Angst hos børn - Region Sjælland

Børn og angst
Angst hos børn - hvordan kan det
forstås og hvad kan vi gøre i
dagligdagen.

Dorte Jensen
Socialformidler
Familieterapeut mpf
Privatpraktiserende www.dj4700.dk
og
Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien i
Region Sjælland
Næstved

Børn og angst
Generelt oplever børn angst af forskellig art.
Nogle børn er ængstelige – generelt eller i kortere perioder.
Andre børn lider af både langvarig og alvorlig angst, som
præger deres hverdag og hæmmer deres livsudfoldelse. De
børn skal henvises til specialbehandling.
Hvor går grænsen mellem det almindeligt angste barn, det
ængstelige barn og det barn med mere alvorlig og
indgribende angst.
Og
Hvad kan vi voksne gøre for at støtte det
ængstelige eller angste barn.

Angst ses hos alle børn og er universel.
0 – 2 årige: seperationsangst, angst for fremmede, frygt for nye stimuli,
højde skræk og ukendte lyde.
2 – 3 årige : frygt for mørke og små dyr
5 årige: frygt for skrappe mennesker og kropslig fortræd
6 årige: bange for at være alene, overnaturlige væsner, at sove
alene, torden og lyn
7 – 8 årige: frygt bygger på mediebeskrivelser– Tzunami, jordskælv,
krig, forældres skilsmisse
9 årige: frygt for skolepræstationer,
fysisk udseende, døden

Alvorlige angstlidelser hos
præpubertetsbørn er oftest:
• Generaliseret angst
• Seperationsangst
• Social fobi
• Enkel fobi
• OCD – tvangstanker og/eller
tvangshandlinger

Følelser:
• Anspændt
• Nervøs
• Pirrelig
• Irriteret
• Ængstelig
• Panisk
Symptomer:
mavepine, hovedpine og kvalme
Fysiske:
• Galoperende hjerte
• Hjertebanken
• Skælven
• Svimmelhed
• Svært ved at få vejret
• Hyperventilerer

Hvor mange og hvorfor?
• Ca. 10 % af henvisningerne til børne- og
ungdomspsykiatrien er børn og unge med
angst.
• 8 -12 % af alle børn og unge opfylder
kriterierne for angst.
• Genetik og miljø.
Kilde : OCD hos børn og unge af Per Hove Thomsen

Livshændelser – der kan udløse angst:
• Forældres separation og skilsmisse.
• Alvorlig sygdom og ulykke.
• Flytning / Skoleskift.
• Fødsel af mindre søskende.
• Stedforældre.
• Ven eller kammerats død/ulykke/sygdom.
• Langtids rejser.

Børn kan udvise angst/frygt og
bekymring af grunde, vi kan overse.
• For meget koffein indtag.
• Lavt blodsukker – højt og pludseligt lavt.
• For lidt søvn – særligt over længere tid.
• Visse former for medicin.
• Visse sygdomme.

Forældre og andre voksne kan være
opmærksomme på:
• Har barnet ofte negative tanker.
• Stille mange spørgsmål og kræver konstant
beroligelse?
• Er barnet bange for at begå fejl – og bruger
overdreven meget tid på lektier?
• Har barnet oftest lyst til at være alene eller
sammen med en bestemt kammerat?
• Er barnet meget genert – svarer sjældent på
spørgsmål eller siger noget uopfordret?

• Undgår barnet vanskelige og uvante
situationer?
• Søvnens kvalitet.
• Barnets trivsel.
• Diskuterer barnet heftigt for at undgå en
frygtet situation?
• Tænker barnet ofte på ting der
kan gå galt?
• m.m.m.

Angsten og frygtens betydning.
Børn udvikler sig gennem leg og socialisering
med andre børn (og voksne).
Børn med angst har færre venner og deltager
mindre i sociale sammenhænge end andre
børn.
Børn med angst, frygt og bekymringstendens
har nedsat social funktionsevne.

Hvad kan vi gøre?:
Selvom angsten/frygten ikke kræver specialist
behandling – altså angsten og frygten er
alderssvarende og ikke overdreven - så er der
meget vi voksne kan gøre for at hjælpe barnet
igennem hurtigere og med mindre ubehag og
færre følgevirkninger.

Generelt forebyggende handlinger.
• Kom oftere med udsagn end spørgsmål.
• Tal oftere til barnets følelser end til intellektet.
• Forbered barnet grundigt på forandringer.
• Lær barnet om lidelse.
• Lær barnet om eget ansvar

• Lær barnet om tanker og følelser
• Tanken kommer før følelsen.
• Lær barnet at skabe positive tanker.

Tankernes betydning.
• Tanker er vigtige, fordi de fremkalder følelser
og adfærd.
• Hvis vi (både børn og voksne) kan ændre
tanken / forestillingen, kan vi til en vis grad
også styre angsten.

Afhjælpende handlinger:
• Forbered barnet grundigt, når indsatsen mod
angsten sætte i gang.
• Lav en liste over de ”ting” der vækker angst og
prioriter listen.
• Trap konfrontationerne op.

• Beløn barnet.
• Lær om emnet.
• Lad barnet møde andre børn med angst.

Forebyggende og afhjælpende
• Opfordre barnet til at finde svarene i sig selv.
• Hjælp barnet til at gennemføre bestemte
handlinger.
• Opmuntre barnet til at fortsætte arbejdet med
at modarbejde angstens tanker.
• Vær nysgerrig og udforskende
• Lær barnet at skabe positive tanker.
• Lær barnet om detektiv tanker.

Detektiv tanker - find spor og beviser:
Gør barnet til en mesterdetektiv.
Gør udforskningen til en leg.
Følg med barnet i dets udsagn.

Vedligeholdende og udviklende
• Bekymrede forældre.
handlinger:
• Overbeskyttende forældre.
• Projektforældrene.
• Projektbørn.
• Forsøg på at berolige barnet.

Vær opmærksom på:
Når forældre tillader deres børn at undgå ting,
som børnene frygter, tillader de samtidig, at
disse forestillinger varer ved.
Det er let at komme til at rose
undgåelsesadfærd hos små børn.

Hvornår skal der specialist behandling
til og hvad tilbyder specialisterne?
Når barnet dagligt er påvirket af sin angst, som
forhindrer barnet i at deltage i almindelige (for
alderen) daglige ting og gøremål.
•
Forældrene bør altid inddrages i behandlingen af
børn med angst.

Fremtiden:
Der kan komme tilbagefald – brug de strategier
der tidligere hjalp. Repetere tidligere
indsatser.
Undgå i videst mulige omfang stress.

Hvordan kan stress forebygges:
God søvnhygiejne.
God og sund mad.
Regelmæssig motion.
Socialt samvær.
Afspændingsøvelser/tekniker.
Yoga.

Smil
Historien om mændene og krokodillerne.

Tak for denne gang.
Tid til spørgsmål.