cabomba sp. og/eller Vandpest (Elodea sp.) -
som forsøgsplante, da man let kan observere iltdannelsen i form af afgivne iltbobler fra
stænglen til vandet. Antallet af iltbobler pr. tidsenheds er et mål for fotosyntesen, idet ilt
jo er et biprodukt ved fotosyntesen.
Ved at tilsætte vandet natriumhydrogenkarbonat i forskellig mængde, kan man variere
forsyningen af kuldioxid (CO2). Natriumhydrogenkarbonat kan nemlig frigive CO2 efterhånden som det forbruges under fotosyntesen:
NaHCO3 Na + - - 2- + HCO3 og 2 HCO3 CO2 + CO3 + H2O
For at kunne forløbe kræver den sidste proces, at planten har et bestemt enzym,
karboanhydrase. Det har de fleste alger og højere vandplanter, bl.a. de to planter, vi
bruger i dette forsøg.
3) Formål
- At undersøge hvordan vandplantes fotosyntese varierer i forhold til lysstyrke og
koncentration af kuldioxid (CO 2).
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

• Vandplanter (vandpest og/eller
Cabomba)
• Demineraliseret vand
• 0,1 % og 1 %
Natriumhydrogenkarbonat
(NaHCO 3)
• Bægerglas
• Reagensglas
• Forsøgsstativ
• Kraftig lampe
• Metermål
• Ur
• Tæller
5) Fremgangsmåde
Fyld først demineraliseret vand i bægerglas og reagensglas og placer planten i glasset med
skudspidsen nedad. Vend derefter reagensglasset med en finger for åbningen og sænk
det ned i bægerglasset, så der er fyldt med vand omkring planten.
Tæl antal bobler pr. minut ved følgende afstande:
8,2 cm, 10 cm, 14,2 cm, 20 cm, 31,6 cm, 44,7 cm og 100 cm.
Start med lyskilden nærmest ved planten (8,2 cm) og ryk gradvist lampen væk fra
planten.
Gentag dernæst forsøget med samme plante med først 0,1 % NaHCO 3 og dernæst 1 %
NaHCO 3.
NB! Hver gang lampen flyttes, venter man med at tælle bobler indtil produktionen
skønnes at være konstant (ca. 2 min.)
Husk inden forsøget starter at opstille en hypotese vedr. 1. fotosyntesens afhængighed af
lysstyrke og 2. betydningen af koncentrationen af NaHCO 3.
6) Resultater
Indføj resultaterne i nedenstående skema og konstruer et regneark, hvor resultaterne
indføres.

Afstand (cm) 8,2 10 14,2 20 31,6 44,7 100
Relativ lysstyrke 150 100 50 25 10 5 1
Demineraliseret vand
0,1 % NaHCO3
1 % NaHCO3
Rapport 1 – Fotosyntese og begrænsende faktorer
1) Forside
2) Teori
3) Formål og hypotese
Hypotese vedr. 1. fotosyntesens afhængighed af lysstyrke og 2. betydningen af
koncentrationen af NaHCO 3
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
5) Fremgangsmåde
Skriv kun, hvis der er afvigelser fra den trykte vejledning.
6) Resultater
Resultaterne fra tabellen afbildes grafisk, idet bobletallet/min afsættes ud af y-aksen og
den relative lysintensitet ud af x-aksen, fx i et regneark.
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
Redegør for fejl- og usikkerhedskilder ved forsøget og sammenhold resultaterne med de
opstillede hypoteser. Gik det som forventet? Hvorfor/hvorfor ikke?
Besvar desuden følgende spørgsmål:
1. Hvorledes ville du forvente, at en ændring af temperaturen ville påvirke
fotosyntesen under konstante lysforhold og med konstant CO2-koncentration?
Begrund!
2. Hvorledes ville du forvente, at en ændring af mængden af næringssalte ville
påvirke fotosyntesen under konstante lysforhold og med konstant CO2koncentration?
Begrund!
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt ?
9) Anvendt litteratur

Biologirapport nr. 2
Navn:
Måling af primærproduktion
Øvelsesdato: Rapport afleveret:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
_____________________ _____________________ _____________
Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)

Øvelse 2 - Måling af primærproduktion
2) Teori
Alle organismer, der konsumerer organisk stof, kaldes sekundære producenter og udgør
økosystemets heterotrofe organismer. At de er sekundære betyder, at de står efter de
primære producenter i fødekæden. De lever af noget som i forvejen er produceret.
Nummer et i fødekæden er primærproducenterne, de autotrofe planter. Planterne kendes
ved at være grønne som følge af deres indhold af klorofyl. Der findes også bakterier som
er primære producenter, de såkaldte cyanobakterier.
Autotrof betyder selvopbyggende, og organismer der udnytter energien i sollyset kaldes
fotoautotrofe. Planterne er af vital betydning for livet på jorden fordi de kan lave
fotosyntese:
Solenergi + 6CO 2 + 6H 2O → C 6H 12O 6 + 6O 2
Fotosyntesen er i energimæssig forstand en op ad bakke reaktion. Den kan ikke forløbe,
hvis den ikke får tilført energi i form af solys. Derfor har planterne udviklet nogle
effektive solfangere i form af grønkorn. I grønkornene omdannes lyseenergien til kemisk
energi som planten derefter bruger til at sætte kuldioxid og vand sammen til glukose og
ilt.
For at vokse og leve må planten bruge noget af den dannede glukose i sin egen
respiration for at danne ATP - nøjagtig som dyrene. Denne ATP (kemisk energi)
benyttes herefter til at bygge andre glukosemolekyler om til andre livsvigtige organiske
stoffer i form af stivelse, nucleinsyrer, proteiner, fedtstoffer og vitaminer. Opbygningen
af disse molekyler kræver en lang række næringssalte som planten optager fra
omgivelserne. Dette uanset om det er en lille planktonalge, en åkande eller et bøgetræ.
De planteopbyggende processer kan derfor deles op i to.
1: Respirationen som danner ATP:
C 6H 12O 6 + 6O 2 → 6CO 2 + 6H 2O + ca. 30 ATP (+ varme)
2: Opbygningen af livsvigtige stoffer som kræver energi i form af ATP for at
kunne gennemføres:
ATP + næringssalte + glukose → stivelse, lipider, proteiner,
nucleinsyrer og vitaminer
Mængden af kulhydrat der dannes ved fotosyntesen betegnes som
BruttoPrimærProduktion (BPP). Det, der bliver til rest efter planternes Respiration
(R), kaldes NettoPrimærProduktionen (NPP). Følgende gælder derfor:
BPP = NPP + R

Nettoprimærproduktionen går videre i fødekæden, dvs. den konsumeres enten af
planteædende dyr eller af nedbrydende bakterier og svampe.
Figuren viser en plante i arbejde
3) Formål
Formålet er at finde BruttoPrimærProduktion for en plante i et givet tidsrum, ved at
måle NettoPrimærProduktion og Respirationen.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
Iltprøvesæt til måling af iltkoncentration i mg/liter
4 stk. 250 ml winklerflasker.
2 lige store vandplanter.
staniol.

5) Fremgangsmåde
Vi måler primærproduktion og respiration som henholdsvis iltproduktion og iltforbrug i
lukkede flasker, der udsættes for henholdsvis konstant lys og konstant mørke i ca. 1½
døgn.
1. 4 flasker fyldes med vand fra samme bægerglas (med samme iltkoncentration).
2. I 2 af flaskerne placeres planter, den ene af dem pakkes ind i staniol.
3. De 2 andre er kontrolflasker. I den ene måles iltindholdet ved forsøgets start; den
anden står sammen med de to flasker med planter.
4. Flaskerne står i konstant belysning og ved samme temperatur i en kendt tid.
5. Ved forsøgets slutning måles iltkoncentrationen i alle tre flasker.
6) Resultater
Iltkoncentration ved forsøgets start (mg O 2/L)
Iltkoncentrationen i kontrol ved afslutning (mg O 2/L)
Iltkoncentrationen i flaske med plante i lys ved afslutning (mg O 2/L)
Iltkoncentrationen i flaske med plante i mørke ved afslutning (mg O 2/L)
Iltproduktion i lys (NettoPrimærProduktion) (mg O 2/L)
Iltforbrug i mørke (respiration) (mg O 2/L)
BruttoPrimærProduktion (BPP) (mg O 2/L)

Rapport 2 - Måling af primærproduktion
1) Udleveret forside
2) Teori
I rapporten skal der indgå en beskrivelse af fotosyntesen og respirationen
3) Formål
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
5) Fremgangsmåde
6) Resultater - Fejlkilder
• BPP omregnes fra iltproduktion/liter til kulstofproduktion/liter efter ligningen:
X mg O 2/L = ½ X mg C/L. (jvnf. fotosynteseligningen)
• Beregn derefter hvor mange mg kulhydrat (glukose) dette svarer til.
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
• Giv en vurdering af forsøgsresultatet
• Giv en vurdering af forholdet mellem BPP, NPP og R i forskellige
plantesamfund, fx skove af forskellige aldre, vandmiljøer i forskellig dybde.
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt?
9) Anvendt litteratur

Biologirapport nr. 3
Navn:
Peak flow
Øvelsesdato: Rapport afleveret:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
_____________________ _____________________ _____________
Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)

Øvelse 3 - Peak flow
2) Teori
Astma giver en øget produktion af slim i luftvejene og en sammentrækning af den glatte
muskulatur i bronkier og bronkioler.
Astma kommer anfaldsvis og kan udløses af et allergen og/eller af anstrengelse.
Da det er både vanskeligt og problematisk at fremkalde et astmaanfald, for at se om en
person lider af astma og måle, hvor alvorlige anfaldene er, giver man ofte patienter
mulighed for hjemmemåling med et Peak flow meter.
Lungefunktionen er ikke ens for alle - den er blandt andet bestemt af køn, højde og
alder.
Lungefunktionsprøver
Undersøgelser til vurdering af lungernes funktion under udredning af lungesygdomme
foretages inden større lungeoperationer. De betegnes også spirometri.
En peak-flow måling er den enkleste metode til at bestemme lungefunktionen. Peak-flow
er den højeste hastighed, som luften kan pustes ud med i begyndelsen af en maksimal
udånding. Prøven benyttes bl.a. ved astma til at give et indtryk af bronkiernes sammentrækning.
Man kan foretage bestemmelsen hjemme og på den måde selv følge med i,
hvordan lungefunktionen er.
Vitalkapaciteten (FVC) er den største luftmængde, som kan udåndes efter en maksimal
indånding.
Forceret ekspirationsvolumen (FEV,) er den største luftmængde, der kan pustes ud i det
første sekund af en udånding.
Forholdet mellem FEV, og FVC er nedsat (under 0,75) ved luftvejssygdomme som
kronisk bronkitis, rygerlunger og astma.
3) Formål
Da vi ikke forventer eller ønsker anfald af astma under dette forsøg er formålet
udelukkende, at undersøge hvorledes lungefunktionen varierer mellem personer og
herunder finde ud af, om den også er bestemt af køn, højde og alder.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
5 hanlige og 5 hunlige forsøgspersoner Peak flow meter
Engangsmundstykker Excel regneprogram
Peakflowmeteret bruges til at måle lungefunktionen og er især velegnet til at registrere
ændringer i lungefunktionen. Det kræver noget øvelse at lære at lave et pålideligt peak
flow. Man skal derfor øve sig en del gange før peakflowmålingen er et pålideligt udtryk
for lungefunktionen. For at få det mest pålidelige udtryk for peak flowet er det vigtigt, at
man laver tre målinger lige efter hinanden, hver gang man registrerer sit peak flow. Alle
tre måleresultater skal noteres ned.

5) Fremgangsmåde
1. Læs vedlagte instruktion vedrørende brugen af peakflowmeter igennem. Studér
også det udleverede peakflowmeter og noter, hvilken enhed der måles i, når der
pustes.
2. Øv jer i at puste, så I kan give instruktion til forsøgspersonerne. Hver person sit
mundstykke.
3. Prøv på mindst 10 personer inklusiv jeres egen gruppe. Hver person skal puste 3
gange.
Det pust med højest peak-flow er personens kapacitet ved disse målinger.
Der skal så vidt muligt være ligelig fordeling af de to køn.
4. Skriv tallene i tabel og lav en udveksling af forsøgsdata med de andre grupper.
5. Tallene tastes ind i excel regneprogram med peak flow værdi på y-aksen og højde
på x-aksen . (Se vejledning) Der laves tendenslinie. Der skal skelnes mellem
kvinder og mænd ved indtastningen.
6) Resultater
Navn Køn Højde Alder Pust 1 Pust 2 Pust 3

Rapport 3 - Peak flow
1) Forside
2) Teori
3) Formål
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
5) Fremgangsmåde
6) Resultater - Fejlkilder
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
a) Spørgsmål
• Hvad er et allergen?
• Beskriv sygdommen astma
b) Giv en vurdering af forsøgsresultatet
• Forklar forsøgsresultaterne. Er der køns og aldersforskelle?
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt ?
Hvad kan en undersøgelse af Peak flow bruges til ?
9) Anvendt litteratur

Biologirapport nr. 4
Navn:
Hjerte-karsystemet
Øvelsesdato: Rapport afleveret:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
_____________________ _____________________ _____________
Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)

Øvelse 4 - Hjerte-karsystemet
2) Teori
Hjertet er en pumpe, der pumper blodet ud i blodkarsystemet. I hvile trækker hjertet sig
sammen ca. 70 gange i minuttet.
Takket være hjerteklapperne er hjertet desuden en ensretter, der pumper blodet i én
retning, dvs. ud gennem arterierne.
Hjertets cyklus i hvile
1. Først trækker forkamrene sig sammen 0,1 sekund
2. Dernæst trækker hjertekamrene sig sammen 0,3 sekund (systole)
3. Endelig hviler hjertet, hjertepause 0,5 sekund (diastole)
Hjertecyklus varer altså 0,9 sekund, hvilket svarer til en puls på 66
Blodtryk
Ved blodtrykket forstås det tryk, blodet udøver mod karvæggen. Blodtrykket er størst i
aorta, og aftager jo længere væk blodet fjerner sig fra hjertet. I venerne er trykket således
meget lavt og omkring nul eller derunder ved de store hulveners indmunding i højre
forkammer.
Ved blodtryksmåling registreres det tryk, blodet udøver mod arteriernes vægge såvel i
hjertets arbejdsperiode som i hjertets hvileperiode. Blodtrykket måles almindeligvis over
arterien på overarmen, arteria brachialis.
Hos en voksen i hvile vil blodtrykket være mellem 120/70 og 150/90 mm Hg (mm
kviksølv).
Det systoliske blodtryk er tallet foran skråstregen. Blodtrykket 120/70 læses som 120
over 70.
Puls
Den blodmængde, der pumpes ud af hjertets venstre hjertekammer, hver gang hjertet
trækker sig sammen, udøver et tryk på arteriernes vægge. Trykket kan mærkes som en
bølgebevægelse, pulsen.
Ved at sammenpresse en arterie, som ligger over en knogle, fx ved håndleddets
tommelfingerside, kan man føle pulsbevægelserne. Da hver pulsbevægelse er lig med en
hjertesammentrækning, fås et udtryk for, hvor mange gange hjertet slår.
Hos en voksen i hvile vil pulsen være 60-80 slag i minuttet.
Registrering af kredsløbets funktion
Blodkredsløbets funktion kan eksempelvis undersøges ved at måle blodtryk og puls.

3) Formål
• at undersøge, om puls og blodtryk ændrer sig som følge af ændringer i kroppens
aktivitet.
• at undersøge, om der er individuelle forskelle trænet/utrænet eller mand/kvinde.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
Pulsmåler med datalogger bestående af elektrodebælte og pulsur
Stetoskop
Blodtryksapparat
Ur
Ergometercykel
PC'er med printer
5) Fremgangsmåde
A) Hjertelyde
Med stetoskopet lyttes til hjertes lyde.
Når hjertekamrene trækker sig sammen lukker sejlklapperne og der høres et ”lup”. Når
hjertekamrene slapper af lukker lommeventilerne, og der høres et ”dup”. Altså ”lup –
dup”, ”lup – dup”, ”lup – dup”, osv.
B) Blodtryk og puls
Der udvælges mindst 2 forsøgspersoner, som kan sammenlignes, fx trænet/utrænet
ung/gammel eller mand/kvinde.
• Pulsuret anbringes som et ur om det ene håndled og elektrodebæltet anbringes
om brystkassen. Husk at fugte elektroderne med vand. Pulsuret kører under hele
forsøget, og ved hjælp af en PC'er med printer udskrives hele forløbet
• Blodtryksmålerens manchet anbringes på det andet håndled.
Hold så vidt muligt håndleddet i højde med hjertet under målingerne.
Blodtryksmåleren startes ved at trykke på O/I knappen.
Blodtryk og puls måles i følgende rækkefølge og situationer.
1. Hvilepuls
2. Blodtryk i hvile
3. Stående puls højeste værdi
4. Stående puls stabil værdi
5. Blodtryk stående
6. Arbejdspuls
7. Blodtryk under arbejde
8. Tiden, fra arbejdspuls til hvilepulsen atter nås, registreres
Noter tallene i resultatskema.

Måling i hvile
Pulsen kan hele tiden følges på pulsmåleren. Når pulsen ikke falder mere og har
været stabil i 3 min er det tid at starte forsøget. Husk ikke at standse pulsuret, det
skal løbe til hele forsøget er slut.
Blodtrykket i hvile skal nu måles. Husk at lukke luften helt ud af manchetten efter
målingen, men lad manchetten blive på overarmen.
Måling Stående
Forsøgspersonen rejser sig roligt op og stiller sig på stive ben. Blodtrykket måles med
det samme. Pulsen følges på pulsmåleren. Når pulsen er faldet og er blevet nogenlunde
stabil, måles blodtrykket igen, mens personen står op.
Måling under arbejde
Forsøgspersonen sætter sig op på ergometercyklen. Den indstilles, så saddel og styr er i
rette højde. Forsøgspersonen cykler nu 6-7 min på ergometercyklen i kraftigt tempo, så
personen bliver varm og forpustet. Arbejdspulsen aflæses stadig på uret og arbejdet skal
være så kraftigt at pulsen overstiger 120. Uret vil bippe, mellem puls 110 og 120.
Blodtrykket aflæses efter arbejdets ophør og forsøgspersonen sidder roligt på cyklen,
(fordi apparatet ikke kan bruges, mens man cykler).
Tiden fra arbejdspuls til hvilepuls
Hvis personen har en god kondition, vil pulsen hurtigt falde til hvilepuls igen. Hvis der
er tid, kan I lade forsøgspersonen lægge sig ned igen og først standse forsøget, når
hvilepulsen nået.
Når forsøget standses, trykkes på set/start/stop uret bipper og går ud.
Derefter trykkes på selekt og uret er klar til næste forsøgsperson.

6) Resultater
Tallene fra computerudskriften, dvs. pulsen, og blodtrykket indsættes i skemaet
Forsøgsperson
Puls i hvile
Blodtryk i hvile / / /
Stående puls - højeste
Stående puls - stabil
Stående blodtryk / / /
Puls under arbejde
Blodtryk under arbejde / / /
Tid fra arbejdspuls til
hvilepuls

Rapport 4 - Hjerte-karsystemet
1) Forside
2) Teori og hypotese
Du skal inddrage begreberne puls, blodtryk, systolisk og diastolisk samt det autonome
nervesystems regulering af blodkredsløbet.
Hypoteser:
Hvordan forventer du puls og blodtryk vil ændre sig fra liggende til stående stilling?
Hvordan forventer du puls og blodtryk vil ændre sig fra hvile til arbejde?
3) Formål
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
5) Fremgangsmåde
Skriv kun, hvis den anvendte fremgangsmåde afviger fra den i vejledningen.
6) Resultater - Fejlkilder
Resultaterne indføres i skema.
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
1. Hvad kan være årsag til forskellen i de målte hvilepulse på de forskellige
forsøgspersoner? (Trænet/utrænet, mand/kvinde, ung/gammel).
2. Beskriv pulskurverne og giv en forklaring på deres udseende.
3. Prøv at beskrive, hvad der sker i det autonome nervesystem med hensyn til
reguleringen af puls og blodtryk ved ændringen fra liggende til stående stilling og
ved arbejde.
4. Hvilken betydning har venepumpen ved den stående stilling?
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt ?
9) Anvendt litteratur

Manual til Pulsuret
Pulsuret har 4 trykknapper: set/start/stop select signal store/recall
Når I modtager uret viser urets display hvad klokken er og ikke mere.
1. Tryk 2 gange på select. Nu viser urets display int Lft FLE med 1,6
sek. intervaller. Int viser med hvilket interval, data vil blive registreret. Der
skal stå 15, da pulsen vil blive registreret med 15 sekunders intervaller. Skal
være ok når I starter. Lft viser, hvor meget hukommelse der er tilbage til jeres
data. FLE viser hvilke fil I bruger. Noter nummeret. I skal bruge det, når I
skal overføre data til computeren.
2. Tryk store/recall. Pulsen vises nu, men uden at blive lagret i urets
hukommelse.
3. Når forsøgspersonen slapper helt af starter forsøget. Tryk set/start/stop.
Pulsuret løber nu og pulsen registreres i urets hukommelse. Pulsen kan hele
tiden følges på pulsmåleren. Når pulsen ikke falder mere og har været
stabil i 3 min er det tid at fortsætte forsøget.
Husk ikke at standse pulsuret, det skal løbe til hele forsøget er slut.
4. Når forsøget standses trykkes på set/start/stop uret bipper og går ud.
Derefter trykkes på selekt og uret er klar til næste forsøgsperson.

Overførsel af pulsmålinger fra pulsur til computer:
De signaler, der er opfanget af pulsuret kan ikke direkte forstås af computeren. Der skal
indskydes et mellemled, et interface, mellem pulsuret og computeren. Dette interface er
forbundet med computeren via en COM-port (en computerudgang). Computeren har
fået indlagt noget software, der gør det muligt at bearbejde resultaterne.
1) Programmet Polar-sportstester hentes frem på computeren.
Klik med musen på urikonet.
Læg uret med ur på displayet i fordybningen på interfacet.
2) Tryk 3 x på select. Uret dutter og MA recall står på displayet og derefter på
set/start/stop. Nu skal der stå COM på uret.
3) Klik med musen på OK på computerskærmbilledet.
4) Tryk store/recall på uret. Nu fremkomme filnummeret. Med signal og
select knapperne kan det rigtig filnummer fremtastes. Når det rigtige
filnummer står på uret, fortsætter man.
5) Tryk store/recall igen. COM blinker nu og der overføres data.
6) Nu bruger man ikonerne på toolbar til bearbejdning og udprintning.

Biologirapport nr. 5
Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index
Navn:
Øvelsesdato: Rapport afleveret:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
_____________________ _____________________ _____________
Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)

Øvelse 5 – Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index
2) Teori
I mange lærebøger er det nævnt, at stivelse er et langsomt fordøjeligt kulhydrat, der også
giver mæthedsfornemmelse i længere tid. Simple kulhydrater som f.eks. hvidt sukker
(sucrose) skulle være et hurtigt optageligt kulhydrat, der kun kortvarigt giver mæthed.
Antagelsen byggede på, at stivelse som polysakkarid er længere tid om at blive fordøjet
og optaget.
Når man foretager forsøg med dette, ved at måle glukosekoncentrationen i blodet efter
indtagelse af bestemte typer kulhydrater, viser det sig at være ukorrekt. Den enzymatiske
spaltning af stivelse forløber meget hurtigere, end man have forestillet sig. Derfor er man
gået over til at inddele kulhydraterne efter et såkaldt glykæmisk index, der afspejler
kulhydratets evne til at få blodsukkeret til at stige efter indtagelse.
Glykæmisk index
Man udfører forsøg på en række helt normale mennesker og giver dem 50 gram af et
bestemt kulhydrat, efter at de har fastet i et halvt døgn. Derefter måler man
glukosemængden i blodet flere gange i løbet af et par timer. På baggrund af disse
målinger kan man tegne en glukosekurve. Kulhydratet glukose (monosakkarid) optages
meget hurtigt i tyndtarmen, og det giver derfor en kraftig stigning i
blodsukkerkoncentrationen. Man definerer dette areal til 100 og alle andre
kulhydrattypers blodglukoseareal beregnes i forhold dertil.
Af nedenstående tabel kan man se forskellige typer kulhydraters glykæmiske index.
Glukose 100
Upolerede ris 66
Maltose (2 x glukose) 105
Laktose 46
Hvidt franskbrød 100
Sucrose (stødt melis) 59
Gulerødder 97
Bananer 58
Honning 87
Æble 39
Fuldkornsbrød 72
Iscreme 36
Polerede ris 72
Sødmælk 34
Kartofler 70
Fruktose 20
Det viser sig at disakkaridet sucrose (sakkarose), stødt melis, har et indextal på 59,
medens glukose har et index på 100. Det skyldes sucrose består af glukose og fruktose.
Som man kan se optages fruktose, index 20, uhyre langsomt, idet optagelsen af fruktose
kræver et bestemt transportprotein. Indholdet af andre stoffer blandet i kulhydratet
f.eks. fedt, iscreme, og fibre, upolerede ris, sænker det glykæmiske index.
Insulinudskillelsen:
Efter kulhydratindtagelse stiger glukosekoncentrationen i blodet og bugspytkirtlen
udskiller insulin. Insulin fremmer glukoseoptagelsen i cellerne og glykogendannelsen i
lever og muskler, så resultatet bliver, at glukosekoncentrationen i blodet falder.

Glukagonudskillelsen:
Lang tid efter fødeindtagelse kan glukosekoncentrationen blive så lav, under 5 mmol/L,
at hormonet glukagon udskilles. Dette hormon kommer også fra bugspytkirtlen.
Hormonet bevirker, at glukose frigøres fra glykogenlagrene i lever og muskler, således at
glukosekoncentrationen i blodet stiger.
Fysisk aktivitet, rygning, indtagelse af kaffe eller andre stimulanser kan også påvirke
glukosekoncentrationen i blodet. Fysisk arbejde stimulerer glukagonudskillelsen og
nikotin virker ligesom adrenalin, der også får glukosekoncentrationen til at stige.
Sult og mæthed er fornemmelser i vores nervesystem, der styres af en række faktorer:
Mavesækkens fyldningsgrad, glykogenlagrenes størrelse og ikke mindst
glukosekoncentrationen i blodet.
Efter et måltid → føde i mave og tarm → glukosekoncentrationen i blodet øges.
Deraf følger:
• Nedsat appetit
• Øget insulinudskillelse
• Øget optagelse af glukose i lever og muskler
• Glykogendannelse i lever og muskler
• Fedtdannelse i fedtceller
Glukosekoncentrationen i blodet falder.
Efter nogen tids sult → mave og tarm tom → glukosekoncentrationen i blodet falder.
Deraf følger:
• Mere appetit /sult
• Øget glukagonudskillelse
• Glykogen spaltes i leveren
• Glukose frigøres til blodet
Glukosekoncentrationen i blodet stiger.
Blodsukker og diabetes
Diabetes-diagnosen stilles ud fra et program, der begynder med måling af et ikkefastende
blodsukker. Den måling efterfølges ofte af en bestemmelse af faste-blodsukkeret
og suppleres i tvivlstilfælde med en såkaldt peroral glukosebelastningstest.
1. Hvis værdien for det ikke-fastende blodsukker er over 11,1 mmol/L, har
personen diabetes.
2. Hvis det ikke-fastende blodsukker kun er moderat forhøjet i intervallet 5 - 11
mmol/L, bestemmes tillige fasteblodsukkeret.
3. Hvis fasteblodsukkeret ligger over 7 mmol/L, har personen diabetes.
4. Hvis det er under 5, har personen ikke diabetes.

Tilbage resterer en lille gruppe personer med et fasteblodsukker på 5-7 mmol/L, som
må udredes nærmere med en peroral glukosebelastning. Ved denne prøve drikker
personen 75 gram druesukkeropløsning og får målt blodsukkeret to timer senere.
Diagnosen kan ikke stilles ved at undersøge urinen for sukker.
3) Formål
At undersøge, hvordan indtagelsen af forskellige kulhydrater påvirker
glukosekoncentrationen i blodet.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
One Touch blodglukose måler
Ur
Blodlancetter
Kostvurderingstabel
Servietter
Kulhydratholdige fødevarer
5) Fremgangsmåde
Forsøgspersonerne skal i tillempet form følge den glukosebelastningstest, man udfører
på sukkersygepatienter. Nogle fastende personer drikker eller spiser en kulhydratholdig
kost. Kosten skal indeholde 50 gram kulhydrat. Man kan fx vælge at spise is, brød,
bananer, frugt, sukker eller ren glukose. Da kulhydratet skal spises så hurtigt som muligt,
så vælg efter, hvor god du er til at indtage store mængder føde. Er du ikke grovæder, så
vælg glukose eller sukker på drikkeform.
1. Kulhydratføden vælges og afvejes efter beregning af kulhydratindholdet ved hjælp
af en kostvurderingstabel.
2. Fasteglukose måles med blodsukkermåleren. Læreren vejleder i brugen af den.
Sultfornemmelsen beskrives.
3. Fødevaren spises så hurtigt som muligt. Når den sidste bid er sunket noteres
tiden. Sultfornemmelsen beskrives.
4. Derefter måles blodsukkerkoncentrationen med de i resultatskemaet angivne
tidsintervaller. Husk at notere glukosekoncentrationen og sultfornemmelsen.
6) Resultater
1. Sultfornemmelsen beskrives gennem hele forløbet
2. Resultatskema (se næste side)

Glukosekoncentrationen angives i mmol/L
Forsøgsperson
Fødevare Faste
0 min.
15
min
30
min.
45
min
60
min
90
min
120
min.

Rapport 5 – Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index
1) Forside
2) Teori
• Hvad forstås ved blodsukkeret ?
• Hvorfor er det så vigtigt at blodsukkeret ikke bliver for højt eller for lavt ?
• Gør rede for kulhydratstofskiftet. Husk at inddrage det glykæmiske index, insulin
og glukagon.
3) Formål og hypotese
• Giv en kort og klar beskrivelse af, hvad du ønsker at undersøge ved forsøget.
• Opstil en hypotese - dvs. hvilke resultater forventer du at finde og hvorfor.
Tip. Brug tabellen det over det glykæmiske index som udgangspunkt for vurderingen
af de indtagne fødevarers forventede glykæmiske index.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
5) Fremgangsmåde
6) Resultater - Fejlkilder
• Noter i skemaet hvilke typer kulhydrater, der er indtaget og de målte
glukoseværdier for samtlige deltagere.
• Beskriv sultfornemmelsen gennem forløbet.
• Afbild resultaterne grafisk. Glukosekoncentrationen ud af y-aksen og tiden ud af
x-aksen, fx vha. et regneark.
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
Ud fra den grafiske afbilding af resultaterne vil du formodentlig se en stigning og et fald i
glukosekoncentrationen.
• Hvad er årsagen til stigningen?
• Hvad er årsagen til faldet?
Se om dine resultater svarer til de opgivne værdier for det glykæmiske index.
• Var der en sammenhæng mellem sultfornemmelsen og glukoseindholdet i blodet.
Hvis to forsøgspersoner har valgt samme kulhydratspise, hvad kan da være årsagen til
eventuelle individuelle forskelle?
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt?
9) Anvendt litteratur

Biologirapport nr. 6
Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese
Navn:
Øvelsesdato: Rapport afleveret:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
_____________________ _____________________ _____________
Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)

Øvelse 6 - Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese
2) Teori
Nedarving af kræftgener
Mange forskellige faktorer bidrager til udviklingen af kræft. Det kan være
kræftfremkaldende stoffer i vores føde eller i omgivelserne. Hertil kommer, at adskillige
typer af cancer kan være familiære (arvelige). Disse former for kræft kan skyldes
nedarving af et muteret tumorsuppressor gen f.eks. p53.
De familiære cancertyper udgør kun en lille del af alle kræfttilfælde, men er
karakteristiske ved at følge et dominant nedarvingsmønster i modsætning til den
somatiske mutation (sporadisk), der ikke følger et bestemt nedarvingsmønster, men
pådrages i løbet af livet.
Figur 1 viser den typiske nedarving af en arvelig- og en somatisk mutation.

I den arvelige form, vil en enkelt somatisk mutation resultere i inaktivering af begge
alleler. Hvorimod normale alleler, skal udsættes for to på hinanden følgende mutationer
for at starte en tumordannelse. Denne model kaldes for "two hit" hypotesen.
Hvis man har mistanke om, at en patient lider af arvelig brystkræft, laves der først en
familiærudredning. Det vil sige, at man ser på familiens "cancer forhistorie" herunder en
vurdering af kræfthyppigheden i familien, de pågældendes alder ved sygdommens
indtræden og antallet af kræftdødsfald i familien. Dernæst kan der laves en genetisk test.
Påvisning af en type arvelig brystkræft
Ved hjælp af viden om genernes placering og metoder som DNA sekventering, er det
lykkedes forskerne at identificere forskellige punktmutationer i p53 genet.
Det normale tumorsuppressor gen er karakteristiske ved at begrænse cellens vækst.
Genet for p53 proteinet sidder på kromosom nr. 17. Proteinet kan inddeles i tre
områder, hvor den centrale region består af nogle aminosyresekvenser/områder, der er
særlig følsomme overfor mutationer - de såkaldte "hot spots".
P53 proteinet er et DNA-bindingsprotein, der har til opgave at regulere transkriptionen
af DNA. Hvis der er mutationer i specifikke "hot spot" områder, resulterer dette i
ukontrolleret cellevækst.
Hos familier med arvelig brystkræft, ses i det normale væv (ikke tumorvæv) en normal
allel for p53 samt en allel med mutation i et eller flere hot spot.
p53 genet er - foruden brystkræft - blandt andet også involveret i visse former for
tyktarmskræft, kræft i hjernen og leukæmi.
Den normale procedure, når man skal undersøge en patient for arvelig brystkræft, vil
være at opformere DNA ved hjælp af PCR efterfulgt af forskellige analyser, der kan
påvise tilstedeværelsen af en punktmutation i hot spot området.
Til analysen bruges der blod (lymfocyter) fra patienten, og der udtages væv fra tumoren.
Hvis der er tale om arvelig brystkræft vil blodcellerne indeholde et normalt gen og et gen
med mutationen. Tumorvævet vil kun indeholde alleler, der er muterede.
Når DNA fra de forskellige væv skal sammenlignes, klippes de først med et bestemt
restriktionsenzym. Herved opnås at DNA klippes i mindre fragmenter, hvor antallet af
fragmenter afhænger af genets baserækkefølge. Dvs. at mønsteret for et defekt p53 gen
vil adskille sig fra den normale allel, når prøverne adskilles ved elektroforese. Det
normale (ikke muterede) p53 gen har ikke et restriktionsområde for enzymet.

Foruden vævsprøverne påsættes også kontrol DNA = normal allel uden tilsatte
restriktionsenzymer.
Teori om elektroforese.
Agarosegel består af mikroskopiske porer der fungerer som et slags filter. DNA er stærkt
negativ ladet ved neutralt pH. Derfor vil DNA fragmenterne vandre mod den positive
pol i det elektriske felt, der skabes i elektroforeseapparatet. DNA fragmenterne adskilles
efter størrelse således, at de mindste stykker vandrer hurtigst. Efter elektroforesen bliver
DNA’et synligt ved farvning med methylenblåt.
3) Formål
Øvelsen har til formål at vise, hvordan man kan påvise arvelig brystkræft ved hjælp af
elektroforese og at undersøge om to ukendte prøver for risiko for arvelig brystkræft.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
Materialeliste til fremstilling af gel og elektroforesebuffer
Agarosepulver (polysakkarid)
koncentreret gelbuffer
destilleret vand
10 mL måleglas
250 mL måleglas
500 mL måleglas
250 mL konisk kolbe til gelopløsningen
Fremstilling af elektroforesebuffer
1 L målekolbe til elektroforesebuffer
magnetomrører/varmeplade
Støbeform til gelen
Gummiklodser
”kam”
Strømforsyning
Der fremstilles i alt 1 liter buffer på følgende måde:
21mL koncentreret buffer tilsættes destilleret vand op til et volumen på 1000 mL.
(fremstillet på forhånd)
Fremstilling af 0,8 % agarose gelopløsning
Til 6 styk 0,8% agarose geler bruges:
1,44g agarose + 3,6 mL koncentreret buffer +176,4 mL destilleret vand.
Volumen afmærkes på kolben med en pen fordampet væske erstattes med destilleret
vand (fremstillet på forhånd).
Agarose-opløsningen opvarmes til den er klar som vand og afkøles til 55 ºC.
5) Fremgangsmåde
Støbning af gelen.

1. Tag støbeformen til gelen og sæt gummiklodserne på enderne.
2. Placer ”kammen” i positionen nærmest enden af formen.
3. Hæld nu gelen forsigtigt ud i formen uden at der dannes luftblærer.
4. Lad gelen størkne i ca. 20 minutter
Klargøring af gelen til elektroforese.
Når gelen er størknet fjernes gummiklodserne og kammen tages forsigtigt op så
prøvebrøndene ikke beskadiges. Gelen anbringes i elektroforesekarret og karret fyldes
op med elektroforesebuffer – gelerne skal være helt dækkede. Bemærk gelen skal være
orienteret i strømretningen (minus til plus).
Påsætning af prøverne fra patienten Valerie (B-D) og hendes to søstre (E-F).
Med mikropipette opsuges 35µL (mikroliter = 10 -6 liter) DNA prøve. Prøven afsættes i
gelens ”brønd” følg rækkefølgen A-F. Metoden kaldes ”submarine”, fordi prøverne
påsættes under væskeoverfladen. Husk at skifte pipettespids for hver prøve.
A: Kontrol DNA (uden restriktionsenzymer)
B: Valerie's blod DNA
C: Valerie's tumor DNA
D: Valerie's raske brystvæv DNA
E: Blod DNA fra Valerie’s ene søster (Lycky)
F: Blod DNA fra Valerie’s anden søster (Lucy)
Kørsel af prøverne - elektroforesen.
Strømmen sluttes til elektroforeseapparatet via strømforsyningen. Forbind sort ledning
til sort input (÷) og rød ledning til rød input (+). Elektroforesen kører ca. 2 timer ved 50
V spænding. Under kørslen kan man følge prøvernes vandring vha. en farvemarkør.
Lad markøren vandre 3,5 – 4 cm. inden kørslen stoppes.
Når kørslen er færdig slukkes for strømforsyningen og gelerne kan tages op af karret.
Farvning og fremkaldelse af DNA prøverne
Til denne del af forsøget bruges handsker.
Tørfarvningsmetoden 2 til 4 timer:
1. Tag gelen ud af formen og læg den i en farvebakke.
2. Dæk gelen med en smule gelbuffer.
3. Placer det farveholdige papir med den blå side ned mod gelens overflade.
4. Gnid let på papiret med fingrene, så det får god kontakt med overfladen.
5. Stil støbeformen ovenpå gelen for at sikre kontakten med farvepapiret og lad stå
2-4 timer.

Hvis det er nødvendigt kan gelen affarves i demineraliseret vand 37ºC varmt.
Når gelen er fuldstændig affarvet vil baggrunden kun være svagt blå og båndene
fremkomme mørkeblå. Gelerne tages herefter op og lægges på et stykke plastikfilm eller
lignende.

Rapport 6 - Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese
1) Udleveret forside
2) Teori
• Hvad er restriktionsenzymer, hvor stammer de fra og hvad er deres oprindelige
funktion?
• Giv forslag til hvilke ændringer der sker i p53 proteinets struktur, når det rammes
af mutationer i hot spot området.
• Hvad er forskellen på et tumorsuppressor-gen og et onco-gen?
3) Formål
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
5) Fremgangsmåde
Her kan man gå frem efter øvelsesvejledningen.
Husk at angive eventuelle afvigelser fra denne.
6) Resultater – Fejlkilder
Tegn resultatet af gelelektroforensen (eller indsæt et foto).
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
Figur 2 viser en stamtavle over brystkræft i Valerie's
familie.
A B C D E F
BB brystcancer (dobbeltsidig)
CC tyktarm
LK leukæmi
CN Cancer i CNS
BR brystcancer
OS knoglekræft
CS kræfttumor
1. Diskuter om den her viste form for brystkræft er arvelig eller sporadisk.

Angiv den mest sandsynlige genotype for Valerie's tredje søster Nancy og Nevøen
Michael.
2. Analyser resultatet af elektroforesen.
Hvorfor har Valerie's tumor DNA færre bånd end DNA fra blodprøven?
Hvilke alleler findes i det raske brystvæv?
Afgør om henholdsvis Lucky og Lucy har risiko for at udvikle arvelig brystkræft.
Hvorfor er der medtaget en kontrolprøve?
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt?
9) Anvendt litteratur

Navn:
Biologijournal nr. 7
Øvelsesdato:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Påvisning af mikroorganismer i luft
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
Skal ikke afleveres og den rettes ikke!
_____________________
Underskrift (kursist)

Øvelse 7 - Påvisning af mikroorganismer i luft
2) Teori
En mikroorganisme er en organisme, der er så lille, at den ikke kan ses med det blotte
øje. Begrebet bruges som en fællesbetegnelse for 5 grupper af organismer:
• bakterier
• mikroskopiske svampe
• mikroskopiske alger
• encellede dyr (protozoer)
• virus.
Mikroorganismerne vejer mere end halvdelen af det, samtlige organismer på Jorden
vejer. De første mikroskopiske organismer blev observeret i midten af 1670'erne, da den
hollandske manufakturhandler Leeuwenhoek fik øje på dem igennem en hjemmeslebet
glaslinse. Her vil vi se nærmere på bakterierne og de mikroskopiske svampe.
Bakterier
Mange forbinder bakterier med sygdom, men det er de færreste bakterier, der er
sygdomsfremkaldende. De fleste bakterier er nedbrydere. Man siger de er saprotrofe,
dvs. de lever af dødt materiale.
• Nogle bakterier og alle cyanobakterier (blågrønalger) er autotrofe, de danner
uorganisk materiale om til organiske forbindelser fx ved fotosyntese.
• Enkelte bakterier er parasitter, der påfører deres vært sygdomme eller dræber
deres vært bl.a. ved at udskille giftige affaldsstoffer.
Det første liv på Jorden omfattede højst sandsynligt bakterier. Intet sted på Jorden er
bakteriefrit. Man finder bakterier, der lever
indkapslet i den arktiske is, og andre, der bebor
de varme dybhavskilder, hvor temperaturen når
langt over kogepunktet.
Bakterier har tilpasset sig mange forskellige
forhold, først og fremmest fordi de formerer sig
meget hurtigt og i meget stort tal. Høj
formeringshastighed fører til mange genetiske
kombinationer og mutationer, og det har udviklet
de enorme kemiske forskelle, som bakterierne
besidder. Der findes ikke det materiale, som
saprotrofe bakterier ikke kan leve af - nogle arter
nedbryder olie, og man har håb om, at enten
naturligt eller kunstigt frembragte bakterier en
skønne dag også vil kunne nedbryde plastic.
Figuren viser bakterierne som de ser ud i et mikroskop. Der er tre grundformer, kugle-,
stav og skrueform.

Smitsomme sygdomme.
Blandt de parasitiske bakterier er de, som fremkalder smitsomme sygdomme, af særlig
betydning for mennesker og dyr. Deres farlighed beror ikke på, at de tager næring fra
patienten, men på at de producerer giftige affaldsstoffer, som frigøres, når bakterierne
dør. Giftene kaldes toxiner.
Visse bakterier (difteri-, stivkrampe- og dysenteribakterier) frembringer stærke gifte, som
kan angribe livsvigtige organer, som hjerte, nervesystem, nyrer osv. Hvis disse organers
funktion hæmmes eller ophører, kan det medføre patientens død. Tre timilliontedele af
en mL af difteribakteriens giftstof er nok til at dræbe et marsvin, eller sagt på en anden
måde, 3 mL er nok til at slå 10 millioner marsvin ihjel.
Andre sygdomsbakterier, og det gælder de
fleste, producerer gifte, som er væsentlig
svagere. Det gælder fx bakterier, der
fremkalder meningitis og tyfus. Til
gengæld kan disse bakterier formere sig
hurtigere.
Overførelse af sygdomsbakterier kaldes
smitte eller infektion. Fra infektionen til
sygdomsudbruddet går der som regel en
vis tid, inkubationstiden.
Værtsorganismen forsøger på forskellig
måde at bekæmpe bakterierne. Ædeceller
kan optage og uskadeliggøre bakterierne,
feber kan hæmme deres formering;
antistoffer kan uskadeliggøre bakterierne
og deres giftstoffer.
Figuren viser ind- og udgangsporte for infektion
Mikroskopiske svampe
Svampe findes også overalt på Jorden. I en kubikmeter luft kan der være flere millioner
svampesporer. Når sporerne lander på et passende næringsstof under fugtige forhold,
begynder de straks at vokse ved at nedbryde og udnytte den organiske føde.
Svampene er eukaryoter, dvs. de er udstyret med en cellekerne og med mitokondrier.
Til svampene hører også makroskopiske former som fx. champignon. Det er kun de
mikroskopiske svampeformer, som er behandlet i det følgende.
Svampenes celler er i almindelighed opbygget som lange, forgrenede tråde. De enkelte
tråde kaldes hyfer og netværket af hyfer betegnes som et mycelium. Væksten sker ved en
forlængelse af hyfespidserne og ved dannelse af sidegrene.
Hos nogle svampe findes der septa (skillevægge) i hyferne. Andre svampe er ikke opdelt
i enkeltceller, men består af et usepteret (udelt) mycelium. Svampe, der er opbygget af
hyfer og mycelium, betegnes som skimmelsvampe.

• De fleste svampe lever som saprofytter, dvs. de lever af dødt organisk stof. De
findes især på planterester i jord og i vand og får dækket deres energibehov ved
nedbrydning af disse planterester (dødt organisk stof).
• Nogle svampe lever som parasitter (snyltere), dvs. de lever på eller i andre levende
organismer, hvorfra de får deres næring. Samtidig virker de skadeligt på deres
værtsorganisme. Der findes parasitiske svampe både på planter og på dyr og mennesker.
Nogle parasitiske svampe er årsag til sygdomme som fx. kartoffelskimmel,
fodsvamp og ringorm.
Svampes angreb på organiske stoffer kan medføre skade, som fx. når de angriber
trækonstruktioner, tekstiler, læder, papir og lignende ting. Svampene angriber også
fødevarer. Velkendt er svampeangreb på brød (muggent brød) og på syltetøj.
Under uheldige omstændigheder kan visse svampe danne mykotoxiner (giftstoffer), der
kan forgifte fødevarerne.
Svampenes krav til fugtighed er meget varierende. Generelt kan det siges, at svampene er
mindre fugtighedskrævende end bakterierne.
Med hensyn til temperatur udviser
svampene stor tilpasningsevne. Således
kan der ved en så lav temperatur som –
10 °C stadig findes aktiv svampevækst,
og i kølelagre ved 0-5 °C vokser en del
svampe godt, når blot der er tilstrækkelig
fugtighed. De fleste svampes
optimumtemperatur ligger på 20-30 °C
og deres maksimumtemperatur på 35-45
°C.
Svampene tåler et mere surt miljø end
bakterierne. Det optimale vækstområde
for de fleste svampe ligger således på en
pH mellem 4 og 7.
Mikroskopiske svampe har stor
industriel betydning. I mejeribruget
bruges nogle arter ved fremstilling af
skimmeloste. Andre arter anvendes
ved produktion af antibiotika, fx.
penicillin. Et andet særdeles
velkendt eksempel er anvendelsen af
gærsvampe ved produktion af øl og
alkohol.
3) Formål
Dette forsøg går ud på at vise, om der er bakterier og mikrosvampe i luften

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
Sterile petriskåle (dobbelt så mange som der er kursister på holdet)
Kødpeptonagar til dykning af bakterier
Maltekstraktagar til dyrkning af mikroskopiske svampe
Etiketter
Skriveredskab
Varmeskab
Stereolupper
5) Fremgangsmåde
En petriskål med kødpeptonagar og en petriskål med maltekstraktagar pr. kursist.
I maltekstrakt-skålene vil der hovedsagelig fremvokse svampekolonier. I peptonskålene
trives svampene dårligere, men der kommer en del bakteriekolonier.
En petriskål med kødpeptonagar og en petriskål med maltekstraktagar stilles ved siden af
hinanden uden låg i en halv time på et sted, hvor man ønsker at undersøge luftens
indhold af mikroorganismer. Derpå lægges lågene på, og skålene henstilles i varmeskab
(37 °C) nogle dage.
6) Resultater
Kolonierne af bakterier og mikroskopiske svampe iagttages i en stereolup.
Beskriv deres form og farve.
Tegn kolonierne og tag evt. et billede af petriskålene.
Angiv evt. hvilke mikroorganismer, der danner de forskellige kolonier.

Journal 7 - Påvisning af mikroorganismer i luft
1) Udleveret forside
3) Formål:
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
4 + 5) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde
Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her:
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
6) Resultater - Fejlkilder
Her indsættes evt. et eller flere fotografier af petriskålene med deres bakterie- og
svampekolonier

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
• Hvad er en spore og hvilken betydning har den for bakterier og svampe?
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
• Beskriv kort opbygningen af en bakteriecelle.
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
• Hvordan formerer bakterier sig?
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
• Beskriv kort opbygningen af en gærcelle.
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
• Hvordan formerer en gærcelle sig?
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt?
9) Anvendt litteratur

Navn:
Biologijournal nr. 8
Øvelsesdato:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Regulering af åndedrættet
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
Skal ikke afleveres og den rettes ikke!
_____________________
Underskrift (kursist)

Øvelse 8 - Regulering af åndedrættet
2) Teori
Afstanden mellem blodet i kapillærerne og luften i alveolernes indre er mindre end 0,001
mm, og luftskiftet sker ved diffusion gennem den tynde væg. Ilttrykket er større i
alveoleluften end i blodet, og derfor diffunderer der iltmolekyler fra alveolerne over i
blodet, indtil trykforskellen er udlignet. Kuldioxid diffunderer den modsatte vej, fordi
denne luftart findes i større koncentration i blodet end i alveoleluften.
I hvile indeholder indåndingsluften ca. 21 % ilt og 0,04 % kuldioxid, mens
udåndingsluften indeholder ca. 16,3 % ilt og 4,5 % kuldioxid.
Vejrtrækningen
Under indåndingen, når brystkassens rumfang øges, falder lufttrykket i de udspilede
alveoler, og atmosfærisk luft strømmer ind, til trykforskellen er udlignet. Ved almindeligt
roligt åndedræt sker indåndingen især ved, at mellemgulvet afflades. Det hvælver sig i
hvile op i brysthulen med de to kupler, som lungerne hviler på, men når dets muskulatur
trækker sig sammen, afflades det, så brysthulens rumfang øges på bekostning af
bughulens. Cirka 75 % af lungeudvidelsen under en almindelig indånding skyldes dette
såkaldte bug- eller abdominalåndedræt. Resten skyldes hovedsagelig de små muskler
(musculi intercostales externi), der løfter ribbenene og derved øger brystkassens
dybde. Dette bryst- eller kostalåndedræt dominerer hos kvinder og børn, mens
abdominalåndedrættet er dominerende hos mænd. Ved forceret åndedræt medvirker
mange andre muskelgrupper, bl.a. hals-, bryst- og rygmuskler.
I hvile er udåndingen normalt en rent passiv proces, idet åndedrætsmuskulaturen slapper
af og brystkassens rumfang mindskes ved at de elastiske lunger trækker sig sammen og
presser luften ud. Ved forceret åndedræt bidrager bugvæggens muskler og muskler, der
trækker ribbenene nedad (musculi intercostales interni), til at fremskynde udåndingen.
• Åndedrætsmusklerne, der er tværstribet, er under viljens kontrol. Man kan ændre
vejrtrækningens rytme og dybde og holde vejret en kortere tid.
• Men normalt styres vejrtrækningen autonomt og ubevidst fra åndedrætscentret i
hjernestammen.
Åndedrætscentret er opbygget med overlappende centre for inspiration (indånding) og
eksspiration (udånding) i den forlængede marv og overordnede centre i pons (hjernebroen),
og dets funktion er ikke fuldt klarlagt.
Strækreceptorer
Forenklet kan man sige, at det regelmæssige åndedræt styres af strækreceptorer i
lungerne. Vejrtrækningen holdes i gang af spontane nerveimpulser fra inspirationscentret
til åndedrætsmusklerne, der udvider brystkassen og dermed lungerne. Ved udvidelsen
strækkes sanselegemer, strækreceptorerne, i bronkiolernes vægge, og de reagerer med
impulser, der undertrykker inspirationscentret, så åndedrætsmusklerne slapper af og
lungerne trækker sig sammen igen. Når strækreceptorerne indstiller deres
impulsudsendelse, afgiver inspirationscentret en ny impulsbølge osv.

Tilpasningen af åndedrættet til organismens skiftende behov sker ved hjælp af
kemoreceptorer, der reagerer på blodets indhold kuldioxid (CO 2) og på blodets
surhedsgrad (pH) samt i mindre grad opløst ilt (O 2).
• De perifere kemoreceptorer
findes i halsarterierne og i
aortabuen. De stimulerer
åndedrættet, når ilttrykket bliver for
lavt eller kuldioxidtrykket for højt.
De påvirkes som nævnt også af
blodets surhedsgrad. Når blodet
bliver for surt, stimuleres
åndedrættet, så udskillelsen af
kuldioxid (kulsyre) gennem
lungerne forøges, og lungerne spiller
på denne måde en meget stor
rolle for reguleringen af
organismens syre- og basebalance.
• Størst betydning har de centrale
kemoreceptorer, der findes i selve
den forlængede marv umiddelbart
under overfladen. De måler
kuldioxid og pH i
cerebrospinalvæsken, som omgiver
hjerne og rygmarv.
Andre påvirkninger af åndedrættet
Åndedrætscentret bombarderes desuden uafbrudt med impulser fra praktisk taget alle
sansenerver i organismen og fra storhjernens emotionelle centre. Hoste og nysen er
specielle åndedrætsreaktioner, der udløses fra nerveender i luftvejenes slimhinder.
Ethvert pludseligt, intenst irritament, et nålestik for eksempel eller en kold douche, fremkalder
et gisp, der er en kort, hurtig inspiration. Trykpåvirkninger fra svælgvæggen
standser åndedrættet under synkning.
Receptorer i kredsløbsorganerne reagerer på blodtrykket, således at åndedrættet
fremmes, når blodtrykket falder, og hæmmes, når blodtrykket stiger. Varmepåvirkninger
af huden og stigende legemstemperatur stimulerer åndedrættet via temperaturcentret i
hypotalamus. Impulser fra muskler og led i bevægelse forstærker vejrtrækningen, der
fordybes alene ved tanken på en fysisk indsats. Sindsstemninger som frygt og vrede
ledsages af et hurtigt, overfladisk åndedræt, mens intens koncentration næsten kan sætte
åndedrættet i stå.

3) Formål
At undersøge hvor længe man kan holde vejret under forskellige omstændigheder.
At undersøge sammenhængen mellem blodets indhold af CO 2 og vejrtrækningen
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
Grupper på 4 - 5 forsøgspersoner
Ur med sekundviser
5) Fremgangsmåde
Måling af den tid man kan holde vejret under forskellige omstændigheder.
Lad gruppens deltagere holde vejret
1. efter de har siddet i ro og trukket vejret normalt,
2. efter 3 dybe indåndinger og
3. efter løb på trapper.
(Fra biologilokalet ned i stuen og op til biologilokalet igen.)
6) Resultater
Resultatet angives i sekunder (brug skemaet på næste side).

Journal 8 - Regulering af åndedrættet
1) Forside
3) Formål
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
4 + 5) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde
Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her:
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
6) Resultater - Fejlkilder
Husk at udregne gennemsnit.
Navn
Gennemsnit
Efter hvile
Sek.
Efter dyb ind- og
udånding
Sek.
Efter løb
Sek.
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
Forklar de fremkomne forskelle i den tid vejret kan holdes – både de gennemsnitlige
værdier og evtuelle individuelle forskelle.
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________

8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt ?
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
9) Anvendt litteratur

Navn:
Biologijournal nr. 9
Øvelsesdato:
1. Øvelsen er udført sammen med:
Forsøg med stress
Navn: Navn:
Navn: Navn:
2. Rapporten er skrevet sammen med:
Navn: Navn:
Navn: Navn:
Skal ikke afleveres og den rettes ikke!
_____________________
Underskrift (kursist)

Øvelse 9 - Forsøg med stress
2) Teori
Stress (engelsk) er en tilstand, en person kan komme i fysisk og psykisk under påvirkning
af ydre faktorer, kaldet stressorer. Eksempler på stressorer er kvæstelser, kirurgiske indgreb,
forbrændinger, forgiftninger, overdrevent muskelarbejde, spænding, tvang og
angst. Stressorerne medfører ændringer i kroppens hormonproduktion - især fra
binyrerne.
Stress kan både have korttids- og langtidseffekter, der kan være såvel gavnlige som
skadelige. De umiddelbare stressvirkninger på kroppen er gavnlige i deres egentlige
sammenhæng, nemlig forberedelse af kroppen til en effektfuld reaktion. Denne »kamp
eller flugt reaktion« beror på virkningen af det sympatiske nervesystem og på frigivelsen
af såkaldte stresshormoner til blodbanen – især adrenalin.
Reaktionen passer godt til fysisk aktivitet, fx når en sprinter skal starte på banen. Men
når de fysiske stressvirkninger optræder gentagne gange og i situationer, hvor de ikke har
nogen egentlig mening, fx ved frustration og psykisk belastning, kan en persons fysiske
og psykiske helbred blive påvirket i forkert retning.
Nogle mennesker har større tendens end andre til stress-relaterede tilstande og sygdomme.
3) Formål
Formålet er at udsætte nogle forsøgspersoner for forskellige stressorer og måle det
autonome nervesystems reaktion herpå.
• Ved forskellige sansepåvirkninger reagerer vores autonome nervesystem alt efter
påvirkningens art. Ved forskrækkelse, ophidselse og aktivitet øges reaktionen i den
sympatiske del, og vi vil svede mere.
• Ved sansepåvirkninger, som vi "tager afstand fra", er opgivende overfor eller er
ligeglade med, kan der komme reaktioner i den parasympatiske del, og vi vil
svede mindre.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
GSR-måler
Elektroder
Tape
5) Fremgangsmåde
GSR er en forkortelse for de engelske ord "Galvanic Skin Resistance" og betyder på
dansk elektrisk hudmodstand. Hudmodstanden ændres med svedkirtlernes aktivitet,
således at den falder, når svedkirtlerne er aktive og stiger, når de er inaktive.
Brug af GSR-måler
1. Engangselektroderne sættes normalt på fingerspidserne på 2. og 3. finger.
2. Huden renses med lidt alkohol på vat.

3. Elektroderne påklistres derefter huden og der vikles tape omkring.
4. Via almindelige ledninger med bananstik kobles elektroderne til apparatets forside.
5. Man registrerer nu hudmodstanden, der normalt ligger mellem 30 og 500 Kohm
(KΩ). Der kan være store individuelle forskelle, så hæng jer ikke så meget i den
enkeltes talværdi, det ændringerne i tallene, der skal registreres.
Fremgangsmåde for forsøgene:
Holdet deles ind i arbejdsgrupper på 4-5 personer. Arbejdsgruppen skal planlægge nogle
stressforsøg (max 5 kortvarige), der kan påvise sympatisk og/eller parasympatisk
reaktion og opstille hypotese for forsøgene. Vælg stressreaktioner, der forskrækker,
ophidser, giver afmagt, er behagelige eller er ubehagelige.
Forsøgene skal først gennemprøves med jer selv som forsøgspersoner, således at der
indøves en arbejdsgang, der kan bruges, når der skal anvendes forsøgspersoner fra de
andre arbejdsgrupper, der ikke kender stresspåvirkningerne. Få lært at aflæse GSRmåleren
således, at man er klar over, hvordan hvileværdi og testværdi noteres. Benyt
nedenstående resultatskema.
Man gennemfører nu de indøvede forsøg på "rigtige" forsøgspersoner, dvs. personer,
der ikke var med i arbejdsgruppen (grupperne bytter).
Husk at spørge til sidst, hvordan stresspåvirkningen opleves. Det har stor betydning for
tolkningen af resultaterne.
6) Resultater
Se næste side

Journal 9 - Forsøg med stress
1) Udleveret forside
3) Formål:
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
4 + 5) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde
Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her:
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
6) Resultater - Fejlkilder
Stressorer
Hypotese
↑= øget hudmodstand
- = uændret hudmodstand
↓ = mindsket hudmodstand
Startværdi (Kohm)
Slutværdi (Kohm)
Startværdi – Slutværdi (Kohm)
Ændring (%)
100 x (Start - Slut)/Start
Vurdering af resultatet
Gik det som forventet?
Indsæt startværdi (hvileværdi) og slutværdi (testværdi) for hver stresspåvirkning, og
beregn ændringen i % af startværdien.
Husk at notere om der er tale om fald eller stigning.
7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)
Et fald viser sympatisk reaktion og en stigning parasympatisk. Passer resultaterne med
jeres hypoteser og hvordan er overensstemmelsen mellem den måde forsøgspersonen
oplevede stressen på og det GSR-monitoren viste?

____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
Hvilken betydning vil have, hvis forsøgspersonen har erfaring med hensyn til den
pågældende påvirkning?
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
Det skulle gerne være sådan, at ophidselse, forskrækkelse og aktivitet skulle vise en
sympatisk reaktion, og afmagt, ubehag og ligegladhed skulle vise en parasympatisk
reaktion. Det er sjældent, at de stresspåvirkninger I vælger, er ophidsende nok til at
forsøgspersonen udskiller adrenalin. Hvis det sker, vil man se en stadigt faldende
hvileværdi. Var det tilfældet for nogle af jeres forsøgspersoner?
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
8) Konklusion
Er formålet med forsøget opfyldt?
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
9) Anvendt litteratur