orlogsfregatten diana og dens besætning under krigen med england ...

96
skal der „ryges" med „tørret fyr" (fyrsvamp?). For salutering
og afgivelse af honnør gives detaillerede regler, mandskabet skal
ikke som tidligere „bemande vant og stag", men derimod ræerne.
Et udførligt afsnit gælder „exekutioner og tampning". Delinkventen
må være iført tynd trøje og skjorte, han tampes ikke „for
kanon", men for masten, og denne skal være beklædt med en
udstoppet sæk i mandshøjde, som han skal omslutte med sine
arme i vandret stilling. Tampen skal være ens for alle „i*4
tomme", og slagene anbringes på ryg og skulderblade, ikke på
siderne eller det tynde af lænden; de skal tillige falde „langsomme
og med temmelige intervale" for at blive mere følelige
og mindre skadelige. Drenge under 16 år straffes alene med ris,
og ingen underofficer må „stå til pæls", han skal sættes i mørk
kachot, ikke over 8 dage. De første tamp faldt allerede på Københavns
rhed; siden ikke sjældent; antallet af slag er gerne 50,
og forinden sad delinkventen i bøjen (dvs. med lænke om hals,
hånd eller fod) i et døgn. Der straffes også med kat.
Mod slutningen af sine optegnelser kaster Riber blikket tilbage:
„Når man nu tænker tilbage fra begyndelsen af denne rejse, da
vi først gik under sejl med vores meget uheldige fregat Diana
fra Københavns rhed; som et lynilds hastighed gennemskar den
vandet, flaget og vimpelen hævede sig fra den stille nedhængen
og skød sig ud fra skibet i slangeagtige folder. Klarinetter, valdhorn
og andre blæsende instrumenter gav ekko fra Danmarks
stolte vall; Valdemars ranke toppe knejsede over os, da vi skød
den forbi, og ingen tanke om nogen sørgelige begivenheder
kunne formørke ansigtet". Hos Christophersen finder vi denne
passage anbragt på selve afrejsens dag, den 17. juli 1807.
Det første ophold gøres i Kragerø ved Kristiania fjord, hvor
de ligger en uges tid. Christophersen, der ynder afskedsscener,
breder sig her, idet han bruger lignende udtryk som Riber i hans
afskedshilsen til Cartagena, der vil blive anført på sit sted:
„De gæstfri norske, hvis redelige og fortrolige omgang skaffede
os så mangen behagelig time, det glemmer vi aldrig. Med åbne
arme hilste de os, da vi kom, og enhver fornøjelse, de kunne
optænke, sigtede til at gøre os glæde. Tiden kom, da vi skulle
sejle; vi lettede anker, og en lykkelig rejse lød for os fra strand-