Angst hos børn - Region Sjælland

regionsjaelland.dk

Angst hos børn - Region Sjælland

Børn og angst

Angst hos børn - hvordan kan det

forstås og hvad kan vi gøre i

dagligdagen.


Dorte Jensen

Socialformidler

Familieterapeut mpf

Privatpraktiserende www.dj4700.dk

og

Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien i

Region Sjælland

Næstved


Børn og angst

Generelt oplever børn angst af forskellig art.

Nogle børn er ængstelige – generelt eller i kortere perioder.

Andre børn lider af både langvarig og alvorlig angst, som

præger deres hverdag og hæmmer deres livsudfoldelse. De

børn skal henvises til specialbehandling.

Hvor går grænsen mellem det almindeligt angste barn, det

ængstelige barn og det barn med mere alvorlig og

indgribende angst.

Og

Hvad kan vi voksne gøre for at støtte det

ængstelige eller angste barn.


Angst ses hos alle børn og er universel.

0 – 2 årige: seperationsangst, angst for fremmede, frygt for nye stimuli,

højde skræk og ukendte lyde.

2 – 3 årige : frygt for mørke og små dyr

5 årige: frygt for skrappe mennesker og kropslig fortræd

6 årige: bange for at være alene, overnaturlige væsner, at sove

alene, torden og lyn

7 – 8 årige: frygt bygger på mediebeskrivelser– Tzunami, jordskælv,

krig, forældres skilsmisse

9 årige: frygt for skolepræstationer,

fysisk udseende, døden


Alvorlige angstlidelser hos

præpubertetsbørn er oftest:

• Generaliseret angst

• Seperationsangst

• Social fobi

• Enkel fobi

• OCD – tvangstanker og/eller

tvangshandlinger


Følelser:

• Anspændt

• Nervøs

• Pirrelig

• Irriteret

• Ængstelig

• Panisk

Symptomer:

mavepine, hovedpine og kvalme

Fysiske:

• Galoperende hjerte

• Hjertebanken

• Skælven

• Svimmelhed

• Svært ved at få vejret

• Hyperventilerer


Hvor mange og hvorfor?

• Ca. 10 % af henvisningerne til børne- og

ungdomspsykiatrien er børn og unge med

angst.

• 8 -12 % af alle børn og unge opfylder

kriterierne for angst.

• Genetik og miljø.

Kilde : OCD hos børn og unge af Per Hove Thomsen


Livshændelser – der kan udløse angst:

• Forældres separation og skilsmisse.

• Alvorlig sygdom og ulykke.

• Flytning / Skoleskift.

• Fødsel af mindre søskende.

• Stedforældre.

• Ven eller kammerats død/ulykke/sygdom.

• Langtids rejser.


Børn kan udvise angst/frygt og

bekymring af grunde, vi kan overse.

• For meget koffein indtag.

• Lavt blodsukker – højt og pludseligt lavt.

• For lidt søvn – særligt over længere tid.

• Visse former for medicin.

• Visse sygdomme.


Forældre og andre voksne kan være

opmærksomme på:

• Har barnet ofte negative tanker.

• Stille mange spørgsmål og kræver konstant

beroligelse?

• Er barnet bange for at begå fejl – og bruger

overdreven meget tid på lektier?

• Har barnet oftest lyst til at være alene eller

sammen med en bestemt kammerat?

• Er barnet meget genert – svarer sjældent på

spørgsmål eller siger noget uopfordret?


• Undgår barnet vanskelige og uvante

situationer?

• Søvnens kvalitet.

• Barnets trivsel.

• Diskuterer barnet heftigt for at undgå en

frygtet situation?

• Tænker barnet ofte på ting der

kan gå galt?

• m.m.m.


Angsten og frygtens betydning.

Børn udvikler sig gennem leg og socialisering

med andre børn (og voksne).

Børn med angst har færre venner og deltager

mindre i sociale sammenhænge end andre

børn.

Børn med angst, frygt og bekymringstendens

har nedsat social funktionsevne.


Hvad kan vi gøre?:

Selvom angsten/frygten ikke kræver specialist

behandling – altså angsten og frygten er

alderssvarende og ikke overdreven - så er der

meget vi voksne kan gøre for at hjælpe barnet

igennem hurtigere og med mindre ubehag og

færre følgevirkninger.


Generelt forebyggende handlinger.

• Kom oftere med udsagn end spørgsmål.

• Tal oftere til barnets følelser end til intellektet.

• Forbered barnet grundigt på forandringer.

• Lær barnet om lidelse.

• Lær barnet om eget ansvar


• Lær barnet om tanker og følelser

• Tanken kommer før følelsen.

• Lær barnet at skabe positive tanker.


Tankernes betydning.

• Tanker er vigtige, fordi de fremkalder følelser

og adfærd.

• Hvis vi (både børn og voksne) kan ændre

tanken / forestillingen, kan vi til en vis grad

også styre angsten.


Afhjælpende handlinger:

• Forbered barnet grundigt, når indsatsen mod

angsten sætte i gang.

• Lav en liste over de ”ting” der vækker angst og

prioriter listen.

• Trap konfrontationerne op.


• Beløn barnet.

• Lær om emnet.

• Lad barnet møde andre børn med angst.


Forebyggende og afhjælpende

• Opfordre barnet til at finde svarene i sig selv.

• Hjælp barnet til at gennemføre bestemte

handlinger.

• Opmuntre barnet til at fortsætte arbejdet med

at modarbejde angstens tanker.

• Vær nysgerrig og udforskende

• Lær barnet at skabe positive tanker.

• Lær barnet om detektiv tanker.


Detektiv tanker - find spor og beviser:

Gør barnet til en mesterdetektiv.

Gør udforskningen til en leg.

Følg med barnet i dets udsagn.


Vedligeholdende og udviklende

• Bekymrede forældre.

handlinger:

• Overbeskyttende forældre.

• Projektforældrene.

• Projektbørn.

• Forsøg på at berolige barnet.


Vær opmærksom på:

Når forældre tillader deres børn at undgå ting,

som børnene frygter, tillader de samtidig, at

disse forestillinger varer ved.

Det er let at komme til at rose

undgåelsesadfærd hos små børn.


Hvornår skal der specialist behandling

til og hvad tilbyder specialisterne?

Når barnet dagligt er påvirket af sin angst, som

forhindrer barnet i at deltage i almindelige (for

alderen) daglige ting og gøremål.


Forældrene bør altid inddrages i behandlingen af

børn med angst.


Fremtiden:

Der kan komme tilbagefald – brug de strategier

der tidligere hjalp. Repetere tidligere

indsatser.

Undgå i videst mulige omfang stress.


Hvordan kan stress forebygges:

God søvnhygiejne.

God og sund mad.

Regelmæssig motion.

Socialt samvær.

Afspændingsøvelser/tekniker.

Yoga.


Smil

Historien om mændene og krokodillerne.


Tak for denne gang.

Tid til spørgsmål.

More magazines by this user
Similar magazines